> > > For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

Transkript

1 # oktober-1. november 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV BIG DATA- KONFERENCE side 02 IVÆRKSÆTTERNES UGE > 03 FÆRRE REGLER - FLERE GÆSTER VILD MED VÆKST - SOCIALØKONOMI ER TANGOEN SKAL Hvilke VIRKE muligheder IKKE BESKEDENHED og udfordringer giver Big data os? og Hvad skal vi være opmærksomme på? > > > For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar alvorligt, mener Dansk Erhverv. Tid: Mandag 11. november Sted: Børsen, Slotholmsgade 1, København K Pris: For medlemmer af Dansk Erhverv og Kreativitet Kommunikation 350 kr. For ikke-medlemmer 750 kr. Tilmelding på Program og yderligere information: Af Malthe Mikkel Munkøe og Pernille Thorborg Jasper Kun en tredjedel af de 98 danske kommuner har én central indgang for erhvervslivet i form af for eksempel én kontaktperson, ét telefonnummer eller én mailadresse. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. I stedet må virksomhederne typisk kontakte de forskellige forvaltninger én efter én for at finde frem til den person, der kan hjælpe. Vi hører fra rigtig mange mindre virksomheder, at de har vanskeligt ved at få etableret kontakten til kommunen. Det er en stor organisation med mange specialiserede afdelinger, der ikke nødvendigvis ser det som en vigtig del af deres opgaver at håndtere henvendelser fra virksomheder. Virksomhederne oplever, at de skal igennem en lang række personer for at få et svar. Det kræver rigtig mange ressourcer, når man er en lille virksomhed, siger underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv. Vægter systemet højere end service For de store virksomheder er udfordringen lidt en anden. Deres projekter er større og involverer måske flere kommuner på én gang. Her er problemet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvordan deres sag bliver håndteret i de forskellige kommuner. Arbejdsgangene er vidt forskellige, og den blanket, som fun- Så gæstfrie er kommunerne over for erhvervslivet gerer i den ene kommune, fungerer ikke i den anden, påpeger Niels Milling og fortsætter: Dansk Erhverv har systematisk gennemgået alle de 98 kommuners hjemmesider for at få klarhed over, hvor mange der har oprettet én central indgang. Undersøgelsens hovedkonklusioner er: I alt har 68 kommuner ikke oprettet én central indgang for erhvervslivet. De resterende 30 kommuner - det vil sige omkring hver tredje - har én central indgang. I mange tilfælde fremgår det dog først efter adskillige klik på kommunernes hjemmesider. Der er derfor en risiko for, at virksomheder ikke bliver opmærksomme på den, når de skal finde kontaktinfo. Dansk Erhverv anbefaler kommunerne at evaluere, om det vil være hensigtsmæssigt enten at oprette en central erhvervsindgang, eller - hvis det allerede er sket - om den er tilstrækkelig synlig på hjemmesiden og i anden kommunikation. Det er generelt afgørende, at kommunerne er opmærksomme på, at gode erhvervsforhold ikke kun er noget, en traditionel erhvervsserviceafdeling løser igennem vejledning og rådgivning. Det er også afgørende, at myndighedskontakt og sagsbehandling fungerer nemt og simpelt. Mange kommuner har en glimrende indgang til deres erhvervsservice, uden at dette dog dækker andre typer myndighedskontakt. Overordnet set indretter mange kommuner deres hjemmesider efter en forvaltnings-model ud fra, hvordan man selv er organiseret. For en virksomhed er det mere hensigtsmæssigt, at der er ét kontaktpunkt, man altid kan ringe til og være sikker på, at de er nok inde i erhvervsområdet til at kunne håndtere henvendelsen eller stille videre til den relevante fagperson eller afdeling. Foto: Kim Wendt. Det er afgørende, at kommunerne er opmærksomme på, at gode erhvervsforhold ikke kun er noget, en traditionel erhvervsserviceafdeling løser igennem vejledning og rådgivning. Det er også afgørende, at myndighedskontakt og sagsbehandling fungerer nemt og simpelt, mener Dansk Erhverv. Problemet ligger især hos embedsværket, for der er faktisk mange borgmestre, der er meget opmærksomme på, at det skal være nemt for erhvervslivet at komme i kontakt med kommunerne. Men når virksomhederne så kontakter kommunen, støder de i realiteten ofte på et embedsværk, der stadig tænker i den gamle forvaltningsstruktur og vægter systemet højere end service. En god løsning, som Dansk Erhverv anbefaler kommunerne at benytte sig af, er derfor at oprette ét centralt kontaktpunkt med ét centralt telefonnummer og én adresse, som virksomheder altid kan kontakte med erhvervsrelevante spørgsmål. Læs mere om emnet på side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder 30. oktober-1. november 2013 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Kommunerne skal udnytte best practise langt bedre Den 19. november ringer rådhusklokkerne danskerne til stemmeurnerne i forbindelse med kommunalvalget. Dansk Erhverv har som optakt til valget udarbejdet en lang række analyser af kommunernes evne til at forvalte skattemidlerne optimalt og af deres fokus på at skabe gode betingelser for erhvervslivet. Den samlede konklusion er desværre, at for mange af kommunerne ikke gør det godt nok, men heldigvis også at der findes mange gode eksempler, hvor kommunerne med fordel kan lære af hinanden. I en af de opsigtsvækkende analyser svarer kommunaldirektørerne, at der er masser af muligheder for at hæve produktiviteten i kommunerne, hvilket også Produktivitetskommissionen tidligere har påpeget. I en anden undersøgelse, som er beskrevet i dette blad, har vi kigget på, om kommunerne har skabt en effektiv og gennemskuelig adgang for henvendelser fra erhvervslivet. Big data konference 11/11/13 Børsen kbh. #BigdataCph oplev ravi singh, morten Bødskov, Louise Knauer m.fl. Det har kun hver tredje kommune, hvilket langt fra er tilfredsstillende, da en effektiv håndtering fra kommunens side er altafgørende for rigtig mange virksomheder. Set fra erhvervslivets side er det lidt en gåde, at man i kommunerne ikke er i stand til at lære af hinanden og udnytte best practise på tværs af grænserne. Med kommunalreformen i 2007 er kommunerne blevet så store, stærke og sammenlignelige, at det, som virker godt i den ene kommune, også vil virke godt i en anden kommune. Men hvorfor er det så, at vi som i dette blad kan læse, at man i Høje- Taastrup godt kan finde ud af at håndtere erhvervslivet professionelt, mens man i Vordingborg risikerer at blive sendt rundt mellem forskellige forvaltninger og sagsbehandlere. En af vores andre undersøgelser viste, at ledere i erhvervslivet ikke tillægger hvem, som vinder valget i kommunen, den store betydning. Det hænger sikkert sammen med, at de fleste har rigeligt at gøre med at drive deres virksomhed bedst muligt. Den samme tilgang ville klæde vores kommunalpolitikere, som kan gøre en stor forskel for, at det lokale erhvervsklima er gunstigt. Dermed skabes grobund for de arbejdspladser, som alle politikere slår sig op på at ville skabe, hvis netop de bliver valgt. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Hvilke muligheder og udfordringer giver Big data os? og Hvad skal vi være opmærksomme på? Tid: Mandag 11. november Sted: Børsen, Slotholmsgade 1, København K Pris: For medlemmer af Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation 350 kr. For ikke-medlemmer 750 kr. Tilmelding på Program og yderligere information:

3 DANSK ERHVERV vækst 30. oktober-1. november 2013 S 3 Iværksætternes uge Dansk Erhverv er partner på Creative Business Cup - WM for kreative iværksættere, der samtidig åbner Vækstog Iværksætterugen, der løber i uge 47 fra mandag den 18. november Af Kristian Kongensgaard I går gik de rundt med en skør idé, i dag er de iværksættere og i morgen driver de virksomhed over hele verden. Myterne og mulighederne er mange. Men også i år får iværksætterne deres helt egen uge - uge 47. I år finder Creative Business Cup - verdensmesterskaberne for iværksættere fra de kreative erhverv - sted i dagene mandag den onsdag den 20. november 2013 i København under Danmarks Vækst- og Iværksætteruge. Creative Business Cup er en international konkurrence om forretningsudvikling med deltagelse af de nationale iværksætterteamsvindere fra 40 lande, der skal dyste om at blive verdens bedste kreative iværksæt- ter. De kommer også for at netværke med danske virksomheder og organisationer inden for kreativitet og oplevelsesøkonomi. Konkurrencen skaber opmærksomhed omkring de kreative fag som forretning og som erhverv. En international jury bedømmer iværksætternes potentiale på baggrund af deres forretningskoncepter og pitches. Creative Business Cup åbnes på Børsen i København med Dansk Erhverv som vært. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen vil samtidig åbne Danmarks Vækst- og Iværksætteruge, der sætter fokus på behovet for vækst og for en stærkere iværksætterkultur. Kapital til vækst Tirsdag den 19. november 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. november 2013 på: Adgangen til kapital er en stor udfordring for mange virksomheder, der gerne vil føre deres vækstplaner ud i livet. Derfor inviterer Dansk Erhverv og FSR - danske revisorer som led i Vækst- og Iværksætterugen til en eftermiddag med fokus på alternative finansieringsmuligheder. Uddrag af programmet Hvordan kan din revisor hjælpe dig med at skaffe nye former for finansiering og sammensætte den helt rigtige finansieringsløsning? v/ole Skou, statsautoriseret revisor og partner, Grant Thornton. Venture- og kapitalfonde - forventninger og muligheder for kapital. v/jannick Nytoft, administrerende direktør, DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity Association. Hvordan kan Vækstfonden hjælpe dig med at finansiere et ejerskifte eller med at føre dine vækst- og udviklingsplaner ud i livet? v/anders Christian Andersen, erhvervskundedirektør, Vækstfonden. Forfriskninger og stande, hvor du har mulighed for rådgivning, inspiration og netværk. * Tjenesten koster 0 kr. + alm. takst. Udbydes af Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 1300 København K. Tlf.: DFH dansk erhverv 210x135 annonce.indd 1 24/10/

4 DANSK ERHVERV erhvervsservice 30. oktober-1. november 2013 S 4 Ét knudepunkt i Høje-Taastrup Kommune Kun ét klik på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside skal der til for at komme i kontakt med kommunens erhvervsservicechef og de kolleger, der hver dag sidder klar til at servicere kommunens erhvervsliv. ERHVERVSSERVICE Af Dorthe Pihl Når Høje-Taastrup Kommune har valgt at indrette sin hjemmeside med én central indgang for erhvervslivet, hænger det sammen med en helt bevidst strategi, der udspringer af kommunens vækstpolitik, forklarer kommunens erhvervsservicechef Lars Dyreborg-Gunslev. I løbet af 2011 og 2012 inviterede vi de 100 største virksomheder i kommunen, vores gazellevirksomheder, forskningsinstitutioner og interesseorganisationer som Dansk Erhverv og DI til et dialogmøde, hvor vi ville drøfte en ny vækstpolitik for Høje-Taastrup Kommune. Med udgangspunkt i en SWOT-analyse satte vi blandt andet fokus på, hvordan vi kan styrke dialogen med erhvervslivet, fortæller erhvervsservicechefen og fortsætter: På den baggrund stod det som et klart ønske fra de erhvervsdrivende, at der er én central indgang for de erhvervsdrivende. Det betyder ikke, at de ikke længere kan ringe til den sagsbehandler i forvaltningen, de plejer at tale med. Men hvis nogen er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, så kan de ringe på det centrale nummer, hvor vi sidder et team af medarbejdere, der kan nedsætte en task-force, afhængig af den givne henvendelse. Så er det os, der vurderer, hvilke ressourcer i kommunen, der er relevante at inddrage, frem for at den erhvervsdrivende skal ringe til flere. Vækstpolitikken blev vedtaget 1. januar 2013, og den nye struktur blev lanceret i sommeren Det gode eksempel: Et eksempel på en kommune, der har oprettet én erhvervsindgang og anvender en virksomhedsmodel, er Høje-Taastrup. På kommunens hjemmesides forside er der en klar indgang til erhvervslivet, der åbner en erhvervsunderside. Det gælder dog for stort set alle kommunale hjemmesider, og det afgørende er derfor snarere, hvorvidt der på erhvervundersiden er en klar virksomhedsindgang eller ej. På erhverv-undersiden fremgår det meget tydeligt, at der er én indgang, ligesom kontaktoplysninger til erhvervsservice fremgår meget klart. Selv om indsatsen kun har kørt i et lille halvt år, tegner det til at være en succes: Noget tyder på, at vores nye erhvervspolitiske indsats virker. Vi har mere end nye arbejdspladser, som enten lige har etableret sig eller er på vej til det. Det gælder både DSB, ATEA, DISA, DSV og Copenhagen Marked, der har placeret deres hovedsæder her i kommunen, fortæller en tilfreds erhvervsservicechef. Lars Dyreborg-Gunslev: Noget tyder på, at vores nye erhvervspolitiske indsats virker. Kommunal gåsegang i Vordingborg I Vordingborg kommune skal alle medarbejdere være i stand til at agere én indgang på henvendelser fra både borgere og erhvervsliv. På kommunens hjemmeside er der ikke én enkelt indgang for erhvervslivet, men en opdeling på områder, som de erhvervsdrivende typisk efterspørger. ERHVERVSSERVICE Af Dorthe Pihl Udviklingsdirektør Torben Gleesborg, Vordingborg Kommune, siger om idéen med én central indgang for erhvervslivet: Vi har talt med de erhvervsdrivende om, hvilke sager, der er mest relevante for dem. Derfor har vi nu indrettet vores hjemmeside med de sider, som er de mest søgte, og hvor de hurtigst skal kunne komme til, forklarer udviklingsdirektøren. Vi tror mere på, at vi skal opdrage og uddanne hver enkelt medarbejder i kommunen til at kunne følge en sag til dørs og inddrage de relevante medarbejdere på tværs af forvaltninger, når de modtager en henvendelse fra en erhvervsdrivende. Det skal jo også være sådan, at folk bare kan ringe til Line, hvis det er hende, de plejer at tale med, så de ikke skal sidde i kø på et centralt nummer, siger Torben Gleesborg. Men hvad så, hvis der er tale om en ny virksomhed i kommunen, der ikke er på fornavn med en eller flere sagsbehandlere? Når det en sjælden gang sker, at der kommer en ny virksomhed, der vil etablere sig i kommunen, så er aftalen, at de skal stilles direkte ind til borgmesteren eller en af direktørerne. Det samme siger vi på vores Det dårlige eksempel: Et eksempel på en kommune, der ikke har én central erhvervsindgang, er Vordingborg. På forsiden af hjemmesiden er der ganske vist en tydelig erhvervsportal, hvilket giver overskuelighed og generelt er hensigtsmæssigt. Klikker man ind på Erhvervssiden er tingene imidlertid mindre overskuelige. Vordingborg Kommunes Erhvervsunderside er funktionelt opdelt efter bolig, byggeri og facader, erhvervsrådgivning og politik, havne, veje, transport og så videre. Der er således ikke ét kontaktpunkt, men derimod forskellige oplysninger, der relativt fragmenteret drejer sig om en række forskelligartede, erhvervsrelaterede emner. erhvervsmøder - man er altid velkommen til at ringe til en af direktørerne eller borgmesteren, slutter Torben Gleesborg. Torben Gleesborg: Man er altid velkommen til at ringe til en af direktørerne eller borgmesteren.

5 DANSK ERHVERV erhvervsservice 30. oktober-1. november 2013 S 5 Erhvervslivet foretrækker virksomhedsmodellen Forvaltningsmodel eller virksomhedsmodel? I Dansk Erhvervs analyse af de kommunale hjemmesiders brugervenlighed, når det gælder erhvervsservice, er der - som beskrevet på forsiden af dette blad - stor forskel på kommunernes tilgang til opgaven. Nogle anvender en kundefokuseret logik, og andre har opbygget hjemmesiden i overensstemmelse med kommunens forvaltningsindretning, selvom denne ofte kan virke fremmed for en virksomhed. ERHVERVSSERVICE Af Malthe Mikkel Munkøe, Pernille Thorborg Jasper og Kristian Kongensgaard Kommunernes hjemmesider er indrettet på mange forskellige måder og efter forskellige logikker. Fra et virksomhedssynspunkt er det centrale, at man hurtigt og overskueligt kan finde en indgang, man kan bruge. Derfor er det vigtigt hvilken tilgang og opstilling, kommunerne går ud fra på deres hjemmesider. Overordnet set kan der skelnes mellem to typer hjemmeside-indretninger: En, der tager udgangspunkt i den kommunale forvaltningsmodel, og en der tager udgangspunkt i virksomhedernes hverdag. Forvaltningsmodellen Hjemmesiden og erhvervskontakt er bygget op ud fra kommunens egen logik og organisation. Det vil sige med en enhed/underside for byggesager, affaldshåndtering etc. Virksomhederne er nødt til selv at gennemskue, hvor de skal henvende sig, eller skal gå den lange vej fra omstillingen på kommunens hovednummer, snarere end at ringe rigtigt første gang. Virksomhedsmodellen Hjemmesiden og erhvervskontakt er bygget op ud fra virksomhedernes logik. Det vil sige, at der er ét centralt punkt, man altid kan kontakte. De har så den fornødne viden til enten at besvare henvendelsen eller stille om til den rigtige fagmedarbejder. Virksomhederne behøver ikke sætte sig ind i tingene, men har et telefonnummer de ved, de altid kan ringe til. God omstilling bedre end dårlig erhvervsindgang Dansk Erhvervs anbefaling er, at kommunerne anvender virksomhedsmodeller, da det giver den største klarhed og bedst mulige kontaktflade for erhvervslivet. Generelt gælder det naturligvis, at selvom strukturen med én erhvervsindgang er hensigtsmæssig, er det afgørende trods alt stadig kvaliteten af den service, man får. Det vil sige, om medarbejderne har den fornødne viden til at besvare de fleste spørgsmål og alternativt til at stille videre til de rigtige fagmedarbejdere i kommunen. En god omstilling på en kommunes hovednummer vil ofte være bedre end en dårlig erhvervsindgang. Men for erhvervslivet er det en stor hjælp at vide, at der er ét nummer, man altid kan ringe til, og nogle bestemte personer der har en forståelse for den brede vifte af emner og problemer, man som virksomhed kan få behov for at få hjælp eller oplysninger omkring. Ser man samlet på analyseresultaterne, er det kun 30 kommuner, altså godt hver tredje, der vurderes at have en egentlig central indgang for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs generelle anbefaling, at der ikke blot oprettes én central erhvervsindgang, men at denne også sikres stor synlighed på kommunens hjemmeside. Agenturdagen den 25. november 2013 Har agenten en fremtid? Agenturdagen den 25. november 2013 Har agenten en fremtid? Mandag den 25. november, kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1. Kbh. Mandag den 25. november, kl Dansk Erhverv, Børsen, inviterer Slotsholmsgade til Agenturdagen, 1. Kbh. kom og hør danske agenturgiveres, agenters, handelsagenters og distributørers syn Dansk Erhverv inviterer til Agenturdagen, på, kom hvordan og hør danske samarbejdet agenturgiveres, kan optimeres. agenters, handelsagenters og distributørers syn på, hvordan samarbejdet kan optimeres. Mød blandt andre: Stig Gerlach Ceo Sirius A/S, der tidligere har været agent Mød blandt og er andre: nu agenturgiver og deler ud af sine erfaringer fra Stig begge Gerlach sider Ceo af bordet. Sirius A/S, der tidligere har været agent og er nu agenturgiver og deler ud af sine erfaringer Stinne fra begge Fruelund, sider af bordet. CEO, Play for Life ApS, der driver en større agenturforretning indenfor legetøjsbranchen, Stinne Fruelund, CEO, Play for Life ApS, der driver stiller spørgsmålet: Er det i øvrigt bedre at være distributør fremfor agent? en større agenturforretning indenfor legetøjsbranchen, stiller spørgsmålet: Er det i øvrigt bedre at være distributør fremfor agent? Rene Fleischer, Brenntag Nordic A/S. Brenntag Nordic Rene Fleischer, A/S, der er Brenntag den førende Nordic virksomhed A/S. Brenntag verden over indenfor Nordic A/S, kemidistribuering, der er den førende fortæller virksomhed verden deres forhold over til agenturaftaler. indenfor kemidistribuering, fortæller om deres forhold til agenturaftaler. Henrik Spandet-Møller, Spandet & Partners, tidligere direktør hos Dyrberg Kern og rådgiver nu virksom- Henrik Spandet-Møller, Spandet & Partners, tidligere direktør hos Dyrberg Kern og rådgiver nu virksomheder indenfor mode og livsstilsprodukter i marketing og heder indenfor mode og livsstilsprodukter i marketing og supplychain management. supplychain management. Anne Mølgaard Jensen, Corporate Corporate Legal Legal Counsel, Counsel, Ecco Holding A/S, Skandinaviens førende førende skoproducent - fortæller om om erfaringer fra fra en dansk en dansk agenturgiver. skoprodu- Få nyttig viden med med dig dig hjem hjem på på Dansk Dansk Erhvervs Erhvervs agenturdag. Du agentur- Du vil vil samtidig samtidig få få en en gennemgang gennemgang af Dansk af Dansk Erhvervs Erhvervs nye opdaterede kontrakter. nye opdaterede kontrakter. Pris/information: Pris/information: Prisen er 975 kr. for medlemmer og 1270 kr. for Prisen ikke-medlemmer er 975 kr. for medlemmer og 1270 kr. for ikke-medlemmer Tilmelding på Tilmelding find: Har agenten på en fremtid find: Sidste Har frist agenten mandag en 18. fremtid november 2013 Sidste No show-gebyr frist mandag på kr. 500, november moms No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

6 DANSK ERHVERV fakta 30. oktober-1. november 2013 S 6 Deltag på kursus i digital post Hvordan er det med dansk erhvervsliv og medierne? Alle virksomheder med et CVRnummer skal den 1. november 2013 have en postkasse til digital post fra det offentlige. Der er nu udviklet et 1-dagskursus i at anvende digital post. Af Sandra Barbara Wahl Kan du og dine medarbejdere åbne og tømme jeres digitale postkasse? Her fra den 1. november 2013 vil post fra det offentlige alene blive sendt som digital post til virksomheder. I den digitale postkasse vil der derfor fremover blive sendt vigtige meddelelser som for eksempel sygedagpenge, straffeattester, bilsyn og årsregnskab. Et nyt 1-dagskursus i digital post henvender sig til medarbejdere med administrative funktioner i forbindelse med anvendelse af digital post. Ordningen med at kunne modtage digital post fra det offentlige gælder ikke kun for virksomheder, men for alle med et CVR-nummer. På kurset demonstreres det, hvordan man via hjemmesiden virk.dk opretter og administrerer den digitale postkasse, herunder modtager og sender breve digitalt. Deltagerne vil efter kurset kunne fordele, sortere, organisere og arkivere virksomhedens digitale post og kan derudover administrere adgange til de forskellige mapper i virksomhedens digitale post. I forbindelse med den praktiske administrative håndtering af posten vil deltagerne endvidere kunne bidrage til at udfærdige procedurebeskrivelser i virksomheden, således at posten håndteres på forsvarlig vis. Har du og dine medarbejdere et uddannelsesniveau til og med en erhvervsuddannelse, er deltagerbetalingen 120 kr., og din virksomhed har mulighed for at få VEU-godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, oplyser uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv. Kurser i at anvende digital post Kurset i at anvende digital post udbydes på følgende uddannelsessteder og datoer: Aalborg Aalborg Handelsskole. Mandag den 18. november Odense Tietgen KompetenceCenter. Fredag den 22. november Aarhus Aarhus Business Center. Fredag den 1. november København Niels Brock Kursuscenter. Onsdag den 20. november Fredag den 13. december Fredag den 24. januar Torsdag den 27. februar Læs mere om kurset på: hvor du også kan tilmelde dig og dine medarbejdere. Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, bliver gæstetaler under ICC Danmarks årlige medlemsmiddag. Af Kristian Kongensgaard Medlemmerne af ICC Danmark, der er det internationale handelskammers danske afdeling, holder sin årlige sammenkomst torsdag den 28. november Aftenens gæstetaler bliver dagbladet Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, der skal svare på følgende spørgsmål: Hvordan er det med medierne og dansk erhvervsliv? Er det pressen, der ikke kan eller vil holde fokus på alt det, der gør det besværligt at drive virksomhed i Danmark? Eller er det dansk erhvervsliv, der ikke kan finde sine egne ben i spændingsfeltet mellem besyngelsen af den danske model og mere direkte interessevaretagelse? Bo Lidegaard åbner diskussionen med et oplæg om forholdet mellem marked og regulering, mellem en stor eller en lille stat, og mellem et mere eller mindre reguleret arbejdsmarked. Middagen bliver traditionen tro holdt i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København. Danske erhvervsledere får nu lejlighed til at møde dagbladet Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, over en middag. Er det pressen, der ikke kan eller vil holde fokus på alt det, der gør det besværligt at drive virksomhed i Danmark? Det svarer Bo Lidegaard på. Foto: POLFOTO. Foto: Colourbox. Brancheforening gør det lettere at have fødevaremyndigheder på tilsynsbesøg Brancheforeningen for Reklameartikler har på medlemmernes vegne fået godkendt eget egenkontrolsystem og risikovurdering hos Fødevarestyrelsen. Af Kristian Kongensgaard For medlemmerne af Brancheforeningen for Reklameartikler - BFR er det blevet væsentligt lettere at få kontrolbesøg af medarbejdere fra Fødevarestyrelsen. Medlemmerne skal blot oplyse, at de anvender BFR s branchekode, når myndighederne træder ind ad døren. Så vil den tilsynsførende ikke bruge tid på at gennemgå og vurdere egenkontrolsystem og risikovurdering, fordi det er godkendt af Fødevarestyrelsen i forvejen. Den tilsynsførende vil derfor kun se på, om der er gjort rent, hvor der står fødevarer, om de få dokumenter, der skal udfyldes af det enkelte medlem, også er udfyldt, og om der er den nødvendige produktdokumentation. På den måde er vi ude over, at den enkelte tilsynsførende tolker reglerne på sin egen måde, og der er ens regler for alle, siger formanden for BFR, Klaus Langhoff. Branchekoden, der opfylder de lovpligtige krav til virksomhederne om et egenkontrolsystem og en risikovurdering, tilhører BFR. Det er kun medlemmer af brancheforeningen, der må gøre brug af den. Selve udmøntningen af branchekodens egenkontrolsystem og risikovurdering varetages af rådgivningsvirksomheden ECOHouse, der har indgået en samarbejdsaftale med BFR. Formålet med samarbejdsaftalen er at hjælpe vores distributørmedlemmer med i praksis at overholde de etiske krav, branchen har aftalt - blandt andet i relation til at overholde relevant lovgivning. Kompleksiteten på det lovgivningsmæssige område er stadigt stigende, og der er behov for at få en professionel overvågning og vurdering af diverse direktiver og forordninger. Vores medlemmer skal over for deres kunder fremstå som kompetente og opdaterede inden for de regler, der gælder for branchen. Det skal aftalen med ECOHouse tilsikre, påpeger Klaus Langhoff. Klaus Langhoff, formand for BFR.

7 thirst For experiences møder, konferencer og fester i inspirerende rammer Visit Carlsberg er det inspirerende valg til møder, konferencer, frokoster og fester. uanset om du vælger Carlsberg museum & Business Centres elegante sale eller tiltrækkes af den rustikke bryggerstemning i Jacobsen Brewhouse & Bar, har vi et tilbud, der garanterer professionel afvikling og en festlig dag. Visit Carlsbergs moderne køkken og fleksible rammer matcher alle former for arrangementer. Vi tilbyder også enestående muligheder for at supplere dagen med både inspirerende og sjove pauser, der trækker på bydelens muligheder, samt Carlsbergs produkter og historie. med et arrangement hos Visit Carlsberg garanterer vi en vellykket dag eller aften med kvalitet i fokus. FirmaFrokoster fra 220 Kr. / person DagmøDepakker fra 545 Kr. / person Fester fra 795 Kr. / person JuleFrokost fra 695 Kr. / person DagmøDe m. guidet tur og middag 1295 Kr. / person Kontakt salg & Booking for en fremvisning af vores faciliteter. telefon eller mail booking@carlsberg.dk. konferencer DagmøDer Frokoster Fester gå-hjem-arrangementer receptioner VISITCARLSBERG.dk

8 Jeg ser min virksomhed som en del af hele erhvervslivet og ikke som et helt specielt erhverv uden noget til fælles med de andre, siger direktør Jane Strange Nielsen om Sørup Herregaard, hvis historie går tilbage til 1200-tallet og i dag er hotel- og konferencecenter. Færre regler - flere gæster Det går godt på Sørup Herregaard, ifølge direktør Jane Strange Nielsen er hotel- og konferencecenteret nu godt på vej fremad efter krisen. Hun ærgrer sig dog over, at branchen i især København ikke formår at tiltrække flere gæster fra udlandet, for det ville have en positiv dominoeffekt ud i landet. tentiale, hun så i herregården. I de første år frem til 2008 realiserede Jane Strange Nielsen så potentialet, men ejendommens voldgrav formåede ikke at holde den nok så berygtede finanskrise på afstand. Det har været svære år, og det svævirksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Sørup Herregaard Første gang, Jane Strange Nielsen satte sine ben på Sørup Herregaard, der ligger lidt syd for Ringsted tæt på Susåen, var i Som direktør for Hotel Dan i Kastrup havde hun samlet sin ledelsesgruppe til et dagsmøde på hotel- og konferencecenteret. I stedet dukkede der en skjult dagsorden op, idet hun meddelte, at hun den følgende mandag ville sige sit job op. Hotellet var blevet købt op af en svensk kæde, og den fulde frihed til at drive hotellet efter sit eget hoved, som hun hidtil havde haft, var truet af de nye ejerforhold. Hun sagde op, men der skulle gå 7 år, før hun selv blev direktør og forpagter på stedet i Det var ikke, fordi hun faldt for stedet. Meget diplomatisk sagt faldt hun for det poreste var Men det er nu vendt, og det ser ud til, at både 12 og 13 bliver betydeligt bedre. Vi er i hvert fald på rette vej, siger hun. Nærmere kommer man ikke omsætningstal i den branche. Jane Strange Nielsen skønner, at cirka 55 procent af omsætningen nu hidrører fra konferencedelen og de resterende 45 procent fra private gæster. Sidstnævnte har de senere år udgjort en stigende andel. Som et spil domino Når Jane Strange Nielsen skal forklare, hvordan tingene hænger sammen på det marked, hvor hun driver forretning, så leder det tankerne hen på et spil domino: Udfordringen ligger i den kæmpe Herregården, der ligger 7 km syd for Ringsted centrum, har en historie, der går tilbage til 1200-tallet som ridderborg. I de mellemliggende århundreder har - foruden Kronen - kendte slægter som blandt andre Sparre, Basse, Gyldenløve, Grabow, Knuth, Reventlow, Muus og Brockenhuus-Schak ejet stedet. I 1981 overtog entreprenør Ole Christiansen Sørup Herregaard og etablerede siden hotel- og konferencecenter i stedets hovedbygninger. I 2004 overtog Jane Strange Nielsens selskab Strange Hotel Management ApS forpagtningen af hotel- og konferencecenteret og gjorde det 4-stjernet. Hotellet har 102 værelser, 16 konference- og 6 selskabslokaler, og cirka 50 medarbejdere. Lene Christiansen, enke efter Ole Christiansen, driver avlsgården og de cirka 700 tønder land videre. udvidelse af hotelkapaciteten, der de senere år har fundet sted i hovedstaden. Problemet er, at de store hoteller ikke kan fylde dem med de rigtige kunder. Der er ikke behov for denne kapacitet, fordi hovedstaden ikke i tilsvarende samme omfang har formået at tiltrække udenlandske gæster via store internationale kongresser, konferencer og andre events. Derfor har de store hoteller kastet sig over de kunder, som jeg ellers skulle drive min forretning på. Nemlig dem, der har behov for hotel- og konferencefaciliteter i mindre skala. I Jane Strange Nielsens optik bliver der ikke gjort tilstrækkeligt for at få de store kongresser og events til København. Selv om hun driver sin virksomhed midt på Sjælland for enden af en smuk allé med århundredgamle træer, er hun overbevist om, at en international markedsføringsindsats for København vil give det bedste afkast - også for hele det øvrige land: Men det bliver jeg ikke populær i Region Sjælland på at mene, siger hun, der de seneste to perioder har repræsenteret Dansk Erhverv i regionens Vækstforum. Tomaten og tyskeren Jane Strange Nielsen mener dog ligesom kollegerne i branchen, at

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt 30. oktober-1. november 2013 S 9 Jane Strange Nielsen Studerede oprindeligt jura, men fik smag for hotelbranchen og arbejdede på de største internationale hoteller i København. Hendes første direktørjob blev på Hotel Saxildhus i Kolding i Dernæst Gentofte Hotel 1986, Dan Hotel i Kastrup 1990, Area Manager Danmark for First Hotels 1997 og Grand Park i Korsør 1997 som direktør og 25 procent ejer af driftsselskabet. Siden 2004 ejer og administrerende direktør for hotelvirksomheden på Sørup Herregaard. Af nuværende tillidshverv kan nævnes medlem af Vækstforum Region Sjælland udpeget af Dansk Erhverv, bestyrelsesmedlem i Østdansk Turisme, medlem af Turismens Vækstråd, bestyrelsesmedlem i Roskilde Handelsskole. Kandidat til regionsvalget 2013 for partiet Venstre. Fylder 60 år den 10. november 2013 og har i forbindelse med reception den 8. november oprettet en Knæk Cancer-indsamling i sit navn Jane Strange Nielsen. erhvervskundernes manglende fradragsret på moms har en stor del af skylden for branchens problemer: Efter, at Øresundsbroen er åbnet, har vi ikke haft udenlandske konferencer. De finder et hotel med tilsvarende faciliteter i Sverige, og det oplevede vi ikke, før Øresundsbroen blev bygget. Så længe, de udenlandske erhvervskunder ikke kan modregne hele momsen på hotel- og restaurantregningen, så er det umuligt at få dem til at vælge et provinshotel i Danmark. Vores varmeafgift er også et problem - det er svært at forstå, at det skal være billigere at varme en tomat i et drivhus op end en tysk turist i et sommerhus. Danmark er åbenbart det eneste land i verden, der ikke kan regne ud, at turisme er eksport. Jeg tror også, at vi skal opfinde nogle nye og mere præcise ord for bedre at kvalificere diskussionen og finde nye løsninger. Hvad betyder ord som kystturisme og erhvervsturisme? Dem kan vi dårligt nok selv blive enige om at definere. Svenskerne har for eksempel erstattet turisme med besøgsindustri, som er mere dækkende. Åbent 24/7/52 Medarbejderstaben på Sørup Herregaard tæller cirka 100 personer, heraf fuldtidsansatte. Hotelog konferencecenterets beliggenhed betyder, at der stort set ingen spontane gæster kommer. De er alle sammen ventet, og det gør det nemmere at planlægge arbejdet og tilpasse medarbejderkapaciteten. Til gengæld er stedet åbent 24/7/52 - det vil sige hele året uden undtagelse. Det er højsæson om efteråret og lavsæson søndag/mandag. Feriecyklussen i Danmark har ændret sig de senere år, således at ferieperioderne nu spredes mere jævnt hen over året. Det skulle umiddelbart synes som en fordel for steder som Sørup Herregaard, men det afviser Jane Strange Nielsen. Det er igen dominoeffekten, der slår til: Når for eksempel vinterferien spredes over flere uger i stedet for én bestemt, så er der ingen, der afholder konferencer i nogen af ugerne. Så når der før var vinterferie i uge 8 i hele landet, så var det kun den uge, vi var berørt - nu er det ugerne 6,7 og 8 afhængig af kommune. Derfor får vi 3 uger, hvor der ikke afholdes landsdækkende konferencer. Social og miljømæssig ordentlighed På hjemmesiden skriver Jane Strange Nielsen, at Sørup Herregaard blandt andet hviler på social og miljømæssig ordentlighed - ikke ansvarlighed, som alle andre ville skrive: Udtrykket ansvarlighed lyder negativt, som noget, man gør, fordi man skal. For mig er ordentlighed en kultur. Noget man gør, fordi man ikke kan lade være, siger hun og fortsætter: CSR - Corporate Social Responsibility er vigtigt. Men jeg synes, det er svært at skulle markedsføre, at man opfører sig ordentligt, for det er i min verden en selvfølgelighed. Den enkelte gæst er ligeglad, men det er vigtigt for dem, som skal anbefale os. Det er noget, især vores store kunder efterspørger, fordi de ifølge deres HR-politik skal kræve det af deres leverandører. Naturligvis respekterer og efterlever jeg det fuldt ud, og det er også derfor, jeg har købt CO2- kvoter. I mine øjne er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i verden CO2- udledningen reduceres. Jeg føler ikke, at jeg køber mig til aflad, men at det er sund fornuft at gøre det på den måde. Sørup Herregaards ordentlighed afspejler sig også i, at der er plads til medarbejdere ansat på særlige vilkår. Der er en lille håndfuld ansat i fleksjob, og det er ikke filantropi fra Jane Strange Nielsens side: Der er nogen, der har det rigtig svært, og dem har vi også en forpligtelse overfor. Men det er også sundt for virksomheden, at vi kan hjælpe med at aktivere mennesker, som har det svært. Vi samarbejder med kommunen gennem en konsulent, og vi har en mentorordning. Det er en glæde for os, at mange af dem gennem årene er kommet i ordinær beskæftigelse, både her og andre steder. Inspireres af folk i andre brancher Jane Strange Nielsen sætter stor pris på arbejdet i Vækstforum Region Sjælland, hvor der arbejdes med vækst i alle erhverv. Hun lægger ikke skjul på, at dem, hun samarbejder mindst med, er hendes egen branche: Jeg har brugt meget af mit liv på samarbejde - især med mine branchekolleger. Men siden jeg flyttede fra København, har jeg siddet i de regionale bestyrelser for DA og HTS, og der arbejdet bredt med erhvervslivets problemer. Jeg ser min virksomhed som en del af hele erhvervslivet og ikke som et helt specielt erhverv uden noget til fælles med de andre. Tværtimod så er jeg dybt afhængig af, at det går godt, og af at vi får dygtige medarbejdere med gode uddannelser. Jeg mener, det er en stor fejl at ville isolere Turismen som et helt særligt erhverv, og jeg lever ikke af turister i den forstand, som de fleste opfatter ordet. For mig er det vigtigt, at vi bliver taget seriøst. Men hvis vi isolerer os, så er det svært. For eksempel kunne jeg aldrig finde på at sende en medarbejder på kursus sammen med deres fagfæller fra andre hotel- og konferencecentre. Min receptionschef kan ikke lære noget af at komme på kursus med andre receptionschefer. Det er ikke, fordi Jane Strange Nielsen ikke under sine medarbejdere det godt. Dem er hun nemlig ganske godt tilfreds med, og hun kan få de medarbejdere, hun har brug for. Kan hun ikke finde dem i Danmark, finder hun dem i Polen, Litauen eller andre steder uden for landets grænser. Bruger meget tid på at fjerne regler Sørup Herregaards direktør er meget bevidst om, hvad ledelse betyder for en virksomheds trivsel. Ikke mindst når den altid er i gang: Køkkenchefen, receptionschefen, restaurantchefen og de øvrige afdelingsledere er afgørende for at kunne Jane Strange Nielsen: Danmark er åbenbart det eneste land i verden, der ikke kan regne ud, at turisme er eksport. tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Lederne er vigtige for, hvordan dagligdagen forløber for den enkelte medarbejder. Jane Strange Nielsen har ikke en omfattende teoretisk tilgang til, hvordan virksomheden skal drives. Hvis gæsterne står i en unødvendig lang kø ved buffeten, fordi et skilt vender lidt forkert, så behøver man jo ikke holde et møde for at få det rettet: Vi har vist altid praktiseret LEAN uden at vide, hvad det hedder. Det drejer sig om at have flow i tingene. Jeg holder sjældent møder, men bruger meget tid på at fjerne regler, for vi kommer langt med sund fornuft. Færre regler og flere glade gæster er vejen til målet. Jane Strange Nielsen har ingen udvidelsesplaner de kommende år: Hvis vi skal øge kapaciteten, er vi nødt til at gøre det på alle områder. Vi kan ikke indrette flere værelser uden også at lade de øvrige funktioner vokse. Lige nu er der balance og også kapacitet til at tage flere gæster. Hvor finder hun så gæsterne? Det handler først og fremmest om tilfredse gæster og markedsføring. Jeg finder ikke kun inspiration i alle de fora, jeg har engageret mig i. Det gælder også om networking, og for en forlystelsessyg kvinde som mig er det helt naturligt at engagere sig i en masse forskellige organisationer. Det er også en platform til at udbrede kendskabet til min virksomhed. Fra tid til anden gør jeg mig også bemærket i det regionale dagblad med en klumme. Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs SMV-medlemmer om blandt andet de positive vækstmuligheder, der tegner sig for dem.

10 DANSK ERHVERV vækst 30. oktober-1. november 2013 S 10 Der skal to til en tango - men kun én til at byde op Hvordan får vi virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne ud i en innovativ dans? Bænkevarmerne fik ikke meget fred på den regionale vækstkonference Viden, der vækster. vækst Af Kristian Kongensgaard Rektorernes anbefalinger kom fra, fra venstre, fakultetsdirektør Niels Maarbjerg Olesen - Aalborg Universitet, prorektor Thomas Bjørnholm - Københavns Universitet, rektor Jens Mejer Pedersen - Erhvervsakademi Lillebælt, og rektor Anders Bjarklev - Danmarks Tekniske Universitet. Yderst til venstre ordstyrer Ann Marker. Der var ingen laurbær til at hvile sig på, da Dansk Erhverv, Danske Regioner og DI fornylig inviterede til konference om vækst på regionalt plan. Ifølge arrangørerne er udfordringen, at Hård international konkurrence kræver kloge danske virksomheder. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, benyttede et helikopterperspektiv til at få et godt overblik over udfordringerne med især klima, energi og trafik: Men vi skal ned på jorden for at finde løsningerne. Kobler vi viden og forretning sammen, har vi en god chance for at vinde. Den regionale vækstindsats skal være mere sammenhængende. Derfor skal vi finde mere kreative måder at få videninstitutioner og virksomheder til at samarbejde, herunder igennem mere uformelle samarbejdsformer med kortere tidshorisont end hidtil. Administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, skulle give sit bud på, hvordan muren mellem forskere og virksomheder brydes ned: Virksomheder, der gearer sig med viden og forskningsresultater, er 7 procent mere produktive. Men SMV er falder ikke af sig selv ind på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner for at høre, hvad de kan få ud af et samarbejde. Det er to meget forskellige miljøer. Der skal som bekendt to til en tango, men der skal kun én til at byde op. Uddannelsesinstitutionerne er bedre rustet end virksomhederne til at byde op til dans. Træn nogle flere innovationsagenter Direktør Lars B. Goldschmidt, DI, svarede på spørgsmålet om, hvilke udfordringer og dilemmaer, der står i vejen for at omdanne viden til vækst - og hvor vi skal kigge efter løsningerne: Viden er først noget værd, når det oversættes til noget, der har værdi for kunden. Universiteterne skal træne flere af deres kandidater til at være innovationsagenter, der kan tale med virksomhederne. Uddannelsesminister Morten Østergaard blev stillet til regnskab for, hvad regeringen gør for at omsætte viden til vækst, og hvilke perspektiver han ser i et styrket samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Det korte svar var, at vi skal koge de samfundsmæssige udfordringer ned til en hel konkret problemløsning, som vi også kan leve af ved at sælge den til andre: Derfor skal vi gå mere over i efterspørgselsdrevet innovation og ikke udvikle projekter, der er tilpasset støttemuligheder. Vi skal vurdere, om eksisterende konkret lovgivning er en hæmsko for at udnytte ny teknologi og få nye produkter ind på markedet. Der kan eksempelvis være brug for høje standarder for at få nye produkter ind på markedet. Innovationspolitik har hidtil været meget luftigt. I stedet for i offentlige udbud at beskrive løsningen, skal vi beskrive problemet og efterlyse nye bud på problemløsningen. Vi skal hele tiden være på vej mod at implementere en løsning og gøre det til en måde at arbejde på. Vi er nogle af de bedste i Europa Rektorer for henholdsvis DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Erhvervsakademi Lillebælt blev spurgt, om uddannelses- og forskningsinstitutionernes incitamenter til at samarbejde med erhvervslivet er gode nok. Eller om det slet ikke er incitamenter, der er behov for, men snarere en kulturændring?: Vi er nogle af de bedste i Europa i samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Men der er nogle små myter imellem os, som vi trænger til at få aflivet. Så derfor: Tal med os! Vi skal tale noget mere sammen. Det er en misforståelse, hvis der er virksomheder, der tror, at vi nok ikke har tid, sagde rektor Anders Bjarklev, DTU. Rektor Jens Mejer Pedersen, Erhvervsakademi Lillebælt, pegede på erhvervspraktikken som en meget vigtig bro mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder: Når vi har studerende ude i praktik, er der 100 af virksomhederne, der ikke anede, at der var en uddannelse inden for det pågældende felt, og som får lyst til at ansætte nogle af de færdiguddannede efterfølgende. Virksomhederne skal have en trinvis tilgang til uddannelsesinstitutioner, og praktik er en god døråbner til virksomhederne. Han understregede, at når virksomhederne er parate til at møde institutionerne, så skal institutionerne også være det: Der var en livlig spørgelyst på vækstkonferencen. Her er det direktør Ragnar Nielsen, GTS - Godkendt Teknologisk Service. I den politiske debat deltog fra venstre Bent Hansen - formand for Danske Regioner, administrerende direktør Jens Klarskov - Dansk Erhverv, Lars Nørby Johansen - formand for Danmarks Vækstråd, folketingsmedlem Karin Gaardsted - Socialdemokraterne, og folketingsmedlem Esben Lunde Larsen - Venstre.

11 DANSK ERHVERV vækst 30. oktober-1. november 2013 S 11 Livtag med Berlinmuren Hvad skal der til, for at forskere og virksomheder kan skabe vækst sammen? På den regionale vækstkonference pegede administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, på følgende: Uddannelsesminister Morten Østergaard: Der kan være brug for høje standarder for at få nye produkter ind på markedet. Vi skal være synkrone og adrætte nok til at matche virksomhedernes behov. Der er en udfordring i at møde virksomhedernes innovationsbehov, for de kan ikke vente 3 uger eller 3 måneder på os. Der mangler et økosystem i Danmark Prorektor Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet, mente, at den store udfordring ligger i at give de studerende og forskerne blik for at starte egen virksomhed: Problemet opstår, når de skal vokse fra at være få involverede personer til en egentlig virksomhed. Der mangler et økosystem i Danmark til at bære dem frem. Et lille amerikansk universitet fostrer måske 20 virksomheder om. Det er det samme som hele Danmark. Fakultetsdirektør Niels Maarbjerg Olesen, Aalborg Universitet, pegede på, at mange virksomheder i udkantsdanmark har et stort behov for universitetets kandidater, og at det udgør et godt grundlag at samarbejde på. Fra forsamlingen blev rejst det synspunkt, at de lokale erhvervsråd kunne være brobyggere mellem videninstitutionerne og virksomhederne. Hertil svarede Niels Maarbjerg Olesen: Erhvervsrådene repræsenterer ikke en entydig masse. Nogle af dem er konstruktive, og andre er umulige at samarbejde med. Støtte er ikke afgørende Ejer og direktør Lars Ravn Nielsen, Vagn Pedersens Maskinfabrik A/S, Horsens, havde fået brug for procesinnovation og ny viden. Det har han fået gennem det midtjyske projekt Genvej til Ny Viden, som endte med, at han kom til at samarbejde med en tysk forskningsorganisation: Jeg har fået så meget lyst til noget mere, at det ikke er afgørende, om der kan fås støtte til det næste projekt. Administrerende direktør Henrik Kagenow fra den markedsdrevne klynge for velfærdsteknologi, Welfare Tech, fortalte om de første knap 800 nye arbejdspladser. Administrerende direktør Henrik Kagenow fra den markedsdrevne klynge for velfærdsteknologi, Welfare Tech, kunne fortælle, at denne medlemsorganisation for pt. 161 virksomheder har genereret 776 nye arbejdspladser i de første 4 år: For en samlet investering på 300 millioner kr. har virksomhederne opnået en meromsætning på 3,7 milliard kr. Men det har også været forbundet med meget bureaukrati at køre disse projekter, sagde han blandt andet. Der kommer ikke nok ud af det Viden er en afgørende vækstfaktor for virksomheder. Men er vi ambitiøse nok på dette felt, og hvad skal vi gøre bedre? Det skulle et nyt panel debattere, og formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen, lagde ud: Vi er meget ambitiøse, og vi bruger mange ressourcer - 14 milliarder offentlige kroner om året. Men der kommer ikke rigtig noget ud af det. Der er for mange systemfejl. Vi skal også have institutioner uden for universiteterne med, dem der ikke har primær fokus på forskning. Al respekt for de projekter, der gennemføres, men vi har først og fremmest brug for kvantitative målbare partnerskabsaftaler. Administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, lagde sig på Produktivitetskommissionens linie: Vi gør mange gode ting, men der kommer ikke nok ud af det. Systemet er glimrende, det skal bare have mere kvalitet og ikke kvantitet. Som virksomhed er det altid en god idé at se, hvad andre virksomheder gør. For langt fra Skive til København Folketingsmedlem Esben Lunde Larsen, Venstre, lagde vægt på, at vækstindsatsen ikke centraliseres: Klynger som nyt virkemiddel Klynger er plug & play for SMV er. De er en god vej ind i det offentlige forsknings- og innovationssystem for SMV er, der ikke er vant til at samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner. Klynger er gode matchmakers. SMV er kan hurtigt blive koblet op på en videninstitution, der har viden om virksomhedens problem. Klynger reducerer administrative byrder. Klyngernes sekretariater kan hjælpe virksomhederne hurtigt i gang og over de værste, administrative snubletråde. Klynger speeder videndeling og innovation op. Et element i klyngeindsatsen er at etablere et nationalt klyngesekretariat med henblik på at bistå klynger rundt om i landet med at styrke videnudveksling, teknologioverførsel og innovation. Bryd Berlinmuren ned! Tænk i løsninger - ikke discipliner. Beløn forskerne. Virksomhederne har brug for hurtige løsninger, ikke flerårige forskningsprogrammer med masser af tung administration. Forskerne skal belønnes for at forske og tænke i løsninger og ikke - kun - i faglige discipliner. De skal også belønnes for at samarbejde med erhvervslivet. Det kræver ingen lovændringer - mulighederne bliver bare ikke benyttet, og det er et spørgsmål om ledelse. Skab nye mødesteder. Professionalisér erhvervskontakten. At sende en strategi for eksternt samarbejde i høring efterfulgt af et dialogmøde, som nogle universiteter gør, er ikke den måde, SMV erne kommer i tale på. De skal håndholdes og have mere uformelle mødesteder, hvor dek an snuse til samarbejdsmulighederne. Spørg ikke-brugerne. Forskerne skal interessere sig meget mere for vækstlaget af SMV er, der ikke af sig selv finder ind på universitetet. Tre gode råd Til universiteterne Udvis synlig ledelse. Beløn forskerne for mere erhvervssamarbejde. Til virksomhederne Udvis mod. Investér i jeres fremtidige bundlinje frem for her-og-nu-forbedringer. Til politikerne Udvis tillid. Skær bureaukratiet væk, fjern tåbelige regler og sæt forskerne fri. Der er behov for regionalisering, for der er for langt fra Skive til København, når der skal træffes beslutninger og bevilges penge. Han havde også lige et hint: Man skal jo ikke forvente, at der sker en kommercialisering af nye produkter og services, hvis man ikke evner det. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, ville gerne have innovationskulturen bredt længere ud: Jeg kunne ønske mig et incitamentssystem, hvor vi kunne slippe vores offentligt ansatte fri. Vi er ikke gode nok til at slippe deres kreativitet løs. Folketingsmedlem Karin Gaardsted, Socialdemokraterne, mente, at det gjaldt om at skabe mange forskellige broer mellem videninstitutioner og virksomheder: Vi skal fokusere på innovation, indtil det bliver hverdag i virksomhederne - og det er det ikke i dag. FOTO: KAJ BONNE

12 DANSK ERHVERV socialøkonomi 30. oktober-1. november 2013 S 12 Beskedenhed er ikke en socialøkonomisk dyd Socialøkonomi skal ikke nøjes med at være pynt på velfærdssamfundet. Markedsmulighederne skal udvides. Socialøkonomiske virksomheder skal kaste beskedenhed og tilbageholdenhed overbord og sætte gang i vækst, lød det på konferencen Socialøkonomi - Sammen om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. socialøkonomi Af Kristian Kongensgaard Der er ingen grund til at være beskeden. Så klart lagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fra land på Københavns Kommunes og Dansk Erhvervs konference om Socialøkonomi - Sammen om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Hun vil gerne have mere socialøkonomisk volumen ind i samfundet: Socialøkonomiske virksomheder er gode til at se muligheder og talent hos mennesker, der er marginaliseret på arbejdsmarkedet. Nu drejer det sig om at få kommunerne til at tænke konkret i, hvordan man kan udnytte socialøkonomiske virksomheder til at udvikle velfærden. Ministeren understregede i øvrigt, at socialøkonomi ikke længere er forbeholdt socialøkonomiske virksomheder: Der er et stemningsskifte på vej. Socialøkonomi bliver integreret i alle typer af virksomheder. De tager ansvar ud over det, man tidligere havde forventet. Konferencens kulinariske opgave var hele dagen lagt i hænderne på Glad Fondens cateringafdeling. Glad Fonden er også en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for og med udviklingshæmmede. I en pause stod den på friskskåret frugt. Arrangører og samarbejdspartnere Konferencen om Socialøkonomi var arrangeret af Dansk Erhverv og Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. Det skete i samarbejde med: Brancheforeningen Selveje Danmark. Københavns Erhvervsservice. Eurocities - The Network Of Major European Cities. Den Sociale Kapitalfond. Cities for Active Inclusion. Europa-Kommissionen. Dybere engagement og specialviden Markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv, understregede i sin velkomst den dobbelte eller tredobbelte rolle, socialøkonomiske virksomheder spiller: De kan løse opgaver, som det offentlige eller rent private virksomheder ikke kan. Dels har de som udgangspunkt et dybere engagement, og dels bærer de på en specialviden. Desuden er de gode til at engagere både frivillige og marginaliserede på arbejdsmarkedet. Ved at opsamle viden om og dokumentation af deres resultater kan socialøkonomiske virksomheder gøres mere attraktive. Som medarrangør af konferencen kerede beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, Københavns Kommune, sig meget om de pt københavnere, der har større vanskeligheder end andre ledige ved at komme ind på arbejdsmarkedet: Socialøkonomiske virksomheder formår at stille de rigtige rammer op for et rummeligt arbejdsmarked. De er blevet mere og mere professionelle og er en nøglespiller i vores trappemodel, hvor målet er at få disse ledige ansat i ordinær beskæftigelse. Men der er behov for, at de får mere fleksibilitet og mindre rigide aktiveringsregler for at kunne løse opgaven endnu bedre. Hun synes også, at udbudsreglerne kan være mere fleksible og tage mere hensyn til socialøkonomiske virksomheder uden at det bliver urimeligt over for andre virksomheder. Udbudsregler spænder ben Seniorforsker Henning Bjerregaard, socialforskningsinstituttet SFI, har kortlagt socialøkonomiske virksomheder i Danmark: De har en nogenlunde eller meget god økonomi. 23 procent har dog problemer med overhovedet at få en kassekredit. Nogle af dem har slet ikke en kassekredit. Den forening eller fond, der står bag, agerer bank for virksomheden. Chefkonsulent Sigrid Dahlerup, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, gjorde rede for anbefalinger fra regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder: Der skal ikke etableres et parallelt system i forhold til øvrige erhvervsvirksomheder. Men overordnet anbefales et råd for socialøkonomiske virksomheder, en national strategi og et vækstcenter. Der skal udvikles et socialt investeringsmarked og etableres en socialøkonomisk finansieringsfond. Endelig skal der tages sociale hensyn i offentlige indkøb. Større markedsgrundlag Men hvordan kommer vi så videre ovenpå udvalgets anbefalinger? Det skulle et panel debattere, og direktør Kaj Ove Christensen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune, lagde for: Socialøkonomiske virksomheder skal ikke kun betragtes ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel. De skal også skabe permanente job, og hertil kræves et større markedsgrundlag. Vi er nødt til at få kigget på udbudsreglerne, så socialøkonomiske virksomheder bedre kan være med. Samtidig er vi nødt til at stille krav om økonomisk effektivitet, så det ikke bliver en sovepude for virksomhederne. Ifølge velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen, Dansk Erhverv, er det ikke muligt at realisere det fulde potentiale af socialøkonomiske virksomheder, hvis ikke kommunerne inddrager velfærdsydelser og ikke kun traditionelle indkøb. Hun ønskede ikke kun et større markedsgrundlag men også en helt anden tilgang: Kommunerne skal understøttes i at arbejde på tværs af både budgetår og projektopdeling. Vi skal også blive bedre til at fortælle, hvad andre private virksomheder kan få ud af at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Fortrinsret i stedet for vigepligt Advokat Line Barfod fra Advokaterne Foldschack & Forchhammer, syntes, det var på tide at ændre færdselsreglerne: Socialøkonomiske virksomheder har hidtil haft vigepligten: I offentlig regi har de ikke været rigtig offentlige, og i privat regi har de ikke være rigtig private. Nu skal vi give dem en fortrinsret. Formålet skal være at inspirere til et højere kvalitetsniveau, og der er behov for at begynde at tænke på tværs af de kommunale siloer. Afdelingschef Anders Lynge Madsen, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, tror på, at socialøkonomiske virksomheders vækst kan give det afgørende ryk for at få flere ind på det ordinære arbejdsmarked: Vi skal have styrket kendskabet - ikke mindst hos de offentlige myndigheder - til mulighederne i at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Hvis I synes, der sker for lidt, så tag fat i os i ministeriet, lød hans opfordring til forsamlingen. Administrerende direktør Lars Jannick Johansen, Den Sociale Kapitalfond, bød på Forretningsudvikling af socialøkonomiske virksomheder : Der er et gryende køb socialt - marked på vej. Socialøkonomiske virksomheder kan komme indenfor, fordi de er sociale. Men de bliver kun indenfor, hvis de er skarpe på pris og kvalitet. Forstå kundernes behov I den efterfølgende paneldebat om at styrke kompetenceudviklingen i socialøkonomiske virksomheder sagde fondsråd Frank Ulmer Jørgensen, Veluxfonden blandt andet:

13 DANSK ERHVERV socialøkonomi 30. oktober-1. november 2013 S 13 Den erhvervsdrivende fond og produktionsvirksomhed Blindes Arbejde var også repræsenteret på konferencen. MultiTaske er en socialøkonomisk virksomhed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der producerer kvalitetsprodukter indenfor livsstil og mode, fremstillet i kasserede materialer. Virksomhederne bliver fanget dér, hvor de ikke kan skaffe penge til at komme i gange. De skal være parat til at give slip på deres idéer og inddrage andre. Ellers bliver det aldrig til noget. Erhvervschef Janus Krarup, Københavns Erhvervsservice, erkendte, at han ikke havde kontakt med vildt mange socialøkonomiske virksomheder, men: Drivkraften skal være derude i virksomhederne og ikke afhænge af kommunale embedsmænd. Trine Alette Panton, daglig leder af designvirksomheden Place de Bleu, gjorde opmærksom på, at det i sig selv er en meget konkret udfordring for en socialøkonomisk virksomhed at have folk ansat på henholdsvis både ordinære vilkår, særlige vilkår og som praktikanter. Direktør Hanne Danielsen, bo- og uddannelsesstedet Grennessminde, så dog netop tilknytningen til arbejdsmarkedet som noget af den vigtigste opgave for en socialøkonomisk virksomhed. Hun understregede, at socialøkonomiske virksomheder selv skal gøre en indsats for at vise, hvad de kan, og fortælle de gode historier: Vi er nødt til at løfte evnen til at dokumentere vores pædagogik over for vores kunder. Vi skal også løfte evnen til at spørge ind til og forstå kundernes behov og markedspladsen. En af paneldebatterne drejede sig om anbefalingerne fra regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder. Fra venstre direktør Kaj Ove Christensen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen - Dansk Erhverv, advokat Line Barfod - Advokaterne Foldschack & Forchhammer, og afdelingschef Anders Lynge Madsen - Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Yderst til venstre konferencier Stine Carsten Kendal. Global logistics. Individual solutions Som et resultat af Damcos analyse og anbefalinger reducerede en kunde størrelsen på sine skotøjsæsker, hvilket gav kunden en identificeret fragtbesparelse på 6 mio. kr. om året på bare én emballagetype. SKÆR LUFTEN VÆK - DET LETTER BUDGETTET DAMCO TÆNKER DIN SUPPLY CHAIN UD AF BOKSEN Damco ser Supply Chain Management som et dynamisk område, med plads til forbedringer i takt med at markedet ændrer sig. Ved at være fleksibel og åben, kan du reagere hurtigt på forandringer hos leverandører og kunder og hele tiden optimere forsyningskæden. Hvert år identificerer vores Supply Chain konsulenter besparelser for kunderne på omkring $130 mio. Ved at gå helt ned i detaljen fra produktion til pakning, lagerfaciliteter og placering til miljømæssige tiltag etc, ofte kombineret med en financiel benchmark med dine primære konkurrenter på markedet. Og vi nøjes ikke med at analysere og rapportere vi implementerer og eksekverer, så tingene rent faktisk sker. Se mere på damco.com her finder du en række unikke værktøjer og services, bl.a. Damco Dynamic Flow Control TM. En revolutionerende løsning, der automatisk tilpasser sig skiftende krav og sikrer end-to-end optimering af din Supply Chain performance. Eller scan koden og se filmen om Damco Dynamic Flow Control TM Damco Denmark A/S Tlf: Part of the A.P. Moller Maersk Group

14 DANSK ERHVERV kurser 30. oktober-1. november 2013 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Sygdom og sygedagpenge Aarhus Mandag den 4. november 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. København Torsdag den 14. november 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 7. november Underviser Charlotte Vester, underdirektør og ansættelsesretschef, Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Sidste nyt i ansættelsesret København Torsdag den 7. november 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Bliv opdateret på ansættelsesretten på en effektiv måde, hvor vi gennemgår aktuel retspraksis og de seneste lovændringer, der har betydning for din hverdag. Vi tager en række aktuelle temaer under nærmere behandling og forsøger at omsætte alt det nye til en praktisk hverdag. Undervisere Michael Hegelund Nielsen, advokat. Katja Brandt, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Godmorgen-møde om Importørkontrakter/Eneforhandleraftaler Torsdag den 21. november 2013, kl Sted: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, Albertslund. Tilmeldingsfrist: Mandag den 11. november Hør om Brødrene A & O Johansens erfaringer med brug af eneforhandleraftaler og Dansk Erhvervs gode råd om diverse temaer inden for importørkontrakter/ eneforhandleraftaler samt en rundvisning på virksomheden. Mød: Henrik Krabbe, drifts- og finansdirektør. Ian Schlottmann, indkøbschef. Begge fra A & O Johansen A/S. Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef & advokat, Dansk Erhverv. Følgende temaer vil blive gennemgået: Opsigelse af eneforhandleraftaler. Godtgørelse ved opsigelse. Omsætningsklausuler. Konkurrenceret og parallelimport. Konkurrenceklausuler. Køberet mellem leverandør og forhandler. Værneting og lovvalg. Hvad tilbyder Dansk Erhverv? Pris Kr. 795,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilblivelse og nytænkning - Modellen til proces og reel udvikling Aarhus Onsdag den 20. november 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 6. november København Torsdag den 28. november 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. november Workshoppen handler om udviklingsorienteret arbejde på det personlige, relationelle og professionelle plan og om at lære tilblivelsesmodellen at kende gennem at arbejde med følgende faser: På sporet af reelle processers tilblivelse: Hvordan skaber man en proces? På sporet af reelle indre nødvendigheder: Hvordan katalyserer en proces? På sporet af virtuelle konstellationer: Hvordan udtrykkes alle muligheder? På sporet af the point of no return : Hvordan får man integreret idéen som et formgivende hændelsesforløb? v/kim Gørtz, ph.d., chefkonsulent & erhvervsfilosof, Copenhagen Coaching Center. Pris Kr. 495,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 795,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Det eksistentielle arbejdsmiljø - en procesfilosofisk tilgang Aarhus Tirsdag den 19. november 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Mandag den 4. november København Onsdag den 27. november 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. november Oplægsholdere Kim Gørtz, ph.d., chefkonsulent & erhvervsfilosof. Niels Sejersen. Begge fra Copenhagen Coaching Center. Pris Kr. 495,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 795,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

15 DANSK ERHVERV kurser 30. oktober-1. november 2013 S 15 Sådan undgår du at havne i Forbrugerklagenævnet Aarhus Tirsdag den 19. november 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 5. november København Onsdag den 4. december 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 27. november Selvom de fleste forretningsdrivende yder god service, og langt de fleste kunder er tilfredse, så sker det ofte, at forbrugerne klager over varer, og i visse tilfælde indbringer klagesager for Forbrugerklagenævnet. En klagesag ved Forbrugerklagenævnet fylder meget for den enkelte forretningsdrivende, da det både er tidskrævende og kan koste søvnløse nætter. Sidst men ikke mindst kan det være en bekostelig affære, hvis man taber sagen. Dansk Erhverv har igennem mange år været repræsenteret i Forbrugerklagenævnet. Både ved egne medarbejdere og medarbejdere fra medlemsvirksomheder, der er indstillet til nævnet af Dansk Erhverv. På kurset gennemgår vi relevant forbrugerlovgivning og seneste praksis fra Forbrugerklagenævnet. Formålet er at give deltagerne kendskab til de mest relevante dele af forbrugerlovgivningen, så klagehåndteringen sker bedst muligt. På kurset behandler vi følgende emner: Hvilke informationer om produktet skal forbrugeren som minimum have i forbindelse med salget? Hvilke rettigheder har forbrugeren både ved handel i fysiske og netbutikker? Hvordan behandles sagerne ved Forbrugerklagenævnet, og hvad koster det at tabe en sag? Tips til god reklamationsbehandling. Efter endt undervisning vil der være en let frokost kl Undervisere Lars Quistgaard Bay, advokat. Martin Jørgensen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. NYUDNÆVNELSER I DANSK ERHVERV Hotlinechef Branchedirektør Morten Brustad Michael Bredahl Thomsen Konference Møder, konferencer og kongresser - fremtidens vækstmotor Mandag d. 4. december 2013 kl Dansk Erhverv på Børsen, Slotsholmen 1. Vær med, når Dansk Erhverv sætter spot på den danske mødebranches udfordringer i den internationale konkurrence om at tiltrække de højtforbrugende mødeog konferencegæster. Hvordan sikrer vi, at Danmark også fremover kan tiltrække store møder og konferencer, der skaber nye arbejdspladser og omsætning i mødebranchen og det lokale erhvervsliv? Deltag i debatten, og hør eksperternes bud på, hvordan Danmark bliver en endnu mere attraktiv destination for møder, konferencer og kongresser til gavn for tiltrækning af viden, talent og investeringer. Netværk med politikere, embedsmænd, førende eksperter, turismeaktører, repræsentanter fra dansk erhvervsliv og organisationer, og få samtidig inspiration til nytænkende og effektiv markedsføring. Mød blandt andre: Henrik Sass Larsen, erhvervs- og vækstminister (S) Christian Mutschlechner, Director, Vienna Convention Bureau Jonathan Bradshaw, CEO, The Meetology Group Jan Olsen, administrerende direktør, VisitDenmark Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør, Wonderful Copenhagen. Pris/information: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: find: Møder, konferencer og kongresser - fremtidens vækstmotor. Sidste frist er mandag den 25. november No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Chefkonsulenter Katrin Seirup Peter Steentoft Hanne Jensen Mette Vitved Bjørkvik Anne-Marie Røge Krag Pernille Thorborg Jasper

16 DANSK ERHVERV 30. oktober-1. november 2013 S 16 Global outlook 7 Hot SpotS for rådgivererhverv: teknologi & it, kreativitet, iværksætteri, forskning, talent, kapital og vækst Tid: Onsdag den 6. november 2013 kl Sted: Hos Dansk Erhverv på Børsen, København K Tilmelding: Via senest den 1. November Arrangementet er gratis. Seoul (IT & Teknologi) Tel Aviv (iværksætteri) London (kapital) Toronto (talent) Zürich (forskning) Istanbul (vækst) København (kreativitet). ViDENTuNgE VirKSOmHEDEr Og DErES KuNDEr Er BlEVET globale. Vær med, Når Vi SEr ud OVEr landets grænser EfTEr Ny ViDEN, NyE markeder Og NyE løsninger. Kom til Rådgiverdagen 2013 og mød dit netværk, kunder og konkurrenter, og bliv inspireret, når vi sætter syv hot spots under lup. Eivind Kolding Henrik Sass Larsen Neelie Kroes Tommy Andersen Sille Stener Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen deler sine tanker om, hvordan vi stimulerer væksten i Danmarks videntunge rådgivererhverv. Eivind Kolding; en af Danmarks tungeste erhvervsprofiler, vil give sit bud på, hvordan man som virksomhed bedre orienterer sig globalt Den europæiske vision for udvikling af videntunge brancher vil blive foldet ud af EU-Kommissær og viceformand for EU-Kommissionen Neelie Kroes via videolink. Martin Petersen Thomas Nielsen Marianne Settnes Sune Alstrup Johansen Morten Bangsgaard Mød blandt andre: CEO for Libratone Tommy Andersen Adm. direktør for CGI Danmark Martin Petersen Adm. direktør for reklamebureauet Ad People Sille Stener CEO for The Eye Tribe Sune Alstrup Johansen CEO for computerspilvirksomheden Progressive Media Thomas Nielsen Head of Legal & Compliance hos kapitalfonden Maj Invest Marianne Settness Adm. direktør, Mercuri Urval Christian Kurt Nielsen Adm. direktør, FSR danske revisorer Charlotte Jepsen. Christian Kurt Nielsen Charlotte Jepsen Tine Aurvig- Huggenberger Martin Delfer Steffen Lüders Ha det godt gør det godt! Alt det du mærker påvirker arbejdet og arbejdsglæden, så der skal ikke være langt fra det du mærker til mulighed for handling. På websitet DetDuMærker.dk finder du viden om alt fra emner som stress og konflikter til gode råd om indflydelse, anerkendelse og samarbejde. Sitet henvender sig til arbejdsgivere, ledere og medarbejdere i detailhandlen. Få mere info på detdumærker.dk BAR Handel arbejder for et godt arbejdsmiljø inden for detail handelsområdet. Gennem vores gratis vejledningsmaterialer og værktøjer kan du få hjælp til jeres arbejdsmiljøarbejde. og Find os på Facebook.com/ detdumaerker