Fremtidig struktur. Skole- og dagpasningsområdet.

Transkript

1 Fremtidig struktur. Skole- og dagpasningsområdet. Datamateriale, analyser og anbefalinger. Ny opdateret version 13. oktober 2010

2 I denne opdaterede version er der rettet på følgende sider: Side 5 og siderne Version 22. september 2

3 1. DATA Elevprognoser skolerne til Elevernes undervisningstimetal Samlet udgift pr. elev for udvalgte skoler Specialklasserne seneste 4 år De enkelte skolers forbrug af specialklassepladser Faglige fællesskaber Kvalitetskrav 7. klasserne og valgfag Klassekvotienter Fødselstal og antal passede børn fordelt på skoledistrikter Antal børn passet i private ordninger Pris pr. barn i institutioner SKOLEVÆSENETS OG DAGPASNINGSOMRÅDETS UDFORDRINGER Faldende elevtal Klassekvotienten og dens betydning for undervisningen Skolernes størrelser Elevernes timetal i relation til minimums- og vejledende timetal Klasses problematikken Overgange mellem skolerne Faglige fællesskaber Små overbygninger Stadig stigende udgifter til specialklasse-elever Klasses organisering, pædagogik og geografiske placering Dagtilbudsområdets udfordringer VISION Vision for dagtilbud Vision for skolevæsenet ÆNDRING I INSTITUTIONSSTRUKTUREN Ændringer i skolestrukturen ud fra et økonomisk pres Ændringer i skolestrukturen på baggrund af udfordringerne - anbefalinger Ændringer i dagpasningsstrukturen ud fra økonomisk pres KONKRETE ÆNDRINGER I STRUKTUREN Skolelukninger Lukning af afdelinger Oprettelse af nye afdelinger klasse på overbygningsskoler DEN POLITISKE PROCES Høringsmateriale Høringssvar Sammenfatning af høringssvar Version 22. september 3

4 1. DATA 1.1 Elevprognoser skolerne til Analyse over skolestørrelse i årene til Analysen bygger på viden om faktisk fødte børn i årene Personerne er optalt i det skoledistrikt hvor de d.d. er bosat. Analysen bygger på viden om faktisk indskrevne elever i skoleåre t Eleverne er optalt klassevis i de skoler hvor de er indskrevet. Analysens algoritme: Ud fra faktiske elever bosat i distriktet og faktisk indmeldte elever udregnes skolens markedsandel (Hvor stor en del at distriktets elever frekventerer distri ktsskolen). Denne markedsandelsprocent anvendes til en forudsigelse af kommende års elevtal på skolerne. Det er her væsentlig at gøre opmærksom på, at denne markedsandelsprocent er statistisk udregnet, og ikke vil være dækkende for de enkelte år, idet hver årgang indeholder elever fra minimum 3 fødselsårgange, men set over flere år, vil det være rimeligt at anvende denne markedsandelsprocent, hvilket er gjort i denne analyse. I de beregnede skolestørrelser (elevtalsmæssigt) er ikke medregnet elever i speci altilbud. Disse elevtal er anført under hver skoleopgørelse. Version 22. september 4

5 Skolevæsenet Fødsels Årgang Trin 2009/10 I alt fødte i kom munen I alt i folke skole bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl A B Fra anden skole distrikt Til Efter skole Til anden komm. Skole Til Spec. klasse Til Skoleår friskole Version 22. september 5

6 Skjoldborg skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Skjoldborg Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,00% kl ,50% kl ,50% kl ,00% kl ,00% kl ,67% kl kl kl kl kl % 54 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 6

7 Stagstrup skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Stagstrup Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,92% kl ,86% kl ,00% kl ,67% kl ,88% kl ,50% kl ,82% kl ,00% kl kl kl % 86 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 7

8 Snedsted skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Snedsted Skjoldborg Stagstrup Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Faktiske elevtal år 2009/10 Faktiske elevtal år 2009/10 Markeds andel bh.kl ,21% kl ,29% kl ,00% kl ,65% kl ,00% kl ,45% kl ,50% kl ,78% kl kl kl % 267 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Spec. klasse Til Til Efter Skoleår friskole skole Centerkl. 21 Udv.fors. 6 Version 22. september 8

9 Hanstholm skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Hanstholm (excl. Klitm.) Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,22% kl ,11% kl ,00% kl ,56% kl ,86% kl ,77% kl ,87% kl ,18% kl kl kl % 442 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Flyvefisk 7 Version 22. september 9

10 Klitmøller skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Klitmøller Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,00% kl ,00% kl ,00% kl ,00% kl ,89% kl ,43% kl kl kl kl kl % 52 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 10

11 Vorupør skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Vorupør Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,00% kl ,00% kl ,91% kl ,00% kl ,00% kl ,29% kl kl kl kl kl % 42 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 11

12 Hundborg skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Hundborg Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,00% kl ,15% kl ,50% kl ,33% kl ,50% kl ,82% kl ,94% kl kl kl kl % 90 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 12

13 Nors skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Nors Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,00% kl ,00% kl ,52% kl ,00% kl ,00% kl ,71% kl ,26% kl ,67% kl kl kl % 217 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 13

14 Sjørring skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Sjørring Vorupør Hundborg Nors Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Faktiske elevtal år 2009/10 Faktiske elevtal år 2009/10 Faktiske elevtal år 2009/10 Markeds andel bh.kl ,78% kl ,17% kl ,72% kl ,67% kl ,74% kl ,39% kl ,86% kl ,86% kl kl kl % 262 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Spec. klasse Til Til Efter Skoleår friskole skole Version 22. september 14

15 Hillerslev skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Hillerslev Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds Fødte andel bh.kl ,35% kl ,67% kl ,33% kl ,78% kl ,61% kl ,00% kl ,71% kl ,00% kl kl kl % 147 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 15

16 Tilsted skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Tilsted Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,29% kl ,76% kl ,67% kl ,59% kl ,29% kl ,00% kl ,00% kl ,27% kl kl kl % 224 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Modtag. klasse 10 Version 22. september 16

17 Tingstrup skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Tingstrup Hillerslev Tilsted Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Faktiske elevtal år 2009/10 Faktiske elevtal år 2009/10 Markeds andel bh.kl ,74% kl ,54% kl ,03% kl ,16% kl ,44% kl ,91% kl ,81% kl ,00% kl kl kl % A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Spec. klasse Til Til Efter Skoleår friskole skole Grøn 4 Modtagekl 22 Version 22. september 17

18 Bedsted skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Bedsted Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,33% kl ,00% kl ,00% kl ,75% kl ,52% kl ,00% kl ,96% kl ,74% kl kl kl % 259 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Bedsted kl 13 Golfstrøm 16 Version 22. september 18

19 Hurup skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Hurup Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,67% kl ,11% kl ,00% kl ,00% kl ,00% kl ,57% kl ,36% kl ,25% kl ,45% kl ,93% kl % 518 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Spc kl. 36 Version 22. september 19

20 Koldby skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Koldby Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,42% kl ,97% kl ,78% kl ,71% kl ,00% kl ,50% kl ,95% kl ,13% kl ,22% kl ,33% kl % 319 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 20

21 Vestervig skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Vestervig Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,50% kl ,78% kl ,00% kl ,00% kl ,24% kl ,89% kl ,00% kl ,10% kl ,43% kl ,00% kl % 292 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 21

22 Tømmerby-Lild skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Tømmerby Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,71% kl ,24% kl ,00% kl ,33% kl ,33% kl ,14% kl ,48% kl ,00% kl kl kl % 147 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 22

23 Østerild skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Østerild Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,00% kl ,88% kl ,67% kl ,00% kl ,75% kl ,05% kl ,00% kl ,76% kl kl kl % 136 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 23

24 Vesløs skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Vesløs Tømmerby Østerild Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Faktiske elevtal år 2009/10 Faktiske elevtal år 2009/10 Markeds andel bh.kl ,67% kl ,30% kl ,33% kl ,92% kl ,00% kl ,00% kl ,29% kl ,75% kl kl kl % A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 24

25 Sennels skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Sennels Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,14% kl ,33% kl ,67% kl ,74% kl ,00% kl ,00% kl ,67% kl ,36% kl kl kl % 141 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Version 22. september 25

26 Rolighedsskolen Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Rolighed Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Markeds andel bh.kl ,17% kl ,48% kl ,68% kl ,15% kl ,39% kl ,29% kl ,00% kl ,98% kl kl kl % 396 A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Østermølle 51 Modt. klasse 15 Version 22. september 26

27 Østre skole Fødsels Årgang Trin 2009/10 Distrikt Østre Sennels Rolighed Faktiske elevtal år 2009/10 Forvente lige ud fra markeds andele Faktiske elevtal år 2009/10 Faktiske elevtal år 2009/10 Markeds andel bh.kl ,67% kl ,52% kl ,05% kl ,97% kl ,00% kl ,06% kl ,05% kl ,41% kl kl kl % A B Samlet elevtal ud fra fra markedsandele Fra anden skole distrikt Til anden komm. Skole Til Til Efter Til Spec. Skoleår friskole skole klasse Spec.kl. 77 Version 22. september 27

28 Skolestørrelsesændring fra 2009/10 til 2015/ Skjoldborg Stagstrup Snedsted Hanstholm Klitmøller Vorupør Hundborg Nors Sjørring Hillerslev Tilsted Tingstrup Bedsted Hurup Koldby Vestervig Tømmerby Østerild Vesløs Sennels Rolighed Østre Nedgangsprocent 2009/10 til 2015/16 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Skjoldborg Stagstrup Snedsted Hanstholm Klitmøller Vorupør Hundborg Nors Sjørring Hillerslev Tilsted Tingstrup Bedsted Hurup Koldby Vestervig Tømmerby Østerild Vesløs Sennels Rolighed Østre Total Nedgangsprocent Version 22. september 28

29 1.2 Elevernes undervisningstimetal UNDERVISNINGSTIMETAL REGISTRERET HOS UNDERVISNINGSMINISTERIET. Tabel 1. Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09: Dansk Matematik Klassens Tid klasse klasse klasse Minimumstimetal klasse Andelen af elever der får under minimumstimetallene i procent. Hele landet 0 pct. 1 pct. 4 pct. 4 pct. 5 pct. Thisted Kommune 0 pct. 2 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Bedsted Skole Hanstholm Skole Hillerslev Skole Hundborg Skole Hurup Skole Koldby Skole Nors Skole Rolighedsskolen Sennels Skole Sjørring Skole Skjoldborg Skole Snedsted Skole Stagstrup Skole Tilsted Skole Tingstrup Skole Version 22. september 29

30 Tømmerby-Lild Skole Vesløs Skole Vestervig Skole Vorupør Skole og Børnehus Østerild Skole Østre Skole Tabel 2. Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Hele landet Thisted Kommune Andelen af elever der får under minimumstimetallene klasse 1 pct. 0 pct. 1 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 2 pct. 6 pct. 9 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Bedsted Skole Hanstholm Skole Hillerslev Skole Hundborg Skole Hurup Skole Koldby Skole Nors Skole Rolighedsskolen Sennels Skole Sjørring Skole Skjoldborg Skole Snedsted Skole Stagstrup Skole Tilsted Skole Tingstrup Skole Version 22. september 30

31 Tømmerby-Lild Skole Vesløs Skole Vestervig Skole Vorupør Skole og Børnehus Østerild Skole Østre Skole Forklaring til tabel 1 og 2 Hvad viser tallene? Tallene i tabel 1 og 2 viser skolernes årlige undervisningstimer (á 60 minutter) fordelt på fagblokke, klassens tid og dansk og matematik. Hvilke klassetrin er talt med i timetallene? For at skolernes timetal er med i statistikkerne skal der være indberettet timetal på alle de relevante klassetrin i perioden. Dvs. hvis en skole eksempelvis kun har indberettet timetal fra 1. til 7. klassetrin, vil der ikke være angivet timetal for klassetrin. Dette skyldes, at timetallene skal beregnes som summen af de planlagte timer på alle tre klassetrin i den 3-årige periode. Er der ikke indberettet timetal på alle tre klassetrin er dette markeret med en streg i tabellen. Version 22. september 31

32 1.3 Samlet udgift pr. elev for udvalgte skoler Udgiftsfberegning pr.elev for regnskabsår 2009 Tilsted skole Hundborg skole Gruppering/tekst: Forbrug 2009: Forbrug 2009: 401 Skole og afdelingsledere Undervisningspersonale Øvrig personale: Skolesekretær Rengøringspersonale Servicepersonale Uddannelse Øvrige personaleudgifter Administration Rengøringsmaterialer ekskl. løn Forældresamarbejde Skolebibliotek Undervisningsmaterialer Boden Elevaktiviteter Drift og vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af udenomsarealer Tekniske installationer Forsikringer Skatter og afgifter El Varme Vand Udgifter i alt Antal elever Pris pr. elev Det skal bemærkes, at beregningen er excl.: * Elevbefordring * Vikardækning * Tilskud SFO Småskolemodel kr * PPR-ydelser * SFO Version 22. september 32

33 1.4 Specialklasserne seneste 4 år Specialklasse elever 2007/ / / /11 Bedsted Klasser Golfstrøm Elever Bedsted Klasser Centerkl. Elever Hanstholm Klasser Flyvfisk Elever Hurup Klasser Elever Snedsted Klasser Centerkl. Elever Snedsted Klasser 1 Autist kl Elever 15 Østre Klasser Elever Østermølle Klasser Elever I alt Klasser Elever Samlet elevtal Version 22. september 33

34 1.5 De enkelte skolers forbrug af specialklassepladser Specialklasseelever: Skoleår Centerklassen Centerklassen Golfstrømmen Flyvefisken Specialklasserne Specialklassen Skolens Specialkl. Snedsted Bedsted Bedsted Hanstholm Hurup Østre I alt elevtal elever i % Bedsted ,35 Hanstholm ,41 Hillerslev ,85 Hundborg ,82 Hurup ,95 Klitmøller ,65 Koldby ,95 Nors ,62 Rolighed ,52 Sennels ,47 Sjørring ,77 Skjoldborg ,66 Snedsted ,15 Stagstrup ,09 Tilsted ,10 Tingstrup ,36 Tømmerby ,72 Vesløs ,70 Vestervig ,27 Vorupør ,00 Østerild ,73 Østre ,81 Friskoler ,01 Ialt Folkesk./Friskoler ,36 Børnehaver Andre Ialt henvist til spec.kl ,20 Version 22. september 34

35 (Østermølleafd.): 55 Køb/salg af pladser andre kommuner: 16 Ialt incl. Østerm. og Køb/salg: ,50 Specialklasseelever: Skoleår Version 22. september 35

36 1.6 Faglige fællesskaber Antal forskellige lærere som underviser i prøvefagene, og hvor mange heraf der har liniefagsuddannelse kl. Bedst Hanst Hiller Hund Hurup Klitmø Koldby Nors Rolig Sen Sjør Skjold Sned Stags Tilsted Tingst Tøm Veslø Vesterv Vorup. Østre Østerild Dansk 6 (6) 13(3) 6(6) 3(3) 12(7) 3(1) 8(7) 7(4) 15(11) 6(6) 8(4) 3(1) 10(8) 4(2) 6(6) 13(7) 8(5) 6(5) 8(5) 3(3) 6(6) 6(6) Engelsk 4(3) 6(5) 3(3) 3(2) 3(2) 2(1) 6(6) 6(3) 7(6) 2(2) 4(0) 2(1) 5(3) 3(1) 4(4) 7(3) 3(2) 4(2) 4(4) 2(1) 3(2) 3(2) Historie 3(2) 12(1) 1(1) 3(2) 2(2) 1(0) 6(2) 6(0) 12(3) 3(2) 4(0) 2(0) 5(3) 4(0) 3(2) 8(1) 4(1) 4(1) 6(2) 2(1) 3(2) 5(0) Kristendom. 5(2) 12(1) 4(1) 3(1) 8(1) 2(1) 8(1) 7(0) 13(3) 2(2) 7(0) 3(0) 7(3) 3(0) 6(3) 9(2) 4(1) 5(3) 8(1) 3(1) 6(1) 5(2) Matematik 4(4) 12(2) 5(2) 3(0) 10(1) 4(0) 8(3) 7(2) 11(5) 5(4) 8(1) 3(1) 9(7) 5(0) 4(2) 10(3) 5(4) 5(2) 7(4) 3(0) 4(2) 6(2) Natur/teknik 6(2) 12(1) 3(1) 3(0) 9(4) 2(0) 7(0) 6(0) 9(3) 3(1) 7(2) 4(0) 5(3) 4(1) 6(0) 9(1) 3(0) 4(2) 6(3) 1(0) 4(1) 4(3) Idræt 3(1) 11(3) 3(3) 2(2) 10(6) 2(1) 7(6) 6(4) 9(6) 3(3) 6(4) 3(1) 5(3) 4(1) 3(2) 4(3) 6(5) 5(2) 6(3) 1(1) 4(4) 3(3) Musik 2(2) 9(2) 3(0) 3(0) 4(2) 1(1) 4(1) 2(2) 6(6) 1(1) 2(2) 2(1) 4(2) 2(2) 1(1) 6(5) 1(1) 2(0) 4(2) 3(0) 3(3) 1(1) Billedkunst 4(2) 4(2) 2(2) 3(2) 7(4) 1(0) 2(1) 5(5) 13(6) 4(4) 3(1) 2(2) 5(3) 2(2) 4(4) 5(5) 4(1) 3(2) 5(2) 3(1) 5(3) 3(3) 7. klasse Bedst Hanst Hiller Hurup Koldby Nors Rolig Sen Sjør Sned Stags Tilsted Tingst Tøm Veslø Vesterv Østre Østerild Dansk 2(0) 2(0) 1(1) 2(1) 2(1) 1(0) 2(0) 1(1) 3(2) 2(2) 1(0) 1(1) 2(0) 3(2) 1(1) 1(1) 1(1) 1(1) Engelsk 2(2) 2(1) 1(1) 2(2) 2(2) 1(0) 1(1) 1(1) 3(2) 2(1) 1(0) 1(1) 2(1) 2(2) 1(1) 1(1) 1(0) 1(1) Tysk 2(2) 2(2) 1(1) 1(1) 2(2) 1(1) 1(1) 1(1) 3(2) 1(1) 1(1) 1(1) 2(2) 2(0) 1(0) 1(1) 1(1) 1(1) Historie 2(1) 2(0) 1(1) 2(2) 1(1) 1(0) 2(0) 1(1) 3(0) 1(1) 1(0) 1(1) 2(0) 2(1) 1(1) 1(1) 1(0) 1(0) Matematik 1(1) 2(1) 1(1) 2(1) 2(2) 1(1) 2(0) 1(0) 3(3) 2(2) 1(0) 1(0) 2(0) 2(2) 1(1) 1(1) 1(1) 1(1) Geografi 1(0) 1(1) 1(0) 2(0) 1(1) 1(0) 2(2) 1(1) 3(1) 2(0) 1(1) 1(1) 2(1) 1(1) 1(0) 1(1) 1(1) 1(0) Biologi 2(2) 1(0) 1(1) 1(1) 2(2) 1(1) 2(2) 1(1) 2(0) 2(2) 1(0) 1(1) 2(1) 2(2) 1(1) 1(1) 1(0) 1(1) Fysik 1(1) 2(2) 1(1) 1(1) 1(1) 1(1) 2(2) 1(0) 3(1) 2(2) 1(0) 1(0) 2(1) 1(1) 1(1) 1(1) 1(0) 1(1) kl. Bedst Hanst Hurup Koldby Sjør Sned Tingst Veslø Vesterv Østre Dansk 2(2) 4(2) 4(2) 2(1) 8(5) 5(5) 7(3) 5(4) 3(3) 7(7) Engelsk 2(2) 4(4) 3(2) 1(1) 5(3) 3(2) 6(2) 4(4) 1(1) 5(5) Tysk 2(1) 4(4) 3(2) 2(2) 5(5) 3(3) 4(3) 2(1) 1(1) 3(2) Historie 2(2) 3(1) 2(2) 2(2) 3(1) 2(2) 4(2) 2(1) 3(0) 6(3) Kristendom. 2(2) 3(0) 3(2) 1(0) 6(0) 3(2) 5(1) 4(1) 2(2) 4(0) Samfunds. 2(0) 3(0) 2(1) 2(1) 4(2) 2(2) 4(2) 1(1) 3(0) 6(5) Matematik 2(2) 3(3) 3(1) 2(2) 6(4) 5(5) 6(3) 5(4) 3(2) 7(7) Geografi 2(1) 3(1) 2(1) 1(1) 5(1) 4(2) 3(3) 3(0) 1(0) 5(3) Biologi 2(2) 2(1) 1(1) 1(1) 4(2) 2(2) 4(3) 1(1) 2(2) 5(2) Fysik 2(2) 2(1) 2(2) 1(1) 5(3) 5(5) 4(3) 2(1) 1(1) 4(4) Idræt 2(2) 4(2) 4(3) 3(2) 6(5) 2(2) 6(3) 4(3) 3(3) 8(7) Opmærksomheden henledes på, at man kan erhverve undervisningskompetencer på anden vis end ved liniefagsudd. (erfaring, kurser og lign.) Følgende skoler tilkendegiver at have utidssvarende naturfags faglokaler: Østerild og Østre Version 22. september 36

37 1.7 Kvalitetskrav 7. klasserne og valgfag Version 22. september 37

38 1.8 Klassekvotienter Klassekvotient: Antal klasser Antal elever Klassekvotient Bedsted Skole ,4 21,2 Hanstholm/Klitm Skole ,0 15,5 Hillerslev Skole ,9 16,0 Hundborg Skole ,5 6,7 Hurup Skole ,2 20,1 Koldby Skole ,5 18,4 Nors Skole ,6 21,4 Rolighedsskolen ,3 20,7 Sennels Skole ,3 18,0 Sjørring Skole ,7 18,7 Skjoldborg Skole ,4 9,0 Snedsted Skole ,1 19,5 Spor 10, Hurup ,5 22,0 Stagstrup Skole ,4 12,4 Tilsted Skole ,7 23,4 Tingstrup Skole ,9 20,1 Tømmerby-Lild Skole ,3 17,4 Vesløs Skole ,4 16,9 Vestervig Skole ,0 18,0 Vorupør Skole ,0 7,3 Østerild Skole ,0 17,0 Østre Skole ,8 19,6 Total ,0 18,0 Ovenstående tabel viser den gennemsnitlige klassekvotient for skolerne i Thisted Kommune. Version 22. september 38

39 1.9 Fødselstal og antal passede børn fordelt på skoledistrikter BØRNEGRUNDLAG PR SKOLEDISTRIKT I ALT 1 HILLERSLEV ØSTERILD HUNDBORG NORS Mange nyfødte 5 SENNELS SJØRRING SKJOLDBORG SNEDSTED STAGSTRUP HANSTHOLM & RÆHR BEDSTED TILSTED FÅ nyfødte 13 TINGSTRUP HURUP KOLDBY HANNÆS VORUPØR VESTERVIG & AGGER ØSTRE ROLIGHED FÅ nyfødte 40 FRØSTRUP KLITMØLLER Version 22. september 39

40 I ALT Antal børn pr. årgang der passes: Dækningsgrad pr. årgang 27% 95% 95% 92% 89% 44% 70% Antal børn født den Antal børn født den Version 22. september 40

41 1.10 Antal børn passet i private ordninger Hvor mange børn bliver passet i de forskellige pasningstyper? 2007 Dagplejen Vuggestuer Børnehaver Privat pasning Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Mdl. gennemsnit i I alt alm. SFO 2008 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Mdl. gennemsnit i Januar Februar Marts April tidlig tidlig SFO Version 22. september 41

42 SFO Maj Juni Juli August September Oktober November December Mdl. gennemsnit i Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Mdl. gennemsnit i 2010 tidlig SFO Tallene er et øjebliksbillede og viser ikke bevægelserne i løbet af en måned. Version 22. september 42

43 1.11 Pris pr. barn i institutioner Alle udgifter til institutionerne er medtaget i beregningen af prisen pr. enhed. Skjoldborg børnehave 18 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Bjørnebo 20 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Havbo 23 enheder Budgetbeløb i 2010 kr /2 lederløn + 1 afdelingsleder Pris pr. enhed kr Sylen 24 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Hundborg Børnecenter 25 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Græshoppen 27 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Mælkebøtten 28 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Version 22. september 43

44 Skovly 31 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Vorupør børnehus 41,6 enheder heraf 22,4 enheder er vuggestue Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Vestervig børnehave 33 enheder Budgetbeløb i 2010 kr /2 lederløn + souschef Pris pr. enhed kr Vilsund børnehave 31 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Mariehønen 35 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Kernehuset 38 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Svanereden 38 enheder heraf 20 enheder er vuggestue Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Sennels Børnehave 40 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Version 22. september 44

45 Boddumhus 40 enheder Budgetbeløb i 2010 kr / leder + afdelingsleder Pris pr. enhed kr Kridthuset 43 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Kathøj 53 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Brombærhaven 52 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Snedsted børnehave 55 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Lejerbo vuggestue 56 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Lærkereden 59 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Nors børnehus 60 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Version 22. september 45

46 Rolighed 60 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Kronborg 60 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Koldbøtten 66 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Dr. Louises bh. 68 enheder heraf 66 enheder er vuggestue Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Sjørring Bh. 73 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Myretuen 87 enheder heraf 22,40 enheder er vuggestue 1/2 leder + Budgetbeløb i 2010 kr souschef Pris pr. enhed kr Espersens 109 enheder heraf 66 enheder er vuggestue Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef Pris pr. enhed kr Vestervig/Agger 56 enheder Budgetbeløb i 2010 kr leder + souschef + afd. Leder Pris pr. enhed kr Version 22. september 46

47 Myretuen/Boddumhus 127,80 enheder heraf 22,40 enheder er vuggestue Budgetbeløb kr leder + souschef + afd. Leder Pris pr. enhed kr BEMÆRK Beregningen af pris pr. enhed i Vestervig/Agger og Myretuen/Boddumhus - hver for sig er med "lidt" usikkerhed, da mange af udgifterne er splittet op med lidt "på fornemmeren", da det er et samlet budgetbeløb der er afsat til institutionen Vestervig/Agger og Myretuen/Boddumhus Lederlønnen er delt på de 2 institutioner. Gennemsnitsløn til leder: kr Gennemsnitsløn til souschef: kr Gennemsnitsløn til afd. leder: kr Version 22. september 47

48 2 SKOLEVÆSENETS OG DAGPASNINGSOMRÅDETS UDFORDRINGER 2.1 Faldende elevtal. Af Folkeskoleafdelingens analysemateriale, der bygger på kendte fødselstal, nuværende konkrete elever i de forskellige skoledistrikter, og skolens nuværende markedsandel, fremgår det at Thisted Kommunes skolevæsen vil få ca. 100 elever færre elever hvert år frem mod skoleåret 2014/15, svarende til en samlet reduktion i elevtallet på ca. 11%. Ændringerne i antallet af elever forventes at slå igennem med uens styrke på de forskellige skoler og undervisningssteder i Thisted Kommune. Alle skoler på nær to vil opleve fald i elevtallet - den skole som vil opleve det største fald i elevtallet vil miste 34% af eleverne. Den eneste skole som vil opleve en væsentlig stigning i elevtallet vil få ca. 10% flere elever. Det mindste undervisningssted vil iflg. analysen have 39 elever, den største skole vil have 540 elever. Da størstedelen af ressourcerne til kommunens skoler tildeles efter antallet af elever, vil det få afgørende negativ betydning for skolernes mulighed for at leve op til fremtidens krav, at elevtallet falder. Virkningen forstærkes af generelle besparelser og Regeringens udmelding om nulvækst i de kommende år. Gennem en længere periode har det såkaldte mængde regulerings princip været fast praksis og metode i forbindelse med den kommunale budgetlægning. Dette indebærer forenklet sagt, at de fleste ressourcer til skolerne beskæres i takt med, at elevtallet falder. Princippet indebærer derfor, at bl.a. skolernes tildeling af lærertimer, undervisningsmidler og ledelsestid reduceres i takt med, at elevtallet falder. Dette princip vil, hvis det fastholdes, når elevtallet falder drastisk, blive tiltagende problematisk for skolerne, da de reelle udgifter til at drive skole ikke falder i samme takt. Eksempelvis er der stort set de samme grundudgifter ved at drive en klasse uanset antallet af elever, ligesom udgifterne til skolebygninger herunder rengøring, el og varme ikke har direkte sammenhæng med antallet af elever. Desuden vil tiden til skoleledelse blive beskåret i takt med, at elevtallet falder, dette uagtet at en lang række arbejdsopgaver eks. skolebestyrelsesarbejdet, kursusvirksomhed, Version 22. september 48

49 mødevirksomhed og en del af det tiltagende administrative arbejde i nogen grad er uafhængig af elevtallet. Hvis princippet om mængderegulering fastholdes i en uændret skolestruktur, kan der forudses en udvikling, hvor skolerne vil få sværere og sværere ved at leve op til de forventninger og kvalitetskrav, der stilles fra folketing, byråd, forældre, elever, personale og andre interessenter. Det er derfor af største vigtighed at skolestrukturen tilpasses det faldende elevtal, hvis skolerne ikke skal opleve et stadig større misforhold mellem krav, forventninger og ressourcer. Der bør derfor ske en nøje afvejning mellem de rationaliseringsgevinster der kan opnås ved en evt. ændret skolestruktur, og de besparelser der løbende kan opnås ved en helt eller delvis videreførelse af mængdereguleringsprincippet. Version 22. september 49

50 2.2 Klassekvotienten og dens betydning for undervisningen. I datamaterialet ses en oversigt over klassekvotienten på Thisted Kommunes Folkeskoler i skoleåret 07/08 og 08/09. Af Folkeskoleafdelingens analysemateriale, der bygger på kendte fødselstal og nuværende konkrete elever i de forskellige skoledistrikter, fremgår det at Thisted Kommunes skoler/undervisningssteder frem mod skoleåret samlet set vil have et fald i elevtallet på ca. 100 elever hver år. Dette skønnes langt overvejende at få negativ indflydelse på klassekvotienten. Der er en forholdsvis nøje sammenhæng mellem skolernes klassekvotient og skolernes mulighed for at levere en række kerneydelser som f.eks. : undervisning i fagene, tolærerordninger, vikarordninger og mange andre ydelser i relation til elever og forældre. Skolernes tildeling til normalundervisningen er p.t. følgende årgang 0,06928 stilling pr. elev 8. årgang (inkl. 0,07900 stilling pr. elev jobkl) 9. årgang (incl. 0,08400 stilling pr. elev jobkl) Derud over tildeles der særlige ressourcer til f.eks. jobklasser, specialklasser, læsekursus, modtageklasser, rådighedstimer, specialundervisning, og inklusion Desuden tildeles små skoler særlige timer efter småskolemodellen. En fuldtidsansat lærer kan i gennemsnit underviser ca. 650 timer (øvrig arbejdstid medgår til forberedelse, lærer-samarbejde, forældresamarbejde, tilsynsfunktioner, skolebiblioteksordninger, efteruddannelse og lign.) Sammenholdes dette med det samlede vejledende undervisningstimetal, der på udvalgte klassetrin er: 3. klassetrin: 802,5 timer, 6. klassetrin: 840 timer, 7. klassetrin: 870 timer og 8. klassetrin: 990 timer kan der beregnes nedenstående sammenhæng mellem det vejledende undervisningstimetal og den klassekvotient, der er nødvendig for at eleverne på de udvalgte klassetrin kan tilvejebringe det vejledende timetal: timetildeling pr. elev - fuldtidsstilling vejl. timetal på klassetrinnet Fuldtids lærer underviser ca.: Nødvendige kl.kvotient 3. kl 0, , ,82 6.kl. 0, ,65 7.kl. 0, ,32 8.kl. 0, ,28 Version 22. september 50

51 Har en skole en lavere klassekvotient på de forskellige klassetrin end ovenstående kan de nødvendige timer tilvejebringes ved f.eks. at: klasser med overskud (høj klassekvotient) bidrager med ressourcer til små klasser skolen tilbyder kun minimumstimetallet skolen anvender særlig timetildeling fra småskolemodellen skolen anvender timer til normalundervisningen, som egentlig er tildelt til andre formål f.eks. vikardækning eller om nødvendigt specialundervisning klasser samlæses Har en skole højere klassekvotient kan der omvendt tildeles eleverne flere undervisningstimer herunder dobbeltlærerordninger, eller forbedring af serviceniveauet på andre områder. Af ovenstående tabel og deraf følgende bemærkninger fremstår det meget tydeligt, at der er en nøje sammenhæng mellem skolernes klassekvotient og muligheden for at tilbyde eleverne det vejledende undervisningstimetal, og et tilstrækkeligt serviceniveau på en række andre områder herunder vikarordninger, specialundervisning mm. Vigtigheden af at skolerne har en hensigtsmæssig klassekvotient bør derfor medtænkes i en fremtidig skolestruktur. Version 22. september 51

52 2.3 Skolernes størrelser De krav og forventninger der stilles til skolerne bl.a. fra Folketing, Byråd, forældre, elever og personale undergår til stadighed forandringer og vokser fra år til år. Hvis Thisted Kommune til stadighed skal have et skolevæsen, der kan leve op til tidens og især fremtidens krav, må det nøje overvejes om skolestrukturen herunder skolernes størrelser åbner mulighed for den målrettede udvikling der er nødvendig. Af Folkeskoleafdelingens analysemateriale, der bygger på kendte fødselstal og nuværende konkrete elever i de forskellige skoledistrikter, fremgår det at Thisted Kommunes skoler/undervisningssteder i skoleåret vil have følgende elevtal: Hundborg 39 Skjoldborg 41 Vorupør 44 Klitmøller 51 Stagstrup 76 Tømmerby 91 Hillerslev 113 Sennels 117 Østerild 128 Nors 165 Tilsted 178 Vesløs 187 Bedsted 204 Vestervig 210 Koldby 211 Hanstholm 291 Rolighedsskolen 293 Snedsted 321 Sjørring 357 Hurup 373 Østre Skole 378 Tingstrup 540 Hvis man tager udgangspunkt i de krav der allerede i dag stilles til skolerne, og medtænker udviklingen i krav og forventninger er det særdeles realistisk, at der i skoleåret vil blive stillet krav og forventning om at alle skoler som minimum kan leve op til bl.a. følgende: Eleverne: Alle elever skal have undervisning i et omfang svarende til det vejledende timetal Alle elever skal have mulighed for at komme i fritidsordning på eget undervisningssted, herunder mulighed for at starte i skolefritidsordning den 1. april Version 22. september 52

53 Alle elever skal sikres adgang til et moderne og veludstyret skolebibliotekstilbud på eget undervisningssted Alle elever skal have adgang til tidssvarende it-udstyr i undervisningen Alle elever skal have mulighed for at købe evt. få et sundt måltid mad på skolen Alle elever skal have stillet tidssvarende undervisningsmidler til rådighed Alle elever skal have mulighed for at komme på lejrskole i skoleforløbet, såvel i indland som udland, samt at arbejde med en international dimension i undervisningen Alle elever skal have et undervisningstilbud, der passer til deres forudsætninger Alle elever skal undervises af lærere som har liniefagsuddannelse eller lign. kvalifikationer i fagene Alle skoler skal have et fleksibelt specialcenter, og specielle ordninger (grupper/klasser), som tilgodeser elever med særlige behov og vanskeligheder, således at disse så vidt muligt kan blive på egen skole Personale og ledelse: På alle skoler skal der være et inspirerende fagligt miljø for lærere og øvrigt pædagogisk personale, som åbner mulighed for at lærere i teams kan arbejde sammen om klasser På alle skoler er der mange lærere, der undervisere i samme fag, og flere med en liniefagsuddannelse eller kvalifikationer svarende hertil, således at den enkelte lærer får mulighed for faglig sparring og udvikling Alle ledere har i det daglige arbejde mulighed for at indgå i et ledelsesteam, og at arbejde med arbejds- og ledelsesopgaver som matcher interesse og styrkesider, og som sikre gode arbejdsvilkår Alle ledere har mulighed for at indgå i netværkssamarbejde i geografiske områder med henblik på at udvikle kvalitative løsninger for den enkelte skole og skolerne i fællesskab f.eks. inden for områderne: skolernes administration, tilbud til elever med særlige behov, personalets efteruddannelse, skoleudvikling, samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og lign. Alle ledere har mulighed for at modtage den fornødne administrative hjælp fra et velfungerende sekretariat på skolen Alle skoler råder over særligt uddannede lærere, som yder vejledning til kollegaer, elever og forældre bl.a. inden for disse områder: læsning, AKT, dansk, matematik, sprog og naturfag Skolens bygninger: Klasseværelse samt gruppefaciliteter til hver klasse Fællesfaciliteter til hver afdeling Sal til brug for arrangementer med skolens forældrekreds Veludbyggede faglokaler, herunder idrætsfaciliteter Centralt placeret og veludbygget pædagogisk servicecenter (skolebibliotek) Faciliteter til brug for specialcenter (specialundervisning mm) Faciliteter til brug for skoleledelse, skolevejledere, afdelingsledere, serviceledere mm. Hver lærer har sin egen personlige arbejdsplads derudover et tidssvarende lærerværelse samt et tilstrækkeligt antal mødelokaler til brug for lærernes forberedelse samt div. møder Version 22. september 53

54 Faciliteter til brug for elevernes frikvartersaktiviteter, herunder veludbyggede og velfungerende udearealer Skolefritidsordning med egne basislokaler i tilknytning til indskolingsafdelingens lokaler Kantinefaciliteter Opmærksomheden henledes på, at for mindre skolers vedkommende kan nogle af forventningerne og kravene tilgodeses ved at skolen indgår i skolefællesskab med andre skoler. I den fremtidige skolestruktur bør det medtænkes, at alle skoler har en størrelse og et heraf følgende ressourcegrundlag, som gør det muligt at leve op til ovennævnte krav, og sikkert mange flere!! Version 22. september 54

55 2.4 Elevernes timetal i relation til minimums- og vejledende timetal. I bekendtgørelse nr af 15. november 2006 fastsatte Folketinget en række detaljerede og komplicerede regler for elevernes vejledende undervisningstimetal og minimumstimetal. De vejledende timetal samt minimumstimetallene er løbende blevet opskrevet siden 2006 med tilbagevirkende kraft for en treårig periode, således at eleverne har fået et stadig større timetal, f.eks. er faget historie blevet styrket på mellemtrinet. En proces der forventes tilendebragt fra og med skoleåret 2010/11, hvor der indtil videre er udmeldt endelig krav til timefordelingen. Hvis man ser på skoleåret 2008/09, som er det seneste skoleår hvor der foreligger nogenlunde valide data for undervisningstimetallet på Thisted Kommunes Folkeskoler, var de vigtigste lovbestemte krav til minimumstimetallet følgende: Eleverne skal i skoleåret 08/09 tilbageskuende over de seneste tre skoleår have opnået følgende timetal i enkelte fag: Dansk: 900 timer Matematik: 450 timer Fra skoleåret 10/11 stilles der også krav om at eleverne set tilbageskuende over en treårig periode samlet set skal have opnået 180 timer i faget historie. Desuden skal eleverne tilbageskuende set over de seneste tre skoleår (06/07,07/08 og 08/09) inden for tre fagblokke samt klassens tid samlet set på forskellige klassetrin have haft et timetal der lever op til følgende: Humanistisk fagblok 1. til 3. klassetrin: 1090 timer 4. til 6. klassetrin: 955 timer 7. til 9. klassetrin: 1320 timer Naturfag 1. til 3. klassetrin: 560 timer 4. til 6. klassetrin: 515 timer 7. til 9. klassetrin: 790 timer Praktisk/musiske fag 1. til 3. klassetrin: 430 timer 4. til 6. klassetrin: 690 timer 7. til 9. klassetrin: 325 timer klassens tid: 1. til 3. klassetrin: 70 timer 4. til 6. klassetrin: 70 timer Version 22. september 55

56 7. til 9. klassetrin: 85 timer Der vedlægges en oversigt over Undervisningsministeriets registrerede timetal fra Thisted Kommunes Folkeskoler for skoleårene 06/07,07/08 og 08/09. Opmærksomheden henledes på at tallene skal tages med et vist forbehold, da Undervisningsministeriets system ikke i alle tilfælde har været i stand til at håndtere skolernes elektroniske data. F.eks. har en enkelt skole tilrettelagt undervisningen med lektioner som er kortere end de almindelige 45 minutter, dette får skolen til i statistikken at fremstå med et større timetal end det faktiske. Endvidere har undervisningsministeriets system haft svært ved at håndtere når eleverne undervises f.eks. på hold eller i valgfag. En undervisningslektion i et fag i et helt skoleår (45 minutter i 40 uger) kan opgøres til i alt 30 klokketimer. Af de indberettede timetal (tabel 1) ses samlet set over den treårige periode vedr. fagene dansk, matematik og klassens tid følgende: Faget dansk (1. til 3. klassetrin): 3 skolers elever har fået op til en hel lektion mindre end minimumstimetallet (op til 1/3 lektion pr. skoleår), hvilket der rettes op på i efterfølgende skoleår Alle øvrige skolers elever har fået minimumstimetallet eller maximalt en hel lektion mere samlet set over den treårige periode En skoles data skønnes ikke at være valide Faget matematik (1. til 3. klassetrin): En skoles elever har fået 1/3 lektion mindre end minimumstimetallet (1/9 lektion pr. skoleår ), hvilket der rettes op på i de efterfølgende skoleår Alle øvrige skolers elever har fået minimumstimetallet eller maximalt en hel lektion mere samlet set over den treårige periode En skoles data skønnes ikke at være valide Faget klassens tid: (1. til 3. klassetrin, 4. til 6. klassetrin og 7. til 9. klassetrin): Alle skolers elever har fået minimumstimetallet eller maximalt en hel lektion mere samlet set over den treårige periode. Af de indberettede timetal (tabel 2) ses samlet set over den treårige periode vedr. de tre fagblokke følgende: På 1. til 3. klassetrin ligger skolernes timetal inden for alle 3 fagblokke generelt set tæt op af lovens minimumstimetal På 3. til 6. klassetrin samt 7. til 9. klassetrin tegner der sig et mere broget billede, en række skoler ligger tæt op af minimumstimetallet, mens andre skoler tildeler op til 7 lektioner mere end minimumstimetallet set over en treårig periode inden for en fagblok. Disse tal skal dog tages med forbehold, da Undervisningsministeriets Edbsystem ikke i alle tilfælde har håndteret de aktuelle data korrekt Version 22. september 56

57 Konklusion: Det kan således konkluderes, at skolernes timetal langt overvejende ligger tæt på undervisningsministeriets minimumstimetal, men at der er lokale forskelle, og at få skoler samlet set over en treårig periode giver op til 7 lektioner mere end minimumstimetallet på enkelte fagblokke. 4 skoler har i dansk og matematik givet op til 1/3 lektion mindre end minimumstimetallet pr. år i den treårige periode, hvilket der rettes op på i de efterfølgende skoleår, ved på et enkelt skoleår at give eleverne op til en lektion mere. Hvis Thisted Byråd, f.eks. i forbindelse med skolestrukturændringer, ønsker at bringe elevernes timetal fra minimumstimetallet til det vejledende timetal, giver nedenstående beregning en fornemmelse af udgiftsniveauet, der dog ikke kan beregnes helt præcist, da der som nævnt er forskelle på de timetal de forskellige skoler giver eleverne: 1. til 3. klasse forskel på lovens minimums- og vejl. timetal: 55 timer 4. til 6. klasse forskel på lovens minimums- og vejl. timetal: 185 timer 7. til 9. klasse forskel på lovens minimums- og vejl. timetal: 270 timer Samlet diff. på minimums- og vejl. timetal i et helt skoleforløb: 510 timer = 17 lektioner Af ovenstående beregning ses, at det vil koste 17 lektioner samlet set over et helt skoleforløb, at bringe en klasse der modtager lovens minimumstimetal op på det vejledende timetal. Når der tages hensyn til at nogle skoler allerede giver mere end minimumstimetallet, vil det ikke være helt misvisende at anslå, at 1,5 ugentlig lektion mere pr. år igennem det samlede tiårige skoleforløb vil kunne bring alle skolers timetal op på lovens vejledende timetal. I skoleåret 08/09 var eleverne I Thisted Kommunes Skolevæsen fordelt på 282 klasser. Hvis hver af disse klasser skal tildeles yderligere 1,5 ugentlig lektion svarer dette til 282 x 30 x1,5 timers yderligere undervisning = timer. Da en lærer i gennemsnit kan læse 650 timers undervisning kan udgiftsbehovet beregnes således: 12690/650 (behovet for nye lærerstillinger)x kr. (gennemsnitlig lærerløn) = 19,5 lærerstillinger x kr.= kr. Version 22. september 57

58 Klasses problematikken Folkeskoleloven og lovgivningen opstiller en række krav og rammer vedr. undervisningen på 7. klassetrin, som skolerne skal leve op til. Særlig betydning har følgende: Eleverne skal inden for 3 fagblokke (Humanistiske fag, Naturfag, Praktisk/musiske fag) samlet set fra 7. til 9. klasse opnå et bestemt minimumstimetal. Der indføres en række nye fag i 7. klasse (tysk, geografi biologi og fysik) Ovenstående rejser en række pædagogiske problemstillinger i relation til Thisted Kommunes nuværende skolestruktur, hvor 7. klasser stadig er placeret på en del skoler, som ikke er overbygningsskoler. På overbygningsskolerne gør den nuværende skolestruktur det i sagens natur vanskeligt at etablere et sammenhængende treårigt overbygningsforløb fra 7. til 9. klasse, da eleverne fra de 7 klassede skoler først bliver en del af overbygningsskolen efter 7. klasse. Overbygningsskolernes ledelser og bestyrelser står derfor ofte i den vanskelige situation at skulle vælge mellem: Et treårigt overbygningsforløb, hvor der dannes nye overbygningsklasser efter 6. klasse hvilket sikrer, at overbygningsskolens egne elever ikke skal skifte lærere i tysk, geografi, biologi og fysik allerede efter et år, og opnår fordelen ved et sammenhængende treårigt undervisningsforløb. Eleverne fra de 7 klassede skoler bliver når de kommer på overbygningsskolen placeret i egen nydannet 8. klasse eller i eksisterende 8. klasse, hvor øvrige elever er på andet år af et treårigt overbygningsforløb. En løsningsmodel som sikre overbygningsskolens egne elever optimale undervisningsvilkår, men som betyder vanskelige klassedannelser, og ulige vilkår for eleverne. Et toårigt overbygningsforløb, hvor der først dannes nye overbygningsklasser når alle elever efter 7. klasse kommer på overbygningsskolen, hvilket skaber lige startvilkår for alle elever og optimale klassestørrelser, men desværre også uhensigtsmæssige lærerskift efter kun et års undervisning i fagene tysk, geografi, biologi og fysik, samt et kun toårigt overbygningsforløb. Siden sidste skolestrukturdebat i 2005 er der set en stigende tendens til at overbygningsskolerne vælger en model hvor der etableres treårige overbygningsforløb, Med de fordele og ulemper dette indebærer. Kommunernes Landsforening (KL) har netop fremsat forslag til en helt ny overbygning fra 6. til 9. klasse i folkeskolen. Et forslag som, hvis det nyder fremme, vil forstærke presset for at 7. klasserne kommer til at høre med til overbygningen. Version 22. september 58

59 Ud over ovenstående ny udvikling er argumenter for og imod 7. klassernes placering på overbygningsskolerne stort set de samme, som de der var fremme i forbindelse med strukturdebatten i 2005: Argumenter for et klasses forløb på samme skole: Eleverne skal inden for tre fagblokke i forløbet 7.-9.klasse opnå et bestemt minimumstimetal Ud fra dette faglige pædagogiske perspektiv vil det være hensigtsmæssigt at se klasseforløbet som en helhed på samme skole Nye fag i 7. klasse (tysk, geografi, biologi og fysik), uhensigtsmæssigt med lærerskifte efter et år Bedre mulighed for at sikre undervisning i faglokaler Bedre mulighed for at sikre linjefagsuddannede lærere Bedre mulighed for at sikre en helhed i forhold til slutmål Bedre mulighed for holddannelse og differentierede undervisning Et længere forløb, der giver mulighed for sociale udfordringer nye kammerater/venskaber Et længere forløb, der giver mulighed for at opbygge et værdifuldt forældresamarbejde/netværk til glæde for alle Det har betydning for skolernes generelle pædagogiske udvikling, at der er en fælles afklaring til placeringen af 7.klasserne Argumenter mod en flytning af 7. klasse fra klasses forløb til klasses forløb på samme skole: Den afleverende skole mister ressourcer (timer, økonomi) og bliver mere sårbar. Dog kan det for nogle skoler være en fordel at afstå 7. klasse, idet den kræver mange lektioner Den afleverende skole bliver en mindre attraktiv arbejdsplads Det bliver vanskeligere, at få lærere ansat Eleverne er for umodne til et skoleskift Skolen mister sit flagskib Skolen mister visse faglige specialister Flere elever skal transporteres For at tilgodese nogle af ovenstående problemstillinger besluttede Byrådet ved fastlæggelsen af skolestrukturen i efteråret 2008, at der skulle fastlægges krav til kvalitet og indhold vedr. undervisningen i de eksamensbærende fag på 7. Klassetrin. Efter oplæg fra Pædagogisk Udviklingsafdeling besluttede det daværende Børne-, Familie- og Kulturudvalg at skolerne så skulle leve op til følgende kvalitetskrav vedr. undervisningen på 7. klassetrin: Alle skoler arbejder med udgangspunkt i Fælles Mål i fagene. Timetallet i de eksamensbærende fag koordineres mellem afgivende og modtagende skoler. Der etableres et formaliseret samarbejde mellem faglærerne i prøvefagene mellem afgivende og modtagende skoler. Formålet med disse fagteams er at udarbejde et Version 22. september 59

60 forslag vedr. fagligt indhold til skoleledelsen på de pågældende skoler. Forslaget skal som minimum indeholde følgende elementer: o Fælles faglige temaer for 7. klassetrin o Beslutning om fælles undervisningsmaterialer for 7. klassetrin o Beslutning om fælles undervisningsformer i 7. klassetrin, herunder krav om arbejde med projektarbejdsformen i alle fag Tidssvarende faglokaler i naturfagene Reelle og formelle undervisningskompetencer hos lærerne (Linjefag) I praksis har ovenstående vist sig at være sværere og mere omfattende at gennemføre end forventet, hvilket fremgår af den spørgeskemaundersøgelse som Folkeskoleafdelingen har foretaget i forbindelse med nærværende skolestrukturarbejde. Vedr. det formaliserede samarbejde mellem faglærerne i prøvefagene på afgivende og afleverende skole, ses dette endnu ikke at være gennemført i alle overbygningsdistrikter. Hvad angår reelle og formelle undervisningskompetencer hos lærerne (linjefag) viser undersøgelsen store forskelle på skolerne, og at en del især mindre skoler har betydeligt efterslæb hvad angår linjefagsuddannede lærere i eksamensbærende fag på 7. klassetrin Denne problemstilling er nærmere beskrevet i afsnittet om faglige fællesskaber. Version 22. september 60

61 2.6 Overgange mellem skolerne Byrådet fastlagde den 18. september 2007 skolestrukturen, og traf blandt andet nedenstående beslutning vedrørende de skoler som blev en afdeling af en større skole: Inden for den enkelte distriktsmodel beslutter skolebestyrelsen og ledelsen på hvilke klassetrin, eleverne flyttes til distriktsskolen (overbygningsskolen). Ændringen kan alene ske ved enighed mellem skolebestyrelsen og ledelsen (skoleinspektør og viceskoleinspektør). Det forudsættes at ressurcetildelingen ikke ændres såfremt den enkelte skole ønsker at øge antallet af klassetrin på undervisningsstedet. På et senere møde den 20. november 2007 præciserede Byrådet ovenstående beslutning således: Det præciseres, at beslutningen om hvilke undervisningstrin der skal forblive på klassetrin inden de mindre skoler indgår i distriktsskolen, skal ske i enighed mellem skolebestyrelserne og skolernes ledelser i henholdsvis de mindre skoler og den relevante overbygningsskole. I praksis har ovenstående beslutninger skabt en række uheldige problemstillinger i forbindelse med overgang fra de små skoler til overbygningsskolerne. Et par eksempler illustrerer dette: Sjørring Skole modtager i skoleåret 09/10 elever fra Hundborg Skole efter 6. klasse, Vorupør Skole efter 5. klasse og Nors Skole efter 7. klasse. I sagens natur skaber denne overgangsmodel problemer for en optimal klassedannelse og et hensigtsmæssigt skoleforløb på Sjørring Skole, for de involverede elever, forældre og lærere. En lignende problemstilling gør sig gældende for Snedsted Skole, som modtager elever fra Skjoldborg Skole efter 5. klasse og Stagstrup Skole efter 7. klasse. I forbindelse med gennemførelse af en eventuel ny skolestruktur bør man være opmærksom på, at skabe hensigtsmæssige overgange mellem de forskellige skoletyper. Version 22. september 61

62 2.7 Faglige fællesskaber Vi lever alle i en tid hvor der sker konstante forandringer, dette gælder også skolerne. Der sker så mange ændringer og så hurtigt, at det er nødvendigt at tænke og arbejde på helt nye måder, og teamsamarbejde er en mulig løsning på mange af de udfordringer og problemer, vi støder på i et moderne samfund. Teamsamarbejdet har vist sig at være en god måde til at udvikle undervisningen, skolen og den enkelte lærer. Gennem samarbejdet med kolleger når den enkelte lærer længere end til den personlige, individuelle refleksion. Derfor har Thisted Kommunes skoler igennem en længere årrække arbejdet på at skabe rum for at lærere og andet pædagogisk personale kan lære af hinanden, dele erfaringer og udvikle sig sammen. Rent konkret er dette blevet understøttet af, at alle skoler efterhånden er blevet afdelingsopdelte, således at lærere og pædagogisk personale arbejder sammen i mere eller mindre selvstyrende afdelinger og teams. Der er således på skolerne blevet dannet teams om de enkelte klasser, de enkelte årgange, de enkelte fag og om særlige problemstillinger (f.eks. om børn med særlige behov). Med virkning fra den 1. august 2009 har Thisted kommune indgået en ny lokal arbejdstidsaftale med Thy-Mors Lærerkreds. En væsentlig intention med den nye arbejdstidsaftale har været at understøtte lærernes professionelle samarbejde, herunder samarbejdet i teams. Teamsamarbejdet er derfor en grundpille i den moderne Folkeskoles hverdag! En objektiv og afgørende faktor for at lærere kan indgå i teamsamarbejde om elever, klasser, fag og faglige problemstillinger er i sagens natur, at der er flere kollegaer der arbejder med de samme problemstillinger. Derfor har skolestruktur og skolernes størrelse afgørende betydning for teamsamarbejdet. Folkeskoleafdelingen har derfor foretaget en undersøgelse af hvilke muligheder lærerne har for at indgå i faglige fællesskaber omkring fag og klasser på de forskellige skoler i kommunen. Resultatet af undersøgelsen kan ses i datamaterialet. Af undersøgelsen fremgår det, at der er forskel på mulighederne for at skabe faglige fællesskaber mellem lærerne på skolerne. Et par eksempler illustrerer dette: I faget dansk på 1. til 6. klassetrin har den lærer der har flest kollegaer der underviser i faget, mulighed for at indgå i fagsamarbejde med 14 kollegaer, hvoraf 11 kan bidrage til den fælles faglige viden med en liniefagsuddannelse. På den skole hvor der er færrest lærere der underviser i faget dansk på 1. til 6. klassetrin, Version 22. september 62

63 har læreren mulighed for at samarbejde med 2 kollegaer om faget, hvoraf kun en har en liniefagsuddannelse. I forbindelse med debatten om en evt. ny skolestruktur er et af emnerne 7. klassernes fremtidige placering. Af Folkeskoleafdelingens undersøgelse vedrørende faglige fællesskaber fremgår det, at der er en del især mindre skoler, der ikke råder over liniefagsuddannede lærere i et eller flere af de nye fag: tysk, geografi, biologi og fysik, og at der er meget få lærere på de små skoler som underviser i fagene. For overbygningsskoler hvor noget lignende gør sig gældende, kan der i nogen grad kompenseres herfor ved, at der arbejdes i teams om fagene med kollegaer der har faget på 8. til 9. klasses niveau, dette er i sagens natur ikke muligt på de 7 klassede skoler. Undersøgelsens datamateriale vedr. muligheden for at skabe faglige fællesskaber for lærerne på 8. til 9. klasses niveau, viser også store forskelle. I de mindste overbygninger er der en række faglærere, der ikke har mulighed for at indgå i faglige fællesskaber, da der ikke er andre lærere som underviser i faget på samme klassetrin, mens faglærere på større overbygningsskoler har mulighed for at samarbejde med op til 7 kollegaer. Lignende problemstillinger gør sig gældende når der tales om faglige fællesskaber og teamsamarbejde om klasser, årgange og særlige problemstillinger. Da muligheden for teamsamarbejde og faglige fællesskaber er af afgørende betydning for skolens dagligdag og udvikling af skolen i en positiv retning, er det vigtigt at hensynet hertil medtænkes i en eventuel ny fremtidig skolestruktur. Version 22. september 63

64 2.8 Små overbygninger Thisted Kommunes overbygningsskoler har i skoleåret 09/10 nedenstående antal elever og klasser på 8. og 9. klassetrin: Skole Klasser ialt Elever ialt kl. Antal 8. klasser Elever i 8. kl. Antal 9. klasser Elever i 9. kl. Hanstholm Skole Bedsted Skole Hurup Skole Koldby Skole Vestervig Skole Sjørring Skole Snedsted Skole Tingstrup Skole Vesløs Øsløs Skole Østre Skole Total Det fremgår af ovenstående, at der er stor forskel på overbygningsskolernes elevtal og klassetal på 8. og 9. klassetrin: 3 overbygningsskoler har kun en enkelt klasse på hver årgang 4 overbygninsskoler er mindst to sporet på begge årgange 1 overbygningsskoler er mindst tre sporet på begge årgange 2 overbygningsskoler er mindst 4 sporet på begge årgange Antallet af klasser og elever i overbygningsklasserne har betydning for en række faktorer, som hver især og tilsammen kan indvirke på kvaliteten af undervisningen, og muligheden for at skabe et godt overbygningsforløb - to af disse faktorer beskrives herunder: Faglige fællesskaber: Det er af afgørende betydning for udviklingen af undervisningen i overbygningen, at der er flere lærere på den enkelte overbygningsskole, som underviser i samme fag, således at disse lærere har mulighed for indbyrdes samarbejde, sparring og inspiration med henblik på at optimere undervisningen. Af data materialet fremgår det, at der er et foruroligende stort antal lærere som arbejder i en overbygning, der har en størrelse, som ikke åbner mulighed for fagligt samarbejde med kollegaer, da læreren er ene om at undervise i faget på overbygningsniveau. Antallet af valgfag: Der i sagens natur også en sammenhæng mellem antallet af valgfag der kan oprettes og antallet af elever i overbygningen. Analysematerialets datadel indeholder en oversigt over antallet af udbudte valgfag på overbygningsskolerne i skoleåret 2009/10. Oversigten viser, at den skole som udbød færrest Version 22. september 64

65 valgfag udbød 2, og at den skole som udbød flest udbød 15 valgfag målt i halvårsvalgfag. En meget markant forskel! Folkeskolen er et kommunalt ansvar. Som skolens ejere ønsker kommunerne at bidrage til at øge kvaliteten i folkeskolen og sikre, at eleverne lærer mere. Derfor har KL netop fremsat forslag til en helt ny overbygning fra 6. til 9. klasse i folkeskolen. Folkeskolens elever bør efter KL s opfattelse møde en helt ny overbygning. Enhedsskolen danner fortsat ramme, men eleverne i klasse skal fleksibelt kunne justere deres mål. I overbygningen skal eleverne fortsat være en del af fællesskabet i klassen, men det har konsekvenser for undervisningen, at elevernes læring entydigt står i centrum. Udgangspunktet er den enkelte elev og dennes individuelle læringsmål og læringsstrategier. KL foreslår, at: elevernes læring foregår ved, at de deltager, bidrager og øver indflydelse i meningsfulde faglige fællesskaber eleverne har alle skolens fag, men de vælger fagligt niveau sammen med deres lærere og forældre. Det faglige niveau kan justeres undervejs i skoleforløbet eleverne kan afslutte folkeskolen på det faglige niveau, de har valgt i faget undervisningens indhold på alle faglige trin er it-baserede i en undervisningsportal. Folkeskolens trinmål er i undervisningsportalen transformeret til læringsmål for eleverne eleverne har fleksible skemaer, som de sammensætter med deres lærere, så det passer til deres læringsmål og læringsstrategier skoledagen indledes og afsluttes i klasserne. I dagens løb organiseres undervisningen som forelæsninger, værksteder, kurser og projekter. Efter vejledning fra lærerne vælger eleverne undervisningsform afhængig af deres læringsmål og læringsstrategi lærerne underviser, står til rådighed og fører personlige samtaler med eleverne. De er på skolen, når eleverne kommer, og de er der, når den sidste elev er gået hjem sidst på eftermiddagen Hvis Kl s visioner for undervisningen i Folkeskolens overbygning helt eller delvist skal gennemføres, kræver det at alle overbygningsskoler har en størrelse der gør det muligt bl.a. at undervise på mange forskellige niveauer, og at praktisere flere forskellige undervisningsformer. Version 22. september 65

66 2.9 Stadig stigende udgifter til specialklasse-elever Gennem de seneste år har Thisted Kommunes Skolevæsen brugt stadig flere ressourcer til undervisning af elever med særlig behov. Særlig tydelig har væksten været inden for forbrug af pladser i specialklasser. Tendensen er landsdækkende, og typisk med stigninger på % over en periode på tre år. Enkelte kommuner har dog oplevet endnu større stigning. Af datamaterialet fremgår det, at stigningen i Thisted Kommune har været på ca. 10% over den 3 årige periode fra skoleåret 07/08 til skoleåret 09/10, når det samlede forbrug sammenholdes med udviklingen i elevtallet. For det første er udviklingen i modstrid med Thisted kommunes børnepolitik. I den forventes opgaveløsningen at ske så tæt på barnets lokale netværk og gerne på distriktsskolen. Udviklingen er ikke udtryk for en inkluderende tilgang til eleven og planlægningen af dennes undervisning. For det andet er der tale om en væsentlig økonomisk belastning af skolevæsenet. Mange skoler har problemer med at give en normalundervisning, der modsvarer folkeskolelovens krav om et minimumstimetal, disse problemer forstærkes af at stadig flere ressourcer anvendes til specialklasseelever. Landsgennemsnittet for den procentvise visitation til specialklasserækker ligger jf. de seneste tal fra skoleåret 08/09 på ca. 4,6 % (kilde UVM) Flere elever med diagnoser fra børnepsykiatrien, flere elever med adfærdsproblemer og forældrenes almindelige forventning til eget barns resultater kan være nogle af årsagerne. Alt sammen er det med til at lægge pres på en overførsel fra normalklasser til specialklasser. Der har på landsplan vist sig stor forskel på henvisningsfrekvensen skolerne imellem, årsagerne hertil kan f. eks være: elevernes socioøkonomiske baggrund. ledelsens viden, kompetencer og holdninger i forhold til inklusion. skolernes ressourcer til forebyggende specialundervisning. muligheden for fleksibelt at tilrettelægge undervisningen og at flytte ressourcer til elever med særlige behov. kompetencecentrets organisering, kompetencer og ressourcer. antallet af særligt uddannede AKT-lærere og vejledere på skolerne. lærernes kompetencer. lærernes mulighed for at indgå i faglige fællesskaber, herunder fællesskaber om elever med særlige behov. skolernes mulighed for at få råd og vejledning af eksterne konsulenter. Da nogle af ovenstående faktorer objektiv set har sammenhæng med skolernes størrelse har bl.a. Hjørring Kommune foretaget en undersøgelse af henvisningsfrekvenserne for de enkelte skoledistrikter i Hjørring Kommune. Version 22. september 66

67 Undersøgelsen I Hjørring Kommune viste en relativ stor spredning (fra 10,3% til 2,4%) i specialklassefrekvensen for de forskellige skoledistrikters vedkommende. Desuden viste undersøgelsen, at skoler med et elevtal på mindre end 100 elever havde en specialklassefrekvens på godt 7%, mens skoler der havde mere end 100 elever havde en henvisningsprocent på omkring 4 %. Da en del af de små skoler var hjemmehørende i distrikter med lavt socioøkonomisk niveau, kunne der dog ikke drages nogen entydig konklusion om, at mindre skoler har en større henvisningsfrekvens end større skoler. I forbindelse med den aktuelle skolestrukturdebat har Fokeskoleafdelingen i samarbejde med Pædagogisk Udviklingsafdeling foretaget en lignende analyse af skolernes henvisningsfrekvens til specialklasser. Undersøgelsen findes i skolestrukturmaterialets datadel. Rent grafisk kan resultatet af undersøgelsen vedr. skolernes henvisningsfrekvens til Thisted Kommunes egne specialklasser i skoleåret 09/10 vises således: Specialklasse-elever: Skoleår 09/10: 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Vorupør Tingstrup Tømmerby Østerild Sjørring Stagstrup Tilsted Vestervig Rolighed Vesløs Koldby Snedsted Nors Hanstholm Sennels Østre Hillerslev Bedsted Klitmøller Hurup Skjoldborg Hundborg Friskoler Undersøgelsen viser at der er spænd fra 0% til 6,68 % for skolen med laveste henvisningsprocent (0%) og skolen med højeste henvisningsprocent (6,68%). Den gennemsnitlige henvisningsprocent fra Folkeskoler og friskoler til Thisted Kommunes egne specialklasser i skoleåret 09/10 var 2,36% (excl. elever henvist til Østermølleskolen) Version 22. september 67

68 Rettes der særligt fokus på skoler med en henvisningsprocent større end gennemsnittet ses det, at disse skoler udgøres af friskolerne, nogle af de mindste Folkeskoler samt af større skoler med specialklasser hvortil der er visiteret forholdsvis mange egne elever. Opmærksomheden skal dog henledes på, at ganske få elever fra eller til specialklasser fra en mindre skole, giver relativt stort udslag i henvisningsgraden. Når den fremtidige skolestruktur skal fastlægges bør det medtænkes, at skolestrukturen skal understøtte Thisted kommunes børnepolitik, hvor det forventes at opgaveløsningen sker tæt på barnets lokale netværk og helst på distriktsskolen. Det vil sige at skolestrukturen skal understøtte skolernes mulighed for at tilbyde elever med særlige behov undervisning på egen skole. Version 22. september 68

69 Klasses organisering, pædagogik og geografiske placering Den 23/ besluttede Thisted Byråd, at der ikke skulle oprettes en søsterskole til Sport10 i Thisted. Forslaget om en søsterskole havde baggrund i ønsket om, at sikre alle elever uanset bopæl lige adgang til et kommunalt 10. klasses tilbud, da en del elever har meget lang transporttid til det nuværende tilbud i Hurup. I forbindelse med en skolestrukturdebat er det relevant at medtænke problemstillingen igen, da der kan vises sig at opstå nye muligheder og forudsætninger. Eksempelvis kan der i forbindelse med vedtagelsen af en evt. ny skolestruktur opstå tomme skolebygninger eller nye skolekonstruktioner hvor Spor10 naturligt kan medtænkes. I forbindelse med Byrådets behandling af sagen om oprettelse af en evt. søsterskole til Spor10, udarbejdede Folkeskoleafdelingen en grundig sagsfremstilling, som kan ses på sag. nr: I forbindelse med en skolestrukturdebat kan nogle af sagens aspekter ses i nye synsvinkler, hvorfor disse aspekter i det efterfølgende genopfriskes set i lyset af mulige nye synsvinkler: Spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses elever: Folkeskoleafdelingen foretog i begyndelsen af 2010 en spørgeskemaundersøgelse på de overbygningsskoler hvor de nuværende 9. klasses elever kan forventes evt. at benytte en søsterskole til SPOR10. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blandt 9. klasses eleverne ses herunder: Hanstholm Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Østre Samlet ja Nej ja nej ja nej ja nej Ja nej Ja nej ja nej ja nej Overvejer du at vælge SPOR10 næste skoleår? Ville du overveje at vælge SPOR10 hvis den var placeret på Østre Skole i Thisted? Ville du overveje at vælge SPOR10 hvis den var placeret i Thisted i lokaler, som ikke ligger på en Folkeskole? Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 4 flere elever ville overveje at vælge SPOR10 hvis der blev etableret en søsterskole på Østre Skole og 58 flere elever ville overveje at vælge SPOR10 hvis en evt. søsterskole blev etableret i lokaler i Thisted, som ikke ligger på en folkeskole. Tallene skulle tages med forbehold, og var sikkert noget højere end de realiserbare tal, da eleverne på daværende tidspunkt ikke havde foretaget endelige valg, og spørgsmålene derfor gik på om de overvejede 10. klasse placeret de forskellige steder. Version 22. september 69

70 Det var ligeledes svært at vurdere hvilken effekt det ville have på det samlede elevtal hvis der blev etableret en søsterskole til Spor10 i Thisted eller et nyt samlet 10. klasses tilbud samme sted, eller på en anden central geografisk placering. Et realistisk bud den gang og i dag vil stadig være at ca. 30 elever flere vil vælge tilbuddet hvis det placeres i selvstændige lokaler i Thisted. Økonomi: Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger for elevernes valg blev merudgifterne i forbindelse med Byrådets behandling af forslaget om etablering af en evt. søsterskole til SPOR10 i lokaler som ikke ligger på en Folkeskole anslået således: 2,96 lærerstilling (v. 30 flere elever) : kr. Ledelse 507 ledelsestimer Leje af lokaler 300 m2 a kr Materiale og aktivitetsudgifter I alt: kr. I ovenstående var der taget udgangspunkt i den m2 pris SPOR10 betaler for leje af lokaler i Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter, samt at der oprettes en afdelingslederstilling der tildeles ledelsestid efter gældende regler. Der var i ovenstående beregning ikke taget hensyn til evt. øgede transportudgifter, da disse henhører under teknisk forvaltning. Opmærksomheden skal henledes på, at en ny skolestruktur kan åbne op for muligheden af, at et samlet 10 klasses tilbud kan placeres i eksisterende skolebygninger, som bliver ledige i forb. med evt. strukturændringer, hvorfor udgifter til lokaleleje og oprettelse af afdelingslederstilling bortfalder. Ligeledes skal opmærksomheden henledes på, at der på samme vis kan opstå mulighed for at spare udgiften til den nuværende husleje til Spor10 på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter i Hurup (p.t. ca kr årligt), med de konsekvenser der måtte følge heraf bl.a. for uddannelsescentret. Pædagogik, organisering og geografiske placering: Folkeskoleafdelingen finder det stadigt positivt, hvis der kan etableres et kommunalt 10. klasses tilbud med en placering, som er attraktiv for de elever som har langt til det nuværende tilbud i Hurup. Folkeskoleafdeling deler dog også stadig den bekymring, som fremgik af de høringssvar der blev indsendt fra skolebestyrelse, lærere og elever ved nuværende SPOR10, i forbindelse med Byrådets behandling af oprettelsen af en evt. søsterskole til SPOR10. Version 22. september 70

71 En bekymring som går på at etablering af en søsterskole til SPOR10 i Thisted vil fjerne en del af elevgrundlaget fra det nuværende tilbud, og resultere i to tilbud hver med et elevgrundlag, som er for beskedent til at lærergruppen kan varetage fagrækken, hvis de ikke skal pendle mellem Hurup og Thisted. Desuden vil det være vanskeligt at udbyde de fag som eleverne efterspørger, hvis ikke eleverne skal fragtes mellem de to afdelinger. Ud fra en pædagogisk og faglig vurdering finder Folkeskoleafdelingen det derfor stadig hensigtsmæssig som foreslået af skolebestyrelsen ved SPOR10, at: overveje en flytning af hele konceptet til en mere central geografisk placering, således at der fortsat kun er et SPOR10, og dette skal ske til selvstændige lokaler eller som en selvstændig fløj på et af de eksisterende ungdomsuddannelsessteder. Desuden finder Folkeskoleafdelingen, at der kan være spændende nye muligheder i den nye ungepakke og et samarbejde med EUC-Nordvest omkring økonomi og pædagogik i et evt. fælles 10. klasses tilbud. Det bør derfor overvejes, om nytænkning i forbindelse med fastlæggelse af en ny skolestruktur kan åbne mulighed for etablering af et samlet 10. klasses tilbud på en central geografisk placering i kommunen. Version 22. september 71

72 2.11 Dagtilbudsområdets udfordringer Børn med særlige behov I normalområdet er der behov for udredningspladser i dagplejen/ vuggestuerne. Specialtilbuddene (Kumlhøj) har ofte ikke plads til de børn, der visiteres dertil Behov for at oprette decentrale små grupper i daginstitutionerne Økonomien til støttetimer og støttefunktioner er hårdt pressede Mange små institutioner, hvor prisen pr. barn er væsentlig højere end i de større institutioner, der er pressede af mange børn/ansat De ansattes kompetenceudvikling Strukturforandringer/nybygninger/renoveringer Version 22. september 72

73 3. VISION 3.1 Vision for dagtilbud Politisk og administrativt skal der arbejdes hen mod: at skabe helhed og sammenhæng i tilbuddene på 0 til 6 års området, samt fokus på at lette overgangen til skolen at lave helhedsløsninger for børn med særlige behov ud fra den gældende børnepolitik at skabe grundlag for at tilbuddene kan fastholde og udvikle serviceniveau og kvalitet at få skabt en moderne bygningsmasse som fremtidssikres pædagogisk, inddrager lokalområdets natur og bygges energimæssigt bæredygtigt at fastholde og udbygge personalets og ledelsernes kompetencer at opbygge området organisatorisk, således at der opnås en effektiv, rationel og udviklingsorienteret drift Version 22. september 73

74 3.2 Vision for skolevæsenet Politisk og administrativt skal der arbejdes hen mod: Elevernes undervisning tilrettelægges efter Undervisningsministeriets vejledende timetal for fagene. Elevernes undervisning gennemføres på en sådan måde, at den enkelte elevs faglige og sociale potentialer udvikles mest muligt. Elever starter som udgangspunkt altid deres skolegang på distriktsskolen. Ved skolestarten er der stor opmærksomhed på elevernes sociale færdigheder, trivsel og indlæring. Alle skoler afdækker indlæringsvanskeligheder, og distriktsskolen er i stand til at yde kvalificeret hjælp. I de enkelte netværk af skoler råder man over specialfunktioner inden for AKT, læsevejledning m.m. Kommunen råder over et udbygget tilbud af specialklasserækker. Visitationen hertil sker under tydelig hensyn til kommunes børnepolitik og en anerkendende og inkluderende tilgang til eleven. Alle skoler har indarbejdede trivselsplaner og undersøger hvert år elevernes undervisningsmiljø. Folkeskolen i Thisted kommune har udelukkende ansat uddannede medarbejdere. Alle ledere har en lederuddannelse på diplomniveau senest fire år efter ansættelsen. Skolevæsenets struktur er fastlagt for en længere periode. Alle medarbejdere tilbydes løbende efter- og videreuddannelse. Centrale områder dækkes ved diplomuddannelser. Den individuelle rådgivning og vejledning samt samarbejdet med de lokale ungdomsuddannelser leder frem mod kommunens efterlevelse af det centralt fastsatte mål om, at 95% af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse Lokalt er der udviklet undervisningsmaterialer og undervisningsforløb, der modsvarer kommunens status som klimakommune. Viden og holdninger til energiforbrug og energiforskning bygger på de lokale anlægsprojekter.. Version 22. september 74

75 4. ÆNDRING I INSTITUTIONSSTRUKTUREN 4.1 Ændringer i skolestrukturen ud fra et økonomisk pres Den kommunale økonomi er foråret 2010 under pres. Mange kommuner planlægger at åbne budget 2010 med det formål at reducere det samlede forbrug. I stort set alle kommuner forventes budgetlægningen for 2011 at blive et forløb, hvor der i større eller mindre omfang bliver brug for besparelser. En række områder udviser stigende forbrug, og da den samlede kommunale økonomi ikke kan forventes at vokse, må andre driftsområder lægge ryg til reduktioner. Strukturtilpasning af skolevæsenet kan ud fra et politisk valg alene være begrundet af den økonomiske nødvendighed. Hvis strukturændringer alene er motiveret af økonomiske forhold, må der primært vælges ændringer med størst mulig økonomisk effekt. 1. Lukning af selvstændige skoler. Det forventede økonomiske provenu ved lukningen af en selvstændig skole med 100 elever vil være ca kr. Lukningen betinger en beslutning i byrådet senest medio august og efterfølgende en høringsperiode på 8 uger, og til sidst den endelige beslutning inden 1. december. Skolen lukker så 31. juli det efterfølgende år. Når provenuet er forholdsvis højere ved lukning af selvstændige skoler sammenlignet med afdelinger (undervisningssteder) skyldes det, at tildelingen af ledelsestid er større for den selvstændige skole (basistid), desuden er sekretærtiden reduceret og endelig er småskolemodellen kun gældende for 5 eller 6 klassetrin på afdelinger. Ved alle lukninger skal der tages højde for en forøget transportudgift. Hvis elever vælger at benytte lukningen til at skifte til en friskole, vil det ikke umiddelbart forringe provenuet. Kommunens udgift til en friskoleelev incl. SFO ligger på ca kr. pr. år. Det er stort set det samme som en yderligere elev udløser i mængderegulering på en folkeskole. Den negative virkning ligger primært i forbindelse med en lavere klassekvotient på den modtagende skole. En lavere klassekvotient tvinger det planlagte undervisningstimetal mod lovens minimum. 2. Lukning af afdelinger giver typisk en besparelse på kr. Lukningen vil påvirke den LBO (Landsbyordning), som skolen er en del af. Børnehaven ligger alene tilbage, og driftsmulighederne er forringet med ophør af alle samarbejdsrelationer. Forvaltningen gør opmærksom på, at der fra afdelinger kan identificeres en begyndende sivning fra 5. og 6. klassetrin til moderskolen. Lukningen af en afdeling er ikke begrænset af tidsfrister, som det kendes fra lukning af selvstændige skoler. Version 22. september 75

76 Lukning af afdelinger kan opfattes som et mindre indgreb end lukning af selvstændige skoler. Personalet på afdelingen har et vist personkendskab til moderskolens personale og ledelse. Tilsvarende kan være gældende på elevsiden. Der vil desuden være forældre med børn på både afdeling og moderskole, hvilket vil bevirke, at ændringer forekommer mindre drastiske. 3. Etablering af nye afdelinger sker ved, at en skole lukkes efter reglerne herfor, og efterfølgende genopstår som afdeling under en anden skole. Det økonomiske provenu ligger i størrelsesorden kr. Beslutninger af denne type kan begrundes i en kombination af økonomiske hensyn og pædagogisk udvikling, hvor det lokale undervisningssted fastholdes typisk i kombination med en LBO dannelse. 4. Ændring af tildelingsmodel for lærerstillinger er ikke i sig selv en strukturændring. Ændringen ligger i en omfordeling af stillinger skolerne imellem kombineret med en reduktion. Fra tidlig i 90 erne anbefalede Kommunernes Landsforening, at kommunen af hensyn til at opfange værdien af et dalende elevtal, skulle gå fra en klassestyret tildeling til en ren elevtalsafhængig tildelingsmodel. Dette er kendetegnende for modellen i Thisted kommune. Elev nr. 1 på en årgang udløser samme kvotient (0,0685 stilling/elev/år) som elev nr. 46. En klasse skal rumme omkring elever før den er selvforsynende med lærerarbejdskraft. Hvis elevtallet er over 20 i klassen, kan lærerarbejdskraften bruges til hævet timetal, deletimer, tolærerordning, holddannelse m.m. Anvendelsen sker efter skolebestyrelsens principper og ledelsens udmøntning. Provenuet i de store klasser kan reduceres. Det vil sige en ny model, hvor elev nr. 20 og nr. 21 kun giver 50% af kvotienten. Elev nr. 22 og 23 giver 33% af kvotienten. Modellen skaber et økonomisk råderum fra større skoler. Dette kan anvendes som udmøntning af det økonomiske pres. Version 22. september 76

77 4.2 Ændringer i skolestrukturen på baggrund af udfordringerne - anbefalinger. I afsnittet Skolevæsenets udfordringer er der beskrevet en række problemstillinger og udfordringer, som Thisted Kommunes Skolevæsen står midt i, og som der skal findes løsninger på, hvis Skolevæsenet skal udvikle sig, således at Thisted Kommunes Folkeskoler kan leve op til op til fremtidens krav. I det følgende gives et kort resume af hver udfordring og Folkeskoleafdelingens anbefaling af hvordan udfordringen kan overvindes: Faldende elevtal: Et faldende elevtal sammenholdt med at størstedelen af ressourcerne til skolerne tildeles efter antallet af elever, og det faktum at en række udgifter til ledelse, bygninger og opretholdelse af klasser er stort set uafhængig af elevtallet, sætter skolerne under et stadig stigende økonomisk og ressourcemæssigt pres. Dette pres kan forstærkes af krav om generelle besparelser og Regeringens udmelding om nulvækst i de kommende år. Anbefaling: Skolestrukturen tilpasses det faldende elevtal, det vil sige færre og mere ressourcestærke skoler. Alternativt indføres der en styrket ressourcetildelingsmodel, der i mindre grad er afhængig af elevtallet. Klassekvotienten og den betydning for undervisningen: Folkeskoleafdelingens beregninger viser, at en skole skal have en klassekvotient på ca. 19 elever, for at eleverne efter den nuværende ressourcetildelingsmodel kan tilvejebringe lærertimer nok til, at klassen kan få Undervisningsministeriets vejledende timetal. Anbefaling: Skolestrukturen ændres således, at alle skoler har en gennemsnitlig klassekvotient på min. ca. 19 elever. Alternativt indføres der en styrket ressourcetildelingsmodel, der tildeler den enkelte skole ressourcer efter antal klasser, således at hver klasse sikres det vejledende timetal. Skolernes størrelse: De krav og forventninger der stilles til skolerne bl.a. fra Folketing, Byråd, Forældre, elever og personale undergår til stadighed forandringer og vokser fra år til år. I afsnittet om skolevæsenets udfordringer er oplistet en række krav og forventninger, som skolerne forventes at skulle leve op til i den nærmeste fremtid. Anbefaling: Skolestrukturen ændres således at alle skoler har mulighed for at leve op til samtlige de forventninger og krav, der er beskrevet i afsnittet om skolevæsenets udfordringer. Alternativt tages der stilling til hvilke krav kommunens skoler ikke skal leve op til, eller om kravene til skolerne skal differentieres. Version 22. september 77

78 Elevernes timetal i relation til minimums- og vejledende timetal. Skolernes indberetning af timetal til undervisningsministeriet viser, at skolernes timetal overvejende ligger tæt på undervisningsministeriets minimumstimetal, men også at der er lokale forskelle og at få skoler giver flere timer end minimumstimetallet på enkelte fagblokke. Anbefaling: Der tilføres skolernes ressourcer så eleverne kan tildeles det vejledende timetal, ressourcerne tilvejebringes igennem strukturændringer (rationaliseringsgevinster) eller øgede tildelinger til skolerne. Alternativt fastholdes det, at skolerne blot er forpligtiget til at give eleverne minimumstimetallet. 7. klasses problematikken. Folkeskoleloven og lovgivningen opstiller en række krav og rammer vedr. undervisningen på 7. klassetrin, som skolerne skal leve op til, bl.a. indføres der nye fag i 7. klasse og eleverne skal samlet set fra 7. til 9. klasse opnå et bestemt minimumstimetal. Siden sidste skolestrukturændring er der set en tendens til, at overbygningsskoler betragter 7. klasse som en del af overbygningen, med de fordele og ulemper dette medfører for egne elever og eleverne på de 7. klassede skoler. Kommunernes Landsforening (KL) har netop fremsat forslag til en helt ny overbygning fra 6. til 9. klasse i folkeskolen. Et forslag som, hvis det nyder fremme, vil forstærke presset for at 7. klasserne kommer til at høre med til overbygningen. Der kan fremføres en række argumenter for og imod placering af 7. klasserne på overbygningsskolerne, disse er beskrevet nærmere i afsnittet om skolevæsenets udfordringer. Anbefaling: Folkeskoleafdelingen anbefaler, at 7. klasserne snarest samles på overbygningsskolerne, således at eleverne får mulighed for et samlet 3 årigt overbygningsforløb. Overgange mellem skolerne. Et af resultaterne af sidste skolestrukturændring var at overgangen fra de mindre skoler til nogle overbygningsskoler ikke er koordineret, hvilket indebærer at overbygningsskoler modtager elever fra op til 3 forskellige årgange (5., 6. og 7. klasse). Dette er i sagens natur meget uhensigtsmæssigt, og gør det vanskeligt for overbygningsskolen at tilrettelægge et kontinuerligt undervisningsforløb. Anbefaling: Skolestrukturen tilrettes, således at alle fødeskoler i et overbygningsdistrikt udsluser elever til overbygningsskolen på samme klassetrin. Faglige fællesskaber. Teamsamarbejdet og samarbejde mellem lærere med samme fag, klassetrin eller arbejdsopgaver er en grundpille i den moderne Folkeskoles hverdag. Folkeskoleafdelingens undersøgelse viser, at der er meget store forskelle fra skole til skole på hvor mange andre lærere en lærer har mulighed for at samarbejde med f.eks. om undervisning i Folkeskolelovens fag. Version 22. september 78

79 Anbefaling: Skolestrukturen tilrettes, således at alle lærere har mulighed for at arbejde i teams omkring fag, klasser og problemstillinger med et tilstrækkeligt antal kollegaer. Små overbygninger. Der er stor forskel på overbygningsskolernes elevtal på 8. og 9. klassetrin. Antallet af klasser og elever i overbygningsklasserne har betydning for en række faktorer, som hver især og tilsammen kan indvirke på kvaliteten af undervisningen, og muligheden for at skabe et godt overbygningsforløb. Lærernes mulighed for faglige fællesskaber, antallet af valgfag, antallet af niveauer der kan undervises på, samt muligheden for at praktisere forskellige undervisningsformer er elev- og klassetals afhængig. Et forslag fra Kommunernes Landsforening om et helt ny overbygningsforløb fra 6. til 9. klasse forstærker disse faktorers betydning. Anbefaling: Skolestrukturen tilrettes, således at der er mindst to klasser på samtlige overbygningsårgange på alle overbygningsskoler. Stigende udgifter til specialklasser. I den 3 årige periode fra skoleåret 07/08 til skoleåret 09/10 har der været en stigning på ca. 10% i forbruget af specialklassepladser, når der tages hensyn til udviklingen i det generelle elevtal. Der har på landsplan vist sig at være stor forskel på henvisningsfrekvenserne skolerne imellem. Undersøgelse foretaget af Pædagogisk Udviklingsafdeling og Folkeskoleafdelingen af situationen i Thisted Kommune understøtter dette billede. Resultatet af undersøgelsen foretaget i Thisted Kommune skal behandles med forsigtighed, men resultaterne af undersøgelsen viser, at der kan spores en sammenhæng mellem skolestørrelse og henvisningsprocenten til specialklasser. Desuden ses en tendens til at egne elever er overrepræsenteret i nogle skolers specialklasser. Desuden henviser friskolerne flere elever til specialklasserne end gennemsnittet for Folkeskolerne. Anbefaling: Skolestrukturen tilrettes således, at alle skoler har en størrelse, der bl.a. åbner mulighed for: tilstrækkelige ressourcer til forebyggende specialundervisning tilstrækkelige ressourcer til lærernes kompetenceudvikling et kompetencecenter med den nødvendige styrke og kompetence et tilstrækkeligt antal uddannede AKT-lærere og vejledere små grupper og fleksible hold for elever med særlige behov mulighed for at lærere kan indgå i faglige fællesskaber herunder fællesskaber om elever med særlige behov. Alternativt udvides og udbygges Thisted Kommunes specialklasser og specialtilbud. 10. klasses organisering, pædagogik og geografiske placering. Version 22. september 79

80 Det er konstateret, at ikke alle elever i Thisted Kommune har lige nem adgang til det kommunale 10. klases tilbud: SPOR10 i Hurup. Byrådet har derfor behandlet et forslag om at oprette en søsterskole til SPOR10 i Thisted. Forslaget nød ikke fremme af Byrådet. Anbefaling: Det bør overvejes, om nytænkning i forbindelse med fastlæggelse af en ny skolestruktur kan åbne mulighed for etablering af et samlet 10. klasses tilbud på en central geografisk placering i kommunen, efter samme pædagogiske koncept som det nuværende. Det bør i samme forbindelse overvejes om der kunne være nye muligheder i et samarbejde med EUC- Nordvest om økonomi og pædagogik i et evt. fælles 10. klasses tilbud. Version 22. september 80

81 4.3 Ændringer i dagpasningsstrukturen ud fra økonomisk pres Daginstitutioner i strukturforandringer maj I dette materiale beskrives evt. strukturforandringer økonomisk (årsvirkning) 1. Skjoldborg nedlægges børnene flyttes til andre institutioner 2. Sylen nedlægges børnene flyttes til andre institutioner 3. Hundborg nedlægges børnene flyttes til andre institutioner 4. Mariehønen og Græshoppen samles i Græshoppen i Frøstrup 5. Vilsund og Skjoldborg børnehaver samles i Stagstrup skole 6. Mælkebøtten nedlægges børnene flyttes til andre institutioner 7. Mælkebøtten, Rolighed, Espersens, Sennels og Kronborg samledes (omr.ledelse) 8. Limfjordsbørnehaven, Kathøj og Brombærhaven samledes 9. Nors, Skovly og Sjørring (Hanstholm?) samledes 10. Snedsted, Koldby, forslag 5 samledes 11. Vestervig, Bedsted og Hurup samledes 12. Boddum nedlægges, når/hvis ny inst. er klar i Hurup Vedr. punkt 7-og 12 Der vil ikke umiddelbar være besparelser i punkterne 7 og 12 Version 22. september 81

82 Pris pr. enhed pr. år Kr. Fagpersonale Støttepædagog Uddannelse 187 Arbejdsskade 153 Ramme Vedlighold 111 i alt Skjoldborg 18 Budget Budget Børn der flyttes: Børn der flyttes: Besparelse: Besparelse: Heraf forældre betaling 25% Heraf forældre betaling 30% Nettobesparelse Nettobesparelse Sylen 24 Budget Budget Børn der flyttes: Børn der flyttes: Besparelse: Besparelse: Version 22. september 82

83 Heraf forældre betaling 25% Heraf forældre betaling 30% Nettobesparelse Nettobesparelse Hundborg 25 Budget Budget Børn der flyttes: Børn der flyttes: Besparelse: Besparelse: Heraf forældre betaling 25% Heraf forældre betaling 30% Nettobesparelse Nettobesparelse Mælkebøtten 28 Budget Budget Børn der flyttes: Børn der flyttes: Besparelse: Besparelse: Heraf forældre betaling 25% Heraf forældre betaling 30% Nettobesparelse Nettobesparelse Ovenstående beregninger er på lukning af institutioner og børnene kan placeres i andre institutioner. Version 22. september 83

84 Græshoppen/Mariehønen sammenlægges i Græshoppen Løn budget i Græshoppen Løn budget i Mariehønen I alt Løn budget ny inst i området Besparelse på løn Forældrebet Samlede besparelse Ved lukning af institution Mariehønen omlægges leder+souschef løn til 60% bupl timer og 40% pmf timer. Vilsund og Skjoldborg sammenlægges i Stagstrup skole Løn budget i Vilsund Løn budget i Skjoldborg I alt Løn budget ny inst i området Besparelse på løn Forældrebet Samlede besparelse Ved sammenlægning af Vilsund og Skjoldborg omlægges leder+souschef løn til 60% bupl timer og 40% pmf timer. Version 22. september 84

85 5. KONKRETE ÆNDRINGER I STRUKTUREN 5.1 Skolelukninger Nedlæggelse af skoler: Samlet besparelse: nedlæggelse af skoler Østerild til Vesløs Hillerslev til Østre Stagstrup til Koldby Stagstrup til Snedsted Tømmerby til Vesløs Sennels til Østre Tilsted til Tingstrup Beregningsark Model Nedlæggelse af Østerild (til Vesløs) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0, , Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 0,3358 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere (LBO) SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Version 22. september 85

86 Sekretærer 0,46 0,23 0, Rengøring 2,07 0 2, Polish Serviceleder 0,69 0 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Vinduespudsning Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Haller Elevbefordring I alt Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Version 22. september 86

87 Østerild overføres til Vesløs Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Østerild Klasser Elever Vesløs Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Vesløs får i alt 19 klasser mod i dag 14 klasser Skolens bemærkninger hertil: Ved en eventuel nedlægning af Østerild Skole, hvor Vesløs-Øsløs Skole modtager alle disse elever, vil det umiddelbart betyde at Vesløs-Øsløs Skole går fra 14 klasser til 19 klasser. For tiden har vi 4 ledige klasseværelser, fordi vi kun har 2 spor i indeværende skoleår på 8. og 9. årgang. Derfor vil vi umiddelbart mangle 1 enkelt klasselokale, ved en eventuel sammenlægning lige nu og her. Til gengæld vil vi så mangle grupperum + frikvartersrum, da disse bliver inddraget til klasseværelser. Der vil dog blive frigivet 3 lokaler i løbet af de næste 6 år - hvis man tager udgangspunkt i børnegrundlaget pr. 5. maj Her vil årgang 2004, 2007 og 2008 kunne rummes med et spor med klassekvotienter på henholdsvis: 26, 18 og 27 elever Jack Soleng, Skoleleder Vesløs-Øsløs Skole.. Version 22. september 87

88 Nedlæggelse af Hillerslev (til Østre) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,56 0 0, Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 0,3187 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,46 0,23 0, Rengøring 1,18 0 1, Polish Serviceleder 0,63 0 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Vinduespudsning Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Haller Elevbefordring I alt Version 22. september 88

89 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Hillerslev overflyttes til Østre: Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Hillerslev Klasser Elever Østre Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Østre får i alt 38 klasser mod i dag 29 klasser Årsagen til stigningen er også, at Hillerslev naturligt kommer med i overbygningen i denne model. Skolens bemærkninger hertil: Det vil blive en relativ stor udfordring, at finde plads til ni nye klasser på Østre Skole. Det kan løses ved, at de ni klasser fordeles rundt på skolen i de forskellige afdelinger. Særligt i grundskolen vil det give store udfordringer. En løsning der helt sikkert ikke vil være hensigtsmæssig for hverken elever eller personale. I den forbindelse vil jeg anføre, at en tilgang af ni klasser med efterfølgende forandringer, vil føles som at skolen blive slået hjem i ludo lige før skolen er i mål. En stor del af sidste skoleår samt de første måneder af dette skoleår, blev anvendt til at forandre skolen hen imod den meget velbearbejde renoverings- og ombygningsplan, der blev sat i gang af Thisted Kommune for ca. 5 år siden. Et stort projekt som Østre skole selv har løftet ved, at anvende såvel stor tidsmæssige som økonomiske ressourcer. /Brian Nielsen Version 22. september 89

90 Beregningsark Model Nedlæggelse af Stagstrup (til Koldby) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,93 0 0, Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 0,2255 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,49 0,245 0, Rengøring 1,77 0 1, Polish Serviceleder 0,65 0 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Vinduespudsning Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Haller Elevbefordring I alt Version 22. september 90

91 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Stagstrup overføres til Koldby Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Stagstrup Klasser Elever Koldby Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Koldby får i alt 18 Skolens bemærkninger hertil: klasser mod i dag 13 klasser Koldby Skole byder ideen yderst velkommen. Vi ser mange muligheder, i at Stagstrup eleverne blev flyttet til Koldby Skole. Koldby Skole vil fagligt og pædagogisk komme til at stå endnu stærkere i et fremtidig perspektiv. Koldby Skole ville kunne rumme Stagstrup eleverne ud fra følgende betragtninger. Vores sfo har i dag to klasseværelser, hvor det ene bliver brugt til børnehaveklassebørnene og det andet til 1. april børnene. Udfordringen her vil være at finde et lokale til 1. april børnene. En mulighed kunne være at inddrage Koldby folkebiblitotek, som er den gamle inspektør bolig. På 1. etage har vi i dag vores ældste sfo elever om eftermiddagen. Der er ingen problemer på resten af indskolingsgangen. På mellemtrinnet vil vi kunne inddrage vores it-lokale til klasseværelse, hvis vi enten investerede i flere bærbare computere til vores afdelinger eller fik Stagstrups bærbare computere med. I dag har vi et sæt bærbare til hver afdeling samt it-lokalet. Hvis ovennævnte udfordringer løses står vi og mangler et lokale på mellemtrinnet udfra det elevtal, jeg har skulle gøre mig overvejelser efter. Det ville være oplagt at lave en Version tilbygning 22. eller september stille en pavillon op mellem pedellens kontor og selve overbygningen. 91 I mine øjne er det udfordringer som kan løses. /Nils Cassøe

92 Beregningsark Model Nedlæggelse af Stagstrup (tilsnedsted) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,93 0 0, Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 0,2255 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,49 0,245 0, Rengøring 1,77 0 1, Polish Serviceleder 0,65 0 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Vinduespudsning Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Haller Elevbefordring I alt Version 22. september 92

93 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Stagstrup overføres til Snedsted Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. Stagstrup Klasser Elever Snedsted Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Snedsted får i alt 23 klasser mod i dag 18 klasser Skolens bemærkninger hertil: Snedsted-Skjoldborg skole kan rumme elever fra klasse, uden ombygning eller tilbygning. Indskolingen kan rumme de ekstra elever, men de bliver delt, fordi ikke alle kan rummes i nuværende indskolingsbygning. Der vil yderligere være mulighed for at dele lokaler med SFO'en Snedsted-Skjoldborg vil derfor, indenfor nuværende rammer, godt kunne huse de ekstra elever. /Thomas Frost Andersen. Version 22. september 93

94 Beregningsark Model Nedlæggelse af Tømmerby (til Vesløs) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0, , Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 0,3383 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere (LBO) SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,5 0,25 0, Rengøring 1,87 0 1, Polish Serviceleder Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Elevbefordring Haller I alt Version 22. september 94

95 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Tømmerby overføres til Vesløs Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. Tømmerby Klasser Elever Vesløs Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Vesløs får i alt 20 klasser mod i dag 14 klasser Skolens bemærkninger hertil: Ved en eventuel nedlægning af Tømmerby Lild Skole, hvor Vesløs-Øsløs Skole modtager alle disse elever, vil det umiddelbart betyde at Vesløs-Øsløs Skole går fra 14 klasser til 20 klasser. For tiden har vi 4 ledige klasseværelser, fordi vi kun har 2 spor i indeværende skoleår på 8. og 9. årgang. Derfor vil vi umiddelbart mangle 2 klasselokaler, ved en eventuel sammenlægning lige nu og her. Til gengæld vil vi så mangle grupperum + frikvartersrum, da disse bliver inddraget til klasseværelser. Nævnte behov vil dog falde med 1 klasselokale om året - de næste 6 år - hvis man tager udgangspunkt i børnegrundlaget pr. 5. maj Her vil de kommende 6 årgange, kunne rummes med et spor med klassekvotienter på henholdsvis: 25, 28, 25, 20, 21, 19. Jack Soleng, Skoleleder Veslø-Øsløs Skole Version 22. september 95

96 Beregningsark Model Nedlæggelse af Sennels (til Østre) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0, , Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 0,353 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,47 0,235 0, Rengøring 1,29 0 1, Polish Serviceleder 0,63 0 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Vinduespudsning Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl ,43 0 Haller Elevbefordring I alt Version 22. september 96

97 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Sennels overføres til Østre Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Sennels Klasser Elever Østre Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Østre får i alt 36 klasser mod i dag 29 klasser Skolens bemærkninger hertil: Det vil blive en relativ stor udfordring, at finde plads til syv nye klasser på Østre Skole. Det kan løses ved, at de syv klasser fordeles rundt på skolen i de forskellige afdelinger. Særligt i grundskolen vil det give store udfordringer, men vil delvis kunne løses ved at flytte rundt på afdelingerne igen. En løsning der helt sikkert ikke vil være hensigtsmæssigt for hverken elever eller personale. I den forbindelse vil jeg anføre, at en tilgang af syv klasser med efterfølgende forandringer, vil føles som at skolen blive slået hjem i ludo lige før skolen er i mål. En stor del af sidste skoleår samt de første måneder af dette skoleår, blev anvendt til at forandre skolen hen imod den meget velbearbejde renoverings- og ombygningsplan, der blev sat i gang af Thisted Kommune for ca. 5 år siden. Et stort projekt som Østre Skole selv har løftet ved, at anvende såvel stor tidsmæssige som økonomiske ressourcer. /Brian Nielsen Version 22. september 97

98 Beregningsark Model Nedlæggelse af Tilsted (til Tingstrup) Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) Lederstilling Lederstilling(lærerdel) 1 1,21 1, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Bh.kl. ledere 0,8 0, Sekretærer 0,49 0,245 0, Rengøring 2,23 0 2, Polish Serviceleder 0,84 0 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Vinduespudsning Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl ,43 0 Haller Elevbefordring I alt Version 22. september 98

99 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Tingstrup årg. Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Tingstrup Klasser Elever Tilsted Klasser Elever Østre Klasser Elever Tingstrup Klasser Elever Tingstrup får i alt 29 klasser mod i dag 29 klasser Skolens bemærkninger hertil: Version 22. september 99

100 Østre årg. + SPC.kl Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Tingstrup Klasser Elever Tilsted Klasser Elever Østre Klasser Elever Rolighed Klasser Elever Hillerslev Klasser Elever Østre Klasser Elever Østre får i alt 33 klasser mod i dag 29 klasser Skolens bemærkninger hertil: Version 22. september 100

101 5.2 Lukning af afdelinger Nedlæggelse af afdelinger: Samlet besparelse: Nedlæggelse af afdelinger Hundborg Vorupør Skjoldborg Klitmøller Øsløs I alt Beregningsark Model 1 Nedlæggelse af afdeling Hundborg Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,9 0 0, Ansættelse 2 steder Afdelings lederstilling 0,5 0 0, Lederstilling(lærerdel) 4, 4 0,5 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere (LBO) SFO-Souchefer Småskole SFO Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,225 0,1125 0, Rengøring 1,18 0 1, Version 22. september 101

102 Polish Serviceleder 0,49 0,1633 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Elevbefordring I alt Friskoleeffekt: 100 % Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Version 22. september 102

103 Beregningsark Model 1 Nedlæggelse af afdeling Vorupør Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,75 0 0, Ansættelse 2 steder Afdelings lederstilling 0,5 0 0, Lederstilling(lærerdel) 4,1 0,5 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere (LBO) SFO-Souchefer Småskole SFO Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,41 0,205 0, Rengøring 1,23 0 1, Polish Serviceleder 0,53 0,1767 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl ,43 0 Elevbefordring I alt Version 22. september 103

104 Friskoleeffekt: 100% Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Vorupør og Hundborg overføres til Sjørring Elevtal pr BH.KL IKKE SP. MOD ÅRG. I alt Hundborg Klasser Elever Vorupør Klasser Elever Sjørring Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Sjørring får i alt 25 Klasser Skolens bemærkninger hertil: mod i dag 20 klasser Version 22. september 104

105 Beregningsark Model 1 Nedlæggelse af afdeling Skjoldborg Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,75 0 0, Ansættelse 2 steder Afdelings lederstilling Lederstilling(lærerdel) 4, 1 1 0,204 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere (LBO) SFO-Souchefer Småskole SFO Bh.kl. ledere 0,8 0 0, Sekretærer 0,215 0,1075 0, Rengøring 1,02 0 1, Polish Serviceleder 0,58 0,1933 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng , SFO- Bygningsvedl , Elevbefordring I alt Version 22. september 105

106 Friskoleeffekt: 100 % Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Skjoldborg overføres til Snedsted Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Skjoldb. Klasser Elever Snedsted Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Snedsted får i alt 19 klasser mod i dag 18 klasser Version 22. september 106

107 Beregningsark Model 1 Nedlæggelse af afdeling Klitmøller Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) 0,75 0 0, Ansættelse 2 steder Afdelings lederstilling Lederstilling(lærerdel) 4, 1 1 0,177 0, Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Småskole SFO Bh.kl. ledere 0,8 0, Sekretærer Rengøring 0,57 0 0, Polish Serviceleder 0,5 0,1667 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng ,27 0 SFO- Bygningsvedl ,43 0 Elevbefordring I alt Version 22. september 107

108 Friskoleeffekt: 100 % Skolens nuværende Budget SFO-nuværende Budget Friskole pris (skole) Friskole pris (SFO) Mistede Centr. Indtægt Elevbefordring I alt Klitmøller overføres til Hanstholm Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Ræhr Klasser Elever Klitmøller Klasser Elever Hanstholm Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Hanstholm får i alt 21 Klasser mod i dag 19 klasser Skolens bemærkninger hertil: Version 22. september 108

109 Beregningsark Model 1 Nedlæggelse af afdeling Øsløs Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Elevtal Lærere (småskole) Ansættelse 2 steder 1 0 0, Afdelings lederstilling Lederstilling(lærerdel) 4, , Souchefer Vicesk.insp SFO-ledere SFO-Souchefer Småskole SFO Bh.kl. ledere 0,8 0, Sekretærer Rengøring 0,57 0 0, Polish Serviceleder 0,5 0,1667 0, Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat , Ude arealer , SFO reng ,27 0 SFO- Bygningsvedl ,43 0 Elevbefordring I alt Version 22. september 109

110 Øsløs overføres til Vesløs Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Øsløs Klasser Elever Vesløs Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Vesløs får i alt 13 Skolens bemærkninger hertil: Eller: klasser mod i dag 10 klasser Øsløs overføres til Tømmerby Elevtal pr BH.KL IKKE 10. SP. MOD ÅRG. I alt Øsløs Klasser Elever Tømmerby Klasser Elever Samlet Klasser Elevtal Tømmerby får i alt 11 Skolens bemærkninger hertil: klasser mod i dag 8 klasser Version 22. september 110

111 5.3 Oprettelse af nye afdelinger Oprettelse af afdelinger: Samlet besparelse: Distriktsmodel Vesløs/Tømmerby (Hannæs 1) Vesløs/Tømmerby/Østerild (yderligere) (Hannæs 2) Østre/Sennels Snedsted/Stagstrup Tingstrup/Hillerslev Version 22. september 111

112 Beregningsark Vesløs 1 Forudsætninger: Før Efter: 1. stk overbygningsskole (0.-9. årg) 1 stk. ovebygningskole (0.-9. årg 1 stk. grundskoler (0.-7. årg.) 2 skoler og 2 bestyrelser 1 skole og 1 besty.+ 1 uv-stede. 3 ledere 2 ledere Model 3 Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Lederstilling Ledelsestid Sekretær Lærerstillinger Omplacering forbrug Omplaceringsret 0 Souchefer Bh.kl. ledere Rengøring Polish Serviceleder Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat ,92 0 Ude arealer ,6 0 SFO reng ,08 0 SFO- Bygningsvedl ,69 0 Elevbefordring I alt Version 22. september 112

113 Beregningsark Vesløs 2 Forudsætninger: Før Efter: 1. stk overbygningsskole (0.-9. årg) 1 stk. ovebygningskole (0.-9. årg 1 stk. grundskoler (0.-7. årg.) 1 stk. undervisningssteder (0.-6. årg.) 1 skole og 1 bestyrelse skoler og 2 bestyrelser undervisningssteder. 3 ledere 3 ledere Model 3 Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Lederstilling Ledelsestid Sekretær Lærerstillinger Omplacering forbrug Omplaceringsret 0 Souchefer Bh.kl. ledere Rengøring Polish Serviceleder Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat ,92 0 Ude arealer ,6 0 SFO reng ,08 0 SFO- Bygningsvedl ,69 0 Elevbefordring 0 0 I alt Version 22. september 113

114 Beregningsark Østre/Sennels Forudsætninger: Før Efter: 1. stk overbygningsskole (0.-9. årg) 1 stk. ovebygningskole (0.-9. årg 1 stk. grundskoler (0.-7. årg.) 1 stk. undervisningssteder (0.-6. årg.) 1 skole og 1 bestyrelse skoler og 2 bestyrelser undervisningssteder. 5 ledere 5 ledere Model 3 Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Lederstilling Ledelsestid Sekretær Lærerstillinger 0 Omplacering forbrug Omplaceringsret 0 Souchefer Bh.kl. ledere Rengøring Polish Serviceleder Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat ,92 0 Ude arealer ,6 0 SFO reng ,08 0 SFO- Bygningsvedl ,69 0 Elevbefordring I alt Version 22. september 114

115 Beregningsark Stagstrup under Snedsted Forudsætninger: Før Efter: 1. stk overbygningsskole (0.-9. årg) 1 stk. ovebygningskole (0.-9. årg 1 stk. grundskoler (0.-7. årg.) 1 stk. undervisningssteder (0.-6. årg.) 1 skole og 1 bestyrelse skoler og 2 bestyrelser undervisningssteder. 4 ledere 4 ledere Model 3 Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Lederstilling Ledelsestid Sekretær Lærerstillinger Omplacering forbrug Omplaceringsret 0 Souchefer Bh.kl. ledere Rengøring Polish Serviceleder Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat ,92 0 Ude arealer ,6 0 SFO reng ,08 0 SFO- Bygningsvedl ,69 0 Elevbefordring 0 I alt Version 22. september 115

116 Beregningsark Tingstrup/Hillerslev Forudsætninger: Før Efter: 1. stk overbygningsskole (0.-9. årg) 1 stk. ovebygningskole (0.-9. årg 1 stk. grundskoler (0.-7. årg.) 1 stk. undervisningssteder (0.-6. årg.) 2 skoler og 2 bestyrelser 1 skole og 1 bestyrelse + 1 uv-steder 3 ledere 3 ledere Model 3 Personalenormering/drift Før Efter Ændring Takst Frie midler Lederstilling Ledelsestid Sekretær Lærerstillinger Omplacering forbrug Omplaceringsret 0 Souchefer Bh.kl. ledere Rengøring Polish Serviceleder Varme El Skat/Vand Grundtakster: Elevaktiviteter Administration Andre Bøger SFO admin m2 udgifter. Bygningsvedligehold Rengøringsmat ,92 0 Ude arealer ,6 0 SFO reng ,08 0 SFO- Bygningsvedl ,69 0 Elevbefordring I alt Version 22. september 116

117 klasse på overbygningsskoler Flytning af 7. klasse: Transportudgifter: Model 4 Hvis ekstra Udgift bus Hillerslev til Tingstrup Østerild til Vesløs Nors til Sjørring 0 Sennels Til Østre Stagstrup til Snedsted 0 Tilsted til Tingstrup 0 Rolighed til Østre 0 Tømmerby-Lild til Vesløs Total Max total Kørselskontoret mener ikke der er behov for at indsætte ekstra bus, men tager forbehold herfor, derfor vil udgiften kunne blive imellem kr. og kr. Version 22. september 117

118 6. DEN POLITISKE PROCES 6.1 Høringsmateriale Version 22. september 118

119 6.2 Høringssvar Version 22. september 119

120 6.3 Sammenfatning af høringssvar Version 22. september 120