Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Transkript

1 Klimaindsats Status primo 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer Strategi for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning Klimastrategi (CO2-reduktion) Klimahandleplan (CO2-reduktion) Øvrige sektorplaner 3. Aftaler Borgmesterpagten 3.2. DN s Klimakommuner 4. Samarbejder Regionalt Klimanetværk Bioenergi Sjælland REEEZ STEPS 5. Status for indsatsen Klimatilpasning 5.2. CO2 i kommunen (Borgmesterpagten) 5.3. Kommunen som virksomhed (DN s Klimakommune) 6. Handlinger Klimatilpasning 6.2. Borgmesterpagten 6.3. Klimakommune

3 1. Klimaudfordringen Indsatsen på klimaområdet kan opdeles i en forebyggende indsats (CO2-reduktion) og afbødende indsats (klimatilpasning) Klimatilpasning Klimatilpasning omhandler tilpasning af vores fysiske omgivelser i forhold til havvandsstigninger og øgede nedbørsmængder. Dette er eksempelvis ved etablering/forhøjning af diger til at holde havvand ude eller etablering af områder (søer/lavninger) til parkering af regnvand. Opgaven med klimatilpasning i forhold til sikring af samfundsøkonomiske værdier vil strække sig langt ud i fremtiden. Der er stor usikkerhed i forhold til konsekvenserne af det ændrede klima, og der arbejdes pt. efter prognoser for havvandsstigninger og nedbørshændelser, som rækker frem til CO2-reduktion CO2 er den primære årsag til ændringerne i vores klima, hvorfor det af stor betydning at nedbringe udledningen heraf. Realiseringen af de nationale mål for CO2 udledning forudsætter, at der på alle niveauer indtænkes CO2-reduktion. Ethvert bidrag til nedbringelse af CO2 er således et skridt i den rigtige retning, og målet for nedbringelsen er på lang sigt et CO2-neutralt samfund. 2. Strategier & Planer Den overordnede ramme for klimaindsatsen er formuleret i kommuneplanen, som pt. suppleres med Kommuneplantillæg nr. 5. I forhold til det konkrete arbejde er der udarbejdet en række strategier og handleplaner, hvori klimaindsatsen er konkretiseret Strategi for klimatilpasning Strategien indeholder en grundig beskrivelse af de udfordringer Vordingborg Kommune står overfor i forhold til det fremtidige klima. Der peges i særdeleshed på udfordringerne i byerne, hvor kloaksystemerne ikke i fremtiden vil kunne håndtere de intensive regnskyl, og hvor lavtliggende arealer bliver truet af øget vandstand i havet. De fleste af kommunens sommerhusområder ligger lavt og på dårligt afvandede arealer, hvorfor der bliver et øget behov for pumpning ved disse arealer Handleplan for klimatilpasning Den gældende handleplan rummer konkrete handlinger for Handleplanen tager blandt andet udgangspunkt i kendte problemener, som blev synlige i forbindelse med de kraftige regnhændelser i 2007 og 2011, samt analyser af oversvømmelsestruede arealer. Analyserne, som ligger til grund for handleplanen, er siden forfinet i forhold til fremtidens forventede klimaændringer, og er metodisk indarbejdet i kommuneplantillæg nr. 5 i henhold til statslige vejledninger på området. Trusselsbilledet, som er fremkommet med kommuneplantillægget, vil skulle indarbejdes i fremtidige handleplaner. 3

4 2.3. Klimastrategi (CO2-reduktion) I Klimastrategien fra 2010 er der opstillet et mål om reduktion af udledningen med 20% i Der peges i strategien på en række områder i forhold til at opnå disse mål, men de primære midler til at opnå målet er varmeplanlægning (udbredelse af fjernvarme) og vedvarende energi (opsætning af nye vindmøller). Tidshorisonten frem til 2020 er relativ kort, da realiseringen af de enkelte indsatser ofte tager en årrække. På flere områder er der tale om afhængighed af nationale tiltag eksempelvis i forhold til transportsektoren. Statslige beslutninger i forhold til udfasning af fossile brændstoffer (olie og naturgas) frem til 2035 har i også stor betydning i Vordingborg Kommune, hvor hovedparten af boligerne er opvarmet med olie og naturgas. Den statslige planlægning har således stor betydning lokalt Klimahandleplan (CO2-reduktion) Der arbejdes pt. efter klimahandleplanen for , hvor der stadig arbejdes med realiseringen af de planlagte handlinger. Hovedparten af handlingerne for er realiseret, hvorfor det er aktuelt at revidere handleplanen Øvrige sektorplaner Temaet klima indgår i række sektorplaner (blandt andet spildevandsplan, varmeforsyningsplan og vandforsyningsplan). Koordineringen i forhold til de overordnede strategier og handleplaner er væsentlig, da det ofte er gennem disse planer den egentlige realisering af indsatsen foregår. 3. Aftaler 3.1. Borgmesterpagten Borgmesterpagten er en aftale med EU ( om nedbringelse af CO2udledningen i kommunens geografiske område. Ved tiltrædelsen af borgmesterpagten i 2009 forpligtigede Vordingborg Kommune sig til at reducere CO2-udledningen med mindst 20% frem til Kommunen har med borgmesterpagten forpligtiget sig til at udarbejde en Klimahandleplan Action plan. Handleplan for blev indsendt i 2010 og godkendt af EU i sommeren Endvidere skal der indberettes CO2-regnskaber hvert andet år. Ud over registrering af handleplaner og CO2-regnskaber skal kommunen arrangere energidage for borgerne og orientere lokale medier om realiseringen af kommunen mål. Dette arbejde varetages blandt andet i samarbejde med øvrige kommuner og regionen DN s Klimakommuner DN s klimaaftale er en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om nedbringelse af CO2-udledningen i kommunen som virksomhed. Ved tiltrædelse af aftalen i 2008 forpligtigede Vordingborg Kommune sig til at reducere CO2-udledningen med 2% om året frem til

5 Kommunen har med aftalen forpligtiget sig til årligt at opgøre sin CO2-udledning. Opgørelsen rummer CO2-udledning relateret til varme og el-forbrug i kommunale bygninger, gadebelysning og kommunens kørsel. 4. Samarbejder 4.1. Regionalt Klimanetværk Det regionale klimanetværk koordineres af Region Sjælland og har fokus på koordinering af klimaindsatsen på tværs af regionens kommuner. Der varetages blandt andet koordinering af energigade (del af borgmesterpagten). Netværket bidrager i øvrigt med inspiration til den samlede klimaindsats Bioenergi Sjælland Projektet er et udviklingsprojekt under EU s regionalfond, og er et samarbejde mellem 13 kommuner og 7 organisationer. Projektet ledes af Energiklyngecenter Sjælland. Projektet har fokus på hvordan bioenergiressourcerne i Region Sjælland udnyttes bedst muligt. Resultatet er 18 konkrete cases, der skal stå klar medio De 18 cases er fordelt på forskellige typer af anlæg tilpasset lokale geografiske ressourcer og vilkår. Målet med eksemplerne er at gøre det mindre vanskeligt og tidskrævende at forberede nye bioenergianlæg i Region Sjælland REEEZ REEEZ-programmet (Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand) et er EUprojekt, som har til formål at øge energieffektiviteten i og brugen af vedvarende energianlæg i offentlige bygninger i regionen. I projektet deltager Regionen og 12 kommuner. Programmet løber fra den 1. marts 2012 til den 28. februar Det samlede budget er på 465 mio. kr., som investeres i energieffektiviserende investeringer i kommunale og regionale bygninger, fx sygehuse, skoler, institutioner og administrationsbygninger, samt vedvarende energiløsninger. Hovedparten af budgettet vil blive finansieret af lån, der vil blive betalt tilbage via de sparede energiudgifter STEPS Projektet er et udviklingsprojekt støttet af Energistyrelsen, og er et samarbejde mellem alle 17 kommuner i Region Sjælland, 19 affalds- og varmeselskaber (herunder Stege Fjernvarme og Vordingborg Forsyning), Region Sjælland, RUC og DTU. Der fokuseres på strategisk energiplanlægning i Region Sjælland. Målet med projektet er at udvikle 17 strategiske energiplaner, der kan ligge til grund for politiske beslutninger og prioriteringer. For at nå målet vil Energiklyngecenter Sjælland lede et stramt 18 måneders forløb (januar 2014 juni 2015) for beslutningstagere på tværs af kommuner og selskaber. 5

6 5. Status for indsatsen 5.1. Klimatilpasning Behovet for klimatilpasningsprojekter må forventes at blive mere og mere synligt efterhånden som problemerne med regnvand og havvand tager til. Der arbejdes pt. med projekter til regnvand ved Masnedsund, Ulvshale (begge projekter er nedbørsrelaterede), Ore (havvand) og en helhedsplan for klimatilpasning af vandløbsoplandet Tubæk Å er godt på vej CO2 i kommunen (Borgmesterpagten) Der vil fremadrettet skulle indsendes CO2-regnskab hvert andet år, og evt. ændringer af strategi og handleplan skal også indberettes. Regnskabet for 2013 vil skulle udarbejdes medio COWI har udarbejdet de tidligere CO2-regnskaber, og det forventes at de også fremadrettet udarbejder Vordingborg Kommunes klimaregnskab. Der er indberettet regnskab for 2008, som fungerer som udgangspunktet for de 20% reduktion. Der er indsendt CO2-regnskab for 2011, som afventer godkendelse. I forhold til COWI s opgørelse indgår alle parametre ikke i Borgmesterpagten, hvorfor kortlægningen af CO2-emissionen kunne målrettes mod Borgmesterpagten, således at der ikke udarbejdes CO2-kortlægninger i et større omfang end nødvendigt Kommunen som virksomhed (DN s Klimakommune) Gennem de årlige indberetninger monitoreres kommunens forbrug på flere områder (kørsel, el, varme og gadebelysning). Udviklingen i forbruget på de 5 år har været meget svingende, og registreringerne har været berørt af ændrede metoder i forhold til registrering af forbruget, hvor specielt CO2udledningen fra kørsel (skolekørsel, handicapkørsel o.lign.) har voldt problemer. Af forbruget kan aflæses at indsatsen i forhold til mindskelse af varmeforbruget i de kommunale bygninger de seneste år er meget synligt. Selve CO2-regnskabet kan jf. aftalen udføres på 2 måder, enten med faste CO2-emissioner pr. kwh eller udregning på baggrund af den faktiske CO2-emission det enkelte år. Indtil videre er der anvendt den første metode ved Vordingborg Kommunes opgørelse, hvilket dog giver et meget skævt billede af CO2-emissionen, da vedvarende energi udgør en stadig større andel af energien i det danske el-net. Med den anvendte metode er der stort set ikke forskel op opvarmning med oliefyr og varmepumper, så der opnås ikke synlig CO2-reduktion ved flere af de tiltag, der er foretaget i kommunen. Metoden ændres således ved opgørelse for 2013, hvorfor CO2emissionen fra kommunen vil blive væsentlig lavere end ved de tidligere opgørelser. 6

7 6. Handlinger Klimatilpasning Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO2-reduktion er forelagt til endelig vedtagelse i april Kommuneplantillæggets trusselsbillede i forhold til 2050 vil herefter skulle indarbejdes ved fremtidige revisioner af handleplaner for klimatilpasning, og anvendes i den overordnede fysiske planlægning ved udvikling af nye områder og ændringer i eksisterende byområder. Analyserne af vandløbsoplandet Tubæk-Å skal gerne føre til en prioritering af de indsatser, der skal foretages i dette vandløbsopland. En klimasikring af Tubæk-Å systemet skulle gerne klimasikre Præstø by i forhold øgede nedbørsmængder, mens byen i fremtiden fortsat må forventes at være truet i forhold til stigende havvandstand. Da alle indsatser i den tidligere handleplan for klimatilpasning endnu ikke er realiseret, og der i planen er opstiller mål for anbefales Handleplanen for klimatilpasning først revideret i Borgmesterpagten Der bliver behov for revision af Klimastrategi (CO2-reduktion) med udgangspunkt i de seneste 5 års udvikling. Revisionen bør afspejle de politiske prioriteringer eksempelvis i forhold til vindmøller, som i den tidligere version var det bærende element i forhold til at nå de opsatte klimamål. Vindmølleprojektet ved Kostervig forventes forelagt medio 2014, hvorefter strategien vil kunne revideres Klimakommune Kommunens klimaregnskab har hidtil været et internt regnskab, som er indberettet til DN. Der er nu foretaget registreringer for , hvorved der er opnået erfaringer i forhold til udregningsmetoder og dataindsamling. På baggrund af de tidligere registreringen bør regnskabet justeres, så der kun foretages opgørelse på de områder, som der kan forventes en løbende og sammenlignelig monitorering af: - Varme- og elforbrug i kommunale bygninger Gadebelysning Administrationens kørsel i kommunens og egne biler Ændring af opgørelsesmetoden i forhold til beregning af CO2-emissioinen indarbejdes, så omlægning fra olie til el giver en reduktion, og den reelle CO2-udledning det pågældende år vises. CO2-regnskabet er modent til en årlig synliggørelse af kommunens indsats, hvilket gerne skulle være en positiv fortælling om nedbringelse af det kommunale forbrug. Synliggørelsen kan evt. suppleres med information om de investeringer, der er foretaget, som inspiration til andre virksomheder og private. 7