Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobins q og udbudssiden af boligmodellen"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne samvariation. Dette papir forsøger at klarlægge årsagerne hertil. SOA29911 Nøgleord: bolig Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Indledning Når Tobins q stiger, så bør boligmængden stige. Tobins q er boligprisen delt med anskaffelsesprisen for en ny bolig og angiver dermed, i hvor høj grad det kan betale sig at bygge nye boliger. Hvis Tobins q er større end 1, vil en bolig kunne sælges til mere end det koster at bygge den, og dermed vil byggeriet og således også boligmængden stige. Det omvendte gælder, når Tobins q er mindre end 1. I ADAM er boligpris og anskaffelsespris begge angivet som indeks. Begge er indekseret til 1 i år Boligmængden på ADAM data skal derfor ikke tolkes i forhold til, om Tobins q er større eller mindre end 1. I stedet skal boligmængden stige, når Tobins q stiger og omvendt. Sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden kan ses i figur 1. Sammenhængen er tydelig i 80 erne og 90 erne. I sen 90 erne brydes sammenhængen, da Tobins q stiger voldsomt, uden at boligmængden følger tilstrækkeligt med op. Figur 1 Tobins q og ændringen i boligmængden Dette papir vil forsøge at forklare dette brud ved primært at kigge på udbudssiden af boligmodellen. Da boligmængden er fast på kort sigt, er det nemlig udbuddet, der bestemmer boligmængden, mens efterspørgslen bestemmer boligprisen. På lang sigt er det omvendt.

3 3 2. Pres på boligmarkedet? Tobins q og ændringen i boligmængden forventes at bevæge sig sammen. Af figur 1 ses det, at dette har været tilfældet i perioden fra omkring 1979 til I perioden før er boligmængden steget langt mere, end Tobins q tilsiger. Dette kan forklares med blandt andet det offentlige byggeri. I 1968 var der lidt over boliger under opførelse med offentlig støtte, mens det tal i 1978 var faldet til omkring 8.500, og er i 2010 nede på ca Der var også nogle helt andre finansieringsmuligheder dengang, og stigningen i boligmængden kan derfor godt forklares udenom Tobins q. Det offentlige byggeri kan ikke i samme grad forklare forskellen i den sidste del af perioden fra omkring Her stiger Tobins q voldsomt uden at boligmængden følger med op. Hvorfor stiger boligmængden ikke med Tobins q i denne periode? Boligmængden kan måles i både bruttokapitalmængde og nettokapitalmængde. Skal sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden fra omkring 1980 til omkring 1998 bibeholdes, skulle bruttokapitalmængden være steget med i hvert fald 4,5 5 % i 2006 og omkring 3 % i Den steg med 2 % i 2004 og 2,4 % i Nettokapitalmængden skulle være steget med 5,5-6 % i 2006 og med 3 % i Den steg med 1,5 % i 2004 og 2,5 % i Man får dermed ikke et bedre fit ved at bruge nettokapitalmængden i stedet for bruttokapitalmængden i forhold til Tobins q. Tobins q drives opad af boligprisen. Den stiger voldsomt og er fra 2000 til 2007 steget med 84 %. Til sammenligning er anskaffelsesprisen som består af både grundpris og byggeomkostninger, da prisen på selve boligen uden grund ikke opgøres kun steget med under 30 % i samme periode. Denne trækkes endda op af grundprisen, som er steget med 43 % i perioden. Når boligmængden ikke er fulgt med op, kan det skyldes, at der ikke har været aftagere til de ekstra boliger. Fra 1986 til 2011 er der i hele landet kommet ca flere hustande. Antallet af boliger følger udviklingen i antallet af husstande. Der er databrud i 2005, hvor omkring fritidshuse fjernes fra opgørelsen. Efter databruddet følges serierne ad igen dog med et lavere niveau af boliger. De boliger, som er blevet fjernet fra opgørelsen, er fritidshuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Der er således ikke kommet færre boliger, og mere pres på eksisterende boliger kan derfor ikke forklare boligprisstigningen. Der er dermed ikke tegn på, at et pres fra befolkningsudviklingen har fået priserne til at stige så meget, som de har gjort. Der kan selvfølgelig have været et pres, hvis antallet af husstande steg meget i en periode. Så har der skullet bygges mere end den normale mængde, hvilket har krævet flere ansatte og flere materialer, og dette kan drive prisen op. Antallet af husstande er i det meste af perioden steget mindre end antallet af boliger. Den højeste forskel i husstandenes favør i ændringen i antallet af boliger og ændringen i antallet af husstande har været 0,3 pct. point. Man bør derfor kunne se bort fra dette pres, og jeg konkluderer derfor, at

