Redegørelse. 1. Uddannelse, ansvar og fremtidige udfordringer

Transkript

1 Redegørelse Indledningsvist følger en kort beskrivelse af medarbejdergruppernes uddannelse og ansvar i forbindelse med udøvelse og dokumentation af plejen samt fremtidige udfordringer. Derefter følger den uddannelse medarbejderne har modtaget i plejecentrene og tilsynenes bemærkninger. Afslutningsvist redegøres for plejecentrenes fremtidige indsatser med henblik på at forbedre kvaliteten. 1. Uddannelse, ansvar og fremtidige udfordringer Elementær sundhedsfaglig opgave: Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en ikke autoriseret sundhedsuddannelse, med henblik på at løse elementære sundhedsfaglige opgaver. Social- og sundhedshjælperen hjælper borgere med den personlige hygiejne, får dem i tøjet og hjælper til med rengøring og vask. De er med andre ord ikke autoriseret til fx daglig udlevering af doseret medicin til borgeren. Social- og sundhedshjælpere har ansvar for at melde tilbage til sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten når de observerer, at instruksen på medicinområdet ikke er fulgt. Grundlæggende sundhedsfaglig opgave: Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en autoriseret uddannelse med henblik på at udføre sygeplejeopgaver, planlægge aktiviteter og vejlede/supervisere social- og sundhedshjælpere. Social- og sundhedsassistenten løser grundlæggende sundhedsfaglige opgaver. Det vil sige opgaver hos borgere i kendte og stabile forløb, herunder bl.a. dosering af medicin. Kompleks sundhedsfaglig opgave: Sygeplejersker er autoriserede og uddannede til at yde professionel sygepleje. De løser komplekse sundhedsfaglige opgaver med afsæt i evidens. De skal hurtigt kunne danne sig et overblik over borgerens samlede fysiske, psykiske og sociale situation, iværksætte plejeindsatser, supervisere og undervise andre medarbejdergrupper og påtage sig det overordnede ansvar for fx medicinhåndtering hos borgere i ustabile eller komplekse forløb eksempelvis døende, demente, ny opdagede potentielt livstruende sygdomme mv. Fremtidige udfordringer: Fremtidens sygepleje i plejecentre og hjemmepleje byder i stigende grad på meget komplekse sundhedsproblemstillinger, herunder bl.a. medicinhåndtering og dokumentation. Afsættet for at kunne løse sundhedsudfordringerne hviler aktuelt et langt stykke ad vejen - på medarbejdere med meget kort uddannelse, hvoraf en del er læse- skrivesvage. Målet er derfor at konvertere en større andel social- og sundhedshjælpere til social-og sundhedsassistenter fx ved opskoling, hvorved en højere grad af sundhedsfaglig viden, evne til faglig refleksion mv sikres. Endvidere er der behov for at kunne ansætte flere sygeplejersker. Formålet er at opnå en kompetent, professionel og kvalitetsbevidst indsats overfor borgerne. 1

2 2. Medarbejderuddannelse Med afsæt i de kompetencer, der igennem en del år og aktuelt er til stede i plejecentrene, er der løbende blevet undervist og sidemandsoplært medarbejdere i en lang række sundhedsfaglige emner, herunder bl.a. sygdomslære i fx demens, diabetes, hjerte-lungesygdomme og mange andre sygdomstilstande, medicinhåndtering og bivirkninger, voldsforebyggelse, utilsigtede hændelser, Triage, kost og ernæring og dokumentation mv. Endvidere skal det her nævnes, at medarbejderne de seneste fem år har skulle oplæres i ændringer i omsorgssystemet. I 2017 overgår alle landets plejecentre til Fællessprog III, hvilket betyder, at de skal observere og dokumentere efter et helt nyt paradigme, der i modsætning til nu handler om tilstande. Udvalget for Ældre og Handicappede vil blive orienteret, når der foreligger noget mere håndgribeligt fra hhv. KL, Avaleo og KMD. 3. Tilsyn Oftest har der, på trods af denne løbende indsats og iværksættelse af handlingsplaner med henblik på at imødegå såvel det kommunale tilsyn som Embedslæge tilsynets anbefalinger og krav, jævnligt været anbefalinger, som plejecentrene skulle følge op på. Anbefalingerne drejer sig i det væsentligste om dokumentation af medicinhåndtering og dokumentation generelt, herunder hverdagslivshistorierne. I alle tilfælde savnes tilstrækkeligt med kompetencer i det daglige. I ingen af tilfældene har der været tale om forhold, der har bragt borgernes liv i fare. Således havde BDO/det kommunale tilsyn følgende samlede anbefalinger til Halsnæs Kommune: Tilsynet anbefaler, at man anvender de gode erfaringer, der er opnået hidtil med implementering af Avaleo, til at styrke dokumentation for de identificerede indsatsområder. Tilsynet anbefaler, at man fokuserer på undervisning, oplæring og vejledning af medarbejderne i flere henseender. Hertil bør man specielt fokusere på vigtigheden af at videregive viden skriftligt, herunder at udarbejde brugbare handleplaner for hverdagsliv, således at de fremstår individuelt beskrevet i forhold til beboernes behov for pleje og omsorg gennem hele døgnet. Endvidere bør man samtidig undervise, oplære og vejlede medarbejderne i styring af fremadrettede opgaver, såsom kateterskift. Slutteligt bør man vejlede personalet på ernæringsområdet, hvor man vurderer et forbedringsbehov med henblik på at sikre bedre viden og dokumentation. Tilsynet anbefaler, at man har fokus på, at medarbejderne forstår vigtigheden af at opdatere dokumentation fra det øjeblik, hvor beboeren flytter ind på plejecenteret og derefter løbende. Tilsynet anbefaler, at Plejecenter Løvdalen afdækker nuværende arbejdsgange i forhold til videreformidling af vægt og BMI og igangsætter forbedrings-tiltag med henblik på at sikre den målrettede ernæringsindsats til gavn for beboerne. Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer efterlevelse af principper for god håndhygiejne. Hertil vurderer tilsynet, at man bør gennemgå de forholdsregler mod smitte-spredning, som er udarbejdet for at sikre spredning af resistente bakterier fra beboer. Dette skal sikre, dels at forholdsreglerne er opdateret, og dels at det anbefalede kan lade sig gøre i praksis. 2

3 Embedslægetilsynet havde nedenstående krav: at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at der foreligger en aktuel oversigt over patientens sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling at det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme at aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle patienternes sundhedsproblemer at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin at ordinerede medicin findes i patienternes medicinbeholdning at ophældt p.n medicin er mærket med udløbsdato at ikke aktuel medicin er adskilt fra aktuel medicin at der er anbrudsdato på medicinske dråber, hvor holdbarheden er forringet efter anbrud at doseringsæsker mærkes med navn og personnummer at det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang patienten er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygepleje-faglige optegnelser, ligesom patientens og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information fremgår af dokumentationen BDO s tilsyn hæfter sig ved at: det overordnede indtryk af plejecentrene er, at man tilpasser den daglige pleje og omsorg efter beboernes individuelle behov, ønsker og ressourceniveau. de adspurgte beboere tilkendegiver, at de modtager den hjælp, de har behov for. Hertil oplyser beboerne, at hjælpen er præget af omsorg og respekt for beboernes behov og individuelle beslutninger og levevis. Endvidere oplever beboerne, at de i høj grad bliver involveret i de daglige aktiviteter og arrangementer, som tilgodeser både beboernes fysiske og psykiske ressourcer, hvilket understøtter beboernes tryghedsfornemmelse og øger trivslen i hverdagen. Beboerne oplever, at der drages omsorg for deres fysiske og psykiske helbred. Slutteligt udtrykker beboerne generel tilfredshed med boligernes rengøringsstandard. tilsynet vurderer, at medarbejderne er engagerede og fagligt dygtige. De demonstrerer generelt et indgående kendskab til beboernes behov for hjælp samt vaner og ønsker. Medarbejderne agerer motiverende over for beboerne i relation til hverdagens gøremål, således at beboerne deltager aktivt i livet på plejecentret. 4. Plejecentrenes indsats for at forbedre kvaliteten Der er fem områder, hvor plejecentrene fremover samarbejder om at forbedre kvaliteten og resultaterne fra de kommende tilsyn. Det drejer sig om sundhedsfaglig dokumentation og 3

4 udredning, sundhedsfaglig egenkontrol, fokuseret her-og-nu indsatser/medicinhåndtering, forum for faglig dialog og refleksion og ledelsesbevågenhed og -tilsyn. Sundhedsfaglig dokumentation. Der er nedsat en arbejdsgruppe med tre områdeledere - en fra hvert plejecenter, der arbejder med at forbedre den sundhedsfaglige dokumentation ud fra Embedslæges anvisning. Den røde tråd i sundhedsfaglig dokumentation tager afsæt i sygeplejefaglig udredning. Denne udredning er baseret på medicin handleplan anamnese (sygehistorie). Det betyder, at der bliver undervist i dokumentation generelt og i dokumentation i Avaleo (omsorgssystemet). Undervisningen vil finde sted dels som sidemandsoplæring, dels i grupper med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Det betyder også, at medarbejderne får en forståelse for sammenhæng og vigtighed af at gøre det rigtigt første gang Og endeligt rummer undervisningen i den sygeplejefaglige udredning også emner som fx patientrettigheder, varetagelse af helbredsmæssige interesser og -oplysninger. Undervisningen varetages af sygeplejerske/områdeleder Sundhedsfaglig egenkontrol audit En arbejdsgruppe bestående af tre sygeplejersker en fra hvert af de tre plejecentre skal udarbejde et fæles audit skema. Målet er at øge kvaliteten og styrke faglighed og derved anvende fælles viden og anvende de tilstedeværende kompetencer bedst muligt. Iværksættelse af struktureret / systematisk audit på de i tilsynsrapporterne udpegede mangelområder udføres efter, at der er udført de nødvendige handlinger for forbedring på det påtalte område. Iværksættelse af systematisk eller struktureret audit drejer sig om hele borgeren, dvs. fysisk, psykisk og socialt. Fokuseret indsats her-og-nu indsatser Indledningsvist tages der konkret afsæt i de aktuelle tilsynsrapporter. Indsatsen foregår parallelt på alle tre plejecentre. Områdelederne har ansvaret for at samarbejde om og iværksætte her-og-nu indsatsen, der i først omgang skal sikre at der er: Labels på medicinæsker Anbrudsdato på åbnet medicin Vægtmåling er dokumenteret Desuden skal sygeplejerskerne/områdelederne sikre og følge op på medicinhåndteringen. PN medicin (medicin der gives efter behov) Opbevaring af medicin Overensstemmelse med FMK (elektronisk fælles medicinkort) Audit på medicindokumentation i Avaleo 4

5 Audit på medicin i medicinopbevaringen Revidering af instrukser Forum for faglig dialog og refleksion Netop med afsæt i, at hovedparten af medarbejderne har en ultrakort uddannelse tilrettelægges fora med henblik på at drøfte og reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. Det drejer sig om en mangfoldighed af aktiviteter fx rehabilitering, Triage, kost og ernæring, egenomsorg og mund/tandhygiejne, forebyggelse af (gen)indlæggelser, hverdagslivs handleplaner, relationelle udfordringer, arbejdsmiljø, voldsforebyggelse, sygefravær og meget andet. Ledelsesbevågenhed og ledelsestilsyn En helt afgørende betydning for fremdrift på området med at sikre en høj kvalitet og professionalisme, at der er en stærk ledelsesmæssig bevågenhed. Det drejer sig ikke alene om virksomhedslederne, men i høj grad om de ledere, der er tættest på medarbejdere og borgere, dvs. områdeledere og teamledere. Således er opgaven fremover også at sikre ledelsestilsyn, hvor alle ledelsesniveauer foretager de nødvendige tilsyn med effektuering af de ovenfor beskrevne indsatser. Endvidere er det virksomhedslederens ansvar, at de erfaringer, der indhentes fra alle ledelseslag, gøres til genstand for refleksion, dialog og forbedringsinitiativer, hvor dette måtte vise sig påkrævet. 5