I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

Transkript

1 Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus Amtstidende for 11de Dennes har en Indsender under Mærket N, foreslaaet Anlæg af en Tunnel gjennem Mandseidet paa Statlandet. Den ægte, norske Tanke, at ville gaa beint fram eller her t v e r t i g j e n n e m istedenfor o v e r eller o m k r i n g, - dette Træk af Lemændsnaturen hos Fjeldfolkene har allerede længe staaet for os som den eneste rette ligeoverfor Statlandet. Hidtil har man paa denne Kant vel kun fremlokket medlidende Smil, naar man har omtalt denne Sag, som om Slig skulde være Spekulationer i det Blaa, der alene kunde huses i upraktiske Phantasters Hjerner; og endskjøndt vi have næret den inderligste Overbevisning om, at der ikke vil gaa lang Tid hen, inden en saadan Tanke vil Finde sin Gjennemførelse, havde vi dog i Betragtning af Vaarsildfiskets forhaandenværende mislige Tilstand troet helst at burde udsætte med at bringe Sagen paa Bane, indtil der maatte indtræde et beleiligere Tidspunkt, hvorunder Behovet kunde vise sig mer paatageligt for hele Landet, og de nærmest paagjældende Distrikters Befolkning kunde betragte Tingen med noget friskere Mod og ikke længere finde Stats Klipper aldeles uangribelige. Vi fik imidlertid trøste os med, at det ikke var første Gang en god Sag havde lidt den Sjæbne ved første Øiekast at blive anseet som Hjernespind. Hvad vilde man for 30 Aar siden sagt om en Jernbane over Dovre fra Throndhjem til Kristiania, eller om en Jernbane l a n g s m e d Mjøsen eller Kristianiafjorden, hvor Dampskibene kunde gaa ved Siden, for ikke ta tale om en Jernbane: Bergen Kristiania. Mon ikke Dommen vilde have lydt paa _ Hjernespind? Naar derfor nu Hr. N har bragt Sagen under Discussion, - hvorfor han fortjener Vestlandets Tak bør den visselig ikke slippes, om der end vil komme til at herske betydelig Meningsforskjæl saavel om Tanken i sin Almindelighed, som med hensyn til det rette Tidspunkt og den Udstrækning hvori en Gjennembrydning af Stat fortiden bør foretages. Hr. N. Foreslaar en Kanaltunnel stor nok for Baade, Smaafartøier og mindre Dampskibe. I saa stor Skala have vi aldrig vovet at tænke os Sagen gjennemført, ialfald ikke i de første Menneskealdre. Vi indrømmer fuldkommen Rigtigheden af hvad Hr. N. Har anført for Nytten af et saadant Anlæg; men Omkostningerne ville efter vor Opfatning blive saa aldeles overvældende, at vi som sagt ikke have turdet tænke herpaa. Hr. N. der kun leilighedsvis har udkastet Tanken til nærmere Undersøgelse, og af hvem man følgelig ikke kunde forlange nøiagtigere Opgaver, er nemlig gaaet ud ifra en del Forudsætninger, som ikke holde Stik. Han antager saaledes den lige afstand fra Fjære til Fjære at være 1500 Alen. Efter det nye Amtskart, hvoraf vi have Anledning til at se et Afsnit omfattende Stat og Omegn, udgjør imidlertid Afstanden? Mil = 3000 Alen, altsaa det Dobbelte. Dernæst ansætter han Omkostningerne ved Sprængningen pr. Kubikfavn til 7 Spd. Allerede for ovenvands Sprængning af denne Art indigjennem Fjeld er dette visselig meget for lavt sat, og end mer maa dette være Tilfældet for Sprængning under Havfladens Høide; thi

2 selv om man under den væsentligste Del af Arbeidet vil kunne arbeide frit for Sjøen, vil dog efter al Rimelighed dette alene kunne ske ved storartede og kostbare Pumpeindretninger og Forbygninger. Paa Henvendelse i Anledning Omkostningsspørgsmaalet til en af Landets mest anseede Ingeniører, have vi moddtaget føldende Meddelelser: Prisen (paa Sprængning) pr Kubikfavn af Fjeld varierer fra Spd. I almindelige Tunneler og lige op til 60 Spd. Ved en saa lang Tunnel som den opgivne vil tiltrænges særskildte Foranstaltninger for Ventilation m.m. Kanaltunnelen over Havts Flod (20 Alen bred og 40 Alen høi over Flod) bør kunne udsprænges noget billigere (end en trang Sproveis- eller Jernbanetunnel), fordi Arbeidsrummet er større, og det som Følge deraf bliver lettere at arbeide og manøvrere. Jeg vilde beregne denne etfter 30 Spd. Pr. Kubikfavn, og for den Del, som ligger under Flod 10 Alen Dyb, kan antagelig beregnes 50 Spd. Pr Kubikfavn. Omkostningerne voxe hurtig med Længden af Tunnelen. Paa Kristiania Drammensbanen har man en Tunnel (13x14) paa 718 1/2 Fods Længde, hvilken kostede ca 16 Spd. pr. løbende Fod. Efter Nutidens Priser og Arbeidsforhold vilde den antagelig have kostet 20 Spd. pr løb. Fod. En mindre Tunnel, 116 Fod, paa samme Bane kostede derimod kun 11 Spd. 60 sk pr. løb. Fod. Mont..enistunnelen (1,55 norsk Mil), der er 25 Fod bred og 25 Fod høi, kostede omtrent 309 Spd. pr. løb. Fod, men med den Erfaring, som nu er vundet i saadant Arbeide, maa det antages, at en saadan Tunnel kunde udføres for 150 Spd pr. løb. Fod. Det maa imidlertid bemærkes, at der i saagodtsom hele Tunnelens Længde er muret Hvælvning af Mursten. Desuden brolagde Trottoirer (Fortoug, Gangvei paa Siderne) 2 Fod brede for Fodgjængere. For at skaffe frisk Luft ind i Tunnelen under Arbeidet, blev der lagt et 8 Tommers Rør i Midten mellem begge Sporene, hvilket Rør forsyntes med sammenpresset Luft. Fremdeles var der i den ene Ende anbragt en Vifte af 32 Fods Diameter for at skaffe frisk Luft ind. Den bedærvede Luft blev bragt ud med stærke Pumpemaskiner. Ved Tunneler under 1000 Fods Længde ansees særskildte Foranstaltning for Ventilationen ikke nødvændige. Jeg har tilføiet disse Bemærkninger nærmest for at vise, at Omkostningerne ved Tunnelsprængninger voxer stærkt med Tunnelens Længde Efter disse Opgaver, faa vi altsaa for Statstunnelen: 3000x20x40 = Kubikfavne av 30 Spd. pr. Favn = Spd. og 3000x20x10 = Kubikfavne a 50 Spd = Spd., eller til sammen Spd., altsaa over 3 ½ Million. 5 pct aarlig Rente deraf udgjør Spd. Selv hvorledes man vil beregne baade direkte og indirekte Afkastning at et Saadant Anlæg, maa det vel erkjendes, at Tiden ialfald dertil endnu ikke er kommen. Man faar nok vente dermed, indtil Videnskaben udfinder nye i betydelig Mon billigere Sprængingsmethoder end de, man nu kjender. I Sammenligning med dette Kjæmpeforetagende vilde den Gjennembrydning, vi have tænkt paa, kun blive et Legeværk baade med hensyn til Betydning og med hensyn til den Anlægskapital, som vil udkræves. Vi have nemlig kun tænkt os en Sporveistunnel gjennem Mandseidet væsentlig beregnet paa Fiskerierne og den lokale Trafikk. Paa begge Sider af Stat

3 ligger meget fiskerige Distrikter. Vaarsild-, Sommersild og Torskefiske forfalde her; idet de dog, som bekjendt, for det førstnævnte Fiskes Vedkommende nu synes at være indtraadt en af de forhaabentlig forbigaaende Afbrydelser, som ogsaa med temmelig regelmæssige Mellemrum, have vist sig tilbage igjennem Tiden, og som i Regelen have været omkring 20 Aar. Under disse Fiskerier danner Statlandet en høist uheldig Skillemur, som meget ofte foraarsaget en betydelig Indskrænkning af Fiskeriernes Udbytte paa denne Kant. Et af de mest talende Tilfelde af denne Art indtraf i 1869 (eller maaske det var i 1870). Saagodtsom samtlige Baade saavel sønden- som nordenfra, der fulgte Fisket, vare samlede i Sildegabet (paa Sydsiden af Stat), og Fisket var sluttet med en Storm fra Syd. Samtidig seg Silden ind paa Eltevigen paa Nordsiden af Stat, hvor de faa Hjemmefiskere, som vare tilstede, i flere Dage gjorde et meget rigt Fiske, da Statlandet her gav den fornødne Livd mod Søndenvinden. Den store Fiskeflaade i Sildegabet maatte ligge rolig og høre Beretningerne om dette Fiske af Folk, som gikk over Stat. Til at seile udenom rundt Pynten var Stormen for strid, og at komme søndenom til Bryggen og derfar med Baadene overland 1 3/4 Mil over Maurstadeidet til Vandelvsgabet (den paa Nordsiden af Statlandet indskjærende Fjord) var en Umulighed, da det imod Stormen og den voldsomme nordgaaende Strøm var ganske ugjørligt at krydse sig syd igjennem Ulvesundet og Moldøstrømmen. Fiskerne laa altsaa som i en Sæk uden at kunne komme verken frem eller tilbage. En Vei over Sandvikseidet med de fornødne Transportmidler for en Flaade af Fiskebaade vilde paa denne ene Vinter kunne have betalt sig mange Gange. Da der senere i samme Aar (1869) indtraf et uventet Efterfiske i Sildegabet, hvor alle Fjordarme (Poller) stode aldeles som fuldpakket med Sild, vare endnu en hel Del af Fiskerne igjen paa Sønmøre; efterat Resten allerede var hjemreist. Stat hindrede dem fra at naa frem til Fisket. I 1868 indtraf der efter Sildefiskets Slutning et efter herværende Forholde temmelig storartet Torskefiske i Batalden. Flere af Sønfjordsfiskerne laa imidlertid endda nordenfor Stat, som de ikke kunde komme forbi, og gikk saaledes glip af det rigelige Torskefiske, og det samme har i større eller mindre Grad gjentaget sig ogsaa i de senere Aar, efter at det gode Torskefiske i Bremanger begyndte at søges. Om ikke Fordelene ved en let Forbindelse mellem Sildegabet og Vanelvsgabet vert Aar viser sig paa en saa haandgribelig Maade som i 1869, kan det dog sikkert med Sandhed siges, at intet Vinterfiske er gaaet forbi, uden at Kviden for Statshavet har hindret mangfoldige Fiskere fra at følge Fisket nordover til Sønmøre. At seile Nord er sjælden en saa farlig Sag, men at komme tilbage igjen det er Knuden. Vind og Strømforholde ere her af den beskaffenhed, at selv store Kystfartøier tit maa ligge i ugevis, ja indtil 6 a 8 Uger i Hougsholmen efter forgjæves Forsøg paa at slaa sig forbi Pynten. Maurstadveien, der fører i en Høide af 781 Fod over Havet, er et kostbart og yderst besværligt Nødmidel, som Fiskeren nødig og sjelden griber til, og vi frygte for at selv en Vei over Sandvigseidet, der vilde faa en Længde af ¾ Mil med omkring samme høide som Maurstadeidet, neppe vilde faa stor Betydning som Baadtransportvei, som man har ventet (om end denne Veiforbindelse kan have sin fulde Berettigelse paa Grund af andre tilkommende Hensyn). At passere en Stigning af henvid 800 Fods Høide med en saa tung Indretning som en Hardanger- eller Lister-Fiskebaad med Garn og Iler bliver et Foretagende, hvortil der sikkert vil behøves 2, kanske 3 a 4 Heste, og med den Tid, det tager at faa en Baad paa og af Vogn m.v. vilde ikke mange Vendingar kunne gjøres om Dagen. Med de Transportmidler man kunde vente, vilde derfor i Løbet af en Dag neppe nogen betydeligere Andel af en større

4 Fiskeflaade kunne føres over til Vandelvsgabet med denne Vei. Men en spildt Dag kan have meget at betyde i Fiskes Tider. Det er ikke blot den ene Dags Time det gjælder, men dette Tidstab kan bevirke, at hele den senere Fiskeplan bliver forkvaklet, saa man kommer for sent allesteds. Nei, skal en Transportvei for Baade under større Fiskerier i det Store taget blive p r a k t i s k b r u g b a r, da maa den være slig, at Fiskerne ingen Bistand af Fremmede behøve, ikke trænge til omkaps at trygle om og vente paa Heste, men at de kunne hjælpe sig selv. Dette vil kunne opnaaes ved en Sporveistunnel. Paa en saadan forsynet med det fornødne Antal Jerntriller eller smaa hjul paa med Axer og Strævere, samt Kraner ved begge Endepunkter til Opsætning af Baadene fra Sjøen, vilde selv etpar Mand kunne trille sin Fiskebaad med alt Tilbehør igjennem paa vel en ½ imes Tid. Med 100 slige Trillepar vilde 400 Fiskebaade med Lethed kunne bringes igjennem paa en Dag. Saavel ved Eide som i Kjødspollen er god Havn og det vilde i de fleste Tilfælde være en let Sag atter Landet at komme du til den Ytre Led. Gjenem denne Tunnel vilde man ogsaa kunne faa en let og tidsmæssig Veiforbindelse mellem Sællø og Aahjem i Vanelven, hvad man nu arbeider sor at opnaa ved en Omlægning af den gamle ubrugelige Vei over det 800 Fod høie Mandseid; hvorhos man fra nordre Ende af Tunnelen vilde kunne føre Veien videre paa den frugtbare og for Veianlæg fordelagtige nordre side af Stat ud til Lekanger, for der at forbinde den med Mørkedalsveien. Vi ville nu se, hvad en slig Gjennemgang antagelig vilde komme til at koste: En Fiskebaad er Alminnelig 4 ½ til 5 ½ Alen bred og fra Kjøllinje til Stavn 2 ½ a 3 Alen høi. Sættes Tunnelens Bredde til 6 Alen og Høiden til 5 Alen, faar man 3000x5x6 = 3333 Kubikfavne. Om Sprængingsomkostningerne i dette Tifælde yttrer den samme Ingeniør: Jeg antager, at Sporveistunnelen ikkje bør beregnes med mindre end efter 25 Spd pr. løbende Fod eller ca 40 Spd. pr. Kubikfavn Sprængning m.m. i Tunnelen. Dette maa formentlig forstaaes saaledes, at i de 40 Spd. er indberegnet saavel Udgifter til Redskaber og Bestyrelse som til Ventilation (Luftvexling). For 333 Kubikfavne bliver altsaa Udgiften efter denne Ansættelse Spd. Tager man imidlertid Hensyn til at, ialdfald et Stykke af Sporveien fra dens sydlige Endepunkt vil kunne anlegges i Dagen, og dertil kommer, at ved Beregningen pr. Favn vel neppe er medtaget i Betragtningen den særdeles lette Adgang man her ar til at blive den udsprængte Sten kvit; idet man har dyb Sjø paa begge Sider, kan man vel uden at være for dristig antage, at Arbeidet under nærværende Forholde vilde kunne udføres for Spd. 5 Pct. Renter heraf udgjør vistnok 6000 Spd. og dette kan vel allerde være affskrækkende nok for Mange, men man maa her ikke glemme, at det let kan stille sig slig, at Tunnelen kan betale sig i et eneste Aar, og dermed er Forrentningen klaret. Det kan vel være, at den oven beregnede Bredde og Høide med Hvælvning vilde komme til at blive knap nok, idet man maatte have saavidt Rum ialfald paa den ene Side at Baaden at en Mand kunde komme forbi, og det derhos vilde være hensigtsmæssigt paa den anden side at anbringe en ganske smal Skinnegang, hvorpaa Trillerne med forkortede Axer kunde føres tilbage, efterhvrt som man naaede frem med Baadene. Omkostningerne herved vilde dog formentlig ikke stige i samme Forhold som Udvidelsen, da denne vilde give et bekvemmere Arbeidsrum. At tilveiebringe de fornødne Midler vilde, hvis man føs blev enig om Foretagendets erettigelse, ikkje kunne frembyde nogen Vanskelighed nu, naar Fiskeafgiften til Anlæg af Havne og andre Foranstaltninger i Fiskeridistrikterne giver et aarligt Udbytte af over Spd., hvortil kommer Statskassens betydelige Tilskud til dette Fond, hvilket Tilskud vistnok for Fremtiden maa blive endnu større end ansat paa sidste Storthing.

5 Man vil vel indvende mod dette Projekt, at Vaarsildfisket nu maa antages forbi ialfald for en Tid. Kan vel saa være, muligens ogsaa ikke. Men bliver Vaarsilden borte, har man Sommersilen og Torsken igjen, og Erfaring fra tidligere vaarsildløse Tidsrum har vist, at Torskefisket i disse Tidsrum falder saameget rigeligere, en Erfaring, som de sidste Aars Torskefiske atter synes at stadfæste. Der er saaledes vist ingen Grund til at vente med dette Anlæg, indtil Vaarsildfisket atter blive støt. En slig Gjennemgang vil stedse have sin stor betydning og Nytte. Det skulde defor være saare ønskelig jo før jo heller at faa Undersøgelse anstillet af teknisk kyndige Folk angaaende Omkostningerne ved Anlægget, der naturligvis meget beror paa Bjergarten og mange andre Omstændigheder og Betingelserne for Foretagendets Gjennemførelse i det Hele taget. Ialfald tør vi nære det Haab, at en eller anden af vore Fagmænd paa dette Felt vil udtale sig offentlig om Sagen.