NONFIKTION EN GRUPPE AF TEKSTER DER OMHANDLER DET, DER SKER ELLER ER SKET I VIRKELIGHEDEN(ARTIKLER OG PRESSEFOTO ER NONFIKTION)

Transkript

1 ARTIKLER

2 NONFIKTION EN GRUPPE AF TEKSTER DER OMHANDLER DET, DER SKER ELLER ER SKET I VIRKELIGHEDEN(ARTIKLER OG PRESSEFOTO ER NONFIKTION) TEKSTERNE OMHANDLER FAKTA OG KAN FINDES MANGE STEDER, BL.A. OPSLAGSTAVLER, MAGASINER, FAGBLADE, AVISER, BUSSTOPPESKILTE, VEJLEDNINGER MV. ARTIKLER HØRER TIL DEN GREN AF GENREN NONFIKTION, DER KALDES INFORMATIONSTEKSTER LÆSERBREVE OG LEDERE HØRER DOG TIL GRENEN: ARGUMENTATIONSTEKSTER. DEN SIDSTE GREN ER ANVISNINGSTEKSTER.

3 HVAD ER EN ARTIKEL Kort, afrundet, selvstændig tekst Skriftlig tekst og omhandler et afgrænset emne Tager udgangspunkt i virkeligheden og indeholder fakta Hensigten er at informere, skabe debat eller underholde kan være en blanding Artikler findes i forskellige medier: Kulørte blade, fagbøger, aviser og hjemmesider Kan findes i trykt og elektronisk form

4 DE FORSKELLIGE GENRER - NYHEDSARTIKEL Indeholder altid en nyhed og er placeret forrest i avisen(gerne på forsiden) Illustreres ofte med et billede fra den omtalte begivenhed Besvarer de 7 HV-spørgsmål: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, hvilke(konsekvenser) Bygget op omkring nyhedstrekanten Kan beskæres nedefra afsnit for afsnit det mindst vigtige ryger først

5 DE FORSKELLIGE GENRER - BAGGRUNDSARTIKEL Indeholder analyse og følger op på og/eller uddyber nyheder og aktuelt stof, som er/har været omtalt i avisen Er placeret inde i avisen Giver overblik over sagens forløb, ofte vha. faktabokse, grafer og illustrationer Sagen ses fra flere vinkler Alle afsnit er lige vigtige

6 DE FORSKELLIGE GENRER - PORTRÆTARTIKEL Indeholder spørgsmål(evt. skjult i teksten) og svar Illustreres med et portrætbillede af den interviewede En enkelt persons synsvinkel er bærende Opbygget med medløb (åben dialog) eller modløb (kritisk forhør ) Medløbsinterview: Åbne spørgsmål, meget taletid og mulighed for at uddybe synspunkter/fortælle sin historie fremstår sympatisk og interviewet foregår som en samtale Modløbsinterview: Kritiske og lukkede spørgsmål der skaber afstand mellem intervieweren og den interviewede kan fremstå som et forhør

7 DE FORSKELLIGE GENRER - MENINGSDANNER Indeholder synspunkt Illustreres ofte med portrætbillede af forfatteren/skribenten eller et stillbillede(film, teater, koncerter mv.) En enkelt persons synsvinkel er bærende Opbygget med synspunkt og argumentation Anmeldelser, ledere, kronikker og læserbrev

8 ARTIKLENS VIRKEMIDLER, PT. 1 Opbygning og layout Opbygning Handler ikke om hvad der fortælles om, men hvordan det fortælles. Nyhedsartikler = Nyhedstrekanten, baggrund = som perler på en snor(alle afsnit at kædet sammen) osv. Layout Hvordan artiklen er sat op: Skrifttyper/skriftstørrelser, afstand mellem ord og sætninger, brug af billeder osv. Layout er mediets og afsenderens ansigt udadtil og en del af det blikfang, der skal få modtageren til at læse artiklen.

9 ARTIKLENS VIRKEMIDLER, PT.2 Synspunkt Artikler er fulde af både skjulte og åbenlyse synspunkter og mere eller mindre saglig argumentation Påstand: Hvad vil afsenderen overbevise modtageren om eller have tilslutning til? Begrundelse: Hvad er afsenderens begrundelse eller bevis, og hvilke argumenter anvender afsenderen? Fortsættes Begrundelsen består både af den umiddelbare begrundelse og underliggende overbevisninger, der sjældent skrives i artiklen De underliggende overbevisninger udtrykker den sandhed, der er indlysende for afsenderen(kaldet underliggende begrundelse = hænger påstand og begrundelse sammen?). Når man kender den, er det nemmere at overveje, om man er enig eller ej.

10 ARTIKLENS VIRKEMIDLER, PT. 3 Argumentation Saglig argumentation: Når begrundelsen bygger på fakta, er logisk og sammenhængende Usaglig argumentation: Når begrundelsen udelukkende bygger på følelser og personlige overbevisninger Eksempler på usaglige argumenter: Ekspertargument: Psykiater Flemming Reitz udtaler, at Idolargument: Som Dronning Margrethe siger, Fornuftsargument: Enhver fornuftig samfundsborger ved, at Erfaringsargument: Historien har vist, at Mængdeargument: Så godt som 7 ud af 10 har i dag Skræmmeargument: Hvis du ikke, mister du retten til at Lykkeargument: Hvis du køber, bliver dit liv harmonisk og lykkeligt Generaliserende argument: Det virkede for mig, og må derfor virke for alle!

11 ARTIKLENS VIRKEMIDLER, PT.4 Kildekritik Sprog Når journalisten har indsamlet data og andet nødvendigt materiale for at kunne skrive artiklen, skal alle oplysninger tjekkes. Alt er rygter, indtil det er bekræftet af en række kilder, fx vidner, eksperter, undersøgelser mv. En oplysning skal helst bekræftes af mere end én kilde Journalisten er vores primære kilde, når vi læser en artikel, mens journalistens kilder er sekundære Selvom kilderne er nævnt og alt fremstår troværdigt, er der stadig mulighed for manipulation. Journalisten kan vælge kun at anvende kilder, der bekræfter hans/hendes budskab/påstand. Læseren må derfor være kildekritisk over for journalistens arbejde Skriftsproget har mange udtryk, og afsenderen må finde de ord, der appellerer til modtageren. Sproget kan være let eller svært at læse afhængigt af, om teksten består af lange/korte ord/sætninger. Sproget kan være fyldt med fremmedord, fagudtryk eller dagligdagssprog(f.eks. slang). En undersøgelse af sproget omfatter tekstens brug af grundbetydninger og medbetydninger, symboler, humor, sarkasme og ironi

12 AVISTYPER - ABONNEMENTSAVISEN Havde i sin oprindelige form ofte et politisk tilhørsforhold og var talerør for politiske partier. I dag er de forholdsvis uafhængige, men har stadig mange meninger om politik Udkommer dagligt og har mange sektioner i avisen - Rammer en bred målgruppe(enten regionalt eller nationalt) Ofte er der også læserbreve, byttemarked/køb/salg, dødsannoncer mv. Det er derfor også en serviceavis Finansieres af reklamer og salg I stedet for det brede stofområde, kan de gå i dybden med et mindre stofområde Dette kaldes en nicheavis. Aviser som Information, Børsen og Kristeligt Dagblad er nicheaviser Aviser som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten Aviserne er landsdækkende og forsøger at dække alt relevant nyhedsindhold. Går også under betegnelsen Omnibus-avis

13 AVISTYPER - FROKOSTAVISEN Avisens format gør den nem at læse på lidt plads, f.eks. i toget/bussen eller i frokoststuen på arbejdspladsen Formatet kaldes tabloid, og avisen går derfor også under navnet tabloid-avis Markedsføres primært på forsidehistorier, der vises på spisesedlerne uden for kiosker, butikker osv. Beskæftiger sig primært med indenrigsstof, socialstof og kriminalstof Taler den lille mands sag og fører ofte en meget aggressiv journalistik Går efter sensationer og koncentrerer sig om at afsløre skandaler i politik og erhvervsliv Journalisterne venter ikke på nyhederne, men opsøger, undersøger og skaber ofte selv deres historier, der altid er personorienteret Udstiller ofte intime sider af privatlivet og udfordrer på den måde grænsen for, hvad man kan tillade sig at skrive om. Beskyldes ofte for at omgå god presseskik Aviser som Ekstra Bladet og BT er frokostaviser(kaldes også formiddagsaviser)

14 AVISTYPER - UGEAVISEN Dækker et mindre lokalområde Bred målgruppe i lokalmiljøet Omhandler lokalt politisk og kulturelt stof Ofte rig på læserbreve, der knytter sig til de samme emner Mange reklamer for det lokale erhvervsliv, f.eks. for den lokale købmand Udkommer typisk én gang om ugen uddeles gratis Finansieres af reklamer Diverse lokalaviser hører under her

15 AVISTYPER - GRATISAVISEN Den nyeste avistype Kan findes mange steder, f.eks. tog- og busstationer, uddannelsesinstitutioner, butikscentre mv. Har elementer fra alle de øvrige aviser, men ligner dem alligevel ikke særlig meget. Den er mere overfladisk end abonnementsavisen, er ikke opsøgende eller fokuseret på skandaler som frokostavisen, og annoncerne henvender sig til en bredere målgruppe end ugeavisen Dækker hele landet, men udkommer i større byer Bred målgruppe Bredt stofområde mange reklamer Udkommer om morgenen på hverdage uddeles gratis Finansieres af reklamer Aviser som MetroXpress og Urban er gratisaviser

16 MINERVA

17 Nu følger nogle fagbegreber, som er gode at have med, når der analyseres artikler Det drejer sig om begreberne: Objektiv Subjektiv Kilder Vinkel Artikelindhold Nyhedskriterier

18 OBJEKTIV & SUBJEKTIV Begreberne objektiv og subjektiv er gode at kende, når man vil kigge nærmere på nyhedsformidling. Det er målet, at enhver nyhedsformidling skal være så objektiv som muligt. Man kalder det også tilstræbt objektivitet, men det er ofte sværere end som så, da det jo er mennesker, journalister, der formidler historien. Subjektiv og objektiv er hinandens antonymer, det vil sige, at de står i modsætning til hinanden. Objektiv Bygger udelukkende på eller tager hensyn til fakta. Når man er objektiv, er man således ikke påvirket/præget eller på anden måde under indflydelse af bestemte (personlige) interesser, opfattelser. Ord, der knytter sig til objektiv: neutral upartisk saglig Subjektiv Bygger primært på, tager hensyn til eller er på anden måde styret af en personlig opfattelse, interesse eller lignende. Ord, der knytter sig til objektiv: følelser personlige holdninger Jeg

19 DE 3 KILDETYPER Erfaringskilden En person, der er en del af historien. Erfaringspersoner er mennesker, som har oplevet begivenheden selv, eller som har haft begivenheden tæt inde på livet. Ved hjælp af en erfaringsperson kan du fortælle om konsekvenserne af fx en politisk beslutning om at skære ned på timerne til idræt i folkeskolen. Den abstrakte beslutning bliver nærværende, når du bruger en elev eller flere, der rammes af beslutningen, som kilde. Brug af erfaringskilder skaber nærvær og identifikation hos seeren eller læseren gennem følelse og genkendelse. Erfaringskilder taler ud fra deres egen oplevelse, og du skal være opmærksom på, at deres udtalelser er subjektive. Eksempel: Slåskamp i skolegården Der har været slåskamp mellem to drenge i frikvarteret. Vi kalder dem for Bruno og Keld. Hvis du skulle skrive en artikel om hændelsen, ville både Bruno og Keld være erfaringspersoner. Men de ville nok have to forskellige vinkler på, hvorfor slåskampen startede.

20 DE 3 KILDETYPER Partskilden En person, der har interesserer i historien. Partspersoner har ikke direkte hændelsen tæt inde på livet, men de vil ofte gerne fremme nogle bestemte interesser. Det kan være en politiker, en repræsentant fra en interesseorganisation eller en part i et sagsforløb. En partskilde kan fx være med til at forklare baggrunden for at skære ned på idrætstimerne i folkeskolen. Brug af partskilder skaber konflikt og fremdrift i indslaget eller artiklen. Partskilder er aldrig neutrale. De giver deres udlægning af en historie. Ofte er det en god ide at høre modparten for at få et nuanceret billede af en historie. Eksempel: Slåskamp i skolegården For at få en større forståelse af baggrunden for, at Keld og Bruno kom op og slås, spørger du deres klassekammerat Sofie. Hun vil her fremstå som partskilde, da hun jo ikke direkte er involveret i slåskampen, men hun kender de to drenge, som går i hendes klasse. Hun kan fortælle, at det absolut ikke er første gang, at Keld og Bruno ryger i totterne på hinanden. Det har de gjort siden 1.klasse, men nu er det således, at Sofie bedre kan lide Bruno end Keld, og hun vil i sin fremlæggelse tale til Brunos fordel. Derfor er det ofte en god idé at spørge flere partskilder for at få et mere nuanceret billede af historien. Som det fremgår af eksemplet, så skal man altid være opmærksom på udtalelser fra partskilder. De er lidt på afstand af selve historien, men kan godt tale ud fra egen interesser, hvilket vil sige, at de ikke altid er objektive.

21 DE 3 KILDETYPER Ekspertkilden En person, der har viden om historien. Ekspertpersoner er ikke berørt af historien, men de har faktuel viden om et fagligt område. Det kan være en læge, en psykolog eller en økonom. De kan være med til at perspektivere en historie og forstå hændelsen i et lidt større perspektiv. Brug af ekspertkilder skaber forståelse og overblik. Eksperter har en høj grad af troværdighed. De skaber overblik og optræder som neutrale kilder, der fremlægger fakta. Eksempel: Slåskamp i skolegården For at forstå, hvorfor drenge så ofte kommer op at slås, spørger du nu skolepsykologen, som måske slet ikke kender Bruno og Keld, og derfor ikke har interesse i sagen. Men han kan forklare, hvorfor drenge ofte kommer op at slås, og kan dermed sætte historien i et større perspektiv.

22 Alle journalistiske tekster er bygget op omkring en vinkel. En vinkel er en synsvinkel på en historie, en hypotese eller en påstand, der kræver en forklaring, en konklusion eller konse Journalisten udvælger hovedbudskabet, som læseren/seeren skal være opmærksom på. VINKEL Eksempel: Roskilde Festival mange vinkler Rubrikkerne nedenfor har alle det til fælles, at de fortæller om Roskilde Festivalen 2011, men hver især har de deres egen vinkel på musikfestivalen i Roskilde. Nedenstående rubrikker fortæller, at drager nu mod Roskilde Festival Roskilde Festival meldt til politiet Færre danske kunstnere spiller på Roskilde Roskilde er stadig førstevælger SKAT tjekker Roskilde Festival for svindel Færre tyverier på Roskilde Regnen vælter ned over Roskilde

23 VINKEL Tese - Udsagn som danner udgangspunkt for en videnskabelig undersøgelse eller en argumentation Påstand - Udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation Synsvinkel - Position hvorfra noget betragtes

24 ARTIKELINDHOLD Rubrik - Fagudtryk inden for journalistik og layout der betyder overskrift. Som regel vil journalisten forsøge at finde en rubrik, der kort, objektivt og dækkende opsummerer artiklens vinkel(hovedpointe). I blødere artikler som features og opinionsstof ser man dog ofte også mere kreative løsninger. Underrubrik - Typografisk betegnelse for underoverskrift og bruges som en præcisering af overskriften. Den sammenlignes derfor nogle gange med en indledning eller bruges synonymt med manchet. Den giver en kort intro eller uddybning af, hvad det egentlig er, som kommer til at stå i den følgende tekst og eksempelvis overskriften handle(r/de) om. Manchet - Typografisk betegnelse for en lille tekst i en artikel, som kort og præcist resumerer hovedpointerne af indholdet. Derfor skal manchetten kort og præcist fortælle hovedpunkterne i artiklen. Manchetten er ofte fremhævet i fed skrift. Den kan stå i starten af en artikels tekst (brødtekst), dvs. mellem overskrift (rubrik) eller underoverskrift (underrubrik) og artikeltekst, men kan også være taget helt ud af overskrifthierarkiet og stå placeret midt i artiklen. Idéen er at læseren skal vide hvad teksten handler om alene ud fra indholdet af overskrift og manchet. Man ser ofte at ordene underrubrik og manchet bruges synonymt, men en artikel kan godt have begge dele. I så fald er underoverskriften kortere end manchetten. Brødtekst - Længere, løbende tekst. Selve artiklen Mellemrubrik - Lille underoverskrift før et nyt afsnit Byline - Er det sted, hvor man angiver skribenten, fotografen og/eller illustratorens navn. Ordet kommer af engelsk og relaterer sig til den skrevne presse, hvor by betyder "af" og line betyder "linje" altså den linje, hvor der står "Af". Den mest almindelige byline består i sin rene form af ordet "af" efterfulgt af skribentens navn. Byline er typisk placeret mellem underrubrikken og brødtekstens begyndelse eller som afslutning på artiklen, hvor byline på den måde får karakter af en signatur. Oftest vil typografien adskille sig fra brødteksten. Billede/illustration med medfølgende billedtekst - Billedet/illustrationen kan være et modelfoto, et foto af den interviewede osv. Billedteksten fortæller kort, hvad artiklen handler om eller forklarer kort illustrationen. Ofte taget af en pressefotograf, men journalisten kan også selv have taget billedet under/efter interviewet Faktaboks - Baggrund for artiklen, f.eks. Statistik. Citat En særligt kommentar/pointe fra interviewet er særligt fremhævet et sted i artiklen.

25 DE 5 NYHEDSKRITERIER Aktualitet En aktuel begivenhed, noget som netop er sket og derfor optager mange mennesker. Væsentlighed Noget, der har en væsentlig betydning for den enkelte eller en større gruppe. Måske endda betydning for samfundet som helhed. Identifikation Mennesker eller forhold, vi kan identificere os med. Det kan fx være personer på vores egen alder, som har samme køn, som bor i nærheden af, hvor man selv bor, som har oplevet nogenlunde det samme som én selv m.m. Sensation Det usædvanlige, det uventede, opsigtsvækkende, dramatiske, stærkt overraskende. Konflikt Kampen mellem det gode og det onde, mellem systemet og mennesket. En strid mellem personer og/eller interesser. Hver nyhedsudsendelse eller artikel behøver ikke nødvendigvis at opfylde alle kriterier, men jo flere kriterier, der er opfyldt, desto flere mennesker vil finde historien interessant.