Kvinders andel af den rigeste procent stiger
|
|
|
- Robert Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre under ni procent af den gyldne procent i 1985, udgør kvinderne nu knap 18 procent. Samtidig udgør kvinder ligeledes en stigende andel af de næstrigeste. I 1985 var det således blot 17 procent af de næstrigeste, der var kvinder. I 29 er denne andel ca. fordoblet til knap 32 procent. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 22. november 211 Analysens hovedkonklusioner Den gyldne procent er den ene procent af de årige, der har de højeste indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på 25. personer som har en gennemsnitlig indkomst efter skat på over 1 mio. kr. Mens den gyldne procent havde en meget voldsom stigning i indkomsten frem til 27, er deres indkomst faldet markant under og efter krisen. Ser man over hele perioden har den gyldne procent dog fordoblet deres indkomst realt, mens andre har haft en real stigning i indkomsten på omkring 5 pct. Kvindernes andel af den gyldne procent er næsten fordoblet i perioden Fra at udgøre knap 9 pct. udgør kvinder nu knap 18 pct. af den gyldne procent. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Kvinders andel af den gyldne procent stiger I denne analyse fokuseres der på den absolutte top blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Konkret ses der på den ene procent af de årige, som har de højeste disponible indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på 25. personer, som alle har en indkomst efter skat på over kr. I gennemsnit har den gyldne procent en indkomst efter skat på over 1 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste (de 9 pct. af de årige, som har en indkomst lige under den gyldne procent) en gennemsnitlig indkomst på 44.7 kr., og resten af de årige har en indkomst på godt 2. kr. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Den gyldne procent og de næstrigeste, 29 Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre Antal personer (1. personer) 25,1 225, ,6 Andel af årige (pct.) 1, 9, 9, 1. kr. Nedre indkomstgrænse 624,8 334,2 - Øvre indkomstgrænse - 624,8 334,2 Gennemsnitlig indkomst 1.86,8 44,7 2,8 Boks 1. Definition af den gyldne procent og de næstrigeste I analysen fokuseres på den ene procent af de årige som har de højeste indkomster målt ved personlig disponibel indkomst. Den disponible indkomst er opgjort som Danmarks Statistiks officielle definition af den disponible indkomst og er indkomsten efter skatter og overførsler, men før udgifter til fx bolig osv. De næstrigeste som er defineret som resten af 1. decil. Dvs. de 9 pct. af de årige som har den næsthøjeste indkomst, lige efter den gyldne procent. Gruppen af alle andre er de resterende 9 pct. af de årige. Indkomster for den gyldne procent Som vist i tabel 1, udgøres den gyldne procent af personer der i gennemsnit har en disponibel indkomst på over 1 mio. kr. Det er mere end 2½ gange så meget, som de næstrigeste har i disponibel indkomst, og næsten 5½ gange så meget som alle andre. Ser man på sammensætningen af indkomsten, så har den gyldne procent en markedsindkomst (løn og virksomhedsindkomst) på 1,4 mio. kr. Det er knap 1,2 mio. kr. mere end 9 pct. af befolkningen har. Ser man på formueindkomsten er der endnu større forskel mellem den gyldne procent af resten af befolkningen. Den gyldne procent har i gennemsnit en formueindkomst på ca. 45. kr. Det er 18 gange så meget, som 9 pct. af befolkningen har. Dette giver en samlet bruttoindkomst for den gyldne procent på knap 2 mio. kr. I tabel 2 er indkomsterne for den gyldne procent sammenlignet med de næstrigeste og alle andre. 2
3 Tabel 2. Indkomst for den gyldne procent, 29, 211-priser Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre 1. kr. Markedsindkomst 1.43,6 63,9 26,9 Formueindkomst 449,1 87,4 24,8 Bruttoindkomst 1.954,7 741,4 332, Disponibel indkomst 1.86,8 44,7 2,8 Den gyldne procent hårdt ramt af krisen Selvom indkomsten for den gyldne procent er væsentlig højere end for resten af befolkningen har forskellen været endnu større. Da Danmark stod på toppen af højkonjunkturen i 27, var den disponible indkomst for den gyldne procent således på 1,4 mio. kr. Det efterfølgende fald i boligpriser og aktiekurser, har dog ramt den gyldne procent forholdsvist hårdt, hvilket sammen med et faldende virksomhedsoverskud for den gyldne procent har betydet et væsentligt fald i indkomsten efter 27. I figur 1 er udviklingen i den disponible indkomst for de tre grupper sammenlignet siden 22. Af figuren ses det tydeligt, at den gyldne procent havde en markant højere vækst i indkomsten frem til 27 end resten af befolkningen havde. Fra steg den disponible indkomst for den gyldne procent med 5 pct., mens den for de næstrigeste steg med knap 2 pct., og for alle andre var væksten på knap 14 pct. Efter 27 har både den gyldne procent og de næstrigeste haft et stort fald i indkomsten, således den samlede ændring fra har været stort set ens mellem de tre grupper. Man skal dog være opmærksom på, at Forårspakke 2., som giver en markant skattelettelse til de rigeste, trådte i kraft i 21 og således ikke er med i udviklingen. Det skyldes, at de indkomstdata der er brugt i analysen kun findes til 29, og indkomstdata for 21 endnu ikke er tilgængeligt. Forårspakke 2. giver en skattelettelse på omkring 5. kr. for den rigeste procent, mens den gennemsnitlige skattelettelse for alle andre er på omkring 2.5 kr. Dette, sammenholdt med at krisen toppede i 29 vil sandsynligvis betyde, at indkomsten for den gyldne procent igen vil stige i 21. I figur 1 er udviklingen i den disponible indkomst vist fra for de tre grupper. Indkomsterne er indekseret, således udviklingen kan sammenlignes. Man kan dog ikke sammenholde niveauerne. 3
4 Figur 1. Udvikling i disponibel indkomst, indeks, 22= Alle andre De næstrigeste Den gyldne procent Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Indkomsten er målt i faste 211-priser. Kun årige er taget med. Ser man over en længere tidshorisont har indkomstfremgangen for den gyldne procent dog generelt været større end for alle andre. Siden 1985 er indkomsten for den gyldne procent mere end fordoblet, mens indkomsten for de næstrigeste er steget med ca. 2/3. For alle andre har indkomstfremgangen været på omkring 5 pct. i hele perioden. I figur 2 er udviklingen i indkomsterne for de tre grupper vist på 5-årsintervaller. Udviklingen er indekseret således man kan sammenligne væksten i indkomsterne mellem de tre grupper, mens niveauerne ikke kan sammenlignes i figuren. Figur 2. Udvikling i disponibel indkomst, indeks, 1985= Alle andre De næstrigeste Den gyldne procent Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. I løbet af hele perioden er der nogle databrud i opgørelsen af den disponible indkomst. Indkomsten er målt i faste 211-priser. Kun årige er taget med. 4
5 Kvinder udgør en stigende andel af den gyldne procent I tabel 3 er kønsfordelingen for den gyldne procent vist. Af tabellen ses det, at mænd udgør 82 pct. af den gyldne procent, mens kvinder udgør de resterende 18 pct. Blandt de næstrigeste udgør mændene knap 69 pct., mens de resterende 31 pct. er kvinder. Tabel 3. Kønsfordeling i den gyldne procent, 29 Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre Andel mænd 82,3 68,5 48, Andel kvinder 17,7 31,5 52, I alt,,, Der har været en tendens til, at andelen af kvinder i den gyldne procent har været stigende. I 1985 udgjorde kvinder således under 9 procent af den gyldne procent. I 29 er denne andel næsten fordoblet til knap 18 procent. Samtidig udgør kvinder også en stigende andel af de næstrigeste. I 1985 var det således blot 17 pct. af de næstrigeste, der var kvinder. I 29 er denne andel også omtrent fordoblet til knap 32 pct. Det er vist i figur 3. Figur 3. Kvinders andel af den gyldne procent og de næstrigeste Næstrigeste Gyldne procent Stigningen i andelen af kvinder er kommet i alle aldersgrupper blandt den gyldne procent. Men det er specielt blandt kvinder over 5 år, at en større andel er i den gyldne procent. Mens omkring 7 pct. af den gyldne procent i aldersgruppen 5-59 år var kvinder i 1985, så udgør kvinder over 18 pct. af den gyldne procent i denne aldersgruppe i 29. Kvinders andel af de over 5-årige i den gyldne procent er altså steget med 2½ gang siden Omvendt er der kun sket en lille stigning i andelen af kvinder i den gyldne procent i aldersgruppen 3-34 år. I denne aldersgruppe udgjorde kvinder godt 1 pct. af den gyldne procent i 1985, hvilket er ste- 5
6 get til godt 12 pct. i 29. Det er interessant, at i 1985 var de 3-34 årige, den aldersgruppe hvor andelen af kvinder var størst i den gyldne procent. Dengang udgjorde kvinder godt 1 pct. af de 3-34 årige i den gyldne procent, hvilket var den største andel inden for de forskellige aldersgrupper. I 29 er de 3-34-årige den aldersgruppe, hvor kvinder udgør den mindste andel. Dette kan hænge sammen med, at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende er steget fra omkring 25 år til 29 år i perioden. Andelen af kvinder i den gyldne procent inden for hver aldersgruppe er vist i figur 4. 6
7 Figur 4. Kvinders andel af den gyldne procent, aldersgrupper Kvinder haler ind på mænds markedsindkomst Generelt har mænd i den gyldne procent en højere indkomst end kvinder. Ser man på den disponible indkomst, så er den omkring ti pct. mindre for kvinder i den gyldne procent end for mænd. Dette forhold har været stort set uændret siden Dykker man ned i tallene er der dog sket et skifte blandt kvinderne. Ser man kun på markedsindkomsten (løn og virksomhedsoverskud) så udgjorde den kun 2/3 af mændenes blandt den gyldne procent i I 29 har kvinderne halet en del ind på mændene, og kvinder i den gyldne procent har en markedsindkomst svarende til knap 85 pct. af mændenes. Omvendt er kapitalindkomsten faldet relativt for kvinderne i den gyldne procent. I 1985 var kapitalindkomsten for kvinder i den gyldne procent således 12 pct. højere end mænds, mens den i 29 er lavere end mænds kapitalindkomst. Så selvom forholdet mellem den disponible indkomst er stort set uændret, så er der sket en kraftig stigning i den relative markedsindkomst for kvinder, og et tilsvarende relativt fald i kapitalindkomsten. Det er vist i figur 5. Figur 5. Kvinder i den gyldne procents indkomst i forhold til mænd Markedsindkosmt Kapitalindkomst Bruttoindkomst Disponibel indkomst
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Formuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
De fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Der er en stigende geografisk indkomstforskel i København. Udviklingen er tydelig efter krisen: De rigeste områder oplever stor indkomstfremgang,
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.