(det talte ord gælder)

Transkript

1 Formandens beretning ved generalforsamlingen 2012 i den socialdemokratiske partiforening. (det talte ord gælder) Kære alle sammen Tak fordi I er mødt op til denne, den vigtigste begivenhed i det politiske år i partiforeningen. Nemlig generalforsamlingen, som mange måske anser som en lidt støvet størrelse, hvor vi alle sammen blot klapper hinanden på skulderen og kommer hurtigt videre. Men generalforsamlingen er nu en gang mødet, hvor vi stadfæster os, som det meget vigtige parti, som Fredensborg kommune har så voldsomt brug for. Valget i 2009 gjorde os til det største parti i byrådet. Selvom vi mistede en smule på stemmetallet, så er positionen ikke til at tage fejl af. Vi er det største parti, og det forpligter i min bog. I virkeligheden uanset om man er i opposition eller om man sidder for bordenden. Den forpligtigelse har vi levet smukt op til. Endnu et år er gået, hvor alle væsentlige beslutninger i kommunen er taget i enighed. Der er to årsager hertil; dels så er oppositionen ikke en mest velsmurte politiske maskine vi har set. Måske er billedet af en tandem- cykel, hvor bag- rytter og for- rytter vil hver sin vej, et bedre et af slagsen. Men den måske vigtigste årsag til den megen enighed, er at alle partier er trukket til det politiske trug af en borgmester og en S- gruppe, som vil samarbejdet. Derfor fik vi i 2009 den hurtigste konstituering uden alle de politiske snigmord, som ellers kendetegnede det kommunalvalg. Derfor fik vi måske landet første budgetforlig i 2010 og 2011 derfor blev Blok 5 revet ned, derfor har vi fået en ny skolestruktur som nyder bred opbakning osv. Osv. Kommunen er blevet et klasse- eksempel på hvad det samarbejdende folkestyre kan, når blot politikerne vil det. Og skulle nogen være i tvivl om kommunens sande tilstand, så er der bare at sige at vi på en lang række parametre er stormet frem siden Særligt på den økonomiske front går det godt, ligesom vi også er blevet bedre på en lang række af de sociale områder. Bygninger og veje renoveres nu i stedet for at forfalde, og kommunen har fået en massiv miljø- profil, som ikke er bare er tomme ord, men

2 dedikation for sagen. Vi får flere pædagoger, bedre forhold i skolerne. Det er de Socialdemokratiske mærkesagers tid nu Senere skal borgmesteren på gruppens vegne afholde en beretning. Jeg er sikker på, at der vil komme flere eksempler på de gode sager s- gruppen har formået at fremme i Herfra skal lyde et stort tak til borgmester og gruppe. Igen i år har I gjort et fantastisk stykke arbejde. Det har været endnu et år, hvor det har været utroligt spændende og lærerigt at deltage i Jeres gruppemøder. Jeg sagde sidst år, at I nogen gange er som fluer i en flaske på gruppemøderne. Det gælder sådan set stadig, hvilket måske mere end noget andet beviser, at der ikke hviles på laurbærerne. Jeg vil da også benyttet lejligheden til at takke de øvrige partier i byrådet. I har formået at sætte personlige hensyn til side, og har absolut haft lod og del i den meget positive udvikling kommunen oplever. Jeg skal måske undtage Thomas Von Jessen, den konservative dommedagsprofet, fra takken. Han har nærmest perfektioneret en evne til at tage æren for alt hvad der foregår i byrådet. I starten var det en irritation i dag er det nærmest komisk, fordi man ikke altid ved hvilken planet han befinder sig på. Måske er det medlemsskabet af Nivå amatørteaterforening som kommer ham til gode. Det må kræve et vist skuespilstalent, at spille denne lidt verdensfjerne, konservative messias. Men i Socialdemokratiet omfavner vi gerne alle, så Von Jessen får også sin tak. Vi skal være kendt for inklusion, ikke eksklusion. På landsplan bragte året jo en ny socialdemokratisk ledet regering. D. 15/ stod det klart, at der var flertal for, at Helle Thorning skulle være statsminister. Det afsluttede en kamp, som faktisk begyndte allerede i 2001, hvor Nyrup gik af. En kamp som mest af alt har handlet om, at skåne Danmark for de værste borgerlige tidsler. Vi må erkende at 10 år er lang tid, og VK lå jo ikke på den lade side. Helt afgørende dele af det danske velfærdssamfund blev trådt under fode. Det startede med Fogh`s forfølgelse af eksperter, blev garneret med verdens mest strikse og urimelige indvandrerpolitik, og herefter gik det slag i slag. Besparelser på de svagestes sociale ydelser, massakrer på verdens mest innovative miljøpolitik, oparbejdelsen af et bureaukratisk, verdensfjernt og menneskefjendsk aktiveringssystem, besparelser på dagpengesystemet, su`en og førtidspensionen. Sidste offer var efterlønnen, og Danmark anseelse udadtil i form af grænsebomme

3 og uanstændige flabetheder overfor vores europæiske kollegaer. I samme periode blev de rige rigere, de fattige fattigere fordi skattelettelserne, i deres mest rå og ufinansierede form alene tilgodeså dem der har. Regningen er gjort op nu. Den gamle regering efterlod et hul i finanserne på 100 mia. kr. og nu klynker de over at der mangler penge. Regeringen har lang vej igen, før Danmark atter er på ret fode. Tilbage i 70`erne blev en række sydamerikanske lande legeplads for amerikanske økonomer, som prædikede rendyrket, kold kapitalisme. Man eksperimenterede med realiteterne, og ingen steder skete der så store skred i forskellen mellem rig og fattig, som i Sydamerika i 70`erne. Nogen gange kan jeg føle, at jeg, i 10 år, har boet i land, som er blevet voldført af kapitalen, af grådige banker og hykleriske spekulanter et land som blev offer for et eksperiment, som kostede 100 mia. kr. Jeg påstår, at nogen af de ændringer VK- regeringen gennemførte, har gjort den største skade på vores velfærdssamfund. Vi er på nogen områder bombet mange år tilbage, og tillige er vi så blevet beriget med borgerligt mantra om, at være sig selv nærmest. Så regeringen skal ikke blot rette op på mange års uansvarlig økonomisk politik. Den største opgave ligger måske nok i, at ændre mentaliteten i befolkningen, at ændre indstillingen til velfærdsstaten. Vi skal igen til at tro på, at hvis vi kaster vores lod i samfundets hat, så kan vi i fællesskab løfte meget mere end individet. Vi skal gøre vores pligt inden vi kræver vores ret. 10 år med borgerligt styre er som en køkkenhave, hvor ukrudtet er holdt nede med Round- up. Det virker måske en tid, men det er stadig gift man bruger og dermed uspiseligt. Desværre skal Round up omkring grundvandet, før vi er helt fri for skadesvirkningerne. Men har vi den tålmodighed, så kommer vi også til at nyde de frugter, som et solidarisk og socialt samfund giver. Puha, man bliver helt rasende af at tænke på det, ikk? Men nu er de jaget ud, de borgerlige huleboere. Den ene fører nu krig fra Bruxelles og den anden fører skyttegravskrig fra Græsted. For selvom Venstre er landets største parti, så føler de sig ikke forpligtet til andet end kold, kynisk oppositionspolitik selvom krisen fik lov at rulle på deres vagt. Det er skidt at se på, men Venstre har hverken her eller der format.

4 Desværre kan selv manglende format være nok i offentligheden, når blot modstanderen laver fejl på fejl. Hvor dejligt det end er, at have en socialdemokratisk ledet regering, så gør det også ondt at overvære den efterhånden massive mængde af begynderfejl regeringens medlemmer har lavet. Alle nye regeringer laver den slags, men Venstre har, i samarbejde med pressen, dygtigt formået at sætte den dagsorden, at det er et særligt problem for denne regering. Det er IKKE rigtigt, men fejl er det da blevet til. Først og fremmest handler det om, at kommunikationen ikke altid er lige skarp. Der er afgivet løfter uden dækning, og der er igangsat diskussioner uden mål og mening. Vi skal ikke pege fingre her blot henvise til at de konservative har prøvet at sende partiformanden til udlandet. Den erfaring kunne SF måske lære af Det får vi lavet om på, er jeg sikker på. Det er simpelthen en livsnødvendighed for regeringen, fordi de næste år kommer til at byde på mange upopulære beslutninger, hvor en uansvarlig opposition blot vil læne sig tilbage og råbe løftebrud Det vil hverken være sandt eller konstruktivt. Men bitterheden i de liberale og konservative parnasser er simpelthen for stor. Man vil ikke samarbejde med socialister punktum. En sandhed som ikke får megen spalteplads, er at regeringen rent faktisk har gennemført en del af de valgløfter, som blev givet. Farvel til startydelser er den mest markante ændring, og snart ser vi udspil på integrationsområdet, arbejdsmarkedsområdet og på skoleområdet. Alle tre områder hvor god socialdemokratisk politik bliver det fremherskende element. Og så er der selvfølgelig den betalingsring. Jeg synes stadig det er en god ide, fordi den vil afhjælpe en række alvorlige problemer; dels ved at nedbringe luftforureningen i København, dels ved at styrke den kollektive trafik (som er blevet misrøgtet for længe) og dels ved at gøre op med det massive samfundsøkonomiske tab, som kø- kørslens spild af arbejdstimer giver. Vi slipper aldrig af med alle køer, men blot en halvering af kø- kørslen vil have en samfundsøkonomisk gevinst på flere mia. kr.. Så er jeg da enig med omegnsborgmestrene, som gerne vil have indfaset betalingsringen anderledes end regeringen. Jeg synes også at en opprioritering af den offentlige trafik må stå forrest, men vi skal stadig have reguleret trafikken omkring København. Modstandere af betalingsringen skylder da også offentligheden, at fortælle hvad man vil i stedet. Liberal alliance har dog været ude

5 med deres bud, som forventeligt er at det da må være folks egen sag om de sidder i kø, når bare vi kan få sat skatten ned!!. Beundringsværdig ærlighed, må man sige. Det er et tosset synspunkt, men det er alligevel langt mere konstruktivt end det som VK kan fremlægge nemlig ingenting. Nå, Vi lægger lige Venstre til side et øjeblik. For i vores egen lille andedam, partiforeningen, brugte vi jo stort set al tid i 2011 på at forbedre Marianne Stendell`s chancer for valg til folketinget. Ingen har vist været i tvivl om at den opgave ville blive svær ikke fordi kandidaten var Marianne, men fordi det tredje mandat heroppe var et tillægsmandat, og et yderligt et af slagsen. Skulle det tredje