Rådgivning vedr. valg af fremtidig serviceløsning Notat til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 22. oktober 2014

Transkript

1 Rådgivning vedr. valg af fremtidig serviceløsning Notat til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 22. oktober 2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Forskellige former for udbud af rengøring... 4 Indsats- vs. udfaldsbaseret rengøring... 4 Det offentlige marked for rengøring... 4 Programmeret rengøring... 6 Eksempel på programkode: Frekvensrengøring... 7 DS/INSTA 800 baseret rengøring... 8 Kvalitetsniveauer... 8 Objektgrupper... 8 Urenhedsgrupper... 8 Samlinger... 8 Lokalestørrelse og tilgængelighed... 9 Eventuel omlægning til DS/INSTA Indsats- eller udfaldsbaseret rengøring? Indsats Udfald Frekvensrengøring eller programmeret rengøring? Udbudsform - begrænset eller offentligt udbud? Anbefaling vedr. kvalitetsbeskrivelser og kravspecifikation Bilag: Eksempel på frekvensrengøring Bilag: Eksempel på tegning Side 2 af 22

3 Indledning I overordnede punkter vil oplægget indeholde: Forskellige former for udbud af rengøring; indsatsbaseret kontra udfaldsbaseret rengøring Forskellene på hhv. frekvensrengøring og programmeret rengøring. Anbefaling vedr. kvalitetsbeskrivelser og kravspecifikation for fase 2 (udbudsforretning). Dansk Servicerådgivning vil i ovennævnte punkter inddrage vore erfaringer fra udbud hos andre offentlige myndigheder, herunder især andre kommuner. Side 3 af 22

4 Forskellige former for udbud af rengøring Indsats- vs. udfaldsbaseret rengøring Som udgangspunkt kan man definere og planlægge rengøring ud fra to forskellige systemer: - Et udfaldsbaseret system, der tager udgangspunkt i det ønskede resultat (fx DS/INSTA 800). På forhånd definerer man hvor rent et givent lokale skal være efter rengøringens udførelse, og overlader det til leverandøren/personalet at vurdere hvilken indsats, der skal leveres for at nå frem til dette. Fordelene vil være, at man ikke behøver at sætte sig ind i andet end det ønskede resultat. - Et indsatsbaseret system, der tager udgangspunkt den indsats leverandøren/personalet skal levere for at opnå det ønskede resultat. Man definerer selv hvor mange gange den enkelte rengøringsfunktion skal udføres i mere eller mindre detaljeret grad, og overlader det kun til leverandøren/personalet at levere det aftalte. Fordelene bliver, at man 1. kan planlægge og beregne en given rengøring, dens udførelse og omkostning og 2. at man forholdsvis enkelt kan vurdere, om en rengøringsydelse leveres eller ej. Det offentlige marked for rengøring Tre væsentligste systemer dækker over 95% af den offentlige rengøring. Det drejer sig om de to indsatsbaserede systemer: Programmeret rengøring Frekvensrengøring og det udfaldsbaserede system: Rengøring i h. t. DS/INSTA 800 Side 4 af 22

5 Det offentlige marked for rengøringsydelser er traditionelt bygget op omkring den indsatsbaserede rengøring, selvom der i de senere år dog er flere og flere rengøringskontrakter, som udbydes i henhold til DS/INSTA 800. Vi har ikke præcist og detaljeret kendskab til fordelingen imellem de enkelte systemer, men vurderer at omkring 15% af markedet er udbudt i henhold til DS/INSTA 800 og ca. 80% fordeler sig på de indsatsbaserede systemer programmeret rengøring og frekvensrengøring. Viborg Kommune anvendte programmeret rengøring ved seneste udbudsrunde. For så vidt angår kommunerne er den altovervejende del af rengøringen udbudt som indsatsbaseret. Der er dog få kommuner, som anvender DS/INSTA 800, som ellers primært anvendes i sundhedssektoren, hvor der er meget fokus på hygiejnen og meget høje krav til dokumentation i forhold til rengøringskvalitet. Side 5 af 22

6 Programmeret rengøring Ved programmeret rengøring forstås et indsatsbaseret rengøringssystem, som angiver den aktivitet, som Leverandøren skal udføre i løbet af en uge. Den aktivitet, der skal udføres i et givent lokale beskrives med en 3-cifret programkode. Eksempel på programkode: 521 Kodens 1. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen der skal udføres rengøringsaktiviteter i lokalet - altså fem gange. Kodens 2. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen der skal udføres grundig gulvrengøring - altså to gange. Kodens 3. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen der skal udføres grundig inventarrengøring - altså også én gang. Differencen mellem det første ciffer og andet ciffer angiver, hvor mange gange om ugen der skal udføres let rengøring af gulv. I dette tilfælde er det tre gange (5 minus 2). Differencen mellem det første ciffer og tredie ciffer angiver, hvor mange gange om ugen der skal udføres let rengøring af inventar. I dette tilfælde er det fire gange (5 minus 1). Den væsentligste årsag til dette systems udbredelse er, at det er entydigt og let forståeligt gennem kodens få enkle elementer. Det er hurtigt at få overblik over, hvad man kan forvente udført i ethvert lokale, fordi koden altid er simpel. Men i og med, at der jo kan være forskel på fx. inventarobjekters rengøringsbehov i et og samme lokale (dørhåndtaget til stuen og fodlisterne i samme lokale fx), og at der kan være mere periodiske (sjældnere) rengøringsbehov (ovenpå loftslamper eller højtsiddende hylder fx), er der behov for et mere detaljeret rengøringsplanlægningssystem. Den programmerede rengøring kan således udvides til en detaljeret rengøringsbeskrivelse fx i form af et frekvensskema, hvor hver eneste rengøringsfunktion frekvensfastsættes, deraf frekvensrengøring. Side 6 af 22

7 Frekvensrengøring Frekvensrengøring er som den programmerede rengøring et indsatsbaseret rengøringssystem, som beskriver aktiviteten og frekvenserne for udførelse af rengøringen. Der defineres en række frekvenser (f. eks. F1-F4), hvori de forskellige lokaletyper indplaceres. For hver af disse frekvenser beskrives nøje og meget detaljeret hvor ofte hver eneste rengøringsfunktion og opgave skal udføres. Frekvensrengøring anvendes fx. i Holstebro Kommune Såfremt Viborg Kommune vil anvende frekvensrengøringssystemet, skal der udarbejdes frekvensoversigter for hver institutionstype, ligesom hvert enkelt fysisk lokale skal tildeles en frekvens. Et eksempel på en frekvensoversigt (i dette tilfælde for en administrationsbygning) forefindes som bilag. Side 7 af 22

8 DS/INSTA 800 baseret rengøring DS/INSTA 800 er et rengøringssystem, der fastlægger og bedømmer rengøringskvalitet. Leverandøren/personalet skal i DS/INSTA 800 levere rengøringsydelser i forhold til mængden af urenheder, der må være tilbage efter endt rengøring. DS/INSTA 800 er en fælles nordisk standard, der anvendes til at fastlægge og give en bedømmelse af rengøringskvaliteten ud fra et entydigt defineret kvalitetskrav. Der tages i DS/INSTA 800 udgangspunkt i en række definitioner; Kvalitetsniveauer Lokalerne inddeles i kvalitetsniveauer 1-5, hvor niveau 5 er det højeste. Objektgrupper DS/INSTA 800 opdeler hele lokalet i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og lofter. De svigt, der bliver observeret, bliver omtalt som urenheder. Urenhedsgrupper Urenheder opdeles i 2 urenhedsgrupper: Urenhedsgruppe 1 er affald og løst snavs, støv og pletter. Urenhedsgruppe 2 er fladsnavs. Fladesnavs er urenheder, der ikke har et afgrænset område, fx kalk, sæbefedt, våde gulve, striber efter fx aftørring på overflader m.m. Samlinger Urenheder der observeres i urenhedsgruppe 1, optælles i samlinger. En samling er et defineret afgrænset areal på 0,5 x 0,5 m. Urenheder, der optælles i urenhedsgruppe 2, angives i % af alle objektgruppens overflader. Side 8 af 22

9 Lokalestørrelse og tilgængelighed Når et lokale vurderes, er lokalestørrelsen af stor vigtighed, da lokalestørrelserne angiver, hvor mange urenheder, der må være i et givent lokale. Der anvendes følgende 4 lokalestørrelser: Lokaler til og med 15 m 2 Lokaler større end 15 m 2 og op til 35 m 2 Lokaler større end 35 m 2 og op til 60 m 2 Lokaler større end 60 m 2 og op til 100 m 2 Ligeledes skelnes der mellem, om de observerede samlinger er på tilgængelige steder (Tg) eller svært tilgængelige steder (Stg). Når kontrollen er udført, optælles alle samlinger, og ud fra et skema 1 over total antal tilladte samlinger på de forskellige kvalitetsniveauer og i forskellige lokalestørrelser, kan det via et på forhånd fastlagt skema konstateres, hvorvidt lokalet er godkendt eller afvist. Der forefindes i standarden DS/INSTA 800 en nærmere definition af, hvad ovennævnte indbefatter 2. Eventuel omlægning til DS/INSTA 800 Såfremt Viborg Kommune ønsker at igangsætte en omlægning til DS/INSTA 800 vil det være en tidskrævende proces. Der skal i udgangspunktet foretages indledende målinger af den nuværende rengøring i henhold til standarden og foretages en drøftelse heraf med henblik på fastlæggelse af kvalitetskravene, herunder: 1 DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 4. Side DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit 3. Side 7-9. Side 9 af 22

10 Hhv. positiv og/eller negativ afgrænsning af objekter, der omfattes af rengøringen samt indgår i DS/INSTA 800 kvalitetsmålingerne. Kvalitetsprofilskema med lokaletyper opdelt på kvalitetsprofiler og med angivelse af antal tilladte samlinger (AQL). Tilknyttede serviceopgaver, der skal udføres (opgaver, der ikke indgår i DS/INSTA 800 kvalitetsmålingerne). Eventuelle tillægskrav vedrørende en eller flere urenhedstyper. Eventuel opdeling af lokaler i flere separate inspektionsenheder. Fastlæggelse af fremgangsmåde og betingelser for kontrol. Fastlæggelse af hvem der foretager kvalitetskontrollen og tidspunktet for kontrollen. Omfang og hyppighed af kontrollen (standarden indebærer komplet stikprøvekontrol minimum 1 kontrol pr. kvartal). Fastlæggelse af metode til udvælgelse af inspektionsenheder og lagdeling, hvis det er relevant. Side 10 af 22

11 Indsats- eller udfaldsbaseret rengøring? Indsats De indsatsbaserede rengøringssystemer er velkendte af hele rengøringsbranchen og anvendes under alle omstændigheder til beregning af den nødvendige rengørings tid, også selvom leverancen er udfaldsbaseret. Udbydes en indsatsbaseret rengøring gives således mulighed for at man følger med i, om der planlægges og leveres den samme indsats, som der er indgået aftale på. Den aktuelle tidshorisont for indgåelse af aftale med ny rengøringsleverandør forudsætter et udbud af indsatsbaseret rengøring. Viborg Kommunes nuværende leverandør er opsagt, så en eventuel omlægning til udfaldskrav vil udfordre de tidsmæssige begrænsninger, som ligger implicit i udbudsreglerne. Udfald Ved en omlægning til udfaldskrav, vil det i høj grad være de større aktører på rengøringsmarkedet (især dem med sygehuserfaring), som vil kunne byde ind på opgaven. Det kunne desuden tale for en omlægning til udfaldskrav, at det ville give mulighed for et øget fokus på innovation og kvalitet i rengøringens udførelse. Indførelse af funktionskrav (som f. eks. DS/INSTA 800) i udbud kan give mere rum til nytænkning, når rengøring skal udføres. Men det kræver en solid indføring i standarden og et grundigt forarbejde, for funktionskravene bør under ingen omstændigheder formuleres for løse. Eksempelvis vil en formulering som lokalet skal fremstå pænt og rent efter rengøringens udførelse ikke kunne stå alene. Ved indførelse af DS/INSTA 800 bliver rengøringskvaliteten indiskutabel, og hele kvalitetsopfølgningen systematiseret i henhold til standarden. Endvidere er det muligt at stille krav om certificering af både rengøringsledere og - planlægningsfunktionen, således at rengøringsselskaberne kan dokumentere, at de ledelsesmæssige ressourcer er tilstede. Side 11 af 22

12 Blandt ulemperne ved en omlægning til DS/INSTA 800 er naturligvis opstartsomkostningerne ved en omlægning, den delvise begrænsning af markedet samt de krav, standarden stiller til kommunens egen organisation (vidensniveau/fortrolighed med standarden). Nedenfor udvalgte eksempler på andre kommuners valg af rengøringssystemer i tidens løb: Kommune Aabenraa Kommune Holstebro Kommune Silkeborg Kommune Roskilde Kommune Nordfyns Kommune Hedensted Kommune Svendborg Kommune Skanderborg Kommune Greve Kommune Sorø Kommune Hørsholm Kommune Randers Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Rengøringssystem Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Udfaldsbaseret Programmeret rengøring Programmeret rengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Frekvensrengøring Side 12 af 22

13 Frekvensrengøring eller programmeret rengøring? Frekvensbaseret rengøring er en videreudvikling af den programmerede rengøring, som adskiller sig ved, at der i det enkelte lokale, eller for grupperinger i en eller flere lokaletyper, opstilles helt individuelle hyppigheder for alle de ønskede forskellige arbejdsoperationer og objekter/overflader. Frekvenserne kan fastlægges (og dermed også beregnes) fra én gang årligt til flere gange dagligt. I et sådant system kan det naturligvis være noget vanskeligere at overskue, med hvilken hyppighed den enkelte aktivitet skal udføres i det enkelte lokale og på det enkelte objekt, set i forhold til programmeret rengøring. Til gengæld giver systemet langt større muligheder for en bedre differentiering ift. de enkelte rengøringsopgaver, og således i den sidste ende en rengøringsaftale, der er mere gennemsigtig og kontrollerbar for både leverandør og de enkelte udbudte enheders brugere. Frekvensoversigt og rengøringsbeskrivelse kan sammen med ajourført tegningsmateriale, evt. farvelagt ift. frekvensprogram, vedlægges det materiale, der efter kontraktindgåelse tilgår den enkelte enheds kontaktperson (nuværende servicemanual), så den indkøbte rengøringsydelse er synlig og kendt i detaljen på hver enkelt enhed. Kravspecifikationsmateriale bør samlet set omfatte det, man med gode erfaringer anvender andre steder, herunder fx. i Holstebro Kommune; - Ajourført tegningsmateriale og lokaleoversigter farvelagt efter frekvenser (Eksempel vedlagt i bilag) - Frekvensoversigt (Se bilag) - Rengøringsbeskrivelse (Se bilag) Side 13 af 22

14 Udbudsform - begrænset eller offentligt udbud? Ved offentligt udbud forstås, at udbudsproceduren tilrettelægges således, at alle interesserede kan afgive tilbud. Ordregivende myndighed kan altså ikke begrænse antallet af tilbudsgivere på forhånd. Ved begrænset udbud opdeles udbuddet i 2 faser, en prækvalifikationsfase for udvælgelse af tilbudsgivere, og en efterfølgende fase, hvor udbudsmaterialet udsendes til de valgte tilbudsgivere, som afgiver tilbud på opgaven. Ud af de seneste 20 kommunale rengøringsudbud er 3 offentlige udbud og 17 begrænsede udbud; Kommune Bornholms Regionskommune Aabenraa Kommune Gladsaxe Kommune Varde Kommune Vordingborg Kommune Guldborgsund Kommune Favrskov Kommune Hedensted Kommune Svendborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Fredensborg Kommune Randers Kommune Slagelse Kommune Herlev Kommune Langeland Kommune Vallensbæk Kommune Roskilde Kommune Kalundborg Kommune Greve Kommune Udbudsform Offentligt udbud Offentligt udbud Offentligt udbud Side 14 af 22

15 Anbefalinger Dansk Servicerådgivning anbefaler således: 1. At der under de givne omstændigheder udbydes et indsatsbaseret rengøringssystem 2. At der omlægges fra programmeret rengøring til frekvensrengøring 3. At der i fase 2 fastlægges et standard rengøringsniveau udtrykt ved kravspecifikation indeholdende; - en generel frekvensoversigt for hver af de forskellige typer af enheder (daginstitutioner, skoler, administration o.s.v.) (Dansk Servicerådgivning udarbejder forslag) - en generel rengøringsbeskrivelse for hver af de forskellige typer af enheder (daginstitutioner, skoler, administration o.s.v.) (Dansk Servicerådgivning udarbejder forslag) - ajourført tegningsmateriale/lokaleoversigter med tilføjelse af frekvenskode på alle lokaler (Dansk Servicerådgivning udarbejder forslag) 4. At det detaljerede materiale i form af frekvensoversigt, rengøringsbeskrivelse og tegninger som gøres tilgængeligt for hver eneste af de omfattede enheder. 5. At Viborg Kommune anvender udbudsformen begrænset udbud. Side 15 af 22

16 Bilag: Eksempel på frekvensrengøring FREKVENSOVERSIGT - RENGØRINGSSERVICE ADMINISTRATION OG BIBLIOTEK MV. FREKVENSPROFIL 1 (F1) Bad Forrum v. toilet Hall Indgang Køkken Omklædning Toilet Vindfang Vindfang/garderobe FREKVENSPROFIL 2 (F2) Elevator Gang Garderobe Kantine Køkken Laboratorium Reception Spiserum Trappe Venterum FREKVENSPROFIL 3 (F3) Aktivitetsrum Biograf Byrådssal Ekspedition Forsendelse Gang Information Kontor Kopirum Læserum Mødelokale Operatørrum Ophold Personaleophold Samtalerum Trappe Værksted Udlån FREKVENSPROFIL 4 (F4) Arkiv Depot Teknikrum Tørrerum Værksted Bemærk: Lokaler, som ikke er direkte nævnt under de enkelte frekvenser, placeres, hvor disse rengøringsfrekvensmæssigt hører naturligt til. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den angivne frekvens på lokaleoversigterne samt på nærværende frekvensoversigt, vil det til enhver tid være frekvensen på lokaleoversigterne, som er den gældende. Side 16 af 22

17 INSTRUKTION RENGØRINGSSERVICE ADMINISTRATION OG BIBLIOTEK MV. - BASISYDELSER - Frekvensprofil F1 F2 F3 F4 INVENTARRENGØRING (indtil 180 cm) Udluftning (hvis mulig) daglig daglig daglig 1 x mdl. Lys slukkes, døre/vinduer lukkes og evt. låses efter endt rengøring daglig daglig daglig 1 x mdl. Håndvaske med tilhørende armatur, spejl, hylde, fliser, dispenser etc. rengøres daglig daglig daglig 1 x mdl. Håndklædeark/-papir/-ruller, toiletpapir og sæbe opfyldes/suppleres daglig daglig daglig 1 x mdl. Anden sanitet (wc-kummer, urinaler) rengøres daglig Fliser og armaturer i baderum/toiletter renholdes daglig Køkkenvaske/stålvaske med tilhørende armatur, rist/si i vask, fliser etc. rengøres daglig daglig daglig 1 x mdl. Afkalkning af sanitære områder 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x årl. Askebægre, papirkurve og affaldsbeholdere tømmes/rengøres og evt. plastposer udskiftes. Affald bringes til container. daglig daglig daglig 1 x mdl. Frie bordflader og skuffemoduler, skrivebordplader m/tilbehør samt øvrige bordplader rengøres daglig daglig daglig 1 x mdl. Whiteboards og kridtrende rengøres daglig daglig daglig - Pletter på internt glas i vægge, skabslåger (udvendig) og døre fjernes incl. indgangspartier ind- og udvendig daglig daglig 1 x ugl. - Pletter på skabssider og hårde hvidevarer (udvendig) fjernes daglig daglig daglig 1 x mdl. Spindelvæv fjernes (op til 350 cm) daglig daglig daglig 1 x mdl. Frie flader på vindueskarme, vandrette vinduesrammer, vinduesplader og bundstykker rengøres daglig 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Side 17 af 22

18 INSTRUKTION RENGØRINGSSERVICE ADMINISTRATION OG BIBLIOTEK MV. - BASISYDELSER - Frekvensprofil F1 F2 F3 F4 INVENTARRENGØRING (indtil 180 cm) Lavtsiddende/-nedhængte lamper, og bordlamper rengøres daglig 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Dørgreb rengøres og pletter på dørflader fjernes daglig 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Dørflader, gerigter og karme rengøres 1 x ugl. 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x kvt. Knagerækker og åbne garderobeskabe rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Gelændere, vangere, balustre rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Frie flader/kanter på hylder, reoler, skabe, kabelkasser, elkontakter og brandsæt rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. Edb-udstyr inkl. tastatur, skærmdele og skærmglas samt overflader på kopimaskiner, overheadprojektorer regnemaskiner og øvrige kontormaskiner o.l. afstøves 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. - Telefoner aftørres på alle udvendige flader 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. - Paneler ved gulv rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Løst snavs på stolesæder fjernes daglig daglig daglig 1 x mdl. Polstrede møbler børstes/støvsuges 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. 1 x kvt. Sæde og ryg på stole rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. 1 x kvt. Renholdelse af vaskbare vægflader successivt successivt successivt successivt Kanter på billeder og opslagstavler rengøres 1 x ugl. 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x kvt. Billeder mm. rengøres/pudses 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x kvt. Bord- og stoleben rengøres 1 x ugl. 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x kvt. Udluftningsriste rengøres 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x mdl. 1 x kvt. Radiatorer rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. 1 x kvt. Øvrigt løst og fast inventar (indtil nåhøjde ca. 1,8 meter) rengøres 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. 1 x mdl. Side 18 af 22

19 INSTRUKTION RENGØRINGSSERVICE ADMINISTRATION OG BIBLIOTEK MV. - BASISYDELSER - Frekvensprofil F1 F2 F3 F4 GULVRENGØRING HÅRDE GULVE Let gulvrengøring - 3 x ugl. 4 x ugl. - Grundig gulvrengøring 5 x ugl. 2 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. TÆPPEBELAGTE GULVE Let gulvrengøring - 3 x ugl. 4 x ugl. - Grundig gulvrengøring 5 x ugl. 2 x ugl. 1 x ugl. 1 x ugl. Pletfjerning successivt successivt successivt successivt MÅTTER 5 x ugl. 5 x ugl. 5 x ugl. 1 x ugl. PERIODISK RENGØRING Højtsiddende lamper, armaturer og udluftningsriste rengøres (mellem 1,8 meter og op til ca. 3,0 meter) 1 x mdl. 1 x kvt. 1 x kvt. 1 x årl. Indvendige vinduesrammer og -sprosser rengøres (op til ca. 3,0 meter) 1 x mdl. 1 x kvt. 1 x kvt. 1 x årl. Støvsugning af persienner/lamelgardiner 1 x mdl. 1 x kvt.. 1 x kvt. 1 x årl. Højtsiddende rør, kanter og flader, m.m. rengøres (mellem 1,8 meter og op til ca. 3,0 meter) 1 x mdl. 1 x kvt. 1 x kvt. 1 x årl. Side 19 af 22

20 GULVRENGØRINGSMETODER: HÅRDE GULVE: INSTRUKTION RENGØRINGSSERVICE ADMINISTRATION OG BIBLIOTEK MV. - BASISYDELSER - LET - STØVSUGNING/TØRMOPNING OG PLETFJERNING 1. Støvsugning eller tørmopning for fjernelse af synligt løst snavs på hele gulvarealet. 2. Fastsiddende pletter fjernes. GRUNDIG - STØVSUGNING/TØRMOPNING OG GRUNDIG GULVVASK (MED IBLØDSÆTNING OG BEARBEJDNING) 1. Støvsugning eller tørmopning af hele gulvet for fjernelse af løst snavs. 2. Fladmoppen dyppes i rengøringsvand (vand med relevant middel) a. Rengøringsvand fordeles på hele gulvet (selvvirke) b. Hele gulvet bearbejdes i relevant omfang for fjernelse af fladesnavs og fastsiddende pletter m.m. c. Det snavsede rengøringsvand på hele gulvet tørres op med ren fladmoppe. Dette vil sige bearbejdning af hele gulvet med minimum 4 metoder - 1 tør og 3 våde metoder. 3. I forbindelse med grundig gulvvask udføres 1 x ugl. rengøring af løst monteret gulvriste (begge sider) med tilhørende synlige del af afløb. Ovenstående kan hvor det er relevant erstattes af vask med gulvvaskemaskine samt kantvask. TÆPPEBELAGTE GULVE: LET - STØVSUGNING 1. Opsamle affald som ikke kan opsuges af støvsuger. 2. Støvsugning for fjernelse af synligt løst snavs på frie flader GRUNDIG - STØVSUGNING 1. Opsamle affald som ikke kan opsuges af støvsuger. 2. Grundig støvsugning af hele gulvarealet. MÅTTER: Måtter renholdes ved støvsugning eller rystes/bankes og kanter rengøres. Der rengøres under måtten. GENERELT: Hvor køreplader/køreunderlag og lignende forekommer vaskes disse i forbindelse med grundig gulvrengøring. Side 20 af 22

21 INSTRUKTION ADMINISTRATION OG BIBLIOTEK MV. - INSTRUKTIONER OG DEFINITIONER - Instruktioner for serviceopgavernes udførelse: Alle serviceopgaver skal udføres under størst mulig hensyntagen til almindelige leverandør- og producentanvisninger, samt til opnåelse af den bedst mulige kvalitet samtidig med mindst mulig miljøbelastning, inkl. arbejdsmiljø for servicemedarbejderne. De valgte metoder skal ligeledes virke mindst muligt nedslidende på de overflader/emner der skal rengøres. Alle serviceopgaver skal udføres under hensyntagen til de til enhver tid gældende vejledninger eller påbud fra myndigheder og branchesikkerhedsråd. Serviceopgaver der ikke udføres: Følgende er ikke indeholdt i rengørings-og vinduespoleringsopgaven, med mindre andet fremgår af kalkulationsoplysningerne: Oprydning af diverse borde, skabe, skranke og lignende samt sætte inventar på plads. Rydde borde, vindueskarme, hylder, reoler, garderober samt oven på skabe. Indvendig rengøring af skabe, skuffer og lignende. Oprydning og indsamling af service. Renholdelse/opvask af service, løst køkkenudstyr/-inventar Opstoling Fjerne/bortskaffe grovaffald, stort og/eller tungt affald, hvis det ikke er placeret i affaldsbeholdere. Renholdelse af personlig lokaleudsmykning. Blomsterpasning og -vanding. Fjernelse af ledninger og andre løse effekter, så som tasker, skiftesko, papkasser, materialer og lignende fra gulvarealer. Teknisk renhold af alle former for teknisk udstyr og apparatur eller dele heraf, dog eksklusive edb-udstyr inkl. tastatur, mus, skærmdele og skærmglas samt overflader på telefoner, kopimaskiner, overheadprojektorer regnemaskiner og øvrige kontormaskiner o.l. som afstøves. Definitioner: Affald: Fastsiddende pletter: Fladesnavs: Frie flader: uden at Løst snavs: Rengøres: Urenheder, der kan samles op. Eksempelvis papirstumper, blade, cigaretskod m.m. Fastsiddende urenheder, som ikke skyldes skade eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på afgrænsede områder af en overflade. Eksempelvis fedt, fingeraftryk, olie, snavsede skridmærker, vandpletter, kalk, rust, kaffepletter. Fastsiddende urenheder, som ikke skyldes skade eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på afgrænsede områder af en overflade (det vil sige sammenhængende urenheder på et større areal) Eksempelvis ophobet eller nedtrådt snavs, plejemidler, kalkog rustbelægninger og lignende. Ved frie flader forstås umiddelbart tilgængelige flader, hvor der kan udføres rengøring flytte objekter. Ved løst snavs forstås urenheder eller spild, som ikke har hæftet sig til overfladen. Eks: -Aske, grus, hår, insekter, spindelvæv, krummer, støv m.m. (tørt) -Pløre, væske, snesjap m.m. (flydende) Med rengøres menes, at emnet efter udført rengøring skal fremstå synsmæssigt og hygiejnisk rent under hensyntagen til lokale- og inventartype, samt til objektets/overfladens type og beskaffenhed. Side 21 af 22

22 Bilag: Eksempel på tegning Side 22 af 22