Skriftlig tysk hhx, maj/juni 2006

Transkript

1 Skriftlig tysk hhx, maj/juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Oktober 2006 Indledning Evalueringen af sommereksamen i skriftlig tysk på hhx er foretaget på grundlag af censorernes skriftlige indberetninger og udtalelser på censormødet. NIVEAU A Antal opgaver: 786 (2005: 791) Karaktergennemsnit: 7,4 (2005: 7,3) Ikke bestået (%): 10,9 (2005: 12,1) Grundteksten til årets opgavesæt på niveau A var artiklen Privatleben (fra: WirtschaftsWoche Nr. 20, ) om (især) mænds problemer med at kombinere familieliv og karriere i Tyskland. Hertil var der stillet 3 opgaver: 1) en sammenfatning af artiklen på dansk med særlige fokuspunkter, 2) en kommentar på tysk til tekstens emne ud fra et oplæg på tysk og 3) en merkantil meddelelse (svarbrev) på tysk. 1. Generelt om opgavesættet Der er hos censorerne stor enighed om, at opgavesættet er relevant har en god sværhedsgrad (et par censorer anfører dog, at teksten er lidt lettere end normalt, se nedenfor) har en passende længde. Typiske censorkommentarer: Sværhedsgrad tilpas. Ud fra elevernes skrivelyst i opgave 2 må opgavesættet også vurderes som ganske relevant for dem samt faget og uddannelsen. Sværhedsgrad ok. Elever svarer: mellemsvær, dvs. ok. Relevans også ok. Eleverne kender til emnet og har hørt om kulturforskelle fra land til land. Længden er også passende. Af mit hold på 32 elever gik ikke én eneste før tiden. Rekord - og tegn på, at de svage følte, de havde en chance og de godt syntes, der var kød nok på opgaven. Jeg synes generelt sættet er lettere at gå til for eleverne end tidligere, og emnet må siges at være relevant, da de fleste en dag vil stå i samme situation, hvorfor man må forholde sig til emnet.

2 Enkelte censorer kritiserer dog brevet og brochurematerialet (se yderligere nedenfor under punkt 2): God grundtekst til opgave 1 og 2 med relevans for faget og uddannelsen og med tilpas sværhedsgrad; brugbart brev til opgave 3, men brochurematerialet er ikke brugbart. 2. Censorkommentarer til de enkelte delopgaver Opgave 1: Sammenfatning Opgave 1 omhandler forholdene for unge mænd på det tyske arbejdsmarked. Problematikken er relevant, da der jo i Tyskland i de senere år er blevet født færre børn. Det faldende befolkningstal i Tyskland er nok behandlet i undervisningen. Teksten er rimelig let at forstå, og i det store og hele giver den ikke anledning til misforståelser. For de fleste er det også forholdsvis nemt at udvælge de relevante passager. Mange elever sætter sig ikke ind i afsender-modtager-forholdet: de skriver som en elev, der skriver til en lærer - men spørgsmålet er, om de behøver andet? Jeg mener dog, at det bør trække op, hvis eleverne evner at gøre noget ud af ovenstående. Afsnittet om USA bør som hovedregel ikke inddrages i besvarelsen, da elevernes tekst skal bruges, hvor EU-lande sammenlignes. Ligeledes mener jeg, at eleverne bør bevæge sig fra at være meget "personnære" til at omskrive eksemplerne til noget mere alm. gyldigt: fx er det vel ligegyldigt hvad personerne hedder - det er mere vigtigt at få de to forskellige reaktioner beskrevet. Mange elever har svært ved at skelne mellem generel og specifik information. Især formålet med sammenfatningen overser mange. De fleste besvarelser er udmærkede, men nogle elever har i lighed med tidligere år svært ved at skelne mellem relevante og irrelevante informationer. Et par enkelte censorer kritiserer delopgave 1: Rammen er uheldig. Man forleder eleverne til at skrive en artikel og så vil de meget let komme til at kommentere. Nogle har også brugt megen tid på opstilling, manchet og lign. og det er vel ikke meningen. Opgave 1 er uheldig formuleret, fordi eleverne ud fra to forskellige eksempler i grundteksten skal redegøre for, hvordan det tyske erhvervsliv forholder sig til mænds krav om forældreorlov. Det er for lidt at redegøre/konkludere ud fra, og når mange elever drager generaliserende konklusioner om erhvervslivets holdning til forældreorlov, så nærmer disse sig grov manipulation med udgangsteksten. Fagkonsulentens kommentar: Det er særdeles vigtigt at være opmærksom på, at opgave 1 er en tekstforståelsesopgave. Det drejer sig således om gennem den daglige undervisning at lære eleverne at overskue en tekst og at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at opgave 1 er en prøve i

3 tekstforståelse, og at deres personlige kommentarer ikke hører hjemme her, men i den følgende opgave 2. - Også på dette års censormøde blev disciplinen sammenfatning diskuteret i forhold til referat. Nogle censorer påpegede igen, at der i besvarelserne af opgave 1 stadig er for meget referat og for lidt sammenfatning. I sammenfatningen skal der i højere grad end i referatet skelnes mellem væsentlige og uvæsentlige informationer. Evnen til at foretage denne skelnen er vigtig både som studerende og som medarbejder i en virksomhed. På censormødet blev det ligeledes diskuteret, hvordan den sproglige formidling skal bedømmes. Det blev præciseret, at besvarelsens sprog vurderes med henblik på sprogrigtighed og kommunikativ klarhed, jf. også censorvejledningen. Om vægtning af opgave 1 i karakterfastsættelsen se punkt 4. Opgave 2: Kommentering Der er hos censorerne gennemgående tilfredshed med denne opgave: Opgave 2: et godt emne, alle har en holdning til rollerne i de forskellige situationer, og der er mulighed for en god diskussion baseret på eksempler fra dagligdagen. Et emne, alle har forstand på. Det behandles på forskellige abstraktionsniveauer fra det navlebeskuende til det samfundsøkonomiske perspektiv. En censor anfører, at der er for mange eksempler på hvad eleven kan inddrage. Det medfører for overfladiske besvarelser. Opgave 3: Merkantil meddelelse Her retter censorernes opmærksomhed sig især mod brevet. Nogle censorer er positive, mens flere andre ikke har været særligt begejstrede for brevet: Positive tilkendegivelser: Det er forholdsvis let at differentiere eleverne. De fagligt svage skriver meget af fra brochure og Allgemeine Geschäftsbedingungen, mens de stærkere besvarer de i brevet stillede spørgsmål med anvendelse af relevant empati og relevante oplysninger fra det ledsagende materiale. En meget regulær opgave. Der skal skrives et tilbud med de elementer, det kræver. Det største problem består for nogle i, at de ikke læser opgaven godt nok igennem, således at de ved, hvad de bliver spurgt om. Kritiske censorkommentarer: Brevet er meget uheldigt. Eleverne skal alt for meget. Hvordan skal de vide, hvilke produkter de skal vælge til trendshow og hvilke til salonen? Så skal de give ideer til reklamefremstød til disse Trendshows. Eleverne lokkes ud fra brevet direkte til at tilbyde Werbespots. Ja, men kan de danske kunder forstå tysk? Posters kan måske gå - men vel ikke tyske reklamespots. Mange elever misforstår spørgsmålet om Wella-Museum, men de har heller ikke mulighed for at gå på nettet og se, hvad det

4 er. De opfatter det som en rundvisning i firmaet, således at Barbershop kan få et større produktkendskab. Det ligner vildledning af eleverne. Det er svært - for ikke at sige umuligt - at udvælge produkter til de 2 formål. Brevet kan besvares meget kort vha. relevante termer. Svært at vurdere elevens kommunikative færdighed. Hertil er der at sige, at brevets informationsmængde naturligvis bør være tilpas stor til, at eleven kan foretage en selvstændig udvælgelse af de relevante informationer. Med henblik på bedømmelsen rejser censorerne med baggrund i elevpræstationerne nogle velkendte problemer: Her læser alt for mange det tyske brev for dårligt og glemmer for meget. Da sværhedsgraden i denne merkantile meddelelse er så lav, er det for dårligt med alle disse forglemmelser. Flertallet af eleverne afgiver ikke et konkret tilbud - vi skal være enige om, hvor meget det skal trække ned, selvom det er svært, da manglerne kommer i mange afskygninger. Fagkonsulentens kommentar: Eleverne bør vide fra undervisningen, at et svarbrev skal indeholde svar på de stillede spørgsmål, og det bør trække ned, hvis spørgsmålene ikke er besvarede. Det samme gælder, hvis eksaminanderne ikke bruger oplysningerne fra faktaboksen, eller hvis de som opgaveformuleringen kræver - ikke har afgivet tilbud på et antal produkter efter eget valg. 3. Generelt om eksaminandernes sprog Mange censorer påpeger, at eksaminandernes tyske sprog er meget fejlfyldt: Hele den elementære grammatik: kongruens, ordstilling, præpositioner osv. Mange fejl i formalia. På dette niveau bør eleverne kunne reglerne for brevopstilling. De sædvanlige - kunne man fristes til at sige. Kongruens, ordstilling, relative pronominer, personlige pronominer over for possessive pronominer. Kongruens, bisætningsordstilling, verbernes bøjning, syntaks. Set over alle besvarelserne er det jo desværre nærmest alle områder. Måske især: Kongruens, henførende stedord, ordstilling i bisætninger, tiltaleformer. Et stigende problem er ordstilling, ikke kun i bisætninger, det er tydeligt, at engelsk sætter sit præg på formuleringerne. Derudover gælder det de typiske områder som kongruens, kasus, og anvendelse af verber generelt. Fagkonsulentens kommentar: Der bør arbejdes systematisk med grammatisk korrekthed, og eleverne bør vænnes til i langt højere grad at efterkontrollere deres sprog, inden de afleverer / sender det ud i verden. Når det er sagt, skal det dog ligesom sidste og forrige år betones, at man skal se korrektheden i sammenhæng med forståelighed og nuancering. Ved bedømmelsen af sproget må der således på én gang tages hensyn til den kommunikative værdi, variation i ordvalg og sætningsbygning og korrekthed inden for semantik, syntaks, morfologi og ortografi.

5 I et formrigt sprog som tysk er der en risiko for skævhed ved vurdering af sprogrigtighed. For at modvirke dette er det vigtigt at skelne mellem to slags sproglige fænomener: (1) Sproglige fænomener, som har afgørende betydning for en sikker og uhindret opfattelse af det skrevne. Her kan, blandt flere mulige, nævnes: tydelig markering af subjekt og objekt, kongruens mellem subjekt og verballed, ordstilling, genitivforbindelsers gennemskuelighed og kasus ved de hyppigste præpositioner med dobbelt rektion. (2) Sproglige fænomener, som er af mindre betydningsbærende karakter. Her kan, ligeledes blandt flere mulige, nævnes: genus og numerus ved substantiver, som optræder mindre hyppigt, dele af adjektivdeklinationen, i nogle tilfælde kasus ved præpositioner med enkel rektion og ved verber, hvor kasus ikke fremgår af sætningsanalysen, samt ortografiske detaljer. 4. Bedømmelse og karakterfastsættelse Igen i år diskuteredes spørgsmålet om vægtning af opgave 1 (sammenfatning på dansk) i forhold til opgave 2 (fri formulering på tysk) og opgave 3 (merkantilt sprog) på censormødet. Det blev igen præciseret, at de tre opgaver vægtes nogenlunde lige, nogenlunde fordi bedømmelsen ikke må blive fuldstændig mekanisk, men altid skal ske ud fra en helhedsvurdering. Opgave 1 vil typisk trække op i den samlede bedømmelse. Dette bør også være tilfældet, idet netop tekstforståelsen vil være en væsentlig kompetence for mange elever i deres videre studium og/eller erhvervskarriere. Men på den anden side kan sprogfærdigheden på tysk i opgave 2 og 3 i særlige tilfælde være på et så lavt niveau, at man som censor vurderer, at den skal have større vægt end sammenfatningen på dansk i opgave 1. Generelt henvises der til Lærer- og censorvejledning. Tysk niveau B og A. Skriftlig eksamen, marts 1999 på adressen NIVEAU B Antal opgaver: 1041 (2005: 1154) Karaktergennemsnit: 7,1 (2005: 7,0) Ikke bestået (%): 12,1 (2005: 15,6) Nedenfor følger en præsentation af årets opgaver og de mest repræsentative censorudtalelser. Grundteksten til årets opgavesæt på niveau B var Ski-Bums (fra: Stern 10/2005) om skibumser i Østrig. Hertil var der stillet 3 opgaver: 1) en sammenfatning på dansk af den tyske tekst med særlige fokuspunkter, 2) en kommentar til tekstens emne på tysk med svar på ét af to spørgsmål og 3) en merkantil meddelelse (brev) på tysk ud fra en dansk disposition i punktform og med tilknyttet tysk materiale. 1. Generelt om opgavesættet Der er stor enighed hos censorerne om, at opgavesættet er passende og relevant for uddannelsens niveau og for eleverne.

6 Typiske censorudtalelser lyder: Passende sværhedsgrad. God grundtekst - relevant for eleverne. Alle tre delopgaver absolut relevante for både faget og uddannelsen. Passende sværhedsgrad. I hvert fald ikke for svær, men svær nok til at kunne differentiere. Relevant emne et emne, som eleverne kan forholde sig til. Fin sværhedsgrad, godt emne, der passer fint til det niveau, eleverne befinder sig på. 2. Censorkommentarer til de enkelte delopgaver Opgave 1: Tekstforståelse Sammenfatning af grundteksten med vægt på tre fokuspunkter: God, vedkommende grundtekst med for unge mennesker relevant emne - sammenfatning på basis af selektiv læsning er særdeles relevant i mange sammenhænge - men tilsyneladende relativ svær for eleverne - mange genfortællinger af teksten fra begyndelse til slut. Fint emne, som eleverne kan leve sig ind i. - Tilpas sværhedsgrad og længde. Opgave 1 bød på fine muligheder for at differentiere besvarelserne. Mange elever mangler noget struktur i sammenfatningen af grundteksten. En del elever forfalder til at referere grundteksten, hvorved de inddrager irrelevante informationer i deres sammenfatning. Opgave 2: Kommentering Censorerne vurderer, at temaerne i de to spørgsmål er relevante og motiverende for målgruppen og lette at skrive noget om, da der er tale om et emne, eleverne normalt kender fra deres dagligdag og fra medierne: -relevant emne: - god bredde i de to spørgsmål - alle burde have interesse i mindst det ene af emnerne. - det svære for eleverne i forhold til opgaveformuleringen har været at bemærke småordene (opg. 1 wie og ikke warum, opgave 2 warum og ikke welchen ). De to spørgsmål er særdeles relevante både i forhold til grundtekstens emne og i forhold til unge mennesker. En enkelt elev har misforstået "personlig sport" som individuel sport contra holdsport. Opgave 2 indbød de fleste elever til at skrive meget, da det er et emne der diskuteres i medierne samtidig med det er relevant for dem selv. Opgave 2: Begge spørgsmål - især spørgsmål 1 - tager udgangspunkt i elevernes hverdag. De har derfor haft mulighed for at skrive betydeligt mere i sammenligning med opgaver fra de senere år. Skrivelysten har været stor hos mange elever, men dog ikke hos alle. Således bemærker en censor, at længden af besvarelserne varierer fra 5 linjer til 1½ side.

7 c) Den merkantile meddelelse: Censorerne er også her positive i deres tilbagemelding: En censor fremhæver med hensyn til delopgave 3, at den har - passende omfang (ikke flere delopgaver end nødvendigt) - passende sværhedsgrad, at det er - fint med stillingtagen til deltagelse i jubilæet (giver de gode elever mulighed for at udfolde sig) og at -formuleringen "efter eget valg" er blevet misforstået af mange elever. En anden censor anfører: Godt, relevant bilagsmateriale - god opgave med klare informationer og instruktioner. - En del elever har dog misforstået "efter eget valg" og har derfor ikke afgivet nogen ordre, men overladt valget til sælger. 3. Generelt om eksaminandernes sprog Mange censorer beklager sig igen i år over eksaminandernes mange elementære fejl i den helt basale grammatik især kongruens: Kongruens ordstilling pronomener, især i handelsbrevet handelskorrespondancevendinger. Kongruens, bøjningen af det personlige stedord i 3. person flertal = høflig tiltale, ordstilling. Verbernes bøjning, herunder kongruens og ordstilling. Verbernes bøjning Brug af henførende stedord Brug af forholdsord (Rabatt auf 7 Prozent). Fagkonsulentens kommentar: Selvom den skriftlige prøve på den nye ordning falder væk, skal der på fortsætter B-niveau fortsat være fokus på den grundlæggende grammatiske korrekthed, jf. læreplanen til tysk fortsættersprog B. Ligeledes bør eleverne vænnes til i langt højere grad at efterkontrollere deres sprog, inden de afleverer / sender det ud i verden. Når det er sagt, skal jeg med hensyn til det skriftlige arbejde på det nye fortsætter B-niveau (bilag 28 til bekendtgørelse nr af 15/12/04 med senere ændringer) her henvise til undervisningsvejledningen til læreplanen for Tysk fortsættersprog B (april 2005/juli 2006), hvor det i Skriftligt arbejde bl.a. hedder: At skrive på et fremmedsprog fungerer både som mål og middel. Skriftlig eksamen i tysk er ikke et mål i sig selv og den findes ikke længere på Niv. B, men der kan være mange andre situationer, hvor eleven har brug for at kunne udtrykke sig skriftligt på tysk.

8 Skrivningen som middel har stor betydning for sprogindlæringen: Skrivning udvikler den sproglige bevidsthed og dette fremmer læsefærdigheden og tekstforståelsen. Derudover fremmer den sproglige bevidsthed også den mundtlige udtryksfærdighed. WIRTSCHAFTSDEUTSCH Suppleringsfaget Wirtschaftsdeutsch forsvandt med den 1-årige hhx, og derfor oprettes der ikke længere hold i Wirtschaftsdeutsch. Ligeledes har ingen selvstuderende o. lign. været til prøve. Fagkonsulent i tysk Morten Aronsson Olsen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal København K. Tlf.: , Direkte Tlf.: Fax: , Morten.Aronsson.Olsen@uvm.dk