faglige, personlige og sociale udvikling/læringsprogression
|
|
|
- Ulrik Beck
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lind d. 7/ Til Kommunalbestyrelsen ved Herning Kommune Lind Skole ønsker at benytte sig af 16 b. i folkeskoleloven. Ifølge 16b. kan Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i 14b, stk. 1, nr. 2 i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Lind Skole ansøger hermed om at vi i skoleåret nedsætter elevernes ugentlige mødetid med 1 lektion i årgang. Eleverne i de pågældende årgange tilbydes i indeværende skoleår 5x 30 minutters understøttende undervisning. Det betyder i praksis at vi i stedet for 2½ times understøttende undervisning udmønter 2 x 30 minutters understøttende undervisning til 1 lektion a 60 minutter med to -lærerordning. Baggrunden for at etablere én lektion med to lærerordning skal ses i lyset af Lind Skoles udviklingsmål for de kommende 4 år og ønsket om at der reelt skabes mulighed for, at vi kan gennemføre læringssamtaler med eleverne omkring deres faglige, personlige og sociale udvikling/læringsprogression. Endvidere er det et ønske at elevplanen udvikles og anvendes som et dynamisk værktøj i læringssamtalerne. Lind Skoles udviklingsplan vedhæftes som baggrundsmateriale for ansøgningen. På Lind Skole vil vi gøre flg. Dansk og matematiklæreren er til stede i ex. 8.c i samme lektion. Lærerne laver skiftevis en plan for undervisningen/den understøttende undervisning for en periode, således at den ene lærer underviser, den anden lærer gennemfører læringssamtaler med eleverne. Eleverne vil således opleve at de jævnligt har personlige samtaler med de primære lærere i klassen omkring deres faglige, personlige og sociale læringsprogression. Forsøgsordningen er udgiftsneutral idet Lind Skole udelukkende benytter lærere i den understøttende undervisning på årgang. Eleverne vil såfremt ovenstående imødekommes få fri onsdag kl.14, hvor busseren i forvejen kører. Venlig hilsen Lisbeth Noe, skoleleder Ole Nørholm, skolebestyrelsesformand
2 Udviklingsplan Lind Skole Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes. Lad os genskabe den menneskelige tilværelse og lad rammen elastisk følge med udviklingen i denne tilværelses manifestationer, så livet kan præge rammen, i stedet for at rammen tvinger og former livet! Dette er en højtidelig og indtrængende opfordring hertil Asger Jorn De overordnede mål (kerneopgaven) for Lind Skole tager udgangspunkt i folkeskoleloven, folkeskolereformens visioner og Herning Kommunes politiske målspor: 1. Flere inkluderes i almenområdet/ Alle skal være en del af fællesskabet 2. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse- alle skal blive så dygtige de kan- at de kan klare sig selv Folkeskolereformens målsætninger om, at alle elever skal blive så dygtige de kan og at trivslen blandt skolens elever øges medfører, at det væsentligste genstandsfelt for skoleledelsens arbejde er skolens pædagogiske og didaktiske praksis og kvaliteten af læreprocesser. Skoleledelsen skal udvikle og kvalificere skolens kerneopgave- elevernes læring og trivsel i et dannende fællesskab. Dette sker gennem løbende understøttelse af den pædagogiske, didaktiske og refleksive kapacitet blandt skolens fagprofessionelle. Med dette perspektiv stilles der krav om en tættere- på-kerneopgaven ledelsespraksis på Lind Skole og derfor vil vi: 1. Anvende udviklingsredskaber som didaktisk sparring, ledelse af refleksive teamprocesser, datainformeret ledelse og organisering af de fagprofessionelle fællesskaber. 2. Udvikle en samarbejdsfaglighed internt i skolens team, hvor vi har fokus på hvordan vi får mere udvikling frem for drift/undervisningsfunktionalitet. 3. Fremme en samarbejdende praksis hvor vi opøver et fællessprog af læringskultur, læringsprogression og evaluering. 4. Anvende distribueret ledelse med inddragelse af skolens faglige vejledere/ressourcepersoner, hvor disse sættes i spil som faglige kapaciteter i forhold til at udmønte skolereformens intentioner, Herning
3 Kommunes politiske målspor og styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger Fra tilskuerviden til praksisviden På Lind Skole vil skoleledelsen investerer tid og energi i at udforske den aktuelle status for læring, trivsel og samarbejde gennem dialog med skolens medarbejdere. Skolens ledelse ønsker der skal ske involvering af medarbejderne gennem nysgerrighed og udforskning af deres perspektiver på gode forandringsprocesser der kan kvalificere den samlede pædagogiske praksis. Dialogen med og involvering af medarbejderne skal have høj prioritet for at sikre koblingen mellem visioner og målsætninger til skolens praksis og at der er ejerskab til de processer, som er nødvendige for at lykkes. Det er et ønske at ledelsen gennem interventionsarbejdet opnår et øget kendskab til skolens produkt- og proceskvalitet At ledelsen får styrket viden om de fagprofessionelles vilkår, udfordringer og behov vil styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere Ledelsesinterventionerne på Lind Skole kan eksempelvis have fokus på: Observation af undervisningen samt opfølgning via didaktiske samtaler Understøttelse af læringsmål for eleverne Månedlige møder med faglige vejledere med synlig læring på dagsorden Ændring af mødestruktur og indhold med øget fokus på didaktik og læringsmål Teamudviklingssamtaler med fokus på udvikling og samarbejde i teamet Læringskonferencer hvert år i udvalgte fag med årgange/team Trivselskonferencer hvert år på alle årgange At lede en skole mod mål kræver en ledelse, som også selv arbejder målstyret. Målstyring fordrer derfor en proces hvor ledelsen kommunikerer tydeligt om skolens mål og retning og sætter handling bag. Ledelsen skal løbende følge udviklingen i de opsatte mål herunder hvordan man på både elev, team, medarbejder og ledelsesniveau bevæger sig mod målene.
4 Udviklingsmål og konkrete tegn på den ønskede forandring for Lind Skole At der anvendes synlige læringsmål for eleverne i undervisningen At lærere og pædagoger giver eleverne løbende feed back med udgangspunkt i faglige, sociale og personlige læringsmål Mødeindholdet rykker sig mod et pædagogisk og didaktisk indhold Der anvendes i stigende grad læringsdata i arbejdet med at forbedre elevernes læring og trivsel Faglige vejledere/ressourcepersoner Det er et ønske at skolens faglige vejledere/ressourcepersoner i endnu højere grad understøtter den faglige og pædagogiske praksis og udvikling af den samlede skole med fokus på undervisning, læring og trivsel. Endvidere at de faglige vejledere/ressourcepersoner understøtter kompetenceudvikling af alle skolens medarbejdere. At værkstedsmentaliteten, hvor eleven bliver repareret forskellige steder skal ændres således at den enkelte medarbejder i højere grad bliver i stand til handle og iværksætte de nødvendige tiltag. At skoleledelsen udøver ledelse tæt på og går fra tilskuerviden til praksisviden og er opmærksomme på at: Udøve distribueret ledelse og er bevidste om at der ikke er tale om, at udlicitere ledelse til medarbejdere De faglige vejledere/ressourcepersoner har legitimitet blandt kollegaer, er fagligt kompetente og besidder reel mer viden Det kræver at vi: Fokuserer på kompetenceudvikling blandt vejledere/ressourcepersoner Udarbejder en tydelige mål for arbejdet i Lind Skoles lærings-og trivselscenter samt funktionsbeskrivelser for vejledere/ressourcepersoner Igangsætter systematiske vejledningsforløb således at team og fagteammøder følges systematisk af ledelse og skolens ressourcepersoner med det fokus at styrke teamenes fokus på elevernes læring, læringsmuligheder og læringsprogression. Skaber rammer og struktur i forhold til samarbejde- for at optimere, kvalificere og koordinerer skolens indsatser
5 Arbejder med kultur: Tillid og fælles sprog- samt fokus på organisatorisk læring/videndeling At vi er opmærksomme på vejledernes selvforståelse- de er forbeholdne over for at skulle vejlede kolleger og vejledere der er usikre på rollen og er bange for at lede kolleger og at være klogere end andre Vi ønsker at se at: Der bliver skabt et tæt samarbejde mellem skolens ledelse og vejledere/ressourcepersoner omkring indsatsområder og udviklingsprojekter samt sikring af forankring i skolens virke Skolens vejledere/ressourcepersoner bliver brugt mere i forhold til at understøtte og udvikle undervisningen, den enkelte lærer og teamet. Vejledere/ressourcepersoner kan være tilstede i praksis Den samlede vejledningsindsats understøtter skolens vision og indsatsområder Der er større fokus på udvikling af egen praksis i samarbejde med teamkolleger og vejledere/ressourcepersoner Konkrete tegn på den ønskede forandring Vejlederne oplever en voksende efterspørgsel på deres kompetencer Vejledere begynder at blive en del af den faglige praksis i skolernes teamsamarbejde og i den enkelte medarbejders udvikling af egen praksis Vejlederne oplever voksende fortrolighed Skolernes vejledere tager rollen som vejleder, vejviser eller vidensperson på sig Der sker en erkendelse af, at der er behov for større faglig specialisering og mere faglig ekspertise
6 Organisatoriske tiltag der skal understøtte Lind Skoles udviklingsmål Lind Skoles lærings- og trivselscenter: Maskinrummet Deltagere: Skolens ledelse, faglige vejledere, TT og LC koordinator, AMR og TR Kommissorium: Medlemmerne i Maskinrummet deltager aktivt i udforskning af perspektiver på gode forandringsprocesser og implementering af disse på Lind Skole. Forandringsprocesser, der kan kvalificere og udvikle den samlede pædagogiske praksis, ønskes således at vi sikrer en kobling mellem de strategiske visioner og målsætninger, og at der er ejerskab til de processer, som er nødvendige for at Lind Skoles udviklingsmål for lykkes. Læringsteam Læringsteamkoordinator Læsevejleder Matematikvejleder IT vejleder Naturfagsvejleder Sprogvejleder Trivselsteam Trivselsteamkoordinator Ressourcecenter (koordinator) Styrkecenter(koordinator) AKT vejledere (koordinator) SSP Trivselsundersøgelse LP Inklusions/ressourcepædagoger/pædagogstation Læringsteamet holder hvert år en læringskonference med alle årgange i udvalgte fag Deltagere: Ledelse, LT koordinator, relevante faglige vejledere. Trivselsteamet holder hver år trivselskonferencer i alle klasser. Deltagere: Ledelse, TT koordinator, PPR Lisbeth Noe november 2015
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015
PLC som reformbryder Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015 Roland Hachmann Videnscenter for Almen Pædagogik og Formidling [email protected] Det
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
