MAGNOLIAHUSETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG BØRNEMILJØ

Transkript

1 MAGNOLIAHUSETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG BØRNEMILJØ Da alle børn i Magnoliahuset er børn med særlige behov, udarbejder vi individuelle pædagogiske mål og handleplaner for det enkelte barn, hvor vi har de pædagogiske læreplaner med i overvejelserne. De pædagogiske læreplaner indeholder følgende seks temaer, og er generelle pædagogiske overvejelser, som gælder for alle børn i den udstrækning, de kan være deltagende ud fra deres udviklingsniveau. - Barnets alsidige personlige udvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING: Vores mål er at vores børn skal opleve sig selv som anerkendte og værdsatte individer, da en positiv selvværdsfølelse er befordrende for barnets mod og lyst til at agere i og med sin omverden. Målet er desuden at lære børnene at tage ansvar for sig selv i forhold til omverdenen, i den udstrækning de kan, med den problematik de har. Handleplan: Som institution ser vi det som vores fornemste opgave at skabe et anerkendende og udviklende miljø, bestående af lydhøre, medlevende og engagerede voksne, som søger at skabe udviklende rammer og aktiviteter. Som følge af de vanskeligheder vores børn har, er det vigtigt, at vi ruster dem med god selvværds følelse, så de kan håndtere de udfordringer, som deres vanskeligheder kan give. Vi ser området som en vigtig del af behandlingen af børnene i dagligdagen, og det er et integreret fokus i alle aktiviteter og kommunikation med det enkelte barn.

2 SOCIALE KOMPETENCER: Vores mål er at styrke barnets evne til at kunne indgå i sociale relationer og derved få barnet til at føle sig som en del af fællesskabet samt være med til at inkludere andre i fællesskabet. Handleplan: Mange af børnene i Magnoliahuset har vanskeligt ved at indgå sociale relationer. De har dagen igennem brug for støtte og vejledning til at kunne indgå i sociale sammenhænge. De sociale relationer støtter vi bl.a. ved, at arbejde på tværs af grupperne/kuberne, ud fra barnets aktuelle behov. Dette kan gøres f.eks. gennem leg på legepladsen, leg i fællesrum, gåture, leg på stuen og leg i mere strukturerede legeforløb. Et struktureret legeforløb kan bl.a. bruges til at øve og udvikle evnerne til at kunne indgå i parallellege og rollelege med et andet barn. Mange børn i Magnoliahuset kan have svært ved at tage initiativ til leg med andre børn, men når vi ser det ske, støtter vi dem i det. Det kunne f.eks. være hvis to børn leger fangeleg, at vi vælger at lade børnene fortsætte legen og udskyde eller aflyse planlagte aktiviteter. De sociale spilleregler kan øves i mange sammenhænge f.eks. ved måltiderne samt morgensamlingen. For nogle børn kan det at sidde på en stol i selskab med andre og at indgå i en gruppesammenhæng være meget svært. Det kan være et mål i sig selv at lære barnet dette. For andre børn kan det at henvende sig ved navn til hinanden, at bede om mælken og at vente på tur være svært, så det kan være en del af det, der arbejdes med i denne situation. En gang om ugen har vi fælles sang med børn og voksne i børnehaven. Her synges sange med tegn og leges sanglege. Børnene har her mulighed for at øve at sidde i en rundkreds, at holde andre børn / voksne i hånden og at imitere andre børn. Når vi er på ture lægger vi også vægt på at øve sociale spilleregler. Det kan f.eks. være i en bus, på en cafe eller i svømmehallen. Her kan børnene lære at tage hensyn til andre f.eks. øve ikke at kontakte fremmede, ikke at berøre andre i svømmehallen eller at lære at man må stå op i bussen, når der ikke er siddeplads. Dette kan vi også arbejde med i børnehaven, ved hjælp af forberedelse til en tur, visualisering og sociale historier omhandlende problematikken.

3 SPROG: Vores mål er at barnet lærer at formidle ønsker, behov og følelser, og at barnet kan modtage og forstå omverdenens udspil. Handleplan Det kommunikative område vægtes meget højt i Magnoliahuset. Da de fleste børn i Magnoliahuset har kommunikative vanskeligheder arbejder vi meget bevidst med barnets kommunikation. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med tale-hørepædagogen, der medvirker til en sproglig vurdering, når barnet starter i Magnoliahuset. Vurderingen laves med baggrund i test eller i observationer af barnet i samspil med andre. Da alle børn vurderes individuelt, er det også meget forskelligt, hvad der bliver iværksat overfor det enkelte barn. Generelt arbejder vi ud fra et grundsyn, hvor barnets niveau og barnets udspil er i centrum for dialog. Derfor tilrettelægges indholdet i dagligdagen nøje ud fra barnets aktuelle niveau og med særligt blik for barnets næste udviklingstrin. Fælles for alle børn gælder at de udvikler sig bedst sprogligt, ved en målrettet sproglig indsats i den daglige pædagogik i institutionen. Da børnenes sproglige færdigheder spænder vidt, kan vi ikke beskrive alt det, der laves, men det kan nævnes, at vi gør meget ud af at tale i et så enkelt og konkret sprog som muligt. Dette suppleres med de tidligere nævnte kommunikationsmidler, såsom skematavler, boardmaker og konkreter. En del børn profiterer endvidere af "Tegn Til Tale" og PECS-systemet. PECS er et visuelt system, udviklet oprindeligt for målgruppen børn med autisme uden eller med begrænset talesprog. PECS ( Picture Exchange Communications System) er udviklet af psykologen Andy Bondy og talepædagog Lori Frost USA. Systemet bygger, kort fortalt, på udveksling af billeder, som et middel til at opnå ønskede mål. PECS sætter barnets spontane kommunikation i fokus, og adskiller sig herved fra andre metoder. Som udgangspunkt for barnets evne til udvikling af kommunikationen (samspil med andre) har vi fokus på, om barnet kan lege give/tage lege og om barnet kan imitere (efterligne lyde/mimik f.eks.). Dette kan f.eks. være at trille bold med barnet eller at køre biler frem og tilbage mellem hinanden lege, hvor man skiftes til at give og tage, og derigennem træner lysten og evnen til at indgå i en dialog. Til udvikling, stabilisering og vedligeholdelse af børnenes begrebsverden læser vi ofte bøger. Niveauet tilpasses børnenes udviklingstrin, således at det for nogle børn er relevant at fortælle om billederne, mens det for andre vil være relevant at læse teksten.

4 KROP OG BEVÆGELSER: Vores mål er at børnene får en øget bevidsthed om egen krop og, at de får en positiv oplevelse i forbindelse med at bruge kroppen. Handleplan Da mange af vores børn har sansemotoriske problemer, er det et område, vi er meget opmærksomme på i dagligdagen, både ved at iværksætte aktiviteter og ved at understøtte børnenes egne initiativer. Børnene kan have vanskeligheder ved at koordinere deres bevægelser, de kan have problemer med at tolke de sanseindtryk, de modtager fra omgivelserne og dels fra deres egen krop. Disse vanskeligheder kan have betydning for børnene i deres hverdag, da det kan være svært at klare de praktiske færdigheder. Det kan f.eks. være svært for nogle børn at tage beskidte støvler af eller at skulle spise med fingrene. For at give børnene mange forskellige sanseindtryk, sætter vi forskellige aktiviteter i værk. Eksempler på disse aktiviteter kan være : At gå på forskellige underlag, at lege med forskellige materialer (hårde, bløde, noprede, fedtede..), at komme i boblebad, høre forskellige lyde, afprøve forskelligt lys, lave suge-pustelege, børsteprogram, lave rytmik, leg i sandkasse, maling og modellervoks m.m. Rytmik: Rytmik, sang og musik foregår på stuerne, i fysrummet, i fællesrummet og på legepladsen. Det kan være som planlagte forløb med faste hold og tider eller spontant i forskellige situationer. Til rytmik har vi i Magnoliahuset diverse legeredskaber og musikinstrumenter vi kan bruge, f.eks. hulahopringe, måtter, ballonbolde, faldskærm, trommer, rasle æg, marimba m.m. Rytmik kan handle om mange forskellige ting: at kunne vente/skiftes til tur, samarbejde, kigge på hinanden, modtage fælles beskeder m.m. Men først og fremmest handler rytmik om at bruge sin krop, synge og spille musik og som det allervigtigste: at have det sjovt sammen. (se desuden vores bevægelses politik)

5 NATUREN OG NATURFÆNOMENER: Vores mål er at øge børnenes nysgerrighed og evne til at udforske naturen og bruge det til fysiske og sansemæssige aktiviteter. Handleplan: Det gør vi ved at flytte aktiviteter ud i naturen. Det kan være at tage på en skov tur, hvor børnene f.eks. kan klatre på træstammer og lave andre fysiske udfoldelser. Vi har ligeledes natur kondihold, hvor formålet er at børnene kommer ud i naturen, bevæger sig, indgår i nyt fællesskab og lærer nye lege. Programmet på naturkondiholdet indeholder elementer af læring omkring opmærksomhed, koncentration, at lære enkle regler i enkle lege, øget kropsfornemmelse, sanseintegration, at vente og kunne høre en kollektiv besked, alt i mens de befinder sig i naturen. En del af legene kan være at finde ting i naturen, men også andre lege så som fange leg. De aktiviteter vi flytter ud i naturen foregår året rundt, så børnene dermed kan følge årets gang i naturen. Vi finder ting i naturen, som vi tager med tilbage til Magnoliahuset, for på den ene eller anden måde at benytte det. Det kan være at lave en uro af efterårsblade, kastanje figurer m.v. Efterfølgende taler vi i grupperne med børnene om de oplevelser, de har haft i naturen, - om de kan huske og refere til oplevelserne, evt. ud fra fotos og de ting de har samlet. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER: Vores mål er at børnene får en kulturel forståelse og viden, at give dem kendskab til traditioner i forhold til både Magnoliahuset, deres familie og Danmark. Handleplan: I Magnoliahuset finder vi det vigtigt at have traditioner, som vi kan se frem til med glæde, det være sig både traditioner for børnene og de ansatte, såvel som traditioner hvor deres familie er med. Årets faste traditioner er: Februar : Marts/april : Vi holder fastelavn, hvor børnene meget gerne må være udklædt. Vi slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og holder fest. Fastelavn er for børn og voksne i huset. Vi holder fælles påskefrokost for alle børn og voksne i huset.

6 Maj/Juni : September : December : Sommerfest for børn, forældre og søskende Børnehavens fødselsdag, åbent hus med kaffe, saft og kage, for både de børn og deres familier, der går i Magnoliahuset på nuværende tidspunkt, samt de børn med familie, der tidligere har gået i huset. Vi jule hygger med lys og julesange på stuerne. Vi afholder julefest for børn, forældre, søskende og personale, hvor vi drikker gløgg og spiser æbleskiver og danser om juletræet, endvidere er der Lucia optog. Julefrokost for børn og personale i Magnoliahuset, vi alle mødes i fællesrummet til en fest frokost. Ud over de traditioner vi har i huset, benytter vi os flittigt af de tilbud der findes uden for Magnoliahuset, og forsøger i videste udstrækning at integrere os i det øvrige samfund. Ud fra vores børns udviklingstrin tilstræber vi at give børnene mulighed for at opleve og glæde sig over kunst og kultur. Dette foregår bl.a. ved biblioteks ture, biograf og teaterture, zoologiskhave besøg og museumsbesøg. Transport til og fra disse aktiviteter uden for Magnoliahuset, foregår ved hjælp af offentlige transport midler. Det er vigtigt for vores børn at lære at færdes i offentlige transportmidler, da det udvider deres mulighed for at komme ud og opleve den omgivende verden. Desuden benytter vi os af nærmiljøets forretninger, hvor børnene ligeledes kan lære at vente på tur, og få en fornemmelse af hvordan vi agerer blandt de øvrige kunder i forretningen. Inden skolestart besøger vi de aktuelle skoler. De besøger os og vi forsøger på denne måde at tilgodese, at barnet får så optimal skolestart som muligt. Til slut er der tradition for en afslutningsfest for skolebørnene, tilrettelagt ud fra de enkeltes behov. Det kan være på stuen med enkelte kammerater fra børnehaven, pædagoger og forældre, eller det kan være et større arrangement for flere skolebørn i vores fællesrum, med forældrene til skolebørnene og pædagoger.

7 BØRNEMILJØET Børnemiljø står som noget centralt i dagtilbudsloven. Formålet er følgende: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøet ligger implicit i læreplanerne, og vil overvejende være ud fra pædagogernes syn på børnemiljøet. Børnene i Magnoliahuset har grundet deres problematikker sjældent interesse/mulighed for at beskriver deres oplevelse af børnemiljøet. Derfor er Børnemiljøet i Magnoliahuset baseret på vores viden og erfaring i forhold til de forskellige udfordringer og problematikker børnene har, og de mange forskelligartede og individuelle behov der skal tilgodeses. Indretningen af rum. Vi forsøger at tilgodese den enkeltes behov samt tillige gruppens behov, og vi er opmærksomme på hele tiden at justere indretningen efter de enkelte børn. Grupperne i Magnoliahuset består af 4 børn. De har et fælles bord, hvor morgensamling, fællesleg, spisning foregår. Børnene får herigennem et fællesskab, på trods af forskelligheder i alder, udvikling og evner. Pædagogerne arbejder bevidst på at skabe et så givende miljø, hvor det fysiske miljø (bord, stole og diverse redskaber) er tilgodeset i forhold til det enkelte barn og samspillet. Tillige bliver det psykiske, æstetiske og sociale miljø ligeledes tilrettelagt løbende ud fra hver enkelt barns behov samt fællesskabet. Det enkelte barns behov forsøges ligeledes at tænkes ind i dagligdagen, det kan f.eks. være børn der er sansemæssigt udfordret, nogen også i den grad, at de har et behov for at være alene uden kontakt med de øvrige børn, i indlæringssituationer eller i pause. De voksne er rollemodeller i forhold til bl.a.at signalere hvad der er rigtigt og forkert. Eksempler på hvordan vi kan tilgodese barnet sansemæssigt : - Der kan etableres små afskærmninger hvor barnet kan føle sig tryg og beskæftige/ lege med yndlings legetøjet i pauser. - En kurv eller en krybbe uden understel kan opleves som en dejlig, tryg beskyttende ramme for de alt for høje lyde samt forstyrrende synsindtryk. - Et afgrænset område, f.eks. et tæppe kan være nok, i forhold til at føle sig sikret og tryg i forhold til omgivelserne. - Et afskærmet bord, til træning med en voksen. Der arbejdes desuden på, at etablere grupper på tværs af huset og herigennem skabe et godt børnemiljø. Udendørs Vores legeplads er indrettet til børnene i Magnoliahuset. Med blik for mange funktioner og sanseoplevelser. Legepladsen kan opdeles så børn med sanseforstyrrelser kan afskærmes fra de hurtige og mere larmende børn. Der er

8 legeredskaber til alle behov. Vi forsøger at skabe et godt lærings - og børnemiljø, hvor der er mulighed for at børnenes initiativer bliver set, at de har indflydelse på en aktivitet, lære at vælge og give udtryk for hvad de vil lave og hvem de gerne vil lege med. DOKUMENTATION: Vi dokumenterer vores læreplaner og børnemiljø i dagligdagen gennem børnenes kontaktbøger. Hvert barn har en kontaktbog, hvor vi hver dag skriver om barnets dag, både i forhold til barnets trivsel, samt om de aktiviteter barnet har været med i, og hvilke udviklingsområder vi træner gennem aktiviteterne. Vi supplerer desuden de fleste dage, med billeder fra dagen. Vi tager jævnligt video af børnene, som vi bl.a. benytter til forældresamtaler, samt ved interne møder i institutionen. Vi udarbejder en statusrapport/revisitation vedr. de enkelte børn 2 gange om året, hvor vi beskriver barnet, med fokus på om barnet har udviklet sig, inden for de individuelle mål vi har sat for det enkelte barn. Som grundlag for statusrapporten udarbejder vi en DPU, dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, DPUén viser hvilket udviklingstrin barnet er på, og vi kan dermed se hvor meget barnet har flyttet sig i forhold til tidligere udviklingsbeskrivelse. Konsulenter som er tilknyttet institutionen (talepædagog og fysioterapeut), udarbejder ligeledes ½ årligt en beskrivelse af de enkelte børn. En række test ligger til grundlag for beskrivelsen, og det fremgår tydeligt, hvad deres udviklingsniveau er, og hvor meget de har udviklet sig i forhold til året før. Overordnet som institution, har vi, med tilladelse fra forældrene til de medvirkende børn, udarbejdet en video, som viser nogle af de forskellige metoder vi benytter i Magnoliahuset, med fokus på livsduelighed og skoleparathed. Filmen kan vises til samarbejdspartnere. EVALUERING: Vi har en del aktiviteter/hold på tværs af børnegrupperne, hvilke vi evaluerer jævnligt på vores personalemøder, samt på vores stuemøder og konferencer (møder m. talepædagog, fysioterapeut, psykolog, leder samt pædagogerne fra den enkelte stue). Vi evaluerer ved at komme med tilkendegivelser i forhold til de enkelte aktiviteters forløb, og med forslag til udvikling af aktiviteterne. I evalueringen benytter vi i nogle tilfælde videoklip fra aktiviteterne.

9 Vi evaluerer aktiviteterne/holdene både i forhold til gruppen som helhed og i forhold til det enkelte barn. Statusrapporten og konsulenternes beskrivelse ligger til grund for ½ årlige statusmøder / revisiteringsmøder, hvor forældre, repræsentanter fra børnehaven og fra kommunen, er deltagende. Mødet omhandler barnets udvikling siden sidste møde, og ved mødes afslutning tages der stilling til om barnet stadig er velplaceret i Magnoliahuset. I året op til skolestart tager den psykolog som er tilknyttet Magnoliahuset en række test på det kommende skolebarn, som ligger til grund for en psykologisk beskrivelse, hvor der er fokus på barnets udviklingstrin i forhold til skoleparathed og valg af skole. Revideret juli 2016