Screeningsskema til Miljøvurdering

Transkript

1 Screeningsskema til Miljøvurdering Navn og nummer på planen Lokalplan for et boligområde mellem Møllegårdsvej og Skellerupvej i Resenbro Sag nr.emn Sagsbehandler MG Formål Screening af bebyggelsesplan til Lokalplan et boligområde mellem Møllegårdsvej og Skellerupvej i Resenbro. Lokalplanområdet ligger nordøstligt i Resenbro. Formålet med udarbejdelse af lokalplanen er at omdanne erhvervsområdet til et boligområde. Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 1af, 7a og 12k Skellerup By, Linå, der tilsammen dækker et areal på godt 6 ha. Området afgrænses mod syd af Skellerupvej, mod vest af Resenbro (boligområdet på Møllegårds Allé), mod nord af Møllegårdsvej og mod øst af det åbne land (skov og 3 beskyttet overdrev). Eksisterende forhold Skellerupvej 15, matr.nr. 7a Skellerup By, Linå, er i dag en større produktionsvirksomhed (Vima-lister), som nedlægges. Ca. 40 % af grunden (1,7 ha) henligger som blandet skov samt en 3 beskyttet mose. Møllegårdsvej 52, matr.nr. 1af Skellerup By, Linå, er en mindre ejendom, som ligeledes nedrives. Møllegårdsvej 54, matr.nr. 12k Skellerup By, Linå, henligger i dag som markareal. Arealet, som er sammenfaldende med kommuneplanrammen 33-B-19, er omfattet af lokalplan nr for et område ved Møllegårdsvej, Skellerupvej og Skellerupvænget og er heri udlagt til erhvervsformål. Området er beliggende i byzone. Arealet, som er sammenfaldende med kommuneplanramme 33-R-05, er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Beskrivelse af boligprojektet Nedenbakke Bebyggelsesplanen lægger op til at området kan rumme både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Der ønskes en fleksibel plan i forhold til typologierne. Et delområde centralt beliggende i planen vil kunne rumme 10 parcelhuse eller 33 rækkehuse eller en blanding heraf. Alt i alt vil antallet af boliger inden for lokalplanområdet være mellem 50 og 73. Parcelhusgrundene vil ligge på ca. 800 m². Skema-skabelon udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen den 3. juli 2009 Revideret den 30. juli 2013

2 Områdets sydøstlige areal udlægges til rekreativt grønt fællesareal. Vej og trafik Boligområdet vejbetjenes udelukkende fra Skellerupvej i form af en stamvej. Der skabes fortove og stisystemer igennem hele bebyggelsen så man kan komme rundt uden at komme i konflikt med den kørende trafik. Blinde boligveje skal afsluttes med vendepladser. Det overvejes at indarbejde affaldshåndtering i fællesanlæg (molokanlæg) ved stamvejen. Mod Møllegårdsvej placeres en støjvold. Se notat fra Rambøll efterår 2010 vurdering af støj fra Møllegårdsvej og Jyllandsringen Natur og ophold Langs hele bebyggelsen (undtagen mod øst, hvor der er mark og adgang til den rekreative skov) indbygges en bræmme på 10 m, således der er afstand til nabobebyggelse og en spredningskorridor for dyrelivet.

3 Skoven mod sydøst vil være bebyggelsens rekreative åndehul, og i det område i skoven, hvor der for nuværende ligger en industrihal (nedrives), skabes der mulighed for en skovlegeplads og lignende rekreative ophold. Håndtering af regnvand Jordbunden formodes at være velegnet til nedsivning (sandet jord). Alt overfladevand skal håndteres på grunden. Hvilken i loven 1 er planen omfattet af? 3, stk. 1, nr. 3 SKAL PLANEN MILJØVURDERES? Begrundelse/bemærkninger Tekst der overføres til lokalplanen Ja Nej x Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter 3 stk. 1 nr. 3. Silkeborg Kommune vurderer, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering, idet realiseringen ikke medfører indvirkning på miljøet. Dato Screening igangsat den 7. januar 2015 Screeningen er afsluttet den 24. juni Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009

4 1) Er der miljøpåvirkninger? 2) Er miljøpåvirkningerne e? Der skal tages hensyn til følgende (Bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer): Påvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet. Påvirkningens kumulative karakter Er påvirkningen grænseoverskridende? Er der fare for menneskers sundhed og miljøet? Påvirkningens størrelse og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning der kan blive berørt) Værdi og sårbarhed af det område som kan blive påvirket som følge af: - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier - Intensiv arealudnyttelse Påvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt eller internationalt plan. Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne e? og / Projektleder for planen: Arealanvendelse Lokalplanen vil ændre anvendelsen fra erhverv til bolig, hvilket ikke forventes at give miljøpåvirkning. Den del af området der er lokalplanlagt til erhvervsformål anvendes i dag til erhvervsproduktionsvirksomhed og resten dyrkes som landbrugsjord. Den del af området der henligger som skov/mose, vil til dels komme til at fungere som grønt rekreativt fællesareal i fremtiden. 3 området friholdes. x MG

5 Er miljøpåvirkningerne e? og / Lysgener og refleksioner Der forventes ikke lysgener og refleksioner. x MG Skygger og vind Der forventes ikke gener i form af skygger og vind x MG Menneskers velfærd 2 Ingen påvirkning. x MG Rekreative interesser for mennesker Boligområdet får adgang til rekreative arealer inden for lokalplanområdet x MG Grønne områder og parker Boligområdet får adgang til rekreative arealer inden for x MG lokalplanområdet Kulturhistorie/kulturarv Industribygningerne kategoriseres ikke som x MG bevaringsværdig kulturarv. Arkitektonisk arv Den eksisterende bygningsmasse nedrives. Den x MG arkitektoniske værdi af disse bygninger er lav. Arkæologisk arv x MG Bymiljø En ændret anvendelse fra erhverv til boliger vil have betydning for bymiljøet. Det forventes dog ikke at denne ændring vil have en betydning. x MG Afstand til større tekniske anlæg 3 Der er under 500 m fra lokalplangrænsen til Jyllandsringen. x MG Åben Land Team: Landskabelig værdi Området ligger, som resten af Resenbro, på gudenådalens flade bund. Lokalplanområdets østligste spids ligger lidt op af skråningen op mod den pynt, som afgrænser området mod øst. I denne spids ligger terrænet ca. 6 m højere end oppe ved Møllegårdsvej. x TSC Landskabet er ikke et særegent landskab og der er ikke særlige landskabelige værdier, som skal bevares. 2 Se side 40 i notat om Strategisk miljøvurdering i regionplanlægning. Ligger i sag 11/ F.eks. vindmøller, højspændingsanlæg, naturgasledninger mv.

6 Er miljøpåvirkningerne e? og / Skovbrynet på pynten danner visuelt et bagtæppe mod øst og bebyggelsen kan derfor ikke ses øst for pynten ude i Linådalen, hvilket er t, idet Linådalen har høj landskabsværdi. Geologiske særpræg Der er ingen særegne geologiske værdier på stedet. x TSC Team Vandløb og Søer: Vandløb og søer, vandkvalitet og lignende Vandløb og søer, fysiske forhold (hydraulik, biotop, regulering) Overfladevand, afledning af Vandløbet er ikke målsat. Der må som udgangspunkt ikke ledes urenset og uforsinket regnvand til vandløbene. Ændring i vandløbet kræver tilladelse. Der må som udgangspunkt ikke ledes urenset og uforsinket regnvand til vandløbene. Matrikel 1af og 7a er omfattet af Silkeborg Kommunes spildevandsplan , og er spildevandskloakeret. Dermed håndteres regnvandet på nuværende tidspunkt indenfor området. Matrikel 12k er planlagt spildevandskloakeret i spildevandsplanen og regnvandet skal håndteres indenfor området. Bygherre skal så hurtigt som muligt, og inden lokalplanen vedtages, udføre jordbundsundersøgelser i området for at finde ud af om nedsivning af regnvand fra det nye boligområde er muligt, herunder skal grundvandsstanden pejles. Resultatet afgør hvordan regnvandet skal håndteres. Det anbefales at bygherre laver et regnvandsprojekt for området, der kan blive en del af lokalplanen. x x x

7 Er miljøpåvirkningerne e? og / Det kan være nødvendigt at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen der fastlægger rammerne for den fremtidige regnvandshåndtering. Når vand fra veje og parkeringsarealer håndteres lokalt ved nedsivning, anbefales det, at det passerer en rodzone. Det kan gøres f.eks. gennem et bevokset græsareal eller regnbed. Beplantning i området kan tænkes ind i regnvandshåndteringen. Regnvandshåndtering kræver tilladelse. Naturteamet: Fredskov, herunder tilgrænsende fredskov Øvrig skov/træer Der er ikke fredskov indenfor eller i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Det lille skovområde i den sydlige del af lokalplanområdet består af tæt granskov og åben fyrreskov. Skoven er et skjulested for områdets fauna. Der ses bl.a. rådyr, hare, musvåge og egern i dette område og der ses flere dyreveksler ind og ud af det bevoksede område. Området bør friholdes for byggeri og forstyrrelser. Såfremt området bibeholdes med bevoksningen og arealet friholdes for byggeri og anlæg vurderes miljøpåvirkningen at være mindre. X KJ X KJ Sø- og åbeskyttelseslinje Ingen X KJ Skovbyggelinje Stort set hele den vestlige del af lokalplanområdet er X KJ omfattet af 300 m skovbyggelinje.

8 Er miljøpåvirkningerne e? og / Formålet med naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinje) er at sikre skovenes værdi som landskabselementer, opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for planter og dyr, samt beskytte skovene mod blæst. Bestemmelsen omfatter et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master mv.) i en afstand af 300 m fra de omfattede skovområder. Naturstyrelsen skal søges om dispensation til at ophæve eller reducere skovbyggelinjen. Fortidsmindebeskyttelseslinje Ingen X KJ Kirkebyggelinje Ingen X KJ Natura 2000 områder Ingen X KJ Beskyttede naturtyper ( 3) Mose I den sydøstlige del af matr. nr. 7a Skellerup By, Linå findes et lille moseområde som er vejledende udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det beskyttede moseareal og de nærmeste omgivelser kan således ikke anvendes til boliger, regnvandshåndtering, park, have, stier eller lignende, hvis det medfører ændringer i tilstanden på det beskyttede areal. X KJ Mosen er indtegnet på lokalplankortet med en beskyttelseszone omkring på 10 meter. Med lokalplanens bestemmelser sikres det, at naturtilstanden i mosen ikke må påvirkes t.

9 Er miljøpåvirkningerne e? og / Overdrevslignende areal med 15 års genopdyrkningsret. Matrikel 12k Skellerup By, Linå er en sandet mark med store områder med udbredt overdrevsvegetation kendetegnende for sure overdrev. Arealet er imidlertid ikke overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, idet det af luftfotos fremgår, at det har været i omdrift frem til Arealet er besigtiget i august 2009, maj 2011 og igen i juni Ved besigtigelserne fremstod området med sammenhængende tørre flader domineret af lavtvoksende planter, laver og mosser. Floraliste for arealet kan ses på Arealet har været drevet ekstensivt i ca. 15 år og har biologisk set karakter af overdrev af "sandmarkstypen", hvor græstørven er sparsom og åben. Arealet er i 2009 udlagt til udyrket areal med 15. års genopdyrkningsret jf. 10 i bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Inden en eventuel genopdyrkning iværksættes, skal ejeren eller brugeren underrette kommunen herom. Matrikel 12k Skellerup By, Linå kan således lovligt genopdyrkes af grundejer. Umiddelbart øst for lokalplanområdet er der et stort sammenhængende overdrevsareal. Overdrevsarealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Overdrevet er beliggende på en velafgrænset privatejet

10 Er miljøpåvirkningerne e? og / matrikel udenfor lokalplanområdet og opførelse af boligerne i lokalplanområdet kan foretages uden at påvirke overdrevet. Mulige naturområder Ingen X KJ Fredning Området er ikke fredet. X KJ På grund af sammenhængen med Linådalen og den store biologiske mangfoldighed i området var matr. 12k Skellerup By, Linå en del af et større område, som blev forsøgt fredet i Beskyttede sten- og jorddiger Ingen KJ Fredede fortidsminder Ingen KJ Bilag IV-arter Der er ikke på baggrund af besigtigelserne kendskab til X KJ forekomst af bilag IV arter i området, men det kan ikke udelukkes, at der findes markfirben på matr. nr. 12k Skellerup By, Linå. En eventuel forekomst af markfirben vil være tilknyttet området langs skovbrynet. Arealet langs med skovbrynet bør således friholdes for byggeri, veje og lignende. Lokalplanområdet vurderes ikke at udgøre et vigtigt område for padder. Lokalplanen friholder områder til natur, skov og krat og der vil forsat være rastemuligheder for en eventuel bestand af padder i området. Flagermus findes muligvis i området, men lokalplanområdet vurderes ikke at være yngle- eller rasteområder for flagermus, da området ikke indeholder store gamle træer med sprækker og hulheder. Rødlistearter (truede/fredede) Ved besigtigelsen i maj 2011 og juni 2015 blev der bl.a. X KJ

11 Er miljøpåvirkningerne e? og / fundet udbredt forekomst af sommerfuglen okkergul pletvinge og dens larvestadie på arealet. Okkergul pletvinge er rødlistet og vurderet som sårbar. Rødlisten er en fortegnelse over truede dyrearter i Danmark. Den danske rødliste er ingen lov, men et værktøj, som kan anvendes til at sikre at sjældne og truede arter ikke uddør. Okkergul pletvinge findes hist og her på overdrev og sandmarker i Linådalen og i Gødvadfredningen. Matrikel 12k Skellerup By, Linå udgør et yngle- og opvækstområde for okkergul pletvinge. Hvis Silkeborg Kommune ønsker at tilgodese forekomsten og spredningen af okkergul pletvinge i området bør lokalplanen friholde en ubebygget bræmme med overdrevskarakter langs med skoven på ca. 20 meter fra matrikelgrænsen. Bræmmen skal i så fald fremstå med den eksisterende vegetation. Bræmmen må gerne slås en til to gange om året og den skal minimum slås hvert tredje år. Lokalplanforslaget uden bræmme langs skoven udrydder ikke okkergul pletvinge fra området Linådalen-Gødvad, men den fjerner et levested og reducerer herved bestanden. Lavbundsarealer Ingen X KJ Spredningskorridorer Der er ikke udpeget spredningskorridorer i henhold til Silkeborg Kommuneplan indenfor lokalplanområdet. X KJ

12 Er miljøpåvirkningerne e? og / En del af matr. nr. 12k Skellerup By, Linå fungerer imidlertid som spredningsvej, der forbinder okkergul pletvinges levesteder, som ligger nord og syd for matriklen. Dette også for andre rødlistede sommerfugle og insekter som findes i området. Se afsnit om rødlistede arter. Team Virksomheder og Jord: Luftforurening Der planlægges ikke for virksomheder x LW Jordforurening Møllegårdsvej 52, matr.nr. 1af, er kortlagt på V1 niveau der har tidligere været autoværksted på matriklen. Hvis der bygges boliger, skal der indhentes tilladelse efter jordforureningslovens 8. Hvis der etableres nedsivningsbassin bør forureningsniveauet afklares. x LW Skal området udtages fra /medtages i områdeklassificering? Matr. nr. 1af og 7a (med undtagelse af den del der er omfattet af kommuneplanrammen 33-R-05) begge Skellerup By, Linå, er omfattet af områdeklassificering med krav om analyser. Området skal forblive i områdeklassificering da det har været industriområde. Det betyder at den øverste 0,5 m på boliggrunde skal dokumenteres rent. Skellerupvej 41, matr.nr. 7p, skal omfattes af områdeklassificeringen. Matr.nr. 12k undtages af områdeklassificeringen. x SHN Spildevand, afledning af Kun afledning af sanitært spildevand fra privatbolig X LW Lugt Der planlægges ikke for virksomheder X LW Støj d.o. X LW Vibrationer d.o. X LW Støvgener d.o. X LW

13 Er miljøpåvirkningerne e? og / Afstand til virksomhed Team Energi og Ressourcer Klima Energiforbrug og varmeforsyning Området ligger ca. 300 m. nord-vest for en motorsportsbane, som giver anledning til støj i lokalplanområdet. Beregning og vurdering af støjen fra motorsportsbanen i det nye lokalplanområde viser at støj fra Motorsportsbanen overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i det nye lokalplanområde (Notat af Grontmij af Grontmij, Carl Bro 9.oktober 2008, N og Notat af Rambøll 8.oktober 2010, G OFK) Boligerne placeres på et areal som skal overgå fra at være erhvervsområde til at blive boligområde. Området ligger i tilknytning til den eksisterende by. Der er adgang til etableret infrastruktur og med mulighed for at benytte kollektiv trafik og cykel/gå-ben til arbejdsplaser/institutioner/indkøb. Der inddrages ikke jomfruelig jord til byudvikling. Samlet set vurderes det at give e miljøeffekter i forhold til klima. Da der kan forventes stigende nedbørsmængder i fremtiden, herunder ekstrem regn, bør det tilstræbes at friholde lavninger i landskabet for byggeri. Klimahensyn kan indtænkes i lokalplanen. Inspiration hertil kan findes i Bæredygtighedsværktøjet som skal benyttes i planlægningen. Resenbro er en naturgasby, men da der er forbud mod etablering af naturgas i nybyggeri, kan der ikke etableres naturgas i området. X LW x KH x KH

14 Er miljøpåvirkningerne e? og / Området skal individuel varmeforsynes og der skal ikke medtages bestemmelse om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i lokalplanen. Ressourcer Affaldsbortskaffelse Ressourceforbruget til anlæg og drift forventes at være tilsvarende andre boligbyggerier. Bæredygtighedsværktøjet skal benyttes i planlægningen. Affald fra anlæg og drift skal bortskaffes efter Silkeborg Kommunes regulativer. Silkeborg Affald A/S har følgende bemærkninger: Det lyder som en god ide med nedgravede fællesløsninger. Her er et link til vores: Vejledning om nedgravede affaldsløsninger til boligselskaber og private grundejere. Vejledning om nedgravede affaldsløsninger Desuden vedhæfter jeg en vejledning med minimums venderadius for lastbiler, (vejledning er sendt til Mette Geertsen) så I har lidt konkret at gå ud fra, når det skal planlægges hvor de nedgravede systemer skal placeres, kontakt mig endelig, hvis I har spørgsmål. Jeg vil også gøre opmærksom på at kravene til sortering af affaldet løbende ændrer sig og derfor anbefaler vi fremtidssikrede affaldsøer det vil sige, at øerne placeres så der er mulighed for at udbygge, og at der vælges materiel, som er billigt og enkelt at opdele i f.eks. 2 fraktioner. x KH x KH

15 Er miljøpåvirkningerne e? og / Grundvandsteam: Grundvandspåvirkning Lokalplan området ligger i et område med drikkevandinteresser. Grundvandet i området strømmer mod nord-nordvest, mod Gudenå. Der ligger ingen drikkevandsindvindinger til almene vandværker eller ejendomme med egen drikkevandsforsyning i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Med lokalplanområdets beliggenhed i forhold til eksisterende indvindinger og drikkevandsinteresser generelt, vurderes påvirkningen af grundvandet at være mindre. X San Vandforsyning fra: Resenbro Vandværk X San Landbrugsteam: Afstand til landbrug med dyrehold 1,6 km til nærmeste husdyrbrug x AIA Vej og Trafik: Trafik/trafiksikkerhed (øget, mindsket) Af hensyn til en sikker stiadgang mellem lokalplanområdet og Resenbro skole m.m. bør der langs lokalplanområdets vestlige kant anlægges en hovedsti, som tilsluttes fortovet i Skellerupvej. Der bør sikres stiadgang fra alle lokalplanrådets beboelser til denne sti. Laves denne sti ikke må bygherren forvente, at der som betingelse for tilladelse til den viste vejadgang for kørende og gående til Skellerupvej bliver stillet krav om, at bygherren skal betale anlæg af fortov i nordsiden af Skellerupvej fra vejtilslutningen mod vest til det x CM

16 Er miljøpåvirkningerne e? og / eksisterende fortov i Skellerupvej. Trafikstøj Af trafiksikkerhedsmæssige grunde skal der anlægges vendepladser for enden af blinde boligveje, så bakning med lastbiler på boligvejene begrænset så meget som muligt. Beregninger udført af Rambøll viser at støj fra trafik overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi i området (Notat af 16.oktober 2010, GOO OFK). Bebyggelsesplanen viser, at der er udlagt areal til en støjvold langs hele Møllegårdsvej. Bygherre skal sikre sig, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db for vejstøj er overholdt over alt i boligområdet. X LW