Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
|
|
|
- Flemming Jørgensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal over en treårig periode er baseret på de almindelige folkeskolers årlige indberetning til UNI C Statistik & Analyse. Det er skolernes planlagte undervisningstimetal pr. 5. september i skoleåret, der indberettes, og ikke det faktisk afholdte timetal ved skoleårets afslutning, dvs. opgørelsen er baseret på en indberetning foretaget af skolerne i starten af skoleåret. Timetalsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni 2003 nu bekendtgørelse nr af om undervisningstimetal i folkeskolen) trådte i kraft fra skoleåret 2003/04, og UNI C Statistik & Analyse har siden dette skoleår modtaget indberetninger fra folkeskolerne vedrørende deres planlagte undervisningstimetal fordelt på fag og klassetrin. Af bekendtgørelsen fremgår det, at folkeskolerne skal leve op til et såkaldt minimumstimetal i bestemte fag og fagblokke over en periode på tre skoleår opgjort for samme klasse over de tre skoleår var således det første år, hvor UNI C Statistik & Analyse kunne foretage en opgørelse af det planlagte undervisningstimetal, da det var nødvendigt at have tre års indberetninger (skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06) førend opgørelsen kunne udarbejdes. Den aktuelle opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal tager udgangspunkt i den treårige periode 2008/ /11, dvs. indberetninger af de planlagte undervisningstimetal i skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Typer af undervisningstimetal ifølge bekendtgørelsen Af folkeskolelovens 16 og timetalsbekendtgørelsen fremgår det, at der skelnes mellem tre typer timetal: minimumstimetal, basistimetal og vejledende timetal. - Minimumstimetal er fastsat for at fastholde den fælles folkeskole og sikre eleverne et ensartet timetal. Minimumstimetallene er de timetal, der mindst skal tilbydes en klasse over en periode på tre år, opgjort for tre klassetrin ad gangen (1.-3., og klasse). Der er fastsat minimumstimetal for følgende fagblokke og fag: Fagblokkene humanistiske fag, naturfaglige fag og praktiske/musiske fag samt klassens tid. Fagene dansk og matematik klasse og faget historie klasse - Basistimetal er fastsat for at sikre en forholdsvis jævn fordeling af timerne ud over alle tre skoleår, og er det mindste antal timer, der skal planlægges med og gives på et klassetrin pr. skoleår. Side 1 af 5
2 - Vejledende timetal er Undervisningsministeriets vejledende angivelse af, hvor mange timer der skal planlægges med og afholdes i et fag på et skoleår for, at undervisningen kan leve op til målene i bekendtgørelsen om Fælles Mål. I forhold til opgørelsen af, hvorvidt en skole har planlagt med et tilstrækkeligt undervisningstimetal sammenholdes således med det såkaldte minimumstimetal i de enkelte fag og fagblokke. Hvordan opgøres de planlagte undervisningstimetal? For at undersøge hvorvidt en skole har planlagt med et tilstrækkeligt undervisningstimetal i forhold til at overholde reglerne om minimumstimetal følges eleverne over en treårig periode. Det er derfor nødvendigt at have tre års indberetninger for skolen. Det er altså ikke muligt ud fra et enkelt skoleår at se, om eleverne har modtaget et tilstrækkeligt timetal over en treårig periode. Den aktuelle opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal dækker over skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Opgørelsen af timetallene udregnes for de elever, der i skoleåret 2008/09 gik i henholdsvis 1. klasse, 4. klasse og 7. klasse. Eleverne følges i tre år fra skoleåret 2008/09, således at de i skoleåret 2009/10 indgår med det planlagte timetal for henholdsvis 2. klasse, 5. klasse og 8. klasse, og i 2010/11 indgår med timetallene for 3. klasse, 6. klasse og 9. klasse. Ovenstående kan eksemplificeres ved tabel 1. Tabellen viser det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i faget dansk for hvert klassetrin og hvert skoleår. Det timetal, der skal holdes op imod minimumstimetallet i faget historie, som i perioden 2008/ /11 er på 180 timer, er summen af diagonalen, dvs. de undervisningstimetal, der er markeret med rødt. Elever i klasse modtog således i gennemsnit = 176 timer i faget historie, hvilket er fire klokketimer færre end påkrævet. Tabel 1 Gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i faget historie klasse fordelt på klassetrin, 2008/ / / / /11 4. klasse klasse klasse Kilde: UNI C Statistik & Analyse Opgørelsen af undervisningstimetal til brug for sammenligning med minimumstimetallene er altså ikke et gennemsnit af timetallene i tre år for de tre klassetrin. Derimod følges en årgang af elever i tre år, hvor summen af deres planlagte timetal beregnes og sammenholdes med fagets eller fagblokkens minimumstimetal. Det bemærkes, at en skole kun er medtaget i opgørelsen, hvis den har indberettet samtlige klassetrin, der er relevante. Hvis en skole fx er oprettet to år tidligere, vil skolen kun have indberettet planlagte timetal på eksempelvis 4. klassetrin og 5. Side 2 af 5
3 klassetrin, men ikke på 6. klassetrin. For en sådan skole vil det ikke være muligt at opgøre, hvorvidt skolen har planlagt med et tilstrækkeligt timetal i forhold minimumstimetallene i for klasse. Hvordan opgøres andelen af elever der ikke modtager minimumstimetallet? Ved opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der ikke modtager minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke tages udgangspunkt i skolernes indberetning af elevtal til Danmarks Statistik Integrerede Elevregister. For seneste periode (2008/ /11) benyttes elevtallene for skoleåret 2008/09. Det betyder fx at opgørelsen af antal elever, der ikke modtager minimumstimetallene i klasse er baseret på antallet af elever i 1. klasse i skoleåret 2008/09. Årsagen hertil er, at det er de samme klasser, der følges over den treårige periode. Hvordan inkluderes fagene tysk og fransk i opgørelsen? Hvis en skole udbyder både fransk og tysk i klasse, er timerne kun medtalt for ét af de to fag. Hvis en skole har indberettet timer i både fransk og tysk, er dette blot et udtryk for, at fx halvdelen af eleverne har tysk og den anden halvdel fransk. Hvis skolen har indberettet to forskellige timetal på fransk og tysk, er det højest indberettede planlagte timetal benyttet. Hvis en skole fx har indberettet 90 timer i tysk og 120 timer i fransk, er det de 120 timer i fransk, som er benyttet i beregningen af skolens planlagte timetal i klasse. Hvordan inkluderes valgfag i klasse i opgørelsen? I klasse kan eleverne som udgangspunkt ikke have valgfag. Hvis en skole alligevel har indberettet valgfag på klassetrin, er disse timer talt med i opgørelsen af, hvor mange timer skolen har planlagt med i praktiske/musiske fag klasse. Enkelte skoler har også indberettet timer på valgfag i klasse. Disse timer er ikke talt med i kategorien praktiske/musiske fag klasse. Valgfag på klassetrin medtages i den praktiske/musiske fagblok. Hvis en skole eksempelvis udbyder tysk og/eller fransk som valgfag, vil det planlagte timetal tælle med i opgørelsen af, hvor mange timer skolen har planlagt med i praktiske/musiske fag klassetrin. Har skolerne fået mulighed for at validere indberetningerne? I 2006 var indberetningerne for den første periode (skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06) til kontrol hos både skoler og kommuner, som havde mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger. I januar/februar 2010 fik skoler og kommuner igen mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger denne gang blev skoleårene 2006/07, 2007/08, 2008/09 og 2009/10 kontrolleret og godkendt. Side 3 af 5
4 I januar/februar 2011 fik skoler og kommuner igen mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger denne gang blev skoleårene 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11 kontrolleret og godkendt. Dermed er indberetninger af de planlagte undervisningstimetal for samtlige skoleår blevet kontrolleret og eventuelt rettet af skoler og kommuner i den udstrækning, det er fundet nødvendigt. Endvidere bemærkes, at de planlagte timetal for perioderne 2004/ /07, 2005/ /08 og 2006/ /09 er de af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, det tidligere Skolestyrelsen, tilsynsgodkendte timetal. Er der sket ændringer i minimumstimetallene? Minimumstimetal i faget dansk klasse I bekendtgørelse nr. 400 af 4. maj 2006 blev minimumstimetallet for faget dansk, og samtidig også for den humanistiske fagblok, i klasse forøget med 90 klokketimer fra 810 timer til 900 timer fra og med skoleåret 2008/09. Det betyder, at elever, som startede i 1. klasse i skoleåret 2006/07, som minimum skulle modtage 900 undervisningstimer i faget dansk og undervisningstimer i den humanistiske fagblok i perioden 2006/ /09. Indfasningen skete som følger: - For skoleåret 2006/07 styrkedes faget dansk på 1. klassetrin med - For skoleåret 2007/08 styrkedes faget dansk på 2. klassetrin med yderligere - For skoleåret 2008/09 styrkedes faget dansk på 3. klassetrin med yderligere Elever, der begyndte i 1. klasse i skoleåret 2006/07 og frem, skal således ved udgangen af 3. klasse (skoleåret 2008/09 og frem) mindst have modtaget 900 timers undervisning i faget dansk. Minimumstimetal i faget historie klasse I bekendtgørelse nr af 15. november 2006 blev indført et minimumstimetal for faget historie i klasse på 180 timer fra og med skoleåret 2010/11. Samtidig indførtes en forøgelse af minimumstimetallet i den humanistiske fagblok fra 955 timer til timer. Det betyder, at elever, som begyndte i 4. klasse i skoleåret 2008/09, som minimum skal modtage 180 undervisningstimer i faget historie og undervisningstimer i den humanistiske fagblok i perioden 2008/ /11. Indfasningen af ekstra timer i historie sker som følger: - For skoleåret 2008/09 styrkedes faget historie på 4. klassetrin med Side 4 af 5
5 - For skoleåret 2009/10 styrkedes faget historie på 5. klassetrin med yderligere - For skoleåret 2010/11 styrkedes faget historie på 6. klassetrin med yderligere Elever, der begyndte i 4. klasse i skoleåret 2008/09 og frem, skal således ved udgangen af 6. klasse (skoleåret 2010/11 og frem) mindst have modtaget 180 timers undervisning i faget historie. Minimumstimetal anvendt i notatet inkluderer ovenstående ændringer. Sammenligning af undervisningstimetal med minimumstimetallene for dansk og humanistiske fag på klassetrin kan alene foretages fra perioden 2006/ /09. Sammenligning af undervisningstimetal med minimumstimetallene for historie og humanistiske fag på klassetrin kan alene foretages fra perioden 2008/ /11. Minimumstimetallene er for andre fag og fagblokke forblevet uændret, hvorfor undervisningstimetal for alle andre fag og fagblokke fra tidligere opgjorte perioder kan sammenlignes med minimumstimetallene i seneste periode. Side 5 af 5
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Praktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
UNI C. Indberetningsstruktur
UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Elevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne
STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2015 Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke skoler er omfattet af indberetningen?...
750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005
750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: [email protected] Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen
Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring)
VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget
Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015
Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Elevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK
Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK Dato 04-04-2014 Version Status 1.0 Gældende Ansvarlig Lars Andersen Side 2 af 24 Ændringshistorik Version Kapitel/afsnit
Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Version 5.1 19.12.2014. Vejledning. Karakterindberetning til Optagelse.dk
Version 5.1 19.12.2014 Vejledning Karakterindberetning til Optagelse.dk 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 2 Nyt... 3 2.1 Standpunktskarakterer for 8. klasse til Optagelse.dk... 3 2.2 Tidsfrister for indberetning
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Forenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016
Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.
Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.
SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015
Trio Vejledning Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 (Styrelsen for It og Læring) I det følgende kan du få information om, hvordan du bruger Trio til at indberette kompetencedækning til
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Sommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
