Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet"

Transkript

1 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet Ministeriet for Børn og Undervisning 2012

2 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

3 Titel: Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet Noter: Publikationen findes kun i elektronisk udgave Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Institution: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning Artikelredaktør: Ministeriet for Børn og Undervisning, Afdelingen for Børn og Grundskole, Kontor for Børn og Folkeskole Serieredaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kommunikationssekretariatet Andre bidragydere: Ole Schwander (grafisk tilrettelægning, forside), Colourbox (fotos), Jakob Dall (fotos), Phoenix Design Aid A/S (web) Emneord: danskundervisning, danske børn i udlandet, folkeskolen, Fælles Mål Resumé: Publikationen giver råd og vejledning om, hvordan danske forældre bosat i udlandet kan arbejde med at bevare og videreudvikle deres børns danske sprog under udlandsophold Sprog: Dansk URL: Den elektronisk udgaves ISBN: Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK Bestillingsnummer: Publikationen findes kun i elektronisk format Version: 1.0 Versionsdato: Publikationsstandard nummer: 2,0 Formater: html, pdf, jpg Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Ministeriet for Børn og Undervisning, telefon eller

4 Indhold 1. Indledning 5 2. Med danske børn i udlandet 6 Når I flytter ud 6 Skolevalg i udlandet 6 Hvis I skal ud i få eller mange år 6 Når I kommer hjem 8 3. Mål for folkeskolens undervisning i dansk 9 Fagformål 9 Centrale kundskabs- og færdighedsområder 9 4. Mål og rammer for hjemmeundervisning i dansk Hvad kan man undervise i? 12 Børnehaveklassen 12 Ord- og begrebsudvikling 12 Fortælling og oplæsning 12 Dialogisk oplæsning 12 Det skrevne sprog 12 Tidlig læsning klassetrin klassetrin klassetrin 15 Generelle emner, som bør tages op i hjemmeundervisningen Valg af undervisningsmaterialer 17 Centre for Undervisningsmidler (CFU) 17 EMU Danmarks undervisningsportal 17 Biblioteket 17 Center for børnelitteratur 17 Skolen 17 Ministeriet for Børn og Undervisning Fjernundervisning 18 Førskolestimulering 18 Fjernundervisning 18 Den Danske Sommerskole Vejledning og valg af ungdomsuddannelse 20 Vejledning 20 Erhvervsuddannelserne 20 De gymnasiale uddannelser 20 Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb 20

5 1. Indledning Der er en voksende mobilitet inden for en lang række arbejdsområder, og mange danskere arbejder i internationale firmaer og organisationer. Der er derfor en del danske børn i den undervisningspligtige alder, som flytter til udlandet med deres forældre og forlader den danske folkeskole. Ophold i udlandet kan udvide et barns horisont og kompetencer. De danske børn kan for eksempel have stor fordel af at kende et andet lands kultur indefra. De kan udnytte, at de behersker et andet sprog ved siden af det danske, måske i det videre uddannelsesforløb, måske på længere sigt i deres arbejdsliv. Der er kun få steder i udlandet, hvor det er muligt at give et skoletilbud med undervisning i dansk. De fleste danske børn bosat i udlandet får som følge heraf ikke undervisning i dansk som en del af deres skolegang. Længere ophold kan derfor betyde, at barnets danske sprog svækkes. Det kan betyde, at barnet kan have svært ved at komme tilbage og påbegynde en uddannelse. Undervisning i dansk klæder barnet eller den unge på til at kunne komme hjem til Danmark og fortsætte sin skolegang eller gå i gang med en uddannelse. Danskundervisningen kan også styrke barnets følelse af at være dansk. Selv om der tales dansk i hjemmet, er det vigtigt, at det suppleres med konkret danskundervisning både mundtligt og skriftligt som sikrer, at barnet får videreudviklet og nuanceret det danske sprog. Denne publikation har derfor til formål at give forældrene råd og vejledning om, hvordan man bevidst arbejder med at bevare og videreudvikle børnenes danske sprog med henblik på at lette overgangen, når familien vender tilbage til Danmark, og børnene igen skal ind i folkeskolen, påbegynde en ungdomsuddannelse eller i gang med en videregående uddannelse. Målgruppen for publikationen er forældre, der sætter deres børn i en skole i udlandet, men som ønsker at supplere denne undervisning med faget dansk, og forældre, som selv påtager sig at undervise deres børn i udlandet. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 5

