Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet"

Transkript

1 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet Ministeriet for Børn og Undervisning 2012

2 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

3 Titel: Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet Noter: Publikationen findes kun i elektronisk udgave Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Institution: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning Artikelredaktør: Ministeriet for Børn og Undervisning, Afdelingen for Børn og Grundskole, Kontor for Børn og Folkeskole Serieredaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kommunikationssekretariatet Andre bidragydere: Ole Schwander (grafisk tilrettelægning, forside), Colourbox (fotos), Jakob Dall (fotos), Phoenix Design Aid A/S (web) Emneord: danskundervisning, danske børn i udlandet, folkeskolen, Fælles Mål Resumé: Publikationen giver råd og vejledning om, hvordan danske forældre bosat i udlandet kan arbejde med at bevare og videreudvikle deres børns danske sprog under udlandsophold Sprog: Dansk URL: Den elektronisk udgaves ISBN: Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK Bestillingsnummer: Publikationen findes kun i elektronisk format Version: 1.0 Versionsdato: Publikationsstandard nummer: 2,0 Formater: html, pdf, jpg Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Ministeriet for Børn og Undervisning, telefon eller

4 Indhold 1. Indledning 5 2. Med danske børn i udlandet 6 Når I flytter ud 6 Skolevalg i udlandet 6 Hvis I skal ud i få eller mange år 6 Når I kommer hjem 8 3. Mål for folkeskolens undervisning i dansk 9 Fagformål 9 Centrale kundskabs- og færdighedsområder 9 4. Mål og rammer for hjemmeundervisning i dansk Hvad kan man undervise i? 12 Børnehaveklassen 12 Ord- og begrebsudvikling 12 Fortælling og oplæsning 12 Dialogisk oplæsning 12 Det skrevne sprog 12 Tidlig læsning klassetrin klassetrin klassetrin 15 Generelle emner, som bør tages op i hjemmeundervisningen Valg af undervisningsmaterialer 17 Centre for Undervisningsmidler (CFU) 17 EMU Danmarks undervisningsportal 17 Biblioteket 17 Center for børnelitteratur 17 Skolen 17 Ministeriet for Børn og Undervisning Fjernundervisning 18 Førskolestimulering 18 Fjernundervisning 18 Den Danske Sommerskole Vejledning og valg af ungdomsuddannelse 20 Vejledning 20 Erhvervsuddannelserne 20 De gymnasiale uddannelser 20 Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb 20

5 1. Indledning Der er en voksende mobilitet inden for en lang række arbejdsområder, og mange danskere arbejder i internationale firmaer og organisationer. Der er derfor en del danske børn i den undervisningspligtige alder, som flytter til udlandet med deres forældre og forlader den danske folkeskole. Ophold i udlandet kan udvide et barns horisont og kompetencer. De danske børn kan for eksempel have stor fordel af at kende et andet lands kultur indefra. De kan udnytte, at de behersker et andet sprog ved siden af det danske, måske i det videre uddannelsesforløb, måske på længere sigt i deres arbejdsliv. Der er kun få steder i udlandet, hvor det er muligt at give et skoletilbud med undervisning i dansk. De fleste danske børn bosat i udlandet får som følge heraf ikke undervisning i dansk som en del af deres skolegang. Længere ophold kan derfor betyde, at barnets danske sprog svækkes. Det kan betyde, at barnet kan have svært ved at komme tilbage og påbegynde en uddannelse. Undervisning i dansk klæder barnet eller den unge på til at kunne komme hjem til Danmark og fortsætte sin skolegang eller gå i gang med en uddannelse. Danskundervisningen kan også styrke barnets følelse af at være dansk. Selv om der tales dansk i hjemmet, er det vigtigt, at det suppleres med konkret danskundervisning både mundtligt og skriftligt som sikrer, at barnet får videreudviklet og nuanceret det danske sprog. Denne publikation har derfor til formål at give forældrene råd og vejledning om, hvordan man bevidst arbejder med at bevare og videreudvikle børnenes danske sprog med henblik på at lette overgangen, når familien vender tilbage til Danmark, og børnene igen skal ind i folkeskolen, påbegynde en ungdomsuddannelse eller i gang med en videregående uddannelse. Målgruppen for publikationen er forældre, der sætter deres børn i en skole i udlandet, men som ønsker at supplere denne undervisning med faget dansk, og forældre, som selv påtager sig at undervise deres børn i udlandet. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 5

6 2. Med danske børn i udlandet I Danmark har vi undervisningspligt, men den gælder kun for børn, der bor eller opholder sig i Danmark. Hvis man som forældre vælger at tage ophold i udlandet med sine børn, gælder det pågældende lands lokale regler om skole-/undervisningspligt. For at hjælpe forældre, som ønsker at støtte deres barns undervisning i det danske sprog under opholdet i udlandet, yder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til foreningen Danes Worldwide, der blandt andet tilbyder fjernundervisning for børn i udlandet. Foreningen og dens aktiviteter er beskrevet nærmere i kapitel 7. Den danske stat yder herudover ikke direkte økonomisk støtte, mens børnene bor i udlandet. Når I flytter ud Inden afrejsen til udlandet er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder der er for undervisning af børn i den skolepligtige alder i det land, man rejser til. Uanset hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig, er der nogle punkter, man bør være opmærksom på inden afrejsen. Skolevalg i udlandet Forældre har som regel flere muligheder at vælge imellem under et kortere eller længere ophold i udlandet. Børnene kan for eksempel blive undervist: i en offentlig skole i det pågældende land i en privat skole i det pågældende land i en privat dansk skole i det pågældende land i en kostskole i Danmark hjemme hos forældrene hvilket kan være den eneste udvej for de familier, der bor isoleret. Der er få danske skoler eller skoleafdelinger uden for landets grænser. Hovedparten af de danske forældre, der opholder sig i længere tid i udlandet, gør brug af opholdslandets skoler. Der vælges af sproglige grunde ofte en international, engelsksproget skole. Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke oversigter over andre landes skoler, hverken offentlige eller private. Det anbefales at tage kontakt til det pågældende lands undervisningsministerium eller den danske ambassade for at få et overblik over mulighederne. På Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside findes link til de fleste landes undervisningsministerier: Undervisningsministerier-i-andre-lande Danmark er medlem af fællesskabet om Europaskolerne. Skolerne skal først og fremmest tilgodese børn af EUansatte, men alle kan søge om optagelse på skolerne. På Europaskolerne i Bruxelles og Luxembourg er der oprettet danske afdelinger med danske lærere. Her undervises de danske børn efter en læseplan for faget dansk, som ligger tæt op ad de faglige mål og indholdsbeskrivelser, der er gældende i den danske folkeskole. Læseplanerne for de andre fag er fælles for alle lande. Der findes også Europaskoler i Mol (Belgien), Bergen (Holland), Alicante (Spanien), Varese (Italien), Culham (England) og i Frankfurt, München og Karlsruhe (Tyskland). Der findes p.t. ingen danske afdelinger på disse skoler. Der findes danske kostskoler, som er specielt beregnede for danske børn, som kommer hjem fra længere ophold i udlandet, men disse skoler har kun få hundrede elever i alt. Der er i Danmark kun i begrænset omfang tradition for undervisning på kostskoler. Denne publikation har hovedsageligt interesse for forældre, som sætter deres børn i en skole i opholdslandet, og som ønsker at supplere denne undervisning med faget dansk, og for de forældre, som selv påtager sig at undervise deres børn. Hvis I skal ud i få eller mange år Skolegang i udlandet medfører en række overvejelser, man som forældre må gøre sig. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke udfordringer et ophold i udlandet medfører for barnet. Samtidig skal man inden afrejse gøre sig klart, hvilke krav der stilles til barnet om kendskab til det danske sprog og danske forhold, når man vender hjem til Danmark. Gør man som forældre det, øger man barnets og den unges muligheder for at få stort udbytte af opholdet i udlandet. 6 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

7 De overvejelser, man som forældre bør gøre sig, afhænger af, hvor længe man forventer at opholde sig i udlandet. Ved få års ophold i udlandet er målsætningen for forældrene ofte, at barnet kan vende tilbage til sin tidligere skole og fortsætte i samme klasse med de gamle kammerater og lærere, uden at udlandsopholdet opfattes som en afbrydelse i det, som hjemme blev betragtet som en normal skolegang. Det er der ofte ingen problemer i. Her er det vigtigt, at man som forældre inden udrejse følger op på, hvilken undervisning der er planlagt på skolen under udlandsopholdet, så man kan sørge for den bedst mulige kontinuitet i skolegangen for barnet. I Danmark er der ikke noget lovkrav om, at lærerne skal udarbejde årsplaner for undervisningen, men på langt de fleste skoler gør man brug af årsplaner som planlægningsværktøj. Som forældre kan man tale med sit barns lærere om at få kopi af disse årsplaner. Man vil også kunne bruge sit barns elevplan. I elevplanen skal lærerne opstille læringsmål for den kommende periode, og man vil samtidig kunne indgå aftaler om, hvordan man som forældre kan medvirke til at nå de opstillede mål. Det er en god idé at holde kontakten til klassen. Det hjælper barnet med at følge med i, hvad klassekammeraterne oplever, og fortsat være en del af klassefællesskabet. Kontakt med klassen kan føre til gensidig inspiration. For mange klasser kan det være et frisk pust at modtage breve fra et fremmed land, og læreren kan tage udgangspunkt i den viden og de erfaringer, det pågældende barn kommer med, i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ved mange års ophold i udlandet er det vigtigt at bevare og videreudvikle barnets danske tale- og skriftsprog, så den unge ved hjemkomsten kan få en uddannelse og senere et arbejde i Danmark. Det er ikke vigtigt at lære bestemte ting på bestemte tidspunkter, men den unge skal ved afslutningen af grundskolen (0. til 9. klasse) være i besiddelse af de grundlæggende kompetencer, som der er krav om for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Ved læsning af slut- og trinmålene for de enkelte fag i folkeskolen kan man som forældre få et overblik over de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal lede frem Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 7

8 mod, at eleverne har tilegnet sig. Man finder slut- og trinmålene i Fælles Mål 2009 for hvert fag på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: Folkeskolen/Faelles-Maal I den forbindelse er det vigtigt, at den unge, ud over kendskab til det danske sprog, også opnår en generel viden om danske samfundsmæssige og kulturelle forhold. Især skal den unge kende til og respektere samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier, herunder hovedtrækkene i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark. I slutmålene for samfundsfag og kristendomskundskab efter 9. klassetrin står beskrevet, hvad der i øvrigt forventes, at den unge kender til vedrørende det danske samfunds kulturelle værdigrundlag. Når I kommer hjem Når et barn i den undervisningspligtige alder vender tilbage til Danmark, indplaceres barnet på et klassetrin i skolen efter en konkret vurdering. Vurderingen tager overvejende udgangspunkt i barnets alder. Hvis det vurderes, at barnet har behov for støtte, kan der i fornødent omfang suppleres med undervisning eller anden faglig støtte. Skolegangen for undervisningspligtige børn bør påbegyndes snarest muligt efter hjemkomst. Der kan dog være årsager til, at der er en overgangsperiode efter hjemkomsten, hvor barnet vanskeligt kan påbegynde skolegangen. Det kan for eksempel være, hvis der er manglende afklaring af, hvor familien skal bo. I givet tilfælde kan barnet undervises i hjemmet eller eventuelt midlertidigt indskrives i den lokale folkeskole. Kravene til undervisning i hjemmet findes i bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler mv., kapitel 8. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= Den sproglige forståelse kan være svær at indhente med det samme efter bare nogle års udlandsophold, og det er vigtigt, at barnet ikke føler, at overgangen er for brat. Tidligere udsendte har givet udtryk for, at det er af stor betydning for barnet, at man ikke forcerer aktiviteterne den første tid i Danmark. Erfaringer viser, at det ikke har negativ betydning, at barnet aldersmæssigt taber et år i skolen. Unge, som vender hjem efter at have afsluttet grundskolen i et fremmed land, og som ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse i Danmark, vil ofte være et år yngre end de herboende elever, som påbegynder en ungdomsuddannelse. Det kan derfor være en overvejelse værd, om det er hensigtsmæssigt, at barnet tager et ekstra år i folkeskolens 9. eller 10. klasse, før det begynder i en ungdomsuddannelse. Et sådant år giver mulighed for en rolig akklimatisering til danske forhold og for at samle sproglige nuancer op, og det kan lette overgangen socialt, at den unge er sammen med jævnaldrende kammerater. 8 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

9 3. Mål for folkeskolens undervisning i dansk I Danmark er der fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod. De nationale mål er beskrevet i Fælles Mål 2009-faghæfterne, der indeholder alle centralt udarbejdede bindende og vejledende tekster for hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner. Faghæfterne kan findes på den særlige Fælles Målhjemmeside: De nationale mål i faget dansk er beskrevet i faghæfte 1. Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse). I Fælles Mål 2009 for dansk findes der følgende faglige tekster: Fagformål Slutmål (centrale kundskabs- og færdighedsområder) efter 9. og 10. klassetrin Trinmål efter 2., 4., 6. og 9. klassetrin Læseplan inddelt i forløb for 1.-2., 3.-4., 5.-6., og 10. klassetrin Undervisningsvejledning. Fagformål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Fagformålet er altså udtryk for det overordnede mål for undervisningen i faget dansk. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De centrale kundskabs- og færdighedsområder er beskrevet under følgende hovedoverskrifter: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation. Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå at udtrykke sig sikkert og varieret og eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. Slutmålene er udtryk for de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig inden for det talte sprog og det skrevne sprog samt sprog, litteratur og kommunikation efter 9. klasse. Trinmålene er udtryk for de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig efter henholdsvis 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse. I 9. klasse er der altså både trinmål og de overordnede slutmål som afslutning på hele forløbet. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 9

10 Med udgangspunkt i trin- og slutmål opstiller man læringsmål for den enkelte elev, det vil sige konkrete mål for, hvad den enkelte elev forventes at opnå inden for en given periode. Undervisningsvejledningen giver en mængde ideer til, hvordan man kan gribe undervisningen an. I forhold til læseforståelsesstrategier forklarer vejledningen for eksempel: I læseplanen er der en angivelse af de aktiviteter, som eleverne skal arbejde med, og der er også en angivelse af, hvilke materialer der kan inddrages. Læseforståelsesstrategier kan læres. Strategierne kan inddeles i fire hovedstrategier: Efter klassetrin skal eleverne for eksempel arbejde med at bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold (aktivitet). Og undervisningen skal især omfatte nyere og ældre børnelitteratur, for eksempel billedbøger, historier, eventyr, sagn og myter, sange og salmer, rim og remser (materialer). 10 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet hukommelsesstrategier organiseringsstrategier elaboreringsstrategier overvågningsstrategier. Strategierne uddybes og forklares i undervisningsvejledningen (side 38-40).

11 4. Mål og rammer for hjemmeundervisning i dansk Langt de fleste af de forældre, der skal til at hjemmeundervise deres børn i et fremmed land, har aldrig prøvet at undervise før. Det kan være til stor nytte og inspiration, hvis man kan få lov til at overvære undervisningen og eventuelt hjælpe til i barnets klasse i en periode før afrejsen. Man kan på den måde få indblik i nogle af de metoder, man anvender i danskundervisningen i dag. Det er oplagt at lave aftaler med familie og venner samt barnets bedste legekammerater om at holde løbende kontakt. Går barnet i forvejen i skole, vil en forbindelse til den gamle klasse og lærer også kunne blive til stor gavn og fornøjelse. Man kan i den forbindelse med fordel gøre brug af muligheden for at sende s, chatte og tale sammen (for eksempel via Skype) og udveksle billeder, film og video over internettet. Hvis familien holder ferie i Danmark, og ferien ligger på et tidspunkt, hvor den danske skole ikke holder fri, kan barnet både sprogligt og socialt have stort udbytte af at besøge klassen og eventuelt følge undervisningen i en periode. Målet med hjemmeundervisningen i dansk under et udlandsophold må være, at børnene gennem arbejdet med sproget får viden, færdigheder og oplevelser, som ikke alene sætter dem i stand til at fungere i deres nuværende situation, men som også giver dem et grundlag for at komme hjem og fungere i det danske samfund igen. For danske børn i udlandet kan arbejdet med at nå dette mål for hjemmeundervisning i dansk støttes på mange forskellige måder, blandt andet ved at man benytter sig af det omgivende miljø. Når man skal undervise sine egne børn, får man en enestående chance for udefra at opleve og betragte den kulturbaggrund, man selv er en del af, og som det danske samfund bygger på. Man får endda muligheden for at sætte den i forhold til alt det fremmede, man samtidig møder. Som underviser af børn, der er taget ud af deres hjemlige danske skolesammenhæng, må man først og fremmest prøve at finde ud af, hvilke interesser og forudsætninger det enkelte barn har. Ud fra dette kan man lægge Når man skal undervise sine egne børn, får man en enestående chance for udefra at opleve og betragte den kulturbaggrund, man selv er en del af, og som det danske samfund bygger på. strategien for, hvilke områder det vil være naturligt først og fremmest at beskæftige sig med i undervisningen. Når undervisningen skal tilrettelægges, må man gøre sig klart, hvor megen tid det vil være realistisk at afsætte til det systematiske arbejde med dansk. I den danske folkeskole har næsten alle børn mindst seks timer om ugen i selve faget. Men derudover anvendes dansk jo i mange andre sammenhænge i andre fag. I udlandet vil det nok være rimeligt at bruge en times tid daglig på den egentlige danskundervisning. Men også forældre, som selv har en læreruddannelse, har måttet erkende, at det kan være vanskeligt at overholde den daglige dansktime, når mange nye og anderledes gøremål trænger sig på i dagligdagen. Også forældrene må jo vænne sig til nye omgivelser og en ny arbejdssituation, og det kan derfor være vanskeligt i begyndelsen at have overskud til også at være en mere systematisk underviser. Alligevel må det anbefales, at forældrene lige fra begyndelsen af udlandsopholdet afsætter en fast tid på dagen til hjemmeundervisningen og gør alt for at overholde den tidsplan, de har sat. Det vil hjælpe både børnene og forældrene selv til at kunne skelne imellem, hvornår en situation er skole, og hvornår den er for eksempel hjem og hygge. I det følgende foreslås et indhold for hjemmeundervisningen, som både vil være overkommeligt for underviseren, og som vil kunne motivere barnet til at arbejde med det danske. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 11

12 5. Hvad kan man undervise i? Børnehaveklassen Undervisningen i dansk sprog i børnehaveklassen omfatter det talte sprog og det skrevne sprog. De fleste 5-6-årige børn, der begynder i børnehaveklassen, har allerede et velfungerende talesprog. Også skriftsproget har de fleste børn erfaringer med, dels fra oplæsning af de voksne, dels fra egne eksperimenter med at skrive og læse. Ord- og begrebsudvikling Der er betydelige forskelle i antallet af ord, som de 5-6-årige børn forstår og anvender. Et velfungerende ordforråd har betydning for børnenes sproglige, herunder også deres skriftsproglige, og faglige udvikling. Derfor har børnene brug for en varieret adgang til ord og erfaringer med, hvordan ord bruges, og hvad de betyder. Både gennem førstehåndserfaringer, hvor børnene støttes i at kunne fortælle og sætte ord på det, de ser, oplever og tænker, og ved, at de hører og selv anvender ordene i forbindelse med mundtlige og skriftlige tekster. Når nye og ukendte ord sættes ind i kendte sammenhænge og knyttes til erfaring og tidligere indhentet viden, bliver børnenes ordforråd udvidet. Ord huskes lettere, når de associeres med et bredt register af betydninger. Børnene skal desuden have anledning til at tale om sprog, undre sig over og eksperimentere med sproget. Herved udvikles både ordforråd, sprogbrug og sproglig bevidsthed. Er barnet tosproget, kan denne bevidsthed udbygges ved at tale om forskelle og ligheder mellem sprogene. Fortælling og oplæsning Der tages udgangspunkt i emner og temaer, som optager børnene, og som stimulerer deres lyst og glæde ved at lytte opmærksomt. Oplæsning og fortælling skal fremme børnenes engagement, nysgerrighed, undren, meddigtning og spørgelyst, og børnene skal selv have mulighed for at fortælle, fabulere og genfortælle med anvendelse af forskellige udtryksformer, for eksempel sprog, gestik, mimik, drama og brug af billeder og tegn. Ved oplæsning skal børnene have mulighed for at veksle mellem at lytte og kigge med. Herved stifter de bekendtskab med skriftens karakteristika og får viden om, at det er skriften i bogen, der bærer budskabet. Dialogisk oplæsning Dialogisk oplæsning er en måde at læse med børn på, hvor den voksne inddrager barnet som medlæser i teksten. Ved at involvere barnet aktivt i oplæsningen af billedbøger kan barnet være aktiv medfortæller af bogen, og gennem åbne og uddybende spørgsmål kan den voksne opmuntre barnet til at bruge sproget og udfordre det til at fortælle mere. Det skrevne sprog Forskning har vist, at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden. Gennem tidlig skrivning leger barnet med skriftlige symboler, som det bruger til at udtrykke ord og meninger. Når barnet opfordres til at skrive huskelister, ønskesedler, opskrifter, breve, invitationer, historier m.m., som det selv efterfølgende tolker og læser, udvikler det efterhånden et funktionelt bogstavkendskab. Tidlig læsning Børnene tilskyndes lige fra begyndelsen af børnehaveklassen til at lege sig ind i rollen som læser ved at eksperimentere med at læse for sig selv eller andre såkaldt legelæsning. På denne måde kan de læse bøger, de kender godt for eksempel fordi de har hørt dem utallige gange og kan huske dem udenad og de fortæller bogens indhold med egne ord. På det efterfølgende læsetrin læser barnet kendte ordbilleder, for eksempel LEGO, TOYS R US, IKEA, deres eget navn og andre vigtige personers navne. Herved hjælpes børnene til at forstå, at skrift har betydning. På det næste læseudviklingstrin det alfabetiske forstår barnet koblingen mellem bogstavets navn og lyd. I begyndelsen vil den alfabetiske læsning ofte have præg af gætteleg, og barnet gætter sig til større eller mindre dele af ordet. Der er på dansk udgivet mange små, meget letlæste bøger, skrevet i et enkelt sprog med mange gentagelser og gode illustrationer, der støtter læsningen. På dette trin i den skriftsproglige udvikling er det vigtigt, at de bøger, børnene får, er overkommelige og giver en god læseoplevelse. 12 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

13 1.-2. klassetrin Udgangspunktet for undervisningen bør være et dansksystem med en udførlig lærervejledning, som man som forældre kan støtte sig kraftigt til. Har barnet ikke gået i skole i forvejen, vil det være mest hensigtsmæssigt at købe et dansksystem, som er bygget op over få grundbøger, så undervisningen kan blive overkommelig og systematisk overskuelig. Hvis barnet allerede gik i skole før udrejsen, vil det være praktisk at benytte det samme system, som blev brugt i skolen. Kendskabet til opbygningen, herunder persongalleri og miljø, og eventuelle ekstra materialer, som knytter sig til grundbøgerne, vil være en god hjælp i arbejdet. Man skal være opmærksom på, at ikke alt stof i det pågældende materiale er lige vigtigt, og at de fleste systemer byder på en overflod af forskelligartede arbejdsopgaver, så man må vælge ud blandt dem og ikke kræve, at barnet slavisk arbejder med alt i de pågældende bøger. Det vigtigste er, at barnet i disse år får lært at læse og skrive dansk i et harmonisk samspil. Ud over den undervisning, som dansksystemet lægger op til, kan man støtte denne proces på flere forskellige måder. Man kan for eksempel arbejde på at gøre barnet bevidst om sprogets forskellige lyde ved at vælge et bogstav ud og finde ting i de nære omgivelser, der begynder med dette bestemte bogstav. Man kan øve rim og remser, Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 13

14 som barnet lærer udenad og måske selv digter videre på. Mange klassiske lege, som forældre kender fra deres egen skoletid, kan virke sprogstimulerende. Det gælder for eksempel rimlege, tepotteleg, skibet er ladet med... og andre børnelege. Her er god inspiration at hente i bøger om sådanne lege. Desuden er det yderst vigtigt, at man læser meget op, så barnet hører sproget brugt i forskellige sammenhænge ud over det almindelige talesprog, som ofte inden for familien kan være indforstået og måske mindre varieret og korrekt. Det, man læser op for barnet, skal være beregnet til alderstrinnet, ellers går interessen hurtigt fløjten. Eventyr, fabler og sagn kan bidrage til den sproglige opmærksomhed og videre snak, samtidig med at de giver barnet oplevelser og sætter fantasien i sving. Det er særdeles vigtigt, at man bruger tid på at tale sammen om det, man har læst. Dels hjælper det med til, at barnet har forstået det læste også ned i de enkelte ord eller udtryk dels får barnet god sproglig træning ved at gøre rede for sin oplevelse og forståelse. Allervigtigst for læseindlæringen er det naturligvis, at man hele tiden kan byde på læsestof, som lige passer til barnets udviklingstrin, så det får tilstrækkelig træning i at læse. Kun ved en solid træning udvikles en solid læsefærdighed. Der findes i dag en mængde forskellige læse let-serier på markedet. Mange af bøgerne har tilhørende lydbog, som kan benyttes ved læseindlæringen. At bruge lydbogen sammen med bogen er ikke snyd, men kan hjælpe barnet på vej i læsningen. Det samme kan lette tegneserier, hvor billederne støtter det skrevne sprog. Mange tegneserier er opbygget i enkle og overskuelige sætninger, og de kan derfor være en af genvejene til at komme i gang med læsningen. Det var tidligere en udbredt opfattelse, at børn først skulle kunne tale, så kunne de lære at læse, og først derefter kunne de så begynde at skrive. I dag ved man, at det er vigtigt, at processerne følges ad og støtter hinanden. Selv om barnet naturligvis ikke kan skrive korrekt fra starten, bør det opmuntres til at skrive historier, som det tegner til; eller det kan skrive historier til billeder, som virker inspirerende. Barnet kan benytte det, der kaldes børnestavning. boernestavning.html Barnet kan derefter fortælle den voksne, hvad det har skrevet. Det vil medvirke til at give barnet forståelse for, at de enkelte ord består af bogstaver, som igen hver for sig har en lyd. De første skriftlige forsøg støtter på denne måde læseindlæringen. Computeren er et meget nyttigt hjælpemiddel allerede fra starten. Her kan barnet for eksempel hen ad vejen opbygge sin egen lille ordbog. Og det kan udfolde sig skriftligt ved hjælp af yderst simple tekstbehandlingsprogrammer. En computer giver netop muligheden for, at den voksne kan snakke med barnet, mens det er i gang med arbejdet, og sammen kan de se og lytte sig frem til forbedringer i det skrevne. Det er lysten, der driver værket, og ofte vil det være ansporende for barnet, at det, som kommer ud af undervisningen, kan bruges til noget. At skrive små breve med tilhørende tegninger til familie og legekammerater hjemme vil være motiverende i sig selv. Og har barnet tilknytning til en klasse, vil det være oplagt at kommunikere med den. I langt de fleste tilfælde vil både lærer og elever være glade for denne kontakt klassetrin Når barnet har brudt læsekoden, det vil sige begynder at kunne læse, er det vigtigt, at man sørger for rigeligt materiale og for, at barnet træner sin læsning. Selve læsebogssystemet byder selvfølgelig hele tiden på nye udfordringer, men det er også vigtigt, at man sørger for større variation i materialer, og at sværhedsgraden hele tiden er passende. Foruden de skønlitterære bøger bør barnet have mulighed for at læse lette fagbøger, for eksempel tegneserier og børnesider fra dag- og ugeblade. Selv om barnet nu selv kan læse, må man ikke stoppe oplæsningen. Hvis den voksne vælger oplæsningsbøgerne med omhu, kan barnet møde store oplevelser her. I denne sammenhæng kan der virkelig arbejdes 14 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

15 kan samtidig danne udgangspunkt for forskellige undervisningssituationer, hvor også stavning, grammatik og tegnsætning indgår. Den personlige ordbog kan stadig udbygges. Det er imidlertid vigtigt, at barnet samtidig har en almindelig ordbog (i papirudgave, elektronisk eller online) til rådighed og gradvis vænner sig til at bruge den. Ordbøger kan fås i mange forskellige udgaver og sværhedsgrader, så arbejdet hele tiden kan baseres på, at barnet kan overskue omfanget og magter det læsetekniske. Ofte vil man kunne have glæde af en ordbog med ordforklaringer. I Retskrivningsordbogen, som udgives af Dansk Sprognævn, findes desuden vejledning om tegnsætning, som kan danne grundlag for arbejdet på dette område. Arbejdet med tegnsætning skal indgå i meningsfulde sammenhænge, så barnet forstår, hvorfor det er vigtigt at arbejde med layout, afsnitsinddeling og tegnsætning i en tekst. På Dansk Sprognævns hjemmeside findes en række nyttige links, herunder til retskrivningsordbogen på internettet, kommaregler med øvelser, staveøvelser mv.: klassetrin med at udvide barnets ordforråd og dets begrebsverden. Til oplæsningsbrug må bøgerne gerne ligge et niveau over det, barnet kan magte ved den selvstændige læsning. Men ved begge arbejdsformer er det vigtigt, at man tjekker, at barnet har forstået det læste. Og det er vigtigt, at barnet får en oplevelse både ved sin egen læsning og ved det, forældrene læser op. Det skriftlige arbejde bør tage sit udgangspunkt i barnets selvstændige skriftlige produkter, og det bygger derfor på barnets eget ordforråd. Man kan blandt andet arbejde med skriftlig fremstilling i form af små historier, dagbogsblade, breve til familie og kammerater i Danmark, nedskrivning af oplevelser i det fremmede, eventuelt også i tegneserieform m.m. Dette arbejde Skal man selv undervise sine børn, når de når en alder svarende til klassetrin i Danmark, kan man stadigvæk anvende et dansksystem som basis, men man bør være opmærksom på, at ungdoms- og voksenbøger bør spille en stadig større rolle. Ny og ældre voksenlitteratur, handlingsmættet og spændende, som appellerer til fantasien, kan nu med fordel indgå i undervisningen. Det er betydningsfuldt, at man stadigvæk taler om bøgerne, både om indholdet og om måden, de er skrevet på. Er man i tvivl om egnede bøger, vil man inden afrejsen kunne hente råd og vejledning. Se nærmere herom under Valg af undervisningsmaterialer. I det skriftlige arbejde gælder de samme retningslinjer, som er nævnt før. Når man diskuterer noget sprogligt og arbejder med grammatiske spørgsmål, kan man med stor fordel sætte det danske i relation til det eller de sprog, den unge i øvrigt beskæftiger sig med. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 15

16 Man bør tænke på, at danskundervisning også er indførelse i dansk dagligdag, som består af mange forskelligartede praktiske situationer. Det er derfor vigtigt, at den unges begrebsverden og ordforråd hele tiden udvikles i alle retninger. Samtale om kroppens funktioner, blandt andet om sygdomme, kræver for eksempel et specielt ordforråd, som barnet ikke automatisk har. Den unge må også kende det sprog, som omfatter forskellige elementer i det danske samfund, for eksempel de almindeligste danske erhverv, så man kan sammenligne med andre samfund. Danskundervisning er også at have øje for det sprog, som bruges i for eksempel brugsanvisninger, opskrifter af forskellig art samt annoncer og reklamer. I den forbindelse er det væsentligt, at den unge får mulighed for at følge med i, hvad der foregår hjemme, og hvad der rører sig i debatten lige nu. Derfor må man være opmærksom på ny litteratur og med mellemrum skaffe sig danske aviser og ungdomsblade, så man hele tiden kan holde sig ajour med det talte sprog i dagens Danmark. I denne periode kan arbejdet med retstavning, tegnsætning og grammatik eventuelt trænes mere isoleret, for eksempel med selvkontrollerende materiale. Et hjørne af danskundervisningen er håndskrivning. Det kan være en smagssag, om man foretrækker det ene skriftsystem frem for det andet, men vigtigt er det, at den unge udvikler en personlig håndskrift, som er letlæselig og funktionel. De gængse skrivesystemer lægger alle op til elevens selvstændige træning. Generelle emner, som bør tages op i hjemmeundervisningen Rejser man ud med større børn, som kan huske forholdene fra Danmark, er det forholdsvis nemt at holde deres begrebsverden ved lige og blot gradvis udvide den. Er børnene ganske små, når de forlader Danmark, er der imidlertid mange begreber, som de mangler helt, hvis man ikke selv gør en indsats for at udvikle dem. Bor man under helt anderledes klimatiske forhold end hjemme, må man lære mindre børn de begreber, som knytter sig til de vekslende årstider i Danmark. Mindre børn kan også have glæde af at sammenligne de madvarer, der bruges hjemme og ude, den forskellige plante- og dyreverden, forskellige boligformer, tøj og redskaber. På samme måde kan børnene have glæde af at blive introduceret til den begrebsverden og det ordforråd, der knytter sig til danske højtider og fester. Kommer man til en del af verden, hvor trafik og trafikforhold er meget forskellige fra de danske, vil det være helt naturligt at snakke med børnene om det. Og selvfølgelig er det ekstra vigtigt, hvis barnet i udlandet vokser op med meget lidt trafik, at man forbereder det omhyggeligt på, hvordan forholdene er i Danmark, inden man vender hjem. Til den undervisning kan man få tilsendt materiale fra Rådet for Sikker Trafik: Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledende læseplan for faget dansk Fælles Mål 2009 kan give yderligere ideer til, hvad man kan inddrage i hjemmeundervisningen: Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal Dansk 16 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

17 6. Valg af undervisningsmaterialer Centre for Undervisningsmidler (CFU) I alle dele af landet findes der enten en afdeling af Center for Undervisningsmidler eller et Pædagogisk Center. På centre for undervisningsmidler findes en komplet samling af de almindeligste undervisningsmidler, og man kan her få råd og vejledning: EMU Danmarks undervisningsportal EMU er en undervisningsportal på internettet med megen information om undervisning i Danmark. Den støtter anvendelsen og integrationen af it i undervisningen. EMU er udviklet og drives af UNI C og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning: På EMU finder man for eksempel Materialeplatformen, der rummer stort set alle danske undervisningsmaterialer til grundskolen og andre uddannelsesområder. Man kan også få overblik over de bedste undervisningsmaterialer på internettet og fagligt indhold med fokus på best practice, aktuelle temaer og de nyeste strømninger. På EMU finder man også elevuniverser, hvor eleverne selv kan arbejde med tekster af forskellig sværhedsgrad, undervisningsforløb, aktiviteter, opgaver mv. Disse universer er grupperet for elever i børnehaveklasse til 3. klasse, klasse og klasse. Som det sidste skal nævnes Træneren. På Træneren kan eleverne på egen hånd træne deres faglige færdigheder ved hjælp af øvelser og instruktionsvideoer af forskellig sværhedsgrad. Biblioteket Center for børnelitteratur På Center for Børnelitteraturs hjemmeside kan man finde nyttig viden om børnelitteratur, for eksempel under Formidling. Skolen Går ens barn allerede i skole før udrejsen, vil det være nærliggende at spørge barnets dansklærer til råds inden afrejsen, om der er særlige ting, man skal være opmærksom på især hvis man regner med, at barnet skal tilbage i samme klasse efter hjemkomsten. Skolen har hverken pædagogiske eller økonomiske forpligtelser over for børn eller forældre, der rejser til udlandet. Men man vil ofte kunne få oplyst, hvilke materialer der tænkes anvendt inden for den nærmeste fremtid, og det vil så være praktisk at købe eventuelle grundbøger med. Ministeriet for Børn og Undervisning Som tidligere nævnt gives der ikke økonomisk støtte til skolegang i udlandet eller til oprettelse af danske skoler eller skoleafdelinger. Ministeriet har to fagkonsulenter i dansk for folkeskolen, som kan være behjælpelige med råd og vejledning, og som kan medvirke til en planlægning i større træk. Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: Det lokale bibliotek kan være behjælpeligt med valg af egnede børnebøger både til elevens selvstændige læsning og til oplæsning. Man vil også her kunne få brochurer om bøger til forskellige emner, billedbøger, bøger til højtlæsning og ungdomsbøger. Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 17

18 7. Fjernundervisning Danes Worldwide er en forening for danskere i et internationalt miljø. Foreningen har i mere end 30 år tilbudt danskundervisning til danske børn i udlandet. Læs mere på foreningens hjemmeside: Foreningen tilbyder blandt andet rådgivning om undervisningsspørgsmål både i forbindelse med udflytning, ved tilbagevenden til Danmark og i forbindelse med børnenes eventuelle optagelse på kostskole eller lignende. DANES Undervisning tilbyder undervisning i dansk sprog, samfund, historie og kultur fra 0. til 9. klasse tilbyder folkeskolens afgangsprøve i dansk efter 9. klasse i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. På undervisningsområdet har foreningen etableret tre forskellige tilbud til forældre, som ønsker at udbygge deres børns mundtlige og skriftlige danskkundskaber og deres kendskab til Danmark og dansk kultur. De tre undervisningstilbud omtales kort nedenfor. Førskolestimulering Sproget giver identitet og tilhørsforhold til et fællesskab og er medvirkende til, at barnet lærer at forstå sig selv og sine omgivelser. Jo tidligere barnet bliver sprogstimuleret, des lettere bliver overgangen til at lære at læse og skrive dansk senere hen. Sprogpakken Lær dansk med Signe er for de 3-4-årige, mens sprogpakken Lær dansk med Sofus er for de 5-årige. Begge pakker er fyldt med forskellige typer materialer og spil, som på en praktisk og simpel måde giver både teoretisk baggrund og gode ideer til, hvordan forældre kan styrke børnenes sprog gennem leg på stuegulvet, over madlavningen eller tandbørstningen, så det er hyggeligt for både børn og voksne. I pakkerne er der en sprogvurdering af barnet med mulighed for feedback fra talepædagog. Fjernundervisning Fjernundervisningen er undervisning i dansk fra 0. til 9. klasse. Undervisningen foregår på undervisningsportalen hvor eleverne kan se udsendelser, hente hjælp og støtte i arbejdet med dansk og arbejde med danskfaglige opgaver. Opgaverne bliver afleveret direkte til læreren, der giver personlig tilbagemelding og vejledning. Eleverne kan arbejde og se tilbagemeldinger, hvor end de befinder sig i verden. Undervisningen er bygget op om otte undervisningspakker, hvoraf to er evalueringer af elevernes læseudvikling og grammatiske udvikling. Evalueringerne er samme type som dem, der benyttes i den danske folkeskole. Danskundervisningen tilrettelægges ud fra Fælles Mål 2009, som også landets folkeskoler arbejder ud fra. DANES Undervisning udvikler i løbet af et skoleår selv undervisningsmateriale med et kulturelt eller aktuelt indhold, blandt andet seks undervisningsfilm af hver cirka 30 minutters varighed. Der har tidligere været vist: Bag om Tivoli, Den danske skov, Vikinger, Roskilde Dyrskue og Førstehjælp. Herudover er en del af undervisningen børne- og ungdomskulturelle programmer fra danske tv-kanaler. Det giver eleverne mulighed for at følge med i ungdomskulturen i Danmark. Undervisningen er fleksibel. Det giver eleverne mulighed for at arbejde mere eller mindre intensivt med opgaverne i løbet af året, eksempelvis afhængigt af arbejdspresset i den lokale skole. I de ældste klasser leder undervisningen hen mod folkeskolens afgangsprøve, derfor bliver eleverne også introduceret til danske romaner, stile og læse- og staveprøver, som er en del af undervisningen. Der er gode erfaringer med elever fra fjernundervisningen, som efter hjemkomst til Danmark er gået direkte ind i en almindelig folkeskoleklasse uden faglige vanskeligheder i dansk. 18 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

19 Den Danske Sommerskole Den Danske Sommerskole blev oprettet i 1981 for danske børn og unge i alderen 9 til og med 17 år bosat i udlandet. De tre sidste uger af juli kommer cirka 370 elever fra hele verden til Sommerskolen. Eleverne bliver inddelt på tre efterskoler efter alder. Undervisningen er niveauinddelt, så alle kan være med, uanset hvor meget dansk man kan på forhånd. Det er tre ugers intensiv sommerskole med 75 undervisningslektioner. Undervisningen indeholder skriftlig og mundtlig dansk, samfundsfag, historie, musik og drama. Der lægges vægt på, at eleverne selv deltager aktivt i undervisningen, så de derved får et godt indblik i de danske undervisningsformer, hvor gruppearbejde, projektarbejde og samarbejde i det hele taget er nøgleordene. Efter undervisningen er der både aktiviteter om eftermiddagen og om aftenen, hvor eleverne kan vælge mellem mange spændende tilbud om sport, kreative aktiviteter og naturoplevelser. Yderligere oplysninger om førskolepakken, fjernundervisning og sommerskole, herunder optagelseskrav, tilmelding og pris, kan fås ved henvendelse til: Danes Worldwide Købmagergade 67, 2. sal DK-1150 København K tlf.: fax: Hjemmesider: Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet 19

20 8. Vejledning og valg af ungdomsuddannelse Vejledning Det danske uddannelsessystem har gennem de senere år gennemgået en række forandringer. Det er derfor en god idé at opsøge hjælp til at vælge den rigtige uddannelse. Der er gratis hjælp at hente flere steder: evejledning vejleder bredt om alle uddannelsesmuligheder. Man kan ringe, e, sms e og chatte med vejledere online alle ugens dage fra formiddag til aften. Åbningstiderne er: mandag-torsdag klokken 10-22, fredag klokken 10-20, lørdag-søndag klokken Ring på eller send sms til , send en til eller besøg UddannelsesGuiden (www.ug.dk) Hvilke uddannelser kan man tage? Hvordan søger man ind? Og hvad med jobmuligheder? På UddannelsesGuiden.dk kan man udforske sine muligheder. Her kan man også finde nyttige kontaktoplysninger til blandt andet uddannelsessteder og vejledningscentre. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejleder elever i grundskolens ældste klasser om valg af ungdomsuddannelse. Unge op til 25 år, som har afsluttet grundskolen og ikke er kommet i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse kan også få vejledning hos UU. Hvis man har planer om at flytte til Danmark, kan man kontakte UU i den kommende bopælskommune. Man kan finde kontaktoplysninger på Efter 9. eller 10. klasse går langt de fleste unge i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne hvis det ikke er muligt at finde en praktikplads. De 12 indgange er: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik, Transport og logistik. Hertil kommer erhvervsgrunduddannelsen (egu), som kan være tilrettelagt meget individuelt, og den gymnasiale påbygningsuddannelse eux, hvor man både får en erhvervsuddannelse og fag på gymnasialt niveau. De gymnasiale uddannelser Der er flere gymnasiale uddannelser at vælge mellem. Det giver mulighed for at vælge efter interesse og efter den type, der passer den enkelte bedst. Der er mange fælles fag, men også fag, som er særegne for den enkelte uddannelse. De gymnasiale uddannelser er: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx), internationale gymnasiale uddannelser og studentereksamen på kursus. Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb Hvis man ikke er klar til at påbegynde en egentlig uddannelse, er der forskellige muligheder for at sammensætte et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. På produktionsskoler og på TAMU kan man afprøve forskellige praktiske fag og samtidig få undervisning i klasse-fag. Unge udviklingshæmmede og andre har mulighed for at tage en uddannelse specielt tilrettelagt for unge med særlige behov. En erhvervsuddannelse veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Man kan vælge mellem 109 uddannelser med 326 trin eller specialer og begynde lige efter folkeskolen. Uddannelserne er grupperet under 12 indgange og varer mellem 1 1/2 og 5 1/2 år. Man kan begynde enten på skole eller i praktik hos en arbejdsgiver. Praktikperioderne kræver, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, 20 Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet

Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet. Vejledning. Undervisningsministeriet 2009. (Publikationen findes kun i elektronisk form)

Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet. Vejledning. Undervisningsministeriet 2009. (Publikationen findes kun i elektronisk form) Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet Vejledning Undervisningsministeriet 2009 (Publikationen findes kun i elektronisk form) Forord Undervisningsministeriet udsender hermed 5. reviderede

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk 8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk Arbejdsark 1 Opgave 1 Jacob leder efter en erhvervsuddannelse. Han vil gerne arbejde med dyr og planter og vil gerne se på mulighederne. 1. Hvor mange erhvervsuddannelser

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Dansk er vores modersmål, og dansk er et sprog vi værner om. Vi ser det som vores mål, at vi gør eleverne så dygtige, som deres evner forudsætter. Vort endelige

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere