Digtet er så godt oversat, at hvis det blev oversat, ville man ikke tro, at det var oversat Oversættelsesteori og -praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digtet er så godt oversat, at hvis det blev oversat, ville man ikke tro, at det var oversat Oversættelsesteori og -praksis"

Transkript

1 Per Olsen Syddansk universitet Digtet er så godt oversat, at hvis det blev oversat, ville man ikke tro, at det var oversat Oversættelsesteori og -praksis Roman Jakobson skelner i sin berømte artikel fra 1959, On Linguistic Aspects of Translation (1) mellem 1. Intrasproglig oversættelse eller omformulering er en fortolkning af verbale tegn ved hjælp af tegn inden for det samme sprog. 2. Intersproglig (mellemsproglig) oversættelse eller egentlig oversættelse er en fortolkning af verbale tegn ved hjælp af et andet sprog. 3. Intersemiotisk oversættelse eller omdannelse er en fortolkning af verbale tegn ved hjælp af tegn fra et ikke-verbalt tegnsystem. Det er den intersproglige eller egentlige oversættelse, det skal handle om i det følgende. Jeg vil først give nogle generelle betragtninger om oversættelse, dernæst fokusere på nogle speci kke problemer vedrørende oversættelse af lyrik, og endelig give nogle eksempler på lyrikoversættelser i praksis. De este kender det italienske ordsprog Traduttore Traditore = Oversætter Forræder (= Fordanskning Forvanskning). En oversætter kan nemt blive en dårlig stedfortræder, én der gør fortræd i stedet for at gøre godt. Ved at mase sig på, at sjuske, at vide for lidt og dermed være en forræder. Meget passende er det en berømt italiensk oversætter, Ervino Pocar, der har lavet en slags modformel, i denne opfordring til travasa, non travisa, dvs. hæld på nye asker, men lad være med at forfalske. Løsningen på tradu-tradi -problemet er Caillés Traduire, c est choisir. Eller på tysk: So originaltreu wie möglich, so frei wie nötig. 1

2 1. Oversættelse generelt De seneste år har oversættelse udviklet sig til et velafgrænset forskningsområde eller snarere tværdisciplin. Oversættelse er en metafor for tværkulturel udveksling. En oversættelse er en tekst, som udtrykker det som en anden tekst har udtrykt på et andet sprog. En elementær kommunikationsmodel for oversættelse kan se sådan ud: AFSENDER 1 kognitiv proces (indkodning) SL BUDSKAB 1 OVERSÆTTER SL = MODTAGER 1 kognitiv proces (avkodning) SL OVERSÆTTER = AFSENDER 2 kognitiv proces (inkodning) TL BUDSKAB 2 MODTAGER 2 TL kognitiv proces (avkodning) TL SL = Source Lanugage TL = Target Language (2) At oversætte er at vælge og at kunne nære sig. Oversættelser bør honorere mindst to krav: de må kunne opleves som selvstændige udtryk og være trofast mod ånd og bogstav i originalen. For lyrikoversættelser gælder endvidere, at de må prøve at respektere det oprindelige metrum og evt. rim og rytme. Oversætteren påtager sig altså rollen som digterisk medium for et eksisterende kunstværk, gammelt eller nyt, og er, mens arbejdet står på, selv en slags digter. Det oversatte digterværk, som er blevet til på disse præmisser, er med andre ord en del af nationallitteraturen i det land, til hvis sprog det er omsat det er principielt et nyt værk. Oversættelse er et fundamentalt begreb om betydningsdannelse. (3) Selv mellem nært beslægtede sprog eksisterer der en uoverskuelig mængde kulturelle, historiske, geogra ske, strukturelle og lydmæssige forskelle, der forhindrer oversætteren at skabe absolut homologi mellem den kildesprogstekst han eller hun udgår fra, og den målsprogstekst han/hun frembringer. En oversætters væsentligste kvali kation er derfor beherskelsen af både det sprog, der oversættes til, og det der oversættes fra og give et helhedsindtryk af udgangsteksten og, ikke mindst, af de kulturer, som sprogene repræsenterer. Idealkravet til en oversættelse må naturligvis være, at den i enhver henseende kan erstatte 2

3 originalen, at målsproget matcher kildesproget. Oversætteren skal dels levere et helhedsindtryk af originalen og tage ordene på ordet. Dette kan imidlertid kun vanskeligt nås, og næppe overhovedet når det drejer sig om kunstneriske tekster. Og måske slet ikke, når det drejer sig om den sprogligt set mest fortættede og koncentrerede genre: lyrikken. En fuldstændig transplantation lader sig ikke udføre, sagde Gottfried Benn. (4) Der må, paradoksalt nok, en gendigtning eller en genskrivning til, hvis oversættelsen skal kunne drømme om at måle sig med originalen eller blot afspejle dens kvaliteter. Man må forsøge, med andre lydlige og semantiske midler, at nde en parallel til tekstens gestus, med andre ord: det gælder om dels at forløse det krypterede betydningsindhold, dels at gøre det med tilsvarende litterære og retoriske virkemidler eller greb og mere end normalt med sigtet rettet mod ånden snarere end bogstaven, hvilket kan betyde en lang række afvigelser fra originalen, i lyrik fx, alt fra linjebrud til tegnsætning, syntaks, metrik. Sophus Claussens Baudelaire-gendigtninger er et eksempel på at hans resultater ikke blot er versioneringer, men nutidige, læsbare danske digte, dansk litteratur. (5) At fange spændingen, kontrasten, mellem den klassiske form og det moderne indhold, un frisson nouveau ( en ny gysen/skælven ), må være en af genskrivningens/gendigtningens væsentligste opgaver. Enhver oversætter er en fortolker, men det er ikke enhver fortolker der er oversætter. En fortolkning af teksten må gå forud for oversættelsen. Den danske litteraturprofessor Paul V. Rubow ( ) (6) skød gråspurve med kanoner, da han nedlagde Johs. V. Jensens Hamletoversættelse. Men hans systematiske gennemgang af oversættelsen var et forsøg på at nde en samlet beskrivelse en helhedsvurdering af sprog og stil i forhold til originalen. Derfor må oversætteren også trække på en række fagspeci kke (hjælpe)discipliner: tekstteori, lingvistik, semiotik, kulturantropologi, sociologi og æstetik. Det største problem for en oversætter er naturligvis, at målsproget helt kan mangle ord for noget, der omtales i teksten. Sådanne vanskeligheder forekommer navnlig ved oversættelse fra erne sprog og kulturer. Hvordan gengive ord som højskole, andelsbevægelse, æble æsk, grønlangkål, roligan, javertus eller råhygge på græsk, japansk eller arabisk? Ved australiere og new zealændere hvad Jørgen Sonne digter om når han skriver det sang og lyste, vore øjne plyndrede reder og røde hjerter, gemt i dette æventyrets og juleaftners træ. (7) 3

4 Og hvordan oversætte B.S. Ingemanns I Snee staar Urt og Busk i Skjul (8) til et tropisk sprog? Og dog: den egentlige oversættelse kan føre læseren til den oversatte forfatter, fra det hjemlige til det fremmede. Mere almindeligt er det, at der opstår vanskeligheder, fordi originalsprog og målsprog har en forskellig inddeling af omverden; fx kan farverne dækkes af et ulige antal ord på de to sprog. Antallet af grundfarver varierer verden over fra 2 til 11. Og e Optical Society of America har klassi ceret ca. 7½ mio. farver, som er teoretisk adskilt. Et semantisk felt er en ordnet samling af ordmeninger og disses forbindelser i den strukturelle semantik kaldes sådanne semantiske felter isotopier : når mindst to sproglige indholdsstørrelser via konteksten henføres til samme betydningssfære, kan man tale om, at de har samme sted = udgør en isotopi. Et endnu større problem er det, at diskontinuerte betydningsfelter (mængder af ord, der betegner beslægtede genstande, som der ikke ndes glidende overgange imellem) kan være organiserede vidt forskelligt. På dansk bruges træ om både den enkelte plante, materialet træ og skov ( samlingen af træer ). træ Baum Holz arbre bois skov Wald forêt (9) Både når det gælder om at nde de(t) rigtige ord og den rigtige syntaks, må oversætteren gøre sig helt klart, hvilke af de syntaktiske træk der er almene for originalsproget, og hvilke der er særsprogstræk bestemt af dialekt, sociolekt, individuelle ejendommeligheder for forfatteren, tidsalderen og den litteraturhistoriske periode. Et fremragende dansk eksempel er Niels Brunses oversættelse af Heinrich von Kleists tætte, knudrede og stiliserede sprog (10). Hvornår elskeren i en engelsk kærlighedsroman begynder at tiltale den elskede med et du, bliver et skøn, afhængig af det sociale miljø i romanen, den historiske tid for handlingen, tiden for romanens 4

5 affattelse og tiden for dens oversættelse, altså nutidigheden. I alle sprog vrimler det med faste vendinger. Nogle af dem er kun karakteristiske for en landsdel, en samfundsklasse eller en bestemt gruppe (alder og køn). Andre er fælles ejendom for alle, der kan deres modersmål og idiomatiske udtryk. Hvis man vælger det første ord i et ordbogsopslag kan det jo gå grueligt galt: Handle with Care kan blive til Håndtag med omsorg. Et kendt og outreret eksempel er Goethes Wanderers Nachtlied (11). Digtet blev i 1902 oversat til japansk. Ni år efter blev det læst af en franskmand, som troede det drejede sig om et japansk originaldigt, og oversatte det til fransk. Derefter fandt en tysk gendigter af orientalsk lyrik frem til det og oversatte det tilbage til tysk. Det blev trykt i et tysk tidsskrift under titlen Japanisches Nachtlied, og nu så det sådan ud: Stille ist im Pavillon aus Jade./Krähen iegen stumm/zu beschneiten Kirschbäumen im Mondlicht./Ich sitze/und weine. En litterær oversættelse består af en lang række af valg og især fravalg. Ved hver sætning, ja ved næsten hvert eneste ord i originalteksten har oversætteren ere muligheder han eller hun må afveje og overveje, hvad han eller hun bør og tør. Det kan føre til en præcision, som på én gang rummer tekstens latente og manifeste betydninger, og dens lyst, dens former og levende bevægelser og mønstre. Tekstens tropismer skal afkodes og genskabes. Det er et krævende arbejde at oversætte: man skal have mange ord i sig, ord, som man får gennem læsning, samtaler, ordbogsarbejde, gennem at lytte til alle mulige mennesker og at man tænker over ordenes valører. En oversættelse indebærer tusindvis af svære sproglige valg, valg af tone, af nuancer, af balance mellem det lidt frie og det lidt ordrette. Hvis forfatteren skriver sært, skurrende, overspændt, skabagtigt, sentimentalt, barnligt osv., så skal og bør det fremtræde i samme tone på dansk og give mening. Og alligevel dækker selv den bedste gengivelse aldrig 100 %, selv på trods af oversætterrens generelle og specielle viden. Det specielle drejer sig om det land, hvis sprog man oversætter fra, dets skikke og vaner, traditioner, dets bevingede ord / citatskat og meget mere; alt det, der klinger med uden direkte at blive sagt. Det er blevet hævdet at oversætterens vigtigste opgave ikke er at oversætte hvad der står, men hvad der ikke står. At oversætte en bevidst forvansket tekst er næsten umuligt. I 1965 udgav Beatlen John Lennon en lille bog med titlen A Spaniard in the Works, som er skrevet på et forvansket engelsk. Selve titlen er en forvanskning af den faste vending to throw a spanner (en skruenøgle) in the works, som nogenlunde betyder det samme som at kaste grus i maskineriet. Her følger et uddrag af titelhistorien på engelsk, som på tandsk (= dansk) har fået titlen Ingen uer på Frank : Jesus El Pifco was 5

6 a foreigner and he knew it. He had imigrateful from his little white slum in Barcelover a good thirsty year ago having rst secured the handy job as coachman in Scotland. e job was with the Laird of McAnus, a canny old tin whom have a castle in the Highlands. (12) 2. Oversættelse af lyrik De este oversættere af lyrik stræber efter at skabe oversættelser, der fungerer som digte på målsproget. I en oversættelse kan der typisk forekomme tre former for intellektualisering: teksten kan blive mere logisk, det antydede, suggestive, u-udsagte og u-udsigelige udsiges mere direkte, og syntaktiske forhold udtrykkes mere formelt. Det begrebsmæssige, den kognitive erfaring kan næsten altid oversættes. Men der er andre erfaringer end de kognitive, nemlig uhygge, sjov, drømme, sex, magi og poesi. Men frem for alt bliver de grammatiske kategorier betydningsbærende i lyrikken og oversættelse af lyrik. Lyrikkens distinktive træk er bl.a. 1) dens fysiske form, herunder brugen af linjer, rum, afstand, mellemrum (jf de to forskellige udgaver/ opsætninger af Ezra Pounds In a Station of the Metro ) (13); 2) dens brug af op ndsomt og fantasifuldt sprog, især lydmønstre og struktur; 3) dens åbenhed over for forskellige fortolkninger, og 4) dens insisteren på/krav om at blive læst ikke-pragmatisk (jf. Archibald MacLeishs linje fra Ars Poetica : A poem should not mean/but be (14). Endelig er lyrik 5) den mest personlige og koncentrerede form, her er ingen redundans, intet fatisk sprog, sproget selv har større betydning end i andre teksttyper og -genrer. Old Ez(ra Pound) skriver: Litteratur er nyheder som FORBLIVER nye, og Stor litteratur er simpelt hen sprog ladet med betydning til den yderste mulige grad. Dichten = condensare (15) at digte er for Pound at fortætte eller sammentrænge; og Paul la Cour fortsætter denne poetik: at knuge Verden sammen til en Sten (16). Der ndes forskellig poesi, som stiller forskellige krav, og der er forskel på at oversætte en sang af Bert Brecht, en vise af George Brassens, et nonsens-vers af Lewis Carroll (17) og et digt af Hölderlin, Saint- John Perse eller Derek Walcott. Det er alt sammen poesi, men i nogle tilfælde kræves fx sangbarhed, hvor der til gengæld gives større frihed mht. ordlyd, rim og rytme, mens der i andre kræves total fonologisk troskab over for teksten. Men for dem alle gælder, hvad Mallarmé selv skal have sagt til maleren Degas, der beklagede sig over de mange gode idéer, han ikke kunne få udtrykt: Det er ikke med idéer man skaber vers, men med ord. Så er der den fysiske oplæsning. I nyere tid, dvs. de seneste ca. 100 år (nogle vil mene altid) har lyrikken være beregnet til at deklameres, læses 6

7 op, fremsiges, performes, bl.a. fordi genren har tilnærmet sig de enkelte årtiers eller generationers gældende talesprog. Ligesom digtets musik må være en musik, der ligger latent i tidens gængse sprogbrug. Enhver der har hørt en digter læse et (godt) digt op, ved hvad oplæsningen tilføjer den skrevne tekst: fx Dylan omas, Jørgen Sonne, der hvisker, stønner og råber digtet i afvekslende kadencer, Allen Ginsbergs og Jack Kerouacs Bop Prosody (18), Klaus Rifbjerg rytmisk og velafbalanceret, Inger Christensen og Pia Tafdrup syngende og messende, Dan Turèlls hverdagslige talesprog og Søren Ulrik omsen, der bruger stemmen og kroppen næsten som et instrument. Lyrik er rytmisk tale, og hvis rytmen svækkes i danske (og til dansk oversatte) vers, svækkes også deres karakter af poesi. I ktionslitteratur skal der tages hensyn til ordenes konnotationer og det emotive indhold. Disse konnotative betydninger bliver problematiske, hvis og når der gennem dem udtrykkes væsentlige sider af et tids- eller stedsbestemt kulturmønster. Derfor er det altafgørende, at oversætteren søger at sætte sig ind i de konnotationsværdier, ordene havde, da teksten blev skrevet. Specielt i lyrik er relationerne mellem tekstens indhold og lingvistiske eller akustiske udtryk mere komplekse og følgelig meget vanskeligere at få med i oversættelsen. Hvordan oversætte de ikoniske tegn i Johs. Ewalds vers Med steds eensrislende Fald (19). De litterære og retoriske greb bliver i lyrikken deres eget mål, får deres eget liv, som kan påvirke en læser eller tilhører, og tolke en følelse. Lad mig blandt mange retoriske greb, troper og gurer allitteration, assonans, billedsprog, diktion, lydsymbolik, onomatopoetik, ordvalg, rim, rytme m.m. som skaber det magiske lydunivers, altså den systematiske anvendelse af motiverede tegn blot give tre eksempler på disse komplekse oversættelsesproblemer: ordspil, versrytme og rim. Ordspil. Et eksempel fra 1800-tallet, hvor betydningsslægtskabet etableres gennem en udnyttelse af sproglige ligheder på udtryksplanet (samme udtryk, forskelligt indhold, altså en homonymi) er: Sæt i Skabet/Sæt i Skabet/Sæt i Borgerskabet Skræk. Et moderne, og mere raffineret eksempel, er Lawrence Norfolks eksempel fra Uoversættelige ordspil (20): Men hvad skulle nogen oversætter kunne stille op med Vladimir Nabokovs pre-tunnel toot of the two-two to Toulouse? Oversætteren af Norfolks artikel, omas Harder, skriver i en note: Man kunne f.eks. gøre som Karen Mathiasen (i Ada eller Ardour, Kbh., 1971), der gengiver passagen således: På stille eftermiddage kunne man høre øjten fra to-to-toget til Toulouse før tunnelen oppe på højen Man kunne måske have opnået en mere tilfredsstillende rytme og i hvert fald have fået en endnu mere massiv ophobning af allitterationer 7

8 ved i stedet at skrive: kunne man høre to-to-toget til Toulouse tude før tunnelen Hverken Karen Mathiasen eller min [ omas Harder] løsning tager imidlertid højde for det problem, at the two-two i normal dansk jernbanesprogbrug ikke ville hedde to-to, men orten-nul-to. Vi vælger m.a.o. at affinde os med et konventionsbrud, som ikke ndes i originalteksten, for at undgå andre og endnu værre problemer. En anden mulighed ville være at ændre afgangstidspunktet, så man kunne tale om orten- orten til Toulouses erne øjten før tunnelen. Man kunne evt. føje endnu en allitteration til rækken ved at ændre køreretningen fra til til fra. Mener man ikke, at geogra en spiller den store rolle, kunne man gå så vidt som til at ændre Toulouse til et andet bynavn med et passende begyndelsesbogstav. Fjerritslev trænger sig på, men burde nok undgås. Et problem ved min F-løsning er selvfølgelig, at F erne måske nok giver associationer til pusten og prusten, men hverken til øjten eller tuden, sådan som T erne gør det (21). På dansk kunne Toulouse blive til Tølløse, og på svensk til Eskilstuna (?). Versrytme: vers skal (ikke nødvendigvis) gengives med vers. Her er der problemer pga. de forskellige nationallitteraturers meget uens versi kationsprincipper, fx de græsk-latinske versformer (kvantiterende vers) og de nyere europæiske og forskellige versformer (akcentuerende), fx engelsk, russisk, dansk, tysk. Det er for den enkelte oversætter egentlig ikke noget større problem at nde et versemål, der svarer til det, der er brugt i originalteksten. Derimod er det et stort problem, at de forskellige sprog har meget ulige semantisk tæthed, dvs. at et givet indhold kræver ere stavelser på ét sprog end på et andet. Fx er hovedårsagen til den store semantiske tæthed i engelsk det næsten totale fravær af bøjningsendelser. Men selv metrikken i en oversættelse kan være en anden end originalens, hvis den får en tilsvarende virkning. I poesien er formen lige så væsentlig og ikke blot pynt som indholdet, og den forudsætter et kulturelt velorienteret publikum. Rim: Det vesteuropæiske sprog, der lettest rimer, er italiensk, fx har verbet amare former, der næsten alle danner rim med et utal af andre gloser. Engelsk har store problemer med at rime. Det kan være grunden til at Shakespeare udskiftede den italienske sonetform (med rimfølgen ABBA ABBA CDC CDC) med det noget enklere mønster ABAB CDCD EFEF GG. Emil Aarestrup skriver om Rimets musikalske Klapperslange, for effekten skyldes at det er de mest betydningsmættede eller overraskende ord, der står i rimstilling. De tilsyneladende gode rimmuligheder på dansk begrænses af, at det 8

9 ikke er godt at rime ord med og uden stød sammen. Mand rimer således på kan, men ikke på han, skyller rimer på møller, men ikke på Møller eller øller. Rim på kildesproget må i reglen genskabes snarere end oversættes. (22) Sammenfattende teoretisk om det speci kt lyriske har Roman Jakobson formuleret det sådan: Den poetiske funktion projicerer ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på kombinationsaksen (23). Det poetiske sprog henviser i modsætning til normalsproget ikke kun til virkeligheden, det har sin egen autonome, håndgribelige virkelighed i sig selv. Den sproglige praksis er struktureret dels omkring en vertikal selektionsakse (baseret på lighed og forskel ml. de enkelte termer, fx ordklasser), dels en horisontal kombinationsakse (baseret på kontinuitet og sammenhæng). Poetiske tekster vægter ligheder og forskelle højere end ikke-poetiske tekster på alle tekstens niveauer: rytmiske gurer, klang, rim, syntaktiske og semantiske gentagelser, kontraster, troper, gurer m.m. 3. Guillaume Apollinaires Chantre. I Apollinaires Chantre fra Alcools (1913) ligger oversættelsesproblemet i det gurative sprog snarere end i syntaksen. Der er tale om et enkelt vers med en utrolig associationsrigdom, en énlinjes aleksandriner (24), et klassisk fransk vers på 12 eller 13 stavelser, adskilt af en tvungen cæsur en monostiche hvis første halvvers inddrager to elementer, en sanger og en streng, mens den sidste handler om hav-trompeter. Og der er tale om en fortolkning, der handler om teksten selv, dens ordspil og konnotationer, kultur og historie. Den franske original lyder: Chantre Et l unique cordeau des trompettes marines (25) En dansk oversættelse lyder: Sanger Og hav-trompeternes ene streng (26) En engelsk oversættelse lyder: Singer And only one in the world chord ocean horns (27) En tysk oversættelse lyder: Vorsänger Und die eine Leine der Trompettes marines (28) 9

10 En svensk oversættelse lyder: Sångare Och havsmegafonernas unika lille mätsnöre (29) Og den danske oversættelse lød altså sådan: Sanger Og hav-trompeternes ene streng Chantre blev tilføjet da Apollinaire læste korrektur på Alcools. Denne énlinjes aleksandriner blev placeret i begyndelsen af samlingen som det sjette digt sikkert for at lette optakten, hvor han havde anbragt to af sine længste digte, Zone og La chanson du mal-aimé. Digtet har været udsat for mange, og mange vilde, analyser; selve strengen og versets form er blevet udlagt som det undersøiske telefonkabel, som i 1891 blev nedlagt mellem Frankrig og England, og som gjorde det muligt for Apollinaire at tale med og vedligeholde forbindelsen med sin første store kærlighed, den unge, engelske guvernante Annie Playden; andre har udlagt linjen som en fallos, og atter andre som et ordspil, en brander. Og hvad nu, hvis linjen sluttede med et spørsmålstegn? Digtet er bygget op af re konkrete elementer: sanger ( Chantre ), streng ( cordeau ), hav ( marines ) og trompet ( trompettes ), hvoraf de tre tilhører musikplanet. Teksten er en sproglig leg og egentlig uoversættelig, bl.a. fordi trompette marine er et helt uventet navn for et énstrenget instrument. Et énstrenget instrument har umiddelbart intet at gøre med, ja, det er slet ikke noget horn. Digtet lægger op til en undrende, nysgerrig og naiv læsning. Kompositionen er en kiasme mellem adjektiverne unique, marines og substantiverne cordeau, trompettes en symmetrisk akse, som falder i midten af verset (cæsuren). I denne aleksandriner ligger en hel poetik gemt, nogle har da ogdå læst hav-trompeten som et billede på Apollinaires poetik Sammenhængen mellem beskrivelsen af instrumentet i det første halvvers og dets navn, som fremkalder helt andre betydninger, er disparat (hav-trompeter har sædvanligvis ikke én streng) et udsagn som knytter forbindelsen til digtets titel: Sanger eller Digter. Et suggestivt og gådefuldt digt. En snorlige kyst ved havet, og mødet mellem land og hav, mellem land og himmel, genlyder af universets unikke, enestående eller mageløse lyd. Tre af de traditionelle elementer er til stede (vand, luft og jord). Der er analogier mellem formen på det langstrakte instrument og den ene streng, og mellem hav-trompeternes mægtige drøn og sangerens lyse stemme. Ligheden mellem cor d eau / vand-hornet og trompette marines. Hav-trompeter er ikke rigtige trompeter, men store havsnegle med en forlænget, kegleformet konkylie et såkaldt Tritonhorn. Et opslag i et fransk leksikon viser at en 10

11 trompette marine er betegnelsen for en middelalderlig instrumenttype, et strengeinstrument med netop én streng, som, når man gnubber og stryger det med en grov bue, fremkalder en brummende og summende klang. Instrumentet er forlænget til en enkelt streng. Der er et lydligt ordspil mellem cordeau (snor, streng) cor d eau (vand-horn) og corps d eau (vand-krop). Konkyliens form ligner trompeten eller hornet. Sangeren er skjalden, som tidligere fx Homér og Pindar, og i sidste ende handler digtet om kunstens forløsende kraft (Orfeus-myten). Sanger betyder også barde, besynger og kirkesanger, og er jo en traditionel og poetisk metafor for digteren. Det implicitte subjekt er digtning, poesi, ordkunst, eller generelt kunstnerisk aktivitet. Umiddelbart rejser der sig re spørgsmål: Hvorfor et enkelt vers? Fordi modernismen lancerer et opgør med aleksandriner-traditionen fra Malherbe til Valéry. Digtet består kun af én linje, fordi havtrompeten kun har én streng. Hvorfor en sætning uden et verbum? Fordi modernismen bl.a. dyrker ellipsen (sætningsemne) den suggestive poesi behøver ikke et andet vers eller ere andre vers, poesien er en fortsat proces. Digtets tema er selve digtet eller poesien vs. verden, virkeligheden, digtet er en poetisk akt eller symbolsk handling. Hvad betyder Chantre, cordeau og trompettes marine? Sangeren er, i min tolkning af konteksten, digteren, en skaber, en vates (seer); cordeau betyder hvad ordet betyder (strengen på musikinstrumentet), og trompettes marine er hav-trompeterne, Tritonhornet. Men hvorfor ikke Apollons lyre eller Pans øjte, en syrinks som i Mallarmés En fauns eftermiddag? (30) Fordi der ikke skal være tale om et raffineret, men et rudimentært musikinstrument. Og endelig: hvorfor konjunktionen Et som begyndelse på denne énlinjes aleksandriner? Fordi der, før det første ord, det første vers er skrevet, er stilhed (før den kunstneriske, poetiske storm) NU kommer drønet fra ur-kræfterne fra naturen, udløst og forenet i kulturens musikinstrument digteren. Den kunstneriske skabelses oprindelige ur-klang. Hele linjen, hvis mystik uddybes af det indledende Et, er fyldt med en tumultuarisk mangfoldighed af dobbeltbetydninger (31). 4. Oversættere Oversættere er i digternes øjne ikke rigtige digtere, i lologernes øjne ikke rigtige lologer, og i lingvisternes øjne har de ikke mere forstand på lingvistik end en cykelsmed har på cyklotroner. Men hvad er så en god og adækvat lyrik-oversættelse? I Danmark har vi i det 20. årh. haft fremragende oversættere som Mogens Boisen, den danske oversætterstands nestor, med o. 850 titler med og uden neger (bl.a. Melville, Joyce, Mann), orkild Bjørnvig (Rilke), Jørgen Sonne 11

12 (Villon, Donne, Foscolo, den franske før-modernistiske tradition, Pound, surrealisterne), Ivan Malinowski (Glemmebogen, moderne svensk lyrik), Uffe Harder (moderne afrikansk og fransk lyrik), Poul Borum (Ashberry, Stevens), Peter Poulsen (Baudelaire, Benn, Borges, Pessoa), Bo Green Jensen (Eliot, Hart Crane, Hemingway, Cohen, Walcott, Lou Reed), Erik ygesen (Ginsberg, Ferlinghetti), Niels Brunse (Shakespeare, Kleist, Thomas Mann), Peer Sibast (Lorca, latinamerikansk lyrik, Södergran) m.. Og jeg synes at litteraturhistorikeren Lis Møller har fået et godt, dansk digt ud af sin Apollinaire-oversættelse. 5. Praksis: Robert Frost og John Crowe Ransom Oversætteri er kunstnerisk genskabelse. Og en oversætter er én, der kan dansk og helst også fremmedsprog og dét bilder jeg mig ind at jeg kan. Selv er jeg som oversætter en glad amatør, og lyrikelsker. I forbindelse med min seneste bog (32) oversatte jeg selv en række digte, bl.a. af Frost og Ransom. Inden jeg gik i gang, havde jeg udarbejdet denne enkle Tjekliste: Digtets referentielle (denotation) og poetiske (konnotation) sprog: enkelt, éntydigt, logisk vs. kompleks, ertydig, abstrakt. Digtets ydre form: bunden vs. ubunden form; typogra : visuel poesi (fx barokken, Broby-Johansen, Vagn Steen, Per Højholt, Simon Grotrian). Digtets rytme: gentagelser, pauser, kontraster, stavelsesrim vs. bogstavrim. Digtets stil: højtidelig, humoristisk, talesproglig osv.; syntaks, gentagelser, modsætninger (antitese), over- og underdrivelse, udråb. Digtets billedsprog: sammenligning, besjæling, personi kation, metonymi, metafor (oversættelse fra kildeområde til målområde). Digtets sound : dets timbre, klangfarve. Digtets forløb: komposition, synsvinkel, miljø, personer, historisk tid. Digtets tema og holdning: de grundlæggende, binære modsætninger. Symboler. Sammenligning: ere oversættelser af den samme tekst. (33) 12

13 Robert Frost Amerikansk lyriker og litteraturkritiker ( ). Digtet er fra Mountain Interval (1916). e Road Not Taken Two roads diverged in a yellow wood, And sorry I could not travel both And be one traveller, long I stood And looked down one as far as I could To where it bent in the undergrowth; en took the other, as just as fair, And having perhaps the better claim, Because it was grassy and wanted wear; ough as for that the passing there Had worn them really about the same, And both that morning equally lay In leaves no step had trodden black, Oh, I kept the rst for another day! Yet knowing how way leads on to way, I doubted if I should ever come back. I shall be telling this with a sigh Somewhere ages and ages hence: Two roads diverged in a wood, and I I took the one less travelled by, And that has made all the the difference. Den vej, jeg ikke valgte To veje skiltes i den gule skov, og ak, jeg kunne ikke følge dem begge og være én rejsende; der stod jeg længe og fulgte den ene med blikket så langt jeg kunne (til den drejede ind i underskoven) (til den drejede ind i krattet) (til den bøjed bort/af i buskadset). Tog så den anden, som var lige så lovende (smuk), og måske havde større fordring (gjorde større krav (på at blive brugt)) fordi den var græsgrøn/græsbevokset, mangled slid, selvom denne kommen og gåen havde slidt dem næsten lige meget ned. Og begge veje lå den morgen dækket af blade, ingen fod havde trådt sorte. Åh, jeg gemte den første til en anden dag. Dog, da jeg ved at ét skridt tager det næste, troede jeg ikke, jeg nogen sinde kom igen (ville vende tilbage) Engang, en evighed herfra, vil jeg fortælle dette med et suk: to veje skiltes i en skov, og jeg jeg valgte den mindst befarne, og det har gjort alverden til forskel. (34) Jeg har med fed skrift angivet de passager, der har voldt mig problemer (se den endelige udgave i min bog. Digtet er egentlig enkelt, i modsætning til Apollinaires Chantre. Det snyder ved at bruge meget almindelige, næsten anonyme, neutrale gloser, samtidig med at indholdet er ertydigt, spændt op mellem en personlig og individuel nutid/fortid (ungdom) og en fremtid. Jeg har droppet rimene (ABAAB) og de store begyndelsesbogstaver. Digtet er anti-dualistisk, derfor én rejsende ; denne kommen og gåen er lånt fra Benny Andersens digtsamling med samme titel (1993). Jeg har valgt befarne, et lidt ældre ord (= rejse eller færdes i et bestemt område), der samtidig har konnotationer af erfaren. 13

14 At gøre en forskel er en af vore sproglige klicheer, derfor alverden til forskel. Digtet beskriver symbolsk en potentiel udviklingshistorie, en livsrejse, et livsvalg, hér mellem to næsten lige lovende muligheder. Jeg et vælger den omstrejfendes rolle, den vej der ikke er så befærdet, enerens, den isoleredes, den utilpassedes vej langt fra alfarvej. Er der en politisk pointe i digtet? Burde USA have holdt sig uden for 1. verdenskrig og i stedet dyrket New Englands idylliske og fredelige værdier? Det enkle, rustikke liv vs. storbyen og det moderne samfunds rast- og rodløshed. Eller handler digtet udelukkende om individualistens eksistentielle livsvalg? Læst som en autonom tekst er der ikke megen sociologi eller politik i digtet, men set i en historisk kontekst men måske set i en historisk kontekst? John Crowe Ransom Amerikansk litteraturkritiker og lyriker ( ). Digtet er fra Two Gentlemen in Bonds (1927). Blue Girls Twirling your blue skirts, travelling the sward Under the towers of your seminary, Go listen to your teachers old and contrary Without believing a word. Tie the white llets then about your hair And think no more of what will come to pass an bluebirds that go walking on the grass And chattering on the air. Practise your beauty, blue girls, before it fail; And I will cry with my loud lips and publish Beauty which all our power shall never establish, It is so frail. For I could tell you a story which is true; I know a lady with a terrible tongue, Blear eyes fallen from blue, All her perfections tarnished yet it is not long Since she was lovelier than any of you. Piger i blåt Når I kommer svingende med jeres blå skørter over grønsværen under skolens tårne, så gå hen og lyt til jeres gamle, gnavne lærere, men tro ikke et ord (af hvad de siger). (men lad være med at tro dem på deres ord) Bind så de hvide bånd om jeres hår uden at tænke mere på hvad der vil ske, end de blå (sang)fugle/(sangdrosler) der tripper omkring i græsset og ubekymret kvidrer ud i luften. (kvidrer ubekymret ud i luften) Brug jeres skønhed, piger i blåt, før den svigter, og jeg vil synge af fuld hals og proklamere en skønhed, alverdens magt ikke kan tilvejebringe, så skrøbelig er den. For jeg kunne fortælle jer en sand historie: jeg kender en dame med en skarp tunge, med rindende øjne, der før var klare og blå, en falmet/(afblomstret) skønhed og dog er det ikke længe siden at hun var yndigere/(mere yndig) end nogen af jer. (35) 14

15 På engelsk rytmer og rimer digtet (1-3: ABBA, 4: ABABA), men også her har jeg droppet rimene. Digtet udsiger så meget som at skønhed forgår, brug din skønhed så meget du kan før den svinder; men sørg for at få noget andet i livet ud over din skønhed, for når den falmer, har du ikke andet. Digtet ligger i forlængelse af carpe diem-traditionen, som den i midten af 1600-tallet forvaltes af bl.a. Robert Herrick ( To the virgins, to make much of time, Til ungmøerne, at de må vel bruge tiden ). Det er bygget op over antitesen de unge piger vs. den aldrende, afblomstrede skønhed, samt den abstrakte tankegang (gamle, gnavne og pedantiske lærere) vs. den naturlige adfærd (de ubekymrede blå sangfugle vs. pigerne i blåt). Men i modsætning til forføreren i Herricks digt, er jeget i Ransoms ikke en elsker der vil forføre pigerne, men blot en ældre, erfaren mand, og digtet har en eftertænksom, anende slutning, der bringer balance mellem det uskyldige, det naturlige og erfaringen. Pigerne skal leve livet fuldt ud, men også huske at der kommer en tid, hvor de ikke længere er unge og ubekymrede. Pigerne i digtet, som bar blå uniformer, var elever på Ward Belmont School i Nashville, Tennessee. Digtsamlingen Two gentlemen in bonds udkom 1½ år før det amerikanske Wall Street-børskrak og nanskapitalismens sammenbrud i 1929, da den store krise og depression mellemkrigstidens største globale nanskrise brød ind over USA. Der er ere lag i samlingens titel (som udgør tredje del): de to gentlemen sælger formodentlig obligationer, værdipapirer ( bonds ); dernæst er de bundet, i bånd, ufri, båndlagt; et tredje, metaforisk, betydningsniveau er åndelig indskrænkethed og hæmning; endelig spiller titlen måske også på Shakespeares Two gentlemen of Verona, De to herrer fra Verona fra Coda Når det af og til hedder, at oversættelsen er bedre end originalen, har begrebet oversættelse vist fået nyt indhold? Fx mente den danske forfatter og kritiker Tom Kristensen, at Sophus Claussens oversættelse af Shelleys e Sensitive Plant, Den følende Blomst, var bedre end originalen. Claussen skriver i forordet: Overførelsen til Dansk blev foretaget en Gang for Tider siden for at vise en ulærvillig Menneskehed i København og Danmark, hvad Lyrik er for en Gærning af Omhu, Troskab og velindrettet Tænken i Pagt med alle Ting (36). Og Tom Kristensen skriver i sin anmeldelse: Denne gendigtning Den følende Blomst, som er idealet af en oversættelse, kunne det lønne sig at gennemgaa strofe for strofe som et kursus i fordanskningens vanskelige kunst. Sophus Claussen er mere kød og blod end Shelley, han er 15

16 tungere; men de poetiske forvandlinger af gloserne, der som følge deraf er forgaaet, har efter dansk smag kun forbedret digtet (37). Hvad er så en god lyrikoversættelse? Tja, hvordan løse cirklens kvadratur? Lad Sophus Claussen, der selv var en fremragende Baudelaire-oversætter, få det sidste ord: En Dumhed bragt i Form Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke. (38) Noter 1. Roman Jakobson: Sproglige aspekter ved oversættelse, Lyrik. Tidsskrift for dansk og udenlandsk lyrik, nr. 14 (1984:6). On Linguistic Aspects of Translation, i Lawrence Venuti (red.): e Translation Studies Reader (2000); se også Kurt Aspelin & Bengt A. Lundberg (red.): Poetik och lingvistik (1974), Elementer, funktioner og strukturer i sproget (1979) og Jørgen Dines Johansen: Om tale, dialog og litteratur, Redskab og musik. Om PH s viser og vers (2011). 2. Brynja Svane: Oversættelsesproblemer hvordan oversætter man uoversættelige referencer?, Michelanea, festskrift til Michel Olsen (1994:237). 3. Lars Gustafsson har i sin roman En biodlares död, En biavlers død (1978) en Fortegnelse over kunstarterne efter deres sværhedsgrad, en liste på 28 punkter, hvoraf de tre første er erotik, musik og lyrik. Kunsten at oversætte har forfatteren ikke fundet plads til i sin Fortegnelse. Piet Hein skriver i At oversætte. Tanke om et rammende ord./om oversættere/ med rette/det ofte hedder/o v e r s æ t t e./de sætter over,/dær hvor gærdet/ej kunne lavere/ha været., Piet Hein: Gruk fra alle årene III (1991:245). 4. Gottfried Benn skriver i Lyrikkens problemer : Digtet kan de neres som det uoversættelige. Bevidstheden vokser ind i ordene og bliver transcendent. Hvad betyder bogstaverne g-l-e-m-m-e? Absolut ingenting, men de binder bevidstheden i en bestemt retning, de sætter bevidstheden i både akustiske og emotionelle svingninger. Derfor er oublier ikke lig med glemme. Lige så lidt som nevermore, med sine to korte sluttede forstavelser og så det mørkt strømmende more, der hos os har klang af das Moor (mose) og la mort, er det samme som nimmermehr nevermore er smukkere. Ord bringer med sig indhold og meddelelse, de er på den ene side ånd, men er på den anden side legemlige og mangetydige som tingene i naturen., Glasblæseren og andre essays (1964:149). 16

17 5. Sophus Claussens lyrik V (1983: ) [1917], Sophus Claussens lyrik VIII (1983: ) [1892]. 6. Paul V. Rubow: Hamlet. I original og oversættelse (1960:12 122); se også Originaler og Oversættelser (1929) og Om oversættelser, Kunsten at skrive og andre essays (1964: ) [1949]. 7. Jørgen Sonne: Foldemændene, Krese. Rhapsodi af digte (1963:53 55). Det danske sprognævn udgiver hvert år en liste med nye ord; i 2010 med bl.a. fedtafgift, ghettopakke, udkantsdanmark, værdikamp, overførselsindkomster, spindoktor, caffelattesegmentet. Overskriften til en avisartikel om den nye liste lød: Vi danser zumba i askeskyen, Politiken onsdag 8. december 2010, Kultur : B.S. Ingemann, F.J. Billeskov Jansen (red.): Den danske lyrik bd (1985: ) [1831]. 9. Louis Hjelmslev: Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse (1943:50); se også Jørgen Dines Johansen & Svend Erik Larsen: Tegn i brug (1994:282, ). 10. Heinrich von Kleist: Samlede fortællinger (2003) [ ]. 11. Johann Wolfgang von Goethe: Über allen Gipfeln/Ist Ruh,/In allen Wipfeln/Spürest du/kaum einen Hauch;/Die Vögelein schweigen im Walde./Warte nur, balde/ruhest du auch (Ettersborg. 12. Februar Til fru Stein). 12. I Erik ygesens ford(v)anskning fra 1994 lyder historien sådan: Jesus el Pifco var indvandrer og godt klar over det. Han var indbegrebet fra sin lille, hvide slum i Barcelsorlov for godt trættende år siden og lagde sig ud med et praktisk job som vognstyrer i Skotland. Stillingen var hos Lort McAnus, en dåset gammel spand med snot i bjergene. 13. Ezra Pound: Digtet blev trykt første gang i 1913 i en eksperimenterende typogra sk opsætning, som forsøger at få linjerne til at se ud som om de var komponeret af seks adskilte fragmenter. I den senere udgave fra Lustra (1916) er opsætningen normaliseret 14. Archibald MacLeish: et digt skal ikke betyde/men være, Ars Poetica, Streets in the Moon (1926). Et digt skal ikke bringe budskaber, men være et digt i sin egen, autonome ret. 15. Ezra Pound: begge citater er fra ABC for læsere (1960:28, 34 [1934]. 16. Paul la Cour: Du mandigste af alle lyse Kunster:/at knuge Verden sammen til en Sten,/gøre den lille på din Haand og mægtig,/ skyggefuldt lysende og dyb og ren./indblæse Marmornatten aabne 17

18 Skove,/hvor din Fortrolighed i Græs kan sove,/mens Fuglehjertet synger fra sin Gren./Aa Fløjtespil, som drypper dine Toner,/naar alle korte Ting, vor Armod kroner,/er vragede og borte, en for en., Verset, Levende Vande (1966:38) [1946]; se også Fragmenter af en dagbog (1958) og Ejvind Larsen (red.): Møde med fragmenterne (1959). 17. Når det gælder nonsens-digtning, må de este af de omtalte oversættelses-principper opgives. Fx mangler Edward Lears e Jumblies, Tumlerne, e Yongy-Bongy Bo, Jongi Bongi gør kur eller e Dong with a Luminous Nose, Dong med den lysende næse ikke fornuft eller logik: de er parodier på fornuft og logik, og netop deri ligger fornuften ( ) faktisk en slags blues. Vi nyder musikken, som er af høj klasse, og vi nyder følelsen af uansvarlighed i modsætning til det fornuftige., skriver T.S. Eliot i On Poetry and Poets (1969:29, min oversættelse) [1942]. Se også Edward Lear s Grumbuliske digte (1986). Jf. oversættelser af første strofe af Hummer-kvadrillen (Kapitel X) fra Lewis Carrolls Alice i eventyrland (1865). Det er den forlorne skildpadde der synger [fås via red:s anm] 18. Per Olsen: Oppe på beatet. Den amerikanske beatgeneration Jazz & Poetry, Dansk Noter, nr. 1 (2006:14 28). 19. Johannes Ewald: Første strofe lyder i sin helhed: I kiølende Skygger,/ I Mørke, som Roser udbrede;/hvor Sangersken bygger/og quiddrende røber sin Rede /Hvor sprudlende Bække,/Snart dysse, snart vække/camoenernes Yndling, den følende Skiald,/Med steds eensrislende Fald [dvs. vedvarende, monotont løbende vand], Rungsteds Lyksaligheder. En Ode, Udvalgte digte (1998:54 56). 20. Trykt og godt (1998:47 68). 21. Trykt og godt (1998:53). 22. Lars Bukdahl skriver humoristisk, men upræcist: Problemet med at rime/er, det nemt bli r en stime./problemet med at remse/ er, at man ikke kan bremse./rim & remser/lim & bamser/rimfrost & gederamser/når man nu remser op, rimer man så ned?. 23. Roman Jakobson: Lingvistik og poetik, Vindrosen, nr. 7 (1967:41 52) [1960]; jf. eodor W. Adorno: De fornemste lyriske frembringelser er derfor de, hvori subjektet uden nogen rest af hvad der blot er stof, udtrykker sig i sproget, indtil sproget selv høres., Kritiske modeller (1972:135) [1958]. 18

19 24. Aleksandrineren har altid 12 stavelser, mens antallet af fødder, dvs. rytmegrupper med kun én trykakcent, kan variere fra to til re. Fransk dramatisk poesi anvender typisk aleksandrineren. Jf. Stéphane Mallarmés Crise de vers i prosasamlingen Divagations (1897): Digteren, med en skarp sans for takt og opfattelse af denne aleksandriner som det de nitive smykke, der kun skal bæres, som en kårde, en blomst, sjældent og velovervejet, berører den næsten blufærdigt eller bevæger sig rundt om den, tillader nærliggende klange, før han giver os den, prægtigt og nøgen: standsende i sin ngerfærdighed ved den elvte stavelse eller rækkende videre til en trettende mange gange., Stefan Kjerkegaard & Carsten Madsen (red.): Musikken, verset, poesien. Tekster af og om Stéphane Mallarmé (2010:164). 25. P.M. Adéma & M. Décaudin (red.): OEvres Complètes 1 4 (1966), Alexander Didier (red.): Alcools (1994), Henri Scepi (red.): Alcools (1999). 26. Lis Møller (red.): Litteraturanalyse (1995: ). 27. Poems by Guillaume Apollinaire. Alcools. Translated by Donald Revell (1995:41). Tre ( re) andre engelske oversættelser lyder: Singer// And the solitary cord of sea lutes, Guillaume Apollinaire: Alcools. Translated by Anne Hyde Greet (1965:45); And the single string of the marine trumpets, [Alternatively:] And the solitary row of megaphones, Francis Steegmuller: Apollinaire: Poet Among the Painters (1973:210), translated by William Meredith; og Bard/ Minstrel/Singer//And the single string of the sea trumpet, William J. Higgison: Haiku Clinic # Guillaume Apollinaire: Alkohol. Gedichte französisch-deutsch. Aus dem Französischen übertragen von Johannes Hübner und Lothar Klünner (1980:47). 29. Sverker Göransson & Börje Räftegård (red.): Modern utländsk lyrik. Originaltexter. Prosaöversätningar. Kommentarer (1998:131). 30. En fauns eftermiddag. Ekloge, Vindrosen, nr. 3 (1968:15 18, oversat af Christian Kock); Kristen Gundelach: Faunens eftermiddag, Arne Kjell Haugen: Mallarmés poetikk (1966: ); jf. Mallarmés dictum: I ren form er Poesien musik, par excellence den indrømmer ikke på nogen måde at være underlegen., Stefan Kjerkegaard & Carsten Madsen (red.): Musikken, verset, poesien. Tekster af og om Stéphane Mallarmé (2010:192). Mallarmé kaldte det at inddrage alt, hvad sproget kan omspænde og gøre det til 19

20 musik, for den or ske forklaring af jorden ; jf. hans svar til Claude Debussy, da denne kom til Mallarmé og fortalte, at han sat hans L Après-midi d un Faune i musik. Nå, svarede Mallarmé, det mener jeg ellers selv at have gjort T.S. Eliot skriver i e Music of Poetry, On Poetry and Poets (1969:33) [1942]: Hvad jeg her vil hævde er at et musikalsk digt er et digt med både et musikalsk klangmønster og et musikalsk mønster, bestående af de sekundære betydninger i de ord det er sammensat af. (min oversættelse). Ligesom i Chantre. 31. Apollinaire udfolder sit syn på de nye litteraturstrømninger i Nutidens digtere (1909), Den futuristiske antitradition (1913) og Den nye ånd og digterne (1917); se Adam Ægidius (red.) Ars poetica. Fransk poetik i det tyvende århundrede (2004:13 28); Apollinaire genoptager det syn på ordet, som allerede romantikeren Victor Hugo i sin sene lyrik dyrker: Car le mot, qu on le sache est un être vivant ( ) Car le mot, c est le Verbe, et le Verbe, c est Dieu., Les Contemplations, Betragtningerne (1856); i Danmark hos bl.a. Johan Ludvig Heiberg: Og dog var Ordet Gud, Poetiske Skrifter III (1932:36) [1841]; jf. symbolisten Paul Verlaines berømte dictum de la musique avant toute chose, Art poétique, Jadis et naguère, Fordum og før (1884). Selv kaldte Apollinaire sin lyrik på dette tidspunkt for lyrisk alkymi. 32. Se den endelige udgave af oversættelserne i Per Olsen: Livet bliver ikke genudsendt. Carpe diem-temaet (2010: , 234, ). 33. Den amerikanske digter Robert Bly (1983) beskriver oversættelseskunsten i disse otte stadier: efter at have 1) kradset en ordret version ned, gengiver oversætteren 2) digtets samlede mening, skriver 3) snydeoversættelsen om til en acceptabel sproglig form og tilpasser teksten til 4) et særligt formsprog/idiom, til 5) digtets stemning og tone og 6) dets lydmønster og klangfarve, inden 7) en kontrol af teksten med hjemlige, indfødte kendere og 8) forberedelsen af den endelige og endegyldige, målsproglige version af oversættelsen. 34. Digtet er tidligere oversat til svensk af Sven Christer Swahn i Robert Frost: Norr om Boston (1968:44), og til dansk af Poul Sørensen i Moderne amerikansk lyrik 2 (1983:38). 35. Digtet er tidligere oversat til norsk af Paal Brekke i Amerikansk lyrikk (1957:97) og til dansk af Jens Nyholm i Amerikanske stemmer (1968:105); jf. Hvedekorn, nr. 2 (2009:63). 36. Percy B. Shelley: Den følende Blomst. Oversat af Sophus Claussen (1965 : 5) [1906]. 20

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage SPROGLIG ANALYSE Semantiske felter Når man kommer midt ind i en samtale imellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge imellem de

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet

Læs mere

Årsplan i dansk for 5. klasse

Årsplan i dansk for 5. klasse Årsplan i dansk for 5. klasse 2016+17 Få styr på jeres tanker Forstå det, I læser Læse litteratur I SKAL KUNNE Udvide jeres ordforråd Lytte og tale Skrive tekster August Hvad tænker du? En skruptosset

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Oplæsning. 1 Kock, Caspar: Oplæsning 1 Kilde: Siger du noget? - om mundtlig formidling Undervisningsministeriet, 1994 ISBN:

Oplæsning. 1 Kock, Caspar: Oplæsning 1 Kilde: Siger du noget? - om mundtlig formidling Undervisningsministeriet, 1994 ISBN: 1 Kock, Caspar: Oplæsning 1 Kilde: Siger du noget? - om mundtlig formidling Undervisningsministeriet, 1994 ISBN: 09061509 2 Møllehave, Johannes: Samvittighed sort som blæk 14 Kilde: På myrens fodsti. Erindringsglimt

Læs mere

Pete the Cat - I Love My White Shoes

Pete the Cat - I Love My White Shoes Pete the Cat - I Love My White Shoes Læringsforløb Målgruppe Kompetenceområde /færdigheds- og vidensmål 1.-2. klasse Mundtlig kommunikation - lytning: Eleven kan forstå hovedindholdet i korte fortællinger.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Dansk A Søren Graae Rasmussen,

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

A. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme

A. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme A. W. Shcack von Staffeldt Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme Plan for dagen 1. Gennemgang af PowerPoint om universalromantikken og nyplatonismen

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk. udarbejdet af Niels Bruun

Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk. udarbejdet af Niels Bruun 1 2 Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk Det krævede omfang (en side er 200 ord): Obligatorisk niveau 2-4 sider. Højniveau 3-5 sider. udarbejdet af Niels Bruun Du skal stile mod maximumstallet

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011- juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

at leve, mens du gør det

at leve, mens du gør det G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Fráfaringarroynd Fólkaskúlans

Fráfaringarroynd Fólkaskúlans Fráfaringarroynd Fólkaskúlans Danskt Skrivlig framseting mai - juni 2007 Tikið myndina hevur Gyðja Hjalmarsdóttir Didriksen Tú skalt velja eitt av hesum evnum: 1 Et eventyr 4 Kærlighed (se side 2) (se

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag.

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. 14. s.e.trin. B. 2016 Johs 5,1-15 Salmer: 331-658-52 157-400-7 Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. Også selvom man ikke er enig med foredragsholderen. Det er godt at høre

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere