1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Transkript

1 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé Valby tlf Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser og aktiviteter inden for hovedområdet Fødevare, jordbrug og oplevelser". Se uddannelserne og deres struktur ses på vores hjemmeside Skolen udbyder endvidere erhvervsgymnasial uddannelse htx, 10. klasseforløb og en bred vifte af efteruddannelseskurser samt præsentations- og brobygningsforløb de ses også på vores hjemmeside. 1.1 Praktiske oplysninger Se på vores hjemmeside Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser I vores ETU er kan vi se at eleverne vægter følgende områder: Lærerens evne til at formidle stoffet Lærerens engagement Tilbagemeldinger Arbejdsro Fra de opfølgende samtaler med klasserne kan vi også høre, at det er vigtigt for elevernes trivsel og læring, at der er fokus på den enkeltes læring og faglige og sociale udvikling. Vi har desuden fundet inspiration i John Hatties metaanalyser om hvilke faktorer, der medfører elevernes vurdering af læring samt James Nottinghams tanker om tydelig feedforward og feedback som den del af undervisningen og de pædagogiske overvejelser, der kan understøtte elevernes egen refleksion over læring og over næste skridt i den enkeltes læreproces. Både ETU en, Hatties analyser og konklusioner om synlig læring samt Nottinghams progressionstanker viser, hvor vigtig læreren er i elevernes læringsproces og derfor er netop relationen mellem lærer og elev(erne) i centrum for vores pædagogiske grundlag. Dette er gældende for alle vores uddannelser, hvad enten det er EUD, 10.klasse eller gymnasiet. På baggrund af dette har vi som skole valgt et fælles didaktisk pædagogisk grundlag som samler sig om fire centrale begreber: Klasseledelse

2 Undervisningsdifferentiering Feedback Progression Illustreret i følgende figur: Progression UVdifferentieri ng Fælles didaktisk pædagogiske grundlag Feedback Klasseledels e De fire begreber har vi på skolen valgt at definere således: o Klasseledelse Ved klasseledelse forstår vi lærerens bevidste styring og kontrol af undervisningens forløb i timen, af de sociale relationer i timen samt af adfærd og trivsel i timen. Gennem sin klasseledelse tager læreren ansvaret for elevernes læring på sig og udviser gennem sin lærerrolle en adfærd, der sikrer ro, trivsel og læring. Dette kræver, at læreren er sig bevidst om sin rolle, sin tydelighed i forhold til forventninger og adfærd og er i stand til at skabe et læringsrum hvor alle trives. o Undervisningsdifferentiering Ved undervisningsdifferentiering forstår vi lærerens fokus på elevernes forskellighed, og at dette fokus er tydeligt både i lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Forskelligheden hos eleverne kan både bestå i en faglig forskellighed (herunder indtænkes også undervisningen i talentsporsfag) og en læringsmæssig forskellighed samt en forskellighed i kompetencer det værende sig både sociale og personlige. Læreren er derfor opmærksom på dette og underviser efter metoder, der både sikrer, at alle elever tilgodeses efter deres niveau fagligt, at instruktioner og formidling af teori og metode udformes, så det tilgodeser forskellige læringsstile og planlægningen af arbejdsformer, feedback og evaluering af den enkelte tilgodeser elevernes forskellige i personlighed og sociale kompetencer.

3 o Progression Ved progression forstår vi lærerens fokus på den enkelte elevs kunnen og arbejdet med at rykke eleven til næste trin. Progressionen fordrer derfor, at læreren løbende evaluerer eleven og i sin undervisning, gennem undervisningsdifferentiering, sørger for, at eleven modtager undervisning og opgaver, der hjælper eleven med at opnå næste trin. Her tager vi pædagogisk udgangspunkt i Vygotskys tanker om nærmeste udviklingszone og bruger denne analyse af den enkelte elev til at planlægge næste skridt for eleven. Lærerens viden om elevens kunnen og næste skridt er derfor vigtige redskaber i lærerens feedback til eleven samt et redskab, når eleven skal have bedømmelser. o Feedback Ved feedback forstår vi den løbende dialog læreren er i med den enkelte elev for, at denne skal kunne udvikle sig optimalt og blive så dygtig, som eleven kan. Feedbacken skal derfor være konkret og tage udgangspunkt i hvor eleven befinder sig pt, og hvad der skal til for, at eleven kan rykke til næste trin. Feedback er derfor både en dialog om elevens præstation hidtil og en feedforward på, hvad eleven skal præstere for at rykke sig. Feedback en bliver derfor tæt sammenhængende med progressionsfokus. Elementerne er udvalgt, så de samlet udgør en fælles helhed i vores arbejde med at skabe det mest lærende rum for alle elever. Gennem klasseledelse skaber læreren den ro og fokus, der skal til for, at selve undervisningen kan udfolde sig. I dette klasseledede rum kan læreren udfolde undervisningsdifferentieringen, som tager udgangspunkt i den enkelte elev, og som bruges til at skabe den nødvendige progression for den enkelte, hvortil feedback og den dertil hørende feedforward bliver det dialogbaserede værktøj, som eleven skal bruge for helt konkret at forstå, både hvad der skal til for at blive bedre og også, hvorfor vedkommendes præstationer bedømmes, som de gør. Dermed rækker det ud over undervisningen og bliver også et redskab, der understøtter evalueringen af eleven i blandt andet prøver og vurderinger og kan hjælpe eleven med at identificere udfordringer og styrker i dennes læring. Som redskab og baggrund for at kunne analysere elevens niveau og næste udviklingsskridt anvender vi Blooms taksonomi for at have et fælles begrebsapparat, når vi taler med eleverne om den enkeltes ståsted og bedømmelsen af dette. Ved at anvende en fælles taksonomi sikrer vi os, at lærerne har et fælles sprog, og at eleverne møder en fælles indgang til bedømmelse, og hvordan vi taler om dette blandt de lærere, de møder. Hvordan Bloom anvendes, beskrives mere konkret under de enkelte uddannelser på niveau 2 og niveau 3. Undervisningen skal resultere i, at eleverne oplever en lærer, der er tæt på dem i deres læringsprocesser og som har et helhedsorienteret syn på eleven bestående af både fagligt, socialt og kompetencemæssigt fokus. Endvidere skal undervisningen resultere i, at eleverne oplever tillid og trives på deres uddannelse og at alle elever udvikler sig, så de er

4 i stand til at tage næste skridt, hvad enten det er en praktikplads, et job eller en videregående uddannelse. Gennem styrkelsen af feedback er det også en forventning af den enkelte elev opøver kompetencer til at reflektere over sin egen læring og bliver bevidst om, hvad der skal udvikles og gennem dette udvikler en robusthed i forhold til at kunne arbejde med sig selv. Vores styringsværktøjer er baseret på vores kvalitetsårshjul og vores kvalitetsprocedurer. Sundhed - bæredygtighed og økologi På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi ambitiøst med sundhed, økologi og bæredygtighed (SØB i daglig tale). Både for at styrke fagligheden, men også for at bidrage med flere frø til en grønnere fremtid for os alle sammen. Det skal være en naturlig del af arbejdet og fagligheden hos alle, vi uddanner. Det betyder, at vi toner undervisningen i relation til vores branche, men også toner al vores undervisning i SØB mål. Læs mere om SØB Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Alle eleverne incl elever på grundforløbet har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer fordelt på undervisning, elevaktiviteter på skolen og forberedelse. 1.4 Overordnet bestemmelse om vurdering af elevernes kompetencer I de første 2 uger af grundforløb 2 skal eleven udarbejde den personlige uddannelsesplan i Elevplan. I tæt samarbejde med lærerteamet skal eleven fokusere på mål med uddannelse og perspektivet efter afsluttet grundforløb 2. Sparringen tager udgangspunkt i: Hvilke formelle kompetencer har eleven med sig i forhold til kompetence, der stilles på det valgte hovedforløb i relation til overgangskravene Hvilke erhvervs- og/eller studiekompetencer har eleven med sig? Er der sociale og/eller personlige udfordringer, som kan influere negativt på gennemførelse af uddannelsesvalg? I hvilken grad er elevens valg reelt og gennemtænkt? At eleven får kendskab til uddannelsesgaranti via SKP på de uddannelser, hvor dette er muligt At eleven forholder sig til, at der er begrænsning på deltagelse på grundforløb 2 (en elev kan deltage på grundforløb 2 tre gange) Elevens behov for studiestøttefag, bonusfag og evt valg af grundfag I tæt dialog med eleven vurderes om eleven har forudsætninger til at kunne gennemføre sit uddannelsesvalg. Hvis elevens valg virker urealistisk, fortsætter dialogen med eleven om nyt uddannelsesvalg i samarbejde med studievejledningen og elevens forældre, hvis eleven er under 18 år.

5 Lærerteamet tager også stilling til, om der er forhold hos eleven, de skal være opmærksomme på og særlig støtte kan iværksættes (studiestøtte, mentor etc). 1.5 Generelle eksamensregler Se på vores hjemmeside Overgangsordning Alle elever, der har påbegyndt uddannelse før 1. august 2015, gennemfører uddannelse efter regelgrundlag, der relaterer til dette. Alle elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015, gennemfører uddannelse efter regler, der relaterer til dette.