Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre,"

Transkript

1 MAGNOLIA KOBUS DC. OG MAGNOLIA SALICIFOLIA (S. & Z.) MAXIM. - TO NÆRTBESLÆGTEDE JAPANSKE MAGNOLIA-ARTER af CHRISTIAN CHRISTENSEN Det jydske Haveselskab, Gludvej 43, 7130 Juelsminde Da jeg i foråret 1973 opholdt mig nogle måneder i England, havde jeg lejlighed til at stifte bekendtskab med mange - for mig - nye arter af Magnolia. En særlig interesse fattede jeg for Magnolia kobus og Magnolia salicifolia. Deres elegante blomster var et taknemmeligt fotografisk objekt, og deres slående lighed gav anledning til stadige overraskelser, når jeg prøvede at gætte hvilken af de to arter, jeg stod overfor, og en navneetiket så afslørede svaret. Interessen fortsatte, og i efteråret 1977 kunne resultatet af disse undersøgelser præsenteres i en hovedopgave i faget havebrugsbotanik ved Landbohøjskolen i København. (Christensen, 1977a). I denne artikel gives et kort resumé af arbejdets metode og resultater. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at bringe en tak til legatbestyrelsen for Kirsten Wiedemann's Mindelegat, fordi deres velvillige indstilling var helt afgørende for at skabe den økonomiske baggrund for min studierejse til England i foråret 77. Arten Skrevet af Charles Darwin i»the Origin of Species«:»Jeg ser på ordet art, som et, der af bekvemmelighed arbitrært er givet til et sæt af individer, der ligner hinanden meget«(heslop-harrison, 1963). Denne noget provokerende udtalelse gengives her blot for at give en illustration af, hvor lidet præcist begrebet en art ofte har været brugt. Samtidig kan det sikkert give en fornemmelse af, hvor uhåndterligt begrebet kan være ved taxonomisk arbejde på artsniveau.

2 Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre, flerstammet træ - højde: ca. 7 m.

3 Fig. 2. Magnolia kobus var. borealis i Arboretet, Hørsholm den 11. maj Vækstformen er typisk et kegleformet, énstammet træ - højde: ca. 12 m. 44

4 Fig. 3. Magnolia kobus var. borealis i Royal Botanic Gardens, Kew den 16. april Her er vist et udsnit af træet - bemærk stammens dimension - sammenlign med bænken. Det artsbegreb, der ligger til grund for behandlingen af artsproblematikken i min opgave, er det taxonomiske artsbegreb. Det bygger på følgende tre punkter (Heslop-Harrison, 1963): - generel lighed (baseret på morfologisk lighed) - distinkthed fra andre - uforanderlighed i forhold til tiden. Det vil sige, at hvis der for gruppen af individer kaldet Magnolia kobus kan fastlægges en række generelle lighedspunkter, der er forskellige fra en række generelle lighedspunkter hos gruppen af individer kaldet Magnolia salicifolia, og disse forhold ikke forandres gennem tiden, ja, så er der tale om to arter. Ellers må de to grupper betegnes som hørende til én og samme art. Materiale - metode Undersøgelserne tog deres udgangspunkt i De Candolles (1818) og Siebold & Zuccarinis (1846) originale førstegangsbeskrivelser af henholdsvis Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.)

5 Maxim. - sidstnævnte oprindelig beskrevet under navnet Burgeria salicifolia S. & Z. Litteraturundersøgelserne viste, at især arten Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, er opstillet på et meget spinkelt grundlag (sterilt materiale), og at en del forskellige karakterer gennem tiden har været anvendt til at adskille den fra arten Magnolia kobus DC. Den fuldstændige litteraturliste fra Christensen, (1977a) bringes i øvrigt i umiddelbar tilslutning til denne artikel. På baggrund af litteraturstudierne blev der gennemført en morfologisk undersøgelse af levende planter og herbariemateriale. Herbariematerialet til disse undersøgelser bestod af plantemateriale indsamlet fra dels vildtvoksende dels dyrkede planter af Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim. Materialet fra vildtvoksende planter stammer altså oprindelig fra Japan, men blev med venlig bistand fra Botanisk Museum i København hjemlånt fra europæiske samlinger. Derudover havde jeg lejlighed til at studere vildt indsamlet materiale i The General Herbarium på British Museum (Natural History) og både vildt og dyrket materiale i The Herbarium, Royal Botanic Gardens, Kew. Fig. 4. Magnolia salicifolia i smukt flor den 7. maj 1976 på plænen i Landbohøjskolens have. Vækstformen er her som en stor, bredt kegleformet busk-højde: 4-5 m.

6 Levende materiale blev studeret i forskellige danske haver og plantesamlinger - bl.a. Botanisk Have, Landbohøjskolens have og Arboretet, samt på en studierejse til England i april 1977 i flere engelske haver og plantesamlinger - bl.a. Kew og Wisley Garden. Resultater Konklusionen på undersøgelserne var, at Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, er to arter (i taxonomisk forstand). Resultatet af undersøgelserne er i øvrigt følgende: Bladkarakterer viser de tydeligste forskelle mellem arterne. Kun én karakter - behåringstypen på bladundersiden - giver imidlertid mulighed for at foretage en helt sikker artsbestemmelse. Om vinteren, hvor bladkaraktererne jo ikke kan anvendes, er det normalt muligt at foretage en ret sikker artsbestemmelse ved at undersøge bladknoppernes behåring. Anvendelse af denne karakter kræver dog et vist kendskab til de to arter, og tvivlstilfælde kan let opstå. Blomsterne hos de to arter er meget lig hinanden, og den eneste blomsterkarakter, der synes at være forskellig hos de to arter, er sepal-længden. Som grundlag for en artsbestemmelse er karakteren dog utilstrækkelig. Undersøgelserne gjorde det muligt at foretage følgende evaluering med hensyn til artskarakterernes værdi ved en artsbestemmelse. *** følgende karakterer er meget artsspecifikke og derfor meget anvendelige ved artsbestemmelse: - bladundersidens behåring - bladform - hvor bladet er bredest ** følgende karakterer er ret artsspecifikke, men bør anvendes med nogen forsigtighed, og artsbestemmelse bør ikke ske alene på grundlag heraf: - bladknoppernes behåring - formen af bladapex (bladspids) - sepal-længde (længde af bægerblade) * følgende karakterer er lidet artsspecifikke eller slet ikke artsspecifikke. De bør derfor ikke anvendes ved artsbestemmelse, men kan i visse tilfælde være til nogen støtte: - formen af bladbasis - blomsterstilkens behåring - om der er et blad ved basis af blomsterstilken

7 Fig. 5. Bladknop af Magnolia kobus ultimo september, ca. x 4. Bladknoppen er fint, men tydeligt silkehåret - især på apex. Fig. 6. Bladknop af Magnolia salicifolia ultimo september, ca. X 3. Bladknoppen er kun sparsomt silkehåret - ved basis og på siden ud mod bladstilken. Fig. 7. Magnolia kobus, den typiske bladform, obovat (omvendt ægformet). Fig. 8. Magnolia kobus, smalt-obovat bladform.

8 Fig. 11. Behåringstypen på bladundersiden af Magnolia kobus, relativt lange hår (uldhår) på nerverne-ca. X 3. Fig. 12. Behåringstypen på bladundersiden af Magnolia salicifolia, relativt korte, tiltrykte hår, der sidder spredt på selve bladkødet - aldrig på nerverne! - ca. X 3. Fig. 13. Magnolia kobus. Behåringstypen med relativt lange hår, der udgår fra en nerve, ses her tydeligt. Ca. X 30. Scanning elektron mikroskop foto. Fig. 14. Magnolia salicifolia. Behåringstypen med korte, tiltrykte hår, der sidder spredt på bladkødet uden nogen tilknytning til nerverne, ses tydeligt. Ca. X 30. Scanning elektron mikroskop foto. Fig. 15. Magnolia kobus. Bladformer på Fig. 16. Magnolia salicifolia. Bladformer 1-årigt skud. 20. sept på 1-årigt skud. 20. sept

9 Plantebeskrivelser På de følgende sider beskrives Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim. Beskrivelserne er lavet på grundlag af de undersøgelser, jeg har foretaget, og rummer således en opsummering af resultaterne heraf. De to arter beskrives sideløbende og punkt for punkt, således at det er muligt umiddelbart af foretage sammenligninger. Hvor der er gjort iagttagelser, der ikke med sikkerhed anses for at være generelle, er disse gengivet som et særligt afsnit (mærket»specielt«) under hvert punkt. SUMMARY In this paper the results from an taxonomic investigation on Magnolia kobus DC. and Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, are presented. The work was carried out chiefly in the year of The aim was to elucidate to which extend Magnolia kobus and Magnolia salicifolia can be safely separated from each other. It was concluded, that Magnolia kobus DC. and Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, can be regarded as two species. It was also concluded that the pubescence on the lower (abaxial) leaf surface is the only characteristic, which leads to a safe identification of the two species. Any other characteristic traditionally used should be used only in combination with the pubescence of the leaves. Finally the results are summarized in descriptions of the two species. Magnolia kobus DC Hjemsted: Japan og Korea. Vokser i skove på moderate højder i bjergene; er mest udbredt på den nordlige del af Honshu, men findes i øvrigt ret almindeligt på det øvrige Honshu, Hokkaido, Kyushu og Shikoku samt på øen Quelpart i Syd- Korea (Ohwi, 1965; Kurata, 1971; Spongberg, 1976). Vækst: Stor busk eller mindre træ - nu og da store træer. Højde 7-12 (-25) m. Kegle- Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim Hjemsted: Endemisk i Japan. Vokser i Fagus- og Quercus-skove på moderate højder i bjergene på Honshu, Shikoku og Kyushu (Ohwi, 1965; Spongberg, 1976). Specielt: Ifølge en personlig oplysning fra Rune Bengtsson, Alnarp, Sverige, vokser M. salicifolia i et vegetationsbælte i ca meters højde, mens M. kobus vokser i et bælte, der ligger flere hundrede meter lavere. Vækst: Stor busk eller mindre træ. Højde 7-12 m. Kegleformet, ofte smalt kegle-

10 formet, ældre planter efterhånden vidt forgrenede og rundkuplede (fig. 1-3). Specielt: I Arboretet i Hørsholm står to planter af M. kobus. Den ene står under navnet M. kobus DC. er plantet i 1938 og har nu nået en højde på ca. 7 m; af vækst er den en stor busk eller et lille træ med flere stammer. Den anden er plantet i 1941 under navnet M. kobus var. borealis Sarg. og er nu et én-stammet træ på ca. 12 m (se fig. 2). I England har jeg i Kew set eksemplarer, der med Kæmpfers ord passende kunne omtales som»af størrelse som kirsebærtræer«(kæmpfer, 1712), mens enkelte andre (under navnet M. kobus var. borealis Sarg.) havde en stamme og krone som ganske velvoksne bøgetræer (se fig. 3). Skud/grene: Glatte, s.r. slanke, men hos nogle eksemplarer ret kraftige. Lenticeller findes altid; mest talrige er de på 2-årige skud. Barkens farve varierer meget fra individ til individ og efter årstiden, men generelt følges dette mønster: 1-årige skud: gulgrøn - olivengrøn, efterhånden rødbrun - brun; 2-årige skud: rødbrun - brun; ældre grene: grå. Ved gnidning (knusning) afgiver barken en aromatisk duft. Duften kan bedst sammenlignes med den terpentin-agtige duft, Spongberg (1976) omtaler, men hos nogle individer kan duften være mere frisk og lidt citronagtig. Bladknopper: Fint til tæt silkehårede; mørkt gråbrune til lysebrune. Formen cylindrisk, ofte kort tilspidsede; V4-V2(-l) cm lange. (Sammenlign fig. 5). Specielt: Behåringsgraden varierer en del både på samme individ og fra individ til individ, således at der på nogle knopper kun er få hår - de er dog aldrig helt glatte. Behåringen synes at være kraftigst på bladknopper lige under en terminal knop (blomsterknop). formet, men kan også være bredt kegleformet (fig. 4). Specielt: I England har jeg set træer på ca. 12 m, som i hele vækstformen næppe adskilte sig fra tilsvarende eksemplarer af M. kobus. Planten i Landbohøjskolens have er (endnu) en stor, bredt kegleformet busk (fig. 4). Skud/grene: Glatte og slanke. Lenticeller findes altid; mest talrige er de på 2-årige skud. Barkens farve varierer meget fra individ til individ og efter årstiden, men generelt følges dette mønster: 1-årige skud: gulgrøn - olivengrøn, efterhånden rødbrun - brun; 2-årige skud: rødbrun - brun; ældre grene: grå. Ved gnidning (knusning) afgiver barken en aromatisk duft. Duften er som regel frisk og behagelig, hos nogle individer tydeligt citronagtig. Bladknopper: Sparsomt silkehårede, ofte helt glatte; brune, ofte gul-brune. Formen cylindrisk og spids; V4-V2(- 1) cm lange. (Sammenlign fig. 6). Specielt: Behåringsgraden varierer meget både på samme individ og fra individ til individ; på i øvrigt glatte knopper kan man som regel altid finde nogle få hår i furen, hvor de to knopskæl er vokset sammen. Som hos M. kobus synes behåringen at være kraftigst på bladknopper lige under en terminal knop. På planten i Landbohøjskolens have tiltager behåringen fra næsten glat (/glat) på knopperne

11 nederst på skuddet til fint hårede knopper i spidsen af skuddet. Blomsterknopper: Tæt dunhårede og lysebrune; terminale og tydeligt større end bladknopperne cm lange. Specielt: Ifølge Johnstone (1955) er blomsterknopperne omsluttede af tre lag knopskæl (hvert lag består af to sammenvoksede, omdannede akselblade), det inderste lag omslutter selve blomsten, mens de to ydre desuden normalt omslutter én eller to bladknopper. Jeg har selv på to individer konstateret rigtigheden heraf. Bladform: Obovat, ofte også elliptisk - undtagelsesvis bredt o vat; tilsvarende er bladene bredest over eller på midten - kun i enkelte tilfælde under midten. Apex spids, ofte kort og brat tilspidset (med en lille afsat spids; sammenlign fig. 7 og fig. 15), sjældent afrundet eller relativt langt tilspidset (sammenlign fig. 8 og fig. 15). Bladbasis er typisk kileformet, men også ofte spids (graden varierer) og sjældent afrundet (sammenlign fig. 7, 8 og fig. 15). Bladstørrelse: Bladlængde 5,5-15 cm, minimum ca. 3 cm, maximum ca. 20 cm. Bladbredde: 4-9 cm, minimum ca. 2 cm, maksimum ca. 11 cm. Specielt: De største blade findes normalt altid midt på et skud og på kraftige langskud. Bladstilk: 0,5-1,5 cm lang, sjældnere 2 cm lang; nu og da svagt dunhåret i den adaxiale (d.v.s. på bladets indvendige (øvre) overflade) fure. Bladbehåring: Oversiden glat, sjældent findes fine tiltrykte hår på midtnerven (især på blade lige under en terminal knop). På undersiden findes relativt lange hår (uldhår) på nerverne og ofte også små aksilæ- Blomsterknopper: Tæt dunhårede og lysebrune; terminale og tydeligt større end bladknopperne cm lange (helt som M. kobus). Specielt: Ifølge Johnstone (1955) er blomsterknopperne hos M. salicifolia kun omsluttet af to lag knopskæl, i få tilfælde endda kun af ét lag. På eksemplaret i Landbohøjskolens have har jeg altid kun fundet to lag - et tredje lag blev afkastet allerede om efteråret. Bladform: Ovat til ovat-elliptisk, sjældnere elliptisk eller lancetformet (/ovat-lancetf.) og kun undtagelsesvis obovate; tilsvarende er bladene bredest under midten, sjældnere på midten og sjældent over midten (sammenlign fig. 9 og 10 og fig. 16). Apex er normalt langt tilspidset, men kan også være relativt kort tilspidset (sammenlign fig. 9 og 10 og fig. 16). Basis er spids eller afrundet, men kan en sjælden gang også være svagt kileformet (sammenlign fig. 9 og 10 og fig. 16). Bladstørrelse: Bladlængde 5,5-9 cm, minimum ca. 4 cm, maksimum ca. 14 cm. Bladbredde: 2-4 cm, minimum ca. 1,5 cm, maksimum ca. 6 cm. Specielt: De største blade findes normalt altid midt på et skud og på kraftige langskud. Der synes at eksistere en gruppe af smalbladede og en gruppe af bredbladede M. salicifolia (sammenlign fig. 9 og fig. 10). Bladstilk: 0,5-2,0 cm lang, sjældnere indtil 3 cm lang; nu og da svagt dunhåret i den adaxiale fure. Bladbehåring: Oversiden glat, meget sjældent findes fine tiltrykte hår på midtnerven. På undersiden findes relativt korte, tiltrykte hår (højst ca. halvt så lange som hos M. kobus), der sidder spredt på selve

12 re totter ved midtnerven og de største laterale (sidestillede) nerver (sammenlign fig.llogfig.13). Specielt: Under udspring synes bladene altid at være tydeligt randhårede. Disse randhår falder dog ret hurtigt af, således at man hen på sommeren og om efteråret kun undtagelsesvis kan finde sådanne. Bladfarve og -duft: Oversiden er grøn, s.r. en smule skinnende. Undersiden er lysere end oversiden og mat. Bladene dufter ikke aromatisk. Blomsten: Blomstrer herhjemme normalt sidst i april (marts hvis foråret er mildt - maj hvis foråret er koldt), før bladene springer ud. Blomsterne sidder opret til horisontalt på enden af skuddene (terminalt). Blomsterstilken er svagt til kraftigt håret, dog altid håret ved de ringformede ar som knopskællene efterlader på stilken. Ofte findes et enkelt tidligt udsprunget blad på blomsterstilken under blomstringen. (Sammenlign fig. 19). Blomsterne dufter som regel med en ret svag, men meget fin og frisk duft. Fuldt udsprungne måler de 7,5-10 cm. Blosterbladene (tepaler) sidder i tre kranse; blosterbladene i den ydre krans (sepaler) er meget mindre og tyndere end blosterbladene i de to indre kranse (petaler). (Sammenlign fig. 17 og 19). Sepaler: De 3 sepaler (»bægerblade«) er aflange og ca. 1,5 cm lange - ifølge Spongberg (1976): (0,6-)l,5-3,5(-4) cm; spidsen er ofte tilbagebøjet eller tilbagerullet bladkødet - aldrig på nerverne (sammenlign fig. 12 og fig. 14). Specielt: Da hårene åbenbart udvikles samtidig med bladene, er det ofte meget svært at se hårene under bladenes udspring. På planten i Landbohøjskolens have er de tidligst dannede blade - nederst på skuddet - som regel glatte eller næsten glatte, mens blade nærmere skudspidsen viser tiltagende behåring. På blade lige under en terminal knop er behåringen normalt meget tydelig. Bladfarve og -duft: Oversiden er grøn. Undersiden er lysere end oversiden, hos nogle individer er undersiden tydeligt blålig-hvid (»glauca«) - synes mest almindelig hos smalbladede individer. Ved knusning afgiver bladene ofte en aromatisk duft å la citron eller anis. Specielt: På planten i Landbohøjskolens have har bladene under udspringet et bronzefarvet anstrøg; duften er meget svag, men har kunnet minde om anis. Blomsten: Blomstrer herhjemme normalt sidst i april (marts hvis foråret er mildt - maj hvis foråret er koldt), før bladene springer ud. Blomsterne sidder opret til horisontalt på enden af skuddene (terminalt). Blomsterstilken er glat til svagt håret, som oftest håret ved de ringformede ar efter knopskællene. Ofte findes et enkelt tidligt udsprunget blad på blomsterstilken under blomstringen. (Sammenlign fig. 20). Blomsterne dufter som regel med en ret svag, men meget fin og frisk duft. Fuldt udsprungne måler de 7,5-10 cm. Blosterbladene (tepaler) sidder i tre kranse; blosterbladene i den ydre krans (sepaler) er meget mindre og tyndere end blosterbladene i de to indre kranse (petaler). (Sammenlign fig. 18 og 20). Sepaler: De 3 sepaler (»bægerblade«) er aflange og ca. 2,5 cm lange - ifølge Spongberg (1976): indtil 3,5 cm. Farven er bleg-hvid til grønlig-hvid. Sepalerne kan

13 (sammenlign fig. 19). Farven er grønligeller gullig-hvid, sjældent helt hvid. Sepalerne kan være tidligt affaldende, men som regel bliver de siddende lige så længe som petalerne. Petaler: De 6 petaler (»kronblade«) er spatelformede til obovate, normalt 5-7 cm lange og 2-3,5 cm brede; spidsen som regel afrundet, men kan være spids. Farven er ren hvid, men ofte med en lyserød stribe ved basis på ydersiden af petalerne. (Sammenlign fig. 17 og 19). Støvbladene (andrøciet) og frugtbladene (gynøciet) sidder skruestillet. Andrøcie: Støvbladene er talrige stk. Støvknappen er ca. dobbelt så lang som støvtråden og den samlede længde 3 A-\ cm; støvtråden er gul-hvid, men ofte med et rødligt anstrøg; støvknappen er ligeledes gul-hvid og har sublatrors opspringning. Gynøcie: Gynøciet består af talrige frugtblade, der i ryggen er vokset sammen med en fælles kødet akse; ca. 1,5 cm lang, grøn og cylindrisk under blomstringen; griflen er grøn eller hvidlig og som regel tilbagebøjet, falder af under afblomstringen. Frugten: Frugten er en flerfoldsfrugt bestående af én- eller tofrøede bælgkapsler; formen er cylindrisk, ofte buet og forvreden på grund af frøanlægs abortering, ca. 5 cm lang; farven først grøn, hen på efteråret rød og til sidst brun og træet. Frøene har en stærkt rød og kødet frøkappe, V2-I cm store. Kromosomer: Arten er diploid med 2n = 38 kromosomer. være tidligt affaldende, men som regel bliver de siddende lige så længe som petalerne. Petaler: De 6 petaler (»kronblade«) er spatelformede til obovate, normalt 5-7 cm lange og 2-3 cm brede; spidsen er afrundet eller spids. Farven er ren hvid, men ofte med en lyserød stribe ved basis på ydersiden af petalerne. (Sammenlign fig. 18 og 20). Støvbladene (andrøciet) og frugtbladene (gynøciet) sidder skruestillet. Andrøcie: Støvbladene er talrige stk. Støvknappen er ca. dobbelt så lang som støvtråden og den samlede længde 3 A-1 cm; støvtråden er gul-hvid, men ofte med et rødligt anstrøg; støvkanppen er ligeledes gul-hvid og har sublatrors opspringning. Gynøcie: Gynøciet består af talrige frugtblade, der i ryggen er vokset sammen med en fælles kødet akse; ca. 1,5 cm lang, grøn og cylindrisk under blomstringen; griflen er grøn eller hvidlig og som regel tilbagebøjet, falder af under afblomstringen. Frugten: Frugten er en flerfoldsfrugt bestående af én- eller tofrøede bælgkapsler; formen er cylindrisk, ofte buet og forvreden på grund af frøanlægs abortering, ca. 5 cm lang; farven er først grøn, hen på efteråret rød og til sidst brun og træet. Frøene har en stærkt rød og kødet frøkappe, V2-I cm store. Kromosomer: Arten er diploid med 2n = 38 kromosomer.

14 Fig. 17. Magnolia kobus; blomsten set skråt fra oven, 8. maj Støvbladene og de hvidlige grifler ses tydeligt. Fig. 18. Magnolia salicifolia; blomsten set skråt fra oven, 15. april Støvblade og grifler ses som på fig. 15, desuden skimtes to af sepalerne (bægerblade). Fig. 19. Magnolia kobus; blomsten set fra siden, 15. maj Bemærk de korte sepaler med tilbagerullet spids samt de udsprungne blade under blomsten. Fig. 20. Magnolia salicifolia; blomsten set fra siden, 12. maj Bemærk de relativt lange, rette sepaler samt det udsprungne blad under blomsten.

15 LITTERATUR BANKS, J., Icones selectæ Plantarum, quas in Japonia collegit et delineavit, Engelbertus Kæmpfer. Icones 42. Londini (London). BEAN, W. J., Trees and Shrubs hardy in the British Isles II, 8th ed John Murray, London. BENSON, L., Plant Taxonomy. The Ronald Press Co., New York. 494 pp. BLACKBURN, B., The Early-flowering Magnolias of Japan. - Baileya 5(1): CHRISTENSEN, C., 1977a. En taxonomisk undersøgelse af Magnolia kobus DC. & Magnolia salicifolia (S. & 2.) Maxim. Hovedopgave i Havebrugsbotanik, KVL, København. CHRISTENSEN, C., 1977b. Undersøgelser af pollenskulptur hos Magnolia kobus DC og Magnolia salicifolia (S. & 2.) Maxim, ved hjælp af scanning-elektronmikroskopi. - Opgave i Havebrugsbotanik, KVL, København. DANDY, J. E., Key to the species of Magnolia. - Journal of the Royal Horticultural Society 52(2): DECANDOLLE, A. P., Regni Vegetabilis Systema Naturale I: 456. Paris. ELWES, H. J. & A. HENRY, Trees of Great Britain & Ireland VI: FLTSCHEN, J. & F. BOERNER, Geholzflora. 61. Quelle & Meyer, Heidelberg. FUJITA, S-I. & Y. FUJITA, Comparative Biochemical and Chemo-taxonomical Studies of the Essential Oils of Magnolia salicifolia Maxim. I. - Chemical Pharmaceutical Bulletin 20(10): GRANT, v., Artbildung bei Pflanzen (oversættelse af Plant Speciation, 1971) Paul Parey, Berlin & Hamburg. HESLOP-HARRISON, J., Species Concepts: Theoretical and Practical Aspects. - In: Chemical Plant Taxonomy. (T. Swain, ed.) Academic Press, London. ISHIKAWA, M., A list of the numbers of chromosomes. - (The) Botanical Magazine (Tokyo) 30: JANAKI-AMMAL, E. K., The race history of Magnoliales. - Indian Journal of Genetics and Plant Breeding 12: Her refereret efter Johnstone (1955) og Santamour (1970)! JOHNSTONE, G. H., Asiatic Magnolias in Cultivation. 160 pp. Royal Horticultural Society, London. KOIDZUMI, G., Contributiones ad Cognitionem Floræ Asiæ Orientalis. - (The) Botanical Magazine (Tokyo) 43: KROSSMANN, G., Handbuch der Laubgeholze II: Paul Parey, Berlin & Hamburg. KURATA, S., Illustrated important forest trees of Japan I: & 278. Tokyo. KÆMPFER, E., Continens Plantarum Japonicarum. Amoehitarum Exoticarum V: 845. Lemgoviae (Lippe). LlNNÉ, C. A., Species Plantarum... edikco quarta, post Reichardianam quinta, adjectis vegetabilitus hucusque cognitis curante Carolo Ludovica Willdenow. Amoenitalium exoticarum politico-physico-medicarum fasciculi V, quibus continentur variae relationes, observationes et descriptiones rerum persicarum et ulteriores Asiae, multa attentione in peregrinationibus per universum Orientem collsotae. Lemgoviae (Lippe) 1712.

16 MAXIMOWICZ, C. J., Diagnoses plantarum novarum Japonic et Mandshurise. - Bulletin de l'académie Impériale des sciences de St.-Petersbourg 17: McDANIEL, J. C., Self-Unfruitfulness of some Magnolias. - Morris Arboretum Bulletin 18(3): MLLLAIS, J. G., Magnolias. 251 pp., illus.. London. Reprint The Minerva Press, London MLQUEL, F. A. GUIL, Prolusio Flora; Japonic^. - Annales Mus. Bot. Lugd.-Bat. 2: MURRAY, E., Magnolia species descriptions. - Kalmia 5: OHWI, J., Flora of Japan (in English) Smithsonian Institution, Washington D.C. OLSEN, O., Havens Planteleksikon, Magnolia. - Haven 74(11): , 74(12): , 75(1): PAMPANINI, R., Le Magnolie, Estrato dal Bullettino della R. Societa Toscana di Orticultura, Anni XL-XLI ( ). Firenze. PEARCE, S. A., Magnolia kewensis. - (The) Gardeners Chronicle 132: PRAGLOWSKI, J., Magnoliaceas Juss., Taxonomy by J. E. Dandy. - World Pollen and Spore Flora 3: (S. Nilsson ed.). REHDER, A., Zur Nomenklatur der Magnolia kobus DC. - Mitteillungen der Deutschen Dendrologischen Gesellschaft 42: REHDER, A., Manual of Cultivated Trees and Shrubs hardy in North America, 2. ed., p New York. REHDER, A., Bibliography of Cultivated Trees and Shrubs Jamaica Plains. SANTAMOUR, F. S. JR., Biochemical Studies in Magnolia II. Leucoanthocyanins in Leaves. - Morris Arboretum Bulletin 16(4): SANTAMOUR, F. S. JR., 1966a. Biochemical Studies in Magnolia III. Fruit Anthocyanins. - Ibid. 17(1): 13. SANTAMOUR, F. S. JR., 1966b. Biochemical Studies in Magnolia IV. Flavonols and Flavones. - Ibid. 17(4): SANTAMOUR, F. S. JR., Cytology of Magnolia Hybrids III. Intra-sectional Hybrids. -Ibid. 21(4): SANTAMOUR, F. S. JR. & J. S. TREESE, Cyanide Production in Magnolia. - Ibid. 22(3): SLEBOLD, P. F. DE & J. G. ZUCCARINI, Floras Japonic^ Familix Naturalis I. - Abhandlungen der Mathematish-Physikalischen Classe der königlich Bayerischen Academie der Wissenschaften 4(2): SPONGBERG, S. A., Magnoliaceas hardy in temperate North America. - Journal of the Arnold Arboretum 57(3): THUNBERG, C. P., Flora Japonica, p Lipsiae (Leipzig). THUNBERG, C. P., 1794a. Botanical Observations on the Flora Japonica. - Transactions of the Linnean Society, London 2: 336. THUNBERG, C.P., 1794b. Icones Plantarum Japonicarum V tab. 8. Upsalias (Uppsala). WETTSTEIN, R. R. VON, Handbuch der Systematischen Botanik Franz Deuticke, Leipzig & Wien. WILLDENOW, C. L., Se: Linné, C. A., 1799!

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Lavere voksende sorter

Lavere voksende sorter Der er ikke noget entydigt omkring lavere voksende. De har meget varierende bladfarve, bladform samt højde, fælles for dem alle er at de er fremragende i forkanten af surbundsbede og til de mindre havearealer.

Læs mere

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art af JETTE DAHL MØLLER Botanisk Have Københavns Universitet Ø.Farimagsgade 2B, 1353 København K Wollemia nobilis a new Austrialian genus and species Key words:

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult

Læs mere

Morfologisk nøgle til identifikation af Tilia på kultivar niveau

Morfologisk nøgle til identifikation af Tilia på kultivar niveau Morfologisk nøgle til identifikation af Tilia på kultivar niveau Identification of Tilia at cultivar level Pernille Thomsen Skov & Landskab, Afd. for Parker og Urbane Landskaber, Københavns Universitet

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

Højde cm Løv Store frodige og halvblanke Blomst Violetblå med sortrød ganeplet Måned Ultimo maj

Højde cm Løv Store frodige og halvblanke Blomst Violetblå med sortrød ganeplet Måned Ultimo maj Storblomstrende Rhododendron Storblomstrende Rhododendron kendetegnes først og fremmest ved de store mørkegrønne blade og store sammensatte blomster. De blomstrer fortrinsvis fra midt i maj til sidst i

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II.

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Århus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III 1973. Undersøgelserne

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Sortsbeskrivelse rabarber.

Sortsbeskrivelse rabarber. Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Primula auricola. Primula auricula

Primula auricola. Primula auricula Primula auricola Filename: DSCF1465.JPG Description: Stammer fra Alperne, Karpaterne og Appeninerne hvor de vokser i klippespalter i kalkstensområder. Dufter. De findes også på fugtige græsenge. I haverne

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder R hodo bedet Få glæde af de fantastiske planter, der vokser i surbundsbede. Det tager kun en weekend at få gravet ud, fyldt jord i og få plantet et mellemstort rododendron bed til. Når først bedet er anlagt

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3 rækkehushave før haveplan - 1 Filename: 2005 Have.jpg Description: rækkehushave som jeg så den, da jeg blev bedt om at designe en surbundshave Familien har racekatte, så havens ejere ville opbygge en ny

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

SAKHALIN-PIL (SALIX - ENDNU EN SMALBLADET PILEART I DANMARK

SAKHALIN-PIL (SALIX - ENDNU EN SMALBLADET PILEART I DANMARK SAKHALIN-PIL (SALIX UDENSIS) - ENDNU EN SMALBLADET PILEART I DANMARK af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have og Museum Statens Naturhistoriske Museum 0. Farimagsgade 2B 1353 København K g HENRY NIELSEN Ahorngade

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

BROMØLLETAKSENS ALDER

BROMØLLETAKSENS ALDER BROMØLLETAKSENS ALDER Af JOHAN LANGE I krohaven vis å vis Bromølle kro i Holmstrup sogn syd for Jyderup i Vestsjælland står der to berømte hunlige takstræer, hvoraf særlig den ene (den enstammede nærmest

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal

Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal JU 3JUGREGBUC M.KL- Juglans regia 'Buccaneer' / Valnød AM 3PRUSERAMA MTK-4 Prunus serrulata 'Amanogawa' 3 FS 3FAGSIL M.KL5-50 Fagus sylvatica Særdeles velegnet

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Poul KIMPLANTERNES MORFOLOGI OG UDVIKLING HOS DE I SKOVRRUGET ALMINDELIGT ANVENDTE N Å L E T R Æ E R SØNDERGAARD

Poul KIMPLANTERNES MORFOLOGI OG UDVIKLING HOS DE I SKOVRRUGET ALMINDELIGT ANVENDTE N Å L E T R Æ E R SØNDERGAARD KIMPLANTERNES MORFOLOGI OG UDVIKLING HOS DE I SKOVRRUGET ALMINDELIGT ANVENDTE N Å L E T R Æ E R Poul SØNDERGAARD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 186-187 Indledning 187-188 Terminologi 188-189 Den foreliggende

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

forår 2013 gavekollektion Det bedste til dig og dine kære Flotte produkter og gaver

forår 2013 gavekollektion Det bedste til dig og dine kære Flotte produkter og gaver forår 2013 gavekollektion Det bedste til dig og dine kære Flotte produkter og gaver Kærlighed, påskønnelse og taknemmelighed udtrykkes bedst med en gave. Smuk og sensuel, luksuriøs og lækker usædvanlig

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. I en stor plantesamling som Botanisk Haves må man arbejde med jævnlig fornyelse på

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017 Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017 Vi har en masse nye frø i år, de fleste af dem har vi selv dyrket her på Fuglebjerggaard. Vi prøver mange spændende nye grøntsager, chili, tomater, blomster og

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk

COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk 2011 / 2012 COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk COLORS BY COPENHAGEN Colors by Copenhagen design by Michael Waltersdorff Konceptet er som det første

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

side 1 varenr.: varetekst: farver: antal: Pris pr. stk.: 436008 Kanvas bælte med nitter Turkis one size 8 Dkkr. 48 Vejl.

side 1 varenr.: varetekst: farver: antal: Pris pr. stk.: 436008 Kanvas bælte med nitter Turkis one size 8 Dkkr. 48 Vejl. side 436008 Kanvas bælte med nitter Turkis one size 8 436024 Ruskindsbælte Grøn str 95 5 436050 Bredt dobbeltbælte. Læder Guld str. 85 Sølv str. 95 Guld str. 95 Sølv str. 85 65 65 70 70 49 43605 Bredt

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere