Medlemsblad for AARHUS KATEDRALSKOLES VENNER AARHUSIANERSAMFUNDET

Transkript

1 Medlemsblad for AARHUS KATEDRALSKOLES VENNER AARHUSIANERSAMFUNDET

2 Besættelsen set fra Heimdal I forbindelse med årets dimission modtog skolen en indbundet bog fra en tidligere elev. Den stammer fra årene og indeholder dels referater fra periodens møder i Heimdal, dels en årgang af Runen, der, som de fleste heimdalider vil vide, var foreningens organ for essays, noveller, polemiske indlæg o.l. Runen er rigt illustreret af heimdaliderne selv, og vi bringer her på siden (og på forsiden) et udvalg af illustrationerne. Motivvalget afslører, at besættelsen var særdeles nærværende for katedralskoledisciplene, selv om hverdagen på skolen i alle fem år var nogenlunde upåvirket af den. Bispetorv 5.maj

3 Besøg på Aarhus Katedralskole anno 1947 Efter at have gået i mellemskolen på Aarhus Katedralskole skrev Henrik Munck i 1.g denne beretning, som tager læseren med på en tur rundt i skolens bygninger, historie og dagligliv. Midt imellem Aarhus store domkirke, under hvis hvælvinger der hviler en højtidelig stilhed, og Aarhus Havn, hvor støjen fra biler og kraner blander sig med skibenes tuden, ligger Aarhus Katedralskole, der er en af landets ældste latinskoler. Det, som man først lægger mærke til, når man kommer til skolen, er en mindeplade for Ole Rømer, vel sagtens skolens mest berømte elev. Som I sikkert ved, var det ham, der målte lysets hastighed eller lysets tøven, som han selv kaldte sin opdagelse. Ole Rømer blev student fra skolen i 1662, og mindepladen blev afsløret i 1944 i forbindelse med en mindefest på 300-års dagen for hans fødsel af Aarhus borgmester, Unmack Larsen, der selv har været elev på skolen. Skolen består af en stor rød bygning, der vender ud imod havnen, samt en noget lavere hvid bygning, der sammen med den røde bygning indrammer skolegården. Træder man ind i gården, fanges øjet straks af en forhøjning med tre store træer. I frikvartererne vandrer de større elever rundt om forhøjningen, mens de snakker sammen. I kælderetagen i den røde bygning ligger pedelboligen og sløjdsalen, hvor skolens elever under krigen tilbragte adskillige timer, idet sløjdsalen blev brugt som tilflugtsrum. I bygningens stueetage ligger lærerværelset, godt udstyret med magelige lænestole, og rektors kontor. Skolen har netop efter sommerferien fået en ny rektor, lektor Aage Bertelsen fra Lyngby. På næste etage ligger sangsalen, der hver morgen bruges til morgensang. Der har sikkert været god plads, da den røde bygning blev bygget og indviet i 1906 i overværelse af kong Frederik VIII, men i dag kniber det med at stoppe skolens cirka 500 elever fra by og opland ind i sangsalen. Den er blandt andet udsmykket med malerier af Danmarks konger fra kong Hans til Christian X. På bygningens øverste etage er skolens bibliotek, som tæller et ret anseligt antal bøger. Fra klasseværelserne på denne etage er der en vidunderlig udsigt over Aarhus store havn, som sikkert let virker distraherende på eleverne i vinduesrækken. Den hvide bygning rummer gymnastiksalene og faglokaler som håndarbejdsklasse og fysik- og naturhistorielokaler. Over en af dørene i den hvide bygning er der et våben med en ferle og et ris, to strafferedskaber, som er blevet brugt i skolen.»hvis våben er det«, spørger vi en af eleverne.»det er Morten Børups våben!«, lyder svaret. Og hvem er så Morten Børup? Det er skolens navnkundigste rektor. Mange skolebørn kender ham fra Blichers sang I Skanderborrig enge, der fortæller om, hvordan Morten Børup som voksen mand med skæg satte sig på skolebænk med peblingene. Efter en større uddannelse vendte Stemningsbilleder fra skolegården 3

4 Morten Børup tilbage til sin gamle skole og virkede i 30 år som dens rektor. I et lokale i den hvide bygning hænger der et billede af vor store salmedigter N.F.S. Grundtvig. Det hænger der, fordi det var her, Grundtvig i årene gik som elev på skolen. Desværre hedder det, at han var en utilfreds elev, men han skal senere have udtalt, at skylden var hans egen. På den side af den hvide bygning, der vender ind imod gården, er der en mindeplade for de 11 af skolens tidligere elever, som faldt under besættelsen. Denne mindeplade blev afsløret 17. maj i år, efter at der havde været en stor indsamling blandt skolens gamle elever. Skolen slap ellers nogenlunde fra besættelsen, skønt det hen imod slutningen så faretruende ud. Alle de omliggende ejendomme var beslaglagt til andet formål, og særlig galt blev det, da Gestapos hovedkvarter efter bombardementet af studenterkollegierne flyttede ind i politistationen i nærheden af skolen. Skolen skulle åbenbart sammen med domkirken være et værn mod et nyt bombardement. Ved havnekatastrofen 4. juli 1944, da et ammunitionsskib sprang i luften, skete der ret stor skade i den røde bygning ud imod havnen, men heldigvis var det jo i sommerferien, så ingen opholdt sig i bygningen. Under en ildkamp 5. maj 1945 trængte talrige projektiler ind i skolebygningerne, men også denne gang var eleverne hjemme. På et af træerne på forhøjningen i skolegården hænger der en plakat, hvorpå der foroven står: A.K.I.»Hvad betyder det?«.»det betyder Aarhus Katedralskoles Idrætsforening. Det er en forening, der tæller godt 100 af skolens sportsinteressede drenge, mens pigerne har en forening, der hedder A.K.K.I. Der spilles hvert år talrige kampe mod andre skoler. Således er fodboldkampen mod Randers Statsskole en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der spilles om en pokal, der er udsat af en gammel Randers-elev«. I skolens udhængsskab hænger der plakater for Heimdal og Gefion. Skolen har nemlig, hvad der vist ikke er ret mange andre skoler, som har, to gymnasieforeninger, Heimdal for de mandlige og Gefion for de kvindelige gymnasiaster. Foreningerne holder dels møder hver for sig, dels fællesmøder og baller. Heimdal, der er den ældste af foreningerne, er nu i sin 83. årgang og har som æresmedlem byens borgmester, Unmack Larsen. Hver torsdag og lørdag kan man oppe fra sangsalen høre korsang, og hvis man er musikkender, kan man måske genkende Händels Messias. Det er skolekoret, der øver sig for sammen med Aarhus Byorkester at opføre Messias ved en julekoncert i Aarhus Ddomkirke. Skolen har takket være sin unge sanglærer magister Johs. Nørgaard i de sidste år taget del i byens musikliv og blandt andet givet selvstændige korkoncerter i domkirken. Aarhus Katedralskole er en skole med traditioner. I slutningen af august måned holdes hvert år en festlig skovtur med røverleg samt hvem-ved-hvad-konkurrencer og håndboldkampe med lærere mod elever. I år gik turen til Himmelbjerget. Senere på året, ved juletid, samler skolen penge ind til skolebespisningern på Duborgskolen i Flensborg, med hvilken skole der er nær forbindelse. Således var der før krigen udveksling af elever, og i de sidste år har en afgangsklasse dernedefra hvert år besøgt Aarhus og blandt andet været skolens gæster ved en festlighed. Indsamlingen ved juletid er foregået på forskellig måde, sidste år for eksempel ved en stor auktion, der indbragte et par tusinde kroner. I en af månederne efter nytår afholdes det store skolebal, hvor 3.g opfører en komedie. I de sidste år har det knebet med at finde lokaler til de mange elever med forældre og gamle elever, og man har simpelthen måttet indføre en rationering af billetter. Den første komedieopførelse, som man kender her fra Danmark, skal have været en komedie, der i 1501 blev opført af peblinge fra Aarhus Latinskole i overværelse af kong Hans kansler. Og lige før eksamen, på 3.g s sidste skoledag, er der vældig fest på skolen. Eleverne i 3.g klæder sig ud i maleriske dragter, som de har lejet, afbrænder deres gamle skolebøger i gården og drager under toner fra fløjter og tudehorn fra klasse til klasse, mens de holder taler for lærerne og giver eleverne flødekager. Man behøver kun at opholde sig noge få timer på skolen for at opdage den alvorlige pladsmangel. Flere klasser er vandreklasser, hvilket vil sige, at de må skifte klasseværelse hver time. Hvert år må skole afvise talrige elever, som søger om optagelse, og fejlen ligger deri, at der af gymnasier i Aarhus foruden Katedralskolen kun findes et kommunalt. Planerne går da også ud på enten at udvide Katedralskolen eller at bygge et helt nyt gymnasium, ja, måske begge dele, og man er ikke i tvivl om, at skolens nye leder, rektor Bertelsen, er den rette mand til at træffe afgørelse i forhold til de forslag og planer, som tiden vil bringe. 4

5 Benders største bog Sin efterhånden høje alder til trods er Johan Bender, dette sprællevende stykke skolehistorie, fortsat særdeles aktiv som både foredragsholder og forfatter. Efter i 2008 at have færdiggjort mammutmonografien Hurra for Århus! om Landsudstillingen i 1909 kastede han sig over arkitekten Hack Kampmann, der som ingen anden har sat sit præg på Aarhus ikke bare har han tegnet en række af byens fornemmeste bygninger, herunder Rød Bygning, men han har også haft stor indflydelse på byplanlægningen. Benders bog om ham, Arkitekt Hack Kampmann, udkom i efteråret 2014 og er den hidtil største bog (se data nedenfor) i det omfangsrige benderske forfatterskab. Arosia har sat forfatteren virtuelt stævne og stillet tre spørgsmål om bogen. DATA: Antal sider: 592 Dimension: 0246 x 286 x 50 mm Vægt: 0 03,6 kg samtidige skriveproces og så de mange forskellige udadvendte kontakter, det medførte, var opløftende ligeså samarbejdet med min forlægger og fotograf, Claus Dalby. Det var også tilfredsstillende, at den kampagne for Kampmann, jeg førte sideløbende med skrivearbejdet, resulterede i, at han fik pladsen foran Toldkammeret opkaldt efter sig. Hvordan var det at skrive om Rød Bygning, hvor du har haft din gang en stor del af dit liv, sammenlignet med de øvrige Kampmann-bygninger? Det var overraskende, at Kampmanns indsats på Katedralskolen var så omfattende: nyopførelse af Rød Bygning og efterfølgende ombygning af Hvid Bygning til to gymnastiksale forsynet med de forskellige flotte faglogoer. At koordinere dette hverv, mens skolen fungerede med sneboldkastende skolebørn rundt om sig var en imponerende totalentreprise. Interessant var det at få indblik i de tekniske finesser med det såkaldte kalorifervarme- Hvad var den største oplevelse ved at skrive bogen? Det mangeårige daglige samvær med arkitekten blev mere og mere engagerende. At fordybe sig i hans huse, at forsøge at trænge fra stenene og ind til sjælen var min drivkraft og ambition. Men det var ikke ligetil. Kampmann udtalte sig ugerne, afviste interviews og hævdede, at han var et ganske almindeligt menneske, og at der ikke var noget interessant ved ham ikke noget at skrive om! Det var interessant, men hans huse og uovertrufne akvareller forjættede noget andet. Han hægede nidkært om arbejdsro og følte sig forpligtet af sine rige evner og af fædrelandskærlighed, der gav sliddet med stenene en større betydning. Kampmann tav og tegnede sine huse, og så måtte husene tegne ham. Det blev mine nykritiske arbejdsvilkår. Kontrasten mellem arbejdet med arkivalierne samt den 5

6 system, der fra Rød Bygning via en tunnel under skolegården forsynede hele skolekomplekset med varme og friskluftsknaler. Trappeforløbet i Rød Bygnings gennemtænkte afsatser og trin fra granit, over egetræsbjælker til fyr, som jeg i årevis har bevæget mig ad, gik først op for mig ved at kigge Kampmann efter i sømmene, ligeså jugendstilens diskrete detaljer rundt om i huset. Sådanne ahaoplevelser af det tilsyneladende velkendte affødte agtelse for bygmesteren. At skue Rød Bygnings fascinerende samspil med Domkirken, som han restaurerede, og toldkammeret den kampmannske treenighed med Kampmanns øje gør ham nærværende og hans gavlugles kontakt med mågerne på toldkammerskorstene finurlig. Hvilken Kampmann-bygning ud over Rød Bygning sætter du mest pris på? Og hvorfor? Så forskellige Kampmanns bygninger er, har de dog hver for sig et charmende særpræg, så det er ikke ligetil at svare på. Men mit gennemprøvede arbejdssted Statsbiblioteket, Kampmanns Smykkeskrin, er enestående. Den robuste romanske bygningskrop beskytter udefra som en skatkiste de værdifulde arkivalier indeni, illumineret af symbolsk skønvirkestil. Læsesalen virker overvældende ved første indtræden; de dekorative detaljer gør rummet interessant og giver stedet atmosfære. De stilrene og behagelige møbler indbyder til fordybelse i bøgernes verden. Smykkeskrinet Aarhus Katedralskoles Venner Indkaldelse til generalforsamling i Aarhus Katedralskoles Venner Mandag den 5. oktober 2015, kl i lærerkantinen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Frederik Gammelgaard, formand Ved generalforsamlingen byder AKV på kaffe/te, kage. På gensyn Aarhus Katedralskoles Venner Kære katedralskolevenner! Bidrag til Arosia modtages med kyshånd. Kontakt redaktionen, hvis du har materiale eller bare har en god idé. Foto: Claus Dalby 6

7 Jubilartalen års jubilar Henrik Munck Kære studenter årgang 2015! Til lykke med jeres studentereksamen! I 1950 sad jeg ligesom jer bænket her i skolegården til translokationen lidet anende, at jeg 65 år senere skulle stå på denne talerstol. Det svarer til, at en af jer vil stå her i 2080 altså en så fjern fremtid, at ingen politiker, prognosemager eller fremtidsforsker drister sig til at tænke så langt. På samme måde føler jeg mig i dag som en veteran fra en fjern fortid flere generationer tilbage. Mon ikke I andre gamle elever, der i dag fejrer jeres studenterjubilæer, men også årets studenter, elever og lærere kan mærke historiens vingesus? Blandt landets otte katedralskoler er Aarhus Katedralskole den eneste, der endnu ligger, hvor den altid har ligget her»imellem kirken og vandet der står det latinske hus«, og her kan Aarhus Katedralskole føre sin historie 820 år tilbage helt til 1195! Men i dag centralt placeret i den nye havnefront og for første gang med en kvindelig rektor. Blandt de 83 studenter i 1950 var vi endda 28, der kom til at gå 7 år i Aarhus Katedralskole, fordi vi tilbage i 1943 var begyndt i 1. mellemskoleklasse. Ved skolereformen i 1903 havde man ikke bare indført en nysproglig linje ved siden af den klassisksproglige og den matematisk-naturvidenskabelige linje og givet adgang for piger til gymnasiet man havde også indført den 4-årige mellemskole, som først blev afskaffet i I dette forår har man markeret 75-året og 70-året for den tyske besættelses henholdsvis begyndelse og afslutning. Som mellemskoleelever oplevede vi de sidste besættelsesår med ophold i beskyttelsesrum under Rød Bygning under luftalarmer, bl.a. da Gestapo-hovedkvarteret i studenterkollegierne blev bombet 31. oktober Den store ammunitionseksplosion på Aarhus Havn, der blæste alle vinduesruder ud, skete heldigvis i sommerferien 4. juli Men ellers fortsatte skolegangen trods sabotager og terrorhandlinger i hele besættelsestiden. Da vi begyndte i gymnasiet i 1947, fik Katedralskolen en ny rektor. Den navnkundige Laurits Christiansen, bedre kendt under navnet Wubbe, gik på pension og blev afløst af Aage Bertelsen, der havde været aktiv under de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 og selv måttet flygte til Sverige. Ved translokationen i 1950 var temaet for hans studentertale Grundtvig, som var blevet student fra skolen 150 år tidligere, i år Som bekendt var Grundtvig ikke særlig begejstret for sin skolegang. Men måske var hans syn på den sorte skole netop med til at fremme hans tanker om den frie skole og den verdenskendte højskolebevægelse. Meget er forandret i de forløbne år, men traditionen med studenterkørsel er bibeholdt. I 1950 havde jeg fået ansvaret for at sørge for køretøjerne. Da den sidste elev var færdig i sidste fag, stod køretøjerne klar undtaget ét! Hvor blev det af? Alle så anklagende på mig hvor skulle jeg ringe hen? det var før mobiltelefonerne. Endelig hørtes hestetrampen i Skolegyde køretøjerne var selvfølgelig hestevogne, og den sidste vogn var blevet forsinket, fordi hestene først skulle hjem med ligvognen fra en begravelse, der var trukket ud. Og så endte køreturen med en flot studenterfest på Frederikshøj Kro, der var god, også før den fik sin michelinstjerne. Jeg benytter gerne lejligheden til at opfordre alle til at blive medlemmer af elevforeningen Aarhus Katedralskoles Venner. Ikke blot er man med til at støtte studierejser og konkurrencer for gymnasiets elever man sikrer sig også hvert år at få tilsendt skolens farverige årsskrift og dermed muligheden for at følge, hvordan éns gamle skole lever op til tidens udfordringer. 7

8 I mellemskolen havde vi en klassekammerat, der hed Johan. Han boede ellers på landet på Fyn, men i krigsårene var det vanskeligt at komme ind til gymnasiet i Odense, så han havde fået lov til at bo i Aarhus hos sin onkel Otto Kiørbye, der var lektor her på Katedralskolen. Efter at have fået sin mellemskoleeksamen i 1947 sammen med os andre rejste Johan tilbage til Fyn og blev student fra Odense Katedralskole i Men i 1958 vendte han tilbage til Aarhus Katedralskole som lærer i historie, oldtidskundskab, billedkunst og idræt. Jeg taler naturligvis om Johan Bender, der fortsatte som lærer i 43 år lige indtil sin pensionering som 70-årig i 2001 og dermed er kendt af mange generationer af studenter. Også som pensionist er Johan fortsat meget aktiv og har senest i december udgivet et storværk om arkitekten Hack Kampmann. Da Johan og jeg gik i mellemskolen, hæftede vi os ikke ved, at Hack Kampmann var arkitekten bag opførelsen af Rød Bygning i og ombygningen af Hvid bygning i , så de kunne opfylde kravene i skolereformen. Men senere konstaterede Johan, at der ikke var skrevet en større biografi om Hack Kampmann, til trods for at han er en af sin tids største danske arkitekter. Blandt hans bygninger er foruden Katedralskolen Aarhus Toldkammer, Aarhus Teater, det tidligere Statsbibliotek og Erhvervsarkivet, kaldet Kampmanns Smykkeskrin, over for Studenter mat.-nat AROS i Vester Allé, Marselisborg Slot og i København Glyptoteket og Politigården. Johans store værk er på 592 sider og vejer 3,6 kilo. Efter receptionen ved værkets udgivelse nævnte jeg henkastet, at det 16 sider store kapitel 12 om Aarhus Katedralskole burde trykkes som særtryk og denne strøtanke er nu omsat til virkelighed! Med velvilje fra forfatter, forlægger, skolens rektor og vicerektor samt elevforeningen Aarhus Katedralskoles Venner vil alle årets studenter og jubilarer i dag få overrakt et særtryk som en hilsen fra og et minde om deres gamle skole. Hvad husker man fra sin skoletid? Man husker kammeratskabet og kammeraterne, der på forunderlig vis bevarer deres væremåde uanset årene, og man husker lærerne og glæder sig livet igennem over de kundskaber, som de bibragte én. Men vi tager det som en selvfølge, at der er en hensigtsmæssig skolebygning, og at der er varme, bøger, rengøring og it, som bare fungerer. Så når jeg nu beder jer alle om at rejse jer for sammen med mig at udbringe et trefoldigt leve for vor gamle og evigt unge Aarhus Katedralskole, vil det samtidig være som en særlig hilsen til alle, der på hver sit område har sørget for, at det hele har kunnet lade sig gøre at I har kunnet få jeres studentereksamen, og at vi har kunnet samles her for at fejre jer. 8

9 Erindringen Aarhus Katedralskoles Venner har igen i år udfordret elevernes fantasi og kreativitet ved at udskrive henholdsvis en billed- og en tekstkonkurrence. Efterfølgende har en jury bestående af Aarhus Katedralskoles Venners bestyrelse suppleret med dansk- og billedkunstlærere valgt vinderne, tre i hver konkurrence, som blev belønnet med henholdsvis kr., 500 kr. og 300 kr. Præmierne blev overrakt ved dimissionen Opgaverne lød: Tekstkonkurrencen Skriv et essay, en novelle eller et digt om ERINDRINGEN. Ordet kan forstås enten konkret eller overført, det kan fortælle om noget, der kan opfattes både med sanserne og med følelserne. Uanset genre vil der i bedømmelsen blive lagt vægt på, at teksten fremstår levende og anskuelig. Billedkonkurrencen ERINDRINGEN er temaet for dit billede, og din inspiration kan være af mere konkret eller mental/antydet karakter. Billedet kan være realistisk/figurativt eller mere abstrakt. Der ønskes en kort redegørelse på maks. ½ side for ideen bag værket, der afleveres sammen med billedet. Vindere af tekstkonkurrencen: Ludmilla Noah Marie Louise Vindere af billedkonkurrencen: 1. præmie: 1. præmie: Glemt erindring Cæcilie Fournais 1.k. Ludmilla Faber Striim 3.t 2. præmie: 2. præmie: Rustne minder Nanna Ferslev 1.k Noah Paludan 1.s 3. præmie: 3. præmie: Den indre røg Frederikke R. Natorp 1.l Marie Louise Holst 2.r Cæcilie Nanna Frederikke 9

10 Vinderbilledet Cæcilie Fournais 1.k 10

11 Vinderteksten Glemt Erindring Du spørger mig mens lysene bliver røde og gule og grønne og mens du trækker mig ind til dig gule igen og jeg trækker på tiden og siger det husker jeg ikke hjertelarmen hjertealarmen og hjertevarmen søvnløshed jeg tænker at dit hår ser venligt ud i dag det er ikke perfekt som det plejer i dag er det bare venligt om jeg husker noget? om jeg husker tomme biler og dampende asfalt? om jeg husker vand der slynger luft ud tyk luft og blød luft om jeg husker metrostationen og vandet og luften der vandrer ud i farvede farvande og mødes i gule grønne og røde dråber om jeg kan mærke de dansende rytmer i mine lange ben om jeg har glemt krydsets firehundrede cykelben med fitness-tights flere og flere lyde som flakker gennem gaderne har jeg glemt og du rækker ud efter dem og sluger ordene fra luften og så bare ned i din hals og du glemmer at tælle så de lange cykelstimer samler dig i stedet op og slingrer videre med dig dunk dit hjerte og lad det slingre videre i larmen siger du og det vil stadig smertedunke siger du om jeg husker noget der dunker? om jeg husker rytmerne? jeg kan ikke høre hvad du siger for der er noget der hjertedunker der er noget her eller der jeg husker mit hoved mod dit bryst jeg husker noget der dunker. Ludmilla Faber Striim 3.t 11

12 Rejseberetning KulTUR-legatet Gennem årene har Aarhus Katedralskoles Venner støttet studierejser til et væld af byer, og sådan vil det blive ved. Blandt årets legatmodtagere var 2.a og 2.c, der som kvittering har sendt nedenstående rejseberetning. De øvrige legatmodtageres rejseberetninger kan læses på www. akat.dk under AKV. High school i North Carolina og fri leg i New York»Hey guys, how ya ll doing?«. Ms. Warrs ord får os alle til synke en ekstra gang, og det går for alvor op for os, at nu er det nu. Jetlagget kan tydeligt mærkes efter 21 timer på farten, men det er ikke det, der fylder. Nærmere de 23 elever, der står spændte og venter på os på Cuthbertson High School i Waxhaw, North Carolina. Vi er på ingen måde forberedt på, hvad vi kommer til at gå i møde: de kæmpe huse, vi bliver indkvarteret i, hvor normalen er mindst tre biler per familie. Festerne med pingpong, kagebord og sodavand. Danskernes eksotiske status på en high school rullekraver, næsepiercinger og højtaljede bukser er ikke just, hvad den gennemsnitlige amerikanske skoleelev iklæder sig. Vi er udfordret denne uge, hvor vi mødes af utallige blikke og en ukendt mæthedsfornemmelse efter et dusin donuts. Det eneste salatblad, vi ser, er badet i sukkersød dressing i skolens kantine. Fordommene om amerikanernes madvaner bekræftes, men da ugen er omme, er vi også meget rigere på gode bekendtskaber, glade stunder, gæstfrie værtsfamilier og en god omgang kulturchok, som vi tager med os videre i baggagen til The Big Apple. Hvor vi før var vant til at leve som curlingbørn i Waxhaw med kørsel til og fra alt, er der nu dømt fri leg på 42nd Street badet i neonlys. På Broadway bliver vi blæst bagover til tonerne af Circle of Life og lyden af brølende løver, der er omringet af savannedyr i alle afskygninger og dansere i afrikanske nationaldragter. Morgenen efter får vi en sexet cykelhjelm på hovedet og tager for første gang turen over Brooklyn Bridge med udsyn over hele Manhattans skyline. New York byder desuden også på opdagelser i de små kreative kvarterer på egen hånd, hvorefter drengene om aftenen til alles fornøjelse får bevæget hofterne med en mavedanser klædt i guld og silke. Den sidste aften fejres med en tur på vandpibecafé, hvor vi får lokket vores dansklærer, Mette, og vores alle sammens fraværsdame, Hanne, med til et godt spil SNAK. Det er med blandede følelser, at vi vender hjem til Aarhus, da det har været en fantastisk oplevelse at dele som klasse, men en rugbrødsmad skal nu gøre godt. Cecilie B.S. og Nanna 2.a 12

13 Rejseberetning Travlt ophold i Beijing Efter en otte timer lang flyvetur mod øst lander vi i Beijing Capital International Airport, hvor vi bliver mødt af en vestlig ånd, der præger hele lufthavnen og busturen ind til centrum. Dog opfanger vi hurtigt de store kontraster i byen. Selv bor vi på et hostel, som ligger centralt i et gammelt kvarter i Beijings små gader, hutongerne. Mange af de lave huse i grålige nuancer er faldefærdige, og den stærke lugt, der hænger i luften, får vores ben til at arbejde hurtigere. For lige rundt om hjørnet er et syn, som vi kan genkende fra den vestlige verden. Store reklameskærme hænger ned langs de høje bygninger på Wangfujing Dajie, strøget i Beijing. Butikscentre fyldt med vestlige butikskæder, der sammen med Silkemarkedet er populære mål for os alle. Forinden havde man måske forestillet sig en stor hal fyldt med små boder, men sådan er det ikke. Desperate, men interesserede sælgere, som vil overbevise os om den gode kvalitet, deres billige varer har. Når vi prøver at introducere os selv på kinesisk, bliver de ellevilde og vil snakke endnu mere. Desværre taler de fleste så hurtigt, at vi ikke kan forstå det, og vi må bare nikke og smile. På trods af sprogbarrieren har vi formået at klare os med de få gloser, vi har lært hjemmefra. Silke er dog også til salg, og mange af os får købt et stykke eller to med hjem. Fantastisk tur, som ingen af os ville have været foruden! Vi får oplevet en hulens masse takket være det omfattende program. Det, der har gjort størst indtryk, er Walk & Talk-turen, som er en guidet tur med Lars Ulrik fra Beijing Postcards. Vi møder ham imellem Trommetårnet og Klokketårnet, hvis historie han fortæller så levende om, at man skulle tro, han selv havde været der i gamle dage. Om dagen ville tårnene larme for at angive tidspunktet på dagen. Om morgenen og om aftenen ville alle portene i byen lukke op og i. Så var der ikke andet at gøre end at vente til tidlig morgen, hvor der igen var adgang til de andre hutonger. Lars Ulrik følger os gennem den del af hutongerne, som stadig eksisterer, og det giver et ganske godt indblik i den gamle fascinerende kinesiske kultur. Den er med til at underbygge de mange historier, vi har hørt om, herunder hvordan store kinesiske familier engang boede og dermed også, hvordan deres sammenhold var. Ligeledes giver det også en anden spændende vinkel på det gamle Beijing. Emma Wen Dieperink 2.c 13

14 Skolegyde før og nu Skolen har fra redaktør Jørgen Lind, Helsingør, modtaget ovenstående udklip om ombygningen af Hvid Bygning i Samme år blev skribenten, Aage Fønss ( ), student fra skolen. Han gik som sine to ældre brødre, Olaf og Johannes, teatervejen og blev uddannet skuespiller og operasanger og var blandt andet ansat ved Hof- und Nationaltheater München og ved Det Kongelige Teater Artiklen blev første gang publiceret i tidsskriftet Verdens - Spejlet 24. september

15 Referat af generalforsamlingen tirsdag 7. oktober Valg af dirigent Peter Larsen blev valgt. 2. Formanden aflægger beretning Formanden forklarede, at foreningens formål er at yde støtte til aktiviteter på skolen til gavn for de nuværende elever og samtidig at være et holdepunkt for tidligere elever. Sidste år kom flere nye kræfter i bestyrelsen det er dejligt med nyt engagement og nye ideer. Formanden redegjorde for bestyrelsens aktiviteter, herunder den gennemførte elevkonkurrence, der dels består af en en billedkonkurrence, dels en tekstkonkurrence. Årets tema var Lys og mørke, og foreningen modtog mange gode og varierende forslag og fortolkninger fra eleverne. KulTUR-legatet blev traditionen tro uddelt til 2.g-klasser, som dermed kunne få nogle særlige oplevelser på deres studieture. Man kan læse rejseberetninger dels i Arosia, dels på hjemmesiden. Arosia er som vanligt udkommet i august måned med særlig bistand fra Per Lykke og Arne Frier. Hjemmesiden har fået et løft og er ajourført. Der var spørgsmål til uddeling af legater og et forslag om, at dette blev udskudt til pkt. 8. Generalforsamlingen godkendte beretningen. 3. Kasseren forelægger det reviderede regnskab Da kasseren, Maiken Balzer Løsmar, ikke var til stede ved generalforsamlingen, blev det reviderede regnskab fremlagt af vicerektor Arne Frier. Regnskabet for perioden 1. april marts 2014 kan ses i Arosia fra sommeren Kommentarer til indtægterne: På grund af forskydning af kontingentopkrævning er beløbet for kontingenter og gaver noget mindre end sidste år. Foreningen har p.t. 700 medlemmer, og der er udsendt kontingent opkrævninger for kr. Posten under udgifter Bog, Tog de skade var en bog, som Vennerne indkøbte i sidste regnskabsår. Det reviderede regnskab blev godkendt af generalforsamlingen. 4. Fastlæggelse af kontingent Kontingent er uændret 150 kr. om året. 5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne Der er ikke indkommet forslag. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer Efter tur afgår: Maiken Balzer Løsmar, Per Lykke, Marianne Ladegaard (ingen af dem ønsker genvalg), Frederik Gammelgaard og Trine Ravn. De to sidstnævnte modtager genvalg og vælges. Desuden vælges Søren Korshøj Laursen, Anne Kjær Hansen og Mette Møller. Som suppleant vælges Niels Flindt og Merete Paludan. Suppleanter deltager i alle bestyrelsesmøder. Vicerektor Arne Frier har, siden Lars Scheibel fratrådte i februar, fungeret som rektor på skolen indtil ansættelsen af Lone Eiby Mikkelsen, som er ny næstformand i AKV s bestyrelse, da rektor jf. vedtægterne er født næstformand i bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af: Frederik Gammelgaard (gammel elev), som formand, Lone Eiby Mikkelsen (rektor) som næstformand, Trine Ravn (forælder), Hans Jürgen Hoffmann (forælder), Peter Larsen (forælder), Søren Korshøj Laursen (lærer), Anne Kjær Hansen (lærer), Mette Møller (forælder) samt Jette Veigert (gammel elev og forælder). Niels Flindt (forælder) og Merete Paludan (forælder) er suppleanter. Tak til afgåede bestyrelsesmedlemmer og velkommen til de nye. 7. Valg af revisor Statsautoriseret revisor Jens Fahlberg blev valgt. 8. Eventuelt Marianne Ladegaard forslog, at den nyvalgte bestyrelse kikker på de retningslinjer, som AKV s legater uddeles efter. Skolen har et legatudvalg, som også står for fordelingen af AKV s legater. Der var enighed om, at den nyvalgte bestyrelse kikker på retningslinjerne, som skal tænkes sammen med den øvrige legatpolitik på skolen. Hans Jürgen Hoffmann fremlagde kort de tanker, som han sammen med AKV s tidligere formand Tove Christensen har gjort sig om Slam på Katten hvor gamle elever præsenterer deres erhverv i 10 minutter på en let og forståelig måde på samme måde som fx Science Slam og Poetry Slam. Slam på Katten eller KatSLAM tænkes arrangeret i samarbejde med Heimdal. I den forbindelse kunne et medlem af AKV s bestyrelse kunne tilknyttes Heimdals bestyrelse som mentor. Ideen vil blive taget med til den nye bestyrelse. Alle opfordres til at fremsende gode ideer til enten formanden eller skolen, så de kan blive drøftet i den nye bestyrelse. Referent Jette Veigert 15

16 Regnskab 2014/2015 Resultatopgorelse 1. april marts Kontingenter Renter af bankkonti Gaver Indtægter i alt Legater og præmier Gaver Rådighedsbeløb til rektor Bank, service- og debiteringsgebyr Årsskrift Porto og gebyrer Diverse Fortæring Ekskusioner Foredrag Betalingsservice, web/indbetalingskort Renteomkostninger Omkostninger i alt Årets resultat Balance pr. 31. marts Aktiver Jutlander Bank, kt Jutlander Bank, højrentekonto Vestjysk Bank, kt Kassebeholdning Aktiver i alt Passiver Legatmidler pr. 31. april 2015 Egenkapital pr. 1. april 2014 Overført resultat Gældsforpligtigelser Passiver i alt Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.marts 2015 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1.april marts 2015 i overensstemmelse med vedtægterne. Statsautoriseret revisionsaktieselskab Rådgivning & Revision Aarhus, 28. april 2015 Jens Fahlberg, statsautoriseret revisor 16