Island overrasker. Ísland kemur á óvart 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Island overrasker. Ísland kemur á óvart 1"

Transkript

1 Island overrasker Ísland kemur á óvart 1

2 Indhold Forord Forord... 3 Det islandske sprog... 4 Musikeren fandt sit hjem på Island: Islandske erfaringer I Islands geologi Island et stort land med en lille befolkning: Islandske erfaringer II Sagaen om sagaøen Ingen er en ø Tusin år av litteratur Links til Island Island overrasker! Første gang man kommer til Island, betages man med det samme af landets storslåede natur og rige kulturliv! Island kaldes poetisk for Isens og ildens land og overrasker også med sine modsætninger. De fleste lande er præget af modsætninger på en eller flere måder dette gælder ikke mindst Island. Måske fik Island sit navn efter en ubehagelig overraskelse: efter sigende var det en bitter viking, som navngav landet. Han havde glemt at forberede sig til vinteren, og måtte forlade landet igen, da alle hans dyr døde. Sommeren på Island kan være så frodig, rig, varm og dejlig, at man ikke kan forestille sig nogen hård vinter! Men faktisk er Island ikke så koldt, som navnet antyder Golfstrømmen sender varme direkte op til Island, sådan at et arktisk klima aldrig får helt fat heller ikke om vinteren. Island ligger langt oppe i Nordatlanten. Og er alligevel forbavsende tæt på os. Den fysiske afstand betyder ikke, at Island er langt fra os andre i Norden. Vi deler fælles historie, kultur og værdier i Norden, og vi har fælles syn på naturen og samfundet. Mange nordboere har også et sprogligt fællesskab med islændingene. Især islandsk litteratur og musik er kendt og elsket overalt i Norden og så er Island også et spændende og meget eksotisk rejsemål hvem vil ikke gerne ligge og flyde rundt i en varm kilde, f.eks. om vinteren i snevejr. Denne publikation er egentlig skrevet for et finsk publikum, men med denne skandinaviske oversættelse har vi villet nå ud til flere i hele Norden. Med denne publikation vil vi gerne præsentere vores nordlige naboland og lade Island overraske! Vi har villet servere smagsprøver på Island og islandsk kultur, og vi håber de vækker interesse og inspirerer til at lære mere om dette spændende land i Nordatlanten. Island har mange flere overraskelser at byde på! René Semberlund Jensen Redaktør Kulturkontakt Nord / Pohjoismainen Kulttuuripiste 2013 Redaktør: René Semberlund Jensen Illustrationer: Áslaug Jónsdóttir Lay-out:TSTO ISBN (PDF) 2 3

3 Det islandske sprog islandsk udtale dansk banani [baanani] banan tómatur [toumatyr] tomat appelsína [ahpelsiina] appelsin Der er 32 bogstaver i det islandske alfabet: Aa Áá Bb Dd Ðð Ee Éé Ff Gg Hh Ii Íí Jj Kk Ll Mm Nn Oo Óó Pp Rr Ss Tt Uu Úú Vv Xx Yy Ýý Þþ Ææ Öö Islandsk har femten vokaler og diftonger (tvelyde): Islandsk tales af ca mennesker, hvoraf de fleste bor på Island. Islands officielle sprog er islandsk, og det er modersmål for ca. 97 % af befolkningen. Der er ikke egentlige dialekter på islandsk, men der kan være små forskelle i udtale, ordforråd og bøjning fra egn til egn. Forskellene er dog så små, at folk forstår hinanden uden problemer. De nærmeste slægtssprog er færøsk og norsk, men også dansk og svensk tilhører samme sproggruppe og færdigheder i skandinaviske sprog gør det lettere at forstå islandske ord. Sprogets historie Islandsk er et nordgermansk sprog. Da vikingerne opdagede Island år 874, talte man i Skandinavien urnordiske dialekter, men der var ikke den store forskel mellem dialekterne. Størstedelen af de nye indbyggere på Island kom fra Vestnorge, og deres sprog blev grundlaget for moderne islandsk. Man hører ofte, at moderne islandsk er vikingernes sprog og at sproget ikke har ændret sig meget de sidste tusind år. Dette er dog en lidt for enkel beskrivelse af det islandske sprog. Det er rigtigt, at islandsk grammatik ikke har ændret sig lige så meget som for eksempel svensk, norsk og dansk grammatik, men som på alle andre sprog, har også ordforrådet på islandsk udvidet og ændret sig en hel del i løbet af de sidste tusind år. Udtalen har også ændret sig siden vikingetiden. Alfabetet og udtalen Generelt er islandsk ikke så svært at udtale. A udtales som i norsk og svensk og som ar i dansk arbejde, man ruller på r erne og der er altid tryk på første stavelse. 4 5 Aa [a] eksempel afi udtale [a:vi] Áá [au] já [jav] ja dansk bedstefar Ee [e] lesa [le:sa] læse Éé [je] ég [jech] jeg Ii e-agtigt i fiskur [fiskyr] fisk Íí [i] Ísland [Island] Island Oo [o] eldgos [eldgo:s] vulkanudbrud Óó [ou] strætó [strajtov] bybus Uu [y] lundi [lyndi] lunde, søpapegøje Úú [u] rúta [ruta] bus Yy e-agtigt i, som i bíómynd [biovmind] film Ýý [i] dýrt [dirt] dyrt Ææ [ai] hæ! [haj] hej! AUau [öi] kaupa [køjpa] købe EIei [ei] nei [næj] nej EYey [ey] eyja [æja] ø Islandsk har to specielle bogstaver, som er kommet fra oldengelsk: Ðð [th] som i engelsk: the, this eksempel bað udtale [bath] Þþ [th] som i engelsk: thin, think það [thath] det dansk bad

4 Her er nogle almindelige konsonantforbindelser: hv [kv] eksempel hver udtale [kve:r] dansk hvem? fl [pl] Keflavík [Keplavik] Keflavik (en by) kk [hk] jakki [jahki] jakke pp [hp] stopp! [stohp] pysähdy! tt [ht] köttur [køhtyr] kat ll [tl] sæll [sajtl] hej! (til en mand) nn [tn] fínn [fitn] fin (maskulinum) Et lynkursus i islandsk grammatik Islandsk har mange bøjningsformer. Det er dog ikke vigtigt at kunne dem alle perfekt fra start. Det er bedre at koncentrere sig om ordforrådet og lære grammatikken lidt efter lidt. Islandsk har nogle vigtige træk, som her vil blive forklaret: Køn Alle substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) og numeralier (talord) fra 1 til 4 bøjes i køn; maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). Endelserne i maskulinum er oftest ur, ll, nn eller i, mens femininum og neutrum oftest ikke har nogen endelse eller ender på a. maskulinum (hann) feminimun (hún) neutrum (það) maður mand borg by barn barn hestur hest mynd billed land land stóll stol klukka ur auga øje pabbi far mamma mor hjarta hjerte Substantivet afgør hvilket køn adjektivet og talordet bøjes i. Hvis substantivet er et hankønsord, bøjes adjektivet i maskulinum osv. Bestemthed På islandsk kan substantiver stå i bestemt eller ubestemt form ligesom i skandinaviske sprog. Men man bruger ikke ubestemt artikel som på skandinavisk (en og et). maskulinum femininum neutrum ental flertal ubestemt fjörður vík fjall nominativ akkusativ dativ ubestemt hundur (en hund) hund hundi bestemt hundurinn (hunden) hundinn hundinum genitiv hunds hundsins nominativ akkusativ dativ genitiv bestemt fjörðurinn víkin fjallið hundar hunda hundum hunda dansk en fjord, fjorden en vig, vigen et fjeld, fjeldet Kasus Substantiver, adjektiver, pronominer og numeralier fra 1 til 4 bøjes i fire kasus: nominativ, akkusativ, dativ og genetiv. Alle ordklasser har deres egne bøjninger, og i alle ordklasser er der mange bøjningsformer, både regelmæssige og uregelmæssige. hundarnir hundana hundunum hundanna Hvis man skal finde et ord i ordbogen, skal man kende ordets nominativform. Derfor er det vigtigt at kende til grammatikken. Det er også vigtigt at forstå, hvordan kasus fungerer, for de påvirker sætningens betydning: maskulinum femininum neutrum íslenskur strákur en islandsk dreng íslensk stelpa en islandsk pige íslenskt barn et islandsk barn einn maður én mand ein kona én kvinde eitt barn ét barn islandsk Helga elskar Helga. Helgi elskar Helgu. Anna talar finnsku. Önnu finnst gaman að tala dönsku. Danska er fallegt mál. dansk Helga elsker Helgi. Helgi elsker Helga. Anna taler finsk. Anna kan lide at tale dansk. Dansk er et smukt sprog. 6 7

5 Verbernes bøjning i personer og tempora Verberne bøjes i personer og tid. På islandsk har man også konjunktiv. ental 1. person 2. person 3. person præsens (nutid) Ég tala. (jeg taler) Þú talar. Hann talar. imperfektum (datid) Ég talaði. (jeg talte) Þú talaðir. Hún talaði. flertal 1. person Við tölum. Við töluðum. 2. person 3. person Þið talið. Þau tala. Þið töluðuð Þau töluðu. På trods af sprogpolitiken er der mange låneord i islandsk. Før 2. verdenskrig kom de fleste låneord fra dansk, men nu kommer næsten alle ord fra engelsk. I almindeligt hverdagssprog bruger man også tit mange engelske ord, især i ungdomsslang i hovedstadsområdet. Disse ord regner man ikke med i det islandske ordforråd og man finder dem derfor som regel ikke i ordbøgerne. Tidligere var det sjældent, at de blev brugt på skrift, men dette har ændret sig de sidste år på grund af blogkulturen og Facebook. Langt de fleste ord skrives og bøjes som islandske ord, men bøjningen af dem er forenklet. islandsk engelsk dansk Við erum böddís. buddy Vi er venner. Ég er svo happí! happy Jeg er så glad. Hættu að bögga mig! to bug Hold op med at genere mig! Þau eru ógeðslega næs! nice De er forfærdeligt søde! Ég fíla þetta! feel Jeg kan lide det her! Syntaks Islandsk syntaks er meget lig den danske. Normalt starter sætningen med et subjekt (i nominativ). Derefter følger altid verbet, og efter verbet kommer et objekt (i akkusativ, dativ eller genetiv) eller et adverbial. islandsk Ég borða fisk. Ég bý í Finnlandi. dansk Jeg spiser fisk. Jeg bor i Finland. Sprogrøgt og sprogpolitik Sprogpolitiken på Island baserer sig på to grundprincipper: ordforrådet, bøjningssystemet og udtalen bør bevares og samtidig bør man også udvikle sproget og tilpasse det den moderne verden. Det er meget vigtigt, at man kan bruge islandsk i alle situationer og kontekster. Derfor er det også vigtigt, at nye fænomener får et islandsk navn. Når man danner nye ord, er det vigtigt, at ordene passer ind i bøjningssystemet og at islændingene har let ved at forstå og udtale dem. Derfor finder sprogbrugerne eller sprogrøgterne på islandske modsvar til internationale eller engelske låneord. Hvilke ord, som overlever i sproget, er op til sprogbrugerne. islandsk direkte oversættelse dansk líffræði livsvidenskab biologi bókasafn bogsamling bibliotek leikhús skuespilhus teater útvarp udkaster radio 8 9

6 Personnavne På Island bruger man både oprindeligt nordiske navne og islandske versioner af internationale personnavne. I de sidste årtier har navnetraditionen ændret sig en hel del og nye internationale navne er blevet meget populære, som for eksempel Aron og Emilía. På Island tiltaler man hinanden med fornavnet, selv i formelle situationer. Selv i telefonbøgerne står navnene opført alfabetisk efter folks fornavn. De fleste islændinge har ikke noget slægtsnavn, man bruger patronymer eller matronymer i stedet. Et patronym er FARENS NAVN I GENETIV + SON eller DÓTTIR Helgi Jónsson ja Jóhanna Sigurðardóttir Anna Helgadóttir eller Anna Jóhönnudóttir På døren til en familie kan der altså stå fire forskellige navne: Sigríður Magnúsdóttir Jóhann Gunnarsson Vignir Jóhannsson Inga Jóhannsdóttir Det er meget almindeligt, at det samme navn bruges igen og igen i samme slægt (Helgi Jónsson, Jón Helgason, Helgi Jónsson osv). Hilsener og tak Også når man hilser på folk, skal man bøje hilsenen i antal af personer og køn (maskulinum, femininum eller neutrum i ental eller flertal), så man kan f.eks. sige sæll eller blessaður (= hej, dav) til en mand, og sæl eller blessuð (= hej, dav) til en kvinde eller en gruppe af blandet køn: ental maskulinum femininum neutrum Sæll [saitl] Blessaður! [blessathyr] Sæl [sail] Blessuð! [blessyth] sælt [sail] flertal Sælir [sailir] sælar [sailar] sæl [sail] blessað [blessath] Blessaðir! [blessathyr] blessaðar [blessathar] blessuð [blessuth] Blandt venner og i uformelle situationer bruger man ofte de engelske låneord hæ! [haj] og bæ! [baj]. A: Góðan daginn! [gouthan dai-inn] Goddag! B: Góðan dag! [gouthan dach] Goddag! A: Hvað segirðu gott? [kvath sei-irthu goht] Hvordan går det? B: Allt gott bara! [Ahlt goht bara] Helt fint. En þú? [en thu] Og du? A: Takk fyrir mig! [tahk firir mich] Tak for mad! B: Verði þér að góðu [verthi thier ath gouthy] Velbekomme! A: Takk fyrir hjálpina! [tahk firir hjaulpina] Tak for hjælpen! B: Það var ekkert! [thath var ehkert] Det var så lidt! A: Góða helgi! [goutha helgi] God weekend! B: Sömuleiðis! [sömyleithis] I lige måde! A: Kærar þakkir! [kairar thahkir] Mange tak! Takk takk! [tahk tahk] Tak, tak! B: Það var lítið! [thath var litith] Det var så lidt! A: Til hamingju! [til hamingjy] Tillykke! B: Takk! [tahk] Tak! A: Bless bless! [bless bless] Hej hej! (ved afsked) Nordiske sprog på Island Selvom de skandinaviske sprog er nære slægtssprog til islandsk, forstår islændinge ikke normalt dansk, norsk og svensk, hvis ikke de har lært det. I de ældste skoleklasser og på gymnasiet er dansk obligatorisk, og de fleste unge islændinge forstår nordiske sprog, hvis man taler langsomt og tydeligt Helga Hilmisdóttir Universitetslektor i islandsk sprog og litteratur, Helsinki Universitet Oversat af: René Semberlund Jensen

7 Musikeren fandt sit hjem på Island Islandske erfaringer I Navn: Matti Kallio Stilling: Freelancemusiker, musikproducer Musikken førte mig til Island ved årtusindskiftet, giver Matti Kallio prompte som grund til hans første Islandsrejse. Det fælleseuropæiske korprojekt Voices of Europe samlede unge sangere i Reykjavík fra alle kulturhovedstæderne, og her skulle de synge sammen med den islandske verdensstjerne, Björk. Dette var også startskuddet til en Europaturné for koret, og det gav Matti en islandsk kæreste, som han senere blev gift med. Det eksotiske Island i december slog bogstavelig talt benene væk under Matti. Allerede to timer efter de var landet, lå han og flød rundt i den Blå Lagunes varme vand i otte graders frost, mens han kiggede på snefnuggene, som stille dalede ned på hans ansigt fra en stjerneklar himmel. Lavamarkerne, som ligner månelandskaber, de varme kilder, fjeldene og havet satte et dybt spor i hans sjæl. Nu har jeg mit eget studio i havnen i Reykjavík. Stedet er som en drøm, lige ud til Atlanterhavet med udsigt til det åbne hav og fjeldene. Det er mit musikalske hjem, siger Matti. Efter at have boet på Island i fire år, kan Matti også snakke lidt med om, hvordan islændingene er. På samme måde, som folk fra Savo er en lidt mere social udgave af os finner, så er islændingene en lidt mere social udgave af europæerne; de er afslappede, sociale og interessante mennesker. Humoren er meget løssluppen. Men i stedet for forskellene vil Matti hellere tale om lighederne mellem islændingene og finnerne. Finner og islændinge har en forunderlig samhørighedsfølelse, som sikkert kommer sig af, at begge lande ligger en smule perifert, og at vi begge har været under større naboers åg en tid. Vi har en vis tossethed til fælles på en god måde, og dertil sisu, ilterhed og humor. Både finner og islændinge forstår at feste. De sidste, som går hjem efter en nordisk fest, er finnerne og islændingene. Islændingene har udviklet en måde at klare sig på under de svære og uberegnelige forhold, som de lever under, - og det er via humoren og fælleskabsfølelsen. Familien og slægten har stor betydning, man mødes ofte og holder sammen. I et lille samfund har man hele tiden brug for hinanden, sådan var det tidligere og sådan er det stadig. Jeg har lært meget af Island, jeg har lært at slappe af og Island har mindet mig om, at det er rigtig dejligt at have en familie, slægt og venner. Det betyder meget at pleje sin sociale omgangskreds og at holde en løbende og levende kontakt med sine nærmeste. Dem glemmer man ofte i en travl hverdag. Island er ikke et ligeså formelt samfund som Finland, og heller ikke ligeså bureaukratisk. Det er befriende, man lader sig ikke stresse unødigt. Man handler mere spontant og med kort varsel, på godt og ondt. Man har ikke styr på tingene rent organisatorisk som i Finland, men på Island klarer man sig altid på en eller måde. Tingene bliver gjort og man giver sig selv fuldt ud om så i sidste øjeblik. Þetta reddast, det vil sige Det skal nok gå. Det er en holdning man må have, når man står under mægtige naturkræfters nåde. Matti var ude for sit livs storm på Island, da efterdønningerne af orkanen Sandy blæste med 70 m i sekundet og forårsagede udgangsforbud i Reykjavík. Eyjafjallajökulls udbrud i 2010 holdt derimod ikke folk indendøre. Matti så udbrudet med egne øjne udenfor. Det var helt uvirkeligt. Jeg så vulkanen 50 km væk, og der stod varm aske op af den i en 8 km høj søjle. Jeg så, hvordan den drejede skarpt af mod Europa og forsvandt i horisonten. For os var alt helt ok på grund af vindretningen. Jeg fløj to indenrigsflyvninger, da der var flyveforbud i Europa. Ti aktive vulkaner, jordskælv og naturkræfterne, som hele tiden er til stede, kan ikke undgå at påvirke folkekarakteren. Man kan aldrig være sikker på, om man kan gå ud i dag. Naturen får menneskene til at leve i nuet, og det er en god leveregel for os alle Måske påvirker naturforholdene også islandsk musik. Der er noget helt magisk over islandsk musik. Tænk, hvor alsidig og særpræget den er med tanke på landets størrelse! Den islandske natur har givet Matti meget inspiration til sin musikproduktion. Måske har islandsk musikliv også fået et stænk af de finske skove via ham. Matti vil gerne blive på Island og arbejde, og blive ved med at nyde naturen og den afslappede livsstil. Jeg vil varmt anbefale Island til alle, slutter han med at sige. Af Tarja Terävä, rådgiver Fotograf: Emilia Koivunen Oversat af: René Semberlund Jensen

8 Island ligger på den midtatlantiske højderyg, hvor den nordamerikanske og eurasiske lithosfæreplade, eller kontinentalplade, i gennemsnit bevæger sig 2 cm fra hinanden om året. Et område, hvor pladerne fjerner sig fra hinanden, kaldes en spredningszone. Her stiger der magma, flydende stenmasse, op fra jordens indre. Med undtagelse af nogle småøer ligger højderyggens undersøiske bjergkæde ca. 1-2 km under Atlanterhavets overflade. Grunden til, at der har kunnet opstå så stor en ø som Island ( km2, omtrent en Islands geologi tredjedel af Finlands størrelse), skyldes en anden geologisk process under Island: varm stenmasse stiger også op dybt nede fra Jordens kappe gennem en kanal til overfladen, et såkaldt hotspot. Hotspottet dikterer de geologiske forhold på Island og dets midtpunkt ligger under bræen Vatnajökull. Hele pladesystemet bevæger sig langsomt hen over hotspottet i vest-nordvestlig retning, men når randområdet i løbet af millioner af år har bevæget sig tilpas langt væk, tvinger hotspottet det tilbage hen over sig. Det gamle randområde bliver efterladt som et hendøende bælte, mens en kæde af nye vulkaner begynder at opstå ved den nye grænseflade. Geologisk set er Island et ungt land. De ældste sten finder man i de nordvestlige og østlige dele af Island og de er kun ca. 15 millioner år gamle. Forskellen mellem Island og f.eks. Finland er stor, i Finland er de ældste sten blevet målt til at være ca millioner år gamle. Der opstår hele tiden ny stenmasse ved det aktive vulkanske bælte, der løber tværs over Island. Vulkanske bælter Tværs gennem Island løber der en kæde af aktive vulkaner, som kan deles i tre grene. I nord går kontinentalpladernes spredningszone gennem ét af de vulkanske bælter. På Sydisland forgrener det vulkanske bælte sig i en vestligt og østligt del langs kontinentalpladegrænsen. Man regner med, at den vestlige gren vil forsvinde i fremtiden og at kun den østlige gren, som ligger tættere på hotspottet, vil forblive aktiv. Jordskorpens opbrud i spredningszoner er normalt ikke en fortløbende process, men sker i perioder med aktivitet. For eksempel blev vulkanen Krafla på Nordisland vakt til live efter en næsten 250 års pause. I perioden skiftevis hævede og sænkede vulkanen sig. Omkring tyve gange trængte der magma frem i underjordiske sprækker i klippegrunden og ni gange kom der vulkanudbrud på jordens overflade. I løbet af aktivitetsperioden blev Krafla-området op til ni meter større. Transforme pladegrænser og jordskælv Mellem pladegrænserne ved den midtatlantiske højderyg er der gnidningszoner, hvor pladerne glider vandret forbi hinanden, dette kaldes en transform pladegrænse. I spredningszonerne kan der foruden den vulkanske aktivitet også forekomme jordskælv, men de er som regel ikke særlig kraftige. Ved transforme pladegrænser opstår der derimod betydelig mere friktion i jordskorpen, som kan udløse kraftige jordskælv. I Sydisland, mellem det vestlige og østlige vulkanske bælte, ligger der en sådan transform pladegrænse, som kaldes den sydislandske seismiske zone. I dette ca. 70 km lange og 20 km brede område oplever man hele tiden mindre jordskælv. Kraftigere jordskælv, på over 7 i magnitude, oplever man i gennemsnit en gang per hundrede år. Nogle gange kommer der flere efter hinanden. Tidligere forårsagede de meget ødelæggelse og krævede ofre, fordi husene, som var bygget af stenblokke og tørv, nemt styrtede sammen. I dag overvåges Islands seismiske aktivitet af et netværk af seismiske stationer, og i dag skal man konstruere bygninger, som kan modstå selv kraftige jordskælv. En anden transform pladegrænse er Tjörnes sprækkezone, som løber som tre skrå brudlinjer fra Islands nordkyst ud i havet. I dette område er der også mange jordskælv, ofte sker der flere lige efter hinanden. Også jordskælv på op til 7 i magnitude forekommer, men ude under havet er de en mindre trussel end på Islands tætbefolkede sydkyst. Vulkanske systemer Man deler den vulkanske aktivitet på Island ind i vulkanske systemer. De består af en centralvulkan med åbne udbruds- og sprækkesystemer som går på kryds og tværs. Der er mange forskellige former for vulkansk aktivitet og de vulkanske systemer kan se meget forskellige ud. Centralvulkanen er den del af systemet, som producerer mest udbrudsmateriale. Nogengange har den form som en klar bjergryg eller et massivt bjerg med en caldera, som ligner en grydeformet dal. Andre vulkanske systemer har ikke noget, som minder om et bjerg. De består af en samling sprækker, som løber i samme retning, og som der vælder lava op af ved udbrud. Områderne 14 15

9 med lavasprækkerne er normalt km lange og km brede. Ikke alle systemer har nødvendigvis sprækker. Mangfoldig vulkanisme I alt har Island ca. hundrede vulkaner, hvoraf mange er udslukte. Ofte er toppen af dem slidt ned, så man kan se udbrudskanalernes indre opbygning. Man regner med, at der er ca. 30 aktive vulkaner på Island. Der er i gennemsnit et vulkanudbrud med 3-5 års mellemrum. Siden vikingerne bosatte sig på Island i 874, har der været over 250 udbrud og de har tilføjet over 40 km3 ny stenmasse til øen. Man gætter på, at af al den lava, som blev dannet i 1900-tallet i hele verden, er ca. en tredjedel dannet på Island. Islands mest aktive vulkan er Grímsvötn, som ligger under Vatnajökull-isbræen. Den har været i udbrud over hundrede gange i løbet af de 1100 år, Island har været beboet. Grunden til, at Grímsvötn er så aktiv er, at den ligger lige oven på hotspottet. Andre meget aktive vulkaner er Katla og Hekla, som begge er gået i udbrud i hvert fald tyve gange siden vikingetiden. Island har en meget mangfoldig vulkansk aktivitet: vulkansk materiale bliver slynget ud af sprækker og kratere, kegle- og skjoldvulkaner. Der kan forekomme store og eksplosive udbrud, som danner calderaer, men også forholdsvis rolige småudbrud, hvor stenmateriale slynges ud. Nogle gange er det et enkelt krater, som er aktivt, andre gange en kæde af flere kratere. Et udbrud, som starter i en lang sprække, kan senere koncentrere sig til kun et enkelt eller flere områder i sprækken, hvor der så opstår nye kratere. Størstedelen af det vulkanske materiale, som vulkanerne på Island slynger ud, er mørkt og tungt basalt, som er karakteristisk for verdenshavenes højderygge. Basalten stammer fra jordens kappe og det indeholder forholdsvis meget jern og magnesium og en smule kisel. I jordskorpen, under de centrale vulkaner, kan stenmassen dog undergå visse forandringer, så der også dannes materiale, som indeholder mere kisel. Den kemiske sammensætning i stenmassen har stor betydning for, hvilke slags udbrud, der opstår. Basalten er skoldhed, når det når op til overfladen, det kan være ca ºC. Det er flydende og indeholder en smule gas. I disse tilfælde opstår der rolige lavaudbrud, som kan vare længe. Islands længste lavastrøm af basalt er 120 km. Jo mere kiselholdig stenmassen er, jo lysere er den og jo mere stift og usmidigt flyder den. I et udbrud, som producerer mange slags vulkansk materiale, dannes der flydende lava, men også fast materiale, tefra, som slynges ud lidt ligesom et springvand. Størstedelen af vulkanudbrudene på Island foregår på denne måde. Stenmasse, som er meget kiselholdigt, er ca. 800 ºC, når det når op til overfladen. Massen er sej og indeholder meget gas, som gør at udbruddet nemt kan blive eksplosivt. Centralvulkaner kan forårsage kæmpeudbrud, som kan danne en km høj askesky og sende materiale op i luften i en kubikkilometers omkreds. Hvis denne slags vulkansk materiale kommer i kontakt med vand eller is, er følgerne endnu mere ødelæggende. Ilden og isens land Istiden har også haft indflydelse på Islands geologiske forhold. Da det tykke isdække begyndte at smelte for ca år siden og landhævningen tog fart, satte også en omfattende vulkansk aktivitet i gang der opstod skjoldvulkaner med flade toppe, som kun gik i udbrud en gang, men hvor udbruddet til gengæld kunne vare op til ti år eller mere. Selv i dag er der mange islandske vulkaner, som ligger under isbræer, deriblandt også de aktive Grímsvötn og Katla. Dette må man være opmærksom på, når man kortlægger mulige naturkatastrofer. Den magma, som kommer op til overfladen ved et udbrud er ca. tusind grader varm. Når en stenmasse af den temperatur møder bræens is, smelter isen øjeblikkeligt, og der kan opstå voldsomme eksplosioner, som smuldrer stenmassen til 16 17

10 finkornede og skarpkantede partikler vulkansk aske. En kraftig eksplosion kan slynge asken mange kilometer op i luften. Dette skete netop foråret 2010, hvor vulkanen under Eyjafjallajökull gik i udbrud. Da askeskyen nåede Europa stoppede lufttrafikken på kontinentet i flere dage af sikkerhedshensyn. Hvis et fly flyver ind i en askesky, kan de små partikler blive suget ind i motoren og i værste fald stoppe den. Hvis der ikke havde været nogen isbræ på toppen af Eyjafjallajökull, ville udbruddet i sig selv ikke have forårsaget ligeså store askeskyer og skaderne havde sandsynligvis kun været lokale. En anden fare ved vulkaner, som ligger under en isbræ, er jøkelløb, som er voldsomme flodbølger. Når varmen smelter store mængder af bræens is, enten i forbindelse med et vulkanudbrud eller anden geotermisk aktivitet, strømmer vandmasser, som indeholder store isblokke fra bjerget ned mod stranden. Eftersom jøkelløb altid forekommer en gang imellem med nogle års mellemrum, er der ikke beboelse på flodbølgens normale rute. De kan dog alligevel feje veje, broer og elmaster væk. Geotermisk aktivitet Geotermisk energi er en af islands vigtigste naturressourcer. Et geotermisk område opstår, når varm stenmasse som for eksempel centralvulkanens magmakammer ligger forholdsvis tæt på jordoverfladen og er i forbindelse med grundvand. Klippegrunden må være porøs og sprækket, for at grundvandet, som er blevet opvarmet af magmaen, kan arbejde sig op til overfladen. Islands geotermiske systemer kan inddeles i to grupper. I områder med lave temperaturer er stenmassen under 150 ºC en kilometer ned fra overfladen. Der er ca. 250 af denne slags områder på Island og man finder dem i de geologisk set ældste områder af landet, hvor vulkanerne er udslukte. Man genkender for det meste områderne på de varme eller kogende kilder. I områder med høje temperaturer er stenmassen over 200 ºC i det øverste lag på en kilometer. Man kender til i hvert fald 20 og de ligger alle i aktive vulkansystemer. Karakteristisk for områder med høje temperaturer er kogende kilder, klargule svovlaflejringer, en meget farverig jordoverflade, som skyldes kemiske reaktioner, damp, som stiger op fra sprækker i jorden, boblende mudderpotter og en stærk lugt af svovl, der lugter lidt som rådne æg. Springkilder, som sprøjter hedt vand op i luften, kaldes geysere. Navnet kommer af Geysir- springkilden, som ligger i Sydisland. Udnyttelsen af den geotermiske varme er en helt ren energiform, og Island er førende i verden på området. Næsten 90% af alle bygninger opvarmes med geotermisk energi. I områder, hvor klippegrunden er så varm, at vandet stiger op til overfladen som damp, har man også bygget turbiner, som producerer strøm. Størstedelen af islændingene får deres varme brugsvand fra geotermiske områder. Det varme vand bruges også i stort omfang til udendørs svømmebassiner, i fiskeopdrætindustrien og til fødevareproduktion i drivhuse. Heidi Soosalu Ledende seismolog, Estlands geologiske forskningscenter Oversat af: René Semberlund Jensen Island et stort land med en lille befolkning Da jeg første gang kom til Island, undrede jeg mig over, hvor den fantastiske natur var henne, som man altid taler om i forbindelse med Island. Omkring mig så jeg kun sten og sne. Med natur forstår en finne skove, søer og øer, Island har store, øde vidder, men har samtidig meget afvekslende natur: fjelde, lavamarker, fjorde, sandsletter, moser, elve, jøkler. Vejret er omskifteligt, jeg havde udendørs arbejde i Reykjavík og forsøgte at holde tal på, hvor mange gange i løbet af dagen vejret skiftede. Omkring frokosttid gav jeg op. Solen skinnede, det blev overskyet, vinden vendte, der kom kraftige vindstød, det sneede, solen tittede frem igen Island bliver ofte kaldt ilden og isens land. Også det islandske samfund og den islandske levevis er præget af modsætninger. Island var Islandske erfaringer II Navn: Tapio Koivukari for eksempel længe Europas fattigste land, folk boede i tørvehytter og havde små kvæghold. Måske fornemmer man stadig sulten, samlet gennem mange hundrede år, når moderne islændinge kaster sig ud i et sandt kapløb om levestandard, indretter deres geotermisk opvarmede huse, tager på udenlandsrejser, køber ny bil og så videre. Samtidig er det klart for enhver, at man kun bliver rig ved hårdt arbejde. Islændingene arbejder meget og gør det gerne, det er ikke et spørgsmål, om man kan lide sit arbejde eller ej, det er bare en væsentlig del af livet. Og det er også på arbejdet, man er sammen med andre, hører nyt og er en del af et fællesskab. For maður er manns gaman, mennesker er til glæde for hinanden. Jeg fik job ved opførelsen af Reykjavíks kommunekontor. Det var mit første arbejde på Island. Vi havde kantineordning på jobbet og første dag fik vi serveret traditionel vintermad: tørret fisk, svedne kløvede fårehoveder, blodpølse og andet tørret og syrnet. Man bruger alle dele af lammet, og det skal holde sig vinteren over. Det var en kort indføring i traditionel islandsk mad. Islandsk hverdagsmad er meget nemmere at forholde sig til, et almindeligt måltid kan for eksempel være kogt fisk og kartofler. Ofte spiser man også lam til fest og højtider, og det smager meget lækkert. Og selvfølgelig er alle internationale madretter også for længst kommet til Island. Når man som islænding bor midt i den store natur, er det vigtigt at høre sammen i en gruppe. Nu for tiden er skilsmisser og nye familieformer meget almindelige, derfor er slægten enhver islændings sikkerhedsnet. Man kender sin slægt, og hvis man skal have noget gjort, er det oplagt at vende sig til sine 18 19

11 slægtninge. Når to islændinge, som ikke kender hinanden, mødes, placerer de først hinanden efter slægt og netværk, - på denne måde ser de, om de har fælles bekendte, eller om de muligvis langt ude er i familie. I bedste fald fortæller man sjove historier om fælles bekendte. I de forgangne fattige århundrede havde man på Island ikke mulighed for at opføre flotte bygninger, spille musik eller male malerier som andre steder i Europa. Den vigtigste kunstform var ordkunsten, historiefortælling og vers gjort på traditionelle versemål. Den har sit vigtigste og kendteste udspring i sagaerne og digtningen fra middelalderen. Sindet blev næret af ordenes kraft, og man blev løftet op fra hverdagens bekymringer. Islændingene har en stærk interesse for litteratur, man skriver bøger, læser og diskuterer dem. På alle andre kunstformer har islændingene for længst indhentet det forspring, andre havde. De gamle sagaer er stadig populære, og mange skriver stadig digte efter de gamle principper internettet er i dag den mest populære scene for den slags udfoldelser. Island er selvfølgelig ikke det samme land for alle. Billedet præges af, om man bor i Reykjavík eller i Akureyri på nordkysten, om man bor i en lille fiskerbygd ved fjorden, på en gård med fåreopdræt i bunden af en dal eller ved siden af en aluminiumsfabrik. På samme måde er folk forskellige alt efter, hvor de bor, og hvilken slags liv, de lever. Alligevel synes jeg stadig, islændingene præges af den store natur, de bor så tæt ved. Det er svært at planlægge noget, men hvis en sag er tilstrækkelig vigtig, går man straks i sving på stående fod. Det kan ikke betale sig at vente til i morgen med at tage på havet, for det kan være, at det er stormvejr i morgen, og hvis det er godt vejr nu, så er det bedst at komme af sted med det samme. Enhver islænding vil helst være sin egen herre og gør tingene, som han selv synes. Også dette træk stammer fra en tid, hvor éns verden udgjorde en enkelt dal eller en fjord. Først efter jeg havde boet på Island, forstod jeg, hvor strukturerede og disciplinerede finner er. Det er et træk, som er blevet bestemt at de måder, vi ernærer os på og de krige, vi har deltaget i. Når man bor tæt på naturen, udvikler man en særlig følsomhed. Der er en vis tradition for, at mange islændinge i sine drømme ser kommende begivenheder eller fornemmer kræfter i naturen, som i fortællinger antager menneskelig form. Historierne fortæller om skjulte folk, huldrer, som bor i jorden. Jeg tror, at mange islændinge tænker som enhver respekteret folklorist: Hvor ville det være sjovt, hvis de fandtes. Skrevet af: Tapio Koivukari Oversat af: René Semberlund Jensen Island bliver ofte kaldt torske- eller sagaøen. Med det henviser man dels til det grundlæggende erhverv på Island, fiskeriet, og dels til Islændingesagaerne. Stærke modsætninger sætter sine spor både i Islands historie og på landet selv. Man kan næppe tænke på Island uden at se storslåede, gråhvide jøkler med ildspyende vulkaner i baggrunden for sig - Island, landet af ild og is. Både i geologisk, som bosættelseshistorisk forstand er Island et ungt land. Men hvordan har historien formet dette unge folk med de gamle traditioner i Nordatlanten? Det er svært at vide med sikkerhed, om der på Island havde boet nogen før forfædrene til vore dages islændinge, bosatte sig der. Meget tyder dog på, at irske eller skotske munke, eneboere, havde opholdt sig en del år på Island før den nordiske bosættelse begyndte omkring år 870. Gamle skikke i et nyt land I det gamle håndskrift Landnámsbogen kan man læse om Islands tidligste bosættelse. I følge den var den første fastboende Sagaen om sagaøen islænding Ingólfur Arnarson, som slog sig ned i Reykjavík år 870 eller 874. Den tidligste bosætteslesperiode slutter med grundlæggelsen af Altinget på Þingvellir år 930. På det tidspunkt var flere tusinder flyttet til Island. Man mener, at de fleste landnamsmænd kom fra Norge, men der var også danskere og svenskere som bosatte sig på Island. Mange kom til Island efter først at have boet på de britiske øer. Derfor havde mange ofte keltiske koner og trælle med sig. Nyere genetiske undersøgelser har vist, at ca. 80 % af alle mænd, som kom til Island, sandsynligvis har været af nordisk afstamning, mens størstedelen af alle kvinderne kom fra de britiske øer. Kristendom og asetro Selvom Island er det sidste landområde i Europa, som er blevet befolket, er Altinget, det islandske parlament, et af de ældste stadigt fungerende parlamenter i verden. Det blev grundlagt på Þingvellir i år 930 og havde sit forbillede i den nordiske tradition og de norske ting. De fleste landnamsmænd dyrkede asatroen og troede på de gamle nordiske guder som Tyr, Thor og Odin. Men kristendommen gjorde så småt sit indtog. Omkring år 1000 var Altingets forsamling opdelt i to fløje en kristen og en hedensk. På Altinget blev det besluttet, at islændingene skulle tilslutte sig kristendommen, men hedningene fik fortsat lov til at blote, hvis det foregik i hemmelighed. Man måtte også stadig sætte børn ud og spise hestekød. Efter konverteringen til kristendom, fandt udenlandske kulturstrømninger lettere vej til Island, man begyndte at undervise i læse- og skrivekunst og en litteratur begyndte at vokse frem

12 Sturlungetiden Efter overgangen til kristendommen fik den norske konge øget indflydelse i landet, fordi Island lå under ærkebispesædet i Nidaros (Trondhjem). Det var lokale høvdinges opgave at indkræve tiende, og de blev derfor rigere og rigere. Der opstod konkurrence om retten til magten og skatteopkrævningen, og det førte til åben strid mellem høvdingeslægterne. Perioden har fået navnet Sturlungetiden efter den mest magtfulde slægt. Den mest betydningsfulde person i slægten var Snorri Sturluson, som skrev den yngre Edda (Snorres Edda). Den norske konge forstod at bruge konflikterne til egen fordel og det lykkedes ham at lægge landet under den norske krone i De næste mange hundrede år var Island under fremmed styre indtil Kalmarunionen Hele Norden under ét styre Med oprettelsen af Kalmarunionen år 1397 blev Island en del af det nordiske rige under Margrethe den første, som var dronning over Danmark, Norge og Sverige. Kalmarunionen eksisterede i ca. 130 år indtil 1523, da svenskerne brød med den danske konge og trådte ud af unionen. Tilbage stod det dansk-norske rige samt de områder, som hørte under den norske kongemagt, det vil sige Grønland, Island og Færøerne. Opbrudstid Der var en livlig tørfiskehandel med nordmændene i 1300-tallet og der har aldrig siden været lige så stor kontakt mellem landene. I og 1500-tallet overtog først englænderne og derefter tyskerne handlen, indtil danskerne fik indført monopol på handlen med Island i Danskernes handelsmonopol varede til 1787 og havde katastrofale følger for islandsk økonomi og var en af årsagerne til stor fattigdom blandt almenbefolkningen. I Danmark var reformationen blevet introduceret år 1536, men på Island sættes den til år 1550, da den sidste katolske biskop på Island og i Norden blev halshugget. Den danske konges indflydelse på Island blev styrket af reformationen, eftersom alle kirkens besiddelser tilfaldt ham. Efter det fulgte en turbulent tid med naturkatastrofer, koldere klima, tab af selvbestemmelse samt endda overfald udført af algeriske sørøvere ved de islandske kyster år I 1662 afgav islændingene deres selvstyre med Kópavogsaftalen og kom under den danske konge. Sommeren 1783 gik vulkanen Laki i udbrud. Det var et af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid, meget voldsommere end det, som stoppede den europæiske flytrafik i 2010, da Eyjafjallajökull gik i udbrud. En femtedel af Islands befolkning døde af sult i kølvandet på Lakis udbrud. Selvstændighedskampen I 1700-tallet kom dog også startskudene til en mere positiv udvikling for Island. Forskeren Árni Magnússon rejste rundt på Island og indsamlede håndskrifter, som han sendte til forvaring og undersøgelse i København. Árni Magnússons samling af gamle håndskrifter er helt uvurderlig for den litterære arv både på Island, i Norden og Europa, fordi vi på denne måde har fået bevaret en hel del fællesgermansk mytisk og digterisk stof. I 1800-tallet opstod der nye strømninger i Europa og nationalismen holdt sit indtog. På Island steg interessen for Islands historie, det islandske sprog og middelalderens digtning. Sagaerne fik enorm betydning for islændingenes selvbillede og opbygningen af en national identitet i 1800-tallet. Også politisk begyndte man på Island at dyrke sin egen islandske identitet og ret til selvbestemmelse. Da Altinget blev kaldt sammen igen i 1845 med begrænset lovgivende magt, og da den danske konge afsagde sig enevældet i år 1848 var det statskuddet til sprogvidenskabsmanden og politikeren Jón Sígurðssons arbejde for mere islandsk selvbestemmelse. I 1874 fik islændingene deres første grundlov og Altinget fik lovgivende magt, kongen havde dog stadig vetoret og bevillingsmyndighed. Island fik fuld parlamentarisk selvstyre i Den 1. december 1918 blev Island en selvstændigt stat med eget nationalflag, men dog stadig i personalunion med Danmark, som stadig stod for Islands internationale anliggender samt kystbevogtningen. Anden verdenskrig og republikken Island Anden verdenskrig påvirkede i høj grad Islands historie og samfund. I slutningen af krigen erklærede Island sig selvstændigt fra Danmark d. 17. juni år 1944 og fik sin første præsident, Svein Björnsson. Nogle år tidligere, i 1940, havde England besat landet og USA tog over året efter. Amerikanerne blev på Island til Besættelsesstyrkerne fik enorm indflydelse på det islandske samfund. De udgjorde verdens talstærkeste udenlandske hær målt i forhold til lokalbefolkningens størrelse. Via dem stiftede islændingene bekendtskab med nye strømninger og livsmåder. Islændingene nød godt af Marshallhjælpen, og teknologiseringen af fiskeriet, som allerede var startet i begyndelsen af århundredet, tog voldsomt til efter anden verdenskrig, livsvilkårene og landets infrastruktur blev bedre

13 I 1950 erne opstod der dog flere bevægelser på Island som kæmpede mod den amerikanske tilstedeværesle på øen. De arrangerede blandt andet Keflavíkmarchen, som var en fredelig demonstration mod den amerikanske besættelsesstyrke på Island. Man gik fra basen i Keflavík til Reykjavík, en tur på næsten 50 km. Den amerikanske hær var på Island til 2006, men i dag er Island demilitariseret. Ingen er en ø Det moderne Island Fra 1948 til 1975 udvidede Island sit territorialfarvand fra 4 til 200 sømil under de såkaldte torskekrige. Den sidste torskekrig blev vundet i 1976, da England anerkendte en 200 mils fiskerigrænse rundt om Island. På trods af strid og sammenstød på havet, fejrede islændingene sejren som en sejr vundet ad forhandlingens vej. Torskekrigene var ikke en krig med våben og bomber, men en politisk kamp mellem den engelske og islandske regering om fiskerettighederne på Island. Island kom på kant med England og de fleste andre fiskerinationer i Europa, da islændingene fastsatte love om fiskeriet omkring Island. Island blev en del af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejsområde) Island er ikke med i EU, men man har indledt forhandlinger om optagelse, selvom de fleste partier pånær Socialdemokratiet er i mod. Året 2008 var et skæbnesvangert år i islandsk samtidshistorie. Da gik landets tre største banker konkurs og det førte til et voldsomt økonomisk kollaps. Det fik folk på barrikaderne og der var demonstrationer foran Altinget hver uge. Opstanden blev kaldt køkkengrejsrevolutionen og den fik regeringen til at gå af i januar I februar samme år fik Island en ny regering med Jóhanna Sigurðardóttir som Islands første kvindelige statsminister. Hun er også den første åbent homoseksuelle statsminister på Island. Knap tredive år forinden var Vigdís Finnbogadóttir blevet valgt til præsident på Island i Hun var den første kvinde i verden, som var blevet demokratisk valgt til statsoverhoved. Islands nuværende præsident er Ólafur Ragnar Grímsson. Selvom Islands historie er kort, har den været begivenhedsrig og fuld af modsætninger. Áslaug Hersteinsdóttir-Hölttä Cand. mag. Oversat af: René Semberlund Jensen Island er en ø. Størstedelen af øen er ødemark, hvor der ikke vokser noget den er uegnet til beboelse, bortset fra lige ved havet. Og ja, netop, havet. På Island hopper folk i havet og svømmer, ligesom i de andre nordiske lande, men på Island gør folk det i klubber for vovehalse. Dén, som hopper i havet, er en helt på samme måde som en faldskærmsudspringer. De fleste kender helt sikkert én, som tog på havet uden at komme tilbage. I En ø. Et øde. Et ubeboeligt indre, en beboet strimmel af land langs stranden, hvor havet truer på den ene side og fjeldet på den anden. Med sne- og jordskred. Selvfølgelig er vilkårene forskellige fra landsdel til landsdel og alt efter, hvor ens hus er placeret, men sådan nogenlunde ser vi os selv. Vi er overladt til naturkræfterne. Den litteratur og de film, som skildrer denne virkelighed, appellerer stærkest til islændingene og til de udlændinge, som interesserer sig for Island

