AT og elementær videnskabsteori
|
|
- Alma Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT Proces: Fra undersøgelse til metode til videnskabsteoretiske overvejelser s.2: s.3: s.4: s.5: s.6: s.7: s.8: Kvantitativ metode og kvalitativ metode Diakron og synkron metode Empirisk og formel metode Kausal og intentionel forklaring Idiografisk og nomotetisk undersøgelse Faktuelle og normative udsagn Induktiv og deduktiv og hypotetisk-deduktiv metode 0
2 Faglige mål for AT Du skal kunne: Tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf Perspektivere sagen Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til din konkrete sag Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til din konkrete sag. Proces: Fra undersøgelse til metode til videnskabsteoretiske overvejelser Egen undersøgelse Indsamle ny viden du forsker! Brug af bestemte metoder Reflektere over anvendte metoder Metodernes muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag Videnskabsteoretiske overvejelser, fx karakterisere metoderne med begrebspar som fx kausale/intentionelle forklaringer. Afklaring: Hvilke metoder anvender du og dine kilder? 1
3 Kvantitativ metode En undersøgelse, der fokuserer på størrelser eller mængder, der kan registreres/måles i tal Kvalitativ metode En undersøgelse, der fokuserer på egenskaberne ved et fænomen. Kan foregå som måling Kan foregå ved optælling Sigter mod generaliseringer Kan bruges til at teste hypoteser Bredde og repræsentativitet vigtig Man søger efter årsagssammenhænge Man ser fænomener udefra = objektivisering Begrænsninger: Når man undersøger mennesker! Der er glidende overgange: Dybdegående og udforskende Motiver, intentioner, interesser og følelse spiller en afgørende rolle Empirisk materiale er tekster, interviews og observationer Vigtigt at du er bevidst om, hvilke eksempler, du anvender til nærmere undersøgelse Du går i dialog med materialet dvs. tolker det, der bliver sagt/gjort Kvantitativ tilgang Kvalitativ tilgang Registrering af eksperimentelle data Kvantitativ Interviews Fortolkning af et digt Spørger du fortrinsvist med hvor mange eller hvor meget? Består dit empiriske materiale fortrinsvist af målinger, tal, statistikker, beregninger eller registreringer? Er din rolle som undersøger primært registrerende? Betragtes dit analyseobjekt som en ting, der reagerer på baggrund af årsagvirkningsforhold? Kvalitativ Spørger du fortrinsvist med hvad, hvordan eller hvorfor? Består dit empiriske materiale mest af udsagn, observationer, tekster eller genstande? Er de primært udforskende, spørgende eller fortolkende? Er der fokus på handlinger med motiver og begrundelser? Er dit analyseobjekt skabt af mennesker (subjekter, der har intentioner, holdninger og motiver mht. handling? 2
4 Diakron metode En undersøgelse, hvor du behandler din sag historisk, dvs. som den udvikler sig gennem tiden. Synkron metode En metode, hvor du behandler din sag ved at fokusere på samtidige tilstande eller tidstande, der er tidsuafhængige. Diakron betyder gennem, så du undersøger et fænomen, der har udviklet sig gennem tiden. Der er fokus på at undersøge begivenheders årsag og virkning, dvs. kausalsammenhænge Syn = sammen, dvs. noget betragtes samtidigt Fokuserer på forskelige emner på samme historiske tidspunkt F.eks. renæssancen Sammenligner samme fænomen på tværs af tid. F.eks. Hvordan straffes forbrydere i tre historiske perioder? F.eks. Sammenligning af tekster, der handler om det samme tema. Diakron Spiller historien og/eller rækkefælgen en afgørende rolle for forståelsen i din undersøgelse? Ser du i din undersøgelse på et fænomen i forhold til det, der skete før og det, der følger efter? Arbejder du med kausalsammenhænge, dvs. undersøgelse af årsager, der giver bestemte virkninger? Arbejder du med intentionelle forklaringer, dvs. aktørerne har en klar hensigt med det, de gør? Synkron Spiller rækkefølge og tidsaspekt ikke nogen særlig rolle? Foretager du sammenligninger på tværs af tid, uden der er en kausal forbindelse mellem dem? Anvender du generelle modeller til forklaring, analyse, fortolkning? Arbejder du med cases? Arbejder du med et tværfagligt studie af en specifik periode i historien? 3
5 Empirisk metode Om videnskab, der omhandler kendsgerninger, dvs. beskriver forhold i virkeligheden. Kaldes også realvidenskab eller erfaringsvidenskab Formel metode Om videnskab, der beskæftiger sig med egenskaber ved begreber i et idealiseret univers. Formalvidenskab Empirisk betyder erfaring Søger viden om et fænomen gennem erfaringer, observationer og eksperimenter. Beskæftiger sig med spørgsmål, der kan afgøres ud fra erfaringer om faktiske, konkrete forhold. Benytter sig af induktive slutninger, hvor man tager udgangspunkt i observationer af specialtilfælde slutter til generelle love. Der er glidende overgange: Empirisk tilgang Formel tilgang Laboratorie- Eksperiment Empirisk Matematisk modellering Beskæftiger sig ikke med målbare størrelser, men udelukkende med regler og definitioner og indre sammenhænge i formelle systemer. F.eks. matematik og logik De formelle videnskaber anvendes som redskaber i andre videnskaber. Benytter deduktive slutninger, dvs. udleder nye sætninger og love ud fra definitioner og allerede beviste sætninger Matematisk bevis Logik. Argumentationsanalyse Handler din undersøgelse om faktiske, reelle forhold i virkeligheden? Handler din undersøgelse om konkrete målbare størrelser? Tager din undersøgelse udgangspunkt i observationer eller eksperimenter? Arbejder du mere induktivt end deduktivt? Kan resultaterne af din undersøgelse bruges til at forudsige fremtidige begivenheder eller fænomener? Formel Handler din undersøgelse om begreber i en idealiseret virkelighed? Tager din undersøgelse udgangspunkt i en analyse af abstrakte begreber? Arbejder du mere deduktivt end induktivt? Kan man sige, at resultaterne af din undersøgelse ikke umiddelbart kan bruges til at forudsige virkelige fænomener eller begivenheder, fordi resultaterne handler om en idealverden? 4
6 Kausal forklaring Intentionel forklaring I en kausalforklaring forklarer man en virkning ud fra dens årsag. Causa betyder årsag. I en kausalforklaring udpeger man de forudgående betingelser, som har forårsaget en ting/hændelse/proces. Ofte er der mange kausale faktorer på spil! Kausal I en intentionel forklaring forklarer man en handling, eller det, der er blevet til som resultat af en handling, ud fra den handlendes grunde og motiver. Intentio=hensigt Man undersøger formål og motiver Er knyttet til i forhold til et handlende subjekt eller et kollektivt subjekt (f.eks. et parti) Man skelner mellem impulsiv, driftstyret adfærd og bevidste handlinger. Lægger forklaringen vægt på processer, der ligger forud for det, der skal forklares? Er forklaringen overvejende beskrivende? Ses det, der skal forklares, som et naturfænomen? Intentionel Er der nogen/noget, der opfatter, føler, tænker og handler? Sigter forklaringen på at forstå hensigter, grunde og formål? Sigter forklaringen på at gøre noget forståeligt og meningsfuldt f.eks. ved at indplacere det i en bredere kontekst? 5
7 Idiografisk undersøgelse Om videnskab, der beskriver det specifikke, det singulære, det individualiserede enkelttilfælde, det lokale. Idio = særegent Nomotetisk undersøgelse Om videnskab, der beskæftiger sig med klasser af genstande, med typer, og søger lovmæssigheder; lovskabende. Nomos = lov, lovmæssigt. Man undersøger det specielle og individuelle ved fænomenet Humanistiske fag arbejder idiografisk. Historie er man oftest optaget af at forstå den enestående begivenhed Idiografiske undersøgelser kan anvende teori. F.eks. Freuds teorier i en analyse af en romanfigur Idiografisk Man undersøger en række fænomener eller tilfælde med henblik på at kunne uddrage generelle lovmæssigheder, der kan forklare andre tilfælde eller fænomener. Naturvidenskab arbejder nomotetisk. Opstiller generelle klassifikationer, hvori enkeltfænomener kan indpasses. Er begivenheden, fænomenet, tilfældet, du undersøger, unikt i den forstand, at de resultater, du søger, ikke kan findes ved at undersøge et andet fænomen, begivenhed, tilfælde? Er det ikke muligt at udlede generelle lovmæssigheder af din undersøgelse? Eller kan der kun med stor usikkerhed og ringe belæg udledes generelle lovmæssigheder? Er det ikke muligt på baggrund af dine resultater at forudsige fremtidige fænomener eller begivenheder? Nomotetisk Er fænomenet, begivenheden, tilfældet, du undersøger, blot et eksempel blandt mange? Kunne du lige så godt have valgt et andet for at få de samme resultater? Kan der udledes generelle lovmæssigheder af dine undersøgelser? Kan man på baggrund af dine resultater forudsige fremtidige fænomener eller begivenheder? 6
8 Faktuelle udsagn Betegner udsagn, der søger at beskrive, hvordan noget er. Normative udsagn Betegner vurderinger og bedømmelser af værdimæssig karakter, dvs. hvordan noget bør være. Bruges til at sige noget sandt om fakta i verden. Faktuelle udsagn kaldes også deskriptive, altså beskrivende udsagn. Kan af- eller bekræftes gennem observationer, eksperimenter eller anden form for undersøgelse. Kaldes også præskriptive udsagn, dvs. foreskrivende udsagn. De foreskriver eller påbyder, hvordan noget bør være. Normative udsagn underbygges gennem argumentation. - Der findes normer for social adfærd - Der er æstetiske normer (indenfor kunst, f.eks.) - Der er normer for videnskab - Der er moralske normer - Der er klassifikationsnormer f.eks. inden for biologi Faktuel Drejer din sag sig om faktiske forhold, som ikke kan være anderledes? Drejer din sag sig om forhold, der enten kan af- eller bekræftes endeligt gennem iagttagelser eller eksperimenter eller andre undersøgelser? Arbejder du primært på et redegørende, analyserende eller undersøgende niveau Normativ Drejer din sag sig om etiske eller andre værdimæssige vurderinger, som kan diskuteres? Drejer din sag sig om vurderinger, der ikke kan af- eller bekræftes endeligt, men snarere vedrører værdier eller normer? Arbejder du primært på det diskuterende eller vurderende niveau? 7
9 Induktiv og deduktiv og hypotetisk-deduktiv metode Empirisk videnskab: Ud fra konkret viden på baggrund af en masse erfaringer af enkeltstående tilfælde udledes generelle love. Induktion: Man slutter fra specialtilfælde, empirisk materiale, til det generelle. Deduktion: Et udsagn udledes ud fra andre udsagn. Dvs. man udleder nye sætninger og love ud fra definitioner og allerede beviste sætninger. Hypotetisk-deduktive metode eller model: En videnskabelig metode, hvor en hypotese efterprøves gennem eksperimenter eller tests f.eks. ved brug af statistik DEL Observation Eksperiment Specialtilfælde Eksempel INDUKTION DEDUKTION HELHED Hypotese Teori Almen lov Lisbeth Haulrig Bertelsen, 2014 Kilder: Rangvid m.fl. Vidensmønstre. Systime Side 1 og 9, anden del: Bent Fischer. 8
Videnskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereKonference for Almen Studieforberedelse Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1
Konference for Almen Studieforberedelse 2014 Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1 Udfordringer for fremtidens AT -status august-september 2014 ved undervisningskonsulent
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereVidenskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet
Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx 2017 Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet Køreplanen 1. Hvilket spørgsmål? 4. Hvad kan gå galt? 2. Hvordan gå til det?
Læs mereInnovation og AT Integrationsprojekt. Egaa Gymnasium v. Lise Hansen April 2012
Innovation og AT Integrationsprojekt Egaa Gymnasium v. Lise Hansen April 2012 Klassen En blandet studieretning EN SP-Sa EN-Sa-Me-in Flerfagligt studieretningstoning Men kunne godt have været et ATforløb
Læs mereEksempel på AT- eksamen 2012
Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereIdræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig
Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Innovation i AT
Innovation i AT Tårnby Gymnasium 21. januar 2014 Kresten Cæsar Torp Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT Hvordan afvikles eksamen? Efter retningslinierne
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereMatematik i AT (til elever)
1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.
Læs mereStudiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen
Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereHistorie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)
Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereLæreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier
Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereAfdelingen for materialeforskning Risø, DTU
Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereAT eksamen 2017 Elevvejledning
AT eksamen 2017 Elevvejledning LV, januar 2017 Elevvejledning AT eksamen februar marts 2017. Du skal i løbet af februar-marts udarbejde din AT eksamenssynopsis. Den tid, der skal bruges til dette er uddannelsestid
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mereVIDEN-SKABS-TEORI i historie
VIDEN-SKABS-TEORI i historie Kilder til følgende ppt er KHJs oplæg til 3.g Historiegruppens papirer til 2.g: Historie som samfundsvidenskabeligt fag Mikkelsen: Historien og Historierne, Gyldendal Uddannelse
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet
Læs mereMatematik i AT (til lærere)
1 Matematik i AT (til lærere) Matematik i AT (til lærere) INDHOLD 1. PROBLEMFELTER MED MATEMATIK I AT 2 2. DE ENKELTE AT-FORLØB 3 3. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 4 4. PROGRESSION
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereVIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest
VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen
Læs mereNaturvidenskabelige metoder
Naturvidenskabelige metoder 25.01.16 VIGGO MAEGAARD 1 Den eksperimentelle metode De tre krav der altid skal gælde er: Dokumentation. Forsøgsopstillingen beskrives så andre er i stand til at eftergøre eksperimentet.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mereSynopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT
Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereBedømmelseskriterier Naturfag
Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereAT vejledning 2010 INDHOLD: Synopsis s. 2. Talepapiret s. 3. Hovedområder s. 4. Metoder s. 6. Evaluering og bedømmelseskriterier s.
AT vejledning 2010 INDHOLD: Synopsis s. 2 Talepapiret s. 3 Hovedområder s. 4 Metoder s. 6 Evaluering og bedømmelseskriterier s. 8 AT-udvalget v. Esbjerg Statsskole, december 2009 1 Synopsis Læreplanen
Læs mereDen videnskabelige psykologi
Den videnskabelige psykologi kort om forankring i de videnskabelige hovedområder/jettehannibal /s 1 Den videnskabelige psykologi Psykologi er et fag med grene ud i andre fagområder såsom biologi, antropologi
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereAT august 2016 / MG
AT 3.1 2016 august 2016 / MG OVERORDNET EMNE Grænser TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 Introduktion til forløbet 34 Vejledning i valg af sag og fag Vejledning i valg af sag og fag Frist
Læs meres. 9 19 Læseteknik, notatteknik
Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereSKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer
Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereInnovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1
Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereWorkshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet
Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mere