Screening af lokalplan + kommuneplantillæg til Miljøvurdering

Transkript

1 Screening af lokalplan + kommuneplantillæg til Miljøvurdering Navn og nummer på plan Lokalplan for et centerområde ved Søhaven samt kommuneplantillæg nr. 36 Beskrivelse af planen, formål og omfang Sag nr. EMN Projektleder Birgit Holst Forventet lokalplanafgrænsning Planen gennemføres for at give ejer mulighed for at skabe bebyggelse i Alderslyst. Planen skal danne grundlag for opførelse af ny bebyggelse ved Sølystvej. Lokalplanen dækker kommuneplanramme 11-C-15 og 11-R-12. (Matriklerne 1140, 1141, 821a, 821b, 1179, 1180, 1181, 1182 og 1183 Silkeborg Markjorder). Lokalplanen skal afløse den eksisterende lokalplan nr Ny lokalplan skal give mulighed for at opføre det projekt, som er vist herunder. Teknik- og Miljøafdelingen - revideret 10. oktober 2014

2 Skitseprojekt, ikke målfast. Se venligst i GO sagen for mail med projekt. Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et ønske om at opføre tre punkthuse med boliger. I projektet arbejdes der med et lille fodaftryk på grunden som skaber mulighed for grønne rum, der både bringer liv og lys mellem boligerne samtidig med, at der sikres smukke kik og en stor visuel kontakt til søen. Punkthusene opføres i 3 til 7 etager (lavest mod vest og højest mod øst) for at fange byens nuværende skala (fra villaer til etagebebyggelse) og samtidig skabe en byport mod Alderslyst. Punkthusene er baseret på to volumener, der mødes om en fælles opgang, hvor boligerne forskyder sig vertikalt og horionsalt. Dette bidrager til en nedskallering af boligvolumenet og skaber varierede og interessante facader. Ny bebyggelse drejer sig konkret om: 2 BBR fordelt på fem lejligheder samt fordelingsarealer. 2 BBR fordelt på ni lejligheder samt fordelingsarealer. t bygningsareal på ca. 1800m2 BBR fordelt på tolv lejligheder samt fordelingsarealer. Grunden står i dag ubebygget. Der vil med lokalplanprojektet således ske en fortætning af området, hvilket er i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes målsætning for Silkeborg bymidte. Det påtænkte byggeri er visualiseret nedenfor. Ny bebyggelse forventes udført i respekt med historien og stedet med udgangspunkt i et klassisk og tidsløst design. Husene forventes opført med hvide facader så de opleves maritime og elegante. På baggrund af visualiseringerne vur-

3 deres projektet at falde naturligt ind i forhold til omkringliggende villa- og etagebebyggelse, netop fordi der i projektet er indtænkt en skalaovergang fra villaer i vest til etageboliger mod øst. Samtidig ses det af visualiseringerne, at projektet med den tiltænkte funktion som byport til Alderslyst, vil synes markant på hjørnet af Sølystvej og Borgergade. I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen udarbejdes skyggediagrammer.

4 De ubebyggede arealer forefindes hovedsageligt i lokalplanområdets sydlige del mod søen. Disse arealer skabes en rekreativ Søhave designet som en grønning med parklignende karakter. Søhaven kan anvendelse af både beboer og byens borgere. Bl.a. bliver der udformet en badebro ud i søen, hvor offentligheden ligeledes har adgang. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er placeret i Alderslyst, som sammen med bymidten er blandt Silkeborgs ældste bydele, hvor der i dag er et varieret udbud af boliger, lige fra store villaer og parcelhuse til etageejendomme. Lokalplanområdet er ca m2 og ligger i byzone på hjørnet af Sølystvej og Borgergade. Mod nord og øst afgrænses lokalplanområdet af bebyggelse på Sølystvej, hvor der findes en lang række af de oprindelige villaer, som blev bygget i perioden fra 1920 og frem. Mod vest afgrænses området af Borgergade, hvor der overvejende ses etageejendomme med skiftevis boliger og erhverv i stueetagen. Borgergades sydlige ende ned mod Silkeborg Langsø opleves i dag forholdsvist slidt. Mod syd afgrænses lokalplanområdet af Silkeborg Langsø. Lokalplanområdet ligger således tæt på bymidten og de bymidtenære boligområder og lokalplanens realisering vil bidrage til, at området opnår et visuelt løft og bliver et mere levende og arkitektonisk spændende byrum. Lokalplanområdet fremstår i dag ubebygget med spredt bevoksning. Inden for lokalplanområdet er nogle større træer, hvoraf nogle søges bevaret i forbindelse med lokalplanprojektet. Herudover anvendes området fortrinsvis til parkeringspladser. Terrænet falder svagt fra nord til syd, ca. 2,20 meter. Vejadgang til området sker i dag fra Sølystvej. Lokalplanområdet skal fortsat vejbetjenes via eksisterende overkørsel til Sølystvej. Herudover etableres stiforbindelse til Borgergade. Trafikmæssigt forventes projektet kun at skabe en minimal og ikke målbar ændring af trafikmængden på Sølystvej/Borgergade. Ændringen vil være en konsekvens af flere boliger i områ-

5 det, som ikke forventes at udgøre en væsentlig forøgelse i forhold til eksisterende forhold. Natur- og miljøinteresser Ingen arealer er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3 eller udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Området ligger ca m nord for habitatområdet Silkeborgskovene. Området er omfattet af en skovbyggelinje og af sø- og åbeskyttelseslinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Silkeborg Kommune meddeler dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, eller at Naturstyrelsen ophæver beskyttelseslinjerne. Ingen arealer er noteret som fredskov. Området ligger inden for områder med drikkevandsinteresser (OD) og uden or nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Området er omfattet af Jordforureningens bestemmelser om områdeklassificering med krav om analyser. Lokalplanområdet vil blive påvirket med støj fra trafik fra især Borgergade, og der vil i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen derfor blive udarbejdet en støjredegørelse. Bæredygtighedstiltag Projektet vil med nogle forskellige tiltag bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling. Eksempelvis vil der med lokalplanprojektet benyttes eksisterende jord i byzone, som vil medvirke til at byen fortættes fremfor, at nye arealer med jomfruelig jord inddrages til byformål. Samtidig vil den bymidtenære placering medvirke til, at beboere er tæt på bylivet, herunder indkøbsmuligheder, jobmulighederne, service, grønne områder, som kan mindske behovet for transport. Kommuneplantillæg Området ligger inden for kommuneplanramme 11-C-15 og 11-R-12. Projektet er ikke i overensstemmelse med ramme 11-C-15 for så vidt angår etager. Lokalplanen forudsættes derfor ledsaget af et kommuneplantillæg. NB. Der gennemføres en forhøring med 3 ugers høring af de samme mennesker som forventes at skulle høres i forbindelse med lokalplanen. Der stiles efter, at eventuelle bemærkninger til høringen vil kunne komme med i den politiske behandling af bebyggelsesplanen i august. På flg. punkter skal der screenes: Anvendelsen i stueetagen mod Borgergade til boligformål. Hvilken i loven 1 er planen omfattet af? 3 stk. 1, nr. 3 SKAL PLANEN MILJØVURDERES? Begrundelse/bemærkninger Ja Nej På baggrund af screeningen er det vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes på følgende områder: Trafik og støjforhold, bilag 4 arter, flagermus og vandløb og søer. Bebyggelsesplanen er revideret (se revideret bebyggelsesplan nedenfor) efter miljøscreeningen og der er derfor sket tilpasninger. Specielt i forhold til søbredden, som ikke ændres. Disse em- 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer - nr. 939 af 3. juli 2013

6 ner er derfor ikke væsentlig e mere; Søbeskyttelseslinjen, spredningskorridorer og beskyttede naturtyper. Her er krydset rykket til mindre væsentlig med rødt.

7 Tekst der overføres til lokalplanen Dato: Screening igangsat den: Screening afsluttet den:

8 1) 2) Der skal tages hensyn til følgende (Bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer): Påvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet. Påvirkningens kumulative karakter Er påvirkningen grænseoverskridende? Er der fare for menneskers sundhed og miljøet? Påvirkningens størrelse og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning der kan blive berørt) Værdi og sårbarhed af det område som kan blive påvirket som følge af: - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier - Intensiv arealudnyttelse Påvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt eller internationalt plan. og / Udfyldes af projektleder: Arealanvendelse Lysgener og refleksioner Skygger og vind Menneskers velfærd Arealet anvendes i dag til grønt område og off. parkering. Ny bebyggelse skal give mulighed for butikker, erhverv og hovedsageligt boliger. Der er mulighed for ny bebyggelse i op til 7 etager med nedtrapning mod vest, så bebyggelsen tilpasser sig omgivelserne. Der er mulighed for ny bebyggelse i op til 7 etager. Bebyggelsen er trukket tilbage på grunden. I planen skabes mulighed for altaner, tagterrasser og udeopholdsareal på terræn. Boligerne er placeret i gåafstand til service og detailhandel. BH BH BH BH

9 og / Rekreative interesser for mennesker Grønne områder og parker Der vil være mulighed for rekreation på altaner. Området ligger nær offentligt tilgængeligt grønt område ved Langsøen og nær trækstien med gode muligheder for rekreation, gåture og løb. Området ligger nær Langsøen med tilknyttede grønne områder og stier. Kulturhistorie/kulturarv BH Arkitektonisk arv Inden for lokalplanområdet ligger der ingen bygninger af arkitektonisk BH interesse eller værdi. Arkæologisk arv I lokalplanområdet er der ikke kendskab til arkæologiske fund. BH Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens dog iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Silkeborg Museum. Bymiljø (Jan Gehls 12) Planen giver mulighed for nye attraktive boliger. Bebyggelsen BH trappes ned, så den tilpasser sig den omgivende bebyggelse på Sølystvej. Der vil ske en fortætning af byen. Der er mulighed for ophold på tage, på altaner og på terræn. Der vil være god udsigt mod søen. Der er parkeringsarealer i tilknytning til boligen. Afstand til større tekniske anlæg BH 2 BH BH Team Åbent Land: Landskabelig værdi Området ligger på det flade sø-nære areal ved Silkeborg Langsø og grænser op til Borgergade. En del af området har tidligere været bebygget og bruges i dag til parkering. Arealet ligger i forlæn- X JEM 2 F.eks. vindmøller, højspændingsanlæg, naturgasledninger mv.

10 og / gelse af den eksisterende række villaer, der fremstår som en markant sammenhængende stribe af bebyggelse langs søen. Området er en del af bylandskabet, der er kendetegnet ved den bymæssige bebyggelse, men som også rummer landskabelige værdier i kraft af søen, med den forholdsvis store åbne søflade, og de skovklædte skrænter, der omkranser byen og danner ryg for bebyggelsen. Projektet omfatter tre hvide punktbygninger i forskellige højder, hvoraf den nærmest Borgergade er den højeste på 7 etager. Mellem punkthusene er der grønne kiler, som skaber kontakt mellem sø og by. Arealet langs med søbredden friholdes som grønt område, så der fortsat sikres en sammenhængende søbred. Nogle af de større træer mellem bebyggelsen og søen bevares. De hvide bygninger vil fremstå markante i forhold til søen, særligt den højeste ud mod Borgergade, da den i højden adskiller sig væsentligt fra den omkringliggende bebyggelse. Den eksisterende række villaer langs søen har en helt anden karakter som en sammenhængende bygningsfront i forhold til de nye punkthuse. Men da området har den eksisterende by med det stigende terræn mod nord som ryg, og indgår i en bymæssig sammenhæng vurderes de nye bygninger ikke at påvirke værdifulde landskabstræk væsentligt mere end den eksisterende bymæssige bebyggelse, selvom de vil blive mere markante. De store træer der bevares mellem sø og bygninger, vil desuden have en vis slørende effekt i forhold til oplevelsen af bebyggelsen. Det åbne kig over søen, når man kommer fra Ansvej, bør bevares, så man oplever søen og har udsigt til den modsatte bred med Rådhuset fra denne indfaldsvej. Hvis man kan bevare flere af de høje gamle træer - herunder den store eg og kastanje på den

11 og / vestlige del af arealet, kan de give bygningerne noget modvægt og også bidrage til områdets karakter. Geologiske særpræg Ikke udpeget som geologisk interesseområde i KP Arealet ligger i byen på de flade sø-nære arealer ved Silkeborg Langsø. Området er generelt påvirket af bebyggelse, vejanlæg og andre bymæssige aktiviteter. Der vurderes ikke at være særlige geologiske interesser i området som påvirkes. X JEM Team Vandløb og Søer: Vandløb og søer, vandkvalitet og lignende Vandløb og søer, fysiske forhold (hydraulik, biotop, regulering) Silkeborg Langsø er målsat god økologisk tilstand. Miljømålet er ikke opfyldt, da søens nuværende tilstand er moderat. Tilførsel af urenset regnvand vil, alt andet lige, have en effekt på søen. Derfor er det ønskværdigt, at en del af regnvandet tilbageholdes inden for lokalplanområdet (se nedenfor). Frøbækken er ikke målsat eller omfattet af 3. Der kan ikke gives tilladelse til rørlægning af Frøbækken på den nedre del. Det er problematisk at give tilladelse til rørlægning af Frøbækken generelt. JH KM Den nedre del af bækken har stor betydning som opholdsvand for fredfisk og dermed også for fødegrundlaget for bl.a. odderen. Overfladevand, afledning af Spildevand Lokalplanområdet er separatkloakeret, og regnvand vil blive ledt urenset og uforsinket via Frøbækken til Silkeborg Langsø, som er målsat. Det er ønskværdigt, at en del af regnvandet tilbageholdes inden for lokalplanområdet, evt. som en del af områdets rekreative faciliteter. Alt spildevand skal ledes til offentlig spildevandskloak. Denne ligger i oplandet til Søholt Renseanlæg. JH JH

12 og / Naturteam: Fredskov, herunder tilgrænsende fredskov Øvrig skov/træer Sø- og åbeskyttelseslinje Nej KPR/KJ Spredt over arealet er der en række store, gamle træer (pil, rødel, eg, kastanje og birk). Nogle bør bevares. Ved nyplantning vil der være ønskværdigt at der i højere grad anvendes hjemmehørende arter. Formålet med naturbeskyttelseslovens 16 (sø- og åbeskyttelseslinie) er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. KPR/KJ KPR/KJ Beskyttede naturtyper ( 3) Skovbyggelinje Beliggende indenfor skovbyggelinje, men da arealet ligger i bymæssig KPR/KJ bebyggelse og ikke direkte op til skovarealer vurderes det at der kan dispenseres fra skovbyggelinjen til byggeriet. Fortidsmindebeskyttelseslinje Ingen fortidsmindebeskyttelseslinjer KPR/KJ Kirkebyggelinje Ingen kirkebyggelinjer KPR/KJ Natura 2000 områder Beliggende ca. 1,3 km fra nærmeste Natura 2000 område. Da arealet ligger i bymæssig bebyggelse og med afstand til nærmeste Natura 2000 område, vurderer vi at projektet ikke vil påvirke Na- KPR/KJ tura 2000 området. Formålet med naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet naturtype) er at sikre, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturtyper (hede, eng, mose, overdrev, søer, vandhuller og vandløb). Bestemmelsen skal administreres restriktivt. Der meddeles derfor som hovedregel kun dispensation til naturforbedrende eller helt uvæsentlige indgreb. Søen og brinken er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Mulige naturområder Nej KPR/KJ KPR/KJ

13 og / Fredning Nej KPR/KJ Beskyttede sten- og jorddiger Nej KPR/KJ Fredede fortidsminder Nej KPR/KJ Bilag 4-arter Kommunen må ikke give tilladelser og dispensationer til projekter eller planer, der kan skade yngle- eller rasteområder for de strengt beskyttede arter på habitatdirektivet bilag IV. Anlæggelse af punkthusene og den omkringliggende park vil betyde fjernelse af en del af de gamle træer, samt vegetationen langs søbredden og ændring af fugtigbundsforholdene langs søen. Desuden øget aktivitet og ændrede lysforhold. Det er sandsynligt at der findes rastende og eventuelt ynglende flagermus i de gamle træer på arealet. Det er nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse for at vide hvilken funktion træerne har. Der er viden om forekomst af Odder på arealet og det er nødvendig at fortage undersøgelse af områdets funktion for Odder. Der er viden om forekomst af isfugl på arealet og det er nødvendigt at foretage undersøgelse af områdets funktion for isfugl og andre fuglearter på fuglebesyttelsesdirektivets bilag I og II. Desuden skal det undersøges om der er andre Bilag IV arter med tilknytning til arealet. Rødlistearter (truede/fredede) Silkeborg Kommune har ikke kendskab til rødlistearter på arealet. KPR/KJ Lavbundsarealer Nej KPR/KJ Spredningskorridorer Søen og brinkerne er del af en spredningskorridor. KPR/KJ Stilleområder Nej KPR/KJ Team Virksomheder og Jord: Luftforurening Området omfatter kun boliger LW Jordforurening Området er omfattet af områdeklassificeringen som lettere forure- SHN KPR/KJ

14 og / Skal området udtages fra /medtages i områdeklassificering? net, jord der flyttes fra området skal anmeldes via jordweb.dk Området skal fortsat være omfattet af områdeklassificeringen. Spildevand, afledning af Området omfatter kun boliger. X LW Lugt X LW Støj Der vil støj i anlægsfasen. Genen er midlertidig og reguleret af X LW kommunens forskrift om bygge- og anlægsaktiviteter. Vibrationer Der kan forekomme vibrationer i anlægsfasen. Genen er midlertidig X LW og reguleret af kommunens forskrift om bygge- og anlægsak- tiviteter. Støvgener Der kan forekomme støv i anlægsfasen. Genen er midlertidig og X LW reguleret af kommunens forskrift om bygge- og anlægsaktiviteter. Afstand til virksomhed Nærmeste virksomheder er butikker/detailhandel o.lign. på den modsatte side af Borgergade. Der er tale om mindre butikker med facade ud mod Borgergade, evt. støjende aktiviteter over mod de nye boliger vil være begrænset X LW SHN Team Energi og Ressourcer Klima Boligerne placeres i tilknytning til den eksisterende by. Der er adgang til etableret infrastruktur og med mulighed for at benytte kollektiv trafik og cykel/gå-ben til arbejdspladser/institutioner/indkøb. Der inddrages ikke jomfruelig jord til byvækst. KH Da der kan forventes stigende nedbørsmængder i fremtiden, herunder ekstrem regn, bør det overvejes hvor byggeri placeres, når man tager den korte afstand til Silkeborg Langsø (og er der ikke også et vandløb på arealet?) in mente. Bebyggelsesplanen bør screenes ift. oversvømmelseskortet i Klimatilpasningsplanen.

15 og / Det bør overvejes om der er behov for sikring af byggeriet for at imødekomme stigende grundvandsstand og oversvømmelser. Bæredygtighedsværktøjet skal benyttes i planlægningen. Energiforbrug og varmeforsyning Området ligger i eksisterende fjernvarmeområde i Silkeborg by. Området skal forsynes med fjernvarme. KH Der skal medtages bestemmelse om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Der bør gives mulighed for etablering af solcelleanlæg. Ressourcer Ressourceforbruget til anlæg og drift forventes at være tilsvarende andre boligbyggerier. KH Bæredygtighedsværktøjet skal benyttes i planlægningen. Affaldsbortskaffelse Affald fra anlæg og drift skal bortskaffes efter Silkeborg Kommunes regulativer. KH Silkeborg Affald A/S har følgende bemærkninger: Ud fra det tilsendte, kan vi ikke se nogle detaljer, så vores kommentarer er, at man skal huske, at der skal være plads til affaldet og bilen som skal hente det, at alt peger på øget udsortering i fremtiden, så det er en god ide, at der er plads til at udvide affaldspladser/øer, samt at vi generelt anbefaler nedgravede løsninger, ved den slags boliger. Grundvandsteam:

16 og / Grundvandspåvirkning Lokalplanområdet ligger, jf. Naturstyrelsens grundvandskortlægning, i indvindingsoplandet til Gudenå Vandværk. Jf. Naturstyrelsens kortlægning er indvindingsoplandet, som lokalplanområdet ligger ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Det betyder, at grundvandsmagasinet der indvindes fra ikke er sårbart overfor nedsivning af nitrat, pestcider og andre miljøfremmed stoffer idet grundvandsmagasinet overlejres af lerlag som kan beskytte grundvandet. Denne kortlægning er endnu ikke offentliggjort, men betragtes som senest viden, ligesom områdeudpegningerne endnu ikke er tilgængeligt i webkort/på gis. På kortet nedenfor ses udpegningen. Vandværkets indvindingsboringer er placeret i Nordskoven, meter nordøst for Gudenå, og ca. 2 km syd for lokalplanområdet. san Jf. statens udmeldinger omfatter retningslinje 41 byudvikling generelt og ændret arealanvendelse i allerede kommuneplanlagte områder i indvindingsoplande til vandværker. Særligt skal en ændret arealanvendelse som kan indebære en øget risiko for forurening af grundvandet i NFI undgås. Jf. statens trinmodel3 kan en ændret arealanvendelse dog tillades hvis der; 1. ikke findes alternative placeringer for det påtænkte anlæg, og der ligger vægtige planmæssige hensyn til grund for placering, samt 2.; at der kan planlægges for mindre grundvandstruende virksomheder jf. udmeldingens bilag 14. Jf. udmeldingen skal ovenstående trinmodel anvendes i forbindelse med nye udlæg til byudvikling og anden ændret anvendelse i en sådan udstrækning, at der kræves kommuneplanlægning, og denne muliggør en mere grundvandstruende

17 og / aktivitet. Jf. gældende lokalplan kan området anvendes til boligformål. Forslag til lokalplan ændrer ikke på dette formål, og muliggør derfor ikke en mere grundvandstruende aktivitet end den eksisterende lokalplan. På den baggrund er statens trinmodel ikke anvendt i forbindelse med miljøvurdering af lokalplanen. Det bør bemærkes, at Silkeborg Kommune, i forbindelse med kommenteringsfasen af kortlægningen, har sendt bemærkninger til Naturstyrelsens udpegning af indvindingsopland til Gudenå Vandværk, idet Silkeborg Kommune stiller sig tvivlende overfor om oplandet er korrekt bestemt, særligt den del af oplandet sydvest for Gudenå og nord for Silkeborg Langsø. Bemærkningerne har ikke på nuværende tidspunkt givet anledning til ændringer, ligesom Naturstyrelsen ikke har svaret på Silkeborg Kommunes bemærkninger. Med lokalplanområdet placering nord for Silkeborg Langsø, ca. 2 km nord for indvindingsboringerne til Gudenå Vandværk vurderes det, at vand der infiltrerer til grundvandsmagasinet i lokalplanområdet strømmer af til Silkeborg Langsø, og ikke til indvindingen til Gudenå Vandværk. På den baggrund vurderes påvirkningen af grundvandet at være mindre væsentligt.

18 og / Lokalplanområde Vandforsyning fra: Silkeborg Vand San

19 og / Landbrugsteam: Afstand til landbrug med dyrehold AIA Vej og Trafik: Trafik/trafiksikkerhed (øget, mindsket) Der skal etableres vendeplads til lastbiler. Det skal undersøges om der er en oversigtsdeklaration ved krydset Borgergade/Sølystvej X JKJ Trafikstøj Et overslag i N2kR viser at trafikstøjen både fra Borgergade og Sølystvej ligger over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for trafikstøj ved boligfacader på 58 db. Borgergade: ÅDT (2014) Hastighed km/t Støj 10 m fra vejmidte, 1,5 67 db m højde Sølystvej: ÅDT 3400 (2018) Hastighed 50 km/t Støj 10 m fra vejmidte, 1,5 64 db m højde Ved vitalisering af eksisterende boligområder i byer kan der etableres boliger, selvom støjniveauet på facaden er over 58 db under forudsætning af, at bebyggelsen indrettes med særlig støjisolering og/eller afskærmning. Der bør aldrig planlægges for boliger ved X

20 og / facadestøjniveauer over 68 db. Der skal foretages en beregning af støjen fra trafik. På baggrund af beregningen skal det vurderes, hvorledes man kan imødegå Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved placering og udformning af bebyggelsen samt ved afskærmning.