Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre,"

Transkript

1 MAGNOLIA KOBUS DC. OG MAGNOLIA SALICIFOLIA (S. & Z.) MAXIM. - TO NÆRTBESLÆGTEDE JAPANSKE MAGNOLIA-ARTER af CHRISTIAN CHRISTENSEN Det jydske Haveselskab, Gludvej 43, 7130 Juelsminde Da jeg i foråret 1973 opholdt mig nogle måneder i England, havde jeg lejlighed til at stifte bekendtskab med mange - for mig - nye arter af Magnolia. En særlig interesse fattede jeg for Magnolia kobus og Magnolia salicifolia. Deres elegante blomster var et taknemmeligt fotografisk objekt, og deres slående lighed gav anledning til stadige overraskelser, når jeg prøvede at gætte hvilken af de to arter, jeg stod overfor, og en navneetiket så afslørede svaret. Interessen fortsatte, og i efteråret 1977 kunne resultatet af disse undersøgelser præsenteres i en hovedopgave i faget havebrugsbotanik ved Landbohøjskolen i København. (Christensen, 1977a). I denne artikel gives et kort resumé af arbejdets metode og resultater. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at bringe en tak til legatbestyrelsen for Kirsten Wiedemann's Mindelegat, fordi deres velvillige indstilling var helt afgørende for at skabe den økonomiske baggrund for min studierejse til England i foråret 77. Arten Skrevet af Charles Darwin i»the Origin of Species«:»Jeg ser på ordet art, som et, der af bekvemmelighed arbitrært er givet til et sæt af individer, der ligner hinanden meget«(heslop-harrison, 1963). Denne noget provokerende udtalelse gengives her blot for at give en illustration af, hvor lidet præcist begrebet en art ofte har været brugt. Samtidig kan det sikkert give en fornemmelse af, hvor uhåndterligt begrebet kan være ved taxonomisk arbejde på artsniveau.

2 Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre, flerstammet træ - højde: ca. 7 m.

3 Fig. 2. Magnolia kobus var. borealis i Arboretet, Hørsholm den 11. maj Vækstformen er typisk et kegleformet, énstammet træ - højde: ca. 12 m. 44

4 Fig. 3. Magnolia kobus var. borealis i Royal Botanic Gardens, Kew den 16. april Her er vist et udsnit af træet - bemærk stammens dimension - sammenlign med bænken. Det artsbegreb, der ligger til grund for behandlingen af artsproblematikken i min opgave, er det taxonomiske artsbegreb. Det bygger på følgende tre punkter (Heslop-Harrison, 1963): - generel lighed (baseret på morfologisk lighed) - distinkthed fra andre - uforanderlighed i forhold til tiden. Det vil sige, at hvis der for gruppen af individer kaldet Magnolia kobus kan fastlægges en række generelle lighedspunkter, der er forskellige fra en række generelle lighedspunkter hos gruppen af individer kaldet Magnolia salicifolia, og disse forhold ikke forandres gennem tiden, ja, så er der tale om to arter. Ellers må de to grupper betegnes som hørende til én og samme art. Materiale - metode Undersøgelserne tog deres udgangspunkt i De Candolles (1818) og Siebold & Zuccarinis (1846) originale førstegangsbeskrivelser af henholdsvis Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.)

5 Maxim. - sidstnævnte oprindelig beskrevet under navnet Burgeria salicifolia S. & Z. Litteraturundersøgelserne viste, at især arten Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, er opstillet på et meget spinkelt grundlag (sterilt materiale), og at en del forskellige karakterer gennem tiden har været anvendt til at adskille den fra arten Magnolia kobus DC. Den fuldstændige litteraturliste fra Christensen, (1977a) bringes i øvrigt i umiddelbar tilslutning til denne artikel. På baggrund af litteraturstudierne blev der gennemført en morfologisk undersøgelse af levende planter og herbariemateriale. Herbariematerialet til disse undersøgelser bestod af plantemateriale indsamlet fra dels vildtvoksende dels dyrkede planter af Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim. Materialet fra vildtvoksende planter stammer altså oprindelig fra Japan, men blev med venlig bistand fra Botanisk Museum i København hjemlånt fra europæiske samlinger. Derudover havde jeg lejlighed til at studere vildt indsamlet materiale i The General Herbarium på British Museum (Natural History) og både vildt og dyrket materiale i The Herbarium, Royal Botanic Gardens, Kew. Fig. 4. Magnolia salicifolia i smukt flor den 7. maj 1976 på plænen i Landbohøjskolens have. Vækstformen er her som en stor, bredt kegleformet busk-højde: 4-5 m.

6 Levende materiale blev studeret i forskellige danske haver og plantesamlinger - bl.a. Botanisk Have, Landbohøjskolens have og Arboretet, samt på en studierejse til England i april 1977 i flere engelske haver og plantesamlinger - bl.a. Kew og Wisley Garden. Resultater Konklusionen på undersøgelserne var, at Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, er to arter (i taxonomisk forstand). Resultatet af undersøgelserne er i øvrigt følgende: Bladkarakterer viser de tydeligste forskelle mellem arterne. Kun én karakter - behåringstypen på bladundersiden - giver imidlertid mulighed for at foretage en helt sikker artsbestemmelse. Om vinteren, hvor bladkaraktererne jo ikke kan anvendes, er det normalt muligt at foretage en ret sikker artsbestemmelse ved at undersøge bladknoppernes behåring. Anvendelse af denne karakter kræver dog et vist kendskab til de to arter, og tvivlstilfælde kan let opstå. Blomsterne hos de to arter er meget lig hinanden, og den eneste blomsterkarakter, der synes at være forskellig hos de to arter, er sepal-længden. Som grundlag for en artsbestemmelse er karakteren dog utilstrækkelig. Undersøgelserne gjorde det muligt at foretage følgende evaluering med hensyn til artskarakterernes værdi ved en artsbestemmelse. *** følgende karakterer er meget artsspecifikke og derfor meget anvendelige ved artsbestemmelse: - bladundersidens behåring - bladform - hvor bladet er bredest ** følgende karakterer er ret artsspecifikke, men bør anvendes med nogen forsigtighed, og artsbestemmelse bør ikke ske alene på grundlag heraf: - bladknoppernes behåring - formen af bladapex (bladspids) - sepal-længde (længde af bægerblade) * følgende karakterer er lidet artsspecifikke eller slet ikke artsspecifikke. De bør derfor ikke anvendes ved artsbestemmelse, men kan i visse tilfælde være til nogen støtte: - formen af bladbasis - blomsterstilkens behåring - om der er et blad ved basis af blomsterstilken

7 Fig. 5. Bladknop af Magnolia kobus ultimo september, ca. x 4. Bladknoppen er fint, men tydeligt silkehåret - især på apex. Fig. 6. Bladknop af Magnolia salicifolia ultimo september, ca. X 3. Bladknoppen er kun sparsomt silkehåret - ved basis og på siden ud mod bladstilken. Fig. 7. Magnolia kobus, den typiske bladform, obovat (omvendt ægformet). Fig. 8. Magnolia kobus, smalt-obovat bladform.

8 Fig. 11. Behåringstypen på bladundersiden af Magnolia kobus, relativt lange hår (uldhår) på nerverne-ca. X 3. Fig. 12. Behåringstypen på bladundersiden af Magnolia salicifolia, relativt korte, tiltrykte hår, der sidder spredt på selve bladkødet - aldrig på nerverne! - ca. X 3. Fig. 13. Magnolia kobus. Behåringstypen med relativt lange hår, der udgår fra en nerve, ses her tydeligt. Ca. X 30. Scanning elektron mikroskop foto. Fig. 14. Magnolia salicifolia. Behåringstypen med korte, tiltrykte hår, der sidder spredt på bladkødet uden nogen tilknytning til nerverne, ses tydeligt. Ca. X 30. Scanning elektron mikroskop foto. Fig. 15. Magnolia kobus. Bladformer på Fig. 16. Magnolia salicifolia. Bladformer 1-årigt skud. 20. sept på 1-årigt skud. 20. sept

9 Plantebeskrivelser På de følgende sider beskrives Magnolia kobus DC. og Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim. Beskrivelserne er lavet på grundlag af de undersøgelser, jeg har foretaget, og rummer således en opsummering af resultaterne heraf. De to arter beskrives sideløbende og punkt for punkt, således at det er muligt umiddelbart af foretage sammenligninger. Hvor der er gjort iagttagelser, der ikke med sikkerhed anses for at være generelle, er disse gengivet som et særligt afsnit (mærket»specielt«) under hvert punkt. SUMMARY In this paper the results from an taxonomic investigation on Magnolia kobus DC. and Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, are presented. The work was carried out chiefly in the year of The aim was to elucidate to which extend Magnolia kobus and Magnolia salicifolia can be safely separated from each other. It was concluded, that Magnolia kobus DC. and Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim, can be regarded as two species. It was also concluded that the pubescence on the lower (abaxial) leaf surface is the only characteristic, which leads to a safe identification of the two species. Any other characteristic traditionally used should be used only in combination with the pubescence of the leaves. Finally the results are summarized in descriptions of the two species. Magnolia kobus DC Hjemsted: Japan og Korea. Vokser i skove på moderate højder i bjergene; er mest udbredt på den nordlige del af Honshu, men findes i øvrigt ret almindeligt på det øvrige Honshu, Hokkaido, Kyushu og Shikoku samt på øen Quelpart i Syd- Korea (Ohwi, 1965; Kurata, 1971; Spongberg, 1976). Vækst: Stor busk eller mindre træ - nu og da store træer. Højde 7-12 (-25) m. Kegle- Magnolia salicifolia (S. & Z.) Maxim Hjemsted: Endemisk i Japan. Vokser i Fagus- og Quercus-skove på moderate højder i bjergene på Honshu, Shikoku og Kyushu (Ohwi, 1965; Spongberg, 1976). Specielt: Ifølge en personlig oplysning fra Rune Bengtsson, Alnarp, Sverige, vokser M. salicifolia i et vegetationsbælte i ca meters højde, mens M. kobus vokser i et bælte, der ligger flere hundrede meter lavere. Vækst: Stor busk eller mindre træ. Højde 7-12 m. Kegleformet, ofte smalt kegle-

10 formet, ældre planter efterhånden vidt forgrenede og rundkuplede (fig. 1-3). Specielt: I Arboretet i Hørsholm står to planter af M. kobus. Den ene står under navnet M. kobus DC. er plantet i 1938 og har nu nået en højde på ca. 7 m; af vækst er den en stor busk eller et lille træ med flere stammer. Den anden er plantet i 1941 under navnet M. kobus var. borealis Sarg. og er nu et én-stammet træ på ca. 12 m (se fig. 2). I England har jeg i Kew set eksemplarer, der med Kæmpfers ord passende kunne omtales som»af størrelse som kirsebærtræer«(kæmpfer, 1712), mens enkelte andre (under navnet M. kobus var. borealis Sarg.) havde en stamme og krone som ganske velvoksne bøgetræer (se fig. 3). Skud/grene: Glatte, s.r. slanke, men hos nogle eksemplarer ret kraftige. Lenticeller findes altid; mest talrige er de på 2-årige skud. Barkens farve varierer meget fra individ til individ og efter årstiden, men generelt følges dette mønster: 1-årige skud: gulgrøn - olivengrøn, efterhånden rødbrun - brun; 2-årige skud: rødbrun - brun; ældre grene: grå. Ved gnidning (knusning) afgiver barken en aromatisk duft. Duften kan bedst sammenlignes med den terpentin-agtige duft, Spongberg (1976) omtaler, men hos nogle individer kan duften være mere frisk og lidt citronagtig. Bladknopper: Fint til tæt silkehårede; mørkt gråbrune til lysebrune. Formen cylindrisk, ofte kort tilspidsede; V4-V2(-l) cm lange. (Sammenlign fig. 5). Specielt: Behåringsgraden varierer en del både på samme individ og fra individ til individ, således at der på nogle knopper kun er få hår - de er dog aldrig helt glatte. Behåringen synes at være kraftigst på bladknopper lige under en terminal knop (blomsterknop). formet, men kan også være bredt kegleformet (fig. 4). Specielt: I England har jeg set træer på ca. 12 m, som i hele vækstformen næppe adskilte sig fra tilsvarende eksemplarer af M. kobus. Planten i Landbohøjskolens have er (endnu) en stor, bredt kegleformet busk (fig. 4). Skud/grene: Glatte og slanke. Lenticeller findes altid; mest talrige er de på 2-årige skud. Barkens farve varierer meget fra individ til individ og efter årstiden, men generelt følges dette mønster: 1-årige skud: gulgrøn - olivengrøn, efterhånden rødbrun - brun; 2-årige skud: rødbrun - brun; ældre grene: grå. Ved gnidning (knusning) afgiver barken en aromatisk duft. Duften er som regel frisk og behagelig, hos nogle individer tydeligt citronagtig. Bladknopper: Sparsomt silkehårede, ofte helt glatte; brune, ofte gul-brune. Formen cylindrisk og spids; V4-V2(- 1) cm lange. (Sammenlign fig. 6). Specielt: Behåringsgraden varierer meget både på samme individ og fra individ til individ; på i øvrigt glatte knopper kan man som regel altid finde nogle få hår i furen, hvor de to knopskæl er vokset sammen. Som hos M. kobus synes behåringen at være kraftigst på bladknopper lige under en terminal knop. På planten i Landbohøjskolens have tiltager behåringen fra næsten glat (/glat) på knopperne

11 nederst på skuddet til fint hårede knopper i spidsen af skuddet. Blomsterknopper: Tæt dunhårede og lysebrune; terminale og tydeligt større end bladknopperne cm lange. Specielt: Ifølge Johnstone (1955) er blomsterknopperne omsluttede af tre lag knopskæl (hvert lag består af to sammenvoksede, omdannede akselblade), det inderste lag omslutter selve blomsten, mens de to ydre desuden normalt omslutter én eller to bladknopper. Jeg har selv på to individer konstateret rigtigheden heraf. Bladform: Obovat, ofte også elliptisk - undtagelsesvis bredt o vat; tilsvarende er bladene bredest over eller på midten - kun i enkelte tilfælde under midten. Apex spids, ofte kort og brat tilspidset (med en lille afsat spids; sammenlign fig. 7 og fig. 15), sjældent afrundet eller relativt langt tilspidset (sammenlign fig. 8 og fig. 15). Bladbasis er typisk kileformet, men også ofte spids (graden varierer) og sjældent afrundet (sammenlign fig. 7, 8 og fig. 15). Bladstørrelse: Bladlængde 5,5-15 cm, minimum ca. 3 cm, maximum ca. 20 cm. Bladbredde: 4-9 cm, minimum ca. 2 cm, maksimum ca. 11 cm. Specielt: De største blade findes normalt altid midt på et skud og på kraftige langskud. Bladstilk: 0,5-1,5 cm lang, sjældnere 2 cm lang; nu og da svagt dunhåret i den adaxiale (d.v.s. på bladets indvendige (øvre) overflade) fure. Bladbehåring: Oversiden glat, sjældent findes fine tiltrykte hår på midtnerven (især på blade lige under en terminal knop). På undersiden findes relativt lange hår (uldhår) på nerverne og ofte også små aksilæ- Blomsterknopper: Tæt dunhårede og lysebrune; terminale og tydeligt større end bladknopperne cm lange (helt som M. kobus). Specielt: Ifølge Johnstone (1955) er blomsterknopperne hos M. salicifolia kun omsluttet af to lag knopskæl, i få tilfælde endda kun af ét lag. På eksemplaret i Landbohøjskolens have har jeg altid kun fundet to lag - et tredje lag blev afkastet allerede om efteråret. Bladform: Ovat til ovat-elliptisk, sjældnere elliptisk eller lancetformet (/ovat-lancetf.) og kun undtagelsesvis obovate; tilsvarende er bladene bredest under midten, sjældnere på midten og sjældent over midten (sammenlign fig. 9 og 10 og fig. 16). Apex er normalt langt tilspidset, men kan også være relativt kort tilspidset (sammenlign fig. 9 og 10 og fig. 16). Basis er spids eller afrundet, men kan en sjælden gang også være svagt kileformet (sammenlign fig. 9 og 10 og fig. 16). Bladstørrelse: Bladlængde 5,5-9 cm, minimum ca. 4 cm, maksimum ca. 14 cm. Bladbredde: 2-4 cm, minimum ca. 1,5 cm, maksimum ca. 6 cm. Specielt: De største blade findes normalt altid midt på et skud og på kraftige langskud. Der synes at eksistere en gruppe af smalbladede og en gruppe af bredbladede M. salicifolia (sammenlign fig. 9 og fig. 10). Bladstilk: 0,5-2,0 cm lang, sjældnere indtil 3 cm lang; nu og da svagt dunhåret i den adaxiale fure. Bladbehåring: Oversiden glat, meget sjældent findes fine tiltrykte hår på midtnerven. På undersiden findes relativt korte, tiltrykte hår (højst ca. halvt så lange som hos M. kobus), der sidder spredt på selve

12 re totter ved midtnerven og de største laterale (sidestillede) nerver (sammenlign fig.llogfig.13). Specielt: Under udspring synes bladene altid at være tydeligt randhårede. Disse randhår falder dog ret hurtigt af, således at man hen på sommeren og om efteråret kun undtagelsesvis kan finde sådanne. Bladfarve og -duft: Oversiden er grøn, s.r. en smule skinnende. Undersiden er lysere end oversiden og mat. Bladene dufter ikke aromatisk. Blomsten: Blomstrer herhjemme normalt sidst i april (marts hvis foråret er mildt - maj hvis foråret er koldt), før bladene springer ud. Blomsterne sidder opret til horisontalt på enden af skuddene (terminalt). Blomsterstilken er svagt til kraftigt håret, dog altid håret ved de ringformede ar som knopskællene efterlader på stilken. Ofte findes et enkelt tidligt udsprunget blad på blomsterstilken under blomstringen. (Sammenlign fig. 19). Blomsterne dufter som regel med en ret svag, men meget fin og frisk duft. Fuldt udsprungne måler de 7,5-10 cm. Blosterbladene (tepaler) sidder i tre kranse; blosterbladene i den ydre krans (sepaler) er meget mindre og tyndere end blosterbladene i de to indre kranse (petaler). (Sammenlign fig. 17 og 19). Sepaler: De 3 sepaler (»bægerblade«) er aflange og ca. 1,5 cm lange - ifølge Spongberg (1976): (0,6-)l,5-3,5(-4) cm; spidsen er ofte tilbagebøjet eller tilbagerullet bladkødet - aldrig på nerverne (sammenlign fig. 12 og fig. 14). Specielt: Da hårene åbenbart udvikles samtidig med bladene, er det ofte meget svært at se hårene under bladenes udspring. På planten i Landbohøjskolens have er de tidligst dannede blade - nederst på skuddet - som regel glatte eller næsten glatte, mens blade nærmere skudspidsen viser tiltagende behåring. På blade lige under en terminal knop er behåringen normalt meget tydelig. Bladfarve og -duft: Oversiden er grøn. Undersiden er lysere end oversiden, hos nogle individer er undersiden tydeligt blålig-hvid (»glauca«) - synes mest almindelig hos smalbladede individer. Ved knusning afgiver bladene ofte en aromatisk duft å la citron eller anis. Specielt: På planten i Landbohøjskolens have har bladene under udspringet et bronzefarvet anstrøg; duften er meget svag, men har kunnet minde om anis. Blomsten: Blomstrer herhjemme normalt sidst i april (marts hvis foråret er mildt - maj hvis foråret er koldt), før bladene springer ud. Blomsterne sidder opret til horisontalt på enden af skuddene (terminalt). Blomsterstilken er glat til svagt håret, som oftest håret ved de ringformede ar efter knopskællene. Ofte findes et enkelt tidligt udsprunget blad på blomsterstilken under blomstringen. (Sammenlign fig. 20). Blomsterne dufter som regel med en ret svag, men meget fin og frisk duft. Fuldt udsprungne måler de 7,5-10 cm. Blosterbladene (tepaler) sidder i tre kranse; blosterbladene i den ydre krans (sepaler) er meget mindre og tyndere end blosterbladene i de to indre kranse (petaler). (Sammenlign fig. 18 og 20). Sepaler: De 3 sepaler (»bægerblade«) er aflange og ca. 2,5 cm lange - ifølge Spongberg (1976): indtil 3,5 cm. Farven er bleg-hvid til grønlig-hvid. Sepalerne kan

13 (sammenlign fig. 19). Farven er grønligeller gullig-hvid, sjældent helt hvid. Sepalerne kan være tidligt affaldende, men som regel bliver de siddende lige så længe som petalerne. Petaler: De 6 petaler (»kronblade«) er spatelformede til obovate, normalt 5-7 cm lange og 2-3,5 cm brede; spidsen som regel afrundet, men kan være spids. Farven er ren hvid, men ofte med en lyserød stribe ved basis på ydersiden af petalerne. (Sammenlign fig. 17 og 19). Støvbladene (andrøciet) og frugtbladene (gynøciet) sidder skruestillet. Andrøcie: Støvbladene er talrige stk. Støvknappen er ca. dobbelt så lang som støvtråden og den samlede længde 3 A-\ cm; støvtråden er gul-hvid, men ofte med et rødligt anstrøg; støvknappen er ligeledes gul-hvid og har sublatrors opspringning. Gynøcie: Gynøciet består af talrige frugtblade, der i ryggen er vokset sammen med en fælles kødet akse; ca. 1,5 cm lang, grøn og cylindrisk under blomstringen; griflen er grøn eller hvidlig og som regel tilbagebøjet, falder af under afblomstringen. Frugten: Frugten er en flerfoldsfrugt bestående af én- eller tofrøede bælgkapsler; formen er cylindrisk, ofte buet og forvreden på grund af frøanlægs abortering, ca. 5 cm lang; farven først grøn, hen på efteråret rød og til sidst brun og træet. Frøene har en stærkt rød og kødet frøkappe, V2-I cm store. Kromosomer: Arten er diploid med 2n = 38 kromosomer. være tidligt affaldende, men som regel bliver de siddende lige så længe som petalerne. Petaler: De 6 petaler (»kronblade«) er spatelformede til obovate, normalt 5-7 cm lange og 2-3 cm brede; spidsen er afrundet eller spids. Farven er ren hvid, men ofte med en lyserød stribe ved basis på ydersiden af petalerne. (Sammenlign fig. 18 og 20). Støvbladene (andrøciet) og frugtbladene (gynøciet) sidder skruestillet. Andrøcie: Støvbladene er talrige stk. Støvknappen er ca. dobbelt så lang som støvtråden og den samlede længde 3 A-1 cm; støvtråden er gul-hvid, men ofte med et rødligt anstrøg; støvkanppen er ligeledes gul-hvid og har sublatrors opspringning. Gynøcie: Gynøciet består af talrige frugtblade, der i ryggen er vokset sammen med en fælles kødet akse; ca. 1,5 cm lang, grøn og cylindrisk under blomstringen; griflen er grøn eller hvidlig og som regel tilbagebøjet, falder af under afblomstringen. Frugten: Frugten er en flerfoldsfrugt bestående af én- eller tofrøede bælgkapsler; formen er cylindrisk, ofte buet og forvreden på grund af frøanlægs abortering, ca. 5 cm lang; farven er først grøn, hen på efteråret rød og til sidst brun og træet. Frøene har en stærkt rød og kødet frøkappe, V2-I cm store. Kromosomer: Arten er diploid med 2n = 38 kromosomer.

14 Fig. 17. Magnolia kobus; blomsten set skråt fra oven, 8. maj Støvbladene og de hvidlige grifler ses tydeligt. Fig. 18. Magnolia salicifolia; blomsten set skråt fra oven, 15. april Støvblade og grifler ses som på fig. 15, desuden skimtes to af sepalerne (bægerblade). Fig. 19. Magnolia kobus; blomsten set fra siden, 15. maj Bemærk de korte sepaler med tilbagerullet spids samt de udsprungne blade under blomsten. Fig. 20. Magnolia salicifolia; blomsten set fra siden, 12. maj Bemærk de relativt lange, rette sepaler samt det udsprungne blad under blomsten.

15 LITTERATUR BANKS, J., Icones selectæ Plantarum, quas in Japonia collegit et delineavit, Engelbertus Kæmpfer. Icones 42. Londini (London). BEAN, W. J., Trees and Shrubs hardy in the British Isles II, 8th ed John Murray, London. BENSON, L., Plant Taxonomy. The Ronald Press Co., New York. 494 pp. BLACKBURN, B., The Early-flowering Magnolias of Japan. - Baileya 5(1): CHRISTENSEN, C., 1977a. En taxonomisk undersøgelse af Magnolia kobus DC. & Magnolia salicifolia (S. & 2.) Maxim. Hovedopgave i Havebrugsbotanik, KVL, København. CHRISTENSEN, C., 1977b. Undersøgelser af pollenskulptur hos Magnolia kobus DC og Magnolia salicifolia (S. & 2.) Maxim, ved hjælp af scanning-elektronmikroskopi. - Opgave i Havebrugsbotanik, KVL, København. DANDY, J. E., Key to the species of Magnolia. - Journal of the Royal Horticultural Society 52(2): DECANDOLLE, A. P., Regni Vegetabilis Systema Naturale I: 456. Paris. ELWES, H. J. & A. HENRY, Trees of Great Britain & Ireland VI: FLTSCHEN, J. & F. BOERNER, Geholzflora. 61. Quelle & Meyer, Heidelberg. FUJITA, S-I. & Y. FUJITA, Comparative Biochemical and Chemo-taxonomical Studies of the Essential Oils of Magnolia salicifolia Maxim. I. - Chemical Pharmaceutical Bulletin 20(10): GRANT, v., Artbildung bei Pflanzen (oversættelse af Plant Speciation, 1971) Paul Parey, Berlin & Hamburg. HESLOP-HARRISON, J., Species Concepts: Theoretical and Practical Aspects. - In: Chemical Plant Taxonomy. (T. Swain, ed.) Academic Press, London. ISHIKAWA, M., A list of the numbers of chromosomes. - (The) Botanical Magazine (Tokyo) 30: JANAKI-AMMAL, E. K., The race history of Magnoliales. - Indian Journal of Genetics and Plant Breeding 12: Her refereret efter Johnstone (1955) og Santamour (1970)! JOHNSTONE, G. H., Asiatic Magnolias in Cultivation. 160 pp. Royal Horticultural Society, London. KOIDZUMI, G., Contributiones ad Cognitionem Floræ Asiæ Orientalis. - (The) Botanical Magazine (Tokyo) 43: KROSSMANN, G., Handbuch der Laubgeholze II: Paul Parey, Berlin & Hamburg. KURATA, S., Illustrated important forest trees of Japan I: & 278. Tokyo. KÆMPFER, E., Continens Plantarum Japonicarum. Amoehitarum Exoticarum V: 845. Lemgoviae (Lippe). LlNNÉ, C. A., Species Plantarum... edikco quarta, post Reichardianam quinta, adjectis vegetabilitus hucusque cognitis curante Carolo Ludovica Willdenow. Amoenitalium exoticarum politico-physico-medicarum fasciculi V, quibus continentur variae relationes, observationes et descriptiones rerum persicarum et ulteriores Asiae, multa attentione in peregrinationibus per universum Orientem collsotae. Lemgoviae (Lippe) 1712.

16 MAXIMOWICZ, C. J., Diagnoses plantarum novarum Japonic et Mandshurise. - Bulletin de l'académie Impériale des sciences de St.-Petersbourg 17: McDANIEL, J. C., Self-Unfruitfulness of some Magnolias. - Morris Arboretum Bulletin 18(3): MLLLAIS, J. G., Magnolias. 251 pp., illus.. London. Reprint The Minerva Press, London MLQUEL, F. A. GUIL, Prolusio Flora; Japonic^. - Annales Mus. Bot. Lugd.-Bat. 2: MURRAY, E., Magnolia species descriptions. - Kalmia 5: OHWI, J., Flora of Japan (in English) Smithsonian Institution, Washington D.C. OLSEN, O., Havens Planteleksikon, Magnolia. - Haven 74(11): , 74(12): , 75(1): PAMPANINI, R., Le Magnolie, Estrato dal Bullettino della R. Societa Toscana di Orticultura, Anni XL-XLI ( ). Firenze. PEARCE, S. A., Magnolia kewensis. - (The) Gardeners Chronicle 132: PRAGLOWSKI, J., Magnoliaceas Juss., Taxonomy by J. E. Dandy. - World Pollen and Spore Flora 3: (S. Nilsson ed.). REHDER, A., Zur Nomenklatur der Magnolia kobus DC. - Mitteillungen der Deutschen Dendrologischen Gesellschaft 42: REHDER, A., Manual of Cultivated Trees and Shrubs hardy in North America, 2. ed., p New York. REHDER, A., Bibliography of Cultivated Trees and Shrubs Jamaica Plains. SANTAMOUR, F. S. JR., Biochemical Studies in Magnolia II. Leucoanthocyanins in Leaves. - Morris Arboretum Bulletin 16(4): SANTAMOUR, F. S. JR., 1966a. Biochemical Studies in Magnolia III. Fruit Anthocyanins. - Ibid. 17(1): 13. SANTAMOUR, F. S. JR., 1966b. Biochemical Studies in Magnolia IV. Flavonols and Flavones. - Ibid. 17(4): SANTAMOUR, F. S. JR., Cytology of Magnolia Hybrids III. Intra-sectional Hybrids. -Ibid. 21(4): SANTAMOUR, F. S. JR. & J. S. TREESE, Cyanide Production in Magnolia. - Ibid. 22(3): SLEBOLD, P. F. DE & J. G. ZUCCARINI, Floras Japonic^ Familix Naturalis I. - Abhandlungen der Mathematish-Physikalischen Classe der königlich Bayerischen Academie der Wissenschaften 4(2): SPONGBERG, S. A., Magnoliaceas hardy in temperate North America. - Journal of the Arnold Arboretum 57(3): THUNBERG, C. P., Flora Japonica, p Lipsiae (Leipzig). THUNBERG, C. P., 1794a. Botanical Observations on the Flora Japonica. - Transactions of the Linnean Society, London 2: 336. THUNBERG, C.P., 1794b. Icones Plantarum Japonicarum V tab. 8. Upsalias (Uppsala). WETTSTEIN, R. R. VON, Handbuch der Systematischen Botanik Franz Deuticke, Leipzig & Wien. WILLDENOW, C. L., Se: Linné, C. A., 1799!

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII, BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA»SUPERBA «

EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII, BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA»SUPERBA « EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII, BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA»SUPERBA «Af JOHAN LANGE Gennem nogle danske planteskoler, bl. a. ASGER M. JENSEN'S planteskole, Holmstrup, er der i årene siden

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

DE GAMLE MAGNOLIER FORAN R LEGDAMS HOSPITALET FLYTTET TIL FÆLLEDPARKENS HOVEDINDGANG VED TRIANGLEN

DE GAMLE MAGNOLIER FORAN R LEGDAMS HOSPITALET FLYTTET TIL FÆLLEDPARKENS HOVEDINDGANG VED TRIANGLEN DE GAMLE MAGNOLIER FORAN R LEGDAMS HOSPITALET FLYTTET TIL FÆLLEDPARKENS HOVEDINDGANG VED TRIANGLEN Af TORBEN HEDVARD I de tre nætter mellem den 27nde og den 30te september 1971 blev de berømte Magnolia-træer

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Marts 2011. Køge - Holbæk - Odense

Marts 2011. Køge - Holbæk - Odense Nr. 1 NYHEDSBREV Marts 2011 Den rødblomstrende troldnød er et af vinterens små mirakler. Blomsterne springer ud i februar, lige meget hvor koldt det er. Frugten kan minde om en nød som åbner sig med et

Læs mere

Kommuikations design synopsis Målene Case Faser, aktiviteter og metoder Pruduktbeskrivelse

Kommuikations design synopsis Målene Case Faser, aktiviteter og metoder Pruduktbeskrivelse Kommuikations design synopsis Målene Case Hotel Oku er et nyt hotel som står og mangler en designmanual og en måde at brande deres navn på. Hotel Oku er et moderne hotel som gerne vil henvænde sig til

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

AGERBÆK HOTEL. Velkomst

AGERBÆK HOTEL. Velkomst - vinkort AGERBÆK HOTEL Velkomst Abrikos, alkoholfri 15,00 FRANKRIG Concert de Paris, Peche Concert de Paris er en mousserende vin med en vidunderlig smag af fersken 20,00 SPANIEN Miquel de March, Cava

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

D ET GRØNNE SPISEKAMMER

D ET GRØNNE SPISEKAMMER D ET GRØNNE SPISEKAMMER SMAG PÅ ÅRHUS Festivallens mål om at gøre byens rum spiselige har vi omsat til et konkret rum. Vi ønsker med dette pavillionforslag at fejre og udvide horisonten for det spiselige

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

GULVE - et naturligt valg

GULVE - et naturligt valg GULVE - et naturligt valg A natural choice by moland - blik for nye muligheder Gulve, mærket med FSC, viser, at produktet støtter bære dygtig skovdrift og er certificeret i overensstemmelse med FSC s regler.

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Syrener Syringa. Alle kender både synet og duften af de blomstrende syrener.

Syrener Syringa. Alle kender både synet og duften af de blomstrende syrener. Syrener Syringa Når vi mærker syrenduften og ser buskenes lilla og hvide blomster hænge tungt ned i alle haver og parker, så er det snart sommer i Danmark. Så er det ved den tid, hvor også studenterne

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt Stairways in New York Mål: 100x100 Shy lady 2 Mål: 50 x 70 En stille søndag 3 Mål: 60x80 Livet er i farver 24 Mål: 80x80 Flyvende Mål: 80x80 Venter på bussen Mål: 60x80 16 sindsstemninger Mål: 80x80 Op

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI BORD SERIE Bordserien omfatter Super-Elliptiske og Super-Cirkulære borde designet af Piet Hein og Bruno Mathsson samt cirkulære, kvadratiske og rektangulære borde designet af Arne Jacobsen Inspirationen

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

eyes T r æ t t e ø j n e o g m ø r k e r a n d e? Ikke længere

eyes T r æ t t e ø j n e o g m ø r k e r a n d e? Ikke længere eyes T r æ t t e ø j n e o g m ø r k e r a n d e? Ikke længere 2 garnier eyes garnier eyes 3 Denne lille skønhedsbog handler om dine øjne. Den er lavet som et unikt samarbejde mellem Garnier og skønhedsekspert

Læs mere

DOORS SKYDEDØR MED INDBYGNINGSKARM 2015-1 1

DOORS SKYDEDØR MED INDBYGNINGSKARM 2015-1 1 DOORS SKYDEDØR MED INDBYGNINGSKARM 2015-1 1 SafcoDoors Indbygningskarm Spar plads med en skydedør i indbygningskarm fra SafcoDoors. Elegant og praktisk løsning når der skal åbnes op mellem to rum og samtidig

Læs mere

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM Generelt indtryk Sigma 8-16 mm f/4,5-5,6 DC HSM er et ultra vidvinkel. Men som bekendt betyder en kort brændvidde sjældent, at objektivet er lille. 8-16 er både stort og tungt med dets 555 gr. og en længde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Fag: Engelsk B STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Grønne Danmark Produkt og skiltemodul

Grønne Danmark Produkt og skiltemodul Grønne Danmark Produkt og skiltemodul 2006 TP Consult Denne vejledning består dels af generelle beskrivelser af funktionerne i både skiltemodulet og produktmodulet, dels af enkle øvelser i at anvende dem.

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere