HVOR LÆNGE ER NU 4. SEMESTERPROJEKT. Af Chrstian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR LÆNGE ER NU 4. SEMESTERPROJEKT. Af Chrstian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll"

Transkript

1 HVOR LÆNGE ER NU 4. SEMESTERPROJEKT Af Chrstian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll 1

2 2

3 RESUME Dette projekt har til formål at supplere til den midlertidighedsforståelse Københavns Kommune frembringer i deres rapport Mulighed for midlertidige anvendelse (2012) og hvordan dette supplement kan anvendes ved brug af midlertidige rum i byudviklingen. Projektet tager afsæt i exploratory research. Gennem en analyse af de fire midlertidige byrum situeret i henholdsvis København og Berlin, og udvalgt teori som behandler midlertidighed, vises det hvordan denne forståelse kan suppleres og anvendes i Københavns Kommune. ABSTRACT The aim of this project is to supplement the understanding of temporary urban spaces that the municipality of Copenhagen states in their report Prospects in temporary urban use (2012). The project is based on exploratory research. Through an analysis of four temporary spaces, situated in Copenhagen and Berlin and selected theories dealing with temporality, it is shown how this understanding can be supplemented, adapted and used in urban development in the municipality of Copenhagen. 3

4 4

5 HVOR LÆNGE ER NU Af Christian Stilling Frederikke Amalie Dam Jannik Iuel Krarup Mette Marie Grønkjær Raun Signe Mai Vilsbøll Roskilde Universitet Humanistisk Teknologisk Basis 4. semester 2013 Vejleder Per Homann Jespersen Tak til Per Homann Jespersen & Gry Worre Hallberg 5

6 1.0 INTRODUKTION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING TIL PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DIMENSIONER BAGGRUNDSAFSNIT MULIGHED FOR MIDLERTIDIG ANVENDELSE PRÆSENTATION AF EKSEMPLER TEORI STRATEGI OG TAKTIK MIDLERTIDIGHED DEN PERFORMATIVE BY METODE OG VIDENSKABSTEORI PROJEKTETS METODISKE RAMME EMPIRIINDSAMLINGENS METODOLOGI METODER OG METODISKE TILGANGE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ANALYSE DOME OF VISIONS TACHELES TEMPELHOF RAW 53 6

7 6.0 DISKUSSION MIDLERTIDIGHED SOM LED I BYUDVIKLING BEGREBER OM MIDLERTIDIGE RUM MULIGHEDER OG KONSEKVENSER VED TEMPORÆR BRUG MULIGHEDER OG KONSEKVENSER VED MIDLERTIDIG BRUG KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 72 7

8 8

9 1.0 INTRODUKTION 1.1 PROBLEMFELT København er en by i forandring. Sammen med andre storbyer i den vestlige verden har København gennemgået markante forandringer i løbet af de sidste årtier. Vidensbyen har afløst industribyen, og denne udvikling har efterladt store centralt beliggende områder og bygninger tomme (KK, 2010: 7) Udviklingen fra industriby til vidensby betyder at storbyerne er i konkurrence om at tiltrække nødvendige menneskelige ressourcer: De menneskelige ressourcer er blevet et afgørende konkurrenceparameter i den globale storbykonkurrence, og blandt andet derfor er det vigtigt, at byen er i stand til at tiltrække og fastholde vidensmedarbejdere. (KK, 2010: 3) For at København kan konkurrere som vidensby er det ønskværdigt at positionere byen kulturelt på linje med metropoler som Berlin, London og Barcelona. Denne positionering kan opnås ved at skabe oplevelsesrige rammer og et mangfoldigt byliv, da det: [ ] menes at kunne tiltrække turister, ressourcestærke indbyggere og på sigt investeringer, der kan danne basis for den videre byudvikling. (Samson, 2011: 221) Byudvikling i vidensbyen handler, ifølge Københavns Kommune, om at skabe en attraktiv by for de mennesker, som skal bo og arbejde i den (KK, 2010: 3). Københavns Kommune fremhæver i den forbindelse vigtigheden af et kreativt og innovativt vækstlag til gavn for byens erhvervsliv (ibid.), og udleder selv, at [ ] disse opmærksomhedspunkter aflæses da også direkte af de aktuelle udviklingsstrategier i kommunen. (KK, 2010: 3) I rapporten fremhæves det som en målsætning for Københavns Kommune, at [ ] København skal være en metropol for mennesker og en dynamisk by, der kan skabe attraktive rammer for vækst, viden og innovation (KK, 2010: 3) Dette fremgår ligeledes af rapporten Metropol for Mennesker (2009), der er Københavns Kommunes mål og vision for bylivet frem til I denne rapport fremhæves det ydermere, at byliv er mennesker (ibid.), og at udviklingen mod at skabe denne 9

10 Metropol for Mennesker, handler om at skabe og understøtte byrum, som inviterer til byliv: Byliv er alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Byliv er på pladser, i gader og parker, på legepladser eller på en cykeltur gennem byen. (KK, 2009) Byliv ses som det, der skabes, når byen bruges og indtages, dels af turister, dels af de mennesker, der bor i den. De tomme bygninger og områder i København, som omdannelsen til vidensby har medført, er blevet indtaget af kreative aktører, som udnytter områderne til at gennemføre forskellige former for midlertidige anvendelser. Københavns Kommune har i rapporten Mulighed for midlertidige anvendelser (2010) beskrevet denne udvikling. I rapporten beskrives et potentiale i de kreative aktørers udnyttelse af de tomme områder og bygninger, da dette skaber et byliv. Berlin har tradition for og gode eksempler på midlertidig anvendelse af tomme bygninger og områder. Københavns Kommune henter derfor inspiration i Berlin i deres forslag til at anvende midlertidighed i byudviklingen (KK, 2010: 10) Projektets formål er, med afsæt i ovenstående, at supplere Københavns Kommunes forståelse af midlertidighed og hvordan midlertidige rum kan bidrage til byudvikling. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvordan kan en undersøgelse af midlertidige rum supplere den forståelse af midlertidighed i byudviklingen, som Københavns Kommunes har? 1.3 BEGREBSAFKLARING TIL PROBLEMFORMULERING MIDLERTIDIGE RUM Når de tomme områder og bygninger bliver brugt til midlertidige anvendelser, betegnes de som midlertidige rum. 10

11 1.4 AFGRÆNSNING Københavns Kommune fastslår, at rent lovmæssigt er planloven [ ] en barriere for midlertidige rum, da den ikke opererer med midlertidighed som begreb (Københavns Kommune, 2010: 3). Vi vurderer at det ligger uden for dette projekt at undersøge hvordan midlertidighed kan optages i planloven. Vi afgrænser os derfor fra at tale om midlertidige rum i forbindelse med byplanlægning og beskæftiger os ikke med byplanlægningens teknikaliteter. 1.5 DIMENSIONER I dette projekt inddrages den obligatoriske dimension: Videnskabsteori og metode, og derudover dimensionen: Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Det følgende afsnit indeholder en argumentation for, at begge dimensioner opfyldes. VIDENSKABSTEORI OG METODE Den obligatoriske dimension for 4. semester er Videnskabsteori og metode. Vi bruger fremgangsmåden Videnskabsteori som refleksion (Olsen & Pedersen, 2009: 148). Denne fremgangsmåde [...] betyder altså ikke, at alt skal vendes videnskabsteoretisk, men at man som en del af sin analyse refleksivt fra- og tilvælger videnskabsteoretiske diskussioner ud fra væsentlighedskriterier. (Olsen & Pedersen, 2009: 149) De løbende refleksioner skal validere og begrunde vores problemstillinger samt skabe en analytisk tilgang til løsningen af problemet. Dette udspiller sig gennem hele projektet, hvilket vil komme til udtryk ved, at vi løbende i hele rapporten vil reflektere over gyldigheden og relevansen af de metodiske og teoretiske valg, der træffes i projektet. Desuden har vi udarbejdet en analysestrategi, der fungerer som en metodisk værktøjskasse i analysen, og som er udarbejdet på baggrund af vores teori. Projektets metode tager afsæt i humanvidenskabelige teorier og begreber. I humanvidenskaberne vil man ofte fokusere på forståelse snarere end forklaring. (Gyldendal, 2013) Dette kommer til udtryk ved, at vi arbejder med udforskning og forståelse som nøglebegreber i vores videnskabelige tilgang. 11

12 [ ] studiet af kulturelle og sociale fænomener ikke kan foregå med naturvidenskabens metoder, men må bygge på eller inkludere begreber som forståelse, hensigt og kommunikation. (ibid.) Exploratory research arbejder specifikt med udforskning som sin tilgang. Ligesom induktion fremhæves den som den bedst anvendelige metode til at udlede generaliseringer og forståelser af det felt, man undersøger. Denne videnskabelige tilgang kommer desuden til udtryk i kraft af, at vi, med afsæt i Kvale (1997), forholder os til, at viden er en konstruktion, snarere end guldklumper man kan grave frem, og som er uafhængige af minearbejderen (Kvale 1997: 17). Desuden forholder vi os, som det vil blive uddybet i METODEAFSNITTET, til at rum [ ] skal konciperes som noget dynamisk, relationelt og socialt produceret (Fabian, 2012: 246). SUBJEKTIVITET, TEKNOLOGI OG SAMFUND Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund er forankret i en humanvidenskabelig tradition og har fokus på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund (RUC, 2013). Vores projekt arbejder ud fra en overordnet forståelse af byen som et udtryk for samspillet mellem mennesker, samfund og teknologi. Med dette menes, at byens liv og udvikling påvirker og bliver påvirket af teknologi. Vi beskæftiger os derfor med samspillet mellem mennesker og byens fysiske rammer. De midlertidige rum ses i denne forbindelse som teknologier. Da projektet indeholder en analyse af hvordan disse midlertidige rum indgår i en byudviklings- og samfundsmæssig sammenhæng, ser vi dimensionen som opfyldt. 2.0 BAGGRUNDSAFSNIT 2.1 MULIGHED FOR MIDLERTIDIG ANVENDELSE I Københavns Kommune arbejdes der med midlertidige rum, hvilket blandt andet har ført til rapporten: Mulighed for midlertidig anvendelse (2010), som er udgivet af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Vi vil i det følgende gennemgå denne rapport for at udlede Københavns Kommunens forståelse af midlertidighed for derefter at inddrage denne i diskussionen. Rapporten har en gennemgående positiv indstilling til midlertidige rum og argumen- 12

13 terer for det som et nødvendigt middel i den globale konkurrence om at tiltrække vigtige menneskelige ressourcer i form af vidensmedarbejdere og endvidere generere ny viden. De menneskelige ressourcer er blevet et afgørende konkurrenceparameter i den globale storbykonkurrence, og blandt andet derfor er det vigtigt, at byen er i stand til at tiltrække og fastholde vidensmedarbejdere. For vidensbyen er det ligeledes vigtigt, at der er et kreativt og innovativt vækstlag, der kan generere ny viden og gode idéer til gavn for byens erhvervsliv, og disse opmærksomhedspunkter aflæses da også direkte af de aktuelle udviklingsstrategier i kommunen. (KK, 2010: 3) Udover at hjælpe kommunen med at kunne konkurrere i den globale konkurrence, ser Københavns Kommune i rapporten også en positiv effekt ved midlertidige rum for både developere og de kreative aktører. Rapporten finder, at det for developerne kan betyde en generering af merværdi i de områder eller ejendomme, som er genstand for den midlertidige rum. For de kreative aktører ser rapporten, at det vil give dem muligheden for at benytte sig af interessante steder til en billig leje. [ ] der er de kreative aktørers behov for billige og interessante steder til at udfolde deres aktiviteter, og der er developernes interesse i at generere merværdi til deres investeringer. De midlertidige anvendelser virker på alle planer [ ] På grund af disse positive effekter ved midlertidige rum ønsker kommunen at undersøge, hvorvidt brugen af dette kan fremmes: [ ] og det er derfor naturligt, at vi som by nu retter vores opmærksomhed på fænomenet for at undersøge, hvordan vi kan fremme midlertidige anvendelser af byens rum og bygninger. (KK, 2010: 4) Kommunen ser endvidere de midlertidige rum som et stærkt middel til at skabe liv og identitet i områder, der har brug for det. Disse områder kan have forskellig karakter. Der kan være tale om et område, der er under opbygning og derfor umiddelbart ligger øde hen. Her ser kommunen et potentiale i, at et midlertidigt projekt vil kunne være identitetsskabende for området, så det ikke fremstår fremmed og uden liv, når byggeriet er færdigt. Midlertidige anvendelser kan ses som en mulighed for at få et byudviklingsområde til at fungere under byggeprocessen. (KK, 2010: 9). Der kan også være tale om et nybygget område, som på trods af, at det fysiske miljø 13

14 14

15 er tilstede, mangler byliv: Vellykket byudvikling handler om mere end fysiske forandringer. Et nyudviklet område er sjældent interessant - selv hvis de fysiske muligheder er til stede, kan det tage mange år, før et byliv er oparbejdet. (KK, 2010: 8) For at imødekomme dette og oparbejde et byliv kan midlertidige tiltag, ifølge rapporten, være velegnede: En mulighed for at imødegå sådanne problemer kunne være at anvende midlertidig funktioner som et redskab i byudviklingen. (KK, 2010: 8) Byen har været under omdannelse gennem en længere årrække. Store dele af industrien er flyttet væk [ ] (KK, 2010: 7). Dette er en udvikling, hvor områder har mistet deres originale funktion og derfor har brug for et identitetsskift. Dette er nødvendigt, for at de kan åbne op for nye funktioner, så der kan komme liv i områderne og endvidere forhindre forfald: Erfaringen er, at der skal overraskende kort tid til, før forfaldet sætter ind. Forfald inviterer til hærværk, hærværk speeder forfaldet op [ ] (KK, 2010: 8). Her ser Københavns Kommune igen, at midlertidige rum kan bidrage positivt. Evnen til at rette fokus på glemte områder i byen, trække nye besøgende til og illustrere nye former for anvendelse på steder med en allerede forankret historie er noget af det, der gør fænomenet [Midlertidige rum] interessant i en byudviklingsmæssig sammenhæng [ ] (KK, 2010: 5). Kommunen ser altså midlertidigheden som en strategi til at skabe identitet i områder, som ellers vil stå ubrugte og funktionstømte. De midlertidige rum kan på denne måde både have en positiv effekt på både kort og længere sigt (KK, 2010: 6). Ift. til disse bygninger, der står tomme, bringer Københavns Kommunes rapport begrebet housesitting på banen. I stedet for at lade tomme ejendomme forfalde og blive hærget, så har vi et begreb, vi gerne vil arbejde med, der hedder housesitting, hvor vi skriver en kontrakt med nogen, der forpligter sig til at passe på det mod at kunne bruge det til kulturproduktion. (KK, 2010: 13) Dette er en udtalelse fra Birgitte Kortegaard, der er ansat under Kvarterudvikling i Københavns Kommune. De tomme ejendomme, hun taler om, er ejendomme ejet af Københavns Kommune og administreret af KEjd (Københavns Ejendomme). Kortegaard beskriver housesitting som en form for viceværtsaftale, hvor lejerne får lov at leje sig ind, indtil en permanent funktion sættes i værk (Ibid.) Ideen med denne ordning er at undgå meget af det bureaukrati, der hænger sammen med at lave en lejeaftale til en af kommunens bygninger. Kortegaard (Ibid.) ønsker at gøre det lige så let at lave en lejeaftale til en kommunalt ejet bygning, som med en privatejet: Det er langt nemmere at 15

16 arbejde sammen med private grundejere. (Ibid.). Ifølge Kortegaard arbejder hendes afdeling for kvarterudvikling og KEjd begge sammen med advokater for at udfærdige en kontrakt i stil med en viceværtkontrakt (Ibid.), som kan muliggøre denne housesitting model. En sådan kontrakt vil dog kræve en juridisk modpart. Denne problemstilling, mener Kortegaard, kan imødekommes ved oprettelsen af en forening for disse midlertidige lejere, som anerkendes som juridisk modpart af Københavns Kommune(Ibid.). Københavns Kommune opdeler midlertidige rum med 3 forskellige begreber. Disse er henholdsvis kort, lang og tilbagevendende midlertidighed. Rapporten forklarer begreberne således: Med den korte midlertidighed er der tale om midlertidige aktiviteter i form af enkeltstående events, lang midlertidighed er de tidsafgrænsede anvendelser, der ligger derudover, mens tilbagevendende midlertidighed er events, der gentages år efter år. (KK, 2010: 5) Københavns Kommune vurderer i rapporten, at områder, der enten er funktionstømte, under opførelse eller nyopførte, kan drage stor gavn af at blive udnyttet som midlertidige rum. Dette begrunder de med, at det ikke kun er de fysiske rammer, der skaber en vellykket byudvikling, men at det i høj grad afhænger af det liv og den identitet, et område har. Ifølge rapporten kan liv og identitet i et område skabes ved at gøre brug af midlertidige rum. 2.2 PRÆSENTATION AF EKSEMPLER Vi har valgt vores eksempler da de repræsenterer flere forskellige typer af midlertidige rum. Vi har taget udgangspunkt i Dome of Visions og senere fundet ud af, at Københavns Kommune i deres rapport selv trækker på erfaringer hentet fra Berlin. Derfor fandt vi det relevant at tage til Berlin, og her har vi udvalgt tre eksempler på midlertidige rum. De fire eksempler er forskelligartede, og en analyse af dem vil derfor komme bredt rundt om, hvad midlertidige rum er og kan. Eksemplerne er situeret i København og Berlin - det københavnske eksempel er en nyere midlertidig bygning, kaldet Dome of Visions, som er placeret midlertidigt på Krøyers Plads. Eksemplerne i Berlin er eksisterende steder, som anvendes midlertidigt (Tempelhof og RAW) eller før er blevet anvendt midlertidigt (Tacheles). Vi analyserer Dome of Visions, mens den er placeret på Krøyers Plads i København. 16

17 3.0 TEORI 3.1 STRATEGI OG TAKTIK I dette afsnit vil den franske filosof og kulturanalytiker Michel De Certeaus begrebspar strategi og taktik blive præsenteret. Det beskrives ligeledes, hvordan dette begrebspar kan anvendes i en analyse af stedtilegnelser og forskellige aktørers rolle i forhold til midlertidige rum. Dette gøres ud fra Louise Fabians diskussion i teksten Kreative Stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri (2012). I Kreative Stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri (2012) diskuterer Fabian, hvordan forskellige intervenerende praksisser finder sted i byens rum, og hvordan disse kan forstås som: [ ] stedstilegnelser og stedstedsrelationeringer, der sigter mod at mobilisere, intensivere og øge kvaliteten af det offentlige rum samt at muliggøre nye erfaringer og perceptioner af og handlinger i byrummet. (Fabian, 2012: 243) Fabian (2012) beskriver, hvordan man ved at ændre fysisk på et rum, samtidig indgår i en forhandling om, hvilke praksisser og handlinger, som er tilskyndede og tilladte på det givne sted. I denne diskussion anvender Fabian, Michel de Certeaus begrebspar strategi og taktik. Dette begrebspar er anvendeligt, når kreative urbane praksisformer og stedtilegnelser studeres, da de leverer et analytisk greb, som kan anvendes til at beskrive det niveau, de forskellige aktører opererer på (Fabian, 2012: 244). Begreberne stammer fra Michel De Certeaus bog Practice of everyday life (1984), hvor han opstiller en teoretisk ramme til studier af hverdagskultur. Hos De Certeau er forbrugeren ikke en passiv og manipulerbar modtager. Forbrugeren ses derimod som en handlekraftigt aktør. Det moderne hverdagsliv er, ifølge de Certeau, i høj grad præget af forbrug, både af systemer og produkter, der er udviklet af andre. Hverdagslivet kan derfor anses som en scene for kreativ tilegnelse (Fabian, 2012: 244). 17

18 STRATEGI De Certeau definerer en strategi som: [ ] force-relationships, which becomes possible when a subject of will and power (a proprietor, an enterprise, a city, a scientific institution) can be isolated from an environment. A strategy assumes a place that can be circumscribed as proper and thus serve as the basis for generating relations with an exterior distinct from it [ ] (De Certeau, 1980: xix) Det er således det dominerende niveau på et givent sted. Det er det niveau, der dikterer brug og tilladte eller tilskyndede praksisser. Det strategiske niveau udgøres af et steds magtstrukturer [ ] (Fabian, 2012: 244), og er med til at regulere specifikke steder. Denne regulering kan foregå mere eller mindre eksplicit - for eksempel gennem aktørers kendskab til uskrevne regler og normer eller gennem decideret fysisk kontrol. Det strategiske niveau er dog ikke alene om at definere et sted. Strategien kan ved forskellige handlinger og praksisser udfordres af det taktiske niveau. TAKTIK Det taktiske niveau forsøger at udfordre de normer og tilskyndede praksisser, som det strategiske niveau fastlægger. Modstanden skal ikke forstås som oppositionel opstand, men derimod som noget, der opererer ud fra nicher og mindre tiltag. På den måde undviger det taktiske niveau den dominerende strategi og tilbyder derigennem et alternativ (Fabian, 2012: 245). Dette kan for eksempel komme til udtryk, når forladte bygninger tages i brug af kreative aktører, eller når byrum anvendes anderledes, end det er tiltænkt fra strategiens side. Dette kan blandt andet eksemplificeres gennem Guerilla gardening (Fabian, 2012: 256), som er illegal forgrønnelse af byens rum på steder, hvor dette ikke var tiltænkt fra strategisk side. Gennem sådanne tiltag peges der, ifølge Fabian (2012), på andre måder at bruge et sted på, og der åbnes op for anderledes forståelser og anvendelser af et sted. Det taktiske niveau er dog altid i en inferiør position i forhold til det strategiske niveau (Fabian, 2012: 245). Det taktiske niveau kan derfor ikke alene definere og overtage et sted, men kan tilbyde alternative oplevelser og praksisser i forhold til det, som defineres af det strategiske niveau. 18

19 Det taktiske niveau kan ligeledes tilpasses det strategiske niveau: Denne adaption kan alt efter situation og analytisk temperament læses henholdsvis som et udtryk for, at det strategiske niveau kan bevare kontrollen og magten ved at tillade og inkorporere begrænsede udskejelser og afvigelser, eller som et udtryk for, at de kreative og taktiske tilegnelser faktisk har et transformativt og politisk handlekraftigt potentiale. (Fabian 2012: 256) Fabian (2012) henviser således til, at taktiske tiltag kan inkorporeres i det strategiske niveau, og at man derfor kan forstå denne adaption på to måder. Fabian (2012) beskriver, hvordan man ved at ændre fysisk på et rum samtidig indgår i en forhandling om, hvilke praksisser og handlinger som er ønskede og tilladte i rummet. I denne diskussion anvender Fabian, Michel de Certeaus begrebspar strategi og taktik. Det strategiske niveau er det dominerende niveau på et givent sted. Det er det strategiske niveau, der dikterer brug og tilladte eller tilskyndede praksisser. Taktikken forsøger at udfordre de normer og tilskyndede praksisser, som det strategiske niveau fastlægger. Det kan tilbyde alternative oplevelser og praksisser i forhold til det, som defineres af det strategiske niveau. Dette foregår dog altid fra en inferiør position i forhold til det strategiske niveau. Det taktiske niveau kan derfor ikke overtage et rum og alene definere det. 3.2 MIDLERTIDIGHED Vi valgt at inddrage John Pløgers teori om midlertidighed. John Pløger, lektor på Roskilde Universitet, er en af tidens fremtrædende og betydningsfulde byforskere, og har i flere udgivelser beskrevet byen og bylivet. Vi har taget udgangspunkt i Pløgers bidrag Midlertidighed i bogen Det fremmede i det kendte - Byens rum 1 (2008a), samt Byrum og byudvikling - nogle perspektiver (2008b). Pløger (2008b) påpeger, at man bør nytænke byudvikling for gøre København konkurrencedygtig som storby: 19

20 20

21 Der florerer nye buzz-words i dansk bypolitik og planlægning f.eks. kreative klasse, kreative by, innovative by, byturisme, interurban konkurrence, governance og event-byen. Dette er vigtige, symbolske repræsentationer for den moderne by, der gerne vil vise handling og attraktivitet, og især byrummet er kommet meget i fokus som attraktionsfaktor med æstetiske, event og socio-rumlige kvaliteter. (Pløger 2008b: 6). Således mener Pløger, at der er behov for at udvikle nye forståelser af, hvad der skal til for at skabe en attraktiv by, og at det er i den forbindelse, at han peger på midlertidige rum som et led i denne udvikling: [ ] der tales meget om kreative og innovative byer, nødvendigheden af at tiltrække den kreative klasse og være en oplevelsesrig og spændende by, og her rummer byens midlertidige rum særlig fleksible og dynamiske muligheder. (Pløger, 2008a: 53) Pløger (2008b) forholder sig til at rum er foranderlige: Måske er drømmen og begæret mere vigtig end rummets faktiske materialiteter? Måske er det mere vigtigt, hvad der foregår, end hvor det foregår? Måske skal vi til at tænke rum som noget foranderligt, frem for noget der holder i 100 år? (Pløger, 2008b: 2) Ligesom inden for den kritiske kulturgeografi (Fabian 2012) arbejdes der her med en forståelse af rum, som noget der skabes, alt efter hvad der foregår i dem. Som Pløger (2008b) pointerer, er det centrale ikke blot det specifikke geografiske sted, men nærmere hvad der foregår - og dermed som noget socialt produceret. (Fabian 2012). Denne rumforståelse uddybes i metodeafsnittet. MIDLERTIDIG BRUG OG TEMPORÆR BRUG Pløger (2008a) slår fast, at der er mange former for midlertidige rum. (Pløger, 2008a: 56) Ofte er midlertidighed i byrum små tiltag i det eksisterende byrum dette kan for eksempel være kunst, som fjernes kort tid efter, det er lavet eller foregår. Midlertidighed kan også opstå i større skala, hvor et byrum anvendes midlertidigt. I vores projekt beskæftiger vi os med den midlertidige anvendelse af byrum og bygninger, og de midlertidige rum som opstår heri. Pløger giver, med inspiration fra Haydn og Temels begreber fra Temporary Urban Spaces (2006), en beskrivelse af to forskellige former for midlertidige rum. 21

22 Midlertidige rum er defineret som tidslig afgrænset varighed. Der kan skelnes mellem midlertidig brug og temporær brug: Det første betegner brug i mellemtiden dvs. når et rum indtages, fordi det alligevel står tomt. temporær brug betegner derimod rum, der fra starten er planlagt som ikkepermanente, dvs. at de, der opsøger dem, kun ønsker at bruge dem i en begrænset tid. (Pløger, 2008a: 159) Pløger (2008a) tager udgangspunkt i begrebet interim use og oversætter det med midlertidig brug eller brug i mellemtiden. Af hensyn til mulig forvirring mellem de to betegnelser, vil vi i projektet fremover bruge betegnelsen midlertidig brug. Midlertidig brug skal således, ifølge Pløger (2008a), forstås som byrum eller bygninger, som anvendes som midlertidige rum. Tomme bygninger og områder som anvendes midlertidigt, indtil der bliver udfærdiget en plan for dem. Disse rum kan indtages, da de alligevel står tomme (Pløger, 2008a: 56). Et eksempel på et rum til midlertidig brug kunne være en nedlagt fabrik, hvis nye funktion endnu ikke er blevet defineret. Overfor dette sætter han begrebet temporær brug. Med dette begreb henviser Pløger (2008a) til de rum, hvor der allerede eksisterer en planlagt funktion for området, men hvor der er et givent stykke tid til, denne funktion træder i kraft. [ ] begrebet temporær brug skal reserveres for rum, der fra starten er planlagt som ikke-permanente, dvs. de der opsøger dem kun ønsker at bruge dem for en tid. (Pløger, 2008a: 56) Her kunne der fx være tale om en byggeplads. Disse rum kan opsøges af de aktører, som ønsker at bruge dem for en tidsbegrænset periode. (Pløger, 2008a: 56) Pløgers rumforståelse indebærer at rum ses som noget socialt produceret, og det centrale således ikke er det specifikke, geografiske sted, men nærmere hvad der foregår i rummet. Pløger (2008a) deler denne midlertidighed op med to begreber: Henholdsvis midlertidig brug og temporær brug. 3.3 DEN PERFOMATIVE BY Kristine Samson er MA i Moderne Kultur, underviser på Roskilde Universitet og forsker i Den performative by. (Larsen & Meged, 2012: 320) Samson beskæftiger sig med Det performativt æstetiske rum kunst, design og hvordan tidligere industrielle byrum forhandles og transformeres gennem kunst, performances og daglig brug. 22

23 Samtidig har hun specifik viden indenfor kreativ byudvikling og midlertidige byrum. Vi har anvendt Samsons tekst Den performative by - design planlægning og oplevelser (2012). Samson beskriver, indenfor sit felt, hvordan der tænkes i nye byudviklingsstrategier - blandt andet midlertidige rum - med det rationale at forskellen skaber den gode by. Samson peger på dette, som ren overlevelsesstrategi for byer, efter industrierne er rykket ud. (Samson 2012: 219) Kristine Samson definerer den performative by som: Den performative by skal således defineres i modsætning til den funktionelle by, selvom den performative by i udgangspunktet bruger den funktionelle by som rammen for byoplevelserne. (Samson, 2012: 221) Den performative by er opbygget af performative byrum. Det er, ifølge Samson, gennem en udvikling af performative byrum, at byen kan profilere sig over for omverdenen. De performative byrum skal udvikles i kraft af brugernes oplevelser og deltagelse. I Den performative by er de deltagende uundværlige. (Samson, 2012) Samson mener, at man med disse alternative byudviklingsstrategier, gør byen til [...] en ramme, hvor alle inviteres til at deltage. (Samson, 2012: 220). Den performative by består ydermere af [...] komplekse sammenføjninger i byens uforudsigelige rum, med tvetydige virkemidler, såsom lys, lyd, bas og rytme. (Samson, 238) For overordnet at få en forståelse af hvordan midlertidige rum kan bidrage til byens udvikling, kan Kristine Samsons (2012) teori om Den Performative by med fordel inddrages. Vi vil i projektet anvende Samson i vores diskussion. Samson vil altså ikke indgå i projektets analyse, men hendes pointer inddrages i diskussionen, for at diskutere hvorvidt de midlertidige rum indskriver sig i byudviklingen. 3.4 AKTØRER I dette afsnit vil vi ud fra Indenrigs- og Socialministeriets rapport Mental Byomdannelse fra 2009 og København Kommunes rapport Mulighed for midlertidige anvendelser fra 2010 opstille definitioner af de tre aktører, der kan være involverede i et midlertidig rum, og endvidere beskrive deres forskellige roller. Disse definitioner vil vi benytte som analyseredskab senere i vores analyse. 23

24 BYRUMSPIONERER Byrumspionererne er den betegnelse som Indenrigs- og Socialministeriets rapport Mental Byomdannelse bruger til at beskrive de civile aktører, der på eget initiativ gennemfører midlertidige urbane projekter i uudnyttede bygninger og byrum. Navnet er inspireret af bogen Urban Pioneers (Jovis, 2007). Disse midlertidige projekter sker ofte i rå industrielle områder og bygninger, som står tomme, da de ikke længere er i brug i deres originale funktion. Projekterne udspringer typisk fra en lyst til, eller et behov for, et åbent rum, hvor funktionen ikke er fuldstændigt defineret, og flere aktiviteter derved er mulige. De [byrumspionererne] tiltrækkes ofte af de rå industrielle steder, hvor de kan få frit spil og sætte deres præg på stedet gennem anvendelsen. Projekterne vokser sjældent alene - den ene begivenhed og aktivitet tiltrækker den anden, og der opstår hurtigt formelle og uformelle netværk. (Indensrigs- og Socialministeriet, 2009: 14). Byrumspionerene beskrives i rapporten som ildsjæle, der arbejder frivilligt på at skabe et rum, de ønsker skal eksisterer. I nogle tilfælde kan der være mindre kommercielle interesser, men udgangspunktet og drivkræften er mere lystbetonet end økonomisk begrundet. (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009: 14) Denne høje motivation ses som en stor ressource i byudvikling. Uanset om motivet er kommercielt eller ej, er byrumspionererne en enorm ressource, som kan bruges i en dynamisk byudvikling. (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009: 14). Da arbejdskraften for det meste er frivillig, er indtjening ikke den drivende kraft i disse projekter. Det er derfor ifølge rapporten en nødvendighed at bygningen eller området, der danner ramme for projektet, stilles til rådighed gratis eller til en lav leje. Ligeledes understreges nødvendigheden af, at tidshorisonten, for hvor lang tid projektet må finde sted, defineres, da dette har betydning for byrumspionerenes engagement. En lang tidshorisont, vurderer rapporten, vil fremme lysten til at ofre mere tid og flere ressourcer på projektet. I rapporten finder man, at byrumspionererne og deres projekter har vist sig at være en god måde at skabe social, kulturel og økonomisk værdi i et område. Især områder der har ligget øde, kan på grund af sådanne projekter pludseligt opleve nyt liv og øget opmærksomhed. Af denne grund vurderes det, at byrumspionerene må ses som relevante og vigtige samarbejdspartnere i udvikling af uudnyttede byområder. (Indenrigsog Socialministeriet, 2009) 24

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere