Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobins q og udbudssiden af boligmodellen"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne samvariation. Dette papir forsøger at klarlægge årsagerne hertil. SOA29911 Nøgleord: bolig Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Indledning Når Tobins q stiger, så bør boligmængden stige. Tobins q er boligprisen delt med anskaffelsesprisen for en ny bolig og angiver dermed, i hvor høj grad det kan betale sig at bygge nye boliger. Hvis Tobins q er større end 1, vil en bolig kunne sælges til mere end det koster at bygge den, og dermed vil byggeriet og således også boligmængden stige. Det omvendte gælder, når Tobins q er mindre end 1. I ADAM er boligpris og anskaffelsespris begge angivet som indeks. Begge er indekseret til 1 i år Boligmængden på ADAM data skal derfor ikke tolkes i forhold til, om Tobins q er større eller mindre end 1. I stedet skal boligmængden stige, når Tobins q stiger og omvendt. Sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden kan ses i figur 1. Sammenhængen er tydelig i 80 erne og 90 erne. I sen 90 erne brydes sammenhængen, da Tobins q stiger voldsomt, uden at boligmængden følger tilstrækkeligt med op. Figur 1 Tobins q og ændringen i boligmængden Dette papir vil forsøge at forklare dette brud ved primært at kigge på udbudssiden af boligmodellen. Da boligmængden er fast på kort sigt, er det nemlig udbuddet, der bestemmer boligmængden, mens efterspørgslen bestemmer boligprisen. På lang sigt er det omvendt.

3 3 2. Pres på boligmarkedet? Tobins q og ændringen i boligmængden forventes at bevæge sig sammen. Af figur 1 ses det, at dette har været tilfældet i perioden fra omkring 1979 til I perioden før er boligmængden steget langt mere, end Tobins q tilsiger. Dette kan forklares med blandt andet det offentlige byggeri. I 1968 var der lidt over boliger under opførelse med offentlig støtte, mens det tal i 1978 var faldet til omkring 8.500, og er i 2010 nede på ca Der var også nogle helt andre finansieringsmuligheder dengang, og stigningen i boligmængden kan derfor godt forklares udenom Tobins q. Det offentlige byggeri kan ikke i samme grad forklare forskellen i den sidste del af perioden fra omkring Her stiger Tobins q voldsomt uden at boligmængden følger med op. Hvorfor stiger boligmængden ikke med Tobins q i denne periode? Boligmængden kan måles i både bruttokapitalmængde og nettokapitalmængde. Skal sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden fra omkring 1980 til omkring 1998 bibeholdes, skulle bruttokapitalmængden være steget med i hvert fald 4,5 5 % i 2006 og omkring 3 % i Den steg med 2 % i 2004 og 2,4 % i Nettokapitalmængden skulle være steget med 5,5-6 % i 2006 og med 3 % i Den steg med 1,5 % i 2004 og 2,5 % i Man får dermed ikke et bedre fit ved at bruge nettokapitalmængden i stedet for bruttokapitalmængden i forhold til Tobins q. Tobins q drives opad af boligprisen. Den stiger voldsomt og er fra 2000 til 2007 steget med 84 %. Til sammenligning er anskaffelsesprisen som består af både grundpris og byggeomkostninger, da prisen på selve boligen uden grund ikke opgøres kun steget med under 30 % i samme periode. Denne trækkes endda op af grundprisen, som er steget med 43 % i perioden. Når boligmængden ikke er fulgt med op, kan det skyldes, at der ikke har været aftagere til de ekstra boliger. Fra 1986 til 2011 er der i hele landet kommet ca flere hustande. Antallet af boliger følger udviklingen i antallet af husstande. Der er databrud i 2005, hvor omkring fritidshuse fjernes fra opgørelsen. Efter databruddet følges serierne ad igen dog med et lavere niveau af boliger. De boliger, som er blevet fjernet fra opgørelsen, er fritidshuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Der er således ikke kommet færre boliger, og mere pres på eksisterende boliger kan derfor ikke forklare boligprisstigningen. Der er dermed ikke tegn på, at et pres fra befolkningsudviklingen har fået priserne til at stige så meget, som de har gjort. Der kan selvfølgelig have været et pres, hvis antallet af husstande steg meget i en periode. Så har der skullet bygges mere end den normale mængde, hvilket har krævet flere ansatte og flere materialer, og dette kan drive prisen op. Antallet af husstande er i det meste af perioden steget mindre end antallet af boliger. Den højeste forskel i husstandenes favør i ændringen i antallet af boliger og ændringen i antallet af husstande har været 0,3 pct. point. Man bør derfor kunne se bort fra dette pres, og jeg konkluderer derfor, at

4 4 befolkningsudviklingen ikke har påvirket efterspørgslen efter boliger i nævneværdig grad. Figur 2 Antal husstande og boliger Anm.: Der er databrud i 2005, som der er korrigeret for.

5 5 3. Afskrivninger En af grundene, til at boligmængden ikke stiger mere, er, at i hele perioden (med undtagelse af 2004) ligger ønsket boligmængde under den faktiske boligmængde. Når den ønskede boligmængde er lavere end den faktiske boligmængde, er boligforbrug dyrt i forhold til resterende forbrug. Teoretisk set bør efterspørgslen efter bolig dermed falde, og så falder prisen på bolig. Dette får Tobins q til at falde, og dermed byggeaktiviteten til at sænkes. Dette resulterer i en lavere boligmængde, og prisen på bolig stiger derfor igen. Den er dog stadig lavere end anskaffelsesprisen, og boligmængden falder dermed fortsat. Dette fortsætter, indtil en ny ligevægt er nået. Dette er den teoretiske delforklaring for boligmarkedet. I praksis ser det ikke ud til, at efterspørgslen efter bolig er faldet og dermed har grundlaget for at boligprisen skulle falde ikke været til stede. Ligevægtsmængden af boligkapital trækkes ned af, at prisen på bolig relativt til prisen på andet forbrug er stigende fra 2004 til Det blev altså dyrere at sætte sine penge i bolig i forhold til at bruge dem på resterende forbrug, men boligforbruget blev ved med at stige og blev således endnu dyrere grundet den høje efterspørgsel. En anden grund, til at boligmængden ikke stiger nok i slutningen af perioden, kunne være, at der ikke bliver investeret nok i bolig. Jeg ser derfor på Tobins q i forhold til boliginvesteringerne. Figur 3 Tobins q og boliginvesteringerne Den hænger stadig ikke sammen fra 1968 til 1979, men forbedringen er markant fra 1997 og frem til Derefter følger den ikke med helt op og

6 6 falder noget voldsommere end Tobins q. Men boliginvesteringerne reagerer meget pænt på incitamentet fra en stigende Tobins q. Der må være sket noget omkring 1997 eller måske tilbage omkring 1993, som forhindrer investeringerne i at slå fuldt igennem på mængden. Da bruttokapitalmængden af boliger er en stock variabel, er ændringen i den lig forskellen mellem de investeringer i bolig, der blev foretaget i forrige periode, og de afskrivninger, der er foretaget i forrige periode. Da bruttokapitalmængden af boliger er en stock variabel, er ændringen i den lig forskellen mellem de investeringer i bolig, der blev foretaget i forrige periode, og de afskrivninger, der er foretaget i forrige periode. fkbh fibh 1 finvbh 1 Når investeringerne således følger Tobins q teorien fint, må det være afskrivningerne, der er noget i vejen med. Afskrivningerne stiger stødt og roligt gennem perioden men det gør bruttokapitalmængden også. Det interessante er derfor, om afskrivningernes andel er ændret væsentligt, eller om afskrivningsraten er vokset betydeligt. Afskrivningsraten for boliger, bfinvbh, er ikke konstant, hvilket ses af figur 4. Den har nærmest et niveau fra 1966 til 1988, som den flukturerer omkring i meget lange svingninger. Men fra 1989 stiger den markant i resten af perioden med små bump i de allerseneste år. Fra 1980 til 2009 er den steget med næsten 40 %. Afskrivningernes andel af fkbh er også blevet væsentligt større i perioden 1998 og frem. Figur 4 Afskrivningsraten og afskrivningerne som del af boligmængden Jeg prøver at holde afskrivningsraten fast for at se om dette vil give en bedre tilpasning af boligmængden. Afskrivningsraten er fastsat til 1989 niveauet i perioden

7 7 Der er en forbedring af tilpasningen, når afskrivningsraten holdes fast, men den er ikke særlig stor ca. 1/8 af forskellen bliver taget i Figur 5 Tobins q og boligmængden med fast afskrivningrate Anm.: Den tykke sorte streg angiver hvor meget væksten i boligmængden ca. skulle være i 2006 i forhold til Tobins q. Afskrivningerne kommer fra Nationalregnskabet. Her beregnes de på en måde, så der mistes noget information fra dem, og de kan derfor være behæftede med visse fejl. Beregner man afskrivningerne på hver enkelt sektor, får man en lidt større ændring i boligmængden end den som er angivet både på figur 1 og figur 5 i samme størrelsesorden, som man får ved at holde afskrivningsraten fast. Begge disse faktorer er altså medvirkende til at holde boligmængden på et lavere niveau i løbet af Tobins q boblen, men de kan ikke forklare den fulde manglende stigning i boligmængden kun ca. ¼ af den.

8 8 4. Anskaffelsespris Når boligmængden ikke er fulgt op med Tobins q, kan det være, fordi at boligbyggeriet har nået sin kapacitetsgrænse, og der derfor ikke kunne bygges mere, end der blev. Hvis dette var tilfældet, burde anskaffelsesprisen, dvs. hhv. materialeprisen, lønomkostningerne og grundprisen, være steget i takt med boligprisen og dermed burde der ikke være kommet den store stigning i Tobins q. Anskaffelsesprisen burde stige, da investeringerne stiger så voldsomt, at man skal ud og hente ny arbejdskraft ind, og have væsentligt flere materialer. Hvis der har været overskydende kapacitet, bør boligerne kunne bygges til ca. samme pris som tidligere, men hvis der kommer pres på kapaciteten, bør anskaffelsesprisen stige. Man kan tydeligt se af figur 6, at der faktisk har været samme boble i materialeomkostningerne, som der har været i priserne. Men der har ikke være nogen stigning i arbejdsomkostningerne (lønnen) nærmest tværtimod. Dette skyldes til dels, at lønnen er overenskomstbestemt, og derfor ikke tilpasser sig særlig hurtigt. Der var dog overenskomstforhandlinger lige omkring toppunktet på boblen, hvilket burde have givet lønningerne et hak opad, men fagforeningerne må have vægtet noget andet højere end lønstigninger ved forhandlingerne. Eller også har der ikke været større efterspørgsels efter (dansk) arbejdskraft. Hvis arbejdet i højere grad er blevet udført af udenlandske arbejdere, som arbejder til en lavere løn end danske, så kommer der naturligt ikke noget pres opad på lønningerne. Kun hvis arbejdet skulle udføres på danske overenskomster, hvor man hentede danske arbejdsløse ind for at udføre arbejdet, ville man få en kraftig priseffekt. Effekten kommer primært af at tage arbejdere ind til samme løn, men det antages ofte at arbejdsløse, som har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i et stykke tid, er mindre produktive end de allerede ansatte og der er aftagende marginalprodukt til arbejdskraft. Derfor bliver det dyrere at producere hver enhed. Figur 6 Ændring i byggeomkostningsindeks

9 9 Materialeomkostningerne stiger kun med 8 % hvor de stiger mest, mens prisen på bolig stiger med 21 %, og Tobins q stiger med 14 %. Investeringsprisens andel af boligprisen bliver dermed mindre og mindre i løbet af prisboblen. En ting, der ikke tages højde for i phk, er kvalitetsforbedringer. Phk er kontantprisen for et enfamilieshus, men siden 1981 er der sket mange forbedringer af den gennemsnitlige bolig. Boligerne er blevet større, har fået flere værelser, har fået toilet(ter), bad, centralvarme og køkkener. I 2010 havde kun 1,7 % af beboede boliger ikke noget køkken, mens 29,2 % havde 5 eller flere værelser plus et køkken. Ligeledes er beboede boliger uden toilet faldet fra 4,2 % i 1981 til 9 i 2010, og andelen med toilet, bad og centralvarme er næsten oppe på 96 %. Jo større et hus er, des mere koster det selvfølgelig også at bygge det, men et hus med toilet koster væsentligt mere end prisen på et hus uden også når man lægger omkostningerne til at få lavet et toilet ind. Samtidig var der under boblen en bølge med at få lavet nye toiletter og køkkener. Disse kvalitetsforbedringer bør naturligvis også slå igennem på prisen, men indekset burde nok kvalitetskorrigeres, hvilket det til dels bliver, da det er et kædet indeks. Anskaffelsesprisen består af omkostningerne for selve huset og omkostningerne for den grund huset står på. Når anskaffelsesprisen ikke er steget sammen med boligprisen, kan det skyldes enten prisen på selve huset eller prisen på grunden (eller begge). Prisen på selve huset har haft bobleformen, men den har ikke været helt så kraftig, så den har mindsket Tobins q nok. Så er der grundprisen tilbage. Grundprisen i ADAM hedder phgk og er prisen på nyudstykkede grunde. Phgk er derfor ikke noget særlig godt mål for grundprisen, da dette ville betyde at nye byggegrunde er præcis det samme værd som enhver gammel grund. Dette er nok ikke helt realistisk, da de fleste nyudstykkede grunde ligger ude i periferien af byer (eller midt ude på landet) og derfor ikke bør have samme værdi som en grund, der ligger længere inde i en by, da der er højere efterspørgsel efter grunden i byen. Phgk består derfor primært af grunde, som der ikke er så stor efterspørgsel på, og den afspejler dermed ikke den fulde stigning i grundpriserne under boligprisboblen. Ved en efterspørgselsstigning for boliger i København kan der stort set ikke bygges mere, hvorfor hele efterspørgselsstigningen vil slå ud i boligprisen og der er en meget lang tilpasningsperiode, da der kun kan bygges meget begrænset. Da både materialer og arbejdskraft kan importeres fra andre dele af landet, vil en stigning i boligprisen i København i stor udstrækning være en stigning i grundprisen. Jeg prøver derfor at kigge på forskellige alternative mål for stigningen i grundprisen for at se, om Tobins q ændrer sig til at passe bedre med ændringen i boligkapitalen. Først ser jeg på, om vi har nogle bedre tal for grundprisen. Jeg bruger derfor tallene fra SKAT, som opgør afgiftspligtig grundværdi. Man skal dog være

10 10 opmærksom på, at der i disse tal er en mindre fejlkilde, fordi den offentlige vurdering kun laves hvert andet år. I ulige år for ejerboliger og i lige år for resterende boliger. I det år, hvor ejendommen ikke vurderes, reguleres grundværdien med den konstaterede prisudvikling for ubebyggede grunde. Den afgiftspligtige grundværdi har derfor til dels samme problem som phgk. Man kunne sige, at fordi forskellige ejendomme vurderes hvert år, må det samlet give et fint billede, men så antager man, at prisudviklingen er ens for ejerbolig grunde og resterende grunde. Jeg prøver dog at se, hvordan Tobins q ændres ved at bruge den afgiftspligtige grundværdi i stedet for phgk, og resultatet kan ses i figur 7. Det giver kun en meget lille forbedring under opsvinget, og et meget underligt udsving i midt 80 erne. Derfor vil jeg ikke bruge tallene for afgiftspligtig grundværdi videre. Figur 7 Tobins q med afgiftspligtig grundværdi Da efterspørgslen efter boliger især slår igennem i København, og da det her er svært at bygge nyt, vil prisstigningen i særlig høj grad sætte sig i grundværdien i København. Jeg prøver derfor at bruge Københavns priser, som proxy for den sande grundværdi. Jeg har lavet to forskellige Tobins q serier med Københavns priser. Den første antager, at hele prisen på en bolig i København er grundværdi. Den er urealistisk, men kan til dels forsvares under opsvinget, hvor grundværdiens andel af den samlede boligpris blev meget høj især i København. Den anden serie er lavet på baggrund af ændringerne i Københavns boligpriser (for enfamilieshuse ligesom phk) dog korrigeret for ændringer i byggeomkostningsindekset. De to serier ses i figur 8. Med denne højere grundpris bliver Tobins q noget lavere under opsvinget, og serierne kan forklare mellem halvdelen og totredjedele af det for høje Tobins q. Man skal dog være forsigtig med at antage, at hvis boligprisen ændrer sig,

11 11 og materiale samt lønomkostninger ikke er steget, så er det en ren 1 til 1 stigning i grundprisen, der gør det. Dette vil svare til, at systemet er konstant i ligevægt. Det vil også resultere i, at Tobins q vil have mindre fluktuationer hvilket ikke nødvendigvis er ønskeligt, da dette kan betyde, at man så ikke kan sige særlig meget om sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden. Figur 8 Tobins q med København som grundpris Anm.: Den sorte tykke streg angiver, hvor Tobins q ca. burde have ligget i 2006 i forhold til ændringen i boligmængden. Dette er, når man fastholder at byggeomkostningerne skal udgøre 80 procent af anskaffelsesprisen og grundværdien 20 procent. Der er dog grund til at tro at denne sammenhæng ikke er konstant over tid. Hvis efterspørgselsstigninger slår ud i permanente prisstigninger på grund af pres på grunde, da vil grundværdiens andel af den samlede pris stige, når det ikke bliver væsentligt dyrere at bygge. Over tid vil grundværdiens andel derfor være stigende. Ser man på en grov skitse af hvad selve huset koster som andel af den samlede boligpris, bekræftes dette billede. Dette ses på figur 9. I perioden 1981 til omkring 1998 er en andel på 80 procent ikke urimelig set som et gennemsnit. Andelen falder dog støt fra 1993 og indtil 2006, og især fra 2003 falder den kraftigt. Der er derfor ikke meget belæg for, at andelen skulle være 80 procent. Jeg ser derfor på, hvad der sker, hvis jeg ændrer på andelen i anskaffelsesprisen. Gennemsnittet af husets andel fra 1993, hvor den begynder at falde, og til nu er ca. 0,6. Jeg laver derfor de to serier i figur 8 med ændrede vægte. Disse ses i figur 10. Bruger man disse vægte, genetableres sammenhængen mellem boligmængden og Tobins q.

12 12 Figur 9 Husets andel af boligens værdi Anm.: Serien er lavet ved at tage kapitalværdien af boligers andel af den samlede værdi af boligmassen. Denne er opgjort som antallet er boliger ganget på prisindekset, phk. Antallet af boliger er korrigeret for databrud i 2005, ligesom i figur 2. Figur 10 Tobins q med København som grundpris og ændrede vægte Anm.: Den sorte tykke streg angiver, hvor Tobins q ca. burde have ligget i 2006 i forhold til ændringen i boligmængden.

13 13 5. Konklusion Dette papir har gennemgået sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden, som blev brudt i slutningen af 90 erne og forsøgt at finde forklaringer på dette brud. Der er primært to konklusioner, som der bør arbejdes videre med. 1. Der skal findes et bedre mål for grundprisen end den nuværende phgk, som er for nyudstykkede grunde. 2. Der skal ses på, om vægtningen af pibh og phgk skal ændres til fordel for en højere vægt til grundprisen. Derudover bør man også se, om man kan få rettet op på, at afskrivningsraten stiger så markant.

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Gentænkning af boligmodellen

Gentænkning af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 10. september 2013 Gentænkning af boligmodellen Resumé: Papiret søger at klarlægge to opgaver med fokus på udbudssiden af boligmodellen. Den

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Boligforbrug på nye kapitaltal

Boligforbrug på nye kapitaltal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Data for arbejdstid og timeløn

Data for arbejdstid og timeløn Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao

Læs mere

Data for boligbeholdning og afskrivninger.

Data for boligbeholdning og afskrivninger. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik C. Olesen Lena Larsen 30. september 1996 Data for boligbeholdning og afskrivninger. Resumé: Papiret gennemgår, hvordan dataserier for boligbeholdningen

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet

Konjunkturoversigt for byggeriet København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Standardmultiplikatorer i EMMA

Standardmultiplikatorer i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Deltidsfrekvenser. Resumé:

Deltidsfrekvenser. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Peter Agger Troelsen Arbejdspapir* 2. oktober 214 Deltidsfrekvenser Resumé: ADAMs deltidsfrekvenser - andelen af deltidsbeskæftigede ud af den samlede beskæftigelse - har

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Kontrol af koefficienter i usercosthybriden

Kontrol af koefficienter i usercosthybriden Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 18. august 2009 Kontrol af koefficienter i usercosthybriden Resumé: I dette papir verificeres de koefficienter som der initialt er blevet

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

1. kvartal 2010/2011 Privat Danmarks Statistik 2,2 % 2,3 % 2,2 % 1,9 % DA 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,0 %

1. kvartal 2010/2011 Privat Danmarks Statistik 2,2 % 2,3 % 2,2 % 1,9 % DA 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,0 % NYT OM LØN Nr. 1 / 2011 *** 24. juni 2011 *** Danske Regioner udsender fremover et elektronisk nyhedsbrev Nyt om løn, som vil samle aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for

Læs mere