14 II Engang sagde jeg altid, at jeg ikke var fra Island, jeg var fra Ísafjörður. Men så en dag gik det op for mig, at de eneste mennesker, som kendte til alle stednavne langs min hjemfjord, de eneste som vidste, hvem som var i slægt med hvem og på hvilken måde, de eneste, som kendte fjorden og byens historie, de var alle sammen kommet andre steder fra. Jeg, som var født og opvokset på stedet mit kendskab til byen var sekundært. Jeg glemmer aldrig, da jeg lige var fyldt tyve år og gik op ad hovedgaden i Ísafjörður byen har ca. tre tusind indbyggere og så en bil nærme sig gennem snebygen. Jeg læste bilnummeret længe inden jeg kiggede ind af forruden. Jeg kendte dette bilnummer. Jeg vidste hvilken bil dette var og hvem som kørte i den. Men jeg havde aldrig talt med vedkommende. Jeg vidste ikke, hvad han hed. Jeg kendte bare hans bilnummer. Og så vidste jeg, at det var på tide at drage ud i verden og se noget andet. Lære nye bilnumre at kende og kæmpe sig gennem nye snestorme. III Et menneske defineres i høj grad af øjnene, som ser. Nordmænd har sine idéer om Island og folk fra Cuba nogle andre. Folk fra Nordnorge har nogle andre forestillinger om Island end folk fra Sydnorge. Island er ikke det samme land for en islænding, som for en færing, og ikke det samme land for én fra Reykjavík, som for én fra Akureyri. Og alligevel er det det samme land, og alle forestillinger om det er lige rigtige, alle forestillinger om det er en del af sandheden, selvom de måske modsiger hinanden. IV Dette er skrevet på Þórláksmessen, Þorlákurs dag d. 23. december. På denne dag spiser mange islændinge en kraftig fiskeret, som kaldes gæret rokke. Hele byer lugter af ammoniak d. 23. december. I dag strides isændingene på Facebook om, hvorvidt gæret rokke er godt og en fin specialitet, som alt for sjældent kommer på bordet, eller om det bare er tom nationalchauvinisme og ren og skær skabagtighed, når nogen stopper fordærvet mad i sig, som om der var tale om gourmetmad, og endda betaler for det. Jeg har aldrig spist gæret rokke ligeså ihærdigt, som da jeg var barn. Degang spiste jeg til der ikke var mere. Som ung begyndte jeg at indse, at det mest normale var, at folk og da især børn og unge syntes, at gæret rokke smagte forfærdeligt og hellere ville have pizza, og så holdt jeg op med at spise det. Så vidt jeg husker, var jeg også begyndt at synes, at det smagte grimt. Jeg kan ikke huske, om dette var udslag af en fiks idé eller løgn for ikke at tale om selvbedrag. Jeg var blevet voksen, da jeg begyndte at spise det igen. Nu sidder jeg i Sverige til Þórláksmesse og kan ikke få gæret rokke og er godt muggen over det. V Jeg tror, at Island er et af de eneste lande i verden, hvor det virkelig er realistisk at kunne henvende sig til hele folket på én gang. At kunne stige op på en stol, sige, hvad man mener og tilpas mange hører, hvad man siger, sådan at alle i mængden i det mindste har et eller andet begreb om, hvad man har sagt. Det er givetvis ikke ligemeget, hvad man siger det skal være gribende og det skal siges klart og tydeligt, for selvfølgelig er den enkelte stemme bare én ud af trehundredetusind (og islændinge taler altid i munden på hinanden). Ordene skal have vinger. Men det gælder vel i virkeligheden overalt, hvor der finder en ordveksling sted. Nogle gange hører jeg ikke, hvad der bliver sagt til mig over morgenbordet, og nogle gange lytter folk ikke til, hvad jeg siger. Den som én gang er nået igennem med sit budskab, har større mulighed for at nå igennem igen. Hans udsagn bliver nyheder, de formidles via utallige kanaler. X tænker A om Z. Og Z tager højlydt til genmæle. Nogle gange bliver ordene ikke til nyheder. Nogle gange udveksles de bare via de sociale medier næsten ni ud af ti islændinge er på Facebook. De bliver til tidender, som den slags gæster langvejs fra sagde, når de kom på besøg før i tiden en del af et lille folks fælles viden om, hvordan græsset gror, hvordan vejret er og hvem, der rager til sig af offentlige midler eller svigter sin mage, hvem er rotte og hvem er helt. At være islænding er at høre til alle de andre. VI Man kan spørge stort. Er man: Den, man tror, man er? Den, andre tror, man er? Den, man forestiller sig, andre tror man er? Den, andre mener, man forestiller sig, de tror, man er? Den, man tror, andre mener, man forestiller sig, de tror man er? Ad infinitum. Og så videre. VII For at kunne sige det følgende, må vi bevæge os lidt ud på usikker grund. Intet er blevet bekræftet på nogen måde og alt bygger på fornemmelser. Islændingene tror, de er et folk af skabende hipstere, som udmærker sig indenfor musik, design, håndbold og litteratur (hele det første årti i dette århundrede var handel med på denne liste, men nu er det fjernet og vi lader bare som om, det ekspansive finanseventyr aldrig har fundet sted). De tror, de er et kulturfolk, som trods sin lidenhed kan sammenlignes med andre europæiske folk og vægrer sig ved sammenligninger med andre små folk. Island kan måske ikke sammenlignes med Tyskland og slet ikke med Montenegro (som dog har en større befolkning) og sammenligningen regnes slet og ret for ubrugelig, hvis der er tale om et land, som er mindre end Danmark. Vi har en nobelpristager i litteratur og mere end én vinder af titlerne: Verdens stærkeste mand og Miss World. Vi blev verdensmestre i Bridge i 1991! For skandinaverne er Island en ø, som ikke er eksotisk nok til, at man gider at købe en flybillet dertil, men dog alligevel en smule spændende, måske først og fremmest fordi så få tager dertil, til trods for at det er så tæt på. De fleste ville nok hellere til Reykjavík end til... for eksempel Luleå. Hvis det ikke var så dyrt. For hvor kan man ellers møde en ægte islænding af kød og blod? Hvor kan man ellers høre islandsk som vist næsten er det samme som oldnordisk (hvilket ikke passer)? Kyniske islændinge forestiller sig, at udlændinge synes, de er nuttede fjolser, som tror på alfer, laver musik med skeer, altid taler naivt at de er uskyldige naturbørn uden andel i nutiden. Den slags folk går ustandseligt rundt og skammer sig på deres vegne, og det kan man næppe bebrejde dem. VIII Nogle gange får man en følelse af, at sådan cirka hver tredje nyhed i islandske medier handler om, hvad udenlandske medier har sagt eller skrevet om Island. Hvor mange var til Björks koncert i New York, hvor god anmeldelse fik én eller andens nye roman i Dagens Nyheter, hvad en eller anden udlænding 26 27

15 syntes om Geysir, om hollænderne vil tilgive os Icesave-skandalen (eller finnerne fordi vi købte Sampo!), om der kom mange udenlandske journalister til en musikfestival i en flække ude vestpå. Det kan være godt og gavnligt at fundere over, hvordan man er i andres øjne, men det er samtidig vigtigt at indse, at man har tendens til at blive den, som man tror, andre tror, man er. Den som tror, andre synes man er uærlig, for eksempel, har mindre tilbøjelighed til at være ærlig, end den som har et ry at sætte på spil. Og den som tror, andre synes man er hip og excentrisk (som mange unge islædinge gør), er tilbøjelig til at give den en ekstra skalle for ikke at skuffe verden. På samme måde har den ældre generation tilbøjelighed til at overdrive sit kendskab til Halldór Laxness og Islændingesagaerne. Ellers kunne udlændingene tro, at de bare var en eller anden dansker. Og hvem vil være dansker? Det som jeg ville sige var: spørg ikke om, hvad de andre siger om dig, hvis ikke du er parat til at blive det, du hører. IX For nogle uger siden kiggede jeg på fjeldene rundt om Ísafjord sammen med min treårige søn. Jeg pegede på dem for ham og fortalte, hvad de hed. Af en eller anden grund ligger det mig meget mere på sinde, at han kan det, end at jeg selv kan. Som forfatter har jeg et temmeligt kompliceret had-kærlighedsforhold til sproget men jeg kan ikke forestille mig, at min søn ikke skulle lære det. At vi skulle tale sammen på et andet sprog. Da vi boede i Finland, talte han mest svensk og finsk og det var lige før jeg græd mig i søvn over det. Inden han blev født drømte jeg, at han kun talte finsk, men forstod islandsk. Men i drømmen forstod han ikke, at de var to forskellige sprog. Jeg ruskede ham og sagde til ham, at far ikke vidste, hvad han sagde, far kunne ikke finsk. Og han svarede mig på finsk, forstod ikke, hvorfor jeg ikke forstod, eftersom han forstod mig. Jeg ved ikke, hvilken nationalitet min søn har. Hans mor er af finsk afstamning, men hun er født og opvokset i Sverige. Hans far har delvist rødder i Tyskland, men er ellers fra Ísafjörður. Men at være fra Ísafjörður er ikke en nationalitet. I dag taler min søn både islandsk og svensk så flydende som noget treårigt barn og jeg er så småt ved at lære ham, hvad fjeldene hedder. Det slår mig, at jeg aldrig har prøvet at lære ham, hvad gaderne hedder. Og alligevel kommer de sikkert til at indvirke endnu mere på hans liv end fjeldene. X Et folks selvbillede er et spørgsmål om synsvinklen, udgangspunktet. Det er aldrig sandt men heller aldrig helt løgn. Som Benedict Anderson, forsker i internationale studier, har påpeget, så er nationaliteten snarere en forestilling end en løgn, nationaliteten er skabt på samme måde som en roman er det, og følger derfor ikke lovmæssige regler om sandt og falsk. Vi skaber den, men det betyder ikke, at den ikke er til. Det samme gælder selvbilledet alle selvbilleder, vores eget inklusiv. Vi skaber os selv, støt og roligt, og bliver udsat for både inspiration og pres for at udkommet bliver på en bestemt måde. Vi er ikke så uafhængige i vores eksistens, som vi tror, ikke så uafhængige, som vi prøver at være. Vi er alle forbundet af komplicerede bånd og vores kendskaber danner vores idéer om samfundet om alt. Ingen af os er en ø, ikke engang Island. Eiríkur Örn Norðdahl Forfatter Oversat af: René Semberlund Jensen Fram till det andra världskriget var Island ett av Europas fattigaste länder. I 1900-talets början hade landet endast invånare av vilka bodde i Reykjavik. Inga stora städer fanns i landet och någon kulturscen kunde man knappt tala om. Island hade inget eget universitet, inga konstakademier och inga professionella teatrar eller orkestrar. Tusen år av litteratur Byggnadskonst kunde man inte heller tala om som i de andra Europeiska länderna eftersom det inte byggdes några större byggnader eller kyrkor. Litteratur var den enda konstformen som islänningar kunde uttrycka sig med, och den forna medeltidslitteraturen var det enda kulturarvet som islänningar tyckte att de kunde vara stolta över. Således har 28 29

16 litteraturen alltid varit en oerhört viktig del av islänningarnas självbild. Idag är situationen förstås en helt annan. Idag har landet över invånare och Reykjavik har blivit en storstad med en livlig kulturscen. Men trots det forsätter litteraturen att ta en central plats inom isländsk kultur. Från muntlig till skriftlig kultur Islands litteraturhistoria börjar redan när de första människorna bosatte sig på ön Med sig hade de sin muntliga berättarkonst: sånger, dikter och historier om gudar och hjältar. I över 200 år förmedlades denna kunskap från generation till generation genom muntligt berättande. På kvällarna satt folket på sina sängar och lyssnade på de gamla berättelserna medan de spann och kammade ull eller stickade strumpor och vantar. År 1000 blev Island ett kristet samhälle och med kristendomen kom skrivkulturen från Europa. Detta medförde stora förändringar för isländsk berättarkultur, för nu kunde den muntliga kunskapen dokumenteras och förmedlas i skrift. Det var dock både dyrt och tidskrävande att producera handskrifter under medeltiden och det var främst kloster och andra skrivcentra som kunde göra det. Som skrivmaterial använde man kalvskinn och för att tillverka en handskrift kunde man ibland behöva omkring 100 kalvar! I början skrev man först och främst historiska, vetenskapliga och religiösa texter men under och 1300-talet började man också skriva fiktiva berättelser som är kända runt hela världen som islänningasagor. Islänningasagor Islänningasagor är en betäckning över de sagor som utspelas under den tid då landet bebyggdes (ca ). Sagorna är skönlitterära kompositioner trots att de delvis bygger på personer, platser och händelser som har funnits i verkligheten. De komponerades av anonyma isländska författare under och 1300-talet och anses vara Islands och Nordens viktigaste bidrag till världslitteraturen. Islänningasagor handlar om konflikter mellan människor och släkter. Ett bra exempel är Brennu-Njáls saga som av många anses utgöra sagatraditionens höjdpunkt. Huvudpersonerna i sagan är vännerna och grannarna Njáll och Gunnar. Njáll är en vis man och han kan se in i framtiden. Gunnar däremot är ung, stilig och en av Islands skickligaste krigare. I Brennu-Njáls saga som i alla islänningasagor är begreppen heder, ära och blodshämnd centrala teman. När Gunnars heder ifrågasätts måste han hämnas för att återhämta sin och släktens ära. Han hamnar i en släktstrid som så småningom leder till att Gunnar döms fredlös och sedan dödas. Det är just kravet på blodshämnd som kännetecknar det isländska samhället under medeltiden och detta är drivkraften i Brennu-Njáls saga. Sagan visar hur det strikta kravet på heder, ära och hämnd kan leda till destruktiva blodsfejder. Nordisk mytologi Alla känner vi till de nordiska gudarna som Oden, Tor och Freyja. Den kunskap som vi har om mytologin idag har vi fått via två olika verk som kallas för Eddorna. De två verken har olika ursprung: Den äldre Eddan är en samling dikter av okända författare medan Snorris Edda är en lärobok skriven av poeten, hövdingen och vetenskapsmannen Snorri Sturluson ( ). Den äldre Eddan är en diktsamling som handlar dels om de hedniska gudarna och dels om forna germanska hjältar. Av gudadikterna är Völvans spådom den mest kända. Dikten anses ha uppstått i muntlig form kring år 1000 trots att den äldsta bevarade handskriften är från åren mellan 1265 och I diktens början stiger en sierska fram som tilltalar sina åhörare och ber dem att lyssna på det hon har att säga om världens begynnelse. Sierskan berättar hur solen, månen och stjärnorna placerades på himlen och hur gudarna blåste liv i de två första människorna, Ask och Embla. Efter att ha blickat bakåt i tiden tittar sierskan också in i framtiden. Där ser hon stora problem, mord, svek och hor som kommer att leda till världens undergång, Ragnarök (gudarnas mörker). Slutligen berättar sierskan att jorden stiger upp den andra gången och de rättfärdiga gudarna och människorna kommer att leva tillsammans i all evighet i en sal som kallas Gimlé. Snorris-Edda är skriven på 1220-talet då Island hade varit ett kristet samhälle i över 200 år. Vid den tidpunkten hade kunskapen om de hedniska myterna gett vika för bibelns berättelser. Snorri, som var en välkänd och skicklig poet förstod att det traditionella nordiska diktarspråket i stor utsträckning bygger på dessa myter, precis som en del av det moderna diktarspråket bygger på berättelser ur bibeln som t.ex. Judas kyss. Således skrev han en lärobok där han beskriver den nordiska gudaläran i en sammanhängande text. Handskrifterna Men hur har handskrifterna förvarats fram till våra dagar? Kring sekelskiftet 1700 var det mycket hårda tider på Island, och folket härjades av hungersnöd, köld och smittsjukdomar. Den danske konungen skickade då Árni Magnússon ( ), professor vid Köpenhamns universitet till Island för att utreda situationen i landet. Under sina resor ute i bygderna samlade Árni också in alla de handskrifter han kunde få tag i. En del handskrifter var i gott skick men andra inte. Det finns exempel på sidor ur handskrifter som har använts som skobotten och ett exempel på sidor som har klippts och använts för att sy en väst. Ibland hade man också använt handskrifter för att stoppa i sängmadrassen eller för att stoppa i hål i väggar. Efter Árni Magnússons död ärvde Köpenhamns universitet hans samling, och på så sett kom de isländska handskrifterna i den danska statens ägo. Efter att Island blev en självständig stat blev kraven på att handskrifterna återlämnades till Island allt högre. Efter långa förhandlingar bestämde Danmark att lämna tillbaka de handskrifter som innehöll sagor som utspelas på Island. Den 21 april 1971 är en oerhört viktig dag i Islands historia för då kom de första handskrifterna tillbaka till Island. Detta visar vilken stor betydelse handskrifterna och sagatraditionen har för islänningarnas självbild. Idag finns den största delen av handskrifterna vid Árni Magnússon institutet på Island och vid den Arnamagnæanske samlingen i Köpenhamn. Isländska handskrifter finns också på andra vetenskapliga institutioner runt om i världen, t.ex. i Sverige, Norge, Tyskland, de Brittiska öarna, Frankrike, Österrike, Holland och USA När du besöker Island ska du passa på och åka till Kulturmuseet i Reykjavik och se de gamla handskrifterna med egna ögon! Kolonitiden På grund av medeltidens blodiga strider blev Island år 1262 en del av den norska kronan. Igenom Kalmarunionen blev landet sedan en del av det danska riket och Island fick inte tillbaka sin självständighet förrän under det andra världskriget då Danmark var ockuperat av Nazi-Tyskland. Kolonitiden var svår, antalet invånare ökade mycket långsamt och landets infrastruktur var minimal. De få som hade en möjlighet att studera åkte till Danmark, och det var just bland isländska studenter i Köpenhamn som idén om Island som en självständig stat först växte fram. En av de ledande figurerna var en ung bondeson, Jónas Hallgrímsson ( ) som studerade både litteratur och naturvetenskap vid Köpenhamns universitet. Jónas är 30 31

17 en av Islands mest älskade poeter och många skulle även säga att han är den största av alla. Jónas var djupt inspirerad av de romantiska poeterna i Europa och igenom sitt författarskap återskapade han både det isländska diktarspråket och de poetiska formerna. Jónas dog en tragisk död i Köpenhamn när han var endast 38 år gammal. Krig och urbanisering Under det andra världskriget ockuperades Island först av britter (1940) och sedan av amerikaner (1941). Ockupationen betydde en snabb förändring för det isländska samhället. Efter en lång period av nöd, isolering, arbetslöshet och stillastående blev Island plötsligt en deltagare i kriget och det fanns gott om arbete för både kvinnor och män. Flygfält, hamnar och vägar måste byggas och kläder skulle tvättas. Ockupationen ledde till en massiv urbanisering, ökade inkomstklyftor och en politisk polarisering. År 1944 blev Island också en självständig republik efter att ha varit en del av den norska och danska kronan sedan Omställningen medföljde olika problem och teman som urbanisering, självständighet och mötet med den amerikanska kulturen är centrala i isländsk litteratur fram till slutet av 1980-talet. Nobellpristagaren Halldór Laxness ( ) skildrar i sin bok Atomstationen (1948) åren efter kriget då Islands regering förhandlade med den amerikanska regeringen om en militärbas i Keflavik. Huvudpersonen Ugla är en ung och oskyldig flicka som har fått jobb som tjänstepiga i ett av Reykjaviks förnämsta hushåll. Precis som den unga republiken står Ugla också inför ett svårt val: Vill hon vara den fattige mannens hustru eller den rike mannens älskarinna? Eller kan hon vara självständig som hon alltid har önskat sig? Romanen skildrar den djupgående klyftan som går igenom hela samhället, inte enbart mellan fattiga och rika, öst och väst, men också igenom varje enskild individ. På grund av den massiva urbaniseringen rådde det en stor bostadsbrist i Reykjavik under det andra världskriget. Efter kriget kunde de hemlösa flytta in i barackkvarter som den amerikanska armén lämnade bakom sig. Barackkvarteren bildade sin egen värld i den unga staden. Där rådde stor fattigdom och svåra sociala problem. Skolbarn som kom från barackkvarteren stigmatiserades och anklagades för att vara smutsiga. De senaste barackkvarteren revs på 1960-talet när staden började bygga höghus för arbetarklassen i förorterna. I sin omtyckta trilogi Djävulsön (1983; da. Djævleøen; no Djeveløya), Guldön (1985; da. Guldøen) och Det förlovade landet (1989; da. Lykkens land) berättar författaren Einar Kárason (1955) en modern saga som utspelas i barackområdet Camp Thule. Det övernaturliga i verkligheten Det finns en lång tradition inom isländsk litteratur att använda övernaturliga inslag i annars realistiska berättelser. Redan i sagalitteraturen spelar övernaturliga fenomen en stor roll i och gränsen mellan fakta och fiktion är inte alltid helt tydlig. Traditionen fortsätter oavbrutet igenom isländsk litteraturhistoria och detta gäller inte minst de författare som är verksammaidag. Guðbergur Bergsson (1932) är känd för sin skarpa samhällskritik som har retat, förbryllat och fascinerat islänningar sedan på 1960-talet. Hans prisbelönta roman Svanen (1991) handlar om en ung flicka från ett fiskarsamhälle som skickas ut på landet efter att ha blivit fast för snatteri. Romanen skildrar på ett fascinerande sätt flickans iakttagelser och upplevelser när hon har hamnat ensam i en ny och främmande miljö. I berättelsen leker Guðbergur med folktron om näcken, en varelse som håller sig nära insjöar och vattendrag. Näcken brukar visa sig som en stor och stark häst som lurar folk att sätta sig på 32 33

18 sin rygg för att sedan dränka dem. Vigdís Grímsdóttir (1953) är känd för romaner och noveller som befinner sig på gränsen mellan fantasi och verklighet. Hennes roman Flickan i skogen (1992; da. Pigen i skoven) är å ena sidan en folksaga men å andra sidan en vardagsberättelse som utspelas i Reykjavík. Romanen handlar om Guðrún, en handikappad medelålders kvinna som rotar i soptunnor för att söka bortkastade böcker, och Hildur som är en ung och vacker dockmakare. Guðrún har ett inre liv som Hildur saknar. Dockorna som hon tillverkar är vackra och realistiska men är dock enbart kopior. I boken behandlas teman som gränsen mellan det yttre och det inre och mellan konsten och det verkliga livet. Sjón (1962) är känd för sina dikter, sångtexter, romaner, barnböcker och filmmanus. Hans prisbelönta roman Skugga-Baldur (2003; da. Skygge-Baldur) utspelas på ett sent 1800-tal och är skriven i högromantisk men lekfull stil. I romanen möter vi vetenskaps- mannen Friðrik B. Friðjónsson som har tagit hand om en ung kvinna med Downs syndrom. När kvinnan dör börjar deras granne, den ondskefulle prästen Baldur Skuggason att ställa till problem. Romanen kretsar kring teman som ondska och godhet samtidigt som den ställer påträngande frågor angående samhällets syn på individer med funktionshinder. I berättelsen spelar Sjón an på idén om skuggabaldur som enligt isländsk folktro är ett odjur fött av en rävhona och en hankatt. Skuggabaldur är en mycket aggressiv och blodtörstig varelse och den kan inte dödas med vanliga skjutvapen. Gyrðir Elíasson (1961) använder också övernaturliga fenomen i sin prisbelönta novellsamling Bland träden (2009; da. Mellem træerne). I sina noveller skildrar Gyrðir den känsliga och introverta personens upplevelse av världen. De handlar om drömmar, barndomsminnen, framtidsvyer, mystiska händelser, underligt beteende och konstiga grannar. I den första novellen, Inferno, åker huvudpersonen med sin fru till IKEA i Reykjavik. I cafeterian ser han August Strindberg som sitter vid ett bord och stirrar dystert ner i sin öl. Novellen kan tolkas som kritik mot den opersonliga masskultur som representeras av stora butikskedjor som IKEA. Från land till stad Dagens författare skriver mycket olika och det är svårt att ge en övergripande beskrivning av det som händer just nu inom isländsk litteratur. Kanske den största förändringen de senaste decennierna är att scenen har flyttat från landet till huvudstaden samtidigt som det blir allt vanligare att se storstadsslang och andra talspråkliga drag i skönlitterära texter. I detta sammanhang kan man nämna romanen 101 Reykjavik (1996) av Hallgrímur Helgason (1959). Berättelsen handlar om en trettioårig arbetslös man som bor hos sin mamma i centrala Reykavik (postnummer 101). Huvudpersonen som beskrivs som en modern version av Shakespeares Hamlet lever ett liv som präglas av meningslöshet, frenetiskt festande och problem med mänskliga relationer. Romanen är skriven i jagform och har en mycket talspråklig stil som är starkt präglad av ungdomsslang, ordlekar och engelska inslag. Guðrún Eva Mínervudóttir (1976 ) behandlar också storstadens problem. Romanen Skaparinn (2008; inte översatt) handlar om en ensamstående mor som av en slump lär känna en enstöring som tillverkar exklusiva sexdockor. Hemma har hon en ung dotter som är mycket sjuk i anorexi. Romanen tar upp teman som kvinnans relation till sin egen kropp och människans isolering i samhället. Precis som i de övriga nordiska länderna har deckargenren också varit populär på Island och isländska deckarförfattare har också översatts till andra språk. Arnaldur Indriðason (1961 ) anses vara en av de största deckarförfattarna i Norden idag och hans böcker har bidragit till att den nordiska deckaren har haft en stor internationell framgång de senaste åren. Arnaldurs roman Glasbruket (2000; da. Nordmosen; no. Myren) kretsar kring ett centralt tema ur isländsk samhällsdebatt, nämligen de etiska frågorna kring genetisk forskning. Som denna genomgång visar är isländsk litteratur ett omfattande ämne där alla borde Links til Island Islex-ordbog: hitta något som intresserar dem. God läslust! Helga Hilmisdóttir Universitetslektor i isländska språket och litteraturen, Helsingfors Universitet Icelandic online gratis netkursus i islandsk:

19 Kulturkontakt Nord Pohjoismainen kulttuuripiste Kaisaniemenkatu 9 / PL 231 FI Helsinki Denne netpublikation er støttet af Nordplus Nordiske sprog. Publikationen er udarbejdet i samarbejde med Islands ambassade i Helsinki, Helsinki universitet og Áslaug Hersteinsdóttir-Hölttä.

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Jim Lyngvild Ekstra Bladet- 07:50-13. Apr. 2009 Myternes ø - Island Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Islands

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge

Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge Domprovst Henrik Wigh-Poulsen Prædiken Påskedag 20.4.2014. Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere