KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot Südostansicht der Kirche.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche."

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er sat til den beskedne afgift 4 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). 1 Det var i det mindste siden 1500'rne hovedsogn til Hjortlund, 2 fra 1659 anneks i samme pastorat. Med reformationen kom kirken under landsherren, fra 1580 kongen, 3 og forblev i hans besiddelse, indtil den er overgik til selveje, formentlig 1913 (jfr. hovedsognet Hjortlund s. 3311). Sagn. Kirken skulle have stået på bakken ved kirken, men hvad man byggede om dagen, blev revet ned om natten. Man besluttede da at bygge kirken, hvor man næste morgen fandt den fjerneste bygningssten (jfr. s. 3346). 4 To kæmper skulle ved stenkastning afgøre, hvem der var den stærkeste. Den ene kæmpe stod ved Hygum kirke, og han slog tårnet ned på Kalvslund kirke. Kæmpen ved Kalvslund kirke kunne kun kaste sin sten halvvejs til Hygum. 5 Møntfund. Ved en arkæologisk undersøgelse i forbindelse med kirkens restaurering fremkom i alt 13 mønter, otte danske, hvoraf de ældste var slået af Valdemar II før ca. 1225, samt fem nordtyske hul-

2 3346 RIBE HERRED penninge. 6 Samtidig afdækkedes som *gulvfund et gennembrudt og med øsken forsynet hænge- eller påsyningssmykke af sølv formet som en seksoddet stjerne indfattet i en krans af små perler, 7 samt et antal keramikskår, fragmenter af rudeglas, søm mm. 8 Kirken ligger på relativt fladt terræn umiddelbart syd for landevejen mellem Ribe og Folding- bro. I syd falder terrænet let ned mod landsbyen Kalvslund og Hjortvad å, der ligger i en afstand af ca. 2 km fra kirken. Kirkegården, der har bevaret sine gamle grænser til alle sider, er omtrent kvadratisk med afrundede hjørner. Den kranses langs digets inderside af stynede elmetræer. Der er indgange i henholdsvis syd og vest. Førstnævnte er hovedadgangen og har en bred låge med to sortmalede støbejernsfløje ophængt i obeliskformede granitpiller, der kan være identiske med de 1872 af stenhugger H. Knudsen leverede to sten. 9 Fodgængerlågen i vest flankeres af granitpiller og lukkes af en enkelt sortmalet tremmefløj af træ. En kirkegårdsportal nymuredes , men måtte underkastes reparation allerede og igen Til alle sider er dobbelte, jordfyldte stendiger af stablede, rå kampesten. Ved et kirkesyn 1864 konstateredes, at diget måtte omsættes, hvortil udarbejdedes overslag af P. Møller (sml. tagrytter) og»den dueligste stenhugger her på egnen«, 11 der formentlig er identisk med ovennævnte stenhugger H. Knudsen, der udførte en del af dette arbejde 1872 (sml. gravminder). 9 Et ligkapel i kirkegårdens nordøsthjørne indviedes Bygningen, der har hvidkalkede langmure, gavle af sortmalet træ og afvalmet, rødt tegltag, indeholder tillige toilet og material- rum. Før opførelsen af tagrytteren over kirkens vestende (jfr. ndf.) hang kirkens klokke i et tømret klokkehus, der 1766 nævnes øst for kirken. Det var formentlig en fritstående bygning, omend det ikke kan udelukkes, at den var sammenbygget med østgavlen. 13 Klokkehuset ho- vedrepareredes , og igen var en istandsættelse fornøden sattes et par nye brædder i husets klædning, og der anskaffedes en ny stige. Denne har dog muligvis blot skullet gøre nytte ved reparationen, idet en trappe til brug ved klokkeringningen opsattes ; et år senere omtales to nye hængsler til husets låge. 10 En kirkestald, der opførtes til præstens hest, var af lerklinet bindingsværk og tækket med lyng forlængedes stalden med et fag, og der anskaffedes lås og nøgle hertil. En større reparation af bygningen, der tillige benævntes præstens vognskur, blev gennemført 1848, da der anskaffedes mursten, tømmer, ler til klining samt lyng og rør til taget. 10 En ny ( )staldbygning opførtes 1889; 14 det er formentlig den nedre del af dennes sydmur af kløvet kamp opmuret i cement, der indgår i ydersiden af søndre kirkegårdsdige nær vesthjørnet (sml. fig. 2). Omkring kirken er lagt et stenpikket fortov. Ønske om et fortov fremsattes 1888, 15 og i forbindelse med restaureringen mente man, at cementbelægningen burde erstattes af en stenlægning. BYGNING Fig. 2. Matrikelkort 1: Målt af Boesen Katasterkarte, vermessen Kirken består af kor og skib, der er opført i første halvdel af 1200'rne med en kort pause mellem de to bygningsafsnit. Hertil er 1864 føjet et våbenhus i syd. Orienteringen har en mindre afvigelse mod syd. Trækirke? I forbindelse med restaureringen udførtes en omfattende arkæologisk

3 KALVSLUND KIRKE 3347 Fig. 3. Grundplan 1:300. Målt af Lars Klint og Henrik Reitzel 1969 og tegnet af Mogens Vedsø Grundriß. sondering i både kor og skib. I koret registrerede undersøgeren, K. Høgsbro Østergaard, en grav ældre end den nu stående bygning og så heri et indicium for en ældre kirkebygning på stedet. I skibet fremkom under dets oprindelige lergulv et relativt omfangsrigt lag af frådstenssmuld og trækul; også dette tolkedes som rester af en ældre bygning. Tolkningen forekommer usikker; snarere drejer det sig om udrømning fra en kalkovn, hvori et frådstensparti er brændt til kalk umiddelbart forud for det nuværende skibs opførelse (jfr. byggepause mellem kor og skib). En krumt forløbende række stolpehuller inde i skibet nær nordvæggen og ældre end ovennævnte lag er sandsynligvis uden forbindelse med byggeriet. Materiale og teknik. Kor og skib står på fundamenter af relativt små kampesten og rejser sig over en granitsokkel, der er profileret med en stejl hulkel (s. 3260, fig. 6). Herover ses i koret og skibets østhjørner to til tre skifter granitkvadre, ligesom der også er registreret kvadre i triumfmurens vestside op til samme højde som korbuens kragbånd. Materialet i øvrigt er hovedsagelig tuf, dog er frisen på skibets nordmur formentlig af tegl, der ligeledes indgår i den øverste del af triumfmurens vestside. 16 Korets oprindelige østafslutning er gået tabt ved nedrivning af en apsis, hvis tilstedeværelse røbes af en lang række krumme mur- og sokkelkvadre i den sekundære østgavl. Korets oprindelige østhjørner har ligget ca. 50 cm vest for de Fig. 4. Tværsnit 1:150. Målt af Lars Klint og Henrik Reitzel 1969 og tegnet af Mogens Vedsø Querschnitt.

4 3348 RIBE HERRED Fig. 5a-e. Opmålinger 1:300. a. Plan. b. Opstalt af kirkens sydside. c. Opstalt af kirkens nordside. d. Opstalt af kirkens østside. e. Tværsnit af kirken set mod øst. Forlæg til Danske Tufstenskirker. Målt og tegnet af V. Koch a. Grundriß. b. Aufriß, Südwand der Kirche. c. Aufriß, Nordwand der Kirche. d. Aufriß, Ostwand der Kirche. e. Querschnitt gegen Osten nuværende. Et par kvadre forneden i hjørnet mod nord er bevaret på plads (sml. fig. 5c), ligesom det er tydeligt, at den bevarede hjørnesokkelkvader er udflyttet ved gavlens ombygning; i korets indre registreredes ved kirkens restaurering en hertil svarende lodfuge (fig. 12). I en sokkelkvader umiddelbart øst for norddøren (fig. 7) er i hulkelen udsparet en plintlignende klods, 17 hvis funktion ikke umiddelbart lader sig bestemme. Et midlertidigt byggestop antydes af den i teknisk henseende mangelfulde sammenbygning af kor og skib, hvor triumfmurens vestside flugter med skibets østhjørner. Disponeringen af blæn- dingsudsmykningerne på korets nord- og sydmur viser klart, at der ikke ved disses opførelse var planlagt tilslutning til et muret skib, mens det på den anden side ikke kan udelukkes, at koret har været tilknyttet en anden, ældre bygningsdel på nuværende skibs plads (jfr. ovf.).

5 KALVSLUND KIRKE 3349 Forskelle i materialefordelingen samt markante lodfuger, dels i skibets sydøstre hjørnelisén (fig. 5b), dels indvendig på nordvæggen (fig. 10), angiver formentlig, at skibets østhjørner er opført til fuld højde før den resterende del af skibet. Facadeudsmykningen, der er bedst bevaret på kirkens nordside, udviser markante forskelle mellem kor og skib. 18 Blændingsudsmykningen på korets nordside er fuldstændig bevaret og indeholder to blændingsfelter, der forneden udgår fra en højtplaceret skråkant, ca. 130 cm over sokkeloverkant, og i siderne begrænses af relativt smalle liséner. 19 Hvert felt afsluttes foroven af en frise med tre let fladtrykte rundbuer båret af karakteristiske konsoller med svungne sider; tilsvarende kendes fra Hunderup kirkes kor (s. 3167). På korets sydside er bevaret en lisén i vest samt, i tilknytning hertil, tre et halvt bueslag af en frise med konsoller svarende til nordsidens. Buernes dimensioner antyder, at sydsiden kun har haft ét blændingsfelt, overdækket af otte rundbuer. Feltets nedre afslutning er efter talrige ommuringer noget udflydende, men har formentlig ligget i samme højde som i nord. Skibets sydside prydes af tre, kun delvis bevarede blændingsfelter, der adskilles af to cm brede liséner. Afgrænsningen udgøres i øst af en bred hjørnelisén, i vest af et spring i facade-

6 3350 RIBE HERRED Fig. 6. Skibets nordportal (s. 3350). NE fot Nordportal des Kirchenschiffs. materiale er anvendt i murens øverste del. Afvigelsen i udformning og muligvis tillige i materiale kan skyldes en ombygning, men er snarere et oprindeligt træk. 20 Døre og vinduer. Korets syddør er i sin nuværende udformning resultat af en ændring (jfr. ndf.), men den har uden tvivl afløst en ældre, formentlig oprindelig, åbning. De bevarede enkeltheder antyder en udformning som skibets norddør. Døren i skibets nordside er velbevaret, omend tilmuret i lysningen (fig. 6). 21 Døråbningen, der bryder soklen, har indfatning af granit. I bunden en tærskelsten, i hver side to karmsten og foroven en overligger, der har vandret underside og tagformet overside. Dørpartiet krones af et muret tympanonfelt af tuf. Dets smalle stik ledsages af et fremspringende, vandnæselig- nende profil, mens selve feltet prydes af et vandret savskifte, der på midten krones af et menneskehoved. Indadtil har døren symmetrisk smigede karme og fladbuet overdækning. Dørpartiets udformning er velkendt blandt tufstens- kirkerne; en omtrent identisk udformning af tympanonfeltet ses i Billum (s. 1078) og Alslev (s. 2006); nært beslægtet er endvidere dørene i Ål (s. 1299) og Hvidding (DK. SJyll. s og ), hvor de tagformede døroverliggere tillige genfindes. Syddøren, der formentlig har flugten nær ved syddørens østvange. Af den tilhørende buefrise er kun levnet det meste af én rundbue i vest; dennes bredde viser, at hvert felt må have været afdækket af to buer. Forneden udgår felterne fra en skråkant ca. 50 cm over sokkeloverkanten. Skibets nordside har kun to blændingsfelter, hvis nedre skråkant ligger ca. 25 cm over soklen. Foroven afsluttes de hver med en frise af fem trappestik. Denne stiktype er fortrinsvis knyttet til tegl; det er derfor sandsynligt, at dette Fig. 7. Detalje af skråkantsoklen på skibets nordside med udsparet plint umiddelbart øst for døren (s. 3348). Mogens Vedsø fot Detail von Sockel an Schiffsnordwand mit ausgesparte Plinthe, unmittelbar östlich des Nordportals.

7 KALVSLUND KIRKE 3351 Fig. 8. Kirken set fra nordøst. NE fot Nordostansicht der Kirche. været udformet som den nordre, har tilsyneladende bevaret sine karme og smige uændret; den er udvendig vandret afdækket og har indadtil en høj fladbue, der delvis må være skabt ved behugning af den oprindelige overdækning. Kirkens nordside har bevaret tre rundbuede og dobbeltsmigede vinduer, et i korets østre blændingsfag og et i hver af skibets to blændinger, hvilket formentlig svarer til det oprindelige antal i denne side. Lysåbningerne var tilmurede frem til restaureringen (sml. fig. 5c og 8), korets vindue dog synligt som indvendig blænding. I det indre er den rundbuede korbue velbevaret. Soklen har samme profil som den udvendige, mens kragbåndene har skråt affaset underside. Triumfmurens vestside er op til samme højde som korbuens vederlag opmuret af granitkvadre, dog isprængt enkelte tufsten, mens kragbåndene, korbuens stik og det omgivende murværk er af tuf (sml. ovf.). Kor og skib overdækkes af bræddelofter, der er sømmet på bjælkernes underside. Lofterne er af pålagte profilbrædder inddelt i henholdsvis 2 2 og 3 8 felter. Profilbrædderne er gule og felterne blå. Der er ingen muret gavltrekant mellem kor og skib, hvilket kan skyldes den særegne udformning af sammenbygningen mellem de to bygningsdele (sml. dog Hjortlund s. 3316); i stedet er det lodrette spring mellem korets og skibets tagflader lukket af blyklædt træ. Datering. På grundlag af stilistiske betragtninger fremførte Jacob Helms, at kirken måtte henføres blandt tufstengruppens yngste. 22 En undersøgelse af skibets tagværk 1993 (jfr. ndf.) godtgjorde, at det med stor sandsynlighed var oprindeligt. En efterfølgende dendrokronologisk analyse af træværket gav en datering til tiden ; denne må rimeligvis tillige gælde skibets opførelse. Som ovenfor nævnt er koret noget, omend næppe meget ældre. Middelalderlige ændringer. Kirkens sydside fremviser enkelte spor af en ombygning, der kan have fundet sted endnu i 1300'rne. Som

8 3352 RIBE HERRED Fig. 9. Præstedør i korets sydside (s. 3351). Mogens Vedsø fot Priestertür in südlicher Chorvand. Eftermiddelalderlige ændringer og tilføjelser. Formentlig o (jfr. kalkmalerier) erstattedes apsis af en lige korgavl, der opførtes med østhjørnerne ca. 50 cm østligere end de oprindelige. Materialet er forneden genanvendte granitkvadre, der hovedsagelig stammer fra den nedbrudte korrunding, og herover synes tegl at være enerådende. Gavltrekanten rejser sig over et let fremspringende skifte i tagfodshøjde og prydes af tre tætstillede højblændinger med kur- vehanksbuet stik, der nu kun er fuldt bevaret mod syd (jfr. flg. 5d). I den midterste blænding er en nærmest fladbuet glug, der indadtil har vandret overdækket fals (fig. 5e). Gavlens inderside brydes af en ca. 25 cm dyb og 170 cm bred vandret overdækket niche, der er udført i tilknytning til alterbordet og har underkant fælles med dettes bordplade (sml. alterbord). En tagrytter anbragtes 1841 over skibets vestende som afløser for et klokkehus på kirkegården (se ovf.). Spiret, der udførtes under ledelse af Niels Møller, er firsidet og rejser sig over en lukket, kubusformet, blyklædt kasse med synlige hjørnestolper, der foroven afstives af profilerede ovenfor nævnt blev korets syddør helt eller delvist ommuret; ændret er i hvert fald det spidsbuede stik. Dettes fremspringende prydskifte samt det over buetoppen anbragte hoved, hvis træk nu er stærkt udviskede, må uden tvivl hidrøre fra en oprindelig døråbning. Indadtil er døråbningen, der nu tjener som skab, fladbuet med vinkelrette karme. 21 Samtidig er formentlig en ombygning af buefrisen over midterste blændingsfag på skibets sydside. En frise af fire slanke spidsbuestik er tydeligvis indføjet mellem de nu kun delvis bevarede liséner, der afgrænsede faget til hver side (sml. fig. 5b). Udformningen kan være inspireret af en buefrise øverst i Ribe domkirkes store tårn, der formentlig fuldførtes 1333 (s ), og en lignende frise fra 1300'rnes slutning ses på korets nordside i Tranebjerg, Samsø (DK. Holbæk s. 2570). Fig. 10. Udsnit af skibets nordøsthjørne med fremgravet sidealter (s. 3357) og synlig lodfuge i nordvæggen (s. 3349). K. Høgsbro Østergaard fot Ausschnitt aus nordöstlicher Schiffsecke mit freigelegenem Nebenaltar und sichtbarer Lotfuge in der Nordwand.

9 KALVSLUND KIRKE 3353 Fig. 11. Udgravningsplan 1:300. Målt og tegnet af K. Høgsbro Østergaard henholdsvis 1953 og Ausgrabungsplan, vermessen und gezeichnet, bzw und knægte. Den flade, svungne blyklædte hætte krones af en fløjstang med kugle og vindfløj, sidstnævnte med årstallet»1841«. Fløjstangen er i forbindelse med den seneste udskiftning af kirkens blytag 1993 ændret fra en nærmest balusterformet til en uprofileret stang (sml. fig. 5b-d og 8). Klokken bæres af to tværbjælker i øst og vest; begge afstivet af knægte, der oprindeligt havde profil, men før 1929 var erstattet af nye uprofilerede. 23 En partiel blyklædning af stolper og knægte yngre end 1885 (sml. fig. 5b og 1) fjernedes Våbenhuset foran skibets syddør opførtes 1864 af små røde mursten i krydsskifte. Murene er hvidkalkede og taget af røde tegl. Nævnte år ønskedes et ældre våbenhus fornyet, om muligt med genanvendelse af en del af gavlmuren, hvilket dog ikke synes at være sket. 11 I gavlen er en fladbuet, falset indgangsdør, og derover prydes gavltrekanten af et fremspringende skifte langs tagfladen og to korte falsede gesimsbånd ved tagfoden. Et bredt fladbuet vindue i østmuren stammer fra restaureringen , hvor det afløste et betydeligt smallere falset, fladbuet vindue. Våbenhusets indre overdækkes af et gråmalet træloft på synlige bjælker. Loftet blev 1875 malet med lys perlefarve. 15 I det sydøstlige hjørne stod endnu 1929 en blystøberkamin (fig. 5a), der var vendt med åbningen mod vest. 25 Bygningen afløste et våbenhus, der repareredes og 1778 betegnedes som faldefærdigt. 26 En omtale af en skorsten viser, at våbenhuset formentlig, ligesom sin efterfølger, har rummet en blystøberkamin. 10 Reparationer og restaureringer. Småreparationer var talrige i 1700'rne og 1800'rne. Af større omfang var formentlig en omtalt istandsættelse af vestgavlen, idet denne ses at være helt fornyet med anvendelse af små teglsten i krydsskifte. 10 Indvendig aftrappes murtykkelsen i den ommurede gavl med tre vandrette spring i murens øvre halvdel (fig. 14), idet dog det mellemste er forkrøbbet over vestvinduet. En partiel ommuring af korets sydside, formentlig dens østre del, udførtes Kirken fik nyt loft 1848; blev loftet i koret kittet og malet med lys perlefarve, og året efter fulgte skibets loft. 15 Kirkens restaurering (arkitekt J. K. Jepsen) omfattede for bygningens vedkommende fornyelse af gulve, vinduer og opvarmning. De oprindelige tre vinduer på kirkens nordside genåbnedes, og to tilmurede døråbninger, korets i syd og skibets i nord, udhuggedes som blændinger. Gulvene blev lagt med gule munkesten i sildebensmønster, der i koret er hævet to trin over skibet. Ved den under nævnte restaurering gennemførte arkæologiske undersøgelse påvistes i både kor og skib rester af oprindelige lergulve, der lå i samme niveau. Disse var senere afløst af teglgulve, der dog var fjernet forud for undersøgelsen. 27 Frem til restaureringen var gulvene af gule fliser, der formentlig var lagt i perioden Vinduerne, der er indsat ved restaureringen , er fladbuede med karme og seks rammer af eg; ruderne er blysprossede. I kirkens

10 3354 RIBE HERRED sydside ses omkring de nuværende lysåbninger, en i koret og to i skibet, de bevarede karme og fladbuestik af tre store, formentlig senmiddelalderlige vinduer (fig. 5b). I årene gennemførtes en successiv udskiftning af træram- merne, 10 og 1868 indsatte kirkearbejder Peder Møller fra Øster Hjerting nye støbejernsvin- duer fra Ribe Jernstøberi i stedet for trækar- mene tre store rundbuede i sydsiden (fig. 5b) og et mindre i vestenden. Samtidig anbragtes det endnu bevarede lille vindue i korets østre gavltrekant samt to tagvinduer, der fjernedes ved tagets omlægning Tagværkerne, af eg, over skib og kor er endnu i vid udstrækning middelalderlige. Skibets 14 fag lange tagværk (fig. 4) har ét oprindeligt, højt placeret hanebånd, mens to par lange skråstivere senere er erstattet af yderligere et hanebånd og en lang skråstiver inden for spærfoden. De tilhørende bindbjælker er kæmmet ned over en murrem nær langmurenes ydre murflugt. Hovedparten af tømmeret, der er nummereret med stregnumre fra vest mod øst, må være samtidig med skibets opførelse. Korets seks fag lange tagværk har ét hanebånd og en kort, lodret spærstiver nær spærfoden. Dette tagværk må være resultat af en middelalderlig udskiftning, der fandt sted før apsidens nedrivning (jfr. ndf.). Våbenhuset har et spinkelt fyrretræstagværk, der er samtidigt med bygningen. Den dendrokronologiske analyse af træværket viste, at skibets må dateres til perioden , mens korets var tilvirket i 1400'rne, formentlig tredje fjerdedel; usikkerheden skyldes, at der intetsteds er bevaret barkkant og kun i ringe omfang splintved. 28 Tagbeklædningen på kor og skib er bly, der senest er omlagt Ved undersøgelsen dette år registreredes på oversiden af skibets spær rækker af naglehuller, der var anbragt med en afstand af ca. 20 cm, dog undtaget de nederste ca. 90 cm, hvor der i stedet registreredes nogle store søm med samme afstand; naglerne var alle afskårne eller -brækkede i plan med spærets overflade. 28 Undersøgeren tolkede disse som rester af fastgørelse til brædder, lægter eller rafter. Fig. 12. Udsnit af korets nordøsthjørne med spor af ombygning efter apsidens nedrivning (s. 3352) samt rester af dekorativt kalkmaleri fra o (s. 3355). K. Høgsbro Østergaard fot Ausschnitt aus nordöstlicher Chorecke mit Spuren eines Umbaus nach Abriß der Apsis sowie mit Resten einer dekorativen Wandmalerei um Sammenholdt med tilsvarende, tidligere iagttagne nagler i Brørup, 30 forekommer det rimeligst, at de har fastholdt lægter, eller snarere rafter, til et stråtag (sml. Hjortlund, s. 3320). Naglerne har næppe været slået igennem rafterne, men har vel skullet forhindre disse i at glide ned af spæret. De kraftige søm forneden på spæret viser, at der her enten har været monteret skalke, eller at rafterne har været fastgjort på mere sikker vis end højere oppe, hvor der må have været anvendt besnøringer med reb. 31 Den nævnte tagbeklædning kan være skibets oprindelige, men hvorvidt den kun har været af midlertidig karakter eller har fået længere levetid, er uvist. Bly har uden tvivl gammel hævd som tækkemateriale på kirken, hvilket fremgår af fund af tre blystøbergruber inden for skibets døre, henholdsvis en i nord og to alternerende i syd. De to sidstnævnte var anlagt fra

11 KALVSLUND KIRKE 3355 et gulvniveau højere end skibets oprindelige lergulv, 32 mens førstnævnte lå i plan med gulvet og dermed næppe var meget yngre end skibets opførelse. Reparationer af blytagene nævnes talrige gange i 1700'rne og 1800'rne (jfr. blystøberka- min i våbenhuset). En større udskiftning udførtes 1892 af kirkearbejder Niels Møller, Hjerting, 33 hvor hele sydsidens tag fornyedes. 9 Opvarmning. Kirkens nuværende el-varme er indlagt ved restaureringen En omtalt kakkelovn i»skriftestuen«lader sig ikke placere med sikkerhed, 10 men den kan muligvis være identisk med den ovenfor omtalte blystø- berkamin i det nedrevne våbenhus. En kakkelovn fra Ribe Jernstøberi opstilledes 1889 i skibets nordøsthjørne (fig. 24). 14 Kirken står i dag med hvidkalket murværk undtagen granitsoklen, der 1883 afrensedes for kalk. 15 Soklen har senere været overkalket, men er nu atter befriet for hvidtning. tkalkmalerier En kalkmalet præsterække fra første del af 1700'rne er blevet overkalket engang efter Ved restaureringen fremkom både i kor og skib spredte rester af dekorativt maleri, der hovedsagelig var efterreformatorisk. Det fundne blev atter overkalket. 1) Tidligmiddelalderlige? På triumfvæggen over et i skibets nordøsthjørne konstateret sidealterfundament (jfr. s. 3357) iagttoges»rester af en farvebort, der lå helt inde på det inderste pudslag«. Farverne angives som røde i borten og blågrønne i mindre og større pletter i feltet. Rester af borten sås også på skibets tilstødende nordvæg ca. 50 cm fra triumfvæggen. 34 2) (Fig. 12), o. 1575, især på korvæggene, der har haft en udsmykning af ca. 10 cm brede borter malet på hvidtekalk, formentlig alene i sort og rødt. Nord-, øst- og vestvæggen havde i en højde af ca. 220 cm over gulvet rester af en vandret bort med liggende, sammenslyngede S'er og udfyldende prikker. Hertil hørte en bort med sparer i korets nordøsthjørne (på østvæggen), en lignende i nordvesthjørnet med linje og prikker samt på nordvæggen under loftet en knækbort med prikker. Sammenhørende hermed var formentlig en udsmykning»på forkanten og undersiden«af triumfbuen med vekselvis røde og hvide imiterede kvadre i sort kontur og en sort bue udenom. Udsmykningen minder om senmiddelalderens enkle hvælvdekorationer, men må tilhøre 1500'rnes slutning, da dens teknik og former genfindes i en dekoration i Fåborg kirke, der ved yderligere arkader og halvrosetter klart røber renæssancekarakter (s med fig ). 35 Ligeledes ses udsmykningen at være udført efter etableringen af korets nuværende østafslutning, måske i direkte tilslutning til dette arbejde (jfr. fig. 12 og s. 3352). 3) 'rne. I skibet fandtes på syd-, vestog nordvæggen spor af»brede, sorte båndslyng«. Tilsvarende båndslyng fremkom under korbuens kragsten, der begge havde stået sorte. Formentlig har der været tale om rester af sort»drapering«malet i anledning af begravelse. 35 4) En præsterække på korets nordvæg var formentlig fra 1719 og må i hvert fald være malet i Hans Munks præstetid ( ). Den havde følgende ordlyd:»præsterne til denne Menighed siden Reformationen haver været disse: Hr. Hans Pedersen/ Hr. Oluf Brun/ Hr. Bertel Stur/ Hr. Bertel Struck/ Hr. Povel Wedel/ Hr. Johan Beltoft/ Hr. Casten Als/ Hr. Niels Feilman/ Hr. Hans Munck 1719/ Tænker paa Eders Lærere som haver sagt Eder Guds ord, hvilkes Endeligt 1 skulde see til, og effterfølge Troe. Ebr. 13. v. 8«. 13 INVENTAR Oversigt. Fra kirkens opførelsestid stammer alene granitdøbefonten, som er ene om at repræsentere den glatkummede, sydvestjyske type syd for Kongeåen. Altertavlen er i ungrenæssancestil fra o. 1585, prædikestolen udført i en lokal og formentlig forsinket højrenæssancestil, vel o Alterstagerne er endnu gotiske, snarest fra o. 1600, og en lignende datering bør gælde alterdisken, skønt det næppe kan udelukkes, at den er udført så sent som sammen med den af Heinrich Bötticker 1724 leverede alterkalk. Tiden o repræsenteres endvidere af en fontehimmel og en pengeblok, altermalerierne stammer fra 1746, måske også en dørfløj, mens den af Johan Danmarks Kirker, Ribe amt 229

12 3356 RIBE HERRED Fig. 13. Indre set mod øst. NE fot Kircheninneres gegen Osten. Hinrich Armowitz i Lybæk støbte klokke bærer årstal Farvesætning og istandsættelser. Sit præg af senbarok farveholdning med marmoreringer skylder inventaret en istandsættelse 1953, da der på prædikestolen fremdroges en staffering fra 1712, mens altertavlen fik sine malerier og storvinger fra 1746 igen og i øvrigt nystafferedes i samklang hermed. Samtidig istandsattes fontehimlens barokbemaling (fra 1746?), og den genophængtes. De nuværende stolestader er ligeledes anskaffet 1953; deres bemaling i hovedsagelig grønne toner skyldes som den øvrige farvesætning Aage Sørensen og er foretaget ved en mindre istandsættelse Mens der bag altertavlens barokmalerier gemmer sig renæssancemalerier, synes prædikestolen at have stået ustafferet, indtil den ved en restaurering 1712 fik sin nuværende bemaling. Også i pastor Hans Munks virketid ( ) blev kirken istandsat, da han ses at have forfattet versificerede indskrifter både på døbefonten og skriftestolen (jfr. Hjortlund). Ved en istandsættelse 1746 fik altertavlen sine nuværende malerier samt en staffering med grøn grundfarve, og 1852 lod man staderne forny, hvorefter maler Andersen 1855 malede både dem og det øvrige inventar i gråtoner og gulbrunt. Kirkesynet foranledigede 1875 staderne egetræsmalet, og 1880 reparerede maler B. Hansen fra Ribe hovedinventaret med fortrinsvis hvidt, grønt og brunt. Endelig undergik altertavlen 1903 en restaurering, hvorved den fik sit nuværende topstykke, bemaling med stor skønvirkeskrift samt nye altermalerier, Jesus og den værkbrudne, af Heinrich Dohm. De er ophængt på skibets nordvæg siden istandsættelsen 1953, da man kasserede et pulpitur fra 1600'rne. Alterbordet, muret vistnok af genbrugte tufsten (nu utilgængeligt), er formentlig fra renæssancetiden, ca cm, 103 cm højt. Det står op

