Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal"

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal over en treårig periode er baseret på de almindelige folkeskolers årlige indberetning til UNI C Statistik & Analyse. Det er skolernes planlagte undervisningstimetal pr. 5. september i skoleåret, der indberettes, og ikke det faktisk afholdte timetal ved skoleårets afslutning, dvs. opgørelsen er baseret på en indberetning foretaget af skolerne i starten af skoleåret. Timetalsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni 2003 nu bekendtgørelse nr af om undervisningstimetal i folkeskolen) trådte i kraft fra skoleåret 2003/04, og UNI C Statistik & Analyse har siden dette skoleår modtaget indberetninger fra folkeskolerne vedrørende deres planlagte undervisningstimetal fordelt på fag og klassetrin. Af bekendtgørelsen fremgår det, at folkeskolerne skal leve op til et såkaldt minimumstimetal i bestemte fag og fagblokke over en periode på tre skoleår opgjort for samme klasse over de tre skoleår var således det første år, hvor UNI C Statistik & Analyse kunne foretage en opgørelse af det planlagte undervisningstimetal, da det var nødvendigt at have tre års indberetninger (skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06) førend opgørelsen kunne udarbejdes. Den aktuelle opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal tager udgangspunkt i den treårige periode 2008/ /11, dvs. indberetninger af de planlagte undervisningstimetal i skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Typer af undervisningstimetal ifølge bekendtgørelsen Af folkeskolelovens 16 og timetalsbekendtgørelsen fremgår det, at der skelnes mellem tre typer timetal: minimumstimetal, basistimetal og vejledende timetal. - Minimumstimetal er fastsat for at fastholde den fælles folkeskole og sikre eleverne et ensartet timetal. Minimumstimetallene er de timetal, der mindst skal tilbydes en klasse over en periode på tre år, opgjort for tre klassetrin ad gangen (1.-3., og klasse). Der er fastsat minimumstimetal for følgende fagblokke og fag: Fagblokkene humanistiske fag, naturfaglige fag og praktiske/musiske fag samt klassens tid. Fagene dansk og matematik klasse og faget historie klasse - Basistimetal er fastsat for at sikre en forholdsvis jævn fordeling af timerne ud over alle tre skoleår, og er det mindste antal timer, der skal planlægges med og gives på et klassetrin pr. skoleår. Side 1 af 5

2 - Vejledende timetal er Undervisningsministeriets vejledende angivelse af, hvor mange timer der skal planlægges med og afholdes i et fag på et skoleår for, at undervisningen kan leve op til målene i bekendtgørelsen om Fælles Mål. I forhold til opgørelsen af, hvorvidt en skole har planlagt med et tilstrækkeligt undervisningstimetal sammenholdes således med det såkaldte minimumstimetal i de enkelte fag og fagblokke. Hvordan opgøres de planlagte undervisningstimetal? For at undersøge hvorvidt en skole har planlagt med et tilstrækkeligt undervisningstimetal i forhold til at overholde reglerne om minimumstimetal følges eleverne over en treårig periode. Det er derfor nødvendigt at have tre års indberetninger for skolen. Det er altså ikke muligt ud fra et enkelt skoleår at se, om eleverne har modtaget et tilstrækkeligt timetal over en treårig periode. Den aktuelle opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal dækker over skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Opgørelsen af timetallene udregnes for de elever, der i skoleåret 2008/09 gik i henholdsvis 1. klasse, 4. klasse og 7. klasse. Eleverne følges i tre år fra skoleåret 2008/09, således at de i skoleåret 2009/10 indgår med det planlagte timetal for henholdsvis 2. klasse, 5. klasse og 8. klasse, og i 2010/11 indgår med timetallene for 3. klasse, 6. klasse og 9. klasse. Ovenstående kan eksemplificeres ved tabel 1. Tabellen viser det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i faget dansk for hvert klassetrin og hvert skoleår. Det timetal, der skal holdes op imod minimumstimetallet i faget historie, som i perioden 2008/ /11 er på 180 timer, er summen af diagonalen, dvs. de undervisningstimetal, der er markeret med rødt. Elever i klasse modtog således i gennemsnit = 176 timer i faget historie, hvilket er fire klokketimer færre end påkrævet. Tabel 1 Gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i faget historie klasse fordelt på klassetrin, 2008/ / / / /11 4. klasse klasse klasse Kilde: UNI C Statistik & Analyse Opgørelsen af undervisningstimetal til brug for sammenligning med minimumstimetallene er altså ikke et gennemsnit af timetallene i tre år for de tre klassetrin. Derimod følges en årgang af elever i tre år, hvor summen af deres planlagte timetal beregnes og sammenholdes med fagets eller fagblokkens minimumstimetal. Det bemærkes, at en skole kun er medtaget i opgørelsen, hvis den har indberettet samtlige klassetrin, der er relevante. Hvis en skole fx er oprettet to år tidligere, vil skolen kun have indberettet planlagte timetal på eksempelvis 4. klassetrin og 5. Side 2 af 5

3 klassetrin, men ikke på 6. klassetrin. For en sådan skole vil det ikke være muligt at opgøre, hvorvidt skolen har planlagt med et tilstrækkeligt timetal i forhold minimumstimetallene i for klasse. Hvordan opgøres andelen af elever der ikke modtager minimumstimetallet? Ved opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der ikke modtager minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke tages udgangspunkt i skolernes indberetning af elevtal til Danmarks Statistik Integrerede Elevregister. For seneste periode (2008/ /11) benyttes elevtallene for skoleåret 2008/09. Det betyder fx at opgørelsen af antal elever, der ikke modtager minimumstimetallene i klasse er baseret på antallet af elever i 1. klasse i skoleåret 2008/09. Årsagen hertil er, at det er de samme klasser, der følges over den treårige periode. Hvordan inkluderes fagene tysk og fransk i opgørelsen? Hvis en skole udbyder både fransk og tysk i klasse, er timerne kun medtalt for ét af de to fag. Hvis en skole har indberettet timer i både fransk og tysk, er dette blot et udtryk for, at fx halvdelen af eleverne har tysk og den anden halvdel fransk. Hvis skolen har indberettet to forskellige timetal på fransk og tysk, er det højest indberettede planlagte timetal benyttet. Hvis en skole fx har indberettet 90 timer i tysk og 120 timer i fransk, er det de 120 timer i fransk, som er benyttet i beregningen af skolens planlagte timetal i klasse. Hvordan inkluderes valgfag i klasse i opgørelsen? I klasse kan eleverne som udgangspunkt ikke have valgfag. Hvis en skole alligevel har indberettet valgfag på klassetrin, er disse timer talt med i opgørelsen af, hvor mange timer skolen har planlagt med i praktiske/musiske fag klasse. Enkelte skoler har også indberettet timer på valgfag i klasse. Disse timer er ikke talt med i kategorien praktiske/musiske fag klasse. Valgfag på klassetrin medtages i den praktiske/musiske fagblok. Hvis en skole eksempelvis udbyder tysk og/eller fransk som valgfag, vil det planlagte timetal tælle med i opgørelsen af, hvor mange timer skolen har planlagt med i praktiske/musiske fag klassetrin. Har skolerne fået mulighed for at validere indberetningerne? I 2006 var indberetningerne for den første periode (skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06) til kontrol hos både skoler og kommuner, som havde mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger. I januar/februar 2010 fik skoler og kommuner igen mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger denne gang blev skoleårene 2006/07, 2007/08, 2008/09 og 2009/10 kontrolleret og godkendt. Side 3 af 5

4 I januar/februar 2011 fik skoler og kommuner igen mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger denne gang blev skoleårene 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11 kontrolleret og godkendt. Dermed er indberetninger af de planlagte undervisningstimetal for samtlige skoleår blevet kontrolleret og eventuelt rettet af skoler og kommuner i den udstrækning, det er fundet nødvendigt. Endvidere bemærkes, at de planlagte timetal for perioderne 2004/ /07, 2005/ /08 og 2006/ /09 er de af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, det tidligere Skolestyrelsen, tilsynsgodkendte timetal. Er der sket ændringer i minimumstimetallene? Minimumstimetal i faget dansk klasse I bekendtgørelse nr. 400 af 4. maj 2006 blev minimumstimetallet for faget dansk, og samtidig også for den humanistiske fagblok, i klasse forøget med 90 klokketimer fra 810 timer til 900 timer fra og med skoleåret 2008/09. Det betyder, at elever, som startede i 1. klasse i skoleåret 2006/07, som minimum skulle modtage 900 undervisningstimer i faget dansk og undervisningstimer i den humanistiske fagblok i perioden 2006/ /09. Indfasningen skete som følger: - For skoleåret 2006/07 styrkedes faget dansk på 1. klassetrin med - For skoleåret 2007/08 styrkedes faget dansk på 2. klassetrin med yderligere - For skoleåret 2008/09 styrkedes faget dansk på 3. klassetrin med yderligere Elever, der begyndte i 1. klasse i skoleåret 2006/07 og frem, skal således ved udgangen af 3. klasse (skoleåret 2008/09 og frem) mindst have modtaget 900 timers undervisning i faget dansk. Minimumstimetal i faget historie klasse I bekendtgørelse nr af 15. november 2006 blev indført et minimumstimetal for faget historie i klasse på 180 timer fra og med skoleåret 2010/11. Samtidig indførtes en forøgelse af minimumstimetallet i den humanistiske fagblok fra 955 timer til timer. Det betyder, at elever, som begyndte i 4. klasse i skoleåret 2008/09, som minimum skal modtage 180 undervisningstimer i faget historie og undervisningstimer i den humanistiske fagblok i perioden 2008/ /11. Indfasningen af ekstra timer i historie sker som følger: - For skoleåret 2008/09 styrkedes faget historie på 4. klassetrin med Side 4 af 5

5 - For skoleåret 2009/10 styrkedes faget historie på 5. klassetrin med yderligere - For skoleåret 2010/11 styrkedes faget historie på 6. klassetrin med yderligere Elever, der begyndte i 4. klasse i skoleåret 2008/09 og frem, skal således ved udgangen af 6. klasse (skoleåret 2010/11 og frem) mindst have modtaget 180 timers undervisning i faget historie. Minimumstimetal anvendt i notatet inkluderer ovenstående ændringer. Sammenligning af undervisningstimetal med minimumstimetallene for dansk og humanistiske fag på klassetrin kan alene foretages fra perioden 2006/ /09. Sammenligning af undervisningstimetal med minimumstimetallene for historie og humanistiske fag på klassetrin kan alene foretages fra perioden 2008/ /11. Minimumstimetallene er for andre fag og fagblokke forblevet uændret, hvorfor undervisningstimetal for alle andre fag og fagblokke fra tidligere opgjorte perioder kan sammenlignes med minimumstimetallene i seneste periode. Side 5 af 5

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

UNI C. Indberetningsstruktur

UNI C. Indberetningsstruktur UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der

Læs mere

Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Hver elev i folkeskolen lånte i gennemsnit 42 bøger på skolebiblioteket i 2009

Hver elev i folkeskolen lånte i gennemsnit 42 bøger på skolebiblioteket i 2009 Hver elev i folkeskolen lånte i gennemsnit 42 bøger på skolebiblioteket i 2009 De 1.522 skolebiblioteker rummer i at 42 mio. forskellige undervisningsmidler eller i gennemsnit knapt 28.000 på hvert skolebibliotek.

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2015 Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke skoler er omfattet af indberetningen?...

Læs mere

Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen

Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 77 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 77 Offentligt En folkeskole 18 forskellige læreruddannelser I en undersøgelse af landets lærerseminariers udbud af undervisning, viser det sig at der en betydelig forskel på hvor mange lektioners undervisning der tilbydes

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal. Afrapportering - sommeren 2010

Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal. Afrapportering - sommeren 2010 Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal Afrapportering - sommeren 2010 Afrapportering for arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal Sommer 2010 Indhold Kapitel 1. Indledning

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Trio Vejledning Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 (Styrelsen for It og Læring) I det følgende kan du få information om, hvordan du bruger Trio til at indberette kompetencedækning til

Læs mere

Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt. Et landsdækkende pilotprojekt

Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt. Et landsdækkende pilotprojekt Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt Et landsdækkende pilotprojekt Hvad siger loven Der er for nuværende intet krav om førstehjælpsuddannelse til lærere eller elever Det

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Version 5.1 19.12.2014. Vejledning. Karakterindberetning til Optagelse.dk

Version 5.1 19.12.2014. Vejledning. Karakterindberetning til Optagelse.dk Version 5.1 19.12.2014 Vejledning Karakterindberetning til Optagelse.dk 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 2 Nyt... 3 2.1 Standpunktskarakterer for 8. klasse til Optagelse.dk... 3 2.2 Tidsfrister for indberetning

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring)

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring) VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og Læring) side 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Indberetning af statistik til UVM (Grundskoleindberetning) 2013

Vejledning. Vejledning. Indberetning af statistik til UVM (Grundskoleindberetning) 2013 Vejledning Indberetning af statistik til UVM (Grundskoleindberetning) 2013 Indberetningsperiode Fra efteråret 2013 kan du indberette statistik til UVM. Det er UNI-C, der oplyser den præcise dato for grundskoleindberetningen.

Læs mere

Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK

Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK Dato 04-04-2014 Version Status 1.0 Gældende Ansvarlig Lars Andersen Side 2 af 24 Ændringshistorik Version Kapitel/afsnit

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau 28. maj 2010 Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2010 gennemført en undersøgelse af udviklingen i det konkrete serviceniveau i folkeskolen fra skoleåret

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere