Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab"

Transkript

1 Forsvarsministeriets klima- og energistrategi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces Side 03 Fokusområde 1 Energieffektivisering i bygninger Side 04 Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06 Fokusområde 3 Vedvarende energi og energiomlægning Side 9 Fokusområde 4 - Klima- og energirigtig adfærd Side 11 Fokusområde 5 - Klimaregnskab Side 13 Fokusområde 6 - Energiledelse Side 14 2

3 Forord Forsvarsministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser. Vi har bygninger, arealer og aktiviteter i hele landet og er til stede i mange af verdens brændpunkter. Ved at være i front med klima- og energirigtige løsninger kan vi mindske vores energiforbrug og klimapåvirkning. Det er ikke blot til gavn for klimaet og miljøet, men der er også penge at spare og operationelle gevinster ved at have styr på sit energiforbrug og nedbringe afhængigheden af fossile brændsler. Et konkret eksempel er den sårbarhed og logistiske udfordring, som behovet for transport af store mængder fossile brændstoffer til internationale missionsområder udgør. Klimaforandringer og knappe energiressourcer er en af de væsentligste udfordringer i vor tid. Som en stor virksomhed med et tilsvarende stort energiforbrug har vi derfor en forpligtigelse til at mindske vores klimapåvirkning og bidrage til målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi vil vi målrettet og ambitiøst arbejde på at skabe et grønnere ministerområde på en omkostningseffektiv måde. Det er mit håb, at vi via samarbejde med private aktører og forskningsinstitutioner kan finde nye, bedre og økonomisk attraktive løsninger på Forsvarsministeriets klima- og energiudfordringer. Samtidig er det mit ønske, at vi med strategien i fremtiden vil have konstant fokus på klima og energi i Forsvarsministeriet. Vi løser ikke vores klima- og energiudfordringer med et snuptag, men med den nye strategi er vi kommet godt i gang! Nick Hækkerup 1

4 En koncernfælles strategi for klima og energi Energiområdet har tidligere udgjort en mindre del af Forsvarsministeriets miljøstrategi. Med denne klimaog energistrategi sætter vi et selvstændigt fokus på klima- og energiforhold herunder CO2 udslip og energiforbrug inden for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Forsvarsministeriet udfører en lang række forskellige typer opgaver. De fleste kender den operative opgaveløsning; fra vores engagement i verdens brændpunkter til søredning, luftovervågning og suverænitetshåndhævelse. Hvad mange ikke tænker over er, at vi også har ansvar for drift af et stort antal bygninger, værksteder og arealer. Alle dele af Forsvarsministeriets område er omfattet af klima- og energistrategien. Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi følger vi den nationale politik på klima- og energiområdet, som tager afsæt i et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Klima- og energistrategien medfører en omkostningseffektiv reduktion af den CO2-udledning, der er forbundet med vores opgaveløsning både nationalt og internationalt. Samtidig skal strategien medvirke til at minimere energiforbruget og fastholde dette på det lavest mulige niveau. Reduktionen i energiforbruget sker gennem en kombineret teknisk og adfærdsmæssig indsats. Forsvarsministeriet deltager aktivt i erfaringsudveksling med andre landes forsvar og beredskab om klima- og energiudfordringer. Vi er også med til at sætte emnet på dagsordenen i internationale samarbejdsfora, blandt andet i nordisk regi og i NATO. Forsvarsministeriet vil med strategien sikre en målrettet udvikling, så vi kan reducere vores klimapåvirkninger væsentligt. Indsatsen på klima- og energiområdet skal gennemføres under hensyntagen til Forsvarsministeriets opgaver og økonomi samt lov- og myndighedskrav. Missionen med klima- og energistrategien er, at vi i vores arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet, skal nedbringe vores energiforbrug og ikke unødigt bidrage til klimaforandringer. Visionen er, at vi inden udgangen af 2020 har reduceret vores energiforbrug med minimum 20 % i forhold til Inden udgangen af 2015 skal energiforbruget være reduceret med minimum 15 % øget andelen af vores elforbrug, der stammer fra vedvarende energi til minimum 60 %. Inden udgangen af 2015 skal andelen være på minimum 25 % reduceret den CO 2 -udledning, som er afledt af vores aktiviteter (dog ikke operative aktiviteter). med 40 % i forhold til Inden udgangen af 2015 skal udslippet være reduceret med 30 % 2

5 Fokusområder For at opfylde klima - og energistrategiens vision har vi identificeret seks fokusområder i strategiens løbeperiode frem til 2015: Energieffektivisering i bygninger Energi og miljø i operationer Vedvarende energi og energiomlægning Klima- og energirigtig adfærd Klimaregnskab Energiledelse Hvert fokusområde indeholder et formål og en række håndgribelige mål, som konkretiserer klima- og energistrategiens vision. Vi vil desuden foretage miljø- og energirigtige indkøb. Dette er indarbejdet som et fokusområde i Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi Læsevejledning, organisation og proces I de følgende afsnit bliver klima- og energistrategiens fokusområder foldet ud med en beskrivelse af baggrunden for fokusområdet, formål, målsætninger og konkrete mål. Strategien falder i flere faser. Dels skal der etableres et bedre datagrundlag for energiforbrug og CO2- udledning. Dels skal der iværksættes forskellige analysearbejder for at identificere og sætte mål for, hvilke aktiviteter vi skal gennemføre for at opnå de bedste og mest omkostningseffektive klima- og energigevinster. Endelig vil vi allerede nu gennemføre en række tiltag til klima- og energieffektiviseringer på områder, hvor vi har tilstrækkelig viden til at kunne handle med det samme. Forsvarsministeriets klima- og energistrategi erstatter tidligere afsnit om energi i andre strategier, for eksempel Forsvarsministeriets Miljøstrategi Revision af nærværende strategi påbegyndes i 2013, så en ny strategi kan være klar i Forsvarsministeriet har udpeget Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste til koncernfælles klima- og energimyndighed. Ministerområdets energiansvarlige kontaktperson er også placeret ved Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (jævnfør cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste koordinerer udarbejdelsen af handleplaner for nærværende strategi. Der nedsættes en styregruppe for miljø- og energiområdet bestående af repræsentanter fra Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder. Der rapporteres årligt om status på klima- og energistrategien til styregruppen og på forsvaret.dk/fbe/energiiforsvaret. 3

6 Fokusområde 1 Energieffektivisering i bygninger Forsvarsministeriet ejer en stor bygningsmasse, og en stor del af det samlede energiforbrug foregår i bygningerne. Vores bygninger er opført fra 1600-tallet og frem til i dag. Størstedelen er opført i 1950 erne, 1960 erne og 1970 erne som tidstypisk systembyggeri. Alle bygninger har gennem tiden haft et varierende vedligeholdelsesniveau, og mange af bygningerne ligger i den mindst energieffektive ende af energiklassemærkningen. Ca. 50 pct. af bygningerne opvarmes ved fjernvarme, og den resterende del opvarmes af naturgas og olie. Der findes et mindre antal vedvarende energianlæg for eksempel solfangere til opvarmning af varmt brugs- vand. Der er således behov for at energiforbedre bygningsmassen gennem blandt andet nedrivning af meget energitunge bygninger, nybyggeri, energirenoveringer, bedre styring af energiforbruget (ved for eksempel automatiske tænd/sluk-funktioner) samt gennemgang og forbedringer af tekniske installationer. Der forudses et stort energimæssigt og økonomisk besparelsespotentiale ved at energieffektivisere Forsvarsministeriets bygninger. Vi forventer at gennemføre energieffektiviseringer i bygninger for 225 mio. kr. i perioden Den årlige besparelse forventes at være på 38 mio. kr., når alle projekter er gennemført. Overordnet formål Vi vil forbedre energieffektiviteten i vores bygninger. Optimering af bygningsmassen Målsætning: Forsvarsministeriet vil optimere anvendelsen af bygningsmassen ud fra en samlet hensyntagen til energiforbrug, alder, funktion og fremtidig anvendelse. Mål 1: Inden udgangen af 2012 har Forsvarsministeriet på baggrund af indsamlede data og analyser prioriteret, hvilke bygninger der skal renoveres, nedrives eller afhændes under hensyntagen til alle relevante faktorer. Mål 2: Der er afsat 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Der udover skal minimum 3 pct. (svarende til ca m2) af bygningsmassen energirenoveres årligt fra og med Mål 3: Fra og med 2012 skal analyser af mulige energibesparelser udarbejdes ved enhver renovering af en bygnings ydre og ved enhver udskiftning af byggetekniske installationer. Byggestandarder Målsætning: Forsvarsministeriet vil sætte yderligere fokus på anvendelsen af lavenergibyggestandarder. Mål 1: Fra og med 2013 vil vi udføre minimum 50 pct. af alt nybyggeri ved lavenergiklasse Certificering Målsætning: Forsvarsministeriet vil øge andelen af bæredygtigt byggeri (byggeri med lavt energiforbrug, lav miljøbelastning og et godt indeklima). Mål 1: Fra og med 2013 skal 50 pct. af alt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringstandarder, men der er pt. ikke en entydig danskstandard). 4

7 Automatisering Målsætning: Forsvarsministeriet vil øge anvendelsen af intelligent automatiseret styring af energiforbruget i bygninger. Mål 1: Inden udgangen af 2013 skal der etableres og implementeres fjernaflæsning på samtlige afregningsmålere. Mål 2: Inden 2020 er der installeret, etableret og implementeret fjernaflæsning på bygningsniveau i alle de bygninger, hvor det er vurderet rentabelt. I 2015 er dette gennemført i 25 pct. af bygningerne. Energieffektivisering i bygninger i praksis: Forsvarsministeriet gennemfører i energieffektiviseringer i bygninger for 225 mio. kr. Projekter med kort tilbagebetalingstid gennemføres først, og derefter fokuseres på større projekter med et forventet tilsvarende større energibesparelsespotentiale. Den årlige besparelse forventes at være 38 mio. kr., når alle projekter er gennemført. Mål 3: Fra og med 2012 vil vi udbygge og opgradere eksisterende energistyringssystemer (central og elektronisk tænd/sluk og styring af vand, varme og el) samt etablere energistyringssystemer på etablissementer, hvor de ikke findes. Energieffektivisering i bygninger i praksis: I 2012 vil Forsvarsministeriet starte projektet Grønne Etablissementer. Målet med projektet er, at Forsvarsministeriet i samarbejde med relevante, danske interessenter (både private virksomheder, fonde samt interesse- og uddannelsesorganisationer) skal skabe to energi-, ressource- og miljøoptimerede etablissementer som samtidig er forenelige med forsvarets kerneaktiviteter. Projektet forventes at løbe i 2-5 år, og det forventes at kunne give inspiration til miljø- og energiarbejdet på Forsvarsministeriets øvrige etablissementer. Installation af spændingsstabiliserende anlæg, der giver energibesparelser på el-området Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 5

8 Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Forsvarsministeriets operative opgaver medfører en lang række aktiviteter, som har indflydelse på naturen, miljøet og klimaet. Det gælder blandt andet den energikrævende transport til lands, til vands og i luften samt brugen af højteknologisk udstyr. Der er ikke kun miljø- og energimæssige gevinster ved at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler og ved at anvende nye og bedre miljø- og energiteknologiske løsninger i den operative opgaveløsning. Der kan også være en række fordele både i det operative virke og i den logistiske struktur. Et konkret eksempel er den sårbarhed og logistiske udfordring, som behovet for transport af store mængder fossile brændstoffer til internationale missionsområder udgør. Forsvarsministeriet skal kunne løse sine opgaver på den mest effektive og sikre måde. Derfor søger vi først og fremmest nye miljø- og energimæssige muligheder, som kan give både operative og miljø- og energimæssige fordele og, hvor det er muligt, en økonomisk besparelse. Vi ønsker at sætte et selvstændigt fokus på at tænke grønt i den operative del af vores virke, da det er et felt med gode udviklingsmuligheder. Området griber naturligt ind i andre dele af miljø- og klimaindsatsen for eksempel i forhold til miljø- og energirigtige indkøb samt affaldshåndtering. I internationale operationsområder kan det være vanskeligt at leve op til danske standarder på miljø- og klimaområdet, typisk på grund af infrastrukturen i området. Det vanskeliggør for eksempel håndtering af affald, olie og drivmidler. Danmark samarbejder ofte med andre nationer om internationale indsatser, og vi har derfor ikke altid fuld mulighed for at sætte niveauet for miljø- og klimastandarderne, men søger aktiv indflydelse. Danmark har imidlertid gode erfaringer med rømning af lejre efter indsatser på Balkan. Desuden har forsvaret på en række enkeltområder haft fokus på miljøpåvirkningen. Det gælder blandt andet affaldsminimering og anvendelse af NOx-filtre i forsvarets skibe, miljørigtig affalds- og spildevandshåndtering i missionsområder og anvendelse af simulatorer i uddannelsen. Brændstofpåfyldning af Fennec helikopter 6

9 Overordnet formål Vi vil øge inddragelsen af miljø- og energihensyn i den operative opgaveløsning. Analyser Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennemføre analyser, der kan føre til miljø- og energimålsætninger for den operative del af Forsvarsministeriets virke. Mål 1: Vi vil løbende i perioden og inden udgangen af 2015 indgå/deltage i medfinansierede partnerskabsprojekter til energi- og miljøforbedrende tiltag. Mål 2: Inden udgangen af 2012 vil vi undersøge muligheder for og iværksætte samarbejde i forsknings- og udviklingsprojekter, med fokus på udvikling af teknologiske miljø- og energirigtige forsvars- og beredskabsløsninger. Mål 3: Vi har inden udgangen af 2013 gennemført et analysearbejde, omhandlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre samt mobile enheders brændstofforbrug. Mål 4: I 2012 iværksætter vi et analysearbejde om mulighederne for anvendelse af biobrændstoffer med henblik på fastsættelse af konkrete mål på området inden udgangen af Mål 5: Inden udgangen af 2014 skal mulighederne for at kunne anvende vedvarende energi som lokal forsyning ved indsatser i udlandet analyseres og beskrives. Mål 6: Fra og med 2013 afsætter vi midler til forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende teknologiske miljø- og energirigtige forsvarsløsninger. Materiel Målsætning: Forsvarsministeriet skal inden for sammenlignelige områder som minimum leve op til civile standarder og gennemføre logistisk optimering, uden at det kompromitterer operative forhold. Mål 1: Inden udgangen af 2014 skal forsvaret som minimum følge Danmarks Rederiforenings miljø- og klimamål så længe operative forhold ikke kompromitteres. Mål 2: Inden udgangen af 2014 har vi iværksat transportoptimering i forhold til intern distribution, landtransport, udnyttelsesgrad af transportkøretøjer nationalt og multinationalt samt samtænkning med civile muligheder. Mål 3: Inden 2015 skal hensyn til miljø og energi inddrages i opgaveløsningen vedrørende lejrunderstøttelse af enheder, nationale støtteelementers virksomhed, lokal bortskaffelse af materiel og genanvendelse af emballage og transportemballage. Adfærdsændringer Målsætning: Forsvarsministeriet vil ændre den individuelle og kollektive adfærd under operative forhold, så hensynet til miljø og energi indarbejdes i alle de sammenhænge, hvor det ikke kompromitterer opgaveudførelsen. Mål 1: Inden udgangen af 2013 har vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores operative virke), hvor der er behov for at ændre den individuelle og kollektive adfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Mål 2: Inden udgangen af 2015 har vi revideret vores operative procedurer, manualer og direktiver med henblik på at indarbejde miljø- og energihensyn. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 7

10 Energi og miljø i operationer i praksis: Danmarks internationale engagement medfører etablering, drift og nedbrydning af lejre. Da den sidste soldat forlod den danske lejr i Kosovo, satte forsvaret et hold af miljøeksperter ind for at nedbryde lejren så miljørigtigt som muligt. Forurenet jord samt affald fra nedbrydningen blev miljørigtigt håndteret, så lokalbefolkningen og det lokale miljø ikke blev udsat for skadelig påvirkning. Arbejdet med opgravning og transport af forurenet jord er udført af lokale firmaer under tilsyn af forsvarets miljøeksperter. Energi og miljø i operationer i praksis: Forsvarsministeriet anvender ny teknologi, der begrænser miljø- og klimapåvirkninger. Energi og miljø i operationer i praksis: Moderne kampkøretøjer kræver stadigt mere elektrisk energi til en række systemer (kommunikation, overvågning, udpegning/fastholdelse af mål, køling og strømforsyning af andet elektronisk udstyr). Meget af udstyret skal også kunne virke, når køretøjet står stille. Traditionelt klares dette ved at lade køretøjets motor køre i tomgang ved dieselgeneratorer eller batterier. Brændselsceller udgør et operativt og økonomisk attraktivt alternativ på grund af mindre slid, højere virkningsgrad, næsten ingen udstødningsgasser og begrænsning af støj. Forsvaret har siden januar 2012 deltaget i et projekt med Falck- Schmidt og General Dynamics UK som partnere og Topsøe Fuel Cells som underleverandør. Projektet løber over 3 år, og formålet er at videreudvikle og indbygge brændselsceller i kampkøretøjer og hermed teste og demonstrere teknologiens muligheder. Danmark har i løbet af 2011 gennemført installationer af NOxreduktionssystem på forsvarets skibe af DIANA-klassen. Herved reducerer vi udledning af skadelige NOx-gasser med op til 80 pct. NOx-systemet er udviklet af Dansk Teknologi, og det er baseret på tilsvarende systemer udviklet til store lastbiler. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 8

11 Fokusområde 3 Vedvarende energi og energiomlægning Forsvarsministeriet har indtil nu anvendt vedvarende energi i begrænset udstrækning. Positive klimaeffekter kan opnås ved at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet. Der kan opnås en yderligere direkte CO2-reducerende effekt ved at omlægge fra fossile brændsler til vedvarende energi, for eksempel sol-, vind- og/eller bioenergi. Med tiltagene i denne strategi bidrager Forsvarsministeriet til klimaindsatsen ved både at reducere energi- forbruget og ved at omlægge til vedvarende energi. Udover omlægning til vedvarende energi ser vi store potentialer for CO2-besparelser i at omlægge fra individuel forsyning (olie-/gasfyr) til fælles energiforsyning (fjernvarme). Der er stor teknologisk udvikling på området, og de forskellige anlæg, der producerer vedvarende energi, bliver stadig mere omkostningseffektive. Vi har allerede installeret solpaneler og varmepumper flere steder, og det er hensigten, at antallet af energiproducerende anlæg udbygges. Overordnet formål Vi vil øge brugen af alternative og vedvarende energikilder. Analyser og fastlæggelse af mål Målsætning: Forsvarsministeriet vil undersøge og katalogisere mulighederne for integration af vedvarende energi for at fastlægge kvantitative, målbare mål for anvendelsen af vedvarende energikilder. Mål 1: Inden udgangen af 2013 vil vi analysere og beskrive mulighederne for øget brug af elbiler (lokalt på etablissementer samt i almindelighed). Mål 2: Inden udgangen af 2013 skal vi opstille mål for implementering af miljø- og energivenlige administrative vejkøretøjer. Mål 3: Inden udgangen af 2013 vil vi kortlægge, hvor det er praktisk muligt at omlægge til fjernvarme (kollektiv forsyning). Forsøgsprojekter og etablering af vedvarende energianlæg Målsætning: Forsvarsministeriet vil løbende gennemføre energieffektiviseringsforsøg og etablere vedvarende energianlæg på udvalgte etablissementer. Mål 1: Fra og med 2012 vil vi løbende afprøve rentabiliteten af ny teknologi og gennemføre optimeringsforsøg af processer og metoder for eksempel finindstilling af ventilationsanlæg og intelligente bookingsystemer (se tekstboks). Mål 2: Inden udgangen af 2015 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum m2 i alt på Forsvarsministeriets arealer. Inden udgangen af 2013 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum m2. Mål 3: Inden udgangen af 2012 er der identificeret mulige områder til opstilling af vindmøller på Forsvarsministeriets arealer. Mål 4: I løbet af 2012 defineres og iværksættes projekt Grøn Christiansø. Projektet skal føre til, at øen optimerer sine miljø- og energiforhold. Det skal blandt andet undersøges, om øen kan blive selvforsynende med vedvarende energi. 9

12 Vedvarende energi i praksis: Det intelligente bookingsystem i forsvaret skal sikre, at forbruget af el og varme i forsvarets indkvarteringsbygninger styres efter udlejningsmønstret. Ved booking af værelser sikrer systemet, at der tilsluttes el, og at varmeforsyningen skrues op til passende temperatur, inden værelset tages i brug. Dette sikrer, at der ikke bruges energi, når der ikke er behov for det. Vedvarende energi i praksis: Forsvarsministeriet har store arealer, hvor der er plads til solcelleanlæg. Inden 2015 etableres der solcelleanlæg på i alt m2. Inden udgangen af 2013 etableres der solcelleanlæg på i alt m2, der kan producere kwh om året. Det svarer til ca. 0,5 pct. af Forsvarsministeriets energiforbrug. Anlægsudgiften vil være 9-11 mio. kr., som forventes at være tjent hjem på ca. 12 år. Derefter vil anlæggene i praksis levere gratis strøm i ca. 18 år. Forsøg med mindre solcelleanlæg på Raghammer Skydeterræn på Bornholm 10

13 Fokusområde 4 - Klima- og energirigtig adfærd Der forventes at kunne opnås en besparelse på energiforbruget ved klima- og energirigtig adfærd fra vores medarbejdere. Forsvarsministeriet er en af Danmarks største arbejdspladser, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne opfordres til at agere klima- og energirigtigt i dagligdagen. Det drejer sig populært sagt om at lukke, slukke og skrue ned men også om at medarbejdere og ledelse finder bedre og mere energirigtige løsninger i dagligdagen. Klima- og energikampagner har hidtil været arrangeret lokalt i organisationen. De mange forskelligartede arbejdsområder i Forsvarsministeriet (fra operative opgaver over kontorarbejde til værkstedsarbejde) har kompliceret udarbejdelsen af en ensartet og koordineret indsats. Der er behov for at højne klima- og energibevidstheden samt lave fælles retningslinjer og arrangere målrettede klima- og energikampagner, både koncernfælles og specifikt rettet mod udvalgte medarbejdergrupper. 11

14 Overordnet formål Vi vil ændre medarbejdernes adfærd i en mere klima- og energirigtig retning. Ændret medarbejderadfærd Målsætning: For at opnå positive klimaeffekter og besparelser på energiforbruget vil Forsvarsministeriet inddrage medarbejderne i at finde nye klima- og energiløsninger samt måle og ændre medarbejdernes klima- og energiadfærd. Mål 1: Fra og med 2013 vil forsvarsministeren årligt uddele en klima- og energipris til årets bedste indsat på klima og energiområdet. Mål 2: Inden udgangen af 2012 skal der oprettes en klima- og energihjemmeside på Forsvarets Bygningsog Etablissementstjenestes intranet og internet. Mål 3: Inden udgangen af 2013 vil vi integrere klima- og energioplysning (tilpasset den enkelte medarbejders funktion) som en del af proceduren ved nyansættelser overalt i koncernen. Klima- og energirigtig adfærd i praksis: Forsvarsministeriet gennemfører i projektet Energi efter behov på fem strategiske energipilotetablissementer. Samtlige medarbejdere på de fem steder bliver inddraget i at definere områder, hvor der kan opnås energibesparelser ved hjælp af tekniske tiltag. Teknikken skal arbejde hen mod, at der kun bruges energi, når der er behov for det for eksempel ved montering af lyssensorer på toiletter. Mål 4: Fra og med 2012 laver vi årlige målrettede klima- og energikampagner for at sænke energiforbruget. Mål 5: Fra og med 2013 laver vi årlige effektmålinger af kampagnerne udført det foregående år ved at sammenligne vores energiforbrug før og efter kampagnerne. Klima- og energirigtig adfærd i praksis: Forsvarsministeriet er blevet en del af statens kurveknækkere. I samarbejde med Go Energi er der blevet underskrevet en kurveknækkeraftale for fem energipilotetablissementer. Målet er, at de ved udgangen af 2013 skal spare 5 pct. energi i forhold til forbruget i Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 12

15 Fokusområde 5 - Klimaregnskab Et klimaregnskab over Forsvarsministeriets aktiviteter vil give os et bedre datagrundlag, der kan synliggøre potentielle indsatsområder over for klima- og luft- påvirkningen. Klimaregnskabet indeholder opgørelser over udledningen af CO2 og luftforurening fra NOx, SOx og partikler samt en oversigt over klimabelastningen ved Forsvarsministeriets rejseaktiviteter. Overordnet formål Vi vil udarbejde klimaregnskab og opgørelser over luftforurening fra vores aktiviteter. Årlige regnskaber og opgørelser Målsætning: Forsvarsministeriet vil årligt udarbejde et klimaregnskab, hvilket skal føre til fastlæggelse af procentvise reduktionsmål for CO2-, NOx-, SOx- og partikeludledning. Mål 1: Fra og med 2012 skal der udarbejdes klimaregnskaber. Mål 2: Inden udgangen af 2012 vil vi på baggrund af kvantitative referencer fastlægge mål for procentvise CO2-reduktioner samt identificere indsatsområder for nedbringelse af NOx-, SOx- og partikeludledningen. Klimaregnskab i praksis: Fra og med 2012 udarbejder Forsvarsministeriet en CO2-redegørelse på baggrund af Energistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af klimaregnskab. CO2-redegørelsen er en opgørelse over den CO2-udledning, som er afledt af vores aktiviteter (dog ikke operative aktiviteter). Redegørelsen vil også indeholde en opgørelse over NOx-, SOx- og partikeludledningen. 13

16 Fokusområde 6 - Energiledelse For at nå denne strategis klima- og energimål har Forsvarsministeriet behov for at få et bedre datagrundlag for vores energiforbrug. Desuden er der brug for at kunne følge forbruget og arbejde systematisk med energitiltag. Det er forventningen, at energiledelse kan være med til at skabe ledelsesmæssig forankring og fokus på opgaven samt give det fornødne overblik over forbrug og styringsmæssige behov. Vi forventer at kunne reducere vores energiforbrug og energiudgifter betragteligt gennem implementering af energiledelse efter standarden ISO Energiledelse udgør et målrettet og systematisk arbejde med det formål at reducere en virksomheds energiforbrug. En central bestanddel af et energiledelsessystem er en velfungerende energikortlægning og energiregistrering. Når en sådan er fastlagt, fastsættes mål for besparelserne, og der udarbejdes forbedringsplaner. Overordnet formål Vi vil indføre energiledelse efter standarden ISO Indførelse af energiledelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil systematisk indføre energiledelse efter standarden ISO Mål 1: Inden udgangen af 2020 skal der implementeres energiledelse efter standarden ISO Mål 2: Inden udgangen af 2015 implementeres energiledelse på Flyvestation Aalborg, Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup. Energiledelse i praksis: Forsvarsministeriet påbegynder i 2012 en omfattende kortlægning af vores el- og varmeforbrug. De kortlagte data er første skridt i implementeringen af energiledelse efter standarden ISO Implementeringen af energiledelse forventes at føre til reduktioner i drivhusgasemissioner og energiomkostninger ved systematisk styring af vores energiforbrug. 14

17 Denne klima- og energistrategi gælder for alle myndigheder i Forsvarsministeriets koncern: Forsvarsministeriets departement Forsvarskommandoen og underliggende myndigheder Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen og underliggende myndigheder Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Auditørkorps Forsvarsministeriets Interne Revision Forsvarsministeriet 2012 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: fmn.dk

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33

Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33 Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi 2012-2015 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Janderup Billum Lokal energi

Janderup Billum Lokal energi Janderup Billum Lokal energi Dagsorden: 1. Velkomst 2. Hvordan er det gået indtil nu Janderup v. Kim Tobiasen Billum 3. Varde Kommunes Energistrategi v. Teknik- og Miljøchef Mette Christensen, Varde Kommune

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere