Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Transkript

1 Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer at være. Den prosa, der ikke er opdigtet, kan deles i to hovedkategorier, nemlig sagprosa og fagprosa (eller faglitteratur). Sagprosa afdækker typisk tidstypiske emner der udspringer fra hvornår artiklen er skrevet. Analysemodel for gennemgang af sagprosa Nævn ganske kort, at genren er en artikel / et interview. 1. Hvornår er artiklen fra 2. Hvor er den indhentet fra? 3. Hvem er journalisten (afsenderen)? 4. Giv et kort referat. o Hvad er artiklens udgangspunkt? F.eks. en offentliggjort undersøgelse, en politisk nyhed, en indsamling, en retssag, andet? 5. Komposition hvordan er artiklen opbygget? o Rubrik/overskrift, manchet, underrubrikker, brødtekst ( i spalter?), Er der brugt illustration? Hvad fylder mest? Hvad er fremhævet? Hvad virker iøjefaldende? Hvilken rolle spiller overskriften og manchetten? o Illustrationen (fx foto, statistik, tegning) hvordan passer den til artiklen? Stiller illustrationen kilden i et dårligt lys? Hvilken påvirkning har den på publikum? Gør den os bange / vrede? Skaber den overblik? Er den blikfang, En kendt person? morsom? 6. Kilder (erfaring, ekspert, parts) hvilke kilder nævnes / interviewes? o Hvad siger de og hvorfor? o Hvilken interesse har kilden i at medvirke i artiklen? o Giver kilden troværdighed til artiklen? 7. Sprog redegør for sprog, egenskaber? o Er der interessante metaforer, tidstypisk slang? o Hverdagssprog, billedsprog, gentagelser? o Hvilken effekt skaber brugen af sproget? 8. Temaer fx opbrud, integration, berømmelse, kriminalitet, kongehuset, livskrise, fattigdom. o Hvad er hovedtemaet? Er hovedtemaet interessant i dag / for dig? 9. Budskab og vurdering hvad vil journalisten opnå med denne artikel?

2 o Provokere os? Belyse et emne? Fjerne fordomme? Give os nogen at identificere os med? Overraske os? o Hvem er modtagerene? 10. Fortolkning/perspektivering? 1. Hvilke tanker sætter den artikel igang? 2. Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening/holdning til emnet? 3. Er der paralleller til fx temaet eller budskabet? Hvilke? Når du skriver en analyse, er det en god idé at benytte en glidende overgang fra punkt til punkt. Undgå at opstille besvarelserne med en ny punktliste. Det er ikke sikkert, at alle punkterne passer til din artikel. Brug dem, der passer og find evt. selv på flere, så din analyse bliver sammenhængende.

3 Argumentation Argumentation handler om at argumentere for en holdning, at overbevise nogen om noget. Det er vigtigt at vide noget om argumentation af flere grunde: For det første for selv at kunne argumentere overbevisende og for det andet for at kunne gennemskue eller redegøre for andres måder at argumentere for en holdning på. Når man analyserer et argument, kan man inddele det i følgende hovedelementer: 1. Påstand (P) det, som man ønsker at overbevise nogen om. Eksempel: Der bør ikke være undervisning efter kl Belæg (B) begrundelsen for at påstanden er sandsynlig. Eksempel: fordi elevernes koncentration falder i løbet af dagen. 3. Hjemmel (H) den bagvedliggende regel, der gør, at man kan godtage argumentet. Hjemmel er ofte ikke direkte tilstede. Eksempel: Det er ikke fornuftigt at afholde undervisning, hvis modtagerne ikke kan koncentrere sig. Man kan forestille sig følgende ordveksling: X: Peter får snart en bøde. Y: Hvorfor det? X: Fordi han altid parkerer ulovligt. Y: Ja, det er rigtigt. Når man ikke overholder færdselsloven, så kan man få en bøde. Man kan stille argumentation i den ovenstående ordveksling op på følgende måde:

4 Argumentationsmåder: Forskellige måder at argumentere på Når man skal analysere eller redegøre for andres argumentation, kan det være nyttigt at tænke på, på hvilken måde afsenderen argumenterer. Er der noget, der er karakteristisk for argumentationsmåden? Hvordan underbygger afsenderen sine påstande? Argumenterer afsenderen ved hjælp af konkrete eksempler? Frihed og demokrati fører til velstand. Se blot på de vesteuropæiske lande efter 2. Verdenskrig. Ved hjælp af statistik og fakta? (logos-argument) Mange undersøgelser viser, at det kan betale sig at investere i ungdomsuddannelser. Ved at appellere til modtagerens følelser? (patos-argument) Støt læger uden grænser, uden din hjælp koster det liv. Ved at bruge sammenligninger? Når forældre drikker, går det ud over børnene, ligesom passiv rygning også har en skadelig påvirkning. Ved at støtte sig op ad eksperters udsagn? (logos-argument) Ifølge OECD er danske gymnasieelever verdens bedste. Ved at bruge sig selv som eksempel? De danske soldater gør et stort arbejde. Jeg ved det, for jeg har besøgt dem. Ved at bruge gentagelser? Danmark er mulighedernes samfund. Et velfungerende samfund. Et samfund med frihed til at tage initiativ. Et samfund med frihed til forskellighed. Ved at henvise til sig selv som troværdig autoritet? (etos-argument) Som mangeårig ekspert inden for tandpleje kan jeg garantere, at Zendium styrker dine tænder. Ved at sætte modsætninger op? Motion er vejen til et godt helbred. Fysisk inaktivitet fører til en tidlig død. Ved at henvise til historien? Historien viser med al tydelighed, at kapitalisme er mere levedygtig end socialisme. Ved at bruge overdrivelser? Hvis ikke vi har en stram udlændingepolitik, ender Danmark i løbet af kort tid med at blive fuldstændig invaderet af folk fra andre kulturer. Ved at bruge sproglige virkemidler f.eks. billedsprog kan man fremhæve sine pointer Hvis du har et højt gennemsnit, åbner det mange døre til fremtiden

5