Gitmo processen 2016.

Transkript

1 Kopiering af tekst i denne bog på kun udføres i overensstemmelse med forfatteren. Undtaget herfra er korte citater med kildeangivelse i anmeldelser eller andre relevante formål såsom artikel, hvor denne bog kan være relevant. Gitmo processen 2016.

2 Af Jakob Terp Hansen Gitmo processen Den 22.januar 2009 ligger der noget hvidt papir foran Barack Obama. Den nyvalgte præsident sidder med en fyldepen i hånden. Bag ham står 16 pensionerede admiraler og generaler samt vicepræsident, Joe Biden. Foran, en masse kameraer og journalister. Barack Obama underskriver et dekret, der har til formål at lukke militærfængslet Guantanamo. Papiret, der læses lidt usikkert op af den unge præsident, signalerede det klart og tydeligt: Guantanamo skulle være lukket indenfor et år. Processen starter her. Klapsalverne lyder, og nu er det hele sparket i gang, for Guantanamo, der blev oprettet af Bush administrationen som et led i Krigen mod Terror, skal lukkes. Obama mener, at det strider mod de amerikanske værdier. Men reelt er der ikke sket noget. Guantanamo eksisterer stadig, og den prominente, republikanske kandidat, Ted Cruz(der droppede ud sent i løbet), ville ikke lukke Guantanamo men udvide det. Den valgte præsidentkandidat, Donald Trump, er heller ikke ligefrem fortaler. Bogen her tager dig med igennem selve processen og alle Obamas udfordringer, men først lidt kort baggrundsviden. Hvad er Guantanamo? Guantanamo er et militærfængsel, der har base i Cuba på Guantanamo Bay. Det er et berygtet fængsel, som har medført protester og demonstrationer. Det blev opført som amerikansk flådestation helt tilbage i Det gjorde den, da den Spansk amerikanske krig var slut, og USA tog kontrollen over Cuba. Tre år senere blev det skrevet ind i den Cubanske forfatning, at USA havde retten til Guantanamo Bay. Få år senere indgik de så en lejeaftale, der gjorde USA til evig lejer af Guantanamo Bay. Fangerne er ikke krigsfangere. Hvis de var det, skulle de behandles i henhold til Geneve konventionen, som USA selv har underskrevet, og som er en konvention, der blandt andet optegner krigsfangers rettigheder. Geneve konventionen udgør Den Humanitære Folkeret sammen med Haag reglerne.

3 De er heller ikke konventionelle fangere. Konventionelle fanger skal behandles, som den amerikanske lov foreskriver. USA kalder fangerne illegale kombattanter, som er et begreb mellem krigsfangere og konventionelle fangere. Det vil sige, at der er mange gråzoner og tvivlsomme ting ved fangernes rettigheder. Flådestationen blev så gjort til et militærfængsel, da man skulle have et sted at gøre af fangere. Da fængslet ikke er på amerikansk, men cubansk, grund, er det ikke amerikansk lovgivning, som gælder. Nu er det blevet status for politisk bevågenhed, nemlig fordi præsident Obama har ønsket at lukke det. Det er det, denne bog handler om, og jeg håber, du vil nyde at læse den.

4 Udfordringer Mange udfordringer har Barack Obama mødt i kampen for at lukke Guantanamo. Udfordringer, der endnu ikke er, og højest sandsynligt ikke bliver, løst. Udfordring 1: Obamas engagement Det er ikke fordi, Obama har været uinteresseret i at lukke Guantanamo slet ikke, men meget andet optog præsidentens tid. Det beskrives, at Obama i 2009 og i det tidlige 2010 var meget optaget af kampen for at få sin sundhedsreform hvilket heller ikke var nogen let kamp. Læg dertil alle de andre ting, som han også måtte tage stilling som præsident: Det arabiske forår, et offensivt Rusland, en ny udenrigspolitisk strategi, en voldsom fremmarch fra Islamisk Stat og soldaterne i Afghanistan. Det er noget, han gerne ville lukke, men at det er andre ting, der er kommet i første række, er der ikke noget at sige til. Udfordring 2: Hvor skal fangerne flyttes hen? Når Guantanamo skal lukkes ned, skal man jo finde et sted til fangerne, hvor de nu kan være. Det er måske her, den største udfordring var og er: Ingen stater vil have dem. Han blev mødt af en attitude, der hedder, at det er sympatisk, at han vil lukke Guantanamo, men at han død og pine ikke skal flytte fangerne hen til vores territorium. Her er et par eksempler, der viser, hvor svært det var. South Carolina guvernør, Nikki Haley(Republikanerne), ville under ingen omstændigheder have Guatanamo fangere til hendes stat og understregede det meget klart. Medlem af Kongressen, Scott Perry(Republikanerne), fra Pennsylvania er ligeledes imod. Han vil hellere beholde fangerne inde i Guantanamo.

5 Ja, selv demokraterne ville ikke bare sådan lige bakke om idéen, hvorfor det kun gjorde processen endnu sværere. Obama forsøger så andre ting, som vi kommer tilbage til senere. Udfordring 3: Befolkningens opbakning Befolkningens opbakning er altid god at have, hvis man vil lave et stort politisk tiltag, som dette jo er, men det er heller ikke noget, Obama har haft. En måling fra marts 2016 ifølge CNN viste, at 56 % er imod, mens 40 % støtter idéen om at lukke Guantanamo. Og der er flere nylige målinger, der viser, at amerikanerne er imod lukningen. Det er altså heller ikke fordi, præsident Obama har befolkningens 1 udelte opbakning tværtimod. Især Republikanerne er i målingen imod hele 83 %. Der er andre målinger, der viser det samme: Amerikanerne er stærkt imod. Udfordring 4: Det politiske spil Den amerikanske kongres er ikke specielt begejstrede og uheldigvis for Obama er der i skrivende stund republikansk flertal i begge kamre. De har blandt andet gennemført en lov, der forbyder overførsel af fangere til fastlandet og derved staterne. Den eneste måde, Obama lige umiddelbart kunne omgå Kongressen på, var ved at udstede en executive order. En executive order er en særlig ting, præsidenten har magt til at udstede. Det giver præsidenten mulighed for at omgå Kongressen og det politiske flertal for at få sine love igennem. Det har vi set Barack Obama gøre med for eksempel våbenlovgivningen. 2 Desværre for ham vil han, i dette tilfælde, skulle komme til at gøre det i strid med loven. 3 Men kilder fortæller til Reuters, at det ikke er noget, som Obama administrationen har i sinde at gøre. Derved er den mest sandsynlige mulighed for at lukke Guantanamo ovre. 1 Jeg baserer det på søgeresultaterne, der kommer op, når man søger Americans on closing Guantanamo og denne måling: bay poll north korea/ 2 Se side 8 i bogen. 3 usa guantanamo iduskcn0yz11v

6 Kort sagt: Nærmest hvad end, hvordan og til hvem, Obama foreslår noget om Guantanamo, bliver det skudt ned. Udfordring 5: Bureaukrati Bureaukrati er også et ord, man helt sikkert kan finde i denne proces. Det er en massiv bureaukratisk kamp for præsidenten. Frigivelsesreglerne er utroligt bureaukratiske, men ikke nok med det: Der er en bureaukratisk kamp mellem tre vigtige institutioner: Det Hvide Hus, Capitol Hill(Kongressen) og Pentagon, hvor de prøver at sætte hinanden skakmat, men det kan ikke gå op for nogen af dem. Obama bliver ved med at gå til Kongressen og bliver ved med at presse Pentagon. På den side bliver Pentagon ved med at sige til Obama, at det er dem, der skal skrive under på, at fangerne skal løslades, og det vil de ikke. Det vil jo ikke se så godt ud, hvis man fandt en af de løsladte skyldige i et bombeangreb i Yemen. Altså et kæmpe bureaukrati. Hvis du troede, at Guantanamo kun handler om Cuba, menneskerettigheder og terrorisme, kan du godt tro om igen. Alt indenrigspolitikken er ligeså, hvis ikke mere, vigtig end alt det andet.

7 Hvad er der sket? Mange ting. Først og fremmest dekretet i 2009, men det lykkedes jo som bekendt ikke at lukke det inden for et år på trods af, at han underskriver en executive order og er kontant omkring det. I december 2009 prøver Obama at komme med en idé. Han vil lukke og slukke faciliteterne på Cuba og i stedet lave et sikret fængsel i Illinois hans hjemstat. Det skal være en erstatning for Guantanamo. Dette afvises dog pure af lokale politikere. Senere også af Repræsentanternes Hus komitté The House armed services comitte. I 2013 sker der noget, der er værd at bemærke. Adskillige fangere går i sultestrejke nogle af dem bliver indlagt, og én taber sig voldsomt. I januar 2016 overfører man nogle fangere til Yemen og bringer derved antallet af fangere ned under 100 hvilket er første gang siden, det blev etableret i år Der sidder færre fangere end nogensinde, og det ser ud til, at Obama fokuserer på at få flyttet så mange som muligt. Februars lukningsplan Den 23.februar 2016 sender Obama en lukningsplan for at få lukket Guantanamo. Han afholder en briefing til pressen. Bag ham står vicepræsident Joe Biden og forsvarsminister Ash Carter. Obama siger blandt andet: I mange år har det været klart, at fængslet på Guantanamo Bay ikke styrker vores nationale sikkerhed det underminerer den. Det er ikke kun min mening. Det er eksperters og mange i vores militærs mening. Det er kontraproduktivt til vores kamp mod terrorister, fordi de bruger det som propaganda i deres forsøg på at rekruttere. Det dræner vores militærressourcer. Næsten $450 millioner dollars var brugt sidste år alene til at holde det gående. Og mere end $200 millioner dollars ekstra er nødvendigt for at holde det åbenbart for under 100 fangere. Guantanamo skader vores partnerskab med allierede og andre lande, hvis samarbejde vi skal bruge mod terrorisme. 4 hovedpunkter

8 Briefingen tager cirka 17 minutter. Her fremlægger Obama de fire punkter for lukningen af Guantanamo. 1. Først vil man fortsætte med, at de 35 fangere, der er klar til at blive overført, bliver det ansvarligt og sikkert. Som de bevæger sig fremad, vil de have 60 fangere tilbage potentielt færre endnu. 2. Som det næste punkt i den ambitiøse plan vil man accelerere de regelmæssige evalueringer af fangere til at finde ud af, om fortsat fængsling er nødvendig. Og hvis visse fangere ikke længere udgør en signifikant trussel, så kan de være klar til overførsel til et andet land. 3. Det tredje punkt her kræver lidt forklaring. Man omtaler nogle militærkommissioner. Da Guantanamo er et fængsel, der ikke er helt som andre, har man nedsat kommissioner inden for det militære system, da man ikke ville retsforfølge dem med almene domstole. Fangerne i Guantanamo er nemlig hverken krigsfangere eller konventionelle fangere(fangere, der skal behandles i henhold til amerikansk lov. Ellers er det tredjepunkt udformet således: Man vil fortsætte med at bruge alle juridiske værktøjer til at håndtere de tilbageværende fanger som holdes under "law of war detention". I øjeblikket er 10 fanger på et givent stadie af processen hos militærkommissionerne en proces,som vi reformerede i mit første år som præsident med tværpolitisk opbakning fra Kongressen. Disse kommissioner er meget omkostningsfulde og har stået på i årevis uden en løsning. Man er derfor ved at udarbejde yderligere ændringer for at forbedre disse kommissioner, ændringer, som vil kræve handling fra Kongressen." 4. Endelig vil man sørge for at finde en sikker lokation til de tilbageværende fangere, der ikke kan overføres til andre lande, men bliver nødt til fortsat at være fængslet, fordi de udgør en trussel. Planen møder opbakning fra de, på daværende tidspunkt, to demokratiske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Bernie Sanders. Det republikanske felt skyder med skarpt. Det lykkes ikke at få planen realiseret. Jeg har aftalt at mødes med Phillip Christian Ulrich, der analyserer forsvarspolitik og er redaktør på Sikkerhedsrådet på netmediet Kongressen.com.

9 Jeg vil høre ham, om han kan fortælle mig mere om processen bag at få lukket Guantanamo Bay. Jeg møder ham ved Torvehallerne på en meget varm dag på Israels Plads i København, og vi sætter os på en lille café. Vi køber lidt forsyninger, snakker lidt og begynder så interviewet. Det centrale problem, siger Philip. Det har været, at der har været en hård kerne af fangere, som er for farlige til at blive løsladt eller overflyttet til et andet fængsel. Og hvad gør man så med dem? Det har Obama brugt otte på ikke at finde ud af. Kongressen har stået meget i vejen for Obama. Obama, der i kraft af at være præsident også er commander in chief, vil godt kunne overføre fangerne til militærfængsler. Desværre for Obama har kongressen vedtaget en lov om, at han ikke bruge penge fra forsvarsbudgettet til at overflytte fangerne til militærfængsler, og de penge ville han skulle bruge, hvis han ville flytte fangerne. Det er et smart træk fra Kongressen. Som Philip siger, er Obama nu skakmat. Der er ikke noget, han kan gøre. Hvis han gør det, er det i strid med lovgivningen, og så er det først for alvor galt. Vi taler også om andre ting, Obama har forsøgt. Han prøvede at sende fangerne tilbage til hjemlandene men det er svært, hvis hjemlandet er totalt i opløsning som Yemen og Somalia. Så har han sendt fangere til Algeriet og Marokko, som gerne ville tage sig af dem formodentlig mod en klækkelig belønning under en eller anden form, siger Philip. Den hårde kerne af fangere Et meget stort problem for Obama har været den hårde kerne af fangere, som man ikke kan komme udenom i mange heenseender. USA vil ikke tage sig af dem, men de er også for farlige til at komme andre steder hen. Det er ét problem med dem, og et af de gennemgående problemer i hele processen.

10 Noget andet er forholdene, som Philip og jeg kommer ind på. Igen dukker den hårde kerne af fangere op. De har ikke rigtig nogen juridisk status. De må gerne have en advokat, og de har lidt flere rettigheder end under Bush regeringen. De kunne så heller ikke rigtig få færre. Man har forbedret forholdene lidt, men denne hårde kerne af fangere kan ikke stilles for en dommer i USA. Og det har en udenrigspolitisk signalværdi, når man samtidig prædiker menneskerettigheder andre steder i verden. De beviser, man har fået imod dem, er opnået på måder, der måske er mere end tvivlsomme. Obama har dog smidt fløjshandskerne i forhold til rettighederne. Vi torturerer dem ikke, vi behandler dem respektfuldt og de må gerne få en advokat sådan har Obama ageret, siger Philip. Philip og jeg giver hånd for anden gang i dag og går ned mod Nørreport station, mens vi taler om andre ting amerikansk historie, den nuværende valgkamp og andre interessante ting.

11 Obamas resultater På trods af, at det ikke er blevet og højest sandsynligt heller ikke bliver til en lukning af Guantanamo, har Obama alligevel skabt resultater. Han er lykkedes med at få overført fangere til alt fra Estland og Uruguay til Saudi Arabien og Afghanistan. Han har fået bragt tallet ned under 100 fangere og fået sat fokus på de problemer, han mener, der er. Han sørgede for at få skabt Periodic Review Boards, hvor fangerne blev vurderet. En del af fangerne er kommet igennem den proces. Og han har fået sat det på dagsordenen til de kommende præsidenter og forsvarsministre. Så nej. En lang elendighed har det ikke været for Barack Obama, der kæmpede ihærdigt for, at det kunne lykkes. Konklusion Man kan sige, at det ikke var overraskende for en person som Obama at ville lukke Guantanamo, og det var et godt forsøg, han gjorde. Sagen er ikke helt afsluttet endnu, og som tidligere nævnt virker det, som om at Obama gør, hvad han kan, for at få flyttet så mange fanger som muligt. Når det er sagt, var han nok for urealistisk på det punkt, fordi det var en for stor indenrigspolitisk opgave. Krigen mellem Kongressen, Pentagon og Det Hvide Hus. Kampen for at guvernørerne ville bidrage og hjælpe. Det bliver noget nær umuligt for ham at lukke det, inden han træder tilbage, og jeg har meget svært ved at se det ske. Han må i stedet se, hvor mange fangere han kan nå at overføre. Derfor må konklusionen på bogen være: Et godt, men for svært forsøg og en for svær opgave. Det kommer nok i en eller en anden form til at præge hans eftermæle. I hvor stor en grad må tiden jo vise.

12 Han sætter dagsordenen til de næste præsidenter, og han opnåede resultater, men hver gang, han kom med en decideret plan eller et decideret forsøg, blev det skudt i stykker. De centrale udfordringer kunne ikke løses. Det må vi se, om den næste præsident. Obama har i hvert fald sat det på dagsordenen. Og det er nok det vigtigste, han kan tage med fra processen, selvom lukningen af fængslet ikke blev en realitet, og som det nok heller ikke bliver.