Digtet er så godt oversat, at hvis det blev oversat, ville man ikke tro, at det var oversat Oversættelsesteori og -praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digtet er så godt oversat, at hvis det blev oversat, ville man ikke tro, at det var oversat Oversættelsesteori og -praksis"

Transkript

1 Per Olsen Syddansk universitet Digtet er så godt oversat, at hvis det blev oversat, ville man ikke tro, at det var oversat Oversættelsesteori og -praksis Roman Jakobson skelner i sin berømte artikel fra 1959, On Linguistic Aspects of Translation (1) mellem 1. Intrasproglig oversættelse eller omformulering er en fortolkning af verbale tegn ved hjælp af tegn inden for det samme sprog. 2. Intersproglig (mellemsproglig) oversættelse eller egentlig oversættelse er en fortolkning af verbale tegn ved hjælp af et andet sprog. 3. Intersemiotisk oversættelse eller omdannelse er en fortolkning af verbale tegn ved hjælp af tegn fra et ikke-verbalt tegnsystem. Det er den intersproglige eller egentlige oversættelse, det skal handle om i det følgende. Jeg vil først give nogle generelle betragtninger om oversættelse, dernæst fokusere på nogle speci kke problemer vedrørende oversættelse af lyrik, og endelig give nogle eksempler på lyrikoversættelser i praksis. De este kender det italienske ordsprog Traduttore Traditore = Oversætter Forræder (= Fordanskning Forvanskning). En oversætter kan nemt blive en dårlig stedfortræder, én der gør fortræd i stedet for at gøre godt. Ved at mase sig på, at sjuske, at vide for lidt og dermed være en forræder. Meget passende er det en berømt italiensk oversætter, Ervino Pocar, der har lavet en slags modformel, i denne opfordring til travasa, non travisa, dvs. hæld på nye asker, men lad være med at forfalske. Løsningen på tradu-tradi -problemet er Caillés Traduire, c est choisir. Eller på tysk: So originaltreu wie möglich, so frei wie nötig. 1

2 1. Oversættelse generelt De seneste år har oversættelse udviklet sig til et velafgrænset forskningsområde eller snarere tværdisciplin. Oversættelse er en metafor for tværkulturel udveksling. En oversættelse er en tekst, som udtrykker det som en anden tekst har udtrykt på et andet sprog. En elementær kommunikationsmodel for oversættelse kan se sådan ud: AFSENDER 1 kognitiv proces (indkodning) SL BUDSKAB 1 OVERSÆTTER SL = MODTAGER 1 kognitiv proces (avkodning) SL OVERSÆTTER = AFSENDER 2 kognitiv proces (inkodning) TL BUDSKAB 2 MODTAGER 2 TL kognitiv proces (avkodning) TL SL = Source Lanugage TL = Target Language (2) At oversætte er at vælge og at kunne nære sig. Oversættelser bør honorere mindst to krav: de må kunne opleves som selvstændige udtryk og være trofast mod ånd og bogstav i originalen. For lyrikoversættelser gælder endvidere, at de må prøve at respektere det oprindelige metrum og evt. rim og rytme. Oversætteren påtager sig altså rollen som digterisk medium for et eksisterende kunstværk, gammelt eller nyt, og er, mens arbejdet står på, selv en slags digter. Det oversatte digterværk, som er blevet til på disse præmisser, er med andre ord en del af nationallitteraturen i det land, til hvis sprog det er omsat det er principielt et nyt værk. Oversættelse er et fundamentalt begreb om betydningsdannelse. (3) Selv mellem nært beslægtede sprog eksisterer der en uoverskuelig mængde kulturelle, historiske, geogra ske, strukturelle og lydmæssige forskelle, der forhindrer oversætteren at skabe absolut homologi mellem den kildesprogstekst han eller hun udgår fra, og den målsprogstekst han/hun frembringer. En oversætters væsentligste kvali kation er derfor beherskelsen af både det sprog, der oversættes til, og det der oversættes fra og give et helhedsindtryk af udgangsteksten og, ikke mindst, af de kulturer, som sprogene repræsenterer. Idealkravet til en oversættelse må naturligvis være, at den i enhver henseende kan erstatte 2

3 originalen, at målsproget matcher kildesproget. Oversætteren skal dels levere et helhedsindtryk af originalen og tage ordene på ordet. Dette kan imidlertid kun vanskeligt nås, og næppe overhovedet når det drejer sig om kunstneriske tekster. Og måske slet ikke, når det drejer sig om den sprogligt set mest fortættede og koncentrerede genre: lyrikken. En fuldstændig transplantation lader sig ikke udføre, sagde Gottfried Benn. (4) Der må, paradoksalt nok, en gendigtning eller en genskrivning til, hvis oversættelsen skal kunne drømme om at måle sig med originalen eller blot afspejle dens kvaliteter. Man må forsøge, med andre lydlige og semantiske midler, at nde en parallel til tekstens gestus, med andre ord: det gælder om dels at forløse det krypterede betydningsindhold, dels at gøre det med tilsvarende litterære og retoriske virkemidler eller greb og mere end normalt med sigtet rettet mod ånden snarere end bogstaven, hvilket kan betyde en lang række afvigelser fra originalen, i lyrik fx, alt fra linjebrud til tegnsætning, syntaks, metrik. Sophus Claussens Baudelaire-gendigtninger er et eksempel på at hans resultater ikke blot er versioneringer, men nutidige, læsbare danske digte, dansk litteratur. (5) At fange spændingen, kontrasten, mellem den klassiske form og det moderne indhold, un frisson nouveau ( en ny gysen/skælven ), må være en af genskrivningens/gendigtningens væsentligste opgaver. Enhver oversætter er en fortolker, men det er ikke enhver fortolker der er oversætter. En fortolkning af teksten må gå forud for oversættelsen. Den danske litteraturprofessor Paul V. Rubow ( ) (6) skød gråspurve med kanoner, da han nedlagde Johs. V. Jensens Hamletoversættelse. Men hans systematiske gennemgang af oversættelsen var et forsøg på at nde en samlet beskrivelse en helhedsvurdering af sprog og stil i forhold til originalen. Derfor må oversætteren også trække på en række fagspeci kke (hjælpe)discipliner: tekstteori, lingvistik, semiotik, kulturantropologi, sociologi og æstetik. Det største problem for en oversætter er naturligvis, at målsproget helt kan mangle ord for noget, der omtales i teksten. Sådanne vanskeligheder forekommer navnlig ved oversættelse fra erne sprog og kulturer. Hvordan gengive ord som højskole, andelsbevægelse, æble æsk, grønlangkål, roligan, javertus eller råhygge på græsk, japansk eller arabisk? Ved australiere og new zealændere hvad Jørgen Sonne digter om når han skriver det sang og lyste, vore øjne plyndrede reder og røde hjerter, gemt i dette æventyrets og juleaftners træ. (7) 3

4 Og hvordan oversætte B.S. Ingemanns I Snee staar Urt og Busk i Skjul (8) til et tropisk sprog? Og dog: den egentlige oversættelse kan føre læseren til den oversatte forfatter, fra det hjemlige til det fremmede. Mere almindeligt er det, at der opstår vanskeligheder, fordi originalsprog og målsprog har en forskellig inddeling af omverden; fx kan farverne dækkes af et ulige antal ord på de to sprog. Antallet af grundfarver varierer verden over fra 2 til 11. Og e Optical Society of America har klassi ceret ca. 7½ mio. farver, som er teoretisk adskilt. Et semantisk felt er en ordnet samling af ordmeninger og disses forbindelser i den strukturelle semantik kaldes sådanne semantiske felter isotopier : når mindst to sproglige indholdsstørrelser via konteksten henføres til samme betydningssfære, kan man tale om, at de har samme sted = udgør en isotopi. Et endnu større problem er det, at diskontinuerte betydningsfelter (mængder af ord, der betegner beslægtede genstande, som der ikke ndes glidende overgange imellem) kan være organiserede vidt forskelligt. På dansk bruges træ om både den enkelte plante, materialet træ og skov ( samlingen af træer ). træ Baum Holz arbre bois skov Wald forêt (9) Både når det gælder om at nde de(t) rigtige ord og den rigtige syntaks, må oversætteren gøre sig helt klart, hvilke af de syntaktiske træk der er almene for originalsproget, og hvilke der er særsprogstræk bestemt af dialekt, sociolekt, individuelle ejendommeligheder for forfatteren, tidsalderen og den litteraturhistoriske periode. Et fremragende dansk eksempel er Niels Brunses oversættelse af Heinrich von Kleists tætte, knudrede og stiliserede sprog (10). Hvornår elskeren i en engelsk kærlighedsroman begynder at tiltale den elskede med et du, bliver et skøn, afhængig af det sociale miljø i romanen, den historiske tid for handlingen, tiden for romanens 4

5 affattelse og tiden for dens oversættelse, altså nutidigheden. I alle sprog vrimler det med faste vendinger. Nogle af dem er kun karakteristiske for en landsdel, en samfundsklasse eller en bestemt gruppe (alder og køn). Andre er fælles ejendom for alle, der kan deres modersmål og idiomatiske udtryk. Hvis man vælger det første ord i et ordbogsopslag kan det jo gå grueligt galt: Handle with Care kan blive til Håndtag med omsorg. Et kendt og outreret eksempel er Goethes Wanderers Nachtlied (11). Digtet blev i 1902 oversat til japansk. Ni år efter blev det læst af en franskmand, som troede det drejede sig om et japansk originaldigt, og oversatte det til fransk. Derefter fandt en tysk gendigter af orientalsk lyrik frem til det og oversatte det tilbage til tysk. Det blev trykt i et tysk tidsskrift under titlen Japanisches Nachtlied, og nu så det sådan ud: Stille ist im Pavillon aus Jade./Krähen iegen stumm/zu beschneiten Kirschbäumen im Mondlicht./Ich sitze/und weine. En litterær oversættelse består af en lang række af valg og især fravalg. Ved hver sætning, ja ved næsten hvert eneste ord i originalteksten har oversætteren ere muligheder han eller hun må afveje og overveje, hvad han eller hun bør og tør. Det kan føre til en præcision, som på én gang rummer tekstens latente og manifeste betydninger, og dens lyst, dens former og levende bevægelser og mønstre. Tekstens tropismer skal afkodes og genskabes. Det er et krævende arbejde at oversætte: man skal have mange ord i sig, ord, som man får gennem læsning, samtaler, ordbogsarbejde, gennem at lytte til alle mulige mennesker og at man tænker over ordenes valører. En oversættelse indebærer tusindvis af svære sproglige valg, valg af tone, af nuancer, af balance mellem det lidt frie og det lidt ordrette. Hvis forfatteren skriver sært, skurrende, overspændt, skabagtigt, sentimentalt, barnligt osv., så skal og bør det fremtræde i samme tone på dansk og give mening. Og alligevel dækker selv den bedste gengivelse aldrig 100 %, selv på trods af oversætterrens generelle og specielle viden. Det specielle drejer sig om det land, hvis sprog man oversætter fra, dets skikke og vaner, traditioner, dets bevingede ord / citatskat og meget mere; alt det, der klinger med uden direkte at blive sagt. Det er blevet hævdet at oversætterens vigtigste opgave ikke er at oversætte hvad der står, men hvad der ikke står. At oversætte en bevidst forvansket tekst er næsten umuligt. I 1965 udgav Beatlen John Lennon en lille bog med titlen A Spaniard in the Works, som er skrevet på et forvansket engelsk. Selve titlen er en forvanskning af den faste vending to throw a spanner (en skruenøgle) in the works, som nogenlunde betyder det samme som at kaste grus i maskineriet. Her følger et uddrag af titelhistorien på engelsk, som på tandsk (= dansk) har fået titlen Ingen uer på Frank : Jesus El Pifco was 5

6 a foreigner and he knew it. He had imigrateful from his little white slum in Barcelover a good thirsty year ago having rst secured the handy job as coachman in Scotland. e job was with the Laird of McAnus, a canny old tin whom have a castle in the Highlands. (12) 2. Oversættelse af lyrik De este oversættere af lyrik stræber efter at skabe oversættelser, der fungerer som digte på målsproget. I en oversættelse kan der typisk forekomme tre former for intellektualisering: teksten kan blive mere logisk, det antydede, suggestive, u-udsagte og u-udsigelige udsiges mere direkte, og syntaktiske forhold udtrykkes mere formelt. Det begrebsmæssige, den kognitive erfaring kan næsten altid oversættes. Men der er andre erfaringer end de kognitive, nemlig uhygge, sjov, drømme, sex, magi og poesi. Men frem for alt bliver de grammatiske kategorier betydningsbærende i lyrikken og oversættelse af lyrik. Lyrikkens distinktive træk er bl.a. 1) dens fysiske form, herunder brugen af linjer, rum, afstand, mellemrum (jf de to forskellige udgaver/ opsætninger af Ezra Pounds In a Station of the Metro ) (13); 2) dens brug af op ndsomt og fantasifuldt sprog, især lydmønstre og struktur; 3) dens åbenhed over for forskellige fortolkninger, og 4) dens insisteren på/krav om at blive læst ikke-pragmatisk (jf. Archibald MacLeishs linje fra Ars Poetica : A poem should not mean/but be (14). Endelig er lyrik 5) den mest personlige og koncentrerede form, her er ingen redundans, intet fatisk sprog, sproget selv har større betydning end i andre teksttyper og -genrer. Old Ez(ra Pound) skriver: Litteratur er nyheder som FORBLIVER nye, og Stor litteratur er simpelt hen sprog ladet med betydning til den yderste mulige grad. Dichten = condensare (15) at digte er for Pound at fortætte eller sammentrænge; og Paul la Cour fortsætter denne poetik: at knuge Verden sammen til en Sten (16). Der ndes forskellig poesi, som stiller forskellige krav, og der er forskel på at oversætte en sang af Bert Brecht, en vise af George Brassens, et nonsens-vers af Lewis Carroll (17) og et digt af Hölderlin, Saint- John Perse eller Derek Walcott. Det er alt sammen poesi, men i nogle tilfælde kræves fx sangbarhed, hvor der til gengæld gives større frihed mht. ordlyd, rim og rytme, mens der i andre kræves total fonologisk troskab over for teksten. Men for dem alle gælder, hvad Mallarmé selv skal have sagt til maleren Degas, der beklagede sig over de mange gode idéer, han ikke kunne få udtrykt: Det er ikke med idéer man skaber vers, men med ord. Så er der den fysiske oplæsning. I nyere tid, dvs. de seneste ca. 100 år (nogle vil mene altid) har lyrikken være beregnet til at deklameres, læses 6

7 op, fremsiges, performes, bl.a. fordi genren har tilnærmet sig de enkelte årtiers eller generationers gældende talesprog. Ligesom digtets musik må være en musik, der ligger latent i tidens gængse sprogbrug. Enhver der har hørt en digter læse et (godt) digt op, ved hvad oplæsningen tilføjer den skrevne tekst: fx Dylan omas, Jørgen Sonne, der hvisker, stønner og råber digtet i afvekslende kadencer, Allen Ginsbergs og Jack Kerouacs Bop Prosody (18), Klaus Rifbjerg rytmisk og velafbalanceret, Inger Christensen og Pia Tafdrup syngende og messende, Dan Turèlls hverdagslige talesprog og Søren Ulrik omsen, der bruger stemmen og kroppen næsten som et instrument. Lyrik er rytmisk tale, og hvis rytmen svækkes i danske (og til dansk oversatte) vers, svækkes også deres karakter af poesi. I ktionslitteratur skal der tages hensyn til ordenes konnotationer og det emotive indhold. Disse konnotative betydninger bliver problematiske, hvis og når der gennem dem udtrykkes væsentlige sider af et tids- eller stedsbestemt kulturmønster. Derfor er det altafgørende, at oversætteren søger at sætte sig ind i de konnotationsværdier, ordene havde, da teksten blev skrevet. Specielt i lyrik er relationerne mellem tekstens indhold og lingvistiske eller akustiske udtryk mere komplekse og følgelig meget vanskeligere at få med i oversættelsen. Hvordan oversætte de ikoniske tegn i Johs. Ewalds vers Med steds eensrislende Fald (19). De litterære og retoriske greb bliver i lyrikken deres eget mål, får deres eget liv, som kan påvirke en læser eller tilhører, og tolke en følelse. Lad mig blandt mange retoriske greb, troper og gurer allitteration, assonans, billedsprog, diktion, lydsymbolik, onomatopoetik, ordvalg, rim, rytme m.m. som skaber det magiske lydunivers, altså den systematiske anvendelse af motiverede tegn blot give tre eksempler på disse komplekse oversættelsesproblemer: ordspil, versrytme og rim. Ordspil. Et eksempel fra 1800-tallet, hvor betydningsslægtskabet etableres gennem en udnyttelse af sproglige ligheder på udtryksplanet (samme udtryk, forskelligt indhold, altså en homonymi) er: Sæt i Skabet/Sæt i Skabet/Sæt i Borgerskabet Skræk. Et moderne, og mere raffineret eksempel, er Lawrence Norfolks eksempel fra Uoversættelige ordspil (20): Men hvad skulle nogen oversætter kunne stille op med Vladimir Nabokovs pre-tunnel toot of the two-two to Toulouse? Oversætteren af Norfolks artikel, omas Harder, skriver i en note: Man kunne f.eks. gøre som Karen Mathiasen (i Ada eller Ardour, Kbh., 1971), der gengiver passagen således: På stille eftermiddage kunne man høre øjten fra to-to-toget til Toulouse før tunnelen oppe på højen Man kunne måske have opnået en mere tilfredsstillende rytme og i hvert fald have fået en endnu mere massiv ophobning af allitterationer 7

8 ved i stedet at skrive: kunne man høre to-to-toget til Toulouse tude før tunnelen Hverken Karen Mathiasen eller min [ omas Harder] løsning tager imidlertid højde for det problem, at the two-two i normal dansk jernbanesprogbrug ikke ville hedde to-to, men orten-nul-to. Vi vælger m.a.o. at affinde os med et konventionsbrud, som ikke ndes i originalteksten, for at undgå andre og endnu værre problemer. En anden mulighed ville være at ændre afgangstidspunktet, så man kunne tale om orten- orten til Toulouses erne øjten før tunnelen. Man kunne evt. føje endnu en allitteration til rækken ved at ændre køreretningen fra til til fra. Mener man ikke, at geogra en spiller den store rolle, kunne man gå så vidt som til at ændre Toulouse til et andet bynavn med et passende begyndelsesbogstav. Fjerritslev trænger sig på, men burde nok undgås. Et problem ved min F-løsning er selvfølgelig, at F erne måske nok giver associationer til pusten og prusten, men hverken til øjten eller tuden, sådan som T erne gør det (21). På dansk kunne Toulouse blive til Tølløse, og på svensk til Eskilstuna (?). Versrytme: vers skal (ikke nødvendigvis) gengives med vers. Her er der problemer pga. de forskellige nationallitteraturers meget uens versi kationsprincipper, fx de græsk-latinske versformer (kvantiterende vers) og de nyere europæiske og forskellige versformer (akcentuerende), fx engelsk, russisk, dansk, tysk. Det er for den enkelte oversætter egentlig ikke noget større problem at nde et versemål, der svarer til det, der er brugt i originalteksten. Derimod er det et stort problem, at de forskellige sprog har meget ulige semantisk tæthed, dvs. at et givet indhold kræver ere stavelser på ét sprog end på et andet. Fx er hovedårsagen til den store semantiske tæthed i engelsk det næsten totale fravær af bøjningsendelser. Men selv metrikken i en oversættelse kan være en anden end originalens, hvis den får en tilsvarende virkning. I poesien er formen lige så væsentlig og ikke blot pynt som indholdet, og den forudsætter et kulturelt velorienteret publikum. Rim: Det vesteuropæiske sprog, der lettest rimer, er italiensk, fx har verbet amare former, der næsten alle danner rim med et utal af andre gloser. Engelsk har store problemer med at rime. Det kan være grunden til at Shakespeare udskiftede den italienske sonetform (med rimfølgen ABBA ABBA CDC CDC) med det noget enklere mønster ABAB CDCD EFEF GG. Emil Aarestrup skriver om Rimets musikalske Klapperslange, for effekten skyldes at det er de mest betydningsmættede eller overraskende ord, der står i rimstilling. De tilsyneladende gode rimmuligheder på dansk begrænses af, at det 8

9 ikke er godt at rime ord med og uden stød sammen. Mand rimer således på kan, men ikke på han, skyller rimer på møller, men ikke på Møller eller øller. Rim på kildesproget må i reglen genskabes snarere end oversættes. (22) Sammenfattende teoretisk om det speci kt lyriske har Roman Jakobson formuleret det sådan: Den poetiske funktion projicerer ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på kombinationsaksen (23). Det poetiske sprog henviser i modsætning til normalsproget ikke kun til virkeligheden, det har sin egen autonome, håndgribelige virkelighed i sig selv. Den sproglige praksis er struktureret dels omkring en vertikal selektionsakse (baseret på lighed og forskel ml. de enkelte termer, fx ordklasser), dels en horisontal kombinationsakse (baseret på kontinuitet og sammenhæng). Poetiske tekster vægter ligheder og forskelle højere end ikke-poetiske tekster på alle tekstens niveauer: rytmiske gurer, klang, rim, syntaktiske og semantiske gentagelser, kontraster, troper, gurer m.m. 3. Guillaume Apollinaires Chantre. I Apollinaires Chantre fra Alcools (1913) ligger oversættelsesproblemet i det gurative sprog snarere end i syntaksen. Der er tale om et enkelt vers med en utrolig associationsrigdom, en énlinjes aleksandriner (24), et klassisk fransk vers på 12 eller 13 stavelser, adskilt af en tvungen cæsur en monostiche hvis første halvvers inddrager to elementer, en sanger og en streng, mens den sidste handler om hav-trompeter. Og der er tale om en fortolkning, der handler om teksten selv, dens ordspil og konnotationer, kultur og historie. Den franske original lyder: Chantre Et l unique cordeau des trompettes marines (25) En dansk oversættelse lyder: Sanger Og hav-trompeternes ene streng (26) En engelsk oversættelse lyder: Singer And only one in the world chord ocean horns (27) En tysk oversættelse lyder: Vorsänger Und die eine Leine der Trompettes marines (28) 9

10 En svensk oversættelse lyder: Sångare Och havsmegafonernas unika lille mätsnöre (29) Og den danske oversættelse lød altså sådan: Sanger Og hav-trompeternes ene streng Chantre blev tilføjet da Apollinaire læste korrektur på Alcools. Denne énlinjes aleksandriner blev placeret i begyndelsen af samlingen som det sjette digt sikkert for at lette optakten, hvor han havde anbragt to af sine længste digte, Zone og La chanson du mal-aimé. Digtet har været udsat for mange, og mange vilde, analyser; selve strengen og versets form er blevet udlagt som det undersøiske telefonkabel, som i 1891 blev nedlagt mellem Frankrig og England, og som gjorde det muligt for Apollinaire at tale med og vedligeholde forbindelsen med sin første store kærlighed, den unge, engelske guvernante Annie Playden; andre har udlagt linjen som en fallos, og atter andre som et ordspil, en brander. Og hvad nu, hvis linjen sluttede med et spørsmålstegn? Digtet er bygget op af re konkrete elementer: sanger ( Chantre ), streng ( cordeau ), hav ( marines ) og trompet ( trompettes ), hvoraf de tre tilhører musikplanet. Teksten er en sproglig leg og egentlig uoversættelig, bl.a. fordi trompette marine er et helt uventet navn for et énstrenget instrument. Et énstrenget instrument har umiddelbart intet at gøre med, ja, det er slet ikke noget horn. Digtet lægger op til en undrende, nysgerrig og naiv læsning. Kompositionen er en kiasme mellem adjektiverne unique, marines og substantiverne cordeau, trompettes en symmetrisk akse, som falder i midten af verset (cæsuren). I denne aleksandriner ligger en hel poetik gemt, nogle har da ogdå læst hav-trompeten som et billede på Apollinaires poetik Sammenhængen mellem beskrivelsen af instrumentet i det første halvvers og dets navn, som fremkalder helt andre betydninger, er disparat (hav-trompeter har sædvanligvis ikke én streng) et udsagn som knytter forbindelsen til digtets titel: Sanger eller Digter. Et suggestivt og gådefuldt digt. En snorlige kyst ved havet, og mødet mellem land og hav, mellem land og himmel, genlyder af universets unikke, enestående eller mageløse lyd. Tre af de traditionelle elementer er til stede (vand, luft og jord). Der er analogier mellem formen på det langstrakte instrument og den ene streng, og mellem hav-trompeternes mægtige drøn og sangerens lyse stemme. Ligheden mellem cor d eau / vand-hornet og trompette marines. Hav-trompeter er ikke rigtige trompeter, men store havsnegle med en forlænget, kegleformet konkylie et såkaldt Tritonhorn. Et opslag i et fransk leksikon viser at en 10

11 trompette marine er betegnelsen for en middelalderlig instrumenttype, et strengeinstrument med netop én streng, som, når man gnubber og stryger det med en grov bue, fremkalder en brummende og summende klang. Instrumentet er forlænget til en enkelt streng. Der er et lydligt ordspil mellem cordeau (snor, streng) cor d eau (vand-horn) og corps d eau (vand-krop). Konkyliens form ligner trompeten eller hornet. Sangeren er skjalden, som tidligere fx Homér og Pindar, og i sidste ende handler digtet om kunstens forløsende kraft (Orfeus-myten). Sanger betyder også barde, besynger og kirkesanger, og er jo en traditionel og poetisk metafor for digteren. Det implicitte subjekt er digtning, poesi, ordkunst, eller generelt kunstnerisk aktivitet. Umiddelbart rejser der sig re spørgsmål: Hvorfor et enkelt vers? Fordi modernismen lancerer et opgør med aleksandriner-traditionen fra Malherbe til Valéry. Digtet består kun af én linje, fordi havtrompeten kun har én streng. Hvorfor en sætning uden et verbum? Fordi modernismen bl.a. dyrker ellipsen (sætningsemne) den suggestive poesi behøver ikke et andet vers eller ere andre vers, poesien er en fortsat proces. Digtets tema er selve digtet eller poesien vs. verden, virkeligheden, digtet er en poetisk akt eller symbolsk handling. Hvad betyder Chantre, cordeau og trompettes marine? Sangeren er, i min tolkning af konteksten, digteren, en skaber, en vates (seer); cordeau betyder hvad ordet betyder (strengen på musikinstrumentet), og trompettes marine er hav-trompeterne, Tritonhornet. Men hvorfor ikke Apollons lyre eller Pans øjte, en syrinks som i Mallarmés En fauns eftermiddag? (30) Fordi der ikke skal være tale om et raffineret, men et rudimentært musikinstrument. Og endelig: hvorfor konjunktionen Et som begyndelse på denne énlinjes aleksandriner? Fordi der, før det første ord, det første vers er skrevet, er stilhed (før den kunstneriske, poetiske storm) NU kommer drønet fra ur-kræfterne fra naturen, udløst og forenet i kulturens musikinstrument digteren. Den kunstneriske skabelses oprindelige ur-klang. Hele linjen, hvis mystik uddybes af det indledende Et, er fyldt med en tumultuarisk mangfoldighed af dobbeltbetydninger (31). 4. Oversættere Oversættere er i digternes øjne ikke rigtige digtere, i lologernes øjne ikke rigtige lologer, og i lingvisternes øjne har de ikke mere forstand på lingvistik end en cykelsmed har på cyklotroner. Men hvad er så en god og adækvat lyrik-oversættelse? I Danmark har vi i det 20. årh. haft fremragende oversættere som Mogens Boisen, den danske oversætterstands nestor, med o. 850 titler med og uden neger (bl.a. Melville, Joyce, Mann), orkild Bjørnvig (Rilke), Jørgen Sonne 11

12 (Villon, Donne, Foscolo, den franske før-modernistiske tradition, Pound, surrealisterne), Ivan Malinowski (Glemmebogen, moderne svensk lyrik), Uffe Harder (moderne afrikansk og fransk lyrik), Poul Borum (Ashberry, Stevens), Peter Poulsen (Baudelaire, Benn, Borges, Pessoa), Bo Green Jensen (Eliot, Hart Crane, Hemingway, Cohen, Walcott, Lou Reed), Erik ygesen (Ginsberg, Ferlinghetti), Niels Brunse (Shakespeare, Kleist, Thomas Mann), Peer Sibast (Lorca, latinamerikansk lyrik, Södergran) m.. Og jeg synes at litteraturhistorikeren Lis Møller har fået et godt, dansk digt ud af sin Apollinaire-oversættelse. 5. Praksis: Robert Frost og John Crowe Ransom Oversætteri er kunstnerisk genskabelse. Og en oversætter er én, der kan dansk og helst også fremmedsprog og dét bilder jeg mig ind at jeg kan. Selv er jeg som oversætter en glad amatør, og lyrikelsker. I forbindelse med min seneste bog (32) oversatte jeg selv en række digte, bl.a. af Frost og Ransom. Inden jeg gik i gang, havde jeg udarbejdet denne enkle Tjekliste: Digtets referentielle (denotation) og poetiske (konnotation) sprog: enkelt, éntydigt, logisk vs. kompleks, ertydig, abstrakt. Digtets ydre form: bunden vs. ubunden form; typogra : visuel poesi (fx barokken, Broby-Johansen, Vagn Steen, Per Højholt, Simon Grotrian). Digtets rytme: gentagelser, pauser, kontraster, stavelsesrim vs. bogstavrim. Digtets stil: højtidelig, humoristisk, talesproglig osv.; syntaks, gentagelser, modsætninger (antitese), over- og underdrivelse, udråb. Digtets billedsprog: sammenligning, besjæling, personi kation, metonymi, metafor (oversættelse fra kildeområde til målområde). Digtets sound : dets timbre, klangfarve. Digtets forløb: komposition, synsvinkel, miljø, personer, historisk tid. Digtets tema og holdning: de grundlæggende, binære modsætninger. Symboler. Sammenligning: ere oversættelser af den samme tekst. (33) 12

13 Robert Frost Amerikansk lyriker og litteraturkritiker ( ). Digtet er fra Mountain Interval (1916). e Road Not Taken Two roads diverged in a yellow wood, And sorry I could not travel both And be one traveller, long I stood And looked down one as far as I could To where it bent in the undergrowth; en took the other, as just as fair, And having perhaps the better claim, Because it was grassy and wanted wear; ough as for that the passing there Had worn them really about the same, And both that morning equally lay In leaves no step had trodden black, Oh, I kept the rst for another day! Yet knowing how way leads on to way, I doubted if I should ever come back. I shall be telling this with a sigh Somewhere ages and ages hence: Two roads diverged in a wood, and I I took the one less travelled by, And that has made all the the difference. Den vej, jeg ikke valgte To veje skiltes i den gule skov, og ak, jeg kunne ikke følge dem begge og være én rejsende; der stod jeg længe og fulgte den ene med blikket så langt jeg kunne (til den drejede ind i underskoven) (til den drejede ind i krattet) (til den bøjed bort/af i buskadset). Tog så den anden, som var lige så lovende (smuk), og måske havde større fordring (gjorde større krav (på at blive brugt)) fordi den var græsgrøn/græsbevokset, mangled slid, selvom denne kommen og gåen havde slidt dem næsten lige meget ned. Og begge veje lå den morgen dækket af blade, ingen fod havde trådt sorte. Åh, jeg gemte den første til en anden dag. Dog, da jeg ved at ét skridt tager det næste, troede jeg ikke, jeg nogen sinde kom igen (ville vende tilbage) Engang, en evighed herfra, vil jeg fortælle dette med et suk: to veje skiltes i en skov, og jeg jeg valgte den mindst befarne, og det har gjort alverden til forskel. (34) Jeg har med fed skrift angivet de passager, der har voldt mig problemer (se den endelige udgave i min bog. Digtet er egentlig enkelt, i modsætning til Apollinaires Chantre. Det snyder ved at bruge meget almindelige, næsten anonyme, neutrale gloser, samtidig med at indholdet er ertydigt, spændt op mellem en personlig og individuel nutid/fortid (ungdom) og en fremtid. Jeg har droppet rimene (ABAAB) og de store begyndelsesbogstaver. Digtet er anti-dualistisk, derfor én rejsende ; denne kommen og gåen er lånt fra Benny Andersens digtsamling med samme titel (1993). Jeg har valgt befarne, et lidt ældre ord (= rejse eller færdes i et bestemt område), der samtidig har konnotationer af erfaren. 13

14 At gøre en forskel er en af vore sproglige klicheer, derfor alverden til forskel. Digtet beskriver symbolsk en potentiel udviklingshistorie, en livsrejse, et livsvalg, hér mellem to næsten lige lovende muligheder. Jeg et vælger den omstrejfendes rolle, den vej der ikke er så befærdet, enerens, den isoleredes, den utilpassedes vej langt fra alfarvej. Er der en politisk pointe i digtet? Burde USA have holdt sig uden for 1. verdenskrig og i stedet dyrket New Englands idylliske og fredelige værdier? Det enkle, rustikke liv vs. storbyen og det moderne samfunds rast- og rodløshed. Eller handler digtet udelukkende om individualistens eksistentielle livsvalg? Læst som en autonom tekst er der ikke megen sociologi eller politik i digtet, men set i en historisk kontekst men måske set i en historisk kontekst? John Crowe Ransom Amerikansk litteraturkritiker og lyriker ( ). Digtet er fra Two Gentlemen in Bonds (1927). Blue Girls Twirling your blue skirts, travelling the sward Under the towers of your seminary, Go listen to your teachers old and contrary Without believing a word. Tie the white llets then about your hair And think no more of what will come to pass an bluebirds that go walking on the grass And chattering on the air. Practise your beauty, blue girls, before it fail; And I will cry with my loud lips and publish Beauty which all our power shall never establish, It is so frail. For I could tell you a story which is true; I know a lady with a terrible tongue, Blear eyes fallen from blue, All her perfections tarnished yet it is not long Since she was lovelier than any of you. Piger i blåt Når I kommer svingende med jeres blå skørter over grønsværen under skolens tårne, så gå hen og lyt til jeres gamle, gnavne lærere, men tro ikke et ord (af hvad de siger). (men lad være med at tro dem på deres ord) Bind så de hvide bånd om jeres hår uden at tænke mere på hvad der vil ske, end de blå (sang)fugle/(sangdrosler) der tripper omkring i græsset og ubekymret kvidrer ud i luften. (kvidrer ubekymret ud i luften) Brug jeres skønhed, piger i blåt, før den svigter, og jeg vil synge af fuld hals og proklamere en skønhed, alverdens magt ikke kan tilvejebringe, så skrøbelig er den. For jeg kunne fortælle jer en sand historie: jeg kender en dame med en skarp tunge, med rindende øjne, der før var klare og blå, en falmet/(afblomstret) skønhed og dog er det ikke længe siden at hun var yndigere/(mere yndig) end nogen af jer. (35) 14

15 På engelsk rytmer og rimer digtet (1-3: ABBA, 4: ABABA), men også her har jeg droppet rimene. Digtet udsiger så meget som at skønhed forgår, brug din skønhed så meget du kan før den svinder; men sørg for at få noget andet i livet ud over din skønhed, for når den falmer, har du ikke andet. Digtet ligger i forlængelse af carpe diem-traditionen, som den i midten af 1600-tallet forvaltes af bl.a. Robert Herrick ( To the virgins, to make much of time, Til ungmøerne, at de må vel bruge tiden ). Det er bygget op over antitesen de unge piger vs. den aldrende, afblomstrede skønhed, samt den abstrakte tankegang (gamle, gnavne og pedantiske lærere) vs. den naturlige adfærd (de ubekymrede blå sangfugle vs. pigerne i blåt). Men i modsætning til forføreren i Herricks digt, er jeget i Ransoms ikke en elsker der vil forføre pigerne, men blot en ældre, erfaren mand, og digtet har en eftertænksom, anende slutning, der bringer balance mellem det uskyldige, det naturlige og erfaringen. Pigerne skal leve livet fuldt ud, men også huske at der kommer en tid, hvor de ikke længere er unge og ubekymrede. Pigerne i digtet, som bar blå uniformer, var elever på Ward Belmont School i Nashville, Tennessee. Digtsamlingen Two gentlemen in bonds udkom 1½ år før det amerikanske Wall Street-børskrak og nanskapitalismens sammenbrud i 1929, da den store krise og depression mellemkrigstidens største globale nanskrise brød ind over USA. Der er ere lag i samlingens titel (som udgør tredje del): de to gentlemen sælger formodentlig obligationer, værdipapirer ( bonds ); dernæst er de bundet, i bånd, ufri, båndlagt; et tredje, metaforisk, betydningsniveau er åndelig indskrænkethed og hæmning; endelig spiller titlen måske også på Shakespeares Two gentlemen of Verona, De to herrer fra Verona fra Coda Når det af og til hedder, at oversættelsen er bedre end originalen, har begrebet oversættelse vist fået nyt indhold? Fx mente den danske forfatter og kritiker Tom Kristensen, at Sophus Claussens oversættelse af Shelleys e Sensitive Plant, Den følende Blomst, var bedre end originalen. Claussen skriver i forordet: Overførelsen til Dansk blev foretaget en Gang for Tider siden for at vise en ulærvillig Menneskehed i København og Danmark, hvad Lyrik er for en Gærning af Omhu, Troskab og velindrettet Tænken i Pagt med alle Ting (36). Og Tom Kristensen skriver i sin anmeldelse: Denne gendigtning Den følende Blomst, som er idealet af en oversættelse, kunne det lønne sig at gennemgaa strofe for strofe som et kursus i fordanskningens vanskelige kunst. Sophus Claussen er mere kød og blod end Shelley, han er 15

16 tungere; men de poetiske forvandlinger af gloserne, der som følge deraf er forgaaet, har efter dansk smag kun forbedret digtet (37). Hvad er så en god lyrikoversættelse? Tja, hvordan løse cirklens kvadratur? Lad Sophus Claussen, der selv var en fremragende Baudelaire-oversætter, få det sidste ord: En Dumhed bragt i Form Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke. (38) Noter 1. Roman Jakobson: Sproglige aspekter ved oversættelse, Lyrik. Tidsskrift for dansk og udenlandsk lyrik, nr. 14 (1984:6). On Linguistic Aspects of Translation, i Lawrence Venuti (red.): e Translation Studies Reader (2000); se også Kurt Aspelin & Bengt A. Lundberg (red.): Poetik och lingvistik (1974), Elementer, funktioner og strukturer i sproget (1979) og Jørgen Dines Johansen: Om tale, dialog og litteratur, Redskab og musik. Om PH s viser og vers (2011). 2. Brynja Svane: Oversættelsesproblemer hvordan oversætter man uoversættelige referencer?, Michelanea, festskrift til Michel Olsen (1994:237). 3. Lars Gustafsson har i sin roman En biodlares död, En biavlers død (1978) en Fortegnelse over kunstarterne efter deres sværhedsgrad, en liste på 28 punkter, hvoraf de tre første er erotik, musik og lyrik. Kunsten at oversætte har forfatteren ikke fundet plads til i sin Fortegnelse. Piet Hein skriver i At oversætte. Tanke om et rammende ord./om oversættere/ med rette/det ofte hedder/o v e r s æ t t e./de sætter over,/dær hvor gærdet/ej kunne lavere/ha været., Piet Hein: Gruk fra alle årene III (1991:245). 4. Gottfried Benn skriver i Lyrikkens problemer : Digtet kan de neres som det uoversættelige. Bevidstheden vokser ind i ordene og bliver transcendent. Hvad betyder bogstaverne g-l-e-m-m-e? Absolut ingenting, men de binder bevidstheden i en bestemt retning, de sætter bevidstheden i både akustiske og emotionelle svingninger. Derfor er oublier ikke lig med glemme. Lige så lidt som nevermore, med sine to korte sluttede forstavelser og så det mørkt strømmende more, der hos os har klang af das Moor (mose) og la mort, er det samme som nimmermehr nevermore er smukkere. Ord bringer med sig indhold og meddelelse, de er på den ene side ånd, men er på den anden side legemlige og mangetydige som tingene i naturen., Glasblæseren og andre essays (1964:149). 16

17 5. Sophus Claussens lyrik V (1983: ) [1917], Sophus Claussens lyrik VIII (1983: ) [1892]. 6. Paul V. Rubow: Hamlet. I original og oversættelse (1960:12 122); se også Originaler og Oversættelser (1929) og Om oversættelser, Kunsten at skrive og andre essays (1964: ) [1949]. 7. Jørgen Sonne: Foldemændene, Krese. Rhapsodi af digte (1963:53 55). Det danske sprognævn udgiver hvert år en liste med nye ord; i 2010 med bl.a. fedtafgift, ghettopakke, udkantsdanmark, værdikamp, overførselsindkomster, spindoktor, caffelattesegmentet. Overskriften til en avisartikel om den nye liste lød: Vi danser zumba i askeskyen, Politiken onsdag 8. december 2010, Kultur : B.S. Ingemann, F.J. Billeskov Jansen (red.): Den danske lyrik bd (1985: ) [1831]. 9. Louis Hjelmslev: Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse (1943:50); se også Jørgen Dines Johansen & Svend Erik Larsen: Tegn i brug (1994:282, ). 10. Heinrich von Kleist: Samlede fortællinger (2003) [ ]. 11. Johann Wolfgang von Goethe: Über allen Gipfeln/Ist Ruh,/In allen Wipfeln/Spürest du/kaum einen Hauch;/Die Vögelein schweigen im Walde./Warte nur, balde/ruhest du auch (Ettersborg. 12. Februar Til fru Stein). 12. I Erik ygesens ford(v)anskning fra 1994 lyder historien sådan: Jesus el Pifco var indvandrer og godt klar over det. Han var indbegrebet fra sin lille, hvide slum i Barcelsorlov for godt trættende år siden og lagde sig ud med et praktisk job som vognstyrer i Skotland. Stillingen var hos Lort McAnus, en dåset gammel spand med snot i bjergene. 13. Ezra Pound: Digtet blev trykt første gang i 1913 i en eksperimenterende typogra sk opsætning, som forsøger at få linjerne til at se ud som om de var komponeret af seks adskilte fragmenter. I den senere udgave fra Lustra (1916) er opsætningen normaliseret 14. Archibald MacLeish: et digt skal ikke betyde/men være, Ars Poetica, Streets in the Moon (1926). Et digt skal ikke bringe budskaber, men være et digt i sin egen, autonome ret. 15. Ezra Pound: begge citater er fra ABC for læsere (1960:28, 34 [1934]. 16. Paul la Cour: Du mandigste af alle lyse Kunster:/at knuge Verden sammen til en Sten,/gøre den lille på din Haand og mægtig,/ skyggefuldt lysende og dyb og ren./indblæse Marmornatten aabne 17

18 Skove,/hvor din Fortrolighed i Græs kan sove,/mens Fuglehjertet synger fra sin Gren./Aa Fløjtespil, som drypper dine Toner,/naar alle korte Ting, vor Armod kroner,/er vragede og borte, en for en., Verset, Levende Vande (1966:38) [1946]; se også Fragmenter af en dagbog (1958) og Ejvind Larsen (red.): Møde med fragmenterne (1959). 17. Når det gælder nonsens-digtning, må de este af de omtalte oversættelses-principper opgives. Fx mangler Edward Lears e Jumblies, Tumlerne, e Yongy-Bongy Bo, Jongi Bongi gør kur eller e Dong with a Luminous Nose, Dong med den lysende næse ikke fornuft eller logik: de er parodier på fornuft og logik, og netop deri ligger fornuften ( ) faktisk en slags blues. Vi nyder musikken, som er af høj klasse, og vi nyder følelsen af uansvarlighed i modsætning til det fornuftige., skriver T.S. Eliot i On Poetry and Poets (1969:29, min oversættelse) [1942]. Se også Edward Lear s Grumbuliske digte (1986). Jf. oversættelser af første strofe af Hummer-kvadrillen (Kapitel X) fra Lewis Carrolls Alice i eventyrland (1865). Det er den forlorne skildpadde der synger [fås via red:s anm] 18. Per Olsen: Oppe på beatet. Den amerikanske beatgeneration Jazz & Poetry, Dansk Noter, nr. 1 (2006:14 28). 19. Johannes Ewald: Første strofe lyder i sin helhed: I kiølende Skygger,/ I Mørke, som Roser udbrede;/hvor Sangersken bygger/og quiddrende røber sin Rede /Hvor sprudlende Bække,/Snart dysse, snart vække/camoenernes Yndling, den følende Skiald,/Med steds eensrislende Fald [dvs. vedvarende, monotont løbende vand], Rungsteds Lyksaligheder. En Ode, Udvalgte digte (1998:54 56). 20. Trykt og godt (1998:47 68). 21. Trykt og godt (1998:53). 22. Lars Bukdahl skriver humoristisk, men upræcist: Problemet med at rime/er, det nemt bli r en stime./problemet med at remse/ er, at man ikke kan bremse./rim & remser/lim & bamser/rimfrost & gederamser/når man nu remser op, rimer man så ned?. 23. Roman Jakobson: Lingvistik og poetik, Vindrosen, nr. 7 (1967:41 52) [1960]; jf. eodor W. Adorno: De fornemste lyriske frembringelser er derfor de, hvori subjektet uden nogen rest af hvad der blot er stof, udtrykker sig i sproget, indtil sproget selv høres., Kritiske modeller (1972:135) [1958]. 18

19 24. Aleksandrineren har altid 12 stavelser, mens antallet af fødder, dvs. rytmegrupper med kun én trykakcent, kan variere fra to til re. Fransk dramatisk poesi anvender typisk aleksandrineren. Jf. Stéphane Mallarmés Crise de vers i prosasamlingen Divagations (1897): Digteren, med en skarp sans for takt og opfattelse af denne aleksandriner som det de nitive smykke, der kun skal bæres, som en kårde, en blomst, sjældent og velovervejet, berører den næsten blufærdigt eller bevæger sig rundt om den, tillader nærliggende klange, før han giver os den, prægtigt og nøgen: standsende i sin ngerfærdighed ved den elvte stavelse eller rækkende videre til en trettende mange gange., Stefan Kjerkegaard & Carsten Madsen (red.): Musikken, verset, poesien. Tekster af og om Stéphane Mallarmé (2010:164). 25. P.M. Adéma & M. Décaudin (red.): OEvres Complètes 1 4 (1966), Alexander Didier (red.): Alcools (1994), Henri Scepi (red.): Alcools (1999). 26. Lis Møller (red.): Litteraturanalyse (1995: ). 27. Poems by Guillaume Apollinaire. Alcools. Translated by Donald Revell (1995:41). Tre ( re) andre engelske oversættelser lyder: Singer// And the solitary cord of sea lutes, Guillaume Apollinaire: Alcools. Translated by Anne Hyde Greet (1965:45); And the single string of the marine trumpets, [Alternatively:] And the solitary row of megaphones, Francis Steegmuller: Apollinaire: Poet Among the Painters (1973:210), translated by William Meredith; og Bard/ Minstrel/Singer//And the single string of the sea trumpet, William J. Higgison: Haiku Clinic # Guillaume Apollinaire: Alkohol. Gedichte französisch-deutsch. Aus dem Französischen übertragen von Johannes Hübner und Lothar Klünner (1980:47). 29. Sverker Göransson & Börje Räftegård (red.): Modern utländsk lyrik. Originaltexter. Prosaöversätningar. Kommentarer (1998:131). 30. En fauns eftermiddag. Ekloge, Vindrosen, nr. 3 (1968:15 18, oversat af Christian Kock); Kristen Gundelach: Faunens eftermiddag, Arne Kjell Haugen: Mallarmés poetikk (1966: ); jf. Mallarmés dictum: I ren form er Poesien musik, par excellence den indrømmer ikke på nogen måde at være underlegen., Stefan Kjerkegaard & Carsten Madsen (red.): Musikken, verset, poesien. Tekster af og om Stéphane Mallarmé (2010:192). Mallarmé kaldte det at inddrage alt, hvad sproget kan omspænde og gøre det til 19

20 musik, for den or ske forklaring af jorden ; jf. hans svar til Claude Debussy, da denne kom til Mallarmé og fortalte, at han sat hans L Après-midi d un Faune i musik. Nå, svarede Mallarmé, det mener jeg ellers selv at have gjort T.S. Eliot skriver i e Music of Poetry, On Poetry and Poets (1969:33) [1942]: Hvad jeg her vil hævde er at et musikalsk digt er et digt med både et musikalsk klangmønster og et musikalsk mønster, bestående af de sekundære betydninger i de ord det er sammensat af. (min oversættelse). Ligesom i Chantre. 31. Apollinaire udfolder sit syn på de nye litteraturstrømninger i Nutidens digtere (1909), Den futuristiske antitradition (1913) og Den nye ånd og digterne (1917); se Adam Ægidius (red.) Ars poetica. Fransk poetik i det tyvende århundrede (2004:13 28); Apollinaire genoptager det syn på ordet, som allerede romantikeren Victor Hugo i sin sene lyrik dyrker: Car le mot, qu on le sache est un être vivant ( ) Car le mot, c est le Verbe, et le Verbe, c est Dieu., Les Contemplations, Betragtningerne (1856); i Danmark hos bl.a. Johan Ludvig Heiberg: Og dog var Ordet Gud, Poetiske Skrifter III (1932:36) [1841]; jf. symbolisten Paul Verlaines berømte dictum de la musique avant toute chose, Art poétique, Jadis et naguère, Fordum og før (1884). Selv kaldte Apollinaire sin lyrik på dette tidspunkt for lyrisk alkymi. 32. Se den endelige udgave af oversættelserne i Per Olsen: Livet bliver ikke genudsendt. Carpe diem-temaet (2010: , 234, ). 33. Den amerikanske digter Robert Bly (1983) beskriver oversættelseskunsten i disse otte stadier: efter at have 1) kradset en ordret version ned, gengiver oversætteren 2) digtets samlede mening, skriver 3) snydeoversættelsen om til en acceptabel sproglig form og tilpasser teksten til 4) et særligt formsprog/idiom, til 5) digtets stemning og tone og 6) dets lydmønster og klangfarve, inden 7) en kontrol af teksten med hjemlige, indfødte kendere og 8) forberedelsen af den endelige og endegyldige, målsproglige version af oversættelsen. 34. Digtet er tidligere oversat til svensk af Sven Christer Swahn i Robert Frost: Norr om Boston (1968:44), og til dansk af Poul Sørensen i Moderne amerikansk lyrik 2 (1983:38). 35. Digtet er tidligere oversat til norsk af Paal Brekke i Amerikansk lyrikk (1957:97) og til dansk af Jens Nyholm i Amerikanske stemmer (1968:105); jf. Hvedekorn, nr. 2 (2009:63). 36. Percy B. Shelley: Den følende Blomst. Oversat af Sophus Claussen (1965 : 5) [1906]. 20

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD

SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD Download fra Spring nr 16 forlagetspring.dk COPYRIGHT Svend Skriver SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD Interview med Per Højholt Per Højholt og Søren Ulrik Thomsen lader sig ikke uden videre sætte

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan (Aug. 2011) 2012 Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Engelsk

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Haiku krusninger i dansk lyrik

Haiku krusninger i dansk lyrik Haiku krusninger i dansk lyrik Thorvald Berthelsen I 1853 åbnede de japanske ledere landet for samhandel med Vesten. Det betød at japansk kultur blev tilgængelig for udlændinge. Haiku blev udbredt i hele

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language)

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog er en betegnelse for den afvigelse fra standardsprogets semantik (betydning) som anvendes for at opnå en speciel betydning eller en speciel effekt. Sådanne

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere