Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab"

Transkript

1 Forsvarsministeriets klima- og energistrategi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces Side 03 Fokusområde 1 Energieffektivisering i bygninger Side 04 Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06 Fokusområde 3 Vedvarende energi og energiomlægning Side 9 Fokusområde 4 - Klima- og energirigtig adfærd Side 11 Fokusområde 5 - Klimaregnskab Side 13 Fokusområde 6 - Energiledelse Side 14 2

3 Forord Forsvarsministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser. Vi har bygninger, arealer og aktiviteter i hele landet og er til stede i mange af verdens brændpunkter. Ved at være i front med klima- og energirigtige løsninger kan vi mindske vores energiforbrug og klimapåvirkning. Det er ikke blot til gavn for klimaet og miljøet, men der er også penge at spare og operationelle gevinster ved at have styr på sit energiforbrug og nedbringe afhængigheden af fossile brændsler. Et konkret eksempel er den sårbarhed og logistiske udfordring, som behovet for transport af store mængder fossile brændstoffer til internationale missionsområder udgør. Klimaforandringer og knappe energiressourcer er en af de væsentligste udfordringer i vor tid. Som en stor virksomhed med et tilsvarende stort energiforbrug har vi derfor en forpligtigelse til at mindske vores klimapåvirkning og bidrage til målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi vil vi målrettet og ambitiøst arbejde på at skabe et grønnere ministerområde på en omkostningseffektiv måde. Det er mit håb, at vi via samarbejde med private aktører og forskningsinstitutioner kan finde nye, bedre og økonomisk attraktive løsninger på Forsvarsministeriets klima- og energiudfordringer. Samtidig er det mit ønske, at vi med strategien i fremtiden vil have konstant fokus på klima og energi i Forsvarsministeriet. Vi løser ikke vores klima- og energiudfordringer med et snuptag, men med den nye strategi er vi kommet godt i gang! Nick Hækkerup 1

4 En koncernfælles strategi for klima og energi Energiområdet har tidligere udgjort en mindre del af Forsvarsministeriets miljøstrategi. Med denne klimaog energistrategi sætter vi et selvstændigt fokus på klima- og energiforhold herunder CO2 udslip og energiforbrug inden for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Forsvarsministeriet udfører en lang række forskellige typer opgaver. De fleste kender den operative opgaveløsning; fra vores engagement i verdens brændpunkter til søredning, luftovervågning og suverænitetshåndhævelse. Hvad mange ikke tænker over er, at vi også har ansvar for drift af et stort antal bygninger, værksteder og arealer. Alle dele af Forsvarsministeriets område er omfattet af klima- og energistrategien. Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi følger vi den nationale politik på klima- og energiområdet, som tager afsæt i et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Klima- og energistrategien medfører en omkostningseffektiv reduktion af den CO2-udledning, der er forbundet med vores opgaveløsning både nationalt og internationalt. Samtidig skal strategien medvirke til at minimere energiforbruget og fastholde dette på det lavest mulige niveau. Reduktionen i energiforbruget sker gennem en kombineret teknisk og adfærdsmæssig indsats. Forsvarsministeriet deltager aktivt i erfaringsudveksling med andre landes forsvar og beredskab om klima- og energiudfordringer. Vi er også med til at sætte emnet på dagsordenen i internationale samarbejdsfora, blandt andet i nordisk regi og i NATO. Forsvarsministeriet vil med strategien sikre en målrettet udvikling, så vi kan reducere vores klimapåvirkninger væsentligt. Indsatsen på klima- og energiområdet skal gennemføres under hensyntagen til Forsvarsministeriets opgaver og økonomi samt lov- og myndighedskrav. Missionen med klima- og energistrategien er, at vi i vores arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet, skal nedbringe vores energiforbrug og ikke unødigt bidrage til klimaforandringer. Visionen er, at vi inden udgangen af 2020 har reduceret vores energiforbrug med minimum 20 % i forhold til Inden udgangen af 2015 skal energiforbruget være reduceret med minimum 15 % øget andelen af vores elforbrug, der stammer fra vedvarende energi til minimum 60 %. Inden udgangen af 2015 skal andelen være på minimum 25 % reduceret den CO 2 -udledning, som er afledt af vores aktiviteter (dog ikke operative aktiviteter). med 40 % i forhold til Inden udgangen af 2015 skal udslippet være reduceret med 30 % 2

5 Fokusområder For at opfylde klima - og energistrategiens vision har vi identificeret seks fokusområder i strategiens løbeperiode frem til 2015: Energieffektivisering i bygninger Energi og miljø i operationer Vedvarende energi og energiomlægning Klima- og energirigtig adfærd Klimaregnskab Energiledelse Hvert fokusområde indeholder et formål og en række håndgribelige mål, som konkretiserer klima- og energistrategiens vision. Vi vil desuden foretage miljø- og energirigtige indkøb. Dette er indarbejdet som et fokusområde i Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi Læsevejledning, organisation og proces I de følgende afsnit bliver klima- og energistrategiens fokusområder foldet ud med en beskrivelse af baggrunden for fokusområdet, formål, målsætninger og konkrete mål. Strategien falder i flere faser. Dels skal der etableres et bedre datagrundlag for energiforbrug og CO2- udledning. Dels skal der iværksættes forskellige analysearbejder for at identificere og sætte mål for, hvilke aktiviteter vi skal gennemføre for at opnå de bedste og mest omkostningseffektive klima- og energigevinster. Endelig vil vi allerede nu gennemføre en række tiltag til klima- og energieffektiviseringer på områder, hvor vi har tilstrækkelig viden til at kunne handle med det samme. Forsvarsministeriets klima- og energistrategi erstatter tidligere afsnit om energi i andre strategier, for eksempel Forsvarsministeriets Miljøstrategi Revision af nærværende strategi påbegyndes i 2013, så en ny strategi kan være klar i Forsvarsministeriet har udpeget Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste til koncernfælles klima- og energimyndighed. Ministerområdets energiansvarlige kontaktperson er også placeret ved Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (jævnfør cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste koordinerer udarbejdelsen af handleplaner for nærværende strategi. Der nedsættes en styregruppe for miljø- og energiområdet bestående af repræsentanter fra Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder. Der rapporteres årligt om status på klima- og energistrategien til styregruppen og på forsvaret.dk/fbe/energiiforsvaret. 3

6 Fokusområde 1 Energieffektivisering i bygninger Forsvarsministeriet ejer en stor bygningsmasse, og en stor del af det samlede energiforbrug foregår i bygningerne. Vores bygninger er opført fra 1600-tallet og frem til i dag. Størstedelen er opført i 1950 erne, 1960 erne og 1970 erne som tidstypisk systembyggeri. Alle bygninger har gennem tiden haft et varierende vedligeholdelsesniveau, og mange af bygningerne ligger i den mindst energieffektive ende af energiklassemærkningen. Ca. 50 pct. af bygningerne opvarmes ved fjernvarme, og den resterende del opvarmes af naturgas og olie. Der findes et mindre antal vedvarende energianlæg for eksempel solfangere til opvarmning af varmt brugs- vand. Der er således behov for at energiforbedre bygningsmassen gennem blandt andet nedrivning af meget energitunge bygninger, nybyggeri, energirenoveringer, bedre styring af energiforbruget (ved for eksempel automatiske tænd/sluk-funktioner) samt gennemgang og forbedringer af tekniske installationer. Der forudses et stort energimæssigt og økonomisk besparelsespotentiale ved at energieffektivisere Forsvarsministeriets bygninger. Vi forventer at gennemføre energieffektiviseringer i bygninger for 225 mio. kr. i perioden Den årlige besparelse forventes at være på 38 mio. kr., når alle projekter er gennemført. Overordnet formål Vi vil forbedre energieffektiviteten i vores bygninger. Optimering af bygningsmassen Målsætning: Forsvarsministeriet vil optimere anvendelsen af bygningsmassen ud fra en samlet hensyntagen til energiforbrug, alder, funktion og fremtidig anvendelse. Mål 1: Inden udgangen af 2012 har Forsvarsministeriet på baggrund af indsamlede data og analyser prioriteret, hvilke bygninger der skal renoveres, nedrives eller afhændes under hensyntagen til alle relevante faktorer. Mål 2: Der er afsat 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Der udover skal minimum 3 pct. (svarende til ca m2) af bygningsmassen energirenoveres årligt fra og med Mål 3: Fra og med 2012 skal analyser af mulige energibesparelser udarbejdes ved enhver renovering af en bygnings ydre og ved enhver udskiftning af byggetekniske installationer. Byggestandarder Målsætning: Forsvarsministeriet vil sætte yderligere fokus på anvendelsen af lavenergibyggestandarder. Mål 1: Fra og med 2013 vil vi udføre minimum 50 pct. af alt nybyggeri ved lavenergiklasse Certificering Målsætning: Forsvarsministeriet vil øge andelen af bæredygtigt byggeri (byggeri med lavt energiforbrug, lav miljøbelastning og et godt indeklima). Mål 1: Fra og med 2013 skal 50 pct. af alt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringstandarder, men der er pt. ikke en entydig danskstandard). 4