6 2. Med danske børn i udlandet I Danmark har vi undervisningspligt, men den gælder kun for børn, der bor eller opholder sig i Danmark. Hvis man som forældre vælger at tage ophold i udlandet med sine børn, gælder det pågældende lands lokale regler om skole-/undervisningspligt. For at hjælpe forældre, som ønsker at støtte deres barns undervisning i det danske sprog under opholdet i udlandet, yder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til foreningen Danes Worldwide, der blandt andet tilbyder fjernundervisning for børn i udlandet. Foreningen og dens aktiviteter er beskrevet nærmere i kapitel 7. Den danske stat yder herudover ikke direkte økonomisk støtte, mens børnene bor i udlandet. Når I flytter ud Inden afrejsen til udlandet er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder der er for undervisning af børn i den skolepligtige alder i det land, man rejser til. Uanset hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig, er der nogle punkter, man bør være opmærksom på inden afrejsen. Skolevalg i udlandet Forældre har som regel flere muligheder at vælge imellem under et kortere eller længere ophold i udlandet. Børnene kan for eksempel blive undervist: i en offentlig skole i det pågældende land i en privat skole i det pågældende land i en privat dansk skole i det pågældende land i en kostskole i Danmark hjemme hos forældrene hvilket kan være den eneste udvej for de familier, der bor isoleret. Der er få danske skoler eller skoleafdelinger uden for landets grænser. Hovedparten af de danske forældre, der opholder sig i længere tid i udlandet, gør brug af opholdslandets skoler. Der vælges af sproglige grunde ofte en international, engelsksproget skole. Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke oversigter over andre landes skoler, hverken offentlige eller private. Det anbefales at tage kontakt til det pågældende lands undervisningsministerium eller den danske ambassade for at få et overblik over mulighederne. På Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside findes link til de fleste landes undervisningsministerier: Undervisningsministerier-i-andre-lande Danmark er medlem af fællesskabet om Europaskolerne. Skolerne skal først og fremmest tilgodese børn af EUansatte, men alle kan søge om optagelse på skolerne. På Europaskolerne i Bruxelles og Luxembourg er der oprettet danske afdelinger med danske lærere. Her undervises de danske børn efter en læseplan for faget dansk, som ligger tæt op ad de faglige mål og indholdsbeskrivelser, der er gældende i den danske folkeskole. Læseplanerne for de andre fag er fælles for alle lande. Der findes også Europaskoler i Mol (Belgien), Bergen (Holland), Alicante (Spanien), Varese (Italien), Culham (England) og i Frankfurt, München og Karlsruhe (Tyskland). Der findes p.t. ingen danske afdelinger på disse skoler. Der findes danske kostskoler, som er specielt beregnede for danske børn, som kommer hjem fra længere ophold i udlandet, men disse skoler har kun få hundrede elever i alt. Der er i Danmark kun i begrænset omfang tradition for undervisning på kostskoler. Denne publikation har hovedsageligt interesse for forældre, som sætter deres børn i en skole i opholdslandet, og som ønsker at supplere denne undervisning med faget dansk, og for de forældre, som selv påtager sig at undervise deres børn. Hvis I skal ud i få eller mange år Skolegang i udlandet medfører en række overvejelser, man som forældre må gøre sig. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke udfordringer et ophold i udlandet medfører for barnet. Samtidig skal man inden afrejse gøre sig klart, hvilke krav der stilles til barnet om kendskab til det danske sprog og danske forhold, når man vender hjem til Danmark. Gør man som forældre det, øger man barnets og den unges muligheder for at få stort udbytte af opholdet i udlandet. 6 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

7 De overvejelser, man som forældre bør gøre sig, afhænger af, hvor længe man forventer at opholde sig i udlandet. Ved få års ophold i udlandet er målsætningen for forældrene ofte, at barnet kan vende tilbage til sin tidligere skole og fortsætte i samme klasse med de gamle kammerater og lærere, uden at udlandsopholdet opfattes som en afbrydelse i det, som hjemme blev betragtet som en normal skolegang. Det er der ofte ingen problemer i. Her er det vigtigt, at man som forældre inden udrejse følger op på, hvilken undervisning der er planlagt på skolen under udlandsopholdet, så man kan sørge for den bedst mulige kontinuitet i skolegangen for barnet. I Danmark er der ikke noget lovkrav om, at lærerne skal udarbejde årsplaner for undervisningen, men på langt de fleste skoler gør man brug af årsplaner som planlægningsværktøj. Som forældre kan man tale med sit barns lærere om at få kopi af disse årsplaner. Man vil også kunne bruge sit barns elevplan. I elevplanen skal lærerne opstille læringsmål for den kommende periode, og man vil samtidig kunne indgå aftaler om, hvordan man som forældre kan medvirke til at nå de opstillede mål. Det er en god idé at holde kontakten til klassen. Det hjælper barnet med at følge med i, hvad klassekammeraterne oplever, og fortsat være en del af klassefællesskabet. Kontakt med klassen kan føre til gensidig inspiration. For mange klasser kan det være et frisk pust at modtage breve fra et fremmed land, og læreren kan tage udgangspunkt i den viden og de erfaringer, det pågældende barn kommer med, i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ved mange års ophold i udlandet er det vigtigt at bevare og videreudvikle barnets danske tale- og skriftsprog, så den unge ved hjemkomsten kan få en uddannelse og senere et arbejde i Danmark. Det er ikke vigtigt at lære bestemte ting på bestemte tidspunkter, men den unge skal ved afslutningen af grundskolen (0. til 9. klasse) være i besiddelse af de grundlæggende kompetencer, som der er krav om for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Ved læsning af slut- og trinmålene for de enkelte fag i folkeskolen kan man som forældre få et overblik over de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal lede frem Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 7

8 mod, at eleverne har tilegnet sig. Man finder slut- og trinmålene i Fælles Mål 2009 for hvert fag på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: Folkeskolen/Faelles-Maal I den forbindelse er det vigtigt, at den unge, ud over kendskab til det danske sprog, også opnår en generel viden om danske samfundsmæssige og kulturelle forhold. Især skal den unge kende til og respektere samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier, herunder hovedtrækkene i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark. I slutmålene for samfundsfag og kristendomskundskab efter 9. klassetrin står beskrevet, hvad der i øvrigt forventes, at den unge kender til vedrørende det danske samfunds kulturelle værdigrundlag. Når I kommer hjem Når et barn i den undervisningspligtige alder vender tilbage til Danmark, indplaceres barnet på et klassetrin i skolen efter en konkret vurdering. Vurderingen tager overvejende udgangspunkt i barnets alder. Hvis det vurderes, at barnet har behov for støtte, kan der i fornødent omfang suppleres med undervisning eller anden faglig støtte. Skolegangen for undervisningspligtige børn bør påbegyndes snarest muligt efter hjemkomst. Der kan dog være årsager til, at der er en overgangsperiode efter hjemkomsten, hvor barnet vanskeligt kan påbegynde skolegangen. Det kan for eksempel være, hvis der er manglende afklaring af, hvor familien skal bo. I givet tilfælde kan barnet undervises i hjemmet eller eventuelt midlertidigt indskrives i den lokale folkeskole. Kravene til undervisning i hjemmet findes i bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler mv., kapitel 8. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= Den sproglige forståelse kan være svær at indhente med det samme efter bare nogle års udlandsophold, og det er vigtigt, at barnet ikke føler, at overgangen er for brat. Tidligere udsendte har givet udtryk for, at det er af stor betydning for barnet, at man ikke forcerer aktiviteterne den første tid i Danmark. Erfaringer viser, at det ikke har negativ betydning, at barnet aldersmæssigt taber et år i skolen. Unge, som vender hjem efter at have afsluttet grundskolen i et fremmed land, og som ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse i Danmark, vil ofte være et år yngre end de herboende elever, som påbegynder en ungdomsuddannelse. Det kan derfor være en overvejelse værd, om det er hensigtsmæssigt, at barnet tager et ekstra år i folkeskolens 9. eller 10. klasse, før det begynder i en ungdomsuddannelse. Et sådant år giver mulighed for en rolig akklimatisering til danske forhold og for at samle sproglige nuancer op, og det kan lette overgangen socialt, at den unge er sammen med jævnaldrende kammerater. 8 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

9 3. Mål for folkeskolens undervisning i dansk I Danmark er der fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod. De nationale mål er beskrevet i Fælles Mål 2009-faghæfterne, der indeholder alle centralt udarbejdede bindende og vejledende tekster for hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner. Faghæfterne kan findes på den særlige Fælles Målhjemmeside: De nationale mål i faget dansk er beskrevet i faghæfte 1. Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse). I Fælles Mål 2009 for dansk findes der følgende faglige tekster: Fagformål Slutmål (centrale kundskabs- og færdighedsområder) efter 9. og 10. klassetrin Trinmål efter 2., 4., 6. og 9. klassetrin Læseplan inddelt i forløb for 1.-2., 3.-4., 5.-6., og 10. klassetrin Undervisningsvejledning. Fagformål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Fagformålet er altså udtryk for det overordnede mål for undervisningen i faget dansk. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De centrale kundskabs- og færdighedsområder er beskrevet under følgende hovedoverskrifter: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation. Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå at udtrykke sig sikkert og varieret og eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. Slutmålene er udtryk for de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig inden for det talte sprog og det skrevne sprog samt sprog, litteratur og kommunikation efter 9. klasse. Trinmålene er udtryk for de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig efter henholdsvis 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse. I 9. klasse er der altså både trinmål og de overordnede slutmål som afslutning på hele forløbet. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 9

10 Med udgangspunkt i trin- og slutmål opstiller man læringsmål for den enkelte elev, det vil sige konkrete mål for, hvad den enkelte elev forventes at opnå inden for en given periode. Undervisningsvejledningen giver en mængde ideer til, hvordan man kan gribe undervisningen an. I forhold til læseforståelsesstrategier forklarer vejledningen for eksempel: I læseplanen er der en angivelse af de aktiviteter, som eleverne skal arbejde med, og der er også en angivelse af, hvilke materialer der kan inddrages. Læseforståelsesstrategier kan læres. Strategierne kan inddeles i fire hovedstrategier: Efter klassetrin skal eleverne for eksempel arbejde med at bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold (aktivitet). Og undervisningen skal især omfatte nyere og ældre børnelitteratur, for eksempel billedbøger, historier, eventyr, sagn og myter, sange og salmer, rim og remser (materialer). 10 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet hukommelsesstrategier organiseringsstrategier elaboreringsstrategier overvågningsstrategier. Strategierne uddybes og forklares i undervisningsvejledningen (side 38-40).

11 4. Mål og rammer for hjemmeundervisning i dansk Langt de fleste af de forældre, der skal til at hjemmeundervise deres børn i et fremmed land, har aldrig prøvet at undervise før. Det kan være til stor nytte og inspiration, hvis man kan få lov til at overvære undervisningen og eventuelt hjælpe til i barnets klasse i en periode før afrejsen. Man kan på den måde få indblik i nogle af de metoder, man anvender i danskundervisningen i dag. Det er oplagt at lave aftaler med familie og venner samt barnets bedste legekammerater om at holde løbende kontakt. Går barnet i forvejen i skole, vil en forbindelse til den gamle klasse og lærer også kunne blive til stor gavn og fornøjelse. Man kan i den forbindelse med fordel gøre brug af muligheden for at sende s, chatte og tale sammen (for eksempel via Skype) og udveksle billeder, film og video over internettet. Hvis familien holder ferie i Danmark, og ferien ligger på et tidspunkt, hvor den danske skole ikke holder fri, kan barnet både sprogligt og socialt have stort udbytte af at besøge klassen og eventuelt følge undervisningen i en periode. Målet med hjemmeundervisningen i dansk under et udlandsophold må være, at børnene gennem arbejdet med sproget får viden, færdigheder og oplevelser, som ikke alene sætter dem i stand til at fungere i deres nuværende situation, men som også giver dem et grundlag for at komme hjem og fungere i det danske samfund igen. For danske børn i udlandet kan arbejdet med at nå dette mål for hjemmeundervisning i dansk støttes på mange forskellige måder, blandt andet ved at man benytter sig af det omgivende miljø. Når man skal undervise sine egne børn, får man en enestående chance for udefra at opleve og betragte den kulturbaggrund, man selv er en del af, og som det danske samfund bygger på. Man får endda muligheden for at sætte den i forhold til alt det fremmede, man samtidig møder. Som underviser af børn, der er taget ud af deres hjemlige danske skolesammenhæng, må man først og fremmest prøve at finde ud af, hvilke interesser og forudsætninger det enkelte barn har. Ud fra dette kan man lægge Når man skal undervise sine egne børn, får man en enestående chance for udefra at opleve og betragte den kulturbaggrund, man selv er en del af, og som det danske samfund bygger på. strategien for, hvilke områder det vil være naturligt først og fremmest at beskæftige sig med i undervisningen. Når undervisningen skal tilrettelægges, må man gøre sig klart, hvor megen tid det vil være realistisk at afsætte til det systematiske arbejde med dansk. I den danske folkeskole har næsten alle børn mindst seks timer om ugen i selve faget. Men derudover anvendes dansk jo i mange andre sammenhænge i andre fag. I udlandet vil det nok være rimeligt at bruge en times tid daglig på den egentlige danskundervisning. Men også forældre, som selv har en læreruddannelse, har måttet erkende, at det kan være vanskeligt at overholde den daglige dansktime, når mange nye og anderledes gøremål trænger sig på i dagligdagen. Også forældrene må jo vænne sig til nye omgivelser og en ny arbejdssituation, og det kan derfor være vanskeligt i begyndelsen at have overskud til også at være en mere systematisk underviser. Alligevel må det anbefales, at forældrene lige fra begyndelsen af udlandsopholdet afsætter en fast tid på dagen til hjemmeundervisningen og gør alt for at overholde den tidsplan, de har sat. Det vil hjælpe både børnene og forældrene selv til at kunne skelne imellem, hvornår en situation er skole, og hvornår den er for eksempel hjem og hygge. I det følgende foreslås et indhold for hjemmeundervisningen, som både vil være overkommeligt for underviseren, og som vil kunne motivere barnet til at arbejde med det danske. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 11

12 5. Hvad kan man undervise i? Børnehaveklassen Undervisningen i dansk sprog i børnehaveklassen omfatter det talte sprog og det skrevne sprog. De fleste 5-6-årige børn, der begynder i børnehaveklassen, har allerede et velfungerende talesprog. Også skriftsproget har de fleste børn erfaringer med, dels fra oplæsning af de voksne, dels fra egne eksperimenter med at skrive og læse. Ord- og begrebsudvikling Der er betydelige forskelle i antallet af ord, som de 5-6-årige børn forstår og anvender. Et velfungerende ordforråd har betydning for børnenes sproglige, herunder også deres skriftsproglige, og faglige udvikling. Derfor har børnene brug for en varieret adgang til ord og erfaringer med, hvordan ord bruges, og hvad de betyder. Både gennem førstehåndserfaringer, hvor børnene støttes i at kunne fortælle og sætte ord på det, de ser, oplever og tænker, og ved, at de hører og selv anvender ordene i forbindelse med mundtlige og skriftlige tekster. Når nye og ukendte ord sættes ind i kendte sammenhænge og knyttes til erfaring og tidligere indhentet viden, bliver børnenes ordforråd udvidet. Ord huskes lettere, når de associeres med et bredt register af betydninger. Børnene skal desuden have anledning til at tale om sprog, undre sig over og eksperimentere med sproget. Herved udvikles både ordforråd, sprogbrug og sproglig bevidsthed. Er barnet tosproget, kan denne bevidsthed udbygges ved at tale om forskelle og ligheder mellem sprogene. Fortælling og oplæsning Der tages udgangspunkt i emner og temaer, som optager børnene, og som stimulerer deres lyst og glæde ved at lytte opmærksomt. Oplæsning og fortælling skal fremme børnenes engagement, nysgerrighed, undren, meddigtning og spørgelyst, og børnene skal selv have mulighed for at fortælle, fabulere og genfortælle med anvendelse af forskellige udtryksformer, for eksempel sprog, gestik, mimik, drama og brug af billeder og tegn. Ved oplæsning skal børnene have mulighed for at veksle mellem at lytte og kigge med. Herved stifter de bekendtskab med skriftens karakteristika og får viden om, at det er skriften i bogen, der bærer budskabet. Dialogisk oplæsning Dialogisk oplæsning er en måde at læse med børn på, hvor den voksne inddrager barnet som medlæser i teksten. Ved at involvere barnet aktivt i oplæsningen af billedbøger kan barnet være aktiv medfortæller af bogen, og gennem åbne og uddybende spørgsmål kan den voksne opmuntre barnet til at bruge sproget og udfordre det til at fortælle mere. Det skrevne sprog Forskning har vist, at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden. Gennem tidlig skrivning leger barnet med skriftlige symboler, som det bruger til at udtrykke ord og meninger. Når barnet opfordres til at skrive huskelister, ønskesedler, opskrifter, breve, invitationer, historier m.m., som det selv efterfølgende tolker og læser, udvikler det efterhånden et funktionelt bogstavkendskab. Tidlig læsning Børnene tilskyndes lige fra begyndelsen af børnehaveklassen til at lege sig ind i rollen som læser ved at eksperimentere med at læse for sig selv eller andre såkaldt legelæsning. På denne måde kan de læse bøger, de kender godt for eksempel fordi de har hørt dem utallige gange og kan huske dem udenad og de fortæller bogens indhold med egne ord. På det efterfølgende læsetrin læser barnet kendte ordbilleder, for eksempel LEGO, TOYS R US, IKEA, deres eget navn og andre vigtige personers navne. Herved hjælpes børnene til at forstå, at skrift har betydning. På det næste læseudviklingstrin det alfabetiske forstår barnet koblingen mellem bogstavets navn og lyd. I begyndelsen vil den alfabetiske læsning ofte have præg af gætteleg, og barnet gætter sig til større eller mindre dele af ordet. Der er på dansk udgivet mange små, meget letlæste bøger, skrevet i et enkelt sprog med mange gentagelser og gode illustrationer, der støtter læsningen. På dette trin i den skriftsproglige udvikling er det vigtigt, at de bøger, børnene får, er overkommelige og giver en god læseoplevelse. 12 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

13 1.-2. klassetrin Udgangspunktet for undervisningen bør være et dansksystem med en udførlig lærervejledning, som man som forældre kan støtte sig kraftigt til. Har barnet ikke gået i skole i forvejen, vil det være mest hensigtsmæssigt at købe et dansksystem, som er bygget op over få grundbøger, så undervisningen kan blive overkommelig og systematisk overskuelig. Hvis barnet allerede gik i skole før udrejsen, vil det være praktisk at benytte det samme system, som blev brugt i skolen. Kendskabet til opbygningen, herunder persongalleri og miljø, og eventuelle ekstra materialer, som knytter sig til grundbøgerne, vil være en god hjælp i arbejdet. Man skal være opmærksom på, at ikke alt stof i det pågældende materiale er lige vigtigt, og at de fleste systemer byder på en overflod af forskelligartede arbejdsopgaver, så man må vælge ud blandt dem og ikke kræve, at barnet slavisk arbejder med alt i de pågældende bøger. Det vigtigste er, at barnet i disse år får lært at læse og skrive dansk i et harmonisk samspil. Ud over den undervisning, som dansksystemet lægger op til, kan man støtte denne proces på flere forskellige måder. Man kan for eksempel arbejde på at gøre barnet bevidst om sprogets forskellige lyde ved at vælge et bogstav ud og finde ting i de nære omgivelser, der begynder med dette bestemte bogstav. Man kan øve rim og remser, Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 13

14 som barnet lærer udenad og måske selv digter videre på. Mange klassiske lege, som forældre kender fra deres egen skoletid, kan virke sprogstimulerende. Det gælder for eksempel rimlege, tepotteleg, skibet er ladet med... og andre børnelege. Her er god inspiration at hente i bøger om sådanne lege. Desuden er det yderst vigtigt, at man læser meget op, så barnet hører sproget brugt i forskellige sammenhænge ud over det almindelige talesprog, som ofte inden for familien kan være indforstået og måske mindre varieret og korrekt. Det, man læser op for barnet, skal være beregnet til alderstrinnet, ellers går interessen hurtigt fløjten. Eventyr, fabler og sagn kan bidrage til den sproglige opmærksomhed og videre snak, samtidig med at de giver barnet oplevelser og sætter fantasien i sving. Det er særdeles vigtigt, at man bruger tid på at tale sammen om det, man har læst. Dels hjælper det med til, at barnet har forstået det læste også ned i de enkelte ord eller udtryk dels får barnet god sproglig træning ved at gøre rede for sin oplevelse og forståelse. Allervigtigst for læseindlæringen er det naturligvis, at man hele tiden kan byde på læsestof, som lige passer til barnets udviklingstrin, så det får tilstrækkelig træning i at læse. Kun ved en solid træning udvikles en solid læsefærdighed. Der findes i dag en mængde forskellige læse let-serier på markedet. Mange af bøgerne har tilhørende lydbog, som kan benyttes ved læseindlæringen. At bruge lydbogen sammen med bogen er ikke snyd, men kan hjælpe barnet på vej i læsningen. Det samme kan lette tegneserier, hvor billederne støtter det skrevne sprog. Mange tegneserier er opbygget i enkle og overskuelige sætninger, og de kan derfor være en af genvejene til at komme i gang med læsningen. Det var tidligere en udbredt opfattelse, at børn først skulle kunne tale, så kunne de lære at læse, og først derefter kunne de så begynde at skrive. I dag ved man, at det er vigtigt, at processerne følges ad og støtter hinanden. Selv om barnet naturligvis ikke kan skrive korrekt fra starten, bør det opmuntres til at skrive historier, som det tegner til; eller det kan skrive historier til billeder, som virker inspirerende. Barnet kan benytte det, der kaldes børnestavning. boernestavning.html Barnet kan derefter fortælle den voksne, hvad det har skrevet. Det vil medvirke til at give barnet forståelse for, at de enkelte ord består af bogstaver, som igen hver for sig har en lyd. De første skriftlige forsøg støtter på denne måde læseindlæringen. Computeren er et meget nyttigt hjælpemiddel allerede fra starten. Her kan barnet for eksempel hen ad vejen opbygge sin egen lille ordbog. Og det kan udfolde sig skriftligt ved hjælp af yderst simple tekstbehandlingsprogrammer. En computer giver netop muligheden for, at den voksne kan snakke med barnet, mens det er i gang med arbejdet, og sammen kan de se og lytte sig frem til forbedringer i det skrevne. Det er lysten, der driver værket, og ofte vil det være ansporende for barnet, at det, som kommer ud af undervisningen, kan bruges til noget. At skrive små breve med tilhørende tegninger til familie og legekammerater hjemme vil være motiverende i sig selv. Og har barnet tilknytning til en klasse, vil det være oplagt at kommunikere med den. I langt de fleste tilfælde vil både lærer og elever være glade for denne kontakt klassetrin Når barnet har brudt læsekoden, det vil sige begynder at kunne læse, er det vigtigt, at man sørger for rigeligt materiale og for, at barnet træner sin læsning. Selve læsebogssystemet byder selvfølgelig hele tiden på nye udfordringer, men det er også vigtigt, at man sørger for større variation i materialer, og at sværhedsgraden hele tiden er passende. Foruden de skønlitterære bøger bør barnet have mulighed for at læse lette fagbøger, for eksempel tegneserier og børnesider fra dag- og ugeblade. Selv om barnet nu selv kan læse, må man ikke stoppe oplæsningen. Hvis den voksne vælger oplæsningsbøgerne med omhu, kan barnet møde store oplevelser her. I denne sammenhæng kan der virkelig arbejdes 14 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

15 kan samtidig danne udgangspunkt for forskellige undervisningssituationer, hvor også stavning, grammatik og tegnsætning indgår. Den personlige ordbog kan stadig udbygges. Det er imidlertid vigtigt, at barnet samtidig har en almindelig ordbog (i papirudgave, elektronisk eller online) til rådighed og gradvis vænner sig til at bruge den. Ordbøger kan fås i mange forskellige udgaver og sværhedsgrader, så arbejdet hele tiden kan baseres på, at barnet kan overskue omfanget og magter det læsetekniske. Ofte vil man kunne have glæde af en ordbog med ordforklaringer. I Retskrivningsordbogen, som udgives af Dansk Sprognævn, findes desuden vejledning om tegnsætning, som kan danne grundlag for arbejdet på dette område. Arbejdet med tegnsætning skal indgå i meningsfulde sammenhænge, så barnet forstår, hvorfor det er vigtigt at arbejde med layout, afsnitsinddeling og tegnsætning i en tekst. På Dansk Sprognævns hjemmeside findes en række nyttige links, herunder til retskrivningsordbogen på internettet, kommaregler med øvelser, staveøvelser mv.: klassetrin med at udvide barnets ordforråd og dets begrebsverden. Til oplæsningsbrug må bøgerne gerne ligge et niveau over det, barnet kan magte ved den selvstændige læsning. Men ved begge arbejdsformer er det vigtigt, at man tjekker, at barnet har forstået det læste. Og det er vigtigt, at barnet får en oplevelse både ved sin egen læsning og ved det, forældrene læser op. Det skriftlige arbejde bør tage sit udgangspunkt i barnets selvstændige skriftlige produkter, og det bygger derfor på barnets eget ordforråd. Man kan blandt andet arbejde med skriftlig fremstilling i form af små historier, dagbogsblade, breve til familie og kammerater i Danmark, nedskrivning af oplevelser i det fremmede, eventuelt også i tegneserieform m.m. Dette arbejde Skal man selv undervise sine børn, når de når en alder svarende til klassetrin i Danmark, kan man stadigvæk anvende et dansksystem som basis, men man bør være opmærksom på, at ungdoms- og voksenbøger bør spille en stadig større rolle. Ny og ældre voksenlitteratur, handlingsmættet og spændende, som appellerer til fantasien, kan nu med fordel indgå i undervisningen. Det er betydningsfuldt, at man stadigvæk taler om bøgerne, både om indholdet og om måden, de er skrevet på. Er man i tvivl om egnede bøger, vil man inden afrejsen kunne hente råd og vejledning. Se nærmere herom under Valg af undervisningsmaterialer. I det skriftlige arbejde gælder de samme retningslinjer, som er nævnt før. Når man diskuterer noget sprogligt og arbejder med grammatiske spørgsmål, kan man med stor fordel sætte det danske i relation til det eller de sprog, den unge i øvrigt beskæftiger sig med. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 15

16 Man bør tænke på, at danskundervisning også er indførelse i dansk dagligdag, som består af mange forskelligartede praktiske situationer. Det er derfor vigtigt, at den unges begrebsverden og ordforråd hele tiden udvikles i alle retninger. Samtale om kroppens funktioner, blandt andet om sygdomme, kræver for eksempel et specielt ordforråd, som barnet ikke automatisk har. Den unge må også kende det sprog, som omfatter forskellige elementer i det danske samfund, for eksempel de almindeligste danske erhverv, så man kan sammenligne med andre samfund. Danskundervisning er også at have øje for det sprog, som bruges i for eksempel brugsanvisninger, opskrifter af forskellig art samt annoncer og reklamer. I den forbindelse er det væsentligt, at den unge får mulighed for at følge med i, hvad der foregår hjemme, og hvad der rører sig i debatten lige nu. Derfor må man være opmærksom på ny litteratur og med mellemrum skaffe sig danske aviser og ungdomsblade, så man hele tiden kan holde sig ajour med det talte sprog i dagens Danmark. I denne periode kan arbejdet med retstavning, tegnsætning og grammatik eventuelt trænes mere isoleret, for eksempel med selvkontrollerende materiale. Et hjørne af danskundervisningen er håndskrivning. Det kan være en smagssag, om man foretrækker det ene skriftsystem frem for det andet, men vigtigt er det, at den unge udvikler en personlig håndskrift, som er letlæselig og funktionel. De gængse skrivesystemer lægger alle op til elevens selvstændige træning. Generelle emner, som bør tages op i hjemmeundervisningen Rejser man ud med større børn, som kan huske forholdene fra Danmark, er det forholdsvis nemt at holde deres begrebsverden ved lige og blot gradvis udvide den. Er børnene ganske små, når de forlader Danmark, er der imidlertid mange begreber, som de mangler helt, hvis man ikke selv gør en indsats for at udvikle dem. Bor man under helt anderledes klimatiske forhold end hjemme, må man lære mindre børn de begreber, som knytter sig til de vekslende årstider i Danmark. Mindre børn kan også have glæde af at sammenligne de madvarer, der bruges hjemme og ude, den forskellige plante- og dyreverden, forskellige boligformer, tøj og redskaber. På samme måde kan børnene have glæde af at blive introduceret til den begrebsverden og det ordforråd, der knytter sig til danske højtider og fester. Kommer man til en del af verden, hvor trafik og trafikforhold er meget forskellige fra de danske, vil det være helt naturligt at snakke med børnene om det. Og selvfølgelig er det ekstra vigtigt, hvis barnet i udlandet vokser op med meget lidt trafik, at man forbereder det omhyggeligt på, hvordan forholdene er i Danmark, inden man vender hjem. Til den undervisning kan man få tilsendt materiale fra Rådet for Sikker Trafik: Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledende læseplan for faget dansk Fælles Mål 2009 kan give yderligere ideer til, hvad man kan inddrage i hjemmeundervisningen: Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal Dansk 16 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

17 6. Valg af undervisningsmaterialer Centre for Undervisningsmidler (CFU) I alle dele af landet findes der enten en afdeling af Center for Undervisningsmidler eller et Pædagogisk Center. På centre for undervisningsmidler findes en komplet samling af de almindeligste undervisningsmidler, og man kan her få råd og vejledning: EMU Danmarks undervisningsportal EMU er en undervisningsportal på internettet med megen information om undervisning i Danmark. Den støtter anvendelsen og integrationen af it i undervisningen. EMU er udviklet og drives af UNI C og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning: På EMU finder man for eksempel Materialeplatformen, der rummer stort set alle danske undervisningsmaterialer til grundskolen og andre uddannelsesområder. Man kan også få overblik over de bedste undervisningsmaterialer på internettet og fagligt indhold med fokus på best practice, aktuelle temaer og de nyeste strømninger. På EMU finder man også elevuniverser, hvor eleverne selv kan arbejde med tekster af forskellig sværhedsgrad, undervisningsforløb, aktiviteter, opgaver mv. Disse universer er grupperet for elever i børnehaveklasse til 3. klasse, klasse og klasse. Som det sidste skal nævnes Træneren. På Træneren kan eleverne på egen hånd træne deres faglige færdigheder ved hjælp af øvelser og instruktionsvideoer af forskellig sværhedsgrad. Biblioteket Center for børnelitteratur På Center for Børnelitteraturs hjemmeside kan man finde nyttig viden om børnelitteratur, for eksempel under Formidling. Skolen Går ens barn allerede i skole før udrejsen, vil det være nærliggende at spørge barnets dansklærer til råds inden afrejsen, om der er særlige ting, man skal være opmærksom på især hvis man regner med, at barnet skal tilbage i samme klasse efter hjemkomsten. Skolen har hverken pædagogiske eller økonomiske forpligtelser over for børn eller forældre, der rejser til udlandet. Men man vil ofte kunne få oplyst, hvilke materialer der tænkes anvendt inden for den nærmeste fremtid, og det vil så være praktisk at købe eventuelle grundbøger med. Ministeriet for Børn og Undervisning Som tidligere nævnt gives der ikke økonomisk støtte til skolegang i udlandet eller til oprettelse af danske skoler eller skoleafdelinger. Ministeriet har to fagkonsulenter i dansk for folkeskolen, som kan være behjælpelige med råd og vejledning, og som kan medvirke til en planlægning i større træk. Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: Det lokale bibliotek kan være behjælpeligt med valg af egnede børnebøger både til elevens selvstændige læsning og til oplæsning. Man vil også her kunne få brochurer om bøger til forskellige emner, billedbøger, bøger til højtlæsning og ungdomsbøger. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 17

18 7. Fjernundervisning Danes Worldwide er en forening for danskere i et internationalt miljø. Foreningen har i mere end 30 år tilbudt danskundervisning til danske børn i udlandet. Læs mere på foreningens hjemmeside: Foreningen tilbyder blandt andet rådgivning om undervisningsspørgsmål både i forbindelse med udflytning, ved tilbagevenden til Danmark og i forbindelse med børnenes eventuelle optagelse på kostskole eller lignende. DANES Undervisning tilbyder undervisning i dansk sprog, samfund, historie og kultur fra 0. til 9. klasse tilbyder folkeskolens afgangsprøve i dansk efter 9. klasse i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. På undervisningsområdet har foreningen etableret tre forskellige tilbud til forældre, som ønsker at udbygge deres børns mundtlige og skriftlige danskkundskaber og deres kendskab til Danmark og dansk kultur. De tre undervisningstilbud omtales kort nedenfor. Førskolestimulering Sproget giver identitet og tilhørsforhold til et fællesskab og er medvirkende til, at barnet lærer at forstå sig selv og sine omgivelser. Jo tidligere barnet bliver sprogstimuleret, des lettere bliver overgangen til at lære at læse og skrive dansk senere hen. Sprogpakken Lær dansk med Signe er for de 3-4-årige, mens sprogpakken Lær dansk med Sofus er for de 5-årige. Begge pakker er fyldt med forskellige typer materialer og spil, som på en praktisk og simpel måde giver både teoretisk baggrund og gode ideer til, hvordan forældre kan styrke børnenes sprog gennem leg på stuegulvet, over madlavningen eller tandbørstningen, så det er hyggeligt for både børn og voksne. I pakkerne er der en sprogvurdering af barnet med mulighed for feedback fra talepædagog. Fjernundervisning Fjernundervisningen er undervisning i dansk fra 0. til 9. klasse. Undervisningen foregår på undervisningsportalen hvor eleverne kan se udsendelser, hente hjælp og støtte i arbejdet med dansk og arbejde med danskfaglige opgaver. Opgaverne bliver afleveret direkte til læreren, der giver personlig tilbagemelding og vejledning. Eleverne kan arbejde og se tilbagemeldinger, hvor end de befinder sig i verden. Undervisningen er bygget op om otte undervisningspakker, hvoraf to er evalueringer af elevernes læseudvikling og grammatiske udvikling. Evalueringerne er samme type som dem, der benyttes i den danske folkeskole. Danskundervisningen tilrettelægges ud fra Fælles Mål 2009, som også landets folkeskoler arbejder ud fra. DANES Undervisning udvikler i løbet af et skoleår selv undervisningsmateriale med et kulturelt eller aktuelt indhold, blandt andet seks undervisningsfilm af hver cirka 30 minutters varighed. Der har tidligere været vist: Bag om Tivoli, Den danske skov, Vikinger, Roskilde Dyrskue og Førstehjælp. Herudover er en del af undervisningen børne- og ungdomskulturelle programmer fra danske tv-kanaler. Det giver eleverne mulighed for at følge med i ungdomskulturen i Danmark. Undervisningen er fleksibel. Det giver eleverne mulighed for at arbejde mere eller mindre intensivt med opgaverne i løbet af året, eksempelvis afhængigt af arbejdspresset i den lokale skole. I de ældste klasser leder undervisningen hen mod folkeskolens afgangsprøve, derfor bliver eleverne også introduceret til danske romaner, stile og læse- og staveprøver, som er en del af undervisningen. Der er gode erfaringer med elever fra fjernundervisningen, som efter hjemkomst til Danmark er gået direkte ind i en almindelig folkeskoleklasse uden faglige vanskeligheder i dansk. 18 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

19 Den Danske Sommerskole Den Danske Sommerskole blev oprettet i 1981 for danske børn og unge i alderen 9 til og med 17 år bosat i udlandet. De tre sidste uger af juli kommer cirka 370 elever fra hele verden til Sommerskolen. Eleverne bliver inddelt på tre efterskoler efter alder. Undervisningen er niveauinddelt, så alle kan være med, uanset hvor meget dansk man kan på forhånd. Det er tre ugers intensiv sommerskole med 75 undervisningslektioner. Undervisningen indeholder skriftlig og mundtlig dansk, samfundsfag, historie, musik og drama. Der lægges vægt på, at eleverne selv deltager aktivt i undervisningen, så de derved får et godt indblik i de danske undervisningsformer, hvor gruppearbejde, projektarbejde og samarbejde i det hele taget er nøgleordene. Efter undervisningen er der både aktiviteter om eftermiddagen og om aftenen, hvor eleverne kan vælge mellem mange spændende tilbud om sport, kreative aktiviteter og naturoplevelser. Yderligere oplysninger om førskolepakken, fjernundervisning og sommerskole, herunder optagelseskrav, tilmelding og pris, kan fås ved henvendelse til: Danes Worldwide Købmagergade 67, 2. sal DK-1150 København K tlf.: fax: Hjemmesider: Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 19

20 8. Vejledning og valg af ungdomsuddannelse Vejledning Det danske uddannelsessystem har gennem de senere år gennemgået en række forandringer. Det er derfor en god idé at opsøge hjælp til at vælge den rigtige uddannelse. Der er gratis hjælp at hente flere steder: evejledning vejleder bredt om alle uddannelsesmuligheder. Man kan ringe, e, sms e og chatte med vejledere online alle ugens dage fra formiddag til aften. Åbningstiderne er: mandag-torsdag klokken 10-22, fredag klokken 10-20, lørdag-søndag klokken Ring på eller send sms til , send en til eller besøg UddannelsesGuiden (www.ug.dk) Hvilke uddannelser kan man tage? Hvordan søger man ind? Og hvad med jobmuligheder? På UddannelsesGuiden.dk kan man udforske sine muligheder. Her kan man også finde nyttige kontaktoplysninger til blandt andet uddannelsessteder og vejledningscentre. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejleder elever i grundskolens ældste klasser om valg af ungdomsuddannelse. Unge op til 25 år, som har afsluttet grundskolen og ikke er kommet i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse kan også få vejledning hos UU. Hvis man har planer om at flytte til Danmark, kan man kontakte UU i den kommende bopælskommune. Man kan finde kontaktoplysninger på Efter 9. eller 10. klasse går langt de fleste unge i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne hvis det ikke er muligt at finde en praktikplads. De 12 indgange er: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik, Transport og logistik. Hertil kommer erhvervsgrunduddannelsen (egu), som kan være tilrettelagt meget individuelt, og den gymnasiale påbygningsuddannelse eux, hvor man både får en erhvervsuddannelse og fag på gymnasialt niveau. De gymnasiale uddannelser Der er flere gymnasiale uddannelser at vælge mellem. Det giver mulighed for at vælge efter interesse og efter den type, der passer den enkelte bedst. Der er mange fælles fag, men også fag, som er særegne for den enkelte uddannelse. De gymnasiale uddannelser er: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx), internationale gymnasiale uddannelser og studentereksamen på kursus. Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb Hvis man ikke er klar til at påbegynde en egentlig uddannelse, er der forskellige muligheder for at sammensætte et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. På produktionsskoler og på TAMU kan man afprøve forskellige praktiske fag og samtidig få undervisning i klasse-fag. Unge udviklingshæmmede og andre har mulighed for at tage en uddannelse specielt tilrettelagt for unge med særlige behov. En erhvervsuddannelse veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Man kan vælge mellem 109 uddannelser med 326 trin eller specialer og begynde lige efter folkeskolen. Uddannelserne er grupperet under 12 indgange og varer mellem 1 1/2 og 5 1/2 år. Man kan begynde enten på skole eller i praktik hos en arbejdsgiver. Praktikperioderne kræver, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, 20 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet. Vejledning. Undervisningsministeriet 2009. (Publikationen findes kun i elektronisk form)

Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet. Vejledning. Undervisningsministeriet 2009. (Publikationen findes kun i elektronisk form) Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet Vejledning Undervisningsministeriet 2009 (Publikationen findes kun i elektronisk form) Forord Undervisningsministeriet udsender hermed 5. reviderede

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Formålet med danskundervisningen er ifølge Fælles Mål at: Fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 - Bilag

Virksomhedsplan 2012 - Bilag Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10)

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven Efter 9. eller 10. klasse skal du vælge ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev. ÅRSPLAN I DANSK 2. KLASSE 2013/2014 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 34 35 36 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? Bogstavernes - form og lyd Arbejde med stavelser,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2010-2011

Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Formål at stimulere elevernes læse- og skrivelyst at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelser og viden. Danskfaglige mål for 1. klasse

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om elev- og uddannelsesplanen Fra 8. klasse indeholder elev- og uddannelsesplanen

Læs mere