13 KALVSLUND KIRKE 3357 Fig. 14. Indre set mod vest. NE fot Kircheninneres gegen Westen. imod korets østvæg, hvis store niche (jfr. s. 3352) hører sammen med bordet og indebærer en udbygning af bordpladen med 25 cm ind i væggen sås i skibets nordøsthjørne fundamentrester efter et sidealterbord (jfr. fig. 10), ca cm, hvortil muligvis havde hørt en kalkmalet udsmykning på triumfvæggen ovenover (se kalkmalerier nr. 1). Alterpanel, 1953, cm, 110 cm højt, forsiden har fem fag, kortsiderne to, der udgøres af profilfyldinger i to rækker. Bemaling i mørkegråt med brune fyldinger og gule lister; bordplade i blank eg. Alterklæder købtes seks alen rødt klæde samt groft lærred til underfoer for et nyt alterklæde, der atter udskiftedes 1760 og 1841; nyanskaffelsen 1841 nødvendiggjordes af et tyveri anskaffedes»til alteret«rødt fløjl, guldfrynser og -bånd, indkøbt hos H. Wilkens' mode og manufaktur i Roskilde, 9 og atter *

14 3358 RIBE HERRED Fig. 15. Altertavle, o (s. 3358), med malerier fra 1746 og topstykke fra NE fot Altar, um 1585, mit Gemälden von 1746 und Aufsatz von betalte værgen for»tøj til et nyt alterklæde samt farverløn for samme«(jfr. fig. 24). 9 Altertavle (fig. 15), o. 1585, med malerier fra 1746 samt topstykke fra en restaurering 1903 ved snedker Hans Dau i Ribe. 9 Spinkle, korinthiske frisøjler med attiske baser deler storstykket i et næsten kvadratisk, profilkantet midtfelt og to tilsvarende, ganske smalle sidefelter. Søjlerne, der står foran høj fyldinger, hviler på fremspring i postamentgesimsen, der under ydersøjlerne har udsvejfede hængeknopper fra Postamentet er på ungrenæssancevis højt med slanke, fyldingsprydede fremspring, mens dets enkelt udsavede vinger som de tilsvarende storvinger er tilsat Under storfrisen sidder små hængeknopper, dens volutfremspring prydes af englehoved over beslagværk (fig. 34), og gesimsen ledsages af forkrøbbet tandsnit. Det nyere topstykke slutter sig i form til postamentet og krones af en lav gavl. Tavlens malerier er som nævnt fra 1746, udført på det oprindelige maleripanel. I storfeltet (fig. 16) ses Nadveren med et lille anretterbord og to opvartende børn i forgrunden. Nordre sidefelt viser Bønnen i Getsemane med Jesus knælende mod venstre og de tre apostle sovende i baggrunden under træer, der leder tanken hen på kineserier. I søndre felt ses Jesus på korset med

15 KALVSLUND KIRKE 3359 Fig. 16. Nadveren, altermaleri 1746 (s. 3358). NE fot Abendmahl, Altargemälde Maria Magdalene knælende ved korsets fod og Adams hovedskal liggende på jorden foran. Til nadvermaleriet er bevaret sammenhørende indskrifter i forgyldt fraktur på sort bund, i postamentfeitet:»hvert Menniske skal prøve sig selv Corinth. 11 (v )«, i frisens storfelt:»hvo som æder mit Kiød...Joh. 6 (v )«. Stafferingen fra 1746 er derudover kun i behold på storvingerne, der har brunt akantusløv på gråblå bund omkring medaljoner med maleri af en evangelist i brystbillede, vendt mod tavlens midte og med navnet anført i hvid skriveskrift. I nord ses en rødklædt»s. Mattheus«(fig. 33) ved bogpulten, i syd en blåklædt»s. Marcus«. Træværkets bemaling i øvrigt er fra 1953, i gråt, rødt og brunt (med grå marmorering) samt versalindskrifter på sort bund. I topfeltet citat fra Joh. 14,6, i frisen over sidefelterne (også på nyt panel):»vaag og bed«og»det er fuldbragt«. Et sæt altermalerier fra 1903, malet i olie på lærred af Heinrich Dohm, blev 1953 ophængt på skibets nordvæg. De forestiller, fordelt over tre felter, Jesus og den værkbrudne; øverst til højre er anført:»malet til Kalvslund Kirke i Aaret H. Dohm«. Rammen er ligeledes fra 1903 og er lavet til de da udskiftede barokmalerier. Altertavlens renæssancemalerier, der ligger velbevarede under de nuværende barokmalerier,

16 3360 RIBE HERRED Fig. 17. Alterkalk, 1724, udført af Hendrich Bötticker i Ribe (s. 3360). NE fot Kelch, eine Arbeit von Hendrich Bötticker in Ribe, Fig. 18. Alterdisk, formentlig o (s. 3361). NE fot Patene, vermutlich um er udført på kridtgrund og begge sæt har øjensynlig haft samme motiver sås således øverst på nordre sidefelts Getsemanefremstilling et englehoved, der må tilhøre englen med den bitre kalk (foto i NM). Også oprindelige indskrifter, i fraktur (med sølv) på sort bund, er i behold under 1700'rnes skrift. Istandsættelsen med de nuværende vinger og malerier 1746 omtales i kirkeregnskabet som en hovedreparation af altertavlen 10 og blev mindet med en latinsk indskrift, der som initiativtager nævner (kirkeværgen) Anders Nielsen:»A(nn)o 1746 Pastore Petro Thun in melius mutatum ab Andrea Nicolai (Ændret til det bedre af Anders Nielsen 1746, mens Peder Thun var præst)«. 37 Træværkets samtidige staffering havde grøn grundfarve blev altertavlen som det øvrige inventar malet af maler Andersen, 38 og 1868 betaltes Peter Frederik Freudendal for malerarbejde på bl.a. alteret. 9 Efter at man 1878 havde overvejet at kassere tavlen, foretog maler B. Hansen fra Ribe 1880 en nymaling, 9 vistnok som på prædikestolen i hvidt, grønt og brunt. Den følgende restaurering 1903 omfattede foruden tilføjelse af topstykket og nye malerier ved Heinrich Dohm en broget staffering med store indskrifter i forgyldt skønvirkefraktur på sort bund (jfr. fig. 24). I topfelt og frise læstes:»søn, vær frimodig, dine synder ere dig forladte«, i postamentet:»jeg er det Livsens Brød«. Formentlig allerede før 1903, vel ved en af 1800'rnes småistandsættelser, må tavlens barokvinger være blevet lagt på kirkeloftet. De blev taget ned og genopsat 1953, da en omfattende istandsættelse gav tavlen sin nuværende fremtræden. En mindre istandsættelse efter udtørringsskader er foretaget Altersølvet er i det mindste for kalkens vedkommende udført 1724 af Hendrich Bötticker i Ribe, 39 disken er formentlig ældre. Kalken (fig. 17), 18,5 cm høj, nu med let svajet bæger fra 1867, har sekstunget fod, den ene tunge med en lille støbt krucifiksfigur. Foden er drevet stejlt op mod sekssidede skaftled, knoppen er sekstunget med graveret rudemønster og mellemfaldende rudebosser, hvis graverede versaler tilsammen danner navnet»hiesvs«. På fodpladen

17 KALVSLUND KIRKE 3361 Fig. 19. Alterstager, o (s. 3361). NE fot Altar-Leuchterpaar, um læses i graveret skriveskrift:»curante Pastore I. Munck 1724 hæc vasa Sacra facta sunt Ecclesiæ Kalslundensi (På foranledning af pastor I. Munck er disse hellige kar 1724 udført til Kalvslund kirke)«, efterfulgt af Böttickers stempel (Bøje 1982, nr. 6787). Disken (fig. 18) er snarest fra o. 1600, tvm. 12,5 cm, med fempasformet fordybning, der har graveret kontur og småblade, samt på fanen cirkelkors med bladender på rudemønstret bund; stempler savnes. Til sættet hører futteral fra Det må anses for sandsynligt at kalk og disk er anskaffet samtidigt (1724), men disken svarer ikke til Böttickers sædvanlige (se eksempelvis s med fig. 23) og stammer formentlig fra et ældre sæt blev kalk og disk repareret og fik et læderbetrukket futteral af drejet træ, som blev fornyet Bægerfornyelsen 1867 foretoges af Marcus Obbekjer i Ribe, der gjorde det større end det gamle og tillige loddede foden. 9 Altersølv manglede kirken kalk og disk, som var blevet bortstjålet»for nogle år siden«, 41 eventuelt under svenskekrigene. Oblatæske, 1901, 15 af sort porcelæn med guldkors leveret af Bing & Grøndahl. En oblatæske i form af en blikdåse købtes 1894 hos blikkenslager C. V. Knoop. Alterkander. 1) 1901 svarende til oblatæsken. 2) 1958, af sølv med påskriften:»skænket til Kalvslund kirke 1958 af kirkeværge Hans N. Brunsgaard,»Højvang«, Kalvslund« blev alterkanden malet og forgyldt. 10 Sygesæt, se under hovedkirken Hjortlund. Alterstager (fig. 19), o. 1600, 40 cm høje, nu med profilerede kugletæer fra baroktiden. Stagerne har kraftigt profileret, konisk fodskål, svært cylinderskaft med midtring og rifling samt en lyseskål, der endnu på gotisk vis er krenneleret og prydet med cirkulære gennembrydninger i femgrupper forsynedes stagerne med bliklamper, 10 der atter fjernedes 1898, idet man»i stedet for de vansirende belysnings- apparater«ønskede vokslys. 15 En syvstage fra 1908 har påskrift:»til Minde om Gaardejer i Hjortvad Poul Knudsen og hans Hustru Lene Johanne Hansdatter. Skænket af deres Børn til Kalvslund Kirke Aar 1908«. Messehagler anskaffedes ny hagel, ligeledes 1841, da værgen betalte købmand Quedens Fig. 20. Døbefont, romansk af granit (s. 3362). NE fot Romanische Granittaufe.

18 3362 RIBE HERRED Fig. 21. Fontehimmel, o (s. 3362). NE fot Taufdeckel, um i Ribe for stoffet og endvidere måtte udrede syløn og kost i tre dage skulle en ny hagel udføres af rødt klæde. 9 Alterskranke, 1953, femsidet i rustikeret jern med håndliste og hylde i blank eg samt læderbetrukket skammel, Alterskranker gaves overslag på omlægning og forandring af knæfaldet, 42 og 1859 anskaffedes en skranke, der havde halvcirkulær plan og enkle, drejede stivere (jfr. fig. 5a, 24). Døbefont (fig. 20), romansk af grå granit, tilhørende den glatkummede, vestjyske type (Mackeprang: Døbefonte s. 166), 85 cm høj. Foden har form af en søjlebase med små skarpryggede hjørneknopper og en dobbelt vulst ved overgangen til den lidt mere end halvkugleformede kumme, tvm. 68 cm. Dens mundingsrand ledsages af attisk profil, hvis øvre rundstav er erstattet med platte. På mundingsranden er omkring fordybningen en indristet kontur, måske markering for et låg. Den harmoniske fordybning er afrundet med en ægagtig tilspidsning. Fonten har spor af kalk og lidt sort farve havde fonten en påmalet indskrift, signeret af præsten:»den dyre Pagt erindre dig/ Som du med Christo giorde/ Elsk ham, at du i Himmerig/ Med ham kand Salig vorde. H. Munch« ønskedes fonten frigjort for sin gamle oliemaling. 15 Den stod 1885 i korbuen ved nordsiden, siden 1953 i skibets nordøst- hjørne. Dåbsfad, 1868, 10 tvm. 46 cm, glat, liggende i en formentlig samtidig krans af gråmalet fyr. Et dåbsfad af tin nævnes Fontehimmel (fig. 21), o , af fyr, ottesidet, tvm. 80 cm, istandsat og genophængt Himlen har udsvejfede bøjler, der samles oventil i et profileret hængeled. Delvis fornyede profillister kanter frisen, hvortil forneden slutter sig enkelt udsavede hængestykker, mens topstykker nu savnes. Det profilindfattede loft er glat, jernophænget formentlig oprindeligt med to store kugleled. Bemalingen er fra 1700'rne, måske 1746, med blå grundfarve, noget opmalet 1953 og afstemt På frisen er med sort frak- tur anført:»en god Samvittigheds Pagt med Gud formedelst Jesu Christi Opstandelse. Pet. 3. v. 21«. På himlens loft er malet en due på okkerrød bund. Ved istandsættelsen 1953 konstateredes, at himlen oprindelig havde stået umalet med samme indskrift som nu, men i gul fraktur. Efter påføreisen af den nuværende bemaling (1746?), har himlen ikke yderligere været malet, inden den engang i 1800'rne blev lagt på loftet. Ved nedtageisen herfra 1953 manglede flere dele, således var af topstykkerne kun bevaret et lille brudstykke, der viste, at de havde været glatte med udsvejfet kontur. Prædikestol (fig. 22), o. 1650, med en bemaling fra 1712, der er fremdraget ved istandsættelsen Kurven udgør fire fag med arkadefelter, der på hjørnerne flankeres af dydefigurer under særegne,»joniske«baldakiner med skælbelægning. Dydefigurerne (fig. 23a-e), der røber en noget uskolet hånd, er regnet fra opgangen: Troen, Håbet (uden attribut), Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken. Felterne indfattes af profillister, forneden af tandsnit. Arkadernes

19 KALVSLUND KIRKE 3363 Fig. 22. Prædikestol, o (s. 3362), med bemaling fra Kanzel, um 1650, mit Bemalung von profilerede pilastre har profilkapitæl bærende et hesteskoformet bueslag, der som pilastrene ledsages af tandsnit. Buernes toppunkt markeres af en diamantbosse, sviklerne af en rosetbosse. Forkrøbbede, vandrette buefriser, den øvre med neglesnit, danner overgang til frisen og postamentet. Postamentfremspringene har form af en volut med treblade, frisens fremspring af bøjler med semikolontegn over tandsnit og diamantbosse. Nederst flankerer optimistiske englehoveder udsvejfede hængestykker, og foroven ledsages den stærkt fremspringende profilgesims af tandsnit og æggestav. Opgang med formentlig oprindeligt, stejlt panel med to fag profilfyldinger (delvis fornyede) samt profileret mægler, der krones af et kuglespir. Opsat i skibets sydøsthjørne med opgang langs triumfmuren. Den sammenhørende himmel, af fyr, danner en regelmæssig, sekssidet polygon udgående fra sydvæggen. Frisen kantes af tandsnit og æggestav, hængeværket svarer til kurvens, og tre topstykker har form af rulleværkskartoucher med medaljon; hjørnespir mangler nu. Loftet, indfattet af æggestav, har radiære profilribber udgående fra en stor midtroset med vindrueklase.

20 3364 RIBE HERRED Fig. 23a-e. Prædikestol, o. 1650, dydefigurer (s. 3362): Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken. NE fot Kanzel, um 1650, mit Tugendfiguren, Glaube, Hoffnung, Liebe, Gerechtigkeit und Tapferkeit. Barokstafferingen fra 1712 præges af rødt, grønt, blåt og brunt med megen marmorering. Dyderne har hudfarve og hvidgrå dragt med forgyldte bræmmer, listerne står røde og forgyldte, indskrifterne i gult på sort bund. I frise- felterne står med skriveskrift:»anno 1712 dend 10 Juny paa Kirckens bekostning Repareret«, i postamentfelterne med fraktur (første felt tomt):»herre, Bønhør Retfærdighed, gif act paa mit Raab, merk min bøn som icke udgaar af en falsk mund. Psalm: 17 v. 1/ Lofver Herren, Lofver I Herrens Tienere, Lofver Herrens Nafn, Lofvet være Herrens Nafn til ævig Tid. Psalm: 113 v. 1,2/ Jeg vil ophøye dig, min Gud, du Konge, og lofve dit Nafn altid og ævindeligen. Psalm: 145 v. 1«. Da intet 1953 kunne konstateres under den nuværende staffering, har prædikestolen formentlig stået umalet til 1712, ligesom den ikke omfattedes af nymalingerne anstrøg maler Andersen stolen med gråtoner og gulbrunt, 38 idet han dog udsparede indskrifterne. Det samme gjorde maler B. Hansen fra Ribe 1880, 9 da træet i øvrigt fik bemaling i hvidt, grønt og brunt, hvortil i felterne kom et gyldent kors på blå bund blev stolen sænket og trappen forandret i forhold hertil. 15 Herefter viser fotografier prædikestolen med ret flikket opgang, en himmel, der ikke var flyttet med ned 1899, samt under kurven en volutagtig bærekonsol (jfr. fig. 24). Den fjernedes 1953, da prædikestolen fik sin nuværende fremtræden. Stolestaderne er fra 1953 med let skrå fyldingsryglæn og glatte gavle, der har udtrækssæde og krones af gavlspids med profillister. Fra ældre stoleværk stammer indgangspanelerne, med høje profilfyldinger i fem fag, der må stamme fra o Bemaling fra 1983 i grønne toner med kanter og lister i brunt, sort og hvidt. I våbenhuset to bænke fra o På loftet ligger en stoledør af fyr fra 1852, cm, med højrektangulær profilfylding og egetræsmaling fra o. 1875, samt et tilsvarende stykke panel i to fag, cm. Stolestader omtales forskellige stolereparationer, bl.a. på kirkens pulpitur (jfr. ndf.), 10 der 1766 rummede seks stole, mens der i øvrigt fandtes 14 mands- og 18 kvindestole,

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von Lønne, erbaut 1904. Von Südosten gesehen. LØNNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Historisk indledning.

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op-

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op- Fig. 1. Kirken, fra 1889, set fra syd. Tv. missionshuset Bethania, opført af kirkens arkitekt Cl. Aug. Wiinholt 1898. HW fot. 1998. - Die 1889 erbaute Kirche von Süden gesehen. Links das Missionshaus Bethania,

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

1004 LYNGE-KRONBORG HERRED

1004 LYNGE-KRONBORG HERRED 1004 LYNGE-KRONBORG HERRED HØRSHOLM KIRKEGÅRD* Den store, rigt bevoksede kirkegård ligger i et kuperet terræn et godt stykke syd for kirkeholmen (sml. p. 995). Den ældste del, som ifølge kongelig resolution

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere