Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Transkript

1 Forsvarsministeriets klima- og energistrategi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces Side 03 Fokusområde 1 Energieffektivisering i bygninger Side 04 Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06 Fokusområde 3 Vedvarende energi og energiomlægning Side 9 Fokusområde 4 - Klima- og energirigtig adfærd Side 11 Fokusområde 5 - Klimaregnskab Side 13 Fokusområde 6 - Energiledelse Side 14 2

3 Forord Forsvarsministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser. Vi har bygninger, arealer og aktiviteter i hele landet og er til stede i mange af verdens brændpunkter. Ved at være i front med klima- og energirigtige løsninger kan vi mindske vores energiforbrug og klimapåvirkning. Det er ikke blot til gavn for klimaet og miljøet, men der er også penge at spare og operationelle gevinster ved at have styr på sit energiforbrug og nedbringe afhængigheden af fossile brændsler. Et konkret eksempel er den sårbarhed og logistiske udfordring, som behovet for transport af store mængder fossile brændstoffer til internationale missionsområder udgør. Klimaforandringer og knappe energiressourcer er en af de væsentligste udfordringer i vor tid. Som en stor virksomhed med et tilsvarende stort energiforbrug har vi derfor en forpligtigelse til at mindske vores klimapåvirkning og bidrage til målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi vil vi målrettet og ambitiøst arbejde på at skabe et grønnere ministerområde på en omkostningseffektiv måde. Det er mit håb, at vi via samarbejde med private aktører og forskningsinstitutioner kan finde nye, bedre og økonomisk attraktive løsninger på Forsvarsministeriets klima- og energiudfordringer. Samtidig er det mit ønske, at vi med strategien i fremtiden vil have konstant fokus på klima og energi i Forsvarsministeriet. Vi løser ikke vores klima- og energiudfordringer med et snuptag, men med den nye strategi er vi kommet godt i gang! Nick Hækkerup 1

4 En koncernfælles strategi for klima og energi Energiområdet har tidligere udgjort en mindre del af Forsvarsministeriets miljøstrategi. Med denne klimaog energistrategi sætter vi et selvstændigt fokus på klima- og energiforhold herunder CO2 udslip og energiforbrug inden for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Forsvarsministeriet udfører en lang række forskellige typer opgaver. De fleste kender den operative opgaveløsning; fra vores engagement i verdens brændpunkter til søredning, luftovervågning og suverænitetshåndhævelse. Hvad mange ikke tænker over er, at vi også har ansvar for drift af et stort antal bygninger, værksteder og arealer. Alle dele af Forsvarsministeriets område er omfattet af klima- og energistrategien. Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi følger vi den nationale politik på klima- og energiområdet, som tager afsæt i et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Klima- og energistrategien medfører en omkostningseffektiv reduktion af den CO2-udledning, der er forbundet med vores opgaveløsning både nationalt og internationalt. Samtidig skal strategien medvirke til at minimere energiforbruget og fastholde dette på det lavest mulige niveau. Reduktionen i energiforbruget sker gennem en kombineret teknisk og adfærdsmæssig indsats. Forsvarsministeriet deltager aktivt i erfaringsudveksling med andre landes forsvar og beredskab om klima- og energiudfordringer. Vi er også med til at sætte emnet på dagsordenen i internationale samarbejdsfora, blandt andet i nordisk regi og i NATO. Forsvarsministeriet vil med strategien sikre en målrettet udvikling, så vi kan reducere vores klimapåvirkninger væsentligt. Indsatsen på klima- og energiområdet skal gennemføres under hensyntagen til Forsvarsministeriets opgaver og økonomi samt lov- og myndighedskrav. Missionen med klima- og energistrategien er, at vi i vores arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet, skal nedbringe vores energiforbrug og ikke unødigt bidrage til klimaforandringer. Visionen er, at vi inden udgangen af 2020 har reduceret vores energiforbrug med minimum 20 % i forhold til Inden udgangen af 2015 skal energiforbruget være reduceret med minimum 15 % øget andelen af vores elforbrug, der stammer fra vedvarende energi til minimum 60 %. Inden udgangen af 2015 skal andelen være på minimum 25 % reduceret den CO 2 -udledning, som er afledt af vores aktiviteter (dog ikke operative aktiviteter). med 40 % i forhold til Inden udgangen af 2015 skal udslippet være reduceret med 30 % 2

5 Fokusområder For at opfylde klima - og energistrategiens vision har vi identificeret seks fokusområder i strategiens løbeperiode frem til 2015: Energieffektivisering i bygninger Energi og miljø i operationer Vedvarende energi og energiomlægning Klima- og energirigtig adfærd Klimaregnskab Energiledelse Hvert fokusområde indeholder et formål og en række håndgribelige mål, som konkretiserer klima- og energistrategiens vision. Vi vil desuden foretage miljø- og energirigtige indkøb. Dette er indarbejdet som et fokusområde i Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi Læsevejledning, organisation og proces I de følgende afsnit bliver klima- og energistrategiens fokusområder foldet ud med en beskrivelse af baggrunden for fokusområdet, formål, målsætninger og konkrete mål. Strategien falder i flere faser. Dels skal der etableres et bedre datagrundlag for energiforbrug og CO2- udledning. Dels skal der iværksættes forskellige analysearbejder for at identificere og sætte mål for, hvilke aktiviteter vi skal gennemføre for at opnå de bedste og mest omkostningseffektive klima- og energigevinster. Endelig vil vi allerede nu gennemføre en række tiltag til klima- og energieffektiviseringer på områder, hvor vi har tilstrækkelig viden til at kunne handle med det samme. Forsvarsministeriets klima- og energistrategi erstatter tidligere afsnit om energi i andre strategier, for eksempel Forsvarsministeriets Miljøstrategi Revision af nærværende strategi påbegyndes i 2013, så en ny strategi kan være klar i Forsvarsministeriet har udpeget Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste til koncernfælles klima- og energimyndighed. Ministerområdets energiansvarlige kontaktperson er også placeret ved Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (jævnfør cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste koordinerer udarbejdelsen af handleplaner for nærværende strategi. Der nedsættes en styregruppe for miljø- og energiområdet bestående af repræsentanter fra Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder. Der rapporteres årligt om status på klima- og energistrategien til styregruppen og på forsvaret.dk/fbe/energiiforsvaret. 3

6 Fokusområde 1 Energieffektivisering i bygninger Forsvarsministeriet ejer en stor bygningsmasse, og en stor del af det samlede energiforbrug foregår i bygningerne. Vores bygninger er opført fra 1600-tallet og frem til i dag. Størstedelen er opført i 1950 erne, 1960 erne og 1970 erne som tidstypisk systembyggeri. Alle bygninger har gennem tiden haft et varierende vedligeholdelsesniveau, og mange af bygningerne ligger i den mindst energieffektive ende af energiklassemærkningen. Ca. 50 pct. af bygningerne opvarmes ved fjernvarme, og den resterende del opvarmes af naturgas og olie. Der findes et mindre antal vedvarende energianlæg for eksempel solfangere til opvarmning af varmt brugs- vand. Der er således behov for at energiforbedre bygningsmassen gennem blandt andet nedrivning af meget energitunge bygninger, nybyggeri, energirenoveringer, bedre styring af energiforbruget (ved for eksempel automatiske tænd/sluk-funktioner) samt gennemgang og forbedringer af tekniske installationer. Der forudses et stort energimæssigt og økonomisk besparelsespotentiale ved at energieffektivisere Forsvarsministeriets bygninger. Vi forventer at gennemføre energieffektiviseringer i bygninger for 225 mio. kr. i perioden Den årlige besparelse forventes at være på 38 mio. kr., når alle projekter er gennemført. Overordnet formål Vi vil forbedre energieffektiviteten i vores bygninger. Optimering af bygningsmassen Målsætning: Forsvarsministeriet vil optimere anvendelsen af bygningsmassen ud fra en samlet hensyntagen til energiforbrug, alder, funktion og fremtidig anvendelse. Mål 1: Inden udgangen af 2012 har Forsvarsministeriet på baggrund af indsamlede data og analyser prioriteret, hvilke bygninger der skal renoveres, nedrives eller afhændes under hensyntagen til alle relevante faktorer. Mål 2: Der er afsat 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Der udover skal minimum 3 pct. (svarende til ca m2) af bygningsmassen energirenoveres årligt fra og med Mål 3: Fra og med 2012 skal analyser af mulige energibesparelser udarbejdes ved enhver renovering af en bygnings ydre og ved enhver udskiftning af byggetekniske installationer. Byggestandarder Målsætning: Forsvarsministeriet vil sætte yderligere fokus på anvendelsen af lavenergibyggestandarder. Mål 1: Fra og med 2013 vil vi udføre minimum 50 pct. af alt nybyggeri ved lavenergiklasse Certificering Målsætning: Forsvarsministeriet vil øge andelen af bæredygtigt byggeri (byggeri med lavt energiforbrug, lav miljøbelastning og et godt indeklima). Mål 1: Fra og med 2013 skal 50 pct. af alt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringstandarder, men der er pt. ikke en entydig danskstandard). 4

7 Automatisering Målsætning: Forsvarsministeriet vil øge anvendelsen af intelligent automatiseret styring af energiforbruget i bygninger. Mål 1: Inden udgangen af 2013 skal der etableres og implementeres fjernaflæsning på samtlige afregningsmålere. Mål 2: Inden 2020 er der installeret, etableret og implementeret fjernaflæsning på bygningsniveau i alle de bygninger, hvor det er vurderet rentabelt. I 2015 er dette gennemført i 25 pct. af bygningerne. Energieffektivisering i bygninger i praksis: Forsvarsministeriet gennemfører i energieffektiviseringer i bygninger for 225 mio. kr. Projekter med kort tilbagebetalingstid gennemføres først, og derefter fokuseres på større projekter med et forventet tilsvarende større energibesparelsespotentiale. Den årlige besparelse forventes at være 38 mio. kr., når alle projekter er gennemført. Mål 3: Fra og med 2012 vil vi udbygge og opgradere eksisterende energistyringssystemer (central og elektronisk tænd/sluk og styring af vand, varme og el) samt etablere energistyringssystemer på etablissementer, hvor de ikke findes. Energieffektivisering i bygninger i praksis: I 2012 vil Forsvarsministeriet starte projektet Grønne Etablissementer. Målet med projektet er, at Forsvarsministeriet i samarbejde med relevante, danske interessenter (både private virksomheder, fonde samt interesse- og uddannelsesorganisationer) skal skabe to energi-, ressource- og miljøoptimerede etablissementer som samtidig er forenelige med forsvarets kerneaktiviteter. Projektet forventes at løbe i 2-5 år, og det forventes at kunne give inspiration til miljø- og energiarbejdet på Forsvarsministeriets øvrige etablissementer. Installation af spændingsstabiliserende anlæg, der giver energibesparelser på el-området Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 5

8 Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Forsvarsministeriets operative opgaver medfører en lang række aktiviteter, som har indflydelse på naturen, miljøet og klimaet. Det gælder blandt andet den energikrævende transport til lands, til vands og i luften samt brugen af højteknologisk udstyr. Der er ikke kun miljø- og energimæssige gevinster ved at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler og ved at anvende nye og bedre miljø- og energiteknologiske løsninger i den operative opgaveløsning. Der kan også være en række fordele både i det operative virke og i den logistiske struktur. Et konkret eksempel er den sårbarhed og logistiske udfordring, som behovet for transport af store mængder fossile brændstoffer til internationale missionsområder udgør. Forsvarsministeriet skal kunne løse sine opgaver på den mest effektive og sikre måde. Derfor søger vi først og fremmest nye miljø- og energimæssige muligheder, som kan give både operative og miljø- og energimæssige fordele og, hvor det er muligt, en økonomisk besparelse. Vi ønsker at sætte et selvstændigt fokus på at tænke grønt i den operative del af vores virke, da det er et felt med gode udviklingsmuligheder. Området griber naturligt ind i andre dele af miljø- og klimaindsatsen for eksempel i forhold til miljø- og energirigtige indkøb samt affaldshåndtering. I internationale operationsområder kan det være vanskeligt at leve op til danske standarder på miljø- og klimaområdet, typisk på grund af infrastrukturen i området. Det vanskeliggør for eksempel håndtering af affald, olie og drivmidler. Danmark samarbejder ofte med andre nationer om internationale indsatser, og vi har derfor ikke altid fuld mulighed for at sætte niveauet for miljø- og klimastandarderne, men søger aktiv indflydelse. Danmark har imidlertid gode erfaringer med rømning af lejre efter indsatser på Balkan. Desuden har forsvaret på en række enkeltområder haft fokus på miljøpåvirkningen. Det gælder blandt andet affaldsminimering og anvendelse af NOx-filtre i forsvarets skibe, miljørigtig affalds- og spildevandshåndtering i missionsområder og anvendelse af simulatorer i uddannelsen. Brændstofpåfyldning af Fennec helikopter 6

9 Overordnet formål Vi vil øge inddragelsen af miljø- og energihensyn i den operative opgaveløsning. Analyser Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennemføre analyser, der kan føre til miljø- og energimålsætninger for den operative del af Forsvarsministeriets virke. Mål 1: Vi vil løbende i perioden og inden udgangen af 2015 indgå/deltage i medfinansierede partnerskabsprojekter til energi- og miljøforbedrende tiltag. Mål 2: Inden udgangen af 2012 vil vi undersøge muligheder for og iværksætte samarbejde i forsknings- og udviklingsprojekter, med fokus på udvikling af teknologiske miljø- og energirigtige forsvars- og beredskabsløsninger. Mål 3: Vi har inden udgangen af 2013 gennemført et analysearbejde, omhandlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre samt mobile enheders brændstofforbrug. Mål 4: I 2012 iværksætter vi et analysearbejde om mulighederne for anvendelse af biobrændstoffer med henblik på fastsættelse af konkrete mål på området inden udgangen af Mål 5: Inden udgangen af 2014 skal mulighederne for at kunne anvende vedvarende energi som lokal forsyning ved indsatser i udlandet analyseres og beskrives. Mål 6: Fra og med 2013 afsætter vi midler til forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende teknologiske miljø- og energirigtige forsvarsløsninger. Materiel Målsætning: Forsvarsministeriet skal inden for sammenlignelige områder som minimum leve op til civile standarder og gennemføre logistisk optimering, uden at det kompromitterer operative forhold. Mål 1: Inden udgangen af 2014 skal forsvaret som minimum følge Danmarks Rederiforenings miljø- og klimamål så længe operative forhold ikke kompromitteres. Mål 2: Inden udgangen af 2014 har vi iværksat transportoptimering i forhold til intern distribution, landtransport, udnyttelsesgrad af transportkøretøjer nationalt og multinationalt samt samtænkning med civile muligheder. Mål 3: Inden 2015 skal hensyn til miljø og energi inddrages i opgaveløsningen vedrørende lejrunderstøttelse af enheder, nationale støtteelementers virksomhed, lokal bortskaffelse af materiel og genanvendelse af emballage og transportemballage. Adfærdsændringer Målsætning: Forsvarsministeriet vil ændre den individuelle og kollektive adfærd under operative forhold, så hensynet til miljø og energi indarbejdes i alle de sammenhænge, hvor det ikke kompromitterer opgaveudførelsen. Mål 1: Inden udgangen af 2013 har vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores operative virke), hvor der er behov for at ændre den individuelle og kollektive adfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Mål 2: Inden udgangen af 2015 har vi revideret vores operative procedurer, manualer og direktiver med henblik på at indarbejde miljø- og energihensyn. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 7

10 Energi og miljø i operationer i praksis: Danmarks internationale engagement medfører etablering, drift og nedbrydning af lejre. Da den sidste soldat forlod den danske lejr i Kosovo, satte forsvaret et hold af miljøeksperter ind for at nedbryde lejren så miljørigtigt som muligt. Forurenet jord samt affald fra nedbrydningen blev miljørigtigt håndteret, så lokalbefolkningen og det lokale miljø ikke blev udsat for skadelig påvirkning. Arbejdet med opgravning og transport af forurenet jord er udført af lokale firmaer under tilsyn af forsvarets miljøeksperter. Energi og miljø i operationer i praksis: Forsvarsministeriet anvender ny teknologi, der begrænser miljø- og klimapåvirkninger. Energi og miljø i operationer i praksis: Moderne kampkøretøjer kræver stadigt mere elektrisk energi til en række systemer (kommunikation, overvågning, udpegning/fastholdelse af mål, køling og strømforsyning af andet elektronisk udstyr). Meget af udstyret skal også kunne virke, når køretøjet står stille. Traditionelt klares dette ved at lade køretøjets motor køre i tomgang ved dieselgeneratorer eller batterier. Brændselsceller udgør et operativt og økonomisk attraktivt alternativ på grund af mindre slid, højere virkningsgrad, næsten ingen udstødningsgasser og begrænsning af støj. Forsvaret har siden januar 2012 deltaget i et projekt med Falck- Schmidt og General Dynamics UK som partnere og Topsøe Fuel Cells som underleverandør. Projektet løber over 3 år, og formålet er at videreudvikle og indbygge brændselsceller i kampkøretøjer og hermed teste og demonstrere teknologiens muligheder. Danmark har i løbet af 2011 gennemført installationer af NOxreduktionssystem på forsvarets skibe af DIANA-klassen. Herved reducerer vi udledning af skadelige NOx-gasser med op til 80 pct. NOx-systemet er udviklet af Dansk Teknologi, og det er baseret på tilsvarende systemer udviklet til store lastbiler. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 8

11 Fokusområde 3 Vedvarende energi og energiomlægning Forsvarsministeriet har indtil nu anvendt vedvarende energi i begrænset udstrækning. Positive klimaeffekter kan opnås ved at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet. Der kan opnås en yderligere direkte CO2-reducerende effekt ved at omlægge fra fossile brændsler til vedvarende energi, for eksempel sol-, vind- og/eller bioenergi. Med tiltagene i denne strategi bidrager Forsvarsministeriet til klimaindsatsen ved både at reducere energi- forbruget og ved at omlægge til vedvarende energi. Udover omlægning til vedvarende energi ser vi store potentialer for CO2-besparelser i at omlægge fra individuel forsyning (olie-/gasfyr) til fælles energiforsyning (fjernvarme). Der er stor teknologisk udvikling på området, og de forskellige anlæg, der producerer vedvarende energi, bliver stadig mere omkostningseffektive. Vi har allerede installeret solpaneler og varmepumper flere steder, og det er hensigten, at antallet af energiproducerende anlæg udbygges. Overordnet formål Vi vil øge brugen af alternative og vedvarende energikilder. Analyser og fastlæggelse af mål Målsætning: Forsvarsministeriet vil undersøge og katalogisere mulighederne for integration af vedvarende energi for at fastlægge kvantitative, målbare mål for anvendelsen af vedvarende energikilder. Mål 1: Inden udgangen af 2013 vil vi analysere og beskrive mulighederne for øget brug af elbiler (lokalt på etablissementer samt i almindelighed). Mål 2: Inden udgangen af 2013 skal vi opstille mål for implementering af miljø- og energivenlige administrative vejkøretøjer. Mål 3: Inden udgangen af 2013 vil vi kortlægge, hvor det er praktisk muligt at omlægge til fjernvarme (kollektiv forsyning). Forsøgsprojekter og etablering af vedvarende energianlæg Målsætning: Forsvarsministeriet vil løbende gennemføre energieffektiviseringsforsøg og etablere vedvarende energianlæg på udvalgte etablissementer. Mål 1: Fra og med 2012 vil vi løbende afprøve rentabiliteten af ny teknologi og gennemføre optimeringsforsøg af processer og metoder for eksempel finindstilling af ventilationsanlæg og intelligente bookingsystemer (se tekstboks). Mål 2: Inden udgangen af 2015 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum m2 i alt på Forsvarsministeriets arealer. Inden udgangen af 2013 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum m2. Mål 3: Inden udgangen af 2012 er der identificeret mulige områder til opstilling af vindmøller på Forsvarsministeriets arealer. Mål 4: I løbet af 2012 defineres og iværksættes projekt Grøn Christiansø. Projektet skal føre til, at øen optimerer sine miljø- og energiforhold. Det skal blandt andet undersøges, om øen kan blive selvforsynende med vedvarende energi. 9

12 Vedvarende energi i praksis: Det intelligente bookingsystem i forsvaret skal sikre, at forbruget af el og varme i forsvarets indkvarteringsbygninger styres efter udlejningsmønstret. Ved booking af værelser sikrer systemet, at der tilsluttes el, og at varmeforsyningen skrues op til passende temperatur, inden værelset tages i brug. Dette sikrer, at der ikke bruges energi, når der ikke er behov for det. Vedvarende energi i praksis: Forsvarsministeriet har store arealer, hvor der er plads til solcelleanlæg. Inden 2015 etableres der solcelleanlæg på i alt m2. Inden udgangen af 2013 etableres der solcelleanlæg på i alt m2, der kan producere kwh om året. Det svarer til ca. 0,5 pct. af Forsvarsministeriets energiforbrug. Anlægsudgiften vil være 9-11 mio. kr., som forventes at være tjent hjem på ca. 12 år. Derefter vil anlæggene i praksis levere gratis strøm i ca. 18 år. Forsøg med mindre solcelleanlæg på Raghammer Skydeterræn på Bornholm 10

13 Fokusområde 4 - Klima- og energirigtig adfærd Der forventes at kunne opnås en besparelse på energiforbruget ved klima- og energirigtig adfærd fra vores medarbejdere. Forsvarsministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne opfordres til at agere klima- og energirigtigt i dagligdagen. Det drejer sig populært sagt om at lukke, slukke og skrue ned men også om at medarbejdere og ledelse finder bedre og mere energirigtige løsninger i dagligdagen. Klima- og energikampagner har hidtil været arrangeret lokalt i organisationen. De mange forskelligartede arbejdsområder i Forsvarsministeriet (fra operative opgaver over kontorarbejde til værkstedsarbejde) har kompliceret udarbejdelsen af en ensartet og koordineret indsats. Der er behov for at højne klima- og energibevidstheden samt lave fælles retningslinjer og arrangere målrettede klima- og energikampagner, både koncernfælles og specifikt rettet mod udvalgte medarbejdergrupper. 11

14 Overordnet formål Vi vil ændre medarbejdernes adfærd i en mere klima- og energirigtig retning. Ændret medarbejderadfærd Målsætning: For at opnå positive klimaeffekter og besparelser på energiforbruget vil Forsvarsministeriet inddrage medarbejderne i at finde nye klima- og energiløsninger samt måle og ændre medarbejdernes klima- og energiadfærd. Mål 1: Fra og med 2013 vil forsvarsministeren årligt uddele en klima- og energipris til årets bedste indsat på klima og energiområdet. Mål 2: Inden udgangen af 2012 skal der oprettes en klima- og energihjemmeside på Forsvarets Bygningsog Etablissementstjenestes intranet og internet. Mål 3: Inden udgangen af 2013 vil vi integrere klima- og energioplysning (tilpasset den enkelte medarbejders funktion) som en del af proceduren ved nyansættelser overalt i koncernen. Klima- og energirigtig adfærd i praksis: Forsvarsministeriet gennemfører i projektet Energi efter behov på fem strategiske energipilotetablissementer. Samtlige medarbejdere på de fem steder bliver inddraget i at definere områder, hvor der kan opnås energibesparelser ved hjælp af tekniske tiltag. Teknikken skal arbejde hen mod, at der kun bruges energi, når der er behov for det for eksempel ved montering af lyssensorer på toiletter. Mål 4: Fra og med 2012 laver vi årlige målrettede klima- og energikampagner for at sænke energiforbruget. Mål 5: Fra og med 2013 laver vi årlige effektmålinger af kampagnerne udført det foregående år ved at sammenligne vores energiforbrug før og efter kampagnerne. Klima- og energirigtig adfærd i praksis: Forsvarsministeriet er blevet en del af statens kurveknækkere. I samarbejde med Go Energi er der blevet underskrevet en kurveknækkeraftale for fem energipilotetablissementer. Målet er, at de ved udgangen af 2013 skal spare 5 pct. energi i forhold til forbruget i Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 12

15 Fokusområde 5 - Klimaregnskab Et klimaregnskab over Forsvarsministeriets aktiviteter vil give os et bedre datagrundlag, der kan synliggøre potentielle indsatsområder over for klima- og luft- påvirkningen. Klimaregnskabet indeholder opgørelser over udledningen af CO2 og luftforurening fra NOx, SOx og partikler samt en oversigt over klimabelastningen ved Forsvarsministeriets rejseaktiviteter. Overordnet formål Vi vil udarbejde klimaregnskab og opgørelser over luftforurening fra vores aktiviteter. Årlige regnskaber og opgørelser Målsætning: Forsvarsministeriet vil årligt udarbejde et klimaregnskab, hvilket skal føre til fastlæggelse af procentvise reduktionsmål for CO2-, NOx-, SOx- og partikeludledning. Mål 1: Fra og med 2012 skal der udarbejdes klimaregnskaber. Mål 2: Inden udgangen af 2012 vil vi på baggrund af kvantitative referencer fastlægge mål for procentvise CO2-reduktioner samt identificere indsatsområder for nedbringelse af NOx-, SOx- og partikeludledningen. Klimaregnskab i praksis: Fra og med 2012 udarbejder Forsvarsministeriet en CO2-redegørelse på baggrund af Energistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af klimaregnskab. CO2-redegørelsen er en opgørelse over den CO2-udledning, som er afledt af vores aktiviteter (dog ikke operative aktiviteter). Redegørelsen vil også indeholde en opgørelse over NOx-, SOx- og partikeludledningen. 13

16 Fokusområde 6 - Energiledelse For at nå denne strategis klima- og energimål har Forsvarsministeriet behov for at få et bedre datagrundlag for vores energiforbrug. Desuden er der brug for at kunne følge forbruget og arbejde systematisk med energitiltag. Det er forventningen, at energiledelse kan være med til at skabe ledelsesmæssig forankring og fokus på opgaven samt give det fornødne overblik over forbrug og styringsmæssige behov. Vi forventer at kunne reducere vores energiforbrug og energiudgifter betragteligt gennem implementering af energiledelse efter standarden ISO Energiledelse udgør et målrettet og systematisk arbejde med det formål at reducere en virksomheds energiforbrug. En central bestanddel af et energiledelsessystem er en velfungerende energikortlægning og energiregistrering. Når en sådan er fastlagt, fastsættes mål for besparelserne, og der udarbejdes forbedringsplaner. Overordnet formål Vi vil indføre energiledelse efter standarden ISO Indførelse af energiledelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil systematisk indføre energiledelse efter standarden ISO Mål 1: Inden udgangen af 2020 skal der implementeres energiledelse efter standarden ISO Mål 2: Inden udgangen af 2015 implementeres energiledelse på Flyvestation Aalborg, Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup. Energiledelse i praksis: Forsvarsministeriet påbegynder i 2012 en omfattende kortlægning af vores el- og varmeforbrug. De kortlagte data er første skridt i implementeringen af energiledelse efter standarden ISO Implementeringen af energiledelse forventes at føre til reduktioner i drivhusgasemissioner og energiomkostninger ved systematisk styring af vores energiforbrug. 14

17 Denne klima- og energistrategi gælder for alle myndigheder i Forsvarsministeriets koncern: Forsvarsministeriets departement Forsvarskommandoen og underliggende myndigheder Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen og underliggende myndigheder Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Auditørkorps Forsvarsministeriets Interne Revision Forsvarsministeriet 2012 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: fmn@fmn.dk fmn.dk