Grønt Regnskab Side 1 af 11 sider

Transkript

1 Grønt Regnskab 26 Indledning Teknisk Forvaltning har i lighed med foregående år opgjort forbrug af el, varme og vand i kommunens bygninger samt nøgletal for forsyningsvirksomhederne. Regnskabet med resultater, regnskabsforklaringer og dokumentationsbilag foreligger hermed. Regnskabet for ressourceforbrugene i kommunens bygninger viser fald fra 25 til 26 i det totale elforbrug på 3,5 % og i det totale vandforbrug på ca. 5 %. Regnskabet viser, at det totale varmeforbrug er faldet,5 %, dvs. at det ligger på ca. samme niveau som året før. Det budget for 26, der er angivet i regnskabet, er det budget, der ligger til grund for uddeling af energibudgetterne i forbindelse med decentraliseringen, dvs. et gennemsnit af forbrugene fra 21 til 23, korrigeret med ændringer de steder, hvor der f.eks. har været udbygning, eller hvor der er fortaget energibesparende foranstaltninger. Derudover er budgettet for el og varme reduceret med 2 % i 26 baseret på en forventning om, at decentraliseringen ville afstedkomme adfærdsændringer og dermed en reduktion i energiforbruget. Regnskabet viser, at både det totale el-, varme- og vandforbrug er lavere i 26 end det, der er budgetteret. Samlet set er det altså lykkedes institutionerne at leve op til reduktionen i deres energibudgetter. Nøgletal for forsyningsvirksomhederne vand, kloak og affald forklares og synliggøres i grafer. Vandforsyningens elforbrug er faldet, dels som følge af lidt mindre egenindvinding, dels som følge af aktiv energistyring. Vandforbruget pr. borger er fortsat lavt 116 liter pr. dag. Der ses fortsat stigninger i affaldsmængderne, der er indsamlet og behandlet i kommunens renovationsordninger. Elforbruget i kloakforsyningen er stigende som følge af øget pumpning, når overløb til recipienter og kælderoversvømmelser skal begrænses. I regnskabet fremgår ovennævnte fald og stigninger af det farvede oversigtsskema (bilag A). Bemærk at procentvise fald er grønne og stigninger røde. De enkelte bygningers forbrug fremgår af bilag D1-D3. Disse bilag rummer også eventuelle særlige forklaringer til de enkelte forbrug. Endvidere er der i regnskabet opstillet en række grafer over el- og varmeforbrug i 25 og 26 samt budget 26 fordelt på fagforvaltninger (bilag B). Side 1 af 11 sider

2 Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab 26 for de kommunale bygninger 3 Elforbruget i de kommunale bygninger...3 Varmeforbruget i de kommunale bygninger...5 Vandforbruget i de kommunale bygninger...6 Grønt Regnskab 26 for de kommunale forsyningsvirksomheder 9 Vandforsyning...9 Kloakforsyning... 1 Renovation Bilag Oversigt over de totale forbrug og mængder samt procentvise ændringer...a Grafer over varme- og elforbrug fordelt på fagforvaltningerne...b Læsevejledning til dokumentationsbilaget...c Dokumentationsbilag med forbrug specificeret ud på hver enkelt bygning...d1-d3 Side 2 af 11 sider

3 Grønt Regnskab 26 Kommunale bygninger Nedenfor er de væsentligste udsving i regnskabet forklaret. Forbrugstallene for de enkelte institutioner er angivet i bilag D. Forbruget for 26 samt forbruget for 25 og 24 er angivet sammen med budgettet for 26. Budgettet for 26 er udregnet som et gennemsnit af institutionernes forbrug fra 21 til 23 (tilsvarende det budget som lå til grund for decentraliseringen) korrigeret med ændringer de steder, hvor der f.eks. har været udbygning, eller hvor der er fortaget energibesparende foranstaltninger. Derudover er budgettet for el og varme reduceret med 2 % i 26 baseret på en forventning om, at decentraliseringen ville afstedkomme adfærdsændringer og dermed en reduktion i energiforbruget. Det skal indledningsvis bemærkes, at der kan forekomme små afvigelser mellem de forbrugstal for 25, som er angivet i dette regnskab, i forhold til de tal, der er angivet i Grønt Regnskab 25 og Grønt Budget 26. Dette skyldes primært, at der er udeladt nogle ejendomme, da det ikke har været muligt at indhente energiforbrug for disse. Det drejer sig hovedsageligt om mindre ejendomme uden faste brugere, hvor der ikke er nogen energiansvarlig til at aflæse målere. Elforbrug Hvidovre Kommune har samlet sparet på strømmen i 26 i forhold til 25 og 24 og i forhold til budgettet for 26. I alt er forbruget reduceret med ca. 43. kwh fra 25 til 26, hvilket svarer til en reduktion på ca. 3,5 %. I forhold til budgettet er forbruget reduceret med ca. 25. kwh, hvilket svarer til en reduktion på ca. 1,4 %. Dette er flot, da budgettet er reduceret med 2 % i forhold til det budget institutionerne fik tildelt ved decentraliseringen. Elforbrug (mio. kwh) 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, B. 26 Side 3 af 11 sider

4 Skolerne har sparet på strømmen fra 25 til 26. Det er hovedsageligt de steder, hvor der er udført tekniske tiltag, at der ses en besparelse. Blandt andet har Dansborgskolen og Risbjergskolen fået lysstyring flere steder, hvilket ses at have god effekt. Enghøjskolen har førhen delt måler med fælleshuset, hvor Tandlægen, Børne- og Familiekontoret og Hjemmeplejen hører til. Den gang blev forbruget uddelt efter kvadratmeter. I slutningen af 25 fik skolen og fælleshuset egne målere, så det er blevet muligt at se stedernes reelle forbrug. Det viser sig, at fælleshuset bruger noget mere energi end forventet. Årets solstrålehistorie står Frydenhøjskolen for. Her er der sparet over 3 % på strømmen. Skolen har fået ny belysning og lysstyring stort set over alt på nær i gangene. Det er faktisk muligt, at skolen har sparet endnu mere end Bilag D1 viser. NESA har nemlig haft problemer med måleren på skolen, så en stor del af året er forbruget estimeret. I det stykke tid måleren har målt korrekt, ser det ud til, at forbruget er reduceret mere end NESA har estimeret. Frydenhøjhallen fik sommeren 25 nyt ventilationsanlæg. Samtidig blev der installeret nyt lys med bevægelsessensorer i opholdsrummet i tilknytning til cafeteriet, og i slutningen af året fik de to gymnastiksale ligeledes nyt lys for midlerne i Miljøpuljen. Disse tiltag har betydet et fald i elforbruget på næsten 2 % fra 25 til 26. Ligesom forrige år har børneinstitutionerne samlet haft et fald i elforbruget. Samlet har vuggestuerne sparet ca. 2 %, børnehaverne ca. 6,5 % og de integrerede institutioner ca. 3,6 % i forhold til 25. I forhold til 24 har vuggestuerne sparet ca. 4 %, børnehaverne ca. 12 % og de integrerede institutioner ca. 13 % i 26. Ligesom sidste år er det næsten alle institutionerne, der har haft et fald, og der er tale om generelle besparelser fordelt jævnt over året. Det tyder på, at decentraliseringen af energibudgettet har haft en effekt på brugeradfærden. Side 4 af 11 sider

5 Elforbrug i børneinstitutioner [kwh] Budget Integrerede daginstituioner Børnehaver Vuggestuer I 25 var der få børneinstitutioner, der havde markante stigninger i elforbruget, pga. problemer af teknisk karakter. I 26 er disse problemer løst, og der er ingen institutioner, der har haft meget store stigninger i elforbruget. Varmeforbrug I 26 er der brugt ca. 17. kwh mindre varme i de kommunale bygninger end i 25. Det svarer til ca.,5 %. I forhold til budgettet er forbruget i 26 noget lavere. Her skal det bemærkes, at budgettet er sat ret højt. Det skyldes, at budgettet er beregnet ud fra et gennemsnit af forbruget fra 21 til 23, og at der for disse år hovedsageligt haves årsforbrug og ikke forbrug specificeret ud pr. måned. Dette gør, at graddagekorrektionen bliver anderledes og ikke helt så præcis. Det vil med andre ord sige, at selv om regnskabet i kwh viser, at institutionerne har brugt mindre varme end budgetteret, kan det godt være, at de ikke kan mærke det økonomisk. Varmeforbrugene i bilag D2 er graddagekorrigeret ud fra Teknologisk Instituts graddagetal, så forbruget kan sammenlignes med et normalår og så forbrugene i 24, 25 og 26 kan sammenlignes uden at tage hensyn til, om det har været varme eller kolde år. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. 26 har været et varmt år, specielt den sidste halvdel. Dette var tydeligt at se på varmeforbrugene inden de blev graddagekorrigeret. Det pudsige er, at efter graddagekorrektionen var der flere institutioner, der faktisk havde et højere varmeforbrug end 25. Det tyder på, at man flere steder glemmer at tage højde for, at det ikke er Side 5 af 11 sider

6 så koldt ude, og lader varmen køre, som var det et almindeligt efterår og vinter. De største udslag ses i september, som var ekstrem mild i 26. Varmeforbrug (mio. kwh) 4, 3, 2, 1,, B. 26 Frydenhøjskolen er også årets solstrålehistorie med hensyn til varme. Skolen har fået nye radiatorventiler og varmeanlægget er blevet indreguleret. Derudover er fjernvarmen blevet opdelt, så skolen og hallen har fået hver sin varmeveksler og hver sin måler, hvilket giver en bedre varmefordeling og en bedre afkøling af fjernvarmevandet. I alt har Frydenhøjskolen sparet over 6 % af varmeforbruget i 26 i forhold til 25. Hallen har ligeledes sparet pga. det nye ventilationsanlæg og separeringen af fjernvarmen. Hallen har sparet over 5 % af varmeforbruget i 26 i forhold til 25. Ud over Frydenhøjskolen har de fleste skoler brugt lidt mere varme i 26 end i 25. Skolernes tekniske installationer er i starten af 27 gennemgået af en rådgiver, og konklusion er bl.a., at mange skoler mangler radiatorventiler på en stor del af radiatorerne, og at varmeanlæggene generelt trænger til en indregulering efter flere år med udvidelser og ombygninger. På Frydenhøjskolen kan vi se, at nye radiatorventiler og indregulering har en stor effekt. Teknisk Forvaltning vil derfor have fokus på dette område de kommende år. Engstrandskolen og Frihedens Idrætscenter delte indtil sommeren 26 fjernvarmeveksler ligesom Frydenhøjhallen og Frydenhøjskolen. De har nu fået hver deres fjernvarme stik og veksler. Dette er en fordel, da det på skolen kun er Engstrandskolens Fritidshjem og Mælkebøtten, der skal bruge varmetilførelse i sommerferien, og så er den lange transport fra varmecentralen i Frihedens Idrætscenter særligt uhensigtsmæssig. Side 6 af 11 sider

7 I 27 vil fjernvarmen mellem Præstemoseskolen og Friluftsbadet blive separeret. De deler på nuværende tidspunkt fjernvarmeveksler, som er placeret i Præstemoseskolens varmecentral. Det betyder, at veksleren kører på fuld drift i sommerferien for at tilføre varme til Friluftsbadet. Ved at separere, så Friluftsbadet får egen veksler, vil der kunne spares varme i sommerperioden. Hvidovre Stadion er én af de institutioner, der har sparet meget i gruppen af idrætsog svømmehaller. Det skyldes bl.a., at personalet er meget opmærksomme på at lukke ned for radiatorer, når lokaler ikke benyttes. Avedøre Idrætscenter har brugt mere varme i 26 end 25. Her er årsagen, at ventilationsanlægget i svømmehallen er meget slidt og kører dårligt. I 27 sættes der gang i et projekt for at få ventilationsanlægget udskiftet for midlerne i Miljøpuljen. Kommunens børneinstitutioner har oplevet en lille stigning i varmeforbruget. Det indikerer, at varmeforbruget er noget mere vanskeligt at ændre ved brugeradfærd end elforbruget. Specielt i forbindelse med det varme efterår kan det ses, at institutionerne ikke har haft helt styr på forbruget. I de sidste par år har Fritidscentret Enghøj sparet meget på både el og varme. Besparelserne er en følge af dels ledelsesmæssigt forankrede adfærdsændringer dels forskellige tekniske tiltag. F.eks. er der i 25 renoveret varmecentral med udskiftning af pumper, ventiler og automatik. Dette ses tydelig i 26, hvor der er sparet over 2 % på varmeforbruget. Vandforbrug Vandforbruget i Hvidovre Kommunes bygninger er faldet igen i 25. Samlet er forbruget faldet med ca. 6. m 3, hvilket svarer til ca. 4,9 % i forhold til året før. I 25 havde kommunens bygninger også sparet på vandet. Således er der fra 24 til 26 sparet over 13. m 3 svarende til over 1 %. I forhold til budgettet, der jo er et gennemsnit af forbruget i 21-23, er der i 26 sparet næsten 14 %. Det er svært at sige, hvad det er, der gør, at vandforbruget falder så drastisk disse år. Der er dog ingen tvivl om, at alle befolkningsgrupper er opmærksomme på at spare på vandet. Det er et tema, der har været meget i fokus både lokalt i kommunen og mere landsdækkende med bl.a. kampagnen Grønt flag Grøn skole. Også teknisk sker der en del med vandinstallationerne i disse år. Hvidovre Kommunes bygninger er af ældre dato, og de gamle toiletter i bygningerne bliver løbende udskiftet med nye vandbesparende. Ud over at de nye toiletter kun bruger halvt så meget vand til at skylle ud, slipper man også af med gamle toiletter, der nemmere går i stykker og derved står og løber. Erfaringer viser, at et løbende toilet bruger 1-4 m 3 vand om året. Side 7 af 11 sider

8 Vandforbrug (1. m3) 15, 125, 1, 75, 5, 25,, B. 26 Vandforbruget adskiller sig fra varme- og elforbruget ved, at man typisk ser pludselige kortvarige stigninger. I 26 har der været flere steder, hvor der i en måned har været et højere forbrug en normalt, hvorefter forbruget bliver normalt igen. Det er ikke altid, at årsagen kan forklares, men lækagen, hvad end det så er et løbende toilet, en utæthed eller en dryppende vandhane, bliver stoppet. Skolerne har igen i år sparet flot på vandet som følge af, at eleverne er blevet rigtig gode til spare. Tallene viser, at specielt Frydenhøjskolen, Langhøjskolen og Risbjergskolen har sparet meget. Udover brugeradfærden fortæller servicelederne, at de er meget opmærksomme på løbende toiletter og andre utætheder, og at de skifter mange toiletter til nye vandbesparende i disse år. Side 8 af 11 sider

9 Grønt Regnskab 26 - Kommunale forsyningsvirksomheder Vandforsyning Der blev i 26 indvundet 14 % mindre vand lokalt i Hvidovre. Dette skyldes at vandværket i Avedørelejren måtte lukkes pga. problemer med vandkvaliteten. Vandmængden er i stedet importeret fra Københavns Energi. Den lille stigning i den samlede vandmængde skyldes at usikre målere er udskiftet. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Udpumpede vandmængder (mio. m3) Indvundne vandmængder Importerede vandmængder (KE) Vandforsyningens tab af vand fra utætheder er generelt lavt som følge af fortsat intensiv lækagesøgning. Sidste års niveau på % var imidlertid urealistisk og der blev da også konstateret usikkerhed på målerne, som modtager vand fra KE. Målerne er blevet udskiftet. Årets ledningstab på 3,5 % er et realistisk og tilfredsstillende niveau. Ledningstab (%) Det gennemsnitlige vandforbrug i Hvidovre Kommune ligger fortsat lavt på 116 liter pr. person pr. dag. Vandforsyningsplanens mål for 21 er 12 liter pr. person pr. dag, så det er allerede passeret. Der er gennem alle år set et fald, og måske er der stadig potentiale for vandbesparelser Vandforbrug pr. borger (liter/døgn) Vandforsyningen har i lighed med tidligere år arbejdet på at sikre en bæredygtig indvinding bl.a. ved grundvandsbeskyttelse. På vandværket er der udlånt ukrudtsbrændere og elektriske mosfjernere til borgere og virksomheder, og der er givet råd og vejledning i pesticidfri havedyrkning. Side 9 af 11 sider

10 Vandforsyningens samlede elforbrug er faldet 12 %, hvilket bl.a. skyldes den lavere egenindvinding. Vandforsyningens elforbrug var imidlertid også omfattet af kontraktmål for virksomheden i 26, og det førte til udvikling af en mere aktiv energistyring Vandforsyningens elforbrug (1. kwh) Der blev opsat bimålere, som bruges til at følge elforbruget tættere. Når elforbruget stiger, sættes forskellige aktiviteter i gang - pumper i boringer renses, filtre renses, råvandsledninger renses. Bl.a. gennemførtes i maj en rensning af alle råvandsledninger. Kloakforsyning Kloakforsyningens elforbrug til pumpning kunne af forskellige grunde ikke opgøres i 24 og 25. At der ses en markant stigning i forbruget fra 23 til 26 har tre årsager: Elforbrug til pumpning (1. kwh) Elforbruget til overløbsbassinet i Strandengen har ikke tidligere været medregnet. Dette forbrug alene er på ca. 5 MWh. Når overløb af urenset spildevand til recipienterne skal begrænses, skal kloaksystemet transportere mere spildevand igennem pumpestationer og bassiner - dette giver også et højere strømforbrug. Endelig har der i 26 været omfattende ombygninger på to pumpestationer og elforbrug til disse ombygninger indgår i regnskabet. Der var i 26 opstillet kontraktmål for Kloakforsyningens elforbrug. Der blev især arbejdet med at nedbringe elforbruget på pumpestationerne i den vestlige del af kommunen. Resultatet blev, at det ikke kunne betale sig alene ud fra en økonomisk synsvinkel at udskifte til pumper med lavere elforbrug. Da pumperne er udslidte, vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at udskifte dem i løbet af de næste 2-3 år. Tre pumper blev således udskiftet i 26. Elforbruget på de renoverede pumpestationer forventes at være ca. 3 % lavere med de nye pumper. Som før nævnt kan elforbruget samlet set på trods heraf forventes at stige fordi der pumpes mere vand. Kloakforsyningen har i 26 arbejdet videre med realiseringen af strategiplanen fra 23. Planens mål er over en årrække at reducere opstuvningen af vand i kældrene og begrænse udløb af urenset spildevand til Kalveboderne ved store regnskyl. Side 1 af 11 sider

11 Renovation Regnskabet viser en stigning i de totale mængder behandlet affald, hvilket har været tendensen gennem alle årene. Der blev i 26 fortsat arbejdet med implementeringen af affaldsplan , som rummer ønske om begrænsning af affaldsmængderne og fremme af genanvendelsen. 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Affaldsmængder (1. ton) Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponi Total Der blev bl.a. igangsat et projekt til fremme af affaldssorteringen i boligselskaberne. Projektet startes i Avedøre Stationsby, hvor der arbejdes i tæt dialog med boligselskabet og beboerforeningerne. Glaskuberne på offentlige arealer blev udskiftet til en mere tidssvarende og hensigtsmæssig model. Der blev udlånt lidt flere kompostbeholdere - der er ca. 2.6 udlånt og haveejere fik tilbud om flishugning. På en velbesøgt Ormedag blev der udleveret kompostorm til interesserede borgere og givet råd om kompostering. Affaldsmængderne, der afleveres på genbrugspladsen, stiger fortsat, ligesom antallet af besøg steg med 3 %. I 26 var der besøg på genbrugspladsen. Ved hvert besøg blev der i gennemsnit afleveret 193 kg affald Affaldsmængder fra Genbrugspladsen (1. ton) Genbrugspladsen drives af Amagerforbrænding, der driver alle pladserne i deres ejerkommuner. Pladsen blev i udvidet med 5 m 2. På grund af dens attraktive beliggenhed, anvendes den i udstrakt grad af mindre erhvervsdrivende fra hele oplandet. Dette belaster ikke Hvidovres borgere, som i øvrigt også anvender genbrugspladsen på Kulbanevej, der ligger i Københavns Kommune. Side 11 af 11 sider