7 Automatisering Målsætning: Forsvarsministeriet vil øge anvendelsen af intelligent automatiseret styring af energiforbruget i bygninger. Mål 1: Inden udgangen af 2013 skal der etableres og implementeres fjernaflæsning på samtlige afregningsmålere. Mål 2: Inden 2020 er der installeret, etableret og implementeret fjernaflæsning på bygningsniveau i alle de bygninger, hvor det er vurderet rentabelt. I 2015 er dette gennemført i 25 pct. af bygningerne. Energieffektivisering i bygninger i praksis: Forsvarsministeriet gennemfører i energieffektiviseringer i bygninger for 225 mio. kr. Projekter med kort tilbagebetalingstid gennemføres først, og derefter fokuseres på større projekter med et forventet tilsvarende større energibesparelsespotentiale. Den årlige besparelse forventes at være 38 mio. kr., når alle projekter er gennemført. Mål 3: Fra og med 2012 vil vi udbygge og opgradere eksisterende energistyringssystemer (central og elektronisk tænd/sluk og styring af vand, varme og el) samt etablere energistyringssystemer på etablissementer, hvor de ikke findes. Energieffektivisering i bygninger i praksis: I 2012 vil Forsvarsministeriet starte projektet Grønne Etablissementer. Målet med projektet er, at Forsvarsministeriet i samarbejde med relevante, danske interessenter (både private virksomheder, fonde samt interesse- og uddannelsesorganisationer) skal skabe to energi-, ressource- og miljøoptimerede etablissementer som samtidig er forenelige med forsvarets kerneaktiviteter. Projektet forventes at løbe i 2-5 år, og det forventes at kunne give inspiration til miljø- og energiarbejdet på Forsvarsministeriets øvrige etablissementer. Installation af spændingsstabiliserende anlæg, der giver energibesparelser på el-området Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 5

8 Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Forsvarsministeriets operative opgaver medfører en lang række aktiviteter, som har indflydelse på naturen, miljøet og klimaet. Det gælder blandt andet den energikrævende transport til lands, til vands og i luften samt brugen af højteknologisk udstyr. Der er ikke kun miljø- og energimæssige gevinster ved at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler og ved at anvende nye og bedre miljø- og energiteknologiske løsninger i den operative opgaveløsning. Der kan også være en række fordele både i det operative virke og i den logistiske struktur. Et konkret eksempel er den sårbarhed og logistiske udfordring, som behovet for transport af store mængder fossile brændstoffer til internationale missionsområder udgør. Forsvarsministeriet skal kunne løse sine opgaver på den mest effektive og sikre måde. Derfor søger vi først og fremmest nye miljø- og energimæssige muligheder, som kan give både operative og miljø- og energimæssige fordele og, hvor det er muligt, en økonomisk besparelse. Vi ønsker at sætte et selvstændigt fokus på at tænke grønt i den operative del af vores virke, da det er et felt med gode udviklingsmuligheder. Området griber naturligt ind i andre dele af miljø- og klimaindsatsen for eksempel i forhold til miljø- og energirigtige indkøb samt affaldshåndtering. I internationale operationsområder kan det være vanskeligt at leve op til danske standarder på miljø- og klimaområdet, typisk på grund af infrastrukturen i området. Det vanskeliggør for eksempel håndtering af affald, olie og drivmidler. Danmark samarbejder ofte med andre nationer om internationale indsatser, og vi har derfor ikke altid fuld mulighed for at sætte niveauet for miljø- og klimastandarderne, men søger aktiv indflydelse. Danmark har imidlertid gode erfaringer med rømning af lejre efter indsatser på Balkan. Desuden har forsvaret på en række enkeltområder haft fokus på miljøpåvirkningen. Det gælder blandt andet affaldsminimering og anvendelse af NOx-filtre i forsvarets skibe, miljørigtig affalds- og spildevandshåndtering i missionsområder og anvendelse af simulatorer i uddannelsen. Brændstofpåfyldning af Fennec helikopter 6

9 Overordnet formål Vi vil øge inddragelsen af miljø- og energihensyn i den operative opgaveløsning. Analyser Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennemføre analyser, der kan føre til miljø- og energimålsætninger for den operative del af Forsvarsministeriets virke. Mål 1: Vi vil løbende i perioden og inden udgangen af 2015 indgå/deltage i medfinansierede partnerskabsprojekter til energi- og miljøforbedrende tiltag. Mål 2: Inden udgangen af 2012 vil vi undersøge muligheder for og iværksætte samarbejde i forsknings- og udviklingsprojekter, med fokus på udvikling af teknologiske miljø- og energirigtige forsvars- og beredskabsløsninger. Mål 3: Vi har inden udgangen af 2013 gennemført et analysearbejde, omhandlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre samt mobile enheders brændstofforbrug. Mål 4: I 2012 iværksætter vi et analysearbejde om mulighederne for anvendelse af biobrændstoffer med henblik på fastsættelse af konkrete mål på området inden udgangen af Mål 5: Inden udgangen af 2014 skal mulighederne for at kunne anvende vedvarende energi som lokal forsyning ved indsatser i udlandet analyseres og beskrives. Mål 6: Fra og med 2013 afsætter vi midler til forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende teknologiske miljø- og energirigtige forsvarsløsninger. Materiel Målsætning: Forsvarsministeriet skal inden for sammenlignelige områder som minimum leve op til civile standarder og gennemføre logistisk optimering, uden at det kompromitterer operative forhold. Mål 1: Inden udgangen af 2014 skal forsvaret som minimum følge Danmarks Rederiforenings miljø- og klimamål så længe operative forhold ikke kompromitteres. Mål 2: Inden udgangen af 2014 har vi iværksat transportoptimering i forhold til intern distribution, landtransport, udnyttelsesgrad af transportkøretøjer nationalt og multinationalt samt samtænkning med civile muligheder. Mål 3: Inden 2015 skal hensyn til miljø og energi inddrages i opgaveløsningen vedrørende lejrunderstøttelse af enheder, nationale støtteelementers virksomhed, lokal bortskaffelse af materiel og genanvendelse af emballage og transportemballage. Adfærdsændringer Målsætning: Forsvarsministeriet vil ændre den individuelle og kollektive adfærd under operative forhold, så hensynet til miljø og energi indarbejdes i alle de sammenhænge, hvor det ikke kompromitterer opgaveudførelsen. Mål 1: Inden udgangen af 2013 har vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores operative virke), hvor der er behov for at ændre den individuelle og kollektive adfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Mål 2: Inden udgangen af 2015 har vi revideret vores operative procedurer, manualer og direktiver med henblik på at indarbejde miljø- og energihensyn. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 7

10 Energi og miljø i operationer i praksis: Danmarks internationale engagement medfører etablering, drift og nedbrydning af lejre. Da den sidste soldat forlod den danske lejr i Kosovo, satte forsvaret et hold af miljøeksperter ind for at nedbryde lejren så miljørigtigt som muligt. Forurenet jord samt affald fra nedbrydningen blev miljørigtigt håndteret, så lokalbefolkningen og det lokale miljø ikke blev udsat for skadelig påvirkning. Arbejdet med opgravning og transport af forurenet jord er udført af lokale firmaer under tilsyn af forsvarets miljøeksperter. Energi og miljø i operationer i praksis: Forsvarsministeriet anvender ny teknologi, der begrænser miljø- og klimapåvirkninger. Energi og miljø i operationer i praksis: Moderne kampkøretøjer kræver stadigt mere elektrisk energi til en række systemer (kommunikation, overvågning, udpegning/fastholdelse af mål, køling og strømforsyning af andet elektronisk udstyr). Meget af udstyret skal også kunne virke, når køretøjet står stille. Traditionelt klares dette ved at lade køretøjets motor køre i tomgang ved dieselgeneratorer eller batterier. Brændselsceller udgør et operativt og økonomisk attraktivt alternativ på grund af mindre slid, højere virkningsgrad, næsten ingen udstødningsgasser og begrænsning af støj. Forsvaret har siden januar 2012 deltaget i et projekt med Falck- Schmidt og General Dynamics UK som partnere og Topsøe Fuel Cells som underleverandør. Projektet løber over 3 år, og formålet er at videreudvikle og indbygge brændselsceller i kampkøretøjer og hermed teste og demonstrere teknologiens muligheder. Danmark har i løbet af 2011 gennemført installationer af NOxreduktionssystem på forsvarets skibe af DIANA-klassen. Herved reducerer vi udledning af skadelige NOx-gasser med op til 80 pct. NOx-systemet er udviklet af Dansk Teknologi, og det er baseret på tilsvarende systemer udviklet til store lastbiler. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 8

11 Fokusområde 3 Vedvarende energi og energiomlægning Forsvarsministeriet har indtil nu anvendt vedvarende energi i begrænset udstrækning. Positive klimaeffekter kan opnås ved at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet. Der kan opnås en yderligere direkte CO2-reducerende effekt ved at omlægge fra fossile brændsler til vedvarende energi, for eksempel sol-, vind- og/eller bioenergi. Med tiltagene i denne strategi bidrager Forsvarsministeriet til klimaindsatsen ved både at reducere energi- forbruget og ved at omlægge til vedvarende energi. Udover omlægning til vedvarende energi ser vi store potentialer for CO2-besparelser i at omlægge fra individuel forsyning (olie-/gasfyr) til fælles energiforsyning (fjernvarme). Der er stor teknologisk udvikling på området, og de forskellige anlæg, der producerer vedvarende energi, bliver stadig mere omkostningseffektive. Vi har allerede installeret solpaneler og varmepumper flere steder, og det er hensigten, at antallet af energiproducerende anlæg udbygges. Overordnet formål Vi vil øge brugen af alternative og vedvarende energikilder. Analyser og fastlæggelse af mål Målsætning: Forsvarsministeriet vil undersøge og katalogisere mulighederne for integration af vedvarende energi for at fastlægge kvantitative, målbare mål for anvendelsen af vedvarende energikilder. Mål 1: Inden udgangen af 2013 vil vi analysere og beskrive mulighederne for øget brug af elbiler (lokalt på etablissementer samt i almindelighed). Mål 2: Inden udgangen af 2013 skal vi opstille mål for implementering af miljø- og energivenlige administrative vejkøretøjer. Mål 3: Inden udgangen af 2013 vil vi kortlægge, hvor det er praktisk muligt at omlægge til fjernvarme (kollektiv forsyning). Forsøgsprojekter og etablering af vedvarende energianlæg Målsætning: Forsvarsministeriet vil løbende gennemføre energieffektiviseringsforsøg og etablere vedvarende energianlæg på udvalgte etablissementer. Mål 1: Fra og med 2012 vil vi løbende afprøve rentabiliteten af ny teknologi og gennemføre optimeringsforsøg af processer og metoder for eksempel finindstilling af ventilationsanlæg og intelligente bookingsystemer (se tekstboks). Mål 2: Inden udgangen af 2015 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum m2 i alt på Forsvarsministeriets arealer. Inden udgangen af 2013 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum m2. Mål 3: Inden udgangen af 2012 er der identificeret mulige områder til opstilling af vindmøller på Forsvarsministeriets arealer. Mål 4: I løbet af 2012 defineres og iværksættes projekt Grøn Christiansø. Projektet skal føre til, at øen optimerer sine miljø- og energiforhold. Det skal blandt andet undersøges, om øen kan blive selvforsynende med vedvarende energi. 9

12 Vedvarende energi i praksis: Det intelligente bookingsystem i forsvaret skal sikre, at forbruget af el og varme i forsvarets indkvarteringsbygninger styres efter udlejningsmønstret. Ved booking af værelser sikrer systemet, at der tilsluttes el, og at varmeforsyningen skrues op til passende temperatur, inden værelset tages i brug. Dette sikrer, at der ikke bruges energi, når der ikke er behov for det. Vedvarende energi i praksis: Forsvarsministeriet har store arealer, hvor der er plads til solcelleanlæg. Inden 2015 etableres der solcelleanlæg på i alt m2. Inden udgangen af 2013 etableres der solcelleanlæg på i alt m2, der kan producere kwh om året. Det svarer til ca. 0,5 pct. af Forsvarsministeriets energiforbrug. Anlægsudgiften vil være 9-11 mio. kr., som forventes at være tjent hjem på ca. 12 år. Derefter vil anlæggene i praksis levere gratis strøm i ca. 18 år. Forsøg med mindre solcelleanlæg på Raghammer Skydeterræn på Bornholm 10

13 Fokusområde 4 - Klima- og energirigtig adfærd Der forventes at kunne opnås en besparelse på energiforbruget ved klima- og energirigtig adfærd fra vores medarbejdere. Forsvarsministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne opfordres til at agere klima- og energirigtigt i dagligdagen. Det drejer sig populært sagt om at lukke, slukke og skrue ned men også om at medarbejdere og ledelse finder bedre og mere energirigtige løsninger i dagligdagen. Klima- og energikampagner har hidtil været arrangeret lokalt i organisationen. De mange forskelligartede arbejdsområder i Forsvarsministeriet (fra operative opgaver over kontorarbejde til værkstedsarbejde) har kompliceret udarbejdelsen af en ensartet og koordineret indsats. Der er behov for at højne klima- og energibevidstheden samt lave fælles retningslinjer og arrangere målrettede klima- og energikampagner, både koncernfælles og specifikt rettet mod udvalgte medarbejdergrupper. 11

14 Overordnet formål Vi vil ændre medarbejdernes adfærd i en mere klima- og energirigtig retning. Ændret medarbejderadfærd Målsætning: For at opnå positive klimaeffekter og besparelser på energiforbruget vil Forsvarsministeriet inddrage medarbejderne i at finde nye klima- og energiløsninger samt måle og ændre medarbejdernes klima- og energiadfærd. Mål 1: Fra og med 2013 vil forsvarsministeren årligt uddele en klima- og energipris til årets bedste indsat på klima og energiområdet. Mål 2: Inden udgangen af 2012 skal der oprettes en klima- og energihjemmeside på Forsvarets Bygningsog Etablissementstjenestes intranet og internet. Mål 3: Inden udgangen af 2013 vil vi integrere klima- og energioplysning (tilpasset den enkelte medarbejders funktion) som en del af proceduren ved nyansættelser overalt i koncernen. Klima- og energirigtig adfærd i praksis: Forsvarsministeriet gennemfører i projektet Energi efter behov på fem strategiske energipilotetablissementer. Samtlige medarbejdere på de fem steder bliver inddraget i at definere områder, hvor der kan opnås energibesparelser ved hjælp af tekniske tiltag. Teknikken skal arbejde hen mod, at der kun bruges energi, når der er behov for det for eksempel ved montering af lyssensorer på toiletter. Mål 4: Fra og med 2012 laver vi årlige målrettede klima- og energikampagner for at sænke energiforbruget. Mål 5: Fra og med 2013 laver vi årlige effektmålinger af kampagnerne udført det foregående år ved at sammenligne vores energiforbrug før og efter kampagnerne. Klima- og energirigtig adfærd i praksis: Forsvarsministeriet er blevet en del af statens kurveknækkere. I samarbejde med Go Energi er der blevet underskrevet en kurveknækkeraftale for fem energipilotetablissementer. Målet er, at de ved udgangen af 2013 skal spare 5 pct. energi i forhold til forbruget i Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 12

15 Fokusområde 5 - Klimaregnskab Et klimaregnskab over Forsvarsministeriets aktiviteter vil give os et bedre datagrundlag, der kan synliggøre potentielle indsatsområder over for klima- og luft- påvirkningen. Klimaregnskabet indeholder opgørelser over udledningen af CO2 og luftforurening fra NOx, SOx og partikler samt en oversigt over klimabelastningen ved Forsvarsministeriets rejseaktiviteter. Overordnet formål Vi vil udarbejde klimaregnskab og opgørelser over luftforurening fra vores aktiviteter. Årlige regnskaber og opgørelser Målsætning: Forsvarsministeriet vil årligt udarbejde et klimaregnskab, hvilket skal føre til fastlæggelse af procentvise reduktionsmål for CO2-, NOx-, SOx- og partikeludledning. Mål 1: Fra og med 2012 skal der udarbejdes klimaregnskaber. Mål 2: Inden udgangen af 2012 vil vi på baggrund af kvantitative referencer fastlægge mål for procentvise CO2-reduktioner samt identificere indsatsområder for nedbringelse af NOx-, SOx- og partikeludledningen. Klimaregnskab i praksis: Fra og med 2012 udarbejder Forsvarsministeriet en CO2-redegørelse på baggrund af Energistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af klimaregnskab. CO2-redegørelsen er en opgørelse over den CO2-udledning, som er afledt af vores aktiviteter (dog ikke operative aktiviteter). Redegørelsen vil også indeholde en opgørelse over NOx-, SOx- og partikeludledningen. 13

16 Fokusområde 6 - Energiledelse For at nå denne strategis klima- og energimål har Forsvarsministeriet behov for at få et bedre datagrundlag for vores energiforbrug. Desuden er der brug for at kunne følge forbruget og arbejde systematisk med energitiltag. Det er forventningen, at energiledelse kan være med til at skabe ledelsesmæssig forankring og fokus på opgaven samt give det fornødne overblik over forbrug og styringsmæssige behov. Vi forventer at kunne reducere vores energiforbrug og energiudgifter betragteligt gennem implementering af energiledelse efter standarden ISO Energiledelse udgør et målrettet og systematisk arbejde med det formål at reducere en virksomheds energiforbrug. En central bestanddel af et energiledelsessystem er en velfungerende energikortlægning og energiregistrering. Når en sådan er fastlagt, fastsættes mål for besparelserne, og der udarbejdes forbedringsplaner. Overordnet formål Vi vil indføre energiledelse efter standarden ISO Indførelse af energiledelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil systematisk indføre energiledelse efter standarden ISO Mål 1: Inden udgangen af 2020 skal der implementeres energiledelse efter standarden ISO Mål 2: Inden udgangen af 2015 implementeres energiledelse på Flyvestation Aalborg, Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup. Energiledelse i praksis: Forsvarsministeriet påbegynder i 2012 en omfattende kortlægning af vores el- og varmeforbrug. De kortlagte data er første skridt i implementeringen af energiledelse efter standarden ISO Implementeringen af energiledelse forventes at føre til reduktioner i drivhusgasemissioner og energiomkostninger ved systematisk styring af vores energiforbrug. 14

17 Denne klima- og energistrategi gælder for alle myndigheder i Forsvarsministeriets koncern: Forsvarsministeriets departement Forsvarskommandoen og underliggende myndigheder Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen og underliggende myndigheder Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Auditørkorps Forsvarsministeriets Interne Revision Forsvarsministeriet 2012 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: fmn.dk

Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012

Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012 Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012 Captia sagsnr.: 2012/012122 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2014 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resumé... 4 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere