HVOR LÆNGE ER NU 4. SEMESTERPROJEKT. Af Chrstian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR LÆNGE ER NU 4. SEMESTERPROJEKT. Af Chrstian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll"

Transkript

1 HVOR LÆNGE ER NU 4. SEMESTERPROJEKT Af Chrstian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll 1

2 2

3 RESUME Dette projekt har til formål at supplere til den midlertidighedsforståelse Københavns Kommune frembringer i deres rapport Mulighed for midlertidige anvendelse (2012) og hvordan dette supplement kan anvendes ved brug af midlertidige rum i byudviklingen. Projektet tager afsæt i exploratory research. Gennem en analyse af de fire midlertidige byrum situeret i henholdsvis København og Berlin, og udvalgt teori som behandler midlertidighed, vises det hvordan denne forståelse kan suppleres og anvendes i Københavns Kommune. ABSTRACT The aim of this project is to supplement the understanding of temporary urban spaces that the municipality of Copenhagen states in their report Prospects in temporary urban use (2012). The project is based on exploratory research. Through an analysis of four temporary spaces, situated in Copenhagen and Berlin and selected theories dealing with temporality, it is shown how this understanding can be supplemented, adapted and used in urban development in the municipality of Copenhagen. 3

4 4

5 HVOR LÆNGE ER NU Af Christian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll Roskilde Universitet Humanistisk Teknologisk Basis 4. semester 2013 Vejleder Per Homann Jespersen Tak til Per Homann Jespersen & Gry Worre Hallberg 5

6 1.0 INTRODUKTION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING TIL PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DIMENSIONER BAGGRUNDSAFSNIT MULIGHED FOR MIDLERTIDIG ANVENDELSE PRÆSENTATION AF EKSEMPLER TEORI STRATEGI OG TAKTIK MIDLERTIDIGHED DEN PERFORMATIVE BY METODE OG VIDENSKABSTEORI PROJEKTETS METODISKE RAMME EMPIRIINDSAMLINGENS METODOLOGI METODER OG METODISKE TILGANGE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ANALYSE DOME OF VISIONS TACHELES TEMPELHOF RAW 53 6

7 6.0 DISKUSSION MIDLERTIDIGHED SOM LED I BYUDVIKLING BEGREBER OM MIDLERTIDIGE RUM MULIGHEDER OG KONSEKVENSER VED TEMPORÆR BRUG MULIGHEDER OG KONSEKVENSER VED MIDLERTIDIG BRUG KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 72 7

8 8

9 1.0 INTRODUKTION 1.1 PROBLEMFELT København er en by i forandring. Sammen med andre storbyer i den vestlige verden har København gennemgået markante forandringer i løbet af de sidste årtier. Vidensbyen har afløst industribyen, og denne udvikling har efterladt store centralt beliggende områder og bygninger tomme (KK, 2010: 7) Udviklingen fra industriby til vidensby betyder at storbyerne er i konkurrence om at tiltrække nødvendige menneskelige ressourcer: De menneskelige ressourcer er blevet et afgørende konkurrenceparameter i den globale storbykonkurrence, og blandt andet derfor er det vigtigt, at byen er i stand til at tiltrække og fastholde vidensmedarbejdere. (KK, 2010: 3) For at København kan konkurrere som vidensby er det ønskværdigt at positionere byen kulturelt på linje med metropoler som Berlin, London og Barcelona. Denne positionering kan opnås ved at skabe oplevelsesrige rammer og et mangfoldigt byliv, da det: [ ] menes at kunne tiltrække turister, ressourcestærke indbyggere og på sigt investeringer, der kan danne basis for den videre byudvikling. (Samson, 2011: 221) Byudvikling i vidensbyen handler, ifølge Københavns Kommune, om at skabe en attraktiv by for de mennesker, som skal bo og arbejde i den (KK, 2010: 3). Københavns Kommune fremhæver i den forbindelse vigtigheden af et kreativt og innovativt vækstlag til gavn for byens erhvervsliv (ibid.), og udleder selv, at [ ] disse opmærksomhedspunkter aflæses da også direkte af de aktuelle udviklingsstrategier i kommunen. (KK, 2010: 3) I rapporten fremhæves det som en målsætning for Københavns Kommune, at [ ] København skal være en metropol for mennesker og en dynamisk by, der kan skabe attraktive rammer for vækst, viden og innovation (KK, 2010: 3) Dette fremgår ligeledes af rapporten Metropol for Mennesker (2009), der er Københavns Kommunes mål og vision for bylivet frem til I denne rapport fremhæves det ydermere, at byliv er mennesker (ibid.), og at udviklingen mod at skabe denne 9

10 Metropol for Mennesker, handler om at skabe og understøtte byrum, som inviterer til byliv: Byliv er alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Byliv er på pladser, i gader og parker, på legepladser eller på en cykeltur gennem byen. (KK, 2009) Byliv ses som det, der skabes, når byen bruges og indtages, dels af turister, dels af de mennesker, der bor i den. De tomme bygninger og områder i København, som omdannelsen til vidensby har medført, er blevet indtaget af kreative aktører, som udnytter områderne til at gennemføre forskellige former for midlertidige anvendelser. Københavns Kommune har i rapporten Mulighed for midlertidige anvendelser (2010) beskrevet denne udvikling. I rapporten beskrives et potentiale i de kreative aktørers udnyttelse af de tomme områder og bygninger, da dette skaber et byliv. Berlin har tradition for og gode eksempler på midlertidig anvendelse af tomme bygninger og områder. Københavns Kommune henter derfor inspiration i Berlin i deres forslag til at anvende midlertidighed i byudviklingen (KK, 2010: 10) Projektets formål er, med afsæt i ovenstående, at supplere Københavns Kommunes forståelse af midlertidighed og hvordan midlertidige rum kan bidrage til byudvikling. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvordan kan en undersøgelse af midlertidige rum supplere den forståelse af midlertidighed i byudviklingen, som Københavns Kommunes har? 1.3 BEGREBSAFKLARING TIL PROBLEMFORMULERING MIDLERTIDIGE RUM Når de tomme områder og bygninger bliver brugt til midlertidige anvendelser, betegnes de som midlertidige rum. 10

11 1.4 AFGRÆNSNING Københavns Kommune fastslår, at rent lovmæssigt er planloven [ ] en barriere for midlertidige rum, da den ikke opererer med midlertidighed som begreb (Københavns Kommune, 2010: 3). Vi vurderer at det ligger uden for dette projekt at undersøge hvordan midlertidighed kan optages i planloven. Vi afgrænser os derfor fra at tale om midlertidige rum i forbindelse med byplanlægning og beskæftiger os ikke med byplanlægningens teknikaliteter. 1.5 DIMENSIONER I dette projekt inddrages den obligatoriske dimension: Videnskabsteori og metode, og derudover dimensionen: Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Det følgende afsnit indeholder en argumentation for, at begge dimensioner opfyldes. VIDENSKABSTEORI OG METODE Den obligatoriske dimension for 4. semester er Videnskabsteori og metode. Vi bruger fremgangsmåden Videnskabsteori som refleksion (Olsen & Pedersen, 2009: 148). Denne fremgangsmåde [...] betyder altså ikke, at alt skal vendes videnskabsteoretisk, men at man som en del af sin analyse refleksivt fra- og tilvælger videnskabsteoretiske diskussioner ud fra væsentlighedskriterier. (Olsen & Pedersen, 2009: 149) De løbende refleksioner skal validere og begrunde vores problemstillinger samt skabe en analytisk tilgang til løsningen af problemet. Dette udspiller sig gennem hele projektet, hvilket vil komme til udtryk ved, at vi løbende i hele rapporten vil reflektere over gyldigheden og relevansen af de metodiske og teoretiske valg, der træffes i projektet. Desuden har vi udarbejdet en analysestrategi, der fungerer som en metodisk værktøjskasse i analysen, og som er udarbejdet på baggrund af vores teori. Projektets metode tager afsæt i humanvidenskabelige teorier og begreber. I humanvidenskaberne vil man ofte fokusere på forståelse snarere end forklaring. (Gyldendal, 2013) Dette kommer til udtryk ved, at vi arbejder med udforskning og forståelse som nøglebegreber i vores videnskabelige tilgang. 11

12 [ ] studiet af kulturelle og sociale fænomener ikke kan foregå med naturvidenskabens metoder, men må bygge på eller inkludere begreber som forståelse, hensigt og kommunikation. (ibid.) Exploratory research arbejder specifikt med udforskning som sin tilgang. Ligesom induktion fremhæves den som den bedst anvendelige metode til at udlede generaliseringer og forståelser af det felt, man undersøger. Denne videnskabelige tilgang kommer desuden til udtryk i kraft af, at vi, med afsæt i Kvale (1997), forholder os til, at viden er en konstruktion, snarere end guldklumper man kan grave frem, og som er uafhængige af minearbejderen (Kvale 1997: 17). Desuden forholder vi os, som det vil blive uddybet i METODEAFSNITTET, til at rum [ ] skal konciperes som noget dynamisk, relationelt og socialt produceret (Fabian, 2012: 246). SUBJEKTIVITET, TEKNOLOGI OG SAMFUND Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund er forankret i en humanvidenskabelig tradition og har fokus på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund (RUC, 2013). Vores projekt arbejder ud fra en overordnet forståelse af byen som et udtryk for samspillet mellem mennesker, samfund og teknologi. Med dette menes, at byens liv og udvikling påvirker og bliver påvirket af teknologi. Vi beskæftiger os derfor med samspillet mellem mennesker og byens fysiske rammer. De midlertidige rum ses i denne forbindelse som teknologier. Da projektet indeholder en analyse af hvordan disse midlertidige rum indgår i en byudviklings- og samfundsmæssig sammenhæng, ser vi dimensionen som opfyldt. 2.0 BAGGRUNDSAFSNIT 2.1 MULIGHED FOR MIDLERTIDIG ANVENDELSE I Københavns Kommune arbejdes der med midlertidige rum, hvilket blandt andet har ført til rapporten: Mulighed for midlertidig anvendelse (2010), som er udgivet af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Vi vil i det følgende gennemgå denne rapport for at udlede Københavns Kommunens forståelse af midlertidighed for derefter at inddrage denne i diskussionen. Rapporten har en gennemgående positiv indstilling til midlertidige rum og argumen- 12

13 terer for det som et nødvendigt middel i den globale konkurrence om at tiltrække vigtige menneskelige ressourcer i form af vidensmedarbejdere og endvidere generere ny viden. De menneskelige ressourcer er blevet et afgørende konkurrenceparameter i den globale storbykonkurrence, og blandt andet derfor er det vigtigt, at byen er i stand til at tiltrække og fastholde vidensmedarbejdere. For vidensbyen er det ligeledes vigtigt, at der er et kreativt og innovativt vækstlag, der kan generere ny viden og gode idéer til gavn for byens erhvervsliv, og disse opmærksomhedspunkter aflæses da også direkte af de aktuelle udviklingsstrategier i kommunen. (KK, 2010: 3) Udover at hjælpe kommunen med at kunne konkurrere i den globale konkurrence, ser Københavns Kommune i rapporten også en positiv effekt ved midlertidige rum for både developere og de kreative aktører. Rapporten finder, at det for developerne kan betyde en generering af merværdi i de områder eller ejendomme, som er genstand for den midlertidige rum. For de kreative aktører ser rapporten, at det vil give dem muligheden for at benytte sig af interessante steder til en billig leje. [ ] der er de kreative aktørers behov for billige og interessante steder til at udfolde deres aktiviteter, og der er developernes interesse i at generere merværdi til deres investeringer. De midlertidige anvendelser virker på alle planer [ ] På grund af disse positive effekter ved midlertidige rum ønsker kommunen at undersøge, hvorvidt brugen af dette kan fremmes: [ ] og det er derfor naturligt, at vi som by nu retter vores opmærksomhed på fænomenet for at undersøge, hvordan vi kan fremme midlertidige anvendelser af byens rum og bygninger. (KK, 2010: 4) Kommunen ser endvidere de midlertidige rum som et stærkt middel til at skabe liv og identitet i områder, der har brug for det. Disse områder kan have forskellig karakter. Der kan være tale om et område, der er under opbygning og derfor umiddelbart ligger øde hen. Her ser kommunen et potentiale i, at et midlertidigt projekt vil kunne være identitetsskabende for området, så det ikke fremstår fremmed og uden liv, når byggeriet er færdigt. Midlertidige anvendelser kan ses som en mulighed for at få et byudviklingsområde til at fungere under byggeprocessen. (KK, 2010: 9). Der kan også være tale om et nybygget område, som på trods af, at det fysiske miljø 13

14 14

15 er tilstede, mangler byliv: Vellykket byudvikling handler om mere end fysiske forandringer. Et nyudviklet område er sjældent interessant - selv hvis de fysiske muligheder er til stede, kan det tage mange år, før et byliv er oparbejdet. (KK, 2010: 8) For at imødekomme dette og oparbejde et byliv kan midlertidige tiltag, ifølge rapporten, være velegnede: En mulighed for at imødegå sådanne problemer kunne være at anvende midlertidig funktioner som et redskab i byudviklingen. (KK, 2010: 8) Byen har været under omdannelse gennem en længere årrække. Store dele af industrien er flyttet væk [ ] (KK, 2010: 7). Dette er en udvikling, hvor områder har mistet deres originale funktion og derfor har brug for et identitetsskift. Dette er nødvendigt, for at de kan åbne op for nye funktioner, så der kan komme liv i områderne og endvidere forhindre forfald: Erfaringen er, at der skal overraskende kort tid til, før forfaldet sætter ind. Forfald inviterer til hærværk, hærværk speeder forfaldet op [ ] (KK, 2010: 8). Her ser Københavns Kommune igen, at midlertidige rum kan bidrage positivt. Evnen til at rette fokus på glemte områder i byen, trække nye besøgende til og illustrere nye former for anvendelse på steder med en allerede forankret historie er noget af det, der gør fænomenet [Midlertidige rum] interessant i en byudviklingsmæssig sammenhæng [ ] (KK, 2010: 5). Kommunen ser altså midlertidigheden som en strategi til at skabe identitet i områder, som ellers vil stå ubrugte og funktionstømte. De midlertidige rum kan på denne måde både have en positiv effekt på både kort og længere sigt (KK, 2010: 6). Ift. til disse bygninger, der står tomme, bringer Københavns Kommunes rapport begrebet housesitting på banen. I stedet for at lade tomme ejendomme forfalde og blive hærget, så har vi et begreb, vi gerne vil arbejde med, der hedder housesitting, hvor vi skriver en kontrakt med nogen, der forpligter sig til at passe på det mod at kunne bruge det til kulturproduktion. (KK, 2010: 13) Dette er en udtalelse fra Birgitte Kortegaard, der er ansat under Kvarterudvikling i Københavns Kommune. De tomme ejendomme, hun taler om, er ejendomme ejet af Københavns Kommune og administreret af KEjd (Københavns Ejendomme). Kortegaard beskriver housesitting som en form for viceværtsaftale, hvor lejerne får lov at leje sig ind, indtil en permanent funktion sættes i værk (Ibid.) Ideen med denne ordning er at undgå meget af det bureaukrati, der hænger sammen med at lave en lejeaftale til en af kommunens bygninger. Kortegaard (Ibid.) ønsker at gøre det lige så let at lave en lejeaftale til en kommunalt ejet bygning, som med en privatejet: Det er langt nemmere at 15

16 arbejde sammen med private grundejere. (Ibid.). Ifølge Kortegaard arbejder hendes afdeling for kvarterudvikling og KEjd begge sammen med advokater for at udfærdige en kontrakt i stil med en viceværtkontrakt (Ibid.), som kan muliggøre denne housesitting model. En sådan kontrakt vil dog kræve en juridisk modpart. Denne problemstilling, mener Kortegaard, kan imødekommes ved oprettelsen af en forening for disse midlertidige lejere, som anerkendes som juridisk modpart af Københavns Kommune(Ibid.). Københavns Kommune opdeler midlertidige rum med 3 forskellige begreber. Disse er henholdsvis kort, lang og tilbagevendende midlertidighed. Rapporten forklarer begreberne således: Med den korte midlertidighed er der tale om midlertidige aktiviteter i form af enkeltstående events, lang midlertidighed er de tidsafgrænsede anvendelser, der ligger derudover, mens tilbagevendende midlertidighed er events, der gentages år efter år. (KK, 2010: 5) Københavns Kommune vurderer i rapporten, at områder, der enten er funktionstømte, under opførelse eller nyopførte, kan drage stor gavn af at blive udnyttet som midlertidige rum. Dette begrunder de med, at det ikke kun er de fysiske rammer, der skaber en vellykket byudvikling, men at det i høj grad afhænger af det liv og den identitet, et område har. Ifølge rapporten kan liv og identitet i et område skabes ved at gøre brug af midlertidige rum. 2.2 PRÆSENTATION AF EKSEMPLER Vi har valgt vores eksempler da de repræsenterer flere forskellige typer af midlertidige rum. Vi har taget udgangspunkt i Dome of Visions og senere fundet ud af, at Københavns Kommune i deres rapport selv trækker på erfaringer hentet fra Berlin. Derfor fandt vi det relevant at tage til Berlin, og her har vi udvalgt tre eksempler på midlertidige rum. De fire eksempler er forskelligartede, og en analyse af dem vil derfor komme bredt rundt om, hvad midlertidige rum er og kan. Eksemplerne er situeret i København og Berlin - det københavnske eksempel er en nyere midlertidig bygning, kaldet Dome of Visions, som er placeret midlertidigt på Krøyers Plads. Eksemplerne i Berlin er eksisterende steder, som anvendes midlertidigt (Tempelhof og RAW) eller før er blevet anvendt midlertidigt (Tacheles). Vi analyserer Dome of Visions, mens den er placeret på Krøyers Plads i København. 16

17 3.0 TEORI 3.1 STRATEGI OG TAKTIK I dette afsnit vil den franske filosof og kulturanalytiker Michel De Certeaus begrebspar strategi og taktik blive præsenteret. Det beskrives ligeledes, hvordan dette begrebspar kan anvendes i en analyse af stedtilegnelser og forskellige aktørers rolle i forhold til midlertidige rum. Dette gøres ud fra Louise Fabians diskussion i teksten Kreative Stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri (2012). I Kreative Stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri (2012) diskuterer Fabian, hvordan forskellige intervenerende praksisser finder sted i byens rum, og hvordan disse kan forstås som: [ ] stedstilegnelser og stedstedsrelationeringer, der sigter mod at mobilisere, intensivere og øge kvaliteten af det offentlige rum samt at muliggøre nye erfaringer og perceptioner af og handlinger i byrummet. (Fabian, 2012: 243) Fabian (2012) beskriver, hvordan man ved at ændre fysisk på et rum, samtidig indgår i en forhandling om, hvilke praksisser og handlinger, som er tilskyndede og tilladte på det givne sted. I denne diskussion anvender Fabian, Michel de Certeaus begrebspar strategi og taktik. Dette begrebspar er anvendeligt, når kreative urbane praksisformer og stedtilegnelser studeres, da de leverer et analytisk greb, som kan anvendes til at beskrive det niveau, de forskellige aktører opererer på (Fabian, 2012: 244). Begreberne stammer fra Michel De Certeaus bog Practice of everyday life (1984), hvor han opstiller en teoretisk ramme til studier af hverdagskultur. Hos De Certeau er forbrugeren ikke en passiv og manipulerbar modtager. Forbrugeren ses derimod som en handlekraftigt aktør. Det moderne hverdagsliv er, ifølge de Certeau, i høj grad præget af forbrug, både af systemer og produkter, der er udviklet af andre. Hverdagslivet kan derfor anses som en scene for kreativ tilegnelse (Fabian, 2012: 244). 17

18 STRATEGI De Certeau definerer en strategi som: [ ] force-relationships, which becomes possible when a subject of will and power (a proprietor, an enterprise, a city, a scientific institution) can be isolated from an environment. A strategy assumes a place that can be circumscribed as proper and thus serve as the basis for generating relations with an exterior distinct from it [ ] (De Certeau, 1980: xix) Det er således det dominerende niveau på et givent sted. Det er det niveau, der dikterer brug og tilladte eller tilskyndede praksisser. Det strategiske niveau udgøres af et steds magtstrukturer [ ] (Fabian, 2012: 244), og er med til at regulere specifikke steder. Denne regulering kan foregå mere eller mindre eksplicit - for eksempel gennem aktørers kendskab til uskrevne regler og normer eller gennem decideret fysisk kontrol. Det strategiske niveau er dog ikke alene om at definere et sted. Strategien kan ved forskellige handlinger og praksisser udfordres af det taktiske niveau. TAKTIK Det taktiske niveau forsøger at udfordre de normer og tilskyndede praksisser, som det strategiske niveau fastlægger. Modstanden skal ikke forstås som oppositionel opstand, men derimod som noget, der opererer ud fra nicher og mindre tiltag. På den måde undviger det taktiske niveau den dominerende strategi og tilbyder derigennem et alternativ (Fabian, 2012: 245). Dette kan for eksempel komme til udtryk, når forladte bygninger tages i brug af kreative aktører, eller når byrum anvendes anderledes, end det er tiltænkt fra strategiens side. Dette kan blandt andet eksemplificeres gennem Guerilla gardening (Fabian, 2012: 256), som er illegal forgrønnelse af byens rum på steder, hvor dette ikke var tiltænkt fra strategisk side. Gennem sådanne tiltag peges der, ifølge Fabian (2012), på andre måder at bruge et sted på, og der åbnes op for anderledes forståelser og anvendelser af et sted. Det taktiske niveau er dog altid i en inferiør position i forhold til det strategiske niveau (Fabian, 2012: 245). Det taktiske niveau kan derfor ikke alene definere og overtage et sted, men kan tilbyde alternative oplevelser og praksisser i forhold til det, som defineres af det strategiske niveau. 18

19 Det taktiske niveau kan ligeledes tilpasses det strategiske niveau: Denne adaption kan alt efter situation og analytisk temperament læses henholdsvis som et udtryk for, at det strategiske niveau kan bevare kontrollen og magten ved at tillade og inkorporere begrænsede udskejelser og afvigelser, eller som et udtryk for, at de kreative og taktiske tilegnelser faktisk har et transformativt og politisk handlekraftigt potentiale. (Fabian 2012: 256) Fabian (2012) henviser således til, at taktiske tiltag kan inkorporeres i det strategiske niveau, og at man derfor kan forstå denne adaption på to måder. Fabian (2012) beskriver, hvordan man ved at ændre fysisk på et rum samtidig indgår i en forhandling om, hvilke praksisser og handlinger som er ønskede og tilladte i rummet. I denne diskussion anvender Fabian, Michel de Certeaus begrebspar strategi og taktik. Det strategiske niveau er det dominerende niveau på et givent sted. Det er det strategiske niveau, der dikterer brug og tilladte eller tilskyndede praksisser. Taktikken forsøger at udfordre de normer og tilskyndede praksisser, som det strategiske niveau fastlægger. Det kan tilbyde alternative oplevelser og praksisser i forhold til det, som defineres af det strategiske niveau. Dette foregår dog altid fra en inferiør position i forhold til det strategiske niveau. Det taktiske niveau kan derfor ikke overtage et rum og alene definere det. 3.2 MIDLERTIDIGHED Vi valgt at inddrage John Pløgers teori om midlertidighed. John Pløger, lektor på Roskilde Universitet, er en af tidens fremtrædende og betydningsfulde byforskere, og har i flere udgivelser beskrevet byen og bylivet. Vi har taget udgangspunkt i Pløgers bidrag Midlertidighed i bogen Det fremmede i det kendte - Byens rum 1 (2008a), samt Byrum og byudvikling - nogle perspektiver (2008b). Pløger (2008b) påpeger, at man bør nytænke byudvikling for gøre København konkurrencedygtig som storby: 19

20 20

21 Der florerer nye buzz-words i dansk bypolitik og planlægning f.eks. kreative klasse, kreative by, innovative by, byturisme, interurban konkurrence, governance og event-byen. Dette er vigtige, symbolske repræsentationer for den moderne by, der gerne vil vise handling og attraktivitet, og især byrummet er kommet meget i fokus som attraktionsfaktor med æstetiske, event og socio-rumlige kvaliteter. (Pløger 2008b: 6). Således mener Pløger, at der er behov for at udvikle nye forståelser af, hvad der skal til for at skabe en attraktiv by, og at det er i den forbindelse, at han peger på midlertidige rum som et led i denne udvikling: [ ] der tales meget om kreative og innovative byer, nødvendigheden af at tiltrække den kreative klasse og være en oplevelsesrig og spændende by, og her rummer byens midlertidige rum særlig fleksible og dynamiske muligheder. (Pløger, 2008a: 53) Pløger (2008b) forholder sig til at rum er foranderlige: Måske er drømmen og begæret mere vigtig end rummets faktiske materialiteter? Måske er det mere vigtigt, hvad der foregår, end hvor det foregår? Måske skal vi til at tænke rum som noget foranderligt, frem for noget der holder i 100 år? (Pløger, 2008b: 2) Ligesom inden for den kritiske kulturgeografi (Fabian 2012) arbejdes der her med en forståelse af rum, som noget der skabes, alt efter hvad der foregår i dem. Som Pløger (2008b) pointerer, er det centrale ikke blot det specifikke geografiske sted, men nærmere hvad der foregår - og dermed som noget socialt produceret. (Fabian 2012). Denne rumforståelse uddybes i metodeafsnittet. MIDLERTIDIG BRUG OG TEMPORÆR BRUG Pløger (2008a) slår fast, at der er mange former for midlertidige rum. (Pløger, 2008a: 56) Ofte er midlertidighed i byrum små tiltag i det eksisterende byrum dette kan for eksempel være kunst, som fjernes kort tid efter, det er lavet eller foregår. Midlertidighed kan også opstå i større skala, hvor et byrum anvendes midlertidigt. I vores projekt beskæftiger vi os med den midlertidige anvendelse af byrum og bygninger, og de midlertidige rum som opstår heri. Pløger giver, med inspiration fra Haydn og Temels begreber fra Temporary Urban Spaces (2006), en beskrivelse af to forskellige former for midlertidige rum. 21

22 Midlertidige rum er defineret som tidslig afgrænset varighed. Der kan skelnes mellem midlertidig brug og temporær brug: Det første betegner brug i mellemtiden dvs. når et rum indtages, fordi det alligevel står tomt. temporær brug betegner derimod rum, der fra starten er planlagt som ikkepermanente, dvs. at de, der opsøger dem, kun ønsker at bruge dem i en begrænset tid. (Pløger, 2008a: 159) Pløger (2008a) tager udgangspunkt i begrebet interim use og oversætter det med midlertidig brug eller brug i mellemtiden. Af hensyn til mulig forvirring mellem de to betegnelser, vil vi i projektet fremover bruge betegnelsen midlertidig brug. Midlertidig brug skal således, ifølge Pløger (2008a), forstås som byrum eller bygninger, som anvendes som midlertidige rum. Tomme bygninger og områder som anvendes midlertidigt, indtil der bliver udfærdiget en plan for dem. Disse rum kan indtages, da de alligevel står tomme (Pløger, 2008a: 56). Et eksempel på et rum til midlertidig brug kunne være en nedlagt fabrik, hvis nye funktion endnu ikke er blevet defineret. Overfor dette sætter han begrebet temporær brug. Med dette begreb henviser Pløger (2008a) til de rum, hvor der allerede eksisterer en planlagt funktion for området, men hvor der er et givent stykke tid til, denne funktion træder i kraft. [ ] begrebet temporær brug skal reserveres for rum, der fra starten er planlagt som ikke-permanente, dvs. de der opsøger dem kun ønsker at bruge dem for en tid. (Pløger, 2008a: 56) Her kunne der fx være tale om en byggeplads. Disse rum kan opsøges af de aktører, som ønsker at bruge dem for en tidsbegrænset periode. (Pløger, 2008a: 56) Pløgers rumforståelse indebærer at rum ses som noget socialt produceret, og det centrale således ikke er det specifikke, geografiske sted, men nærmere hvad der foregår i rummet. Pløger (2008a) deler denne midlertidighed op med to begreber: Henholdsvis midlertidig brug og temporær brug. 3.3 DEN PERFOMATIVE BY Kristine Samson er MA i Moderne Kultur, underviser på Roskilde Universitet og forsker i Den performative by. (Larsen & Meged, 2012: 320) Samson beskæftiger sig med Det performativt æstetiske rum kunst, design og hvordan tidligere industrielle byrum forhandles og transformeres gennem kunst, performances og daglig brug. 22

23 Samtidig har hun specifik viden indenfor kreativ byudvikling og midlertidige byrum. Vi har anvendt Samsons tekst Den performative by - design planlægning og oplevelser (2012). Samson beskriver, indenfor sit felt, hvordan der tænkes i nye byudviklingsstrategier - blandt andet midlertidige rum - med det rationale at forskellen skaber den gode by. Samson peger på dette, som ren overlevelsesstrategi for byer, efter industrierne er rykket ud. (Samson 2012: 219) Kristine Samson definerer den performative by som: Den performative by skal således defineres i modsætning til den funktionelle by, selvom den performative by i udgangspunktet bruger den funktionelle by som rammen for byoplevelserne. (Samson, 2012: 221) Den performative by er opbygget af performative byrum. Det er, ifølge Samson, gennem en udvikling af performative byrum, at byen kan profilere sig over for omverdenen. De performative byrum skal udvikles i kraft af brugernes oplevelser og deltagelse. I Den performative by er de deltagende uundværlige. (Samson, 2012) Samson mener, at man med disse alternative byudviklingsstrategier, gør byen til [...] en ramme, hvor alle inviteres til at deltage. (Samson, 2012: 220). Den performative by består ydermere af [...] komplekse sammenføjninger i byens uforudsigelige rum, med tvetydige virkemidler, såsom lys, lyd, bas og rytme. (Samson, 238) For overordnet at få en forståelse af hvordan midlertidige rum kan bidrage til byens udvikling, kan Kristine Samsons (2012) teori om Den Performative by med fordel inddrages. Vi vil i projektet anvende Samson i vores diskussion. Samson vil altså ikke indgå i projektets analyse, men hendes pointer inddrages i diskussionen, for at diskutere hvorvidt de midlertidige rum indskriver sig i byudviklingen. 3.4 AKTØRER I dette afsnit vil vi ud fra Indenrigs- og Socialministeriets rapport Mental Byomdannelse fra 2009 og København Kommunes rapport Mulighed for midlertidige anvendelser fra 2010 opstille definitioner af de tre aktører, der kan være involverede i et midlertidig rum, og endvidere beskrive deres forskellige roller. Disse definitioner vil vi benytte som analyseredskab senere i vores analyse. 23

24 BYRUMSPIONERER Byrumspionererne er den betegnelse som Indenrigs- og Socialministeriets rapport Mental Byomdannelse bruger til at beskrive de civile aktører, der på eget initiativ gennemfører midlertidige urbane projekter i uudnyttede bygninger og byrum. Navnet er inspireret af bogen Urban Pioneers (Jovis, 2007). Disse midlertidige projekter sker ofte i rå industrielle områder og bygninger, som står tomme, da de ikke længere er i brug i deres originale funktion. Projekterne udspringer typisk fra en lyst til, eller et behov for, et åbent rum, hvor funktionen ikke er fuldstændigt defineret, og flere aktiviteter derved er mulige. De [byrumspionererne] tiltrækkes ofte af de rå industrielle steder, hvor de kan få frit spil og sætte deres præg på stedet gennem anvendelsen. Projekterne vokser sjældent alene - den ene begivenhed og aktivitet tiltrækker den anden, og der opstår hurtigt formelle og uformelle netværk. (Indensrigs- og Socialministeriet, 2009: 14). Byrumspionerene beskrives i rapporten som ildsjæle, der arbejder frivilligt på at skabe et rum, de ønsker skal eksisterer. I nogle tilfælde kan der være mindre kommercielle interesser, men udgangspunktet og drivkræften er mere lystbetonet end økonomisk begrundet. (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009: 14) Denne høje motivation ses som en stor ressource i byudvikling. Uanset om motivet er kommercielt eller ej, er byrumspionererne en enorm ressource, som kan bruges i en dynamisk byudvikling. (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009: 14). Da arbejdskraften for det meste er frivillig, er indtjening ikke den drivende kraft i disse projekter. Det er derfor ifølge rapporten en nødvendighed at bygningen eller området, der danner ramme for projektet, stilles til rådighed gratis eller til en lav leje. Ligeledes understreges nødvendigheden af, at tidshorisonten, for hvor lang tid projektet må finde sted, defineres, da dette har betydning for byrumspionerenes engagement. En lang tidshorisont, vurderer rapporten, vil fremme lysten til at ofre mere tid og flere ressourcer på projektet. I rapporten finder man, at byrumspionererne og deres projekter har vist sig at være en god måde at skabe social, kulturel og økonomisk værdi i et område. Især områder der har ligget øde, kan på grund af sådanne projekter pludseligt opleve nyt liv og øget opmærksomhed. Af denne grund vurderes det, at byrumspionerene må ses som relevante og vigtige samarbejdspartnere i udvikling af uudnyttede byområder. (Indenrigsog Socialministeriet, 2009) 24

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere