Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen 6. oktober 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger HOVEDFORLØB Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Niveau, læringsaktiviteter Læringsaktiviteter Uddannelsens forløb og indhold

3 INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Tlf Relevante links for flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: Skolens strategi og værdigrundlag: Skolens organisationsplan: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning, samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser Esnord udbyder. 1.1 Praktiske oplysninger Esnord har i 2016 uddannelsesudbud i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Esnord har udbud af EUD-uddannelse i 3 af 4 hovedindgange: Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Der udbydes i alt 18 erhvervsuddannelser på Esnord (februar 2016), heraf 5 hvor der kun udbydes grundforløb. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover 3

4 udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elemente: Undervisning i teori eller praksis udgør 25 klokketimer og fra klokketimer Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter udover almindelig opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyret læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre - OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der yderligere være en lærer tilstede. SP undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 4

5 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest 2 uger efter elevens uddannelsesstart. 1.5 Generelle eksamensregler Her linkes til skolens centrale eksamensreglement for EUD (under udarbejdelse). 1.6 Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. Hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP, ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 2. HOVEDFORLØB Afsnit 2 beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i hovedforløbet på en specifik uddannelse. 2.1 Praktiske oplysninger Elektrikeruddannelsen i søjlen Byggeri, Teknologi og Transport under Uddannelsesleder for Elektriker, Vvs, Smed og Industritekniker (link til Esnords organisationsdiagram) Der er 7 faglærere tilknyttet hovedforløbet på elektrikeruddannelsen. 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis som eleverne skal blive en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 5

6 Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejdsog læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, it og fysisk udfoldelse så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskabet indenfor deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid 6

7 at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen. Se Esnords kvalitetssystem: Andre temaer som er i fokus i det pædagogiske arbejde er: Undervisningsdifferentiering herunder talentspor Samlæsning Virksomhedsforlagt undervisning Elektrikeruddannelsen ønsker at tilgodese alle elever pædagogisk, didaktisk og fagligt. Hvis elever udviser særlige talenter for deres uddannelsesspecifikke fag kan det tilbydes at løfte eleven fagligt til et højere præstationsniveau. Herunder bl.a. elever der har valgt EUX-elektrikeruddannelsen og elektrikeruddannelsen på Talentspor. Differentiering i undervisningen foregår bl.a. ved valg af moduler efter 1. hovedforløb. Nogle elever har valgt hhv. elektriker1, elektriker2, EUX-elektriker eller talentspor. Ud fra disse valg, har eleven i samarbejde med praktikstedet valgt moduler svarende til kravene for den valgte uddannelsesmodel. Differentieringen tager også højde for fx EVU1-, EVU2- og EVU3-elever. På elektrikeruddannelsen gennemfører alle elever, uanset uddannelsesaftalen med praktikstedet, et 16 ugers 1. hovedforløb. Evt. differentiering gælder for elever med gymnasial- og/eller EVU, der gennemfører H1- modulet på nedsat tid. Erhvervsskolen Nordsjælland tilbyder også virksomhedsforlagt undervisning for vores skolepraktikelever på elektrikeruddannelsen. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, 1 i arbejdet med at udarbejde elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder Uddannelsesplanen og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer som en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes både: Elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed 7

8 Elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi. Elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. På hovedforløb arbejdes der ud fra følgende bekendtgørelser: Uddannelsesbekendtgørelsen for elektrikeruddannelsen Erhvervsuddannelsesloven Eksamensbekendtgørelsen Grundfagsbekendtgørelsen EUX-bekendtgørelsen. I bogen DEN STORE BLÅ udarbejdet af EVU i samarbejde med TEKNIQ og Dansk El-Forbund, fremgår alle kompetencepinde for 1. hovedforløb og på alle efterfølgende moduler der kan vælges af eleverne, afhængig af deres uddannelsesvalg. På 1. hovedforløb arbejdes der specifikt med følgende: Elinstallationer i boliger og erhverv Dimensionering af elinstallationer i bolig og erhverv Elinstallationer i automatiske anlæg Kommunikationsnetværk Dimensionering af kommunikationsnetværk Måleteknik og dokumentation Kvalitetssikring og el-sikkerhed Kundeservice og salg af tekniske løsninger Introduktion til innovativt projektarbejde Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder så de på et oplyst grundlag kan vælge evt. niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. Kompetencevurdering af voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering af voksne, så det afklares, om de hører til i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Eksempel på skema til kompetencevurdering af voksne ses i slutningen af dette dokument. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Da skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter for elektrikeruddannelsen fremgå af afsnit 3. 8

9 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik I dette afsnit beskrives hvordan skolen helt håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder gennemfører en vurderer en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik. På grundforløbet (GF2) Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier, SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi. Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne inviteres også, mødet er skemalagt. Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne. EMMA-samtalen SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen Eleven kan optages i SKP hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivet søgende Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på Optagelse i SKP Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav, regler, etc. SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på bagrund af EMMA-kriterierne. Der indgås en skoleaftale som uploades til elevplan.dk. I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål. Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder. Vurdering efter EMMA-kriterierne Praktikpladskonsulenterne har en løbende dialog med kontaktlærerne på grund- og hovedforløb, som fordrer at grundforløbseleverne er bekendt med optagelseskrav og vurdering til SKP. Før samtalen - på orienteringsmødet af praktikpladskonsulenterne. Under samtalen af SKP-instruktørerne, kan eksempelvis være skriftlig dokumentation i form af mailkorrespondancer eller lister med virksomhedernes stempler og underskrifter, som viser at eleven har haft en dialog om praktikpladspotentialet i virksomheden. Samt løbende i SKP af instruktørerne. Hvis eleverne ikke lever op til EMMA-kriterierne, har SKP-instruktørerne og/eller vejlederne en dialog med eleverne om perspektiverne for at opfylde disse kriterier. Udmeldelse af SKP Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler hvis regler, krav, kriterier ikke overholdes og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP. Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere, for at afdække elevens muligheder. 9

10 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Et af de bærende elementer i Esnord Praktikcenter er at skabe en hverdag for eleverne, der minder om den, de vil få i en virksomhed. Der er derfor lagt vægt på, at rammerne inden for de enkelte uddannelser afspejler de rammer og den kultur, eleverne vil møde, når de kommer ud i en virksomhed. Praktikcentret koordinerer og arbejder med at stille rammer til rådighed for, at SKP-eleverne får lært det, de skal ifølge praktikmålene, mens virksomheder selvfølgelig først og fremmest har løsning af opgaver fra kunder som fokus. Praktikcentret har derfor mulighed for at arbejde mere fokuseret med praktikmålene, end mange virksomheder har. Til gengæld er det sværere for praktikcentret at skabe en virkelighedstro virksomhedskultur og kundekontakt, fx at arbejde i private hjem. På Esnord prioriterer vi, at alle uddannelserne i praktikcentret har deres egne værksteder uafhængigt af skolens øvrige værksteder, dog er der på enkelte uddannelser behov for særlige installationer, hvor der samarbejdes med uddannelserne generelt, fx på VVS- og el-uddannelsen. Alle SKP-elever har endvidere mulighed for at benytte skolens undervisningslokaler, herunder computerrum til fx cv-skrivning. I skolepraktikken arbejder instruktørerne med afsæt i de enkelte uddannelsers praktikmål som enten beskrevet i fagets logbog, eller også er der udarbejdet lokale oversigter, som angiver uddannelsesplaner for såvel nye SKPlærlinge som for lærlinge, der kommer tilbage efter en kort aftale, delaftale eller kombinationsaftale. Disse planer og oversigter udgør tilsammen det fornødne overblik, som SKP-instruktørerne skal have for at kunne følge SKP-elevernes progression i forhold til de enkelte praktikmål. Progressionen evalueres ikke kun i forhold til VFU, men sandelig også i forhold til de daglige arbejdsopgaver i SKP-værksteder og køkkener, når eleverne i korte perioder befinder sig i SKP på skolen. En af fordelene for SKP-instruktørerne er, at de kan etablere en dialog om praktikmål og koblingen til kompetencemålene på grund- og hovedforløb med underviserne på disse forløb. Esnord Praktikcenter har udarbejdet en skoleaftale, som er en erstatning for den uddannelsesaftale, SKP-eleven venter på at opnå. Skoleaftalen underskrives af SKP-instruktør og SKP-elev, herefter registreres og opbevares skoleaftalen i Esnords uddannelsesadministration. Desuden arbejder vi konkret på at evaluere eleverne, også når de fx har været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Til det formål har vi udarbejdet et dokument, hvor SKP-elev og virksomhed evaluerer forløbet samt de arbejdsopgaver, som eleven har deltaget i. I skemaet er der også felter, hvor elevernes faglige og personlige kompetencer vurderes det giver anledning til en fremadrettet dialog imellem virksomhed, elev og Esnord. Med reference til forretningsmodellen for Esnord Praktikcenter for beskrivelse af retningslinjer for anvendelsen af virksomhedsforlagt undervisning, er udgangspunktet, at VFU har en varighed af max. 2 uger, hvorefter der kan udarbejdes en uddannelsesaftale, eller eleven fortsætter sin uddannelse i anden virksomhed eller på Esnord. 2.7 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver / svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: løbende bedømmelser afsluttende bedømmelser De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. 10

11 Den løbende bedømmelse sker i praksis både dag-til-dag, men mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på hovedforløbet sker i henhold til bekendtgørelsen om erhvervsuddannelse til elektriker jf. BEJ 496 af 22/04/ : Afsluttende prøve. Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens faglige kompetencer personlige kompetencer De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag, fx førstehjælp, bedømmes dog med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel dvs. man vurderer hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt. 2.8 Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb. På elektrikeruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a. indhold i uddannelsen, nye tiltag, Skills og lærlingesager. På elektrikeruddannelsen samarbejdes der endvidere med praktikvirksomheder telefonisk samt via virksomhedsbesøg og opsøgende praktikpladssøgning. Vi anvender praktikerklæringen til samarbejde med virksomhederne og indgå aftaler, så eleverne får virksomhedserfaring Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på hovedforløbet for elektrikeruddannelsen fremgå af afsnit Overgangsordninger For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. 11

12 Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015 kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højest er et slip i uddannelsen mellem afslutningen af grundforløbet og start på uddannelsens hovedforløb på to måneder. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de på gældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 12

13 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 3.1 Læringsaktiviteter Uddannelsens forløb og indhold Elektrikeruddannelsen består ud over et fælles 1. hovedforløb, af 2. hovedforløb og 3. hovedforløb, hvorefter uddannelsen afsluttes med en svendeprøve til elektriker. Afhængig af uddannelsesvalg til hhv. EUD-, EVU-, EUXelektriker, eller elektriker på talentspor, vælges de antal moduler der er tilpasset uddannelsen, og svendeprøven gennemføres med et projekt, hvor mindst 3 af de valgte moduler indgår. Da den nye elektrikeruddannelsen først er trådt i kraft på 1. januar 2016 og stadig er under udarbejdelse, omhandler nedenstående skema kun 1. hovedforløb og 2. hovedforløb med afsluttende svendeprøve til installationsmontør. Løbende i 2016, vil der, til de moduler Erhvervsskolen Nordsjælland udbyder, på de efterfølgende hovedforløb, blive udarbejdet lokale undervisningsplaner. Uddannelsesspecifikke fag på hovedforløb Uddannelsesspecifikke fag på 1. hovedforløb. Se ovenstående skema. 1. hovedforløb på spor EUD + EUV3, varer 16 uger (80 dage) 1. hovedforløb på spor EUX + kort GYM, varer 13 uger (65 dage) 1. hovedforløb på spor EUV 1 + 2, varer 12 uger (60 dage) 2. hovedforløb til installationsmontør varer 3 uger (15 dage). Se ovenstående skema. Bemærk: EUD- og EUV-lærlinge i skolepraktik, skal aflægge svendeprøve til installationsmontør, uanset om de ønsker at fortsætte uddannelsen og blive elektrikere. EUX-lærlinge i skolepraktik skal ikke aflægge svendeprøve til installationsmontør. 2. og 3. hovedforløb består afhængig af uddannelsesvalg af 2 eller 3 moduler af 4 ugers varighed (20 dage), hvilket betyder at hovedforløbende varer henholdsvis 8 eller 12 uger (40 eller 60 dage). De uddannelsesspecifikke fag på 2. og 3. hovedforløb vælges ud fra modulerne beskrevet i DEN STORE BLÅ. 4. modul, svendeprøve til elektriker, varer 3 uger (15 dage). Svendeprøven afvikles i henhold til gældende regler i DEN STORE BLÅ. Ved helhedsorienteret og praksisbaseret undervisning skal eleven udvikle de kompetencer beskrevet i 4 i BEK nr. 496 af 22/04/2015 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til elektriker. Kompetencerne er ligeledes tolket og beskrevet i DEN STORE BLÅ for elektrikeruddannelsen. 13

14 Oversigt over fag og spor på 1. hovedforløb til elektriker eller installationsmontør Elinstallationer 4 uger EUD + EUV3 + EUX + kort GYM Dimensionering af elinstallationer 2 uger EUD + EUV1, 2, 3 Elinstallationer i automatiske anlæg 1,5 uge EUD + EUV1, 2, 3 + EUX + kort GYM Dimensionering af elinstallationer i automatiske anlæg 0,5 uge EUD + EUV3 + EUX + kort GYM Kommunikationsnetværk 1,5 uge EUD + EUV1, 2, 3 + EUX + kort GYM Dimensionering ag kommunikationsnetværk 0,5 uge EUD + EUV1, 2, 3 Måleteknik og dokumentation 2 uger EUD + EUV1, 2, 3 + EUX + kort GYM Kvalitetssikring og el-sikkerhed 2 uger EUD + EUV1, 2, 3 + EUX + kort GYM Kundeservice og salg af tekniske løsninger 1 uge EUD + EUV1, 2, 3 + EUX + kort GYM Introduktion til innovativ projektledelse 1 uge EUD + EUV1, 2, 3 + EUX + kort GYM H1-prøve Skriftlig 2 timers prøve, samt praktisk prøve der afsluttes med en mundtlig 2. hovedforløb: Installationsmontør Praktikprojekt 3 uger Svendeprøve til installationsmontør. Praktisk projekt der afsluttes med en mundlig prøve, samt en skriftlig 2 timers prøve 4. hovedforløb: elektriker Praktikprojekt 3 uger Svendeprøve til elektriker. Praktisk projekt der afsluttes med en mundlig prøve, samt en skriftlig 2 timers prøve 14