Randers Kommune Sendt pr. til Virksomheder J.nr. MST Ref. surhe Den 28. august 2014

Transkript

1 Randers Kommune Sendt pr. til Virksomheder J.nr. MST Ref. surhe Den 28. august 2014 Udstedelse af kommuneplantillæg til Randers Kommunes Kommuneplan 2013: YARA gødningsterminal på Randers Havn Til Randers Kommunes Kommuneplan 2013 udstedes hermed kommuneplantillæg om YARA gødningsterminal på Randers Havn. Kommuneplantillægget supplerer Kommuneplan 2013 med følgende retningslinje: Gødningsterminalen på Randers Havn kan efter VVM-reglerne gennemføre det projekt, de har anmeldt, med de begrænsninger, der følger af vilkårene i miljøgodkendelse samt inden for rammerne af VVM-redegørelse og miljørapport. Nedenstående kort angiver det areal som retningslinjen er gældende for. Figur 1 - Gødningsterminalens arealer med tilhørende optioner. Til virksomheden er knyttet relaterede havneaktiviteter på Gødningskajen. Miljøstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) aar@mst.dk

2 Det er forudsat i kommuneplantillægget, at den kommende kommunale planlægning tager hensyn til gødningsterminalen (risikovirksomhed) ved den kommende planlægning i omgivelserne. Det betyder, at kommunen ved den fremtidige planlægning skal iagttage den aktuelle risikovurdering af anlægget, herunder den samfundsmæssige risiko samt risiko for dominoeffekt. Udstedelsen vil blive offentliggjort på torsdag den 28. august Kommuneplantillægget giver mulighed for, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse til at virksomheden på nærmere vilkår kan udvide det samtidige oplag af AXANgødning i forbindelse med virksomhedens terminaldrift på Randers Havn. Udstedelsen af kommuneplantillægget sker i henhold til reglerne for VVM-pligtige anlæg i lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om planlægning 11g, h og i samt 11 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15/12/10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Miljøstyrelsen varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlægget, da staten er godkendelsesmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven for de anlæg der indgår i det anmeldte projekt jf. VVMbekendtgørelsens 11, stk. 1. En eventuel senere ændring af tillægget forudsætter Miljøstyrelsens accept. I forlængelse af udstedelsen af kommuneplantillægget giver Miljøstyrelsen YARA A/S miljøgodkendelse til udvidelsen af det samtidige oplag af AXAN-gødning og virksomhedens fortsatte terminaldrift på Randers Havn. Miljøgodkendelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33. Godkendelsen vedlægges i kopi. Redegørelse for planprocessen Kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse er en forudsætning for at meddele miljøgodkendelse til udvidelsen af det samtidige oplag af AXANgødning og virksomhedens fortsatte terminaldrift. Som en del af planprocessen har forslaget til kommuneplantillæg for gødningsterminalen på Randers Havn været i offentlig høring. Da høringsperioden udløb havde Miljøstyrelsen ikke modtaget nogle høringssvar. Der er herefter udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som efterfølgende har været i høring hos Randers Kommune. Randers Kommune har ikke haft anledning til at komme med bemærkninger, og høringerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i forhold til det udsendte forslag til kommuneplantillæg for gødningsterminalen på Randers Havn. Som led i udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der foretaget en vurdering af projektets eventuelle påvirkning af N2000-områder og bilag IV-arter. Afstanden fra gødningsterminalen til Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er ca. 9,5 km. Da der ikke foretages fysiske ændringer på anlægget, og der ikke vurderes at være tab af næringsstoffer af betydning til omgivelserne, er den samlede vurdering at mulig påvirkning af Natura2000- områder, øvrig terrestrisk natur, bilag IV-arter, overfladevand eller grundvand vil være ubetydelig. Det vurderes således, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura områder eller konkrete bilag IV-arter væsentligt. 2

3 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller aar@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 25. september inden kl Miljøstyrelsen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af en udtalelse til sagen. Involverede i klagesagen vil modtage kopi af udtalelsen, og blive opfordret til at afgive bemærkninger til klagenævnet inden for en frist på 3 uger fra modtagelsen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klageren modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Vedlagt: Kommuneplantillæg og sammenfattende redegørelse Kopi af miljøgodkendelse af Yara Danmark Gødning A/S, gødningsterminal på Randers Havn Kopi af brevet er sendt til Yara Danmark Gødning A/S dn@dn.dk Med venlig hilsen Sune Ribergaard Henriksen surhe@mst.dk 3

4 Kommuneplantillæg Gødningsterminal på Randers Havn Del 1 Kommuneplantillæg Del 2 VVM redegørelse og miljørapport inkl. Ikke-teknisk resumé August 2014

5 Udgiver: Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Kun internetudgave Må citeres med kildeangivelse. Kommuneplantillæg 2

6 Indholdsfortegnelse Side 1. Forslag til kommuneplantillæg Kommuneplantillæg med kommuneplanretningslinjer Hvad er VVM? Redegørelse for Kommuneplantillæg med retningslinjer Baggrund og formål Beliggenhed Terminalens anlæg og drift Projektet Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering Miljøgodkendelse og sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 for Randers Kommune Lokalplan Risikoforhold Risiko i omgivelserne Hensyn til risikovirksomhed ved den kommende planlægning i omgivelserne Forhold til øvrig planlægning Statens vand- og natura 2000 planer Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter: Drikkevandsinteresser Kystnærhed områder (naturbeskyttelsesloven) Kommuneplantillæg for gødningsterminal på Randers Havn Retningslinjer Klagevejledning Kommuneplantillæg 3

7 1. Forslag til kommuneplantillæg 1.1 Kommuneplantillæg med kommuneplanretningslinjer Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Dette kommuneplantillæg, der har Miljøstyrelsen som myndighed jf. 11, stk. 2 i VVMbekendtgørelsen, BEK af. 15.dec indeholder alene kommuneplanretningslinjer, og udarbejdes indenfor de kommuneplanrammer som Randers Kommune har faslagt i den kommunale planlægning. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med nærværende tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Miljøstyrelsen kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser, jf. VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 1, da staten er godkendelsesmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven for de anlæg der indgår i det anmeldte projekt. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsen varetager således planlægningen for gødningsterminalen på Randers Havn. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Miljøstyrelsens accept. 1 Da anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Kommuneplantillæg 4

8 2. Redegørelse for Kommuneplantillæg med retningslinjer 2.1 Baggrund og formål Yaras gødningsterminal på Randers Havn beskæftiger sig med håndtering og losning af mineralsk gødning fra skibe, bulklagring, pakning/håndtering samt lagring og levering til det danske landbrug. Yaras terminal er etableret på Randers Havn i Da virksomheden modtager ca. 90 % af gødningen ad søvejen, er en havneplacering afgørende, og Randers Havn ligger godt placeret i forhold til landbrug og gartnerier i Jylland. Yaras gødningssortiment omfatter en række forskellige mineralske gødningsprodukter herunder Axan. Yara ønsker at være mere operationel i Danmark. Dette kræver, at der mulighed for større gødningsoplag, herunder Axan ved opstart af gødningssæsonen. På den baggrund ønsker Yara Danmark at udvide terminalens samtidige oplag af Axan fra t til tons. Axan indeholder ammomiumnitrat, som ved ophedning afgiver skadelige nitrøse gasser. Et større Axanoplag medfører, at virksomheden bliver en risikovirksomhed omfattet af risikoog VVM-bekendtgørelsen. Virksomheden er beliggende på matrikel nr. 568bm, Randers Markjorder, Tronholmen 59, 8960 Randers SØ i Randers Kommune. Kommuneplantillæg 5

9 Figur 2-1 Gødningsterminalen på Randers Havn 2.2 Beliggenhed Yara ligger på Randers Havns arealer på sydsiden af Randers Fjord. Mod vest grænser Yara op til en eksisterende virksomhed (betonstøberi). Mod syd og øst grænser Yara op til Randers Havns arealer, der anvendes til oplag. Ca. 200 m fra Yara ligger Randers Fiskeriforenings havn, som er en fritidsfiskerhavn med plads til 49 joller. Nord for Yara, på den modsatte side af fjorden ligger Randers By, hvor der ved fjorden bl.a. findes lystbådehavn og kolonihaver. 2.3 Terminalens anlæg og drift Terminalens hovedopgave er at modtage gødningsprodukter fra koncernens produktionsanlæg eller fra andre eksterne producenter. Produkterne gennemgår ingen kemiske reaktioner eller blandinger. Randers Havn ejer arealet, hvor Yara ligger. Terminalens samlede areal er på m². Yara har option på leje af yderligere 2 arealer, der ligger i sammenhæng med den eksisterende virksomhed. Der er ikke aktuelle planer om udnyttelse af disse arealer. Den samlede bebyggelse er på i alt m². I 2013 er lagerfaciliteterne udvidet med etablering af en telthal og udvidelse af bulklageret. Der er ikke anlægsarbejder forbundet med projektet. Kommuneplantillæg 6

10 Virksomheden har en samlet lagerkapacitet på tons og den samlede håndteringskapacitet er på tons årligt. Yara har højsæson i perioden fra november til slutningen af april. I denne periode er arbejdstiden fra på hverdage. Der er ikke aften- og natarbejde. I højsæsonen er der weekendarbejde 3-4 gange. Den daglige driftstid ligger uden for højsæsonen også fra kl på hverdage. 2.4 Projektet Den nuværende lovlige samtidige oplagsmængde af Axan er tons. Begrænsningen skyldes, at Axan er et stof omfattet af risikobekendtgørelsen, og virksomheden er ikke godkendt som risikovirksomhed i dag. Der er ikke tilsvarende begrænsning på oplagsmængden af de øvrige gødningstyper, der oplagres og håndteres på virksomheden. Projektet indebærer således en udvidelse af terminalens samtidige oplag af Axan fra t til tons, hvormed terminalen bliver en risikovirksomhed. Projektet indebærer ingen anlægsmæssige ændringer. 2.5 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Miljøstyrelsen Aarhus har den 28. februar 2012 modtaget VVM- anmeldelse via Randers kommune, om myndighedsbehandling af Yara Danmark Gødning A/S i Randers, på baggrund af ønsker om oplag af farlige stoffer. Anmeldelsen har været grundlag for udarbejdelse af en sikkerhedsrapport. Det anmeldte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 25 om virksomheder (risikovirksomheder) og anlæg som er anmeldepligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Projektet er dermed VVM-pligtigt. Da virksomheden består af oplag og håndtering af gødning, og håndteringer og oplag af den udvide mængde af farlige stoffer er en integreret del af den samlede virksomhed, gælder VVM-pligten den samlede oplagsvirksomhed. Der har i perioden 18. april til 17. maj 2013 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der var ikke indkommet forslag og idéer til projektet ved idéfasens ophør. På baggrund af Miljøstyrelsens gennemgang af projektet, er Yara Danmark blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger ved støj og risiko. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til 0-alternativet til bygherres projekt. VVM-redegørelsen har været fremlagt sammen med forslag til kommuneplantillæg i 9 ugers offentlig høring i sommeren 2014, hvor borgerne har haft mulighed for at komme med bemærkninger til projekt og miljøvurderinger. Kommuneplantillæg 7

11 2.6 Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering, og resultatet skal afrapporteres i en miljørapport. Der er stor grad af overlap i kravene til en VVMredegørelse og en miljøvurdering. Det er derfor valgt at udarbejde en samlet rapport, der både opfylder kravene til en VVM-redegørelse og kravene til en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Denne VVM-redegørelse og miljørapport er en del af det materiale, som har været offentliggjort. 2.7 Miljøgodkendelse og sammenfattende redegørelse På baggrund af resultatet af høringen har Miljøstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse har været sendt til udtalelse i Randers Kommune. På grundlag heraf har Miljøstyrelsen besluttet, at kommuneplantillægget skal udstedes. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med miljøgodkendelsen og skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Det endelige kommuneplantillæg, miljøgodkendelsen samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. Kommuneplantillæg 8

12 3. Kommuneplan 2013 for Randers Kommune Den gældende Kommuneplan 2013 for Randers Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for gødningsterminalen på Randers Havn. Hovedstruktur I Hovedstrukturen er der fastsat principper for udbygningen af Randers Havn. Det er et mål, at virksomheder med havnebehov skal have plads til at etablere sig. Derfor må de reserverede arealer kun benyttes til virksomheder, der omsætter gods over havnen. Rammeområder Gødningsterminalen ligger i kommuneplanens rammeområde 1.02.E.9 Havnen/Tronholmen. Anvendelsen er fastsat til havneformål: Der må kun opføres bebyggelse til industri-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som af byrådet skønnes at have naturlig, driftsmæssig tilknytning til havnen, samt bebyggelse til offentlige formål. Selve kajpladsen må ikke bebygges i en afstand af 37 m fra kajkanten, men skal forbeholdes til havnens tekniske anlæg og oplagsplads. Figur 3-1 Kommuneplanens rammeområder Kommuneplantillæg 9

13 Figur 3-1 viser kommuneplanens rammeområder. Nedenfor er anvendelsesbestemmelserne for de nærliggende rammeområder kort gengivet: 1.02.R.22: Rekreativt område til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende R.07: Rekreativt område til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende. Den specifikke anvendelse er lystbådehavn R.10: Rekreativt område. Kolonihaver E.10: Erhvervsområde. Erhvervshavn. Havne- og fiskeriformål. Miljøklasse E.13: Erhvervsområde. Erhvervshavn. Havne- og fiskeriformål. Miljøklasse 1-5. Planlagt udvidelse af Randers Havn Randers Havn ønsker at udvide den eksisterende havn. De overordnede formål med udvidelsen er at give mulighed for fortsat vækst, da de eksisterende havnearealer er fuldt udnyttede, at frigive eksisterende havneområder til ændret anvendelse og at give mulighed for en mere hensigtsmæssig trafikbetjening og adgang til det overordnede vejnet. Havneudvidelsen forventes udført i etaper, hvor første etape tages i brug i 2015 og fuld udbygning forventes gennemført i Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for udvidelsen af Randers Havn, men planen er ikke endelig vedtaget. Masterplanen der er grundlag for VVM-redegørelsen for Randers Havn er vist på figur 3-2. Figur 3-2 Masterplan, Randers Havn Perspektivområder for byomdannelse I kommuneplanen er der angivet potentielle byomdannelsesområder som perspektivområder. Området er ikke udlagt i den gældende kommuneplan, men med udpegningen som perspektivområde, har Randers Kommune tilkendegivet, at det på sigt ønskes, at områderne byomdannes. Kommuneplantillæg 10

14 Figur 3-3 Perspektivområder for byomdannelse 4. Lokalplan Projektområdet ligger i et område omfattet af lokalplan nr. 227 fra 1989: Udvidelse af Randers Havn. Projektområdet ligger i lokalplanens delområde I, der kun må anvendes til havneformål. I området må der kun indrettes eller opføres bebyggelse til industri-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder, som af byrådet skønnes at have naturlig driftsmæssig tilknytning ti1 havnen. I området må der herudover opføres eller indrettes bebyggelse ti1 offentlige formål samt offentlige tekniske formål. Projektet er i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne for rammeområde 1.02.E.9 og lokalplan nr. nr Kommuneplantillæg 11

15 5. Risikoforhold 5.1 Risiko i omgivelserne Med projektet får virksomheden mulighed for at have et oplag af Axan på op til tons. Axan er et gødningsstof, der ved ophedning kan afgive nitrøse gasser, der er giftige ved indånding. Virksomheden bliver derfor en risikovirksomhed, og der er udarbejdet en risikorapport, hvor risikoen er vurderet. Vurderingen viser, at udbredelsen af den stedbundne individuelle risiko - udover et niveau svarende til det, der normalt anses for acceptabelt for boligområder - er begrænset til Yaras eget areal samt en lille del af vejarealet mellem Yara og nabovirksomheden. Som grundlag for den samfundsmæssige risiko er anvendt den maksimale konsekvensafstand, sandsynligheden for en række uheldsscenarier samt en vurdering af antallet af mennesker, der kan blive udsat for konsekvenserne af et uheld. Vurderingen, viser, at risikoen ligger væsentligt under acceptkriteriet, og den samfundsmæssige risiko er acceptabel. Samlet vurderes det, at risikoforholdene ved projektet er acceptable med den nuværende anvendelse af virksomhedens omgivelser. Se i øvrigt afsnit 6 i VVMredegørelsen. 5.2 Hensyn til risikovirksomhed ved den kommende planlægning i omgivelserne Vurderingen af den samfundsmæssige risiko i forbindelse meddelelse af risikoaccept og godkendelse af anlægget er gennemført med udgangspunkt i den nuværende anvendelse af områderne inden for den maksimale konsekvensafstand. En gennemgang af rammebestemmelserne i Randers Kommunes gældende kommuneplan viser, at der ikke inden for maksimal konsekvensafstand er aktuelle planer om ændringer, som medfører mere følsom arealanvendelse. Der er i kommuneplanen udlagt perspektivområder for byomdannelse. Områderne er ikke udlagt i den gældende kommuneplan, men med udpegningen som perspektivområde, har Randers kommune tilkendegivet, at det på sigt ønskes, at områderne byomdannes. Perspektivområderne ses på figur 5-1. Kommuneplantillæg 12

16 Figur 5-1 Perspektivområder for byomdannelse Pieren, der er udpeget som perspektivområde, ligger delvis inden for maksimal konsekvensafstand omkring Yara. Ved fremtidig planlægning for Pieren skal Randers Kommune tage hensyn til passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse jf. 2 i risikobekendtgørelsen 2 og cirkulære Placeringen af risikovirksomheden på Randers Havn forhindrer ikke planlægning for de naboarealer, der ligger indenfor maksimal konsekvensafstand under forudsætning af: At den samfundsmæssige risiko fortsat ligger indenfor risikomyndighedernes acceptkriterium 4 2 Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 3 Cirkulære nr. 37 af 20/04/2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed 4 Den maksimale konsekvensafstand er et udtryk for konsekvensafstanden ved det værst mulige uheld. Værst mulige uheld er karakteriseret ved det uheld som har den største konsekvensafstand, og som har en hyppighed større end eller lig med 1 uheld pr. 1 milliard år. Risikomyndighedernes acceptkriterium for samfundsmæssig risiko fastlægges ved en F- Kommuneplantillæg 13

17 At der ikke planlægges for institutioner med svært evakuerbare personer og institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (f.eks. hospitaler, brand- og politistationer) At der fortsat ikke kan etableres nye anlæg og ske udvidelse af eksisterende virksomheder, der medfører øget risiko for dominoeffekt. 5 Se VVM-redegørelsens afsnit 6 for uddybning af risikovurderingen. Figur 5-2 Maksimal konsekvensafstand N kurve, hvor acceptkriteriet er 1 dødfald pr år faldende med kvadratet på antallet af dødsfald, svarende til 10 dødsfald pr. 1 mio. år og 100 dødsfald pr. 100 mio. år. 5 Ved dominoeffekt forstås her, at den nye aktivitet øger risikoen for uheld på YARA Terminalen på en sådan måde, at udstrækningen af virksomhedens isorisikokurver øges i omgivelserne. Kommuneplantillæg 14

18 6. Forhold til øvrig planlægning 6.1 Statens vand- og natura 2000 planer Naturstyrelsen har udarbejdet statslige vand- og Natura 2000 planer vedtaget i For projektområdet gælder følgende planer: Den yderste del af Randers Fjord udgør én af Danmarks eneste flodmundinger og er udpeget som en del af Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Dette område er omfattet af Natura 2000-plan og Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Virksomhedens drift berører i form af skibstrafikken ind og ud af Randers Fjord indirekte Natura 2000-området. Skibstrafik fra virksomheden og øvrige aktiviteter i driftsfasen vurderes ikke at være til hinder for opfyldelse af målsætningen for området. Bestemmelserne for overfladevand er fastlagt i statens vandplaner. Projektområdet ligger i Randers Fjord hovedvandopland 1.5. Det skal bemærkes, at de statslige vandplaner ikke er endeligt vedtaget på tidspunktet for udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Retsgrundlag for projektet er derfor, indtil vandplanernes endelige vedtagelse, Regionplanen for Århus Amt. Regionplanens målsætninger og krav er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at eventuelle påvirkninger af spild og efterfølgende udledning af næringsstoffer fra virksomheden ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på vandmiljøet i Randers Fjord. Tilførselsmængderne er så små i forhold til den generelle belastning af Randers Fjord, at selv hvis de udledes i en kortvarig udledning, vurderes det ikke at have nogen væsentlig påvirkning, og vil ikke være til hinder for målopfyldelse. 7. Øvrige bindinger 7.1 Natura 2000 og bilag IV-arter: Det har været relevant at foretage en vurdering af projektets potentielle indvirkning på Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 beliggende i luftlinje ca. 9,5 km øst for virksomheden. Vurderinger af projektets mulige indvirkninger på andre habitatområder er ikke fundet relevant. Den primære mulige påvirkning af projektet på overfladevand og naturer risikoen for tilførsel af næringsstoffer fra spild på Yaras anlæg. Det vurderes, at næringsstofpåvirkningen ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på vandmiljøet i Randers Fjord, fordi tilførselsmængderne er meget små i forhold til den generelle belastning af fjorden. Påvirkningen som følge af skibstrafik til og fra Yara vil være minimal. Da der ikke foretages fysiske ændringer på anlægget, og der ikke vurderes at være tab af næringsstoffer af betydning til omgivelserne, er den samlede vurdering at mulig påvirkning af Natura2000- områder, øvrig terrestrisk natur, bilag IV-arter, overfladevand eller grundvand vil være ubetydelig. Det vurderes således, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Kommuneplantillæg 15

19 Da der ikke bygges eller på anden måde befæstes areal, som i dag er natur, vil ingen levesteder for bilag IV-arter blive direkte påvirket eller forsvinde, som følge af projektet. Der vurderes ikke at komme målbar deposition eller udvaskning af næringsstoffer til levestederne fra Yaras aktiviteter. Der vil således heller ikke være en indirekte påvirkning, hverken af naturområderne eller de beskyttede arters fødegrundlag. Den samlede vurdering er dermed, at dyrearter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV ikke vil blive påvirket af projektet. Den potentielle påvirkning af Natura2000-områder og af bilag IV-arter er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 11 og Drikkevandsinteresser Drikkevandsressourcer er udpeget i bekendtgørelse nr af 16. oktober 2013 om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. Der er ikke drikkevandsinteresser i området. 7.3 Kystnærhed Projektområdet ligger i den kystnære del af byzonen. Yara er en eksisterende virksomhed, som delvis er omgivet af andre havneerhverv og oplag. Projektet indebærer ingen nye anlægsarbejder, og ændrer derved ikke ved kystlandskabet områder (naturbeskyttelsesloven) Syd og øst for virksomheden findes flere områder, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Denne beskyttelse betyder, at områderne ikke uden dispensation må ændres, hverken direkte eller indirekte. Ingen af virksomhedens arealer er omfattet af 3-beskyttelsen. Aktiviteterne på terminalen indebærer ingen direkte fysiske påvirkninger af områderne. Der kommer ingen målbar deposition af kvælstof og ammoniak direkte fra anlægget og ingen overfladisk afstrømning til terrestrisk natur omkring anlægget. I VVM-redegørelsen vurderes det, at aktiviteterne på virksomheden, vil ikke medføre ændret påvirkning af naturområderne. Kommuneplantillæg 16

20 8. Kommuneplantillæg for gødningsterminal på Randers Havn Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer. 8.1 Retningslinjer Med udstedelsen af kommuneplantillægget for gødningsterminal på Randers Havn tilføjes nedenstående retningslinjer til Randers Kommuneplan 2013 jf. planlovens 11 g VVMpligtige anlæg. Gødningsterminalen ligger i kommuneplanens rammeområde 1.02.E.9 Havnen/Tronholmen. Anvendelsen er fastsat til havneformål: Erhvervshavn. Havne og fiskeriformål. Miljøklasse 1-5. Figur Gødningsterminalens arealer med tilhørende optioner. Til virksomheden er knyttet relaterede havneaktiviteter på Gødningskajen. Der fastsættes følgende retningslinje Gødningsterminalen: Gødningsterminalen på Randers Havn kan efter VVM-reglerne gennemføre det projekt, de har anmeldt, med de begrænsninger, der følger af vilkårene i miljøgodkendelse samt inden for rammerne af VVM-redegørelse og miljørapport. Kommuneplantillæg 17

21 9. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller aar@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 25. september 2014 inden kl Miljøstyrelsen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af en udtalelse til sagen. Involverede i klagesagen vil modtage kopi af udtalelsen, og blive opfordret til at afgive bemærkninger til klagenævnet inden for en frist på 3 uger fra modtagelsen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klageren modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Telefon: Kommuneplantillæg 18

22

23 Sammenfattende redegørelse VVM-proces - kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport for gødningsterminal på Randers Havn August 2014

24 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Offentlig Høring Forventet afgørelse Afgørelsen Forventet udformning af kommuneplantillæg Forventet udformning af VVM-tilladelse (miljøgodkendelse) Grundlaget for afgørelsen Projektet Alternativer Miljøhensyn og begrundelsen for afgørelsen herunder afværgeforanstaltninger og miljøgodkendelsen Afværgeforanstaltninger og overvågning Afværgeforanstaltninger Overvågning Den videre proces... 15

25 1 Indledning YARAs gødningsterminal på Randers Havn i Randers beskæftiger sig med håndtering og losning af mineralsk gødning fra skibe, bulklagring (lagring i løs vægt), pakning/håndtering samt lagring af storsække og levering til det danske landbrug. Terminalens hovedopgave er at modtage gødningsprodukter fra koncernens produktionsanlæg eller fra andre eksterne producenter. Produkterne gennemgår ingen kemiske reaktioner eller blandinger. YARAs terminal er etableret på Randers Havn i Da virksomheden modtager ca. 90 % af gødningen ad søvejen, er en havneplacering afgørende, og Randers Havn ligger godt placeret i forhold til landbrug og gartnerier i Jylland. Virksomheden har en samlet lagerkapacitet på tons Den nuværende samlede omsætning er på ca tons årligt, mens terminalens samlede håndteringskapacitet er på tons årligt. YARA Danmark Gødning A/S ønsker at udvide det samtidige oplag af gødningstypen Axan på gødningsterminalen på Randers Havn. Projektet omhandler YARAs ansøgning om tilladelse til et samtidigt oplag af Axan på op til tons. Den nuværende tilladte samtidige oplagsmængde af Axan er tons. Begrænsningen skyldes, at Axan er et stof omfattet af risikobekendtgørelsen, og virksomheden er ikke godkendt som risikovirksomhed i dag. Der er ikke tilsvarende begrænsning på oplagsmængden af de øvrige gødningstyper, der oplagres og håndteres på virksomheden. Det anmeldte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 25 om virksomheder (risikovirksomheder) og anlæg som er anmeldepligtige efter 5 i risikobekendtgørelsen1. Der skal således udarbejdes en sikkerhedsrapport, og de miljømæssige konsekvenser skal være undersøgt. Efter VVM-bekendtgørelsen 2 og Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 skal der forud endelig godkendelse og udstedelse af kommuneplantillægget udarbejdes en sammenfattende redegørelse. Formålet med denne sammenfattende redegørelse er at behandle de indkomne indsigelser og bemærkninger, så de kan indgå i det videre grundlag for beslutning i sagen. Den sammenfattende redegørelse skal sendes til den berørte kommune, som skal gives lejlighed til at afgive en udtalelse. 1 Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 2 Da anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 3 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om lov om miljøvurdering af planer og programmer

26 2 Offentlig Høring Miljøstyrelsen har i perioden fra den 28. maj 2014 frem til den 30. juli 2014 afholdt 9 ugers høring om et forslag til kommuneplantillæg for Gødningsterminal på Randers Havn i Randers Kommune med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse for projektet. Endvidere har et udkast til miljøgodkendelse været i offentlig høring i samme periode. Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til det offentliggjorte materiale. 4 Da høringen ikke har givet anledning til bemærkninger, og da der i øvrigt ikke er indkommet nye relevante oplysninger i sagen, er de foreslåede retningslinjer og vilkår i det tidligere offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg og udkast til miljøgodkendelse fastholdt. 4 Østjyllands Politi har i mail af 16. juni 2014 oplyst, at Politiet ikke har bemærkninger til det offentliggjorte forslag.

27 3 Forventet afgørelse 3.1 Afgørelsen På baggrund af det offentliggjorte planforslag med tilhørende miljørapport og VVM redegørelse, det foreliggende udkast til miljøgodkendelse og den gennemførte offentlige høring, forventer Miljøstyrelsen at kunne træffe afgørelse i sagen, når Randers Kommune har haft lejlighed til at afgive en udtalelse. Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport eller i den efterfølgende offentlige høring ikke fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøstyrelsen vurderer at miljøpåvirkningerne er så væsentlige, at projektet ikke kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte en udstedelse af et tillæg til Randers Kommuneplan og VVMtilladelse i form af en miljøgodkendelse til YARA Danmark Gødning A/S gødningsterminal på Randers Havn. Kommuneplantillægget vil angive retningslinjer for de kommuneplanmæssige forhold omkring anlægget, mens Miljøgodkendelsen vil give YARA Danmark Gødning A/S mulighed for at drive anlægget på nærmere angivne vilkår. 3.2 Forventet udformning af kommuneplantillæg Kommuneplantillægget har alene til opgave at opfylde VVM-bekendtgørelsens krav om gennemførelse af VVM-processen for gødningsterminalen forud for meddelelse af miljøgodkendelse. Gødningsterminalens aktiviteter ligger inden for rammerne af den gældende kommuneplanlægning. Projektet må ikke føre til forurening af Randers Fjord, habitatområder og omgivelser på havnen. Det er derfor forudsat at kommuneplantillægget med den tilhørende VVMredegørelse følges op af en miljøgodkendelse på nærmere fastsatte vilkår. Gødningsterminalen ligger i kommuneplanens rammeområde 1.02.E.9 Havnen/Tronholmen. Anvendelsen er fastsat til havneformål: Erhvervshavn. Havne og fiskeriformål. Miljøklasse 1-5. Med udstedelsen af kommuneplantillægget for gødningsterminal på Randers Havn tilføjes nedenstående retningslinjer til Randers Kommuneplan 2013 jf. planlovens 11 g VVM-pligtige anlæg.

28 Gødningsterminalens arealer med tilhørende optioner. Til virksomheden er knyttet relaterede havneaktiviteter på Gødningskajen. Gødningsterminalen på Randers Havn kan efter VVM-reglerne gennemføre det projekt, de har anmeldt, med de begrænsninger, der følger af vilkårene i miljøgodkendelse samt inden for rammerne af VVM-redegørelse og miljørapport. Det forudsættes i kommuneplantillægget, at den kommende kommunale planlægning tager hensyn til gødningsterminalen (risikovirksomhed) ved den kommende planlægning i omgivelserne. Det betyder, at kommunen ved den fremtidige planlægning skal iagttage den aktuelle risikovurdering af anlægget, herunder den samfundsmæssige risiko samt risiko for dominoeffekt. Miljøstyrelsen bemærker i den forbindelse, at:

29 Vurderingen af den samfundsmæssige risiko i forbindelse meddelelse af risikoaccept og godkendelse af anlægget er gennemført med udgangspunkt i den nuværende anvendelse af områderne inden for den maksimale konsekvensafstand. En gennemgang af rammebestemmelserne i Randers Kommunes gældende kommuneplan viser, at der ikke inden for maksimal konsekvensafstand er aktuelle planer om ændringer, som medfører mere følsom arealanvendelse. Der er i kommuneplanen udlagt perspektivområder for byomdannelse. Områderne er ikke udlagt i den gældende kommuneplan, men med udpegningen som perspektivområde, har Randers kommune tilkendegivet, at det på sigt ønskes, at områderne byomdannes. Perspektivområderne ses på nedenstående figur. Perspektivområder for byomdannelse

30 Pieren, der er udpeget som perspektivområde, ligger delvis inden for maksimal konsekvensafstand omkring YARA. Ved fremtidig planlægning for Pieren skal Randers Kommune tage hensyn til passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse jf. 2 i risikobekendtgørelsen 5 og cirkulære Placeringen af risikovirksomheden på Randers Havn forhindrer ikke planlægning for de naboarealer, der ligger indenfor maksimal konsekvensafstand under forudsætning af: At den samfundsmæssige risiko fortsat ligger indenfor risikomyndighedernes acceptkriterium 7 At der ikke planlægges for institutioner med svært evakuerbare personer og institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (f.eks. hospitaler, brand- og politistationer) At der fortsat ikke kan etableres nye anlæg og ske udvidelse af eksisterende virksomheder, der medfører øget risiko for dominoeffekt. 8 Se VVM-redegørelsens afsnit 6 (maj 2014) for uddybning af risikovurderingen. 5 Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 6 Cirkulære nr. 37 af 20/04/2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed 7 Den maksimale konsekvensafstand er et udtryk for konsekvensafstanden ved det værst mulige uheld. Værst mulige uheld er karakteriseret ved det uheld som har den største konsekvensafstand, og som har en hyppighed større end eller lig med 1 uheld pr. 1 milliard år. Risikomyndighedernes acceptkriterium for samfundsmæssig risiko fastlægges ved en F-N kurve, hvor acceptkriteriet er 1 dødfald pr år faldende med kvadratet på antallet af dødsfald, svarende til 10 dødsfald pr. 1 mio. år og 100 dødsfald pr. 100 mio. år. FN-kurven fremgår af VVM-redegørelsen. 8 Ved dominoeffekt forstås her, at den nye aktivitet øger risikoen for uheld på YARA Terminalen på en sådan måde, at udstrækningen af virksomhedens isorisikokurver øges i omgivelserne.

31 Maksimal konsekvensafstand 3.3 Forventet udformning af VVM-tilladelse (miljøgodkendelse) VVM-tilladelsen meddeles i form af en miljøgodkendelse, og den giver mulighed for at drive en gødningsterminal, der blandt andet omfatter håndtering af farlige stoffer på nærmere fastsatte vilkår. Anlæggets forventede virkninger på miljøet i driftsfasen reguleres i vilkårene i miljøgodkendelsen. Med godkendelsen for YARA mulighed for udvidelse af det samtidige oplag af Axan samt fortsat mulighed for terminaldrift.

32 4 Grundlaget for afgørelsen 4.1 Projektet Til grund for den forventede afgørelse ligger beskrivelser af det ansøgte projekt, anlægget og dets potentielle miljøpåvirkninger. Der er på baggrund heraf foretaget en vurdering i forhold til den relevante lovgivning på plan- og miljøområdet, og der er fastsat en række vilkår for anlæggets indretning og drift, hvor igennem miljøhensynet er indarbejdet i afgørelserne. Herunder opsummeres en række af de centrale begrundelser og betragtninger forud for myndighedens afgørelse. Der henvises i øvrigt til VVM-redegørelse og miljørapport. 4.2 Alternativer Gødningsterminalen er en eksisterende og lovlig etableret virksomhed, der med et udvidet oplag af Axan bliver omfattet af krav om VVM behandling, miljøgodkendelse og udarbejdelse af en risikorapport. YARAs terminal i Randers er etableret i Da virksomheden modtager ca. 90 % af gødningen ad søvejen, er en havneplacering afgørende, og Randers Havn ligger godt placeret i forhold til landbrug og gartnerier i Jylland. Projektet vedrører ændring af en eksisterende virksomhed, som har et nyt og tidssvarende produktionsudstyr og bygninger på den nuværende placering. En ændret placering er derfor ikke aktuel for YARA. Eksisterende forhold/0-alternativet er, at virksomheden fortsætter den eksisterende drift, og at ansøgning om udvidelse af det samtidige oplag af Axan ikke imødekommes. Det fremskrevne 0-alternativ er situationen, hvor virksomhedens samlede håndteringskapacitet på tons/år udnyttes fuldt ud. Det maksimale samtidige Axanoplag er ved det fremskrevne 0-alternativ fortsat tons 0-alternativet betyder, at YARA ikke får tilladelse til at udvide det samtidige oplag af Axan i mængder, der overstiger tærskelværdierne i risikobekendtgørelsen. Alternativet udelukker ikke, at der håndteres farlige stoffer under tærskelværdierne i risikobekendtgørelsen. Reelt vil dette betyde, at de håndterede farlige stoffer ikke længere reguleres efter risikobekendtgørelsen, og at sikkerhedsforholdene dermed ikke optimeres. I 0- alternativet vil miljøbelastningen fra terminalen fortsætte, som den er i dag, og det vil være muligt at udvide omfanget af oplag af gødning, uden at der er krav om forudgående miljøgodkendelse, idet det alene er de farlige stoffer, der udløser krav om miljø- og risikogodkendelse samt VVM.

33 4.3 Miljøhensyn og begrundelsen for afgørelsen herunder afværgeforanstaltninger og miljøgodkendelsen Risiko Risikovurderingen viser, at udbredelsen af den stedbundne individuelle risiko - på et niveau svarende til det, der normalt anses for acceptabelt for boligområder - er begrænset til YARAs eget areal samt en lille del af vejarealet mellem YARA og nabovirksomheden. Som grundlag for den samfundsmæssige risiko er anvendt den maksimale konsekvensafstand, sandsynligheden for en række uheldsscenarier samt en vurdering af antallet af mennesker, der kan blive udsat for konsekvenserne af et uheld. Vurderingen, viser, at risikoen ligger væsentligt under acceptkriteriet, og den samfundsmæssige risiko er acceptabel. Samlet vurderes det, at risikoforholdene ved projektet er acceptable med den nuværende anvendelse af virksomhedens omgivelser. Trafik Gødningen ankommer primært ad søvejen via Randers Fjord til terminalen. Kun ca. 10 % af de gødningsprodukter, terminalen modtager, leveres med lastbil. Skibsstørrelserne er typisk mellem og tons. Med den aktuelle omsætning på tons/år svarer det til ca. 35 skibsanløb pr. år ved en gennemsnitlig skibsstørrelse på tons. Med en maksimal håndteringskapacitet på tons/år svarer det til ca. 75 skibsanløb pr. år. Det vurderes, at den maksimale forøgelse på ca. 40 skibsanløb årligt ved fuld kapacitetsudnyttelse på gødningsterminalen, ikke påvirker sejlads og skibssikkerhed i Randers Fjord negativt. Den nuværende lastbiltrafik er ca. 20 biler/døgn, og ved den maksimale håndteringskapacitet vil det stige til ca. 40 biler/døgn. Vejadgangen fra det overordnede vejnet til YARA er via de stærkt trafikerede veje Hammelvej og Århusvej. YARAs andel af trafikken på disse veje udgør både med de eksisterende og fremtidige forhold mindre end 0,5 % af den samlede trafik. Lastbiltrafik til og fra gødningsterminalen på 80 køretøjer pr. døgn vurderes at være ubetydelig for den samlede trafikbelastning og fremkommelighedsproblemerne på de berørte veje. Luftforurening og klima Virksomhedens kilder til støvbelastning punktudsugning og diffus støvemission ved udendørs håndtering af gødning ved losning af bulk og lastning af lastbiler med løs gødning.

34 Der er ikke registreret synligt støv uden for virksomhedens areal, og det vurderes, at støvemissionen i praksis er meget lille og ikke udgør en gene for omgivelserne. Internt på virksomheden bliver der diesel og fyringsolie til opvarmning og intern kørsel. Det vurderes, at det samlede brændstofforbrug på virksomheden ikke udgør en væsentlig luft- og klimapåvirkning. Støj Støjundersøgelserne viser, at YARAs støjbelastning af de rekreative områder nord for fjorden i situationer med fuld drift ligger knap 2 db over de vejledende grænseværdier. Ved en fuld kapacitetsudnyttelse vil der være flere dage med maksimal aktivitet, men støjniveauet vil ikke ændres. YARAs travleste periode ligger fra november til april, og det vil derfor være sjældent, at der er fuld drift i sommerperioden, hvor kolonihaveområdet anvendes, og hvor der er overnatning. Der er planer om at støjdæmpe eller udskifte en kran, således at støjbelastningen i situationer med fuld drift kan reduceres til mindre end de vejledende støjgrænser indenfor 1-2 år. Der fastsættes vilkår i miljøgodkendelsen af hensyn til støj. Støjbilledet er ikke afhængig af gødningstypen udvidelsen af det samtidige oplag af Axan vil således ikke have indflydelse på støjudbredelsen. Vand og Natur Den primære mulige påvirkning af projektet på overfladevand, naturområder og det marine miljø er risikoen for tilførsel af næringsstoffer fra spild på YARAs anlæg. Det vurderes, at næringsstofpåvirkningen ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på vandmiljøet i Randers Fjord, fordi tilførselsmængderne ikke ændres med projektet og at terminalens belastning er ubetydelig i forhold til den generelle belastning af fjorden. Påvirkningen som følge af den øgede skibstrafik til og fra YARA vil være minimal, da der er tale om et område, hvor der i forvejen sejler mange skibe. Da der ikke foretages fysiske ændringer på anlægget, og der ikke vurderes at være tab af næringsstoffer af betydning til omgivelserne, er den samlede vurdering at mulig påvirkning af Natura2000-områder, øvrig terrestrisk natur, bilag IV-arter, overfladevand eller grundvand vil være ubetydelig. Det vurderes således, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områder eller konkrete bilag IV-arter væsentligt.

35 Råstoffer, affald og forurenet jord Virksomhedens primære råstof er gødningsprodukter, der modtages som bulkprodukt og leveres enten som bulkprodukt eller i storsække til dansk landbrug. Råstofforbrug ud over gødning, vurderes ikke at være væsentligt. Der er kun beskedne mængder affald fra virksomheden. Affaldet stammer primært fra emballage til storsække, sekundært af pap og papir. Projektet indebærer ikke flytning af jord. Håndteringen af gødning udgør ikke en risiko for jordforurening, da al håndtering foregår på arealer med tæt belægning (asfalt). Landskab YARA er en eksisterende virksomhed, som delvis er omgivet af andre havneerhverv og oplag. YARAs bygninger er markante i landskabet på grund af størrelsen. Der vil ikke være anlægsarbejder i forbindelse med projektet, og den visuelle påvirkning af omgivelserne vil derfor være uændret. Mennesker, sundhed og samfund De vigtigste konsekvenser for mennesker, sundhed og samfund som følge af projektets miljøkonsekvenser er risikoforhold. Det er vurderet, at projektet ikke medfører uacceptable risikoforhold med de nuværende forhold i omgivelserne. Hvis projektet tillades, skal der ved fremtidig planlægning for Pieren tages hensyn til passende afstand mellem YARA og anvendelser, der er særligt følsomme. I visse situationer med fuld drift ligger YARAs støjbelastning af de rekreative områder nord for fjorden ca. 2 db over de vejledende støjgrænser. I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheden er der fastsat vilkår for virksomhedens støj - herunder krav om fremtidig støjdæmpning indenfor 1-2 år. Det vurderes, at virksomheden ikke medfører andre gener for omgivelserne.

36 5 Afværgeforanstaltninger og overvågning 5.1 Afværgeforanstaltninger I VVM-redegørelsen er foreslået en række afværgeforanstaltninger til at eliminere eller mindske mulige miljøeffekter ved driften af terminalen. Risiko: I sikkerhedsrapporten er der foranstaltninger for forebyggelse af større uheld beskrevet. Foranstaltningerne omfatter alarmeringssystem, uddannelse af terminalens ansatte og brandsikring. Bygningerne er overvejende konstrueret af ikke-brændbare materialer og forsynet med et antal brandceller, hvor væggene er brandvægge og dørene er ståldøre, der følger reglerne om branddørskonstruktion. Overfladevand og grundvand: Ved den nuværende drift og fremover er der meget opmærksomhed i den daglige drift på at minimere spild. I rapporten beskrives foranstaltninger med fokus på minimering af spild og håndtering af vand i forbindelse med oversvømmelse og brandslukning. Foranstaltningerne svarer til virksomhedens nuværende praksis, og der foreslås ikke yderligere. Støj: I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheden er der fastsat vilkår for virksomhedens støj - herunder krav om fremtidig støjdæmpning. Afværgeforanstaltninger for øvrige miljøforhold er ikke fundet relevant i denne sag. 5.2 Overvågning Overvågningen af miljøforholdene tager udgangspunkt i den eksisterende overvågning af natur- og miljøforhold i virksomhedens omgivelser, herunder: Overvågning af trafikstøj sker i forbindelse med statens og Randers Kommunes kortlægning af trafikstøj Overvågning af tilstanden i Randers Fjord indgår i det nationale overvågningsprogram Novana. Overvågning af 3 arealer indgår som en del af Randers Kommunes generelle naturovervågning. Kontrol med forhold af betydning for luftforurening, støj og affald vil indgå som en del af virksomhedens egenkontrol og Miljøstyrelsens tilsyn med virksomheden. Der foreslås ikke overvågning af øvrige miljøforhold.

37 6 Den videre proces Miljøstyrelsen sender denne sammenfattende redegørelse til Randers Kommune, som har mulighed for at afgive en udtalelse. Herefter vil Miljøstyrelsen tage stilling til om, der skal træffes afgørelse om udstedelse af et kommuneplantillæg, der muliggør projektet. I så fald udsteder Miljøstyrelsen det statslige kommuneplantillæg med retningslinjer og meddeler VVM-tilladelse/miljøgodkendelse til projektet. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen jf. 9 stk. 3 og 9 stk. 4 i VVMbekendtgørelsen. Fra afgørelsernes offentliggørelse er der herefter en klagefrist på 4 uger, hvor planerne og afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

38 Miljøstyrelsen Lyseng allé 1 DK-8270 Højbjerg Tlf. (+45)