Studietur til Ruhr-området i Tyskland September 2016

Transkript

1 Studietur til Ruhr-området i Tyskland September 2016 For Børne- og Skoleudvalget og Kulturudvalget

2 1. Indledning Den september 2016 var Børne- og Skoleudvalget og Kulturudvalget på besøg i Ruhr-distriktet i delstaten Nordrhein-Westfalen. Deltagere i Studieturen Søren Dysted, formand for Børne og Skoleudvalget, medlem af begge udvalg Linda Frederiksen, Formand for Kulturudvalget Birgit Lund Terp, medlem af begge udvalg, Næstformand for Kulturudvalget Niels True, Næstformand i Børne- og Skoleudvalget Gunver Birgitte Nielsen, medlem af begge udvalg Marianne Olsen, medlem af Børne og Skoleudvalget Elmer Jacobsen, medlem af Kulturudvalget Michael Perch, med af Børne- og Skoleudvalget Jørgen Christiansen, medlem af Kulturudvalget Kim Christoffersen, Dawartz, Kultur- og Borgerservicechef Johnni Helt, Centerchef Dagtilbud Lars Nedergaard, Centerchef Uddannelse Thomas Carlsen, Centerchef Børn og Unge Per B. Christensen, Direktør Børn, Skole, Kultur, Uddannelse og Personale Ruhr-området har 5,1 mio. indbyggere og hele delstaten, der er Tysklands største har 18 mio. indbyggere. Vi besøgte byerne Oberhausen, Essen, Duisburg, Unna, Bochum og Dortmund Studieturens formål var dobbelt. På Kulturområdet fokuserede studieturen på udviklingen af industrikulturen i Ruhr-området fra industri til oplevelsescentre. Vi besøgte en række gamle industriområder i Essen, Unna, Duisburg og Oberhausen og fik indblik i, hvordan tyskerne havde omskabt bl.a. gamle mineanlæg, bryggerier og gasinstallationer til moderne oplevelsescentre rettet mod områdets borgere og turister. På Børne- og skoleområdet fik vi gennem besøg på 2 skoler indsigt i det tyske skolesystem og havde især fokus på skolernes samarbejde med børnehaver og ungdomsuddannelser samt skolernes indsats for flygtninge og indvandrere. Herudover besøgte vi forskellige aktiviteter på børneområdet og fik indblik i kommunernes samarbejde med private organisationer på børn- og ungeområdet samt inddragelse af forældre og andre frivillige i arbejdet med flygtninge i modtageklasser. Vi fik også indsigt i de sociale udfordringer, som et område med høj arbejdsløshed og mange indvandrere har. 2

3 Det er vores opfattelse, at delegationen på 9 politikere og 5 embedsmænd fik stor inspiration til det videre arbejde og til at vurdere det tyske system set i en dansk kontekst. Stor tak til Center for Kultur og Borgerservice samt vores tyske partner for planlægningen af turen. Søren Dysted, Linda Frederiksen / Per B. Christensen 3

4 2. Lidt om Nordrhein-Westfalen og om uddannelses-, børne- og kulturområdet i Tyskland Nordrhein-Westfalen er én af 16 delstater i Tyskland. Der bor 18 mio. indbyggere i NRW, heraf 5,1 mio. i Ruhr. NRW er Tysklands befolkningsrigeste delstat. (Der er 82 mio. indbyggere i hele Tyskland). Ruhr er igen opdelt i 3 administrative statslige enheder. Ruhr-området er efter London og Paris det 3. mest befolkede område i Europa. De største byer i Ruhr er Essen og Dortmund og hovedstaden i hele NRW er Düsseldorf. Da Tyskland er en forbundsstat har delstaterne meget kompetence bl.a. på børne-, kultur- og skoleområdet. Delstaten har samtidig megen kompetence i forhold til amter og kommuner, bl.a. finansiering af skoler, kultur og børn. Delstaterne styrer også de fleste erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. De større byer i NRW har både kompetence som kommune og amt. Ruhr er et gammelt industriområde, der har været igennem en stor erhvervsmæssig omstilling de sidste 30 år, hvor industrivirksomheder og miner er blevet lukket og hvor nye arbejdspladser på service og turismeområdet er blevet skabt. Mange industriområder er blevet genskabt som oplevelses- og naturområder. Der er en høj arbejdsløshedsprocent i området og en by som Dortmund har en arbejdsløshedsprocent på 12 pct. I 1960 erne kom der en del indvandrere til Ruhr primært fra Tyrkiet. I de seneste par år er der kommet en stor gruppe af flygtninge til Ruhr ligesom i det meste af det øvrige Tyskland. De fleste byer og industrianlæg blev bombet under 2. Verdenskrig og byer som Essen og Dortmund er genopbygget efter krigen og i høj grad præget af arkitektur fra 1960 erne og 1970 erne Skoler Skolepolitikken i Ruhr-området bestemmes fortrinsvis fra landdagen i Düsseldorf. Kommunerne afsætter midler til bygninger og materiel og delstaten afholder udgifterne til lærerløn. Det er den store delstat med 18 mio. indbyggere, der suverænt bestemmer skolepolitikken. Delstaten går til valg igen i Børnene går sammen fra første til og med 4. Klasse. Efter den klassiske tyske skoleform deles børnene herefter i Hauptschule, Realschule og Gymnasium efter deres evner og potentiale. Der er nogle komplicerede regler for senere at skifte skoleform mellem de 3 linjer. I nogle områder og länder er der også en Gesamtschule ordning, hvor børnene går sammen på samme skole efter 4. klasse. I Nordrhein-Westfalen er der 4

5 mange af sådanne skoler, der er mere hyppige i de nordlige SPD-ledede delstater end i de sydlige mere CDU/CSU regerede delstater. Efter 9. klasse på forskellige skoleformer kan man vælge en erhvervsmæssig uddannelse. De elever der går på et Gymnasium eller en Gesamtschule og som ikke skifter retning fortsætter og slutter med en studentereksamen, når de er omkring år Børnehaver Siden 1996 har tyske forældre (det er formuleret så det er barnet der har retten) haft et retskrav på en plads til deres barn i børnehave, når barnet er mellem 3 og 6 år. I forhold til Danmark går færre børn i børnehave og især er der færre der er i fuldtidspladser. De fleste heldagspladser findes i de såkaldte nye Bundesländer i det gamle DDR. Familietraditioner, kultur og tradition gør, at andelen af børn der går i børnehave varierer fra delstat til delstat. Tallet er dog mindre end i Danmark. Mange børnehaver er selvejende og drives af fx kirkelige og sociale organisationer. Forældrene betaler for at få deres børn i børnehave og betalingen (Elternbeiträge) er som hovedregel afhængig af forældrenes indkomst. I nogle delstater findes der børnehaveklasser eller andre former for brobygning til grundskolen. Der findes også vuggestuer (Krippen) i alle 16 delstater. 5

6 2.3. Børn og unge Det vi populært sagt kender som børn- og ungeområdet i Danmark er anderledes organiseret i Tyskland. På myndighedsniveau har de et Jugendamt, der er fordelt på opgaver i kommunerne (Gemeinden) og i Kreise (amter). I alle de store bykommuner i Nordrhein-Westfalen er disse opgaver samlet hos kommunerne. (kreisfreie Städte). Jugendamt er også ansvarlig for børnehaver, dagpleje og vuggestuer. Jugendamt kan i særlige tilfælde agere overfor unge til de er 27 år. De private og kirkelige foreninger spiller en overordentlig stor rolle på socialhandicap og børneområdet i Tyskland. Der er betydelige regionale forskelle og i de kommuner, der ligger sydligt i Tyskland og som er overvejende katolske spiller de kirkelige organisationer en endog større rolle. Der er også meget stor forskel på kommunernes opgavevaretagelse på børnog ungeområdet fra de meget små landkommuner i Bayern og Thüringen til de store bykommuner, som vi vil møde i NRW. Med modtagelsen af mere end 1 mio. flygtninge sidste år på forbundsniveau spiller fordelingen af opgaven med - og forvaltningen af flygtninge og integrationsopgaven en stor rolle i den politiske debat mellem kommuner länder og Bund i Tyskland. 6

7 2.4. Kulturpolitik I den tyske kulturpolitik er defineret nogle normer for tilskud til teater, litteratur, idræt, biblioteksvæsen, musik, billedkunst med videre, men indsatsen varierer meget fra kommune til kommune og fra land til land. Kulturpolitikken udmøntes primært i delstater og kommuner. I Tyskland er der tradition for større private bidrag til kulturen og tyskerne er også vant til at betale mere for visse kulturelle og idrætsmæssige oplevelser. Men også her er der store regionale forskelle. I de nye forbundslande, som tyskerne kalder det tidligere DDR har der været tradition for, at det offentlige bidrog meget til fx teater og musik. Tyskerne har ikke en foreningskultur, der er så fastgroet, som de danske foreninger, men de har masser af organisationer og de kender i høj grad til at organisere sig i selvejende institutioner og private organisationer, der fører kulturpolitikken ud i livet. I Nordrhein-Westfalen er der en meget stærk fodboldkultur. Det er det område i Tyskland, hvor der er flest kendte fodboldklubber også selvom nogle er det mere for deres præstationer i fortiden. 3. Mandag den 5. september Efter vi landede gik turen til Regional Verband Ruhr (RVB), hvor Poul Lawittzke holdt oplæg. Her fik vi blandt andet at vide, at RVB er den ældste planafdeling i Europa, der målrettet har arbejdet med turismeudvikling. Det har haft afgørende betydning for hele turismeindustrien i Ruhr. Det er nu, at man efter 20 års planlægning for alvor ser betydningen af brugen af kulturarven for en regions turisme og erhvervsudvikling. I Ruhr har man koncentreret sig om 7

8 Byturisme i forhold til industriel kulturarv. Vigtigt at kombinere triangulering mellem program - markedsføring og arkitektoniske forhold. Nogle af Tysklands største industrivirksomheder har været beliggende i Ruhr, men efter krigen mistede man ca arbejdspladser. De tidligere industrivirksomheder havde typisk ansatte, hvor dagens største arbejdspladser i dag er på ca (indkøbscenter). Finansieringen af hele udviklingen har primært været offentlig (byer/stater) og senest noget fra EU. Der kommer nu mere en 6 mio. besøgende i Ruhrdistriktet, hvilket naturligvis har haft en enorm positiv effekt på økonomien. Man kan sælge billetter alene til kulturpas. Der har været brugt ca. 320 mio. euro i Zollvereinområdet. Tilgangen til at søge støtte i EU har været at skabe regional udvikling. Noget af det, der boostede tilgangen af turister, var at Ruhrområdet var kulturby i Man oplevede til gengæld også et fald i besøgende i men nu har man passeret kulturårets mange besøgende. Der mangler en fond til støtte af industriel kulturarv og det har været svært at få private sponsorer - Krupp foundation har tidligere støttet, men problemerne i Brasilien har betydet, at der ikke har været støtte de sidste ti år (faldende fondsindtægter). Når Ruhr også er en succes skyldes det, at det er billigt at benytte kulturtilbudene i Ruhr-området (efter tyske forhold hvor, betalingsvilligheden måske er større end i Danmark). Vi hørte også om, at man ikke nødvendigvis kan bruge alle bygninger - alene størrelserne kan være en begrænsning. Gasometer koster EU ti mio. hvert tiende år, alene i maling og står brugsværdien og indtægter i et rimeligt forhold (det gør den i forbindelse med Gasometer). Efter indlogering på hotellet fik vi et oplæg af Per B. Christensen om tyske forhold, herunder sociale, kulturelle, historiske, politiske, økonomisk, uddannelse mv. (Se bilag). 4. Tirsdag den 6. september Tirsdag gik turen til Zeche Zollverein, hvor vi først lyttede til et oplæg om IBA Emscherpark ved Arndt Weigel. Arndt Weigel fortalte, at delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen i 1989 etablerede Internationale Bauausstellung (IBA) Emscher Park. I løbet af en ti-års periode skulle IBA Emscher Park påbegynde den økologiske, økonomiske og bymæssige revitalisering af Ruhr-dalen og Emscher floden. Det skete gennem etableringen af en række partnerskaber som gennemførte ca. 120 revitaliseringsprojekter. En af IBA's væsentlige visioner for regionen var at skabe en grøn korridor, som skulle følge Emscher floden i den centrale del af industriområdet. Den øst-vest orienterede korridor bliver i dag kaldt Emscher-dalen og forbinder syv eksisterende, men udvidede grønne bælter, der løber i retningen nord-syd. Forbindelsen af regenererede grønne områder, genopdyrkede skove og 8

9 rekreative områder i de 17 byer langs Emscher floden har skabt en ny grøn infrastruktur for hele regionen. Efter IBA sluttede i 1999, overtog Projekt Ruhr (et nyt selskab med formålet at fremme projekter i Ruhr-området) opgaven med projektstyring. Projektet er nu i sin sidste fase, hvor der fokuseres på rensningen af Emscher floden. I den gamle industritid var der mere en 100 km afvandingskanaler som ofte løber parallelt med floderne. Finansieringen til Emscher Park kommer fra en række forskellige instanser. De fleste projekter finansieres i fællesskab af de lokale myndigheder og private virksomheder. Omkring to tredjedele af finansieringen kom fra offentlige midler og en tredjedel fra private investorer. Det kan nu konkluderes, at efter 25 års planlægning og implementering er Emscher landskabspark en realitet. Det, der engang var aktive kulminer, koksog stålværker nu er fyldt med kunst, kultur, boliger, forretninger og kontorer. Grønne stier, som følger tidligere industriveje og jernbanelinjer, forbinder byerne med landskabsparken. Arndt kom også rundt om de mange sociale forhold, der gjorde sig gældende i den tidlige kul- og stålmineindustri, herunder arbejdsløshedskassernes rolle og at man fx kunne blive pensioneret som 50-årig. Vi lærte, at selv om en opgave synes næsten uoverkommelig kan den lykkes, når relevante kræfter på tværs af sektorer arbejder sammen - og der er den nødvendige kapital til stede og man har et langsigtet fokus. 9

10 4.1. Zeche Zollverein Zeche Zollverein er et nedlagt minekompleks, som blev lukket i Samtidig blev området erklæret bevaringsværdigt, og allerede i 1990 blev det besluttet at omdanne stedet til et kulturcenter. I 2001 blev området udnævnt til Unesco verdensarv (og kom dermed i selskab med bl.a. pyramiderne og Taj Mahal). Zeche Zollverein er i dag en af Industrikulturrutens største attraktioner. Hovedbygningen er kubisme tilsat Bauhaus-stil af de to arkitekter Fritz Schupp og Martin Kremmer. Zeche Zollverein indgår som et fyrtårn i den udvikling, som Ruhr-distriktet gennemgår: Fra at leve af kul- og stålindustrien, skal områdets udvikling nu drives af andre (videns)industrier og bl.a. kultur. Denne udvikling blev kickstartet af bl.a. udnævnelsen af Ruhr-distriktet som europæisk kulturhovedstad i 2010 og IBA Emscherpark (se ovenfor). Zeche Zollverein og dens nærmest ikoniske tårn er blevet symbolet for Ruhrdistriktet og den transformation, som området gennemgår. Zeche Zollverein er et sted med historie. Stedet og hele Ruhr-distriktet er unikt og har derfor en autenticitet, som kan tiltrække turister fra hele verden. Det er således et eksempel på, hvordan man kan bruge tidligere industriområder til udvikling, der understøtter bosætning, erhverv og turisme. Området er i dag ejet af Zollverein-fonden, som er en NGO, hvis opgave det er at sikre bevaringen af 10

11 kulturarven, fremme kulturen og udvikle området som et international kulturog erhvervsområde. Hele området rummer museer, caféer og restauranter, en skøjtebane om vinteren og et friluftsbad om sommeren, lokaler til afholdelse af arrangementer, såsom messer, konferencer og virksomhedsarrangementer, kontorer, værksteder, dansehaller, en skulpturpark og grønne områder. Lokalerne og festivalområdet bliver brugt til mange forskellige større og mindre arrangementer og er af stor betydning for den kulturelle og kommercielle udnyttelse af området. Zeche Zollverein bliver også brugt som film-lokation. Området er således ikke kun et museum, som prøver at bevare fortiden, men også et sted, hvor erhverv, uddannelsesinstitutioner, design og turisme spiller sammen. Zeche Zollverein er et godt eksempel på, at kulturarven kan danne en fælles fortælling om et område, som således tiltrækker virksomheder og kreative og kulturelle iværksættere. Desuden er området gået fra at være et symbol på den beskidte, grå kulindustri til et grønt og frodigt område, hvor sjældne planter trives og som er vigtig for turismen, men også for nuværende og potentielle beboere af regionen. Her som alle andre steder, hvor man prøver at bevare bygningsmassen og historiske strukturer, er det vigtigt at finde en balance mellem bevarelse af det oprindelige og tilpasning til nye funktioner. Således har Zollverein et motto, der hedder Erhalt durch Umnutzung! (Bevaring gennem genanvendelse). Stedet peger således både tilbage i tiden, men også frem mod en fremtid, hvor Ruhr-distriktet ikke længere er afhængigt af kul og stål, men vidensarbejdere, kultur og design Inspiration Når så stort et industriområde skal transformeres og få nye funktioner, er det vigtigt at lave en helhedsplan for hele området, der både tager hensyn til bygningsarven, men også muligheden for at bygge nyt, så udnyttelsen ikke sker planløst. Dette også set i lyset af, at området nu er blevet anerkendt og skal bevare status som verdenskulturarv. Dette betyder også, at man skal finde løsninger for besværlige bygninger. Det er netop områdets woweffekt og kontrasten mellem gammelt og nyt, eksisterende industribygninger, og efterhånden vild natur, der tiltrækker virksomheder, kulturelle ildsjæle og kunstner, som bruger de unikke, lokale fortællinger. Derfor er det så vigtigt, at nye bygninger skal spille sammen med de gamle for at kunne bevare helhedsindtrykket og sjælen. Også i Næstved har vi områder, som bærer en unik og autentisk historie. Det er vigtigt at bevare og ikke mindst udnytte kulturarven frem for at rive det hele ned og bygge nyt. Zeche Zollverein og Ruhr-distriktet er et konkret eksempel på, at bygningskulturarv skaber værdigt fællesskab og identitet - også på tværs af bygrænser. Det er dog også et eksempel på, at man bliver nødt til at understøtte denne transformation ved at fylde bygningerne med nye funktioner, der også på sigt er meningsfyldte og som udnytter det potentiale som kulturarven byder på. Analogen til Holmegaard-projektet og Maglemølle (dog i noget mindre målestok!) er indlysende. 11

12 4.3. Gasometer Oberhausen Gasometeret i Oberhausen stod færdig i Med sin højde på 117,5 m og en diameter på 67,6 m var det Europas højeste og siloen blev anvendt til at huse den overskydende gas, der blev produceret i Oberhausen under den industrielle højkonjunktur. Under 2 verdenskrig blev gasometeret bombet flere gange og måtte lukke ned lige inden slutningen af krigen. I de efterfølgende år blev det restaureret og fungerede herefter som gasometer indtil 1988, hvor naturgas overtog markedet. Gasometeret var efterfølgende truet af nedrivningsplaner, men pga. et stærkt krav om bevaring indledtes en dialog mellem borgere og politikere om, hvordan man kunne genanvende Ruhr-distriktets fælles vartegn i Oberhausen. Herefter blev det vedtaget at transformere Gasometer Oberhausen til en udstillingshal, og fra 1994 har siloen fungeret som en spektakulær ramme for vidt forskellige udstillinger, koncerter og teaterforestillinger. Samtidig er gasometeret blevet et endnu mere markant vartegn for Oberhausen, der gør byen synlig og udgør et identifikationspunkt for hele regionen. Med sine m2 udstillingsplads er gasometeret et attraktivt sted for internationale 12

13 kunstnere og kreative sjæle at boltre sig. Eksempelvis har den verdensberømte kunstner Christo lavet to spektakulære udstillinger i siloen herunder Big Air Package, 2013 og The Wall, Sidstnævnte udstilling tiltrak besøgende. Den aktuelle udstilling Wunder der Natur, som vi så, havde flere hundrede nærbilleder af dyr og naturfænomener, suppleret med små filmklip og iscenesættelsen af rummene var i sig selv en oplevelse Inspiration Bygningens særegne konstruktion sætter nogle begrænsninger for, hvordan den kan benyttes. Grundet at metalvæggen kun har en tykkelse på 5 mm kan bygningens temperatur svinge fra minus 16 grader til 37 grader(der var varmt, da vi var der!). Det betyder bl.a., at der ikke kan opsættes originale malerier eller porøse materialer i bygningen. Men netop det faktum, at bygningen rummer nogle begrænsninger har tvunget ledelsen til at skulle tænke kreativt. Det er inspirende at se, hvordan man kan anvende bevaringsværdige bygninger og fået et fornemt indblik i, hvordan en bygnings arkitektur skaber en særlig præmis for måden en udstilling kurateres på. Opstillingen af fotografierne følger eller bryder rummenes linjer (det er trods alt en rund beholder!). Herved skabes flersidige sigtelinjer og rumlige perspektiver. Det er modigt, at ledelsen tør udstille fotografier i den mængde. Man kunne have frygtet, at en sådan udstilling ville blive kitschet og kikset. Men netop i kraft af, at de originale fotos og filmstykker fungerede udstillingen bemærkelsesværdigt helstøbt. Der var ca. 500 tilstede i rummet på en almindelig hverdag! 13

14 5. Onsdag den 7. september 5.1. Resumé af besøg på Erich Kästner Schule, Bochum Erich Kästner Schule er en Gesamtschule med differentiering inden for samme skole og ikke med en opdeling efter Grundschule som i "det gamle system" med Hauptschule, Realschule og Gymnasium. Skolen er sekssporet fra 4. klasse, og den har ca elever, 140 ansatte, heraf de 120 lærere. Skoledagen er fra , dog med fri på tirsdage og på fredage. Begge disse dage er der mulighed for lektielæsning med forældre og ældre/tidligere elever som støtte. Der er ingen fagpersonale i dette tidsrum. 65 minutters lektioner har erstattet 45 minutters lektioner med baggrund i pædagogiske refleksioner. De væsentligste bevæggrunde herfor er, at eleverne får færre skift og hermed en mere rolig og mere effektiv skoledag. Eleverne kan vælge mellem fire profilklasser (linjer): Kunst/medier, sport, naturvidenskab og engelsk. Det betyder to ekstra timer i faget/uge. I to fag arbejdes med devices i alle timer, disse kan leases for 30 pr. måned af forældrene, hvilket kun helt få elever benytter sig af. Skolen har satset hårdt på fuld inklusion fra 2011 med et maksimum på fem børn med særlige behov i hver klasse. Handicappede kan deltage på lige fod med de øvrige elever i kunst/mediefaget. Skolen er en multikulturel skole med fyrre nationaliteter og har sloganet "Schule ohne rassismus - Schule mit courage". Denne profil er elevrådet medansvarlig for at gennemføre. Erich Kästner Schule har ca. 50 % med anden etnisk baggrund og skolen er tillige en Comeniusskole og har Sundhed og fitness højt på dagsordenen. Økonomisk er ledelsen af de tyske skoler beriget/begrænset af ikke selv af skulle håndtere lønninger og bygningsdrift. Skolen har vundet adskillige priser for såvel deres skolemæssige indsats som for deres arkitektoniske præg. Sidstnævnte bl.a. for en særlig brug af lysgennemstrømning i bygningerne. Frivillige, elever som "lærere". 14

15 5.2. Landskabspark Efter besøget på Käster-schule fortsatte vi til Emscher Park. Desværre var besøget lidt kort man kunne nemt have fået timer til at gå med at udforske den spændende park, som er anlagt på et tidligere jernværk. Landskabspark strækker sig over et område på omkring 180 hektar. Her kombineres natur, industrikultur-arv og lysinstallationer, og sammen skaber elementerne en unik park. I centrum står det nedlagte jernværk. De enorme bygninger bruges til kulturelle formål: En gammel gasbeholder er fyldt med vand og bruges nu som dykkercenter (vi havde dog ikke mulighed for at komme ind). I dykkercentret bruger man gamle biler og telefonbokse, togvogne mv. som vand aktivitetsbane. Vi har tidligere haft nogle overvejelser om man skulle skabe noget lignende i Karrebæksminde og samtidig lave en slags kystsikring. De gamle opbevaringsbygninger til malm bruges som klatrevægge, og en slukket højovn bruges som udsigtstårn. Landskabsparken er åben hele året og uden tidsbegrænsninger Inspiration Den hurtige gennemgang af parken levnede ikke mulighed for fordybelse, men det var inspirerende at se, at selv bygninger, der ved første øjekast virkede helt enorme og uanvendelige, ved hjælpe af kreativ tænkning kan finde bred anvendelse og fungere til glæde ikke bare for turister men i lige så høj grad den lokale befolkning, som benyttede stedets faciliteter og mulighed bl.a. for klatring, dykning osv. Der var nogen der nævnte Kranøen og om den kunne blive et større aktiv i byen. 15

16 5.4. Zentrum für internationale lichtkunst unna Lindenbrauerei i Unna blev opført i 1859 og havde en levetid på i alt 120 år. I 2001 rykkede lyskunstmuseet ind i de gamle underjordiske kælderrum, hvor en række af verdens mest anerkendte lyskunstnere havde til opgave at skabe stedsspecifikke lyskunstværker. Resultatet er, at det tidligere bryggeri i dag huser en perlerække af værker, hvis fællesnævner er, at lyskilder indgår som det eller et af de primære æstetiske materialer(r). Man har valgt at bevare de gamle kældres rustikke udtryk og kun tilføjet enkelte elementer til rummene som eks. gangbroer. Sammenspillet mellem det nye og det oprindelige skaber unikke rum, der understøtter bygningens nye brug som udstillingssted. 16

17 Kælderrummene udgør desuden den ideelle ramme for lyskunstværker. Her trænger dagslyset ikke ind og mørket, de rå vægge og de tomme rum giver plads til, at lys og farver kan materialisere sig, samtidig med at værkerne tilfører de golde rum varme og poesi. Samtidig danner rummenes arkitektur en særlig ramme for værkernes fremtrædelsesform, således at hvert værk også bliver unikt. Museet har som ambition, at det skal manifestere sig mere i regionen. Faktisk er museet i dag mere kendt i internationale kunstkredse end blandt borgerne i Ruhr-distriktet. For at gøre museet mere synligt for borgerne, har man fået Birgitte Kowanz til at lysudsmykke den gamle bryggeri-skorsten. Herved har museet fået et natligt vartegn. På sigt er det tanken, at publikum skal kunne besøge museet på egen hånd. I dag er det kun muligt at gøre om søndagen i tidsrummet De øvrige dage og tidsrum kan publikum kun opleve museet via en guidet rundvisning. Bl.a. er museet udfordret af bygningsregulativer, sikkerhedsforanstaltninger, brandsikkerhed m.m. Regulativerne stiller krav til bemanding, publikumsantal m.m. Indsatsen for at tiltrække et ungt publikum til museet er også i højsædet. Derfor arrangerer museet løbende workshops og aktiviteter for såvel skolebørn og familier. Vi kan tage inspirationen fra museet med os, når vi står overfor at skulle indrette gamle bygninger til nye formål. Frem for at ombygge og gennem-renovere de gamle bygninger og derved nedtone mindet om deres oprindelige brug, kan vi understøtte ved at tilføre nye elementer og skabe unikke, interessante rum der kan anvendes til spændende formål. Besøget kan også inspirere os til at lysudsmykke udvalgte bygninger eller rum i kommunen Konklusion I forhold til pædagogiske indsatser og læringsfællesskaber, så er skolen langt fra vores ståsted. Skolens læring er ikke præget af den nyeste forskning og evidens, og emner som fx målstyret undervisning er ikke et fokuspunkt. Skolens måde at inkludere på er interessant og det samme må siges at være tilfældet, når talen falder på evnen til at agere som multikulturel institution. Vi kan tillige lære en del af deres samarbejde med det omgivne samfund. Det være sig såvel i forhold til virksomheder, organisationer og foreninger som i forhold til brugen af frivillige ind i skolens virke. Sidstnævnte vil udvalget, skolerne og CUD og andre relevante centre sammen drøfte mulighederne af. For yderligere information henvises til skolens hjemmeside: Besøg i Westfalenpark Som sidste - og valgfrie - programpunkt onsdag så vi Westfalenpark, der ligger 3 km fra Dortmunds centrum. Vi besøgte Westfalenhalle, BVB Dortmunds nuværende stadion Signal Iduna Park og det tidligere Rote Erde. På vej tilbage til centrum kom vi forbi Dortmunds Operabygning. 17

18 6. Torsdag den 8. september Astrid Lindgren-skolen i Essen Om formiddagen var der et besøg på Astrid Lindgren-skolen i Essen, som er en grundskole med elever fra 1. til 4. klasse. Skolen arbejder uden klassedeling og inspireret af Maria Montessori. Besøget handlede først og fremmest om en behandlingsklasse på skolen. Familieklassen er oprettet efter principperne bag Marlborough Family Service. 18

19 Samme metode, som danner grundlag for familieklasserne og familieinstitutionerne i Næstved Kommune samt for hovedparten af familiebehandlingen i Næstved Kommune. Astrid Lindgrenskolen har deres inspiration fra Helsingør Kommune som har samme uddannelse som vores medarbejdere. Næstved Kommune er Marlboroughs center for deres uddannelse i Danmark. Vi har medarbejdere, der underviser i metode både i Danmark og på Grønland. Indsatsen i Familieklassen var rettet mod 8 børn og deres familier. Som I Næstved er der tale om en indsats, der på en gang er rettet mod børnene og deres udvikling samt mod forældre og deres forældreskab. Lederen af Familieklassen på Astrid Lindgrenskolen, Hr. Rossbach, var ikke ansat på skolen eller i kommunen. Der var tale om et samarbejde mellem skolen og den katolske organisation SkF (Sozialdienst Katolischer Frauen), som har et tæt samarbejde med den katolske hjælpeorganisation Caritas. Under besøget fik vi lejlighed til at se, hvordan de arbejdede med undervisning af flygtningebørn de havde på skolen. I Essen har de samlet/boligplaceret syriske flygtninge i det område, hvor skolen lå. Børnene blev placeret børnene i de alm. klasser dog 2 trin under deres alder og samtidig benyttede de studerende, frivillige, forældre til den intensive undervisning i tysk, som flygtningebørnene fik i 1 2 timer om dagen, hvor de blev samlet. Den konkrete undervisning vi så var arrangeret med vendespil, hvor børnene på skift skulle vende en brik og fortælle hvad de så på billedet. I 19

20 undervisningsrummet som var deres kantine var der tre børnegrupper med 4 i hver og 1 voksen til hver gruppe SKFs Fachdienstleitung Jugendhilfe Under frokosten deltog lederen af SKFs Fachdienstleitung Jugendhilfe ( Stefan Kleinjohann, samt lederen af kommunens myndighedsområde (Jugendamt), Annette Berg og lederen af kommunens skole-myndighedsområde, Regine Möllenbeck. Her blev drøftet forskelle og ligheder mellem såvel de opgaver der arbejdes med i Essen og Næstved som måden, hvorpå de varetages. Særligt integrationsopgaven er betydeligt større i Essen end i Næstved, men ellers var forskellen i opgaver begrænset. Det er til gengæld nogle relevante forskelle i opgavevaretagelsen. I Tyskland anbringes færre børn end i Danmark. Meget få af disse anbringelser er reelt frivillige og anbringelser afgøres derfor af en dommer. Derudover er der i Tyskland en mere udbredt anvendelse af private leverandører, der typisk tager udgangspunkt i et religiøst eller politisk ståsted. Netop temaet med at være en religiøs leverandør overfor en kommunal myndighed blev drøftet. SkF gav udtryk for, at deres religiøse baggrund var en motivation for deres arbejde, men at det ikke påvirkede karakteren af deres arbejde i en forkyndende retning, ej heller overfor andre trosretninger. Det eneste forhold, hvor deres katolske udgangspunkt begrænsede dem var i deres svangerskabsrådgivning, hvor de ikke rådgiver om abort Elternhaus Essen Om eftermiddagen skulle vi besøge et elternhaus (forældrehus), som bliver drevet af SkF. Sammen med Stefan Kleinjohann gik vi de ca. 800 meter fra SkF s kontor til forældrehuset, som var beliggende centralt i centrum af Essen. Der var 3 ansatte fra SkF som driver tilbuddet i det daglige. 20

21 Tilbuddet var i gode fysiske rammer med et stort fællesrum med køkken, et rum med mulighed for bevægelse, et stillerum til børnene, et multifunktionsrum med spil m.v., garderobe med plads til barnevogne, toilet med puslerum og en terrasse med legemulighed for børnene. ForældreHuset er et tilbud for op til 8 teenagere med børn, som normalt skal være under 3 år. Der er typisk tale om unge mødre op til 27 år. For tiden var den yngste 16 år og den ældste 27 år. De unge mødre "visiteres" af Jugendamt (kommunens myndighedskontor) og kommunen finansierer en del af omkostningerne ved tilbuddet. Der var tale om et struktureret tilbud hele dagen for 8 teenagere med deres børn, som - har en indretning, som ligner en alm. bolig og som skal lette mødrenes hverdag i egen bolig - skal forebygge en stationær anbringelse - har mulighed for kriseintervention - er et sted med mulighed for fleksibel hjælp - kan undgå en social isolation og lav kontakt til andre familier i lignende situationer - kan hjælpe med at få et anbragt barn tilbage til familien. De daglige aktiviteter kan være, - Fælles forberedelse til og madlavning - Tilbud om at lære forskellige praktiske færdigheder i en daglig husholdning - Hjælp til at kunne strukturere en hverdag for dem selv og barnet - Hjælp til at fortsætte skolegangen - Vejledning i deres evt. problemer med deres partnere - Stabilisering og hjælp til forældrerollen - kreative aktiviteter - Spil og bevægelsesaktiviteter for forældre og børn - Babymassage m.m. De unge mødre skal deltage og være i forældrehuset fra mandag til fredag fra kl til kl Forældrene modtager en form for understøttelse i den periode de er i huset. Vi deltog i et par øvelser, hvor vi skulle lære hinanden at kende. De samme øvelser, som de brugte, når brugerne af forældrehuset skulle lære hinanden at kende. Bagefter blev vi inddelt i hold blandet med ansatte og brugere af forældrehuset. Der var tale om en samarbejdsøvelse, hvor et hold skulle lave dej til vafler, et andet skulle lave flødeskum og et tredje skulle jævne en kirsebærsauce. Det var sjovt at deltage og få lejlighed til at høre lidt nærmere om nogle af de unge mødres situation og hverdag med diverse udfordringer. Bagefter var der fælles bagning og spisning af vafler. 21

22 Kl. 16 fandt vi bussen og kørte tilbage til vores hotel i Dortmund, hvor vi efter en times kørsel var fremme kl