4 4 befolkningsudviklingen ikke har påvirket efterspørgslen efter boliger i nævneværdig grad. Figur 2 Antal husstande og boliger Anm.: Der er databrud i 2005, som der er korrigeret for.

5 5 3. Afskrivninger En af grundene, til at boligmængden ikke stiger mere, er, at i hele perioden (med undtagelse af 2004) ligger ønsket boligmængde under den faktiske boligmængde. Når den ønskede boligmængde er lavere end den faktiske boligmængde, er boligforbrug dyrt i forhold til resterende forbrug. Teoretisk set bør efterspørgslen efter bolig dermed falde, og så falder prisen på bolig. Dette får Tobins q til at falde, og dermed byggeaktiviteten til at sænkes. Dette resulterer i en lavere boligmængde, og prisen på bolig stiger derfor igen. Den er dog stadig lavere end anskaffelsesprisen, og boligmængden falder dermed fortsat. Dette fortsætter, indtil en ny ligevægt er nået. Dette er den teoretiske delforklaring for boligmarkedet. I praksis ser det ikke ud til, at efterspørgslen efter bolig er faldet og dermed har grundlaget for at boligprisen skulle falde ikke været til stede. Ligevægtsmængden af boligkapital trækkes ned af, at prisen på bolig relativt til prisen på andet forbrug er stigende fra 2004 til Det blev altså dyrere at sætte sine penge i bolig i forhold til at bruge dem på resterende forbrug, men boligforbruget blev ved med at stige og blev således endnu dyrere grundet den høje efterspørgsel. En anden grund, til at boligmængden ikke stiger nok i slutningen af perioden, kunne være, at der ikke bliver investeret nok i bolig. Jeg ser derfor på Tobins q i forhold til boliginvesteringerne. Figur 3 Tobins q og boliginvesteringerne Den hænger stadig ikke sammen fra 1968 til 1979, men forbedringen er markant fra 1997 og frem til Derefter følger den ikke med helt op og

6 6 falder noget voldsommere end Tobins q. Men boliginvesteringerne reagerer meget pænt på incitamentet fra en stigende Tobins q. Der må være sket noget omkring 1997 eller måske tilbage omkring 1993, som forhindrer investeringerne i at slå fuldt igennem på mængden. Da bruttokapitalmængden af boliger er en stock variabel, er ændringen i den lig forskellen mellem de investeringer i bolig, der blev foretaget i forrige periode, og de afskrivninger, der er foretaget i forrige periode. Da bruttokapitalmængden af boliger er en stock variabel, er ændringen i den lig forskellen mellem de investeringer i bolig, der blev foretaget i forrige periode, og de afskrivninger, der er foretaget i forrige periode. fkbh fibh 1 finvbh 1 Når investeringerne således følger Tobins q teorien fint, må det være afskrivningerne, der er noget i vejen med. Afskrivningerne stiger stødt og roligt gennem perioden men det gør bruttokapitalmængden også. Det interessante er derfor, om afskrivningernes andel er ændret væsentligt, eller om afskrivningsraten er vokset betydeligt. Afskrivningsraten for boliger, bfinvbh, er ikke konstant, hvilket ses af figur 4. Den har nærmest et niveau fra 1966 til 1988, som den flukturerer omkring i meget lange svingninger. Men fra 1989 stiger den markant i resten af perioden med små bump i de allerseneste år. Fra 1980 til 2009 er den steget med næsten 40 %. Afskrivningernes andel af fkbh er også blevet væsentligt større i perioden 1998 og frem. Figur 4 Afskrivningsraten og afskrivningerne som del af boligmængden Jeg prøver at holde afskrivningsraten fast for at se om dette vil give en bedre tilpasning af boligmængden. Afskrivningsraten er fastsat til 1989 niveauet i perioden

7 7 Der er en forbedring af tilpasningen, når afskrivningsraten holdes fast, men den er ikke særlig stor ca. 1/8 af forskellen bliver taget i Figur 5 Tobins q og boligmængden med fast afskrivningrate Anm.: Den tykke sorte streg angiver hvor meget væksten i boligmængden ca. skulle være i 2006 i forhold til Tobins q. Afskrivningerne kommer fra Nationalregnskabet. Her beregnes de på en måde, så der mistes noget information fra dem, og de kan derfor være behæftede med visse fejl. Beregner man afskrivningerne på hver enkelt sektor, får man en lidt større ændring i boligmængden end den som er angivet både på figur 1 og figur 5 i samme størrelsesorden, som man får ved at holde afskrivningsraten fast. Begge disse faktorer er altså medvirkende til at holde boligmængden på et lavere niveau i løbet af Tobins q boblen, men de kan ikke forklare den fulde manglende stigning i boligmængden kun ca. ¼ af den.

8 8 4. Anskaffelsespris Når boligmængden ikke er fulgt op med Tobins q, kan det være, fordi at boligbyggeriet har nået sin kapacitetsgrænse, og der derfor ikke kunne bygges mere, end der blev. Hvis dette var tilfældet, burde anskaffelsesprisen, dvs. hhv. materialeprisen, lønomkostningerne og grundprisen, være steget i takt med boligprisen og dermed burde der ikke være kommet den store stigning i Tobins q. Anskaffelsesprisen burde stige, da investeringerne stiger så voldsomt, at man skal ud og hente ny arbejdskraft ind, og have væsentligt flere materialer. Hvis der har været overskydende kapacitet, bør boligerne kunne bygges til ca. samme pris som tidligere, men hvis der kommer pres på kapaciteten, bør anskaffelsesprisen stige. Man kan tydeligt se af figur 6, at der faktisk har været samme boble i materialeomkostningerne, som der har været i priserne. Men der har ikke være nogen stigning i arbejdsomkostningerne (lønnen) nærmest tværtimod. Dette skyldes til dels, at lønnen er overenskomstbestemt, og derfor ikke tilpasser sig særlig hurtigt. Der var dog overenskomstforhandlinger lige omkring toppunktet på boblen, hvilket burde have givet lønningerne et hak opad, men fagforeningerne må have vægtet noget andet højere end lønstigninger ved forhandlingerne. Eller også har der ikke været større efterspørgsels efter (dansk) arbejdskraft. Hvis arbejdet i højere grad er blevet udført af udenlandske arbejdere, som arbejder til en lavere løn end danske, så kommer der naturligt ikke noget pres opad på lønningerne. Kun hvis arbejdet skulle udføres på danske overenskomster, hvor man hentede danske arbejdsløse ind for at udføre arbejdet, ville man få en kraftig priseffekt. Effekten kommer primært af at tage arbejdere ind til samme løn, men det antages ofte at arbejdsløse, som har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i et stykke tid, er mindre produktive end de allerede ansatte og der er aftagende marginalprodukt til arbejdskraft. Derfor bliver det dyrere at producere hver enhed. Figur 6 Ændring i byggeomkostningsindeks

9 9 Materialeomkostningerne stiger kun med 8 % hvor de stiger mest, mens prisen på bolig stiger med 21 %, og Tobins q stiger med 14 %. Investeringsprisens andel af boligprisen bliver dermed mindre og mindre i løbet af prisboblen. En ting, der ikke tages højde for i phk, er kvalitetsforbedringer. Phk er kontantprisen for et enfamilieshus, men siden 1981 er der sket mange forbedringer af den gennemsnitlige bolig. Boligerne er blevet større, har fået flere værelser, har fået toilet(ter), bad, centralvarme og køkkener. I 2010 havde kun 1,7 % af beboede boliger ikke noget køkken, mens 29,2 % havde 5 eller flere værelser plus et køkken. Ligeledes er beboede boliger uden toilet faldet fra 4,2 % i 1981 til 9 i 2010, og andelen med toilet, bad og centralvarme er næsten oppe på 96 %. Jo større et hus er, des mere koster det selvfølgelig også at bygge det, men et hus med toilet koster væsentligt mere end prisen på et hus uden også når man lægger omkostningerne til at få lavet et toilet ind. Samtidig var der under boblen en bølge med at få lavet nye toiletter og køkkener. Disse kvalitetsforbedringer bør naturligvis også slå igennem på prisen, men indekset burde nok kvalitetskorrigeres, hvilket det til dels bliver, da det er et kædet indeks. Anskaffelsesprisen består af omkostningerne for selve huset og omkostningerne for den grund huset står på. Når anskaffelsesprisen ikke er steget sammen med boligprisen, kan det skyldes enten prisen på selve huset eller prisen på grunden (eller begge). Prisen på selve huset har haft bobleformen, men den har ikke været helt så kraftig, så den har mindsket Tobins q nok. Så er der grundprisen tilbage. Grundprisen i ADAM hedder phgk og er prisen på nyudstykkede grunde. Phgk er derfor ikke noget særlig godt mål for grundprisen, da dette ville betyde at nye byggegrunde er præcis det samme værd som enhver gammel grund. Dette er nok ikke helt realistisk, da de fleste nyudstykkede grunde ligger ude i periferien af byer (eller midt ude på landet) og derfor ikke bør have samme værdi som en grund, der ligger længere inde i en by, da der er højere efterspørgsel efter grunden i byen. Phgk består derfor primært af grunde, som der ikke er så stor efterspørgsel på, og den afspejler dermed ikke den fulde stigning i grundpriserne under boligprisboblen. Ved en efterspørgselsstigning for boliger i København kan der stort set ikke bygges mere, hvorfor hele efterspørgselsstigningen vil slå ud i boligprisen og der er en meget lang tilpasningsperiode, da der kun kan bygges meget begrænset. Da både materialer og arbejdskraft kan importeres fra andre dele af landet, vil en stigning i boligprisen i København i stor udstrækning være en stigning i grundprisen. Jeg prøver derfor at kigge på forskellige alternative mål for stigningen i grundprisen for at se, om Tobins q ændrer sig til at passe bedre med ændringen i boligkapitalen. Først ser jeg på, om vi har nogle bedre tal for grundprisen. Jeg bruger derfor tallene fra SKAT, som opgør afgiftspligtig grundværdi. Man skal dog være

10 10 opmærksom på, at der i disse tal er en mindre fejlkilde, fordi den offentlige vurdering kun laves hvert andet år. I ulige år for ejerboliger og i lige år for resterende boliger. I det år, hvor ejendommen ikke vurderes, reguleres grundværdien med den konstaterede prisudvikling for ubebyggede grunde. Den afgiftspligtige grundværdi har derfor til dels samme problem som phgk. Man kunne sige, at fordi forskellige ejendomme vurderes hvert år, må det samlet give et fint billede, men så antager man, at prisudviklingen er ens for ejerbolig grunde og resterende grunde. Jeg prøver dog at se, hvordan Tobins q ændres ved at bruge den afgiftspligtige grundværdi i stedet for phgk, og resultatet kan ses i figur 7. Det giver kun en meget lille forbedring under opsvinget, og et meget underligt udsving i midt 80 erne. Derfor vil jeg ikke bruge tallene for afgiftspligtig grundværdi videre. Figur 7 Tobins q med afgiftspligtig grundværdi Da efterspørgslen efter boliger især slår igennem i København, og da det her er svært at bygge nyt, vil prisstigningen i særlig høj grad sætte sig i grundværdien i København. Jeg prøver derfor at bruge Københavns priser, som proxy for den sande grundværdi. Jeg har lavet to forskellige Tobins q serier med Københavns priser. Den første antager, at hele prisen på en bolig i København er grundværdi. Den er urealistisk, men kan til dels forsvares under opsvinget, hvor grundværdiens andel af den samlede boligpris blev meget høj især i København. Den anden serie er lavet på baggrund af ændringerne i Københavns boligpriser (for enfamilieshuse ligesom phk) dog korrigeret for ændringer i byggeomkostningsindekset. De to serier ses i figur 8. Med denne højere grundpris bliver Tobins q noget lavere under opsvinget, og serierne kan forklare mellem halvdelen og totredjedele af det for høje Tobins q. Man skal dog være forsigtig med at antage, at hvis boligprisen ændrer sig,

11 11 og materiale samt lønomkostninger ikke er steget, så er det en ren 1 til 1 stigning i grundprisen, der gør det. Dette vil svare til, at systemet er konstant i ligevægt. Det vil også resultere i, at Tobins q vil have mindre fluktuationer hvilket ikke nødvendigvis er ønskeligt, da dette kan betyde, at man så ikke kan sige særlig meget om sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden. Figur 8 Tobins q med København som grundpris Anm.: Den sorte tykke streg angiver, hvor Tobins q ca. burde have ligget i 2006 i forhold til ændringen i boligmængden. Dette er, når man fastholder at byggeomkostningerne skal udgøre 80 procent af anskaffelsesprisen og grundværdien 20 procent. Der er dog grund til at tro at denne sammenhæng ikke er konstant over tid. Hvis efterspørgselsstigninger slår ud i permanente prisstigninger på grund af pres på grunde, da vil grundværdiens andel af den samlede pris stige, når det ikke bliver væsentligt dyrere at bygge. Over tid vil grundværdiens andel derfor være stigende. Ser man på en grov skitse af hvad selve huset koster som andel af den samlede boligpris, bekræftes dette billede. Dette ses på figur 9. I perioden 1981 til omkring 1998 er en andel på 80 procent ikke urimelig set som et gennemsnit. Andelen falder dog støt fra 1993 og indtil 2006, og især fra 2003 falder den kraftigt. Der er derfor ikke meget belæg for, at andelen skulle være 80 procent. Jeg ser derfor på, hvad der sker, hvis jeg ændrer på andelen i anskaffelsesprisen. Gennemsnittet af husets andel fra 1993, hvor den begynder at falde, og til nu er ca. 0,6. Jeg laver derfor de to serier i figur 8 med ændrede vægte. Disse ses i figur 10. Bruger man disse vægte, genetableres sammenhængen mellem boligmængden og Tobins q.

12 12 Figur 9 Husets andel af boligens værdi Anm.: Serien er lavet ved at tage kapitalværdien af boligers andel af den samlede værdi af boligmassen. Denne er opgjort som antallet er boliger ganget på prisindekset, phk. Antallet af boliger er korrigeret for databrud i 2005, ligesom i figur 2. Figur 10 Tobins q med København som grundpris og ændrede vægte Anm.: Den sorte tykke streg angiver, hvor Tobins q ca. burde have ligget i 2006 i forhold til ændringen i boligmængden.

13 13 5. Konklusion Dette papir har gennemgået sammenhængen mellem Tobins q og boligmængden, som blev brudt i slutningen af 90 erne og forsøgt at finde forklaringer på dette brud. Der er primært to konklusioner, som der bør arbejdes videre med. 1. Der skal findes et bedre mål for grundprisen end den nuværende phgk, som er for nyudstykkede grunde. 2. Der skal ses på, om vægtningen af pibh og phgk skal ændres til fordel for en højere vægt til grundprisen. Derudover bør man også se, om man kan få rettet op på, at afskrivningsraten stiger så markant.

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

Handlingsplan for landbruget

Handlingsplan for landbruget NR. 2 FEBRUAR 2010 Handlingsplan for landbruget Dansk landbrug er begravet i sne for tiden, og desværre også i gæld. Dertil kommer, at landbruget også oplever en indtjeningskrise. Gælden har landbruget

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Problemformulering... 2 3. Metodebeskrivelse... 3 3.1. Property Market - Lejefastsættelse... 3 3.2. Asset Market - Prisfastsættelse... 3 3.3. Asset

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi

Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi Centre for Economic and Business Research Analyserapport Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi Henrik Barslund Fosse Rasmus Højbjerg Jacobsen Johan Moritz Kuhn Centre

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere