Begrebet "prosa" dækker altså både talte og skrevne tekster, både opdigtede og ikke-opdigtede tekster, der er uden metrisk mønster.

Transkript

1 Sagprosa forløb Hvad er sagprosa? Sagprosa er alle talte eller skrevne ikke-opdigtede tekster. Begrebet "sagprosa" kan vi mere præcist definere som tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed, således at forstå, at der i sagprosateksten beskrives eller vurderes forhold, der rent faktisk er sket eller forventes at ske. Hvor en fiktiv tekst handler om begivenheder, som ikke har fundet sted, men som digteren frit opfinder, handler en sagprosatekst, som også bare kan kaldes en "sagtekst", om en sag, om kendsgerninger, der har fundet sted eller forventes at ville finde sted i virkeligheden. Sagprosa er fx artikler i aviser, ugeblade eller fagblade, lovtekster, offentlige eller private breve, fagbøger, lærebøger, debatbøger, elektroniske tekster på fx tekst-tv eller internettet, der handler om virkelige forhold, dagbøger, erindringer, rejseskildringer, essays, brugsanvisninger, nyheds- og dokumentarudsendelser i tv mv. Prosa: Begrebet "prosa" kommer af det latinske udtryk "prorsa oratio", der betyder "ligefrem tale". Og det defineres som: "sproglig fremstillingsform som ikke er bundet af metriske regler (rytme og rim, min anm.), dvs. den ligefremme taleog skrivemåde" (Nudansk Ordbog med Etymologi, 2. udg., 2001). Med denne definition markeres, at prosa faktisk betyder stort set alt, der er talt eller skrevet, bortset fra lyrik (digte). Begrebet "prosa" dækker altså både talte og skrevne tekster, både opdigtede og ikke-opdigtede tekster, der er uden metrisk mønster. Prosa er således et begreb, der rummer både dronningens nytårstale, romanen og avisartiklen, både eventyret og tv-avisen, både novellen, dramaet, essayet og Bilkas annoncekatalog. Den prosa, der ikke er opdigtet, kan deles i to hovedkategorier, nemlig sagprosa og fagprosa (eller faglitteratur). Indledning: Hvad skal vi med aviser? Hvilke aviser læser I og hvorfor? Hvor ofte læser I avis? Brainstorm på tavlen: Hvad kan man læse om I en avis? 1

2 avis : til fremvisning eller til underretning. Kommer fra latin: ad til og visum-fremvisning: advisum. Der er forskel på aviser (Vild med dansk 7 s.149): -gratis, nogle koster penge, ngole bringes ud, ander er ved stationen, nogle er kommunale, andre internationale. Nogle kommer hver dag, andre en dag om ugen. Fælles: at de beskæftiger sig med virkelige hændelser. Avistyper: 1. Omnibusavisen: - for alle på latin, derfor har den flere sektioner. - Fed avis som udkommer dagligt i flere sektioner. - Dækker begivenheder i Danmark og verden... Jyllands-posten, Berlingske tidende, Politikken 2. Trafikavisen - Urban, MetroXpress... - Udkommer 5 hverdage. - Udgifter dækkes af annoncer og deles gratis ud. Artikler er korte og som regel købt af nyhedsburauer. 3. Husstandsomdelt gratisavis - Nyhedsavisen, dato, 24 timer - Kombinerer omnibusavisen og trafikavisen og omdeles til alle husstande. - en reklametryksag med nyheder 4. Tabloidavisen - Ekstrabladet, BT - Udkommer hver dag og købes i løssalg. - Dækker mest Danmark. - Emner: sport, kriminalsager og kendte mennesker (skandale og afsløring). - Tabloid: et bestemt trykformat. - Kaldes også formiddagsavisen 5. Regionalavisen - Nordjyske stiftstidende, Horsens folkeblad - udkommer mandag til lørdag - købes i abonnement og bringes ud med bud - dækker region eller landsdel. 6. Lokalavisen - Nordsjælland - Gratis og udkommer en gang om ugen, handler om det lokale og annoncørerne er lokale. 2

3 Avistyper Nedenfor finder du listen over danske aviser. Vær opmærksom på, at aviser er forskellige bl.a. afhængigt af pris, geografisk dækning, udgivelsestidspunkt og målgruppe. Nogle er lokale, andre nationale. Nogle henvender sig til en lille niche, såsom Børsen og Information, andre til et bredere segment, såsom Politiken og Berlingske Tidende. Nogle er gratis, andre koster penge. Det påvirker de forskellige avisers form og indhold og gør dem spændende at diskutere i klassen med eleverne. For at eleverne kan lærer avisens terminologi og forholde sig til målgruppen for klassens avis, er det en god idé at vise dem forskellige typer af aviser. Både for at præsentere avisen og dens opbygning af sektioner, stofområder, vinkler og artikler. Også for at introducere selve opbygningen af en artikel med rubrikker, underrubrikker osv. Og endelig for at diskutere, hvilke forskelle der er på aviserne. Landsdækkende dagblade (morgenaviser) Berlingske Tidende Morgenavisen Jyllands-Posten Politiken Landsdækkende dagblade (formiddagsaviser) B.T. Ekstra Bladet Regionale dagblade Nordjyske Stiftstidende Fyens Stiftstidende JV- JydskeVestkysten Århus Stiftstidende Lokale dagblade Bornholms Tidende Dagbladet Køge Dagbladet Roskilde Dagbladet Ringsted Flensborg Avis Frederiksborg Amts Avis Fyns Amts Avis Helsingør Dagblad Herning Folkeblad Holbæk Amts Venstreblad Horsens Folkeblad Kalundborg Folkeblad Kjerteminde Avis Lolland-Falsters Folketidende Midtjyllands Avis Morsø Folkeblad Ringkjøbing Amts Dagblad Skive Folkeblad Thisted Dagblad Viborg Stifts Folkeblad Sjællands Tidende Næstved Tidende Specialaviser Børsen Dagbladet Arbejderen Dagbladet Licitationen Erhvervsbladet Information Kristeligt Dagblad Weekendavisen Gratisaviser (dagblade) 24timer MetroXpres Nyhedsavisen Urban Lokale ugeaviser (Distriktsblade), ca. 280, hvoraf de 150 ejes af dagbladene, f.eks. Als Posten Ballerup Bladet Det Grønne Område Farum Avis Hadsten Avis Herlev Bladet Hillerød Posten Nørre Snede Avis Randers Amts Avis Onsdag Villabyern Aktivitet: Vi har indsamlet aviser hjemme og jeg har købt, vi skal nu inddele dem i de 5 avistyper. Opgaver s.152, Vild med dansk 7 Fagord: Gennemgå alle navne på en artikel: 3

4 Rubrik Byline Brødtekst osv. Nyhedsartikler: Vild med dansk 7, s.154ff. Og Trekantede nyhedsartikler. De 5 nyhedskriterier på tavlen (uddel ark bagefter) 1. aktualitet 2. væsentlighed 3. identifikation 4. konflikt 5. sensation en nyhed der rummer flere nyhedskriterier er stærkere end den der rummer blot en. Nyhed om at statsministeren går af i utide, opfylder alle fem og vil helt sikkert komme på alle forsider. Nyheden om at en ko på Djursland har født en kalv med fem ben vil ikke komme på forsiden. Den rummer kun sensationen, men ikke konfliktfyldt eller væsentlig. Kilder: Du kan genkende nyhedsartikler ved at de bruger kilder til deres historie. 3 typer kilder: På tavlen: 1. Erfaringskilden 2. partskilden 3. ekspertkilden. Erfaringskilden: En person som er en del af begivenheden og som har erfaringer i kød og blod at give journalisten. Kan fortælle en personlig historie og skabe identifikation hos læseren. Partskilden: Er en person, der har interesser (økonomiske, politiske) i emnet og som ønsker at fremme et bestemt synspunkt om emnet overfor journalisten. Repræsenterer som regel en organisation eller et parti og kan gennem sine synspunkter understrege, at emnet rummer konflikt og uenighed mellem forskellige interesser. Ekspertkilden: 4

5 Er en perosn der har viden om enet, og som gennem sin viden kan forklare nogle sammenhænge fra det neutrale ringhjørne. Ekspertkilden kan sætte tingene i perspektiv over for jounalisten og dermed læseren ved at pege på det væsentlige i emnet. Nyhedshistorie En nyhedshistorie er typisk opbygget efter nyhedstrekanten - det vil sige, at de vigtigste informationer står først i artiklen. Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted. Udgangspunktet er at besvare beskrivende hv-spørgsmål om begivenheden, altså hvem, hvad, hvor og hvornår. Det gøres ud fra baggrundsviden og direkte citater fra kilderne, der dokumenterer historien. For at give artiklen "kød og blod" kan man supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler reportage- elementer, så læseren føler, han/hun næsten har været der. Læs mere om reportage. Længere nede i artiklen kommer så de mere forklarende hv-spørgsmål som hvorfor og hvad så. Nyhedsanalyser er blevet mere og mere populære, dvs. at journalisten starter med udgangspunkt i en vinkel, der 5

6 vil forklare, hvorfor noget sker. Men den type historier nærmer sig opinionsgenren og kan være svær at styre for eleverne. En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der sker af og til små genrebrud i form af citater eller kommentarer. Argumentationskneb Om argumenter (vild med dansk7 s.165ff): Påstand: jeg mener, at prisen på kollektiv trafik skalsænkes med 25%. En påstand skal underbygges med argumenter: fordi priserne er så høje, at det faktisk er billigere at køre I bil. fordi det er vigtigt at flere tager toget og bussen af hensyn til miljøet. fordi det vil være en bedre forretning for den kollektive trafik når flere benytter den. Argumenter kan kendes ved ordet fordi. De begrunder en påstand. Man skal underbygge sine argumenter med eksempler og beregninger. Andre emner: - skattestop - læseprøver I folkeskolen - unge og alkohol - bekæmpelse af mobning - kriminalitet Gennemgå argumentationskneb på tavlen: (ark s.42ff) ordene værdiladning talakrobatik idol underdrivelse/overdrivelse mængde ekspert lykke frygt latterliggørelse påfugleknebet insinuation hvad med dig selv? Eksempel med at skrive et usagligt læserbrev om sagen: sex før ægteskabet. Lav argumentationskæde og skriv læserbrev. 6

7 Brug så mange usaglige argumenter du kan og udnyt alle kneb du har lært. Vi har en: 1. sag 2. afsender 3. modtager Om argumentationer: morlille Læs læserbrevet: Altså de unge mennesker i dag... og løs opgaver s.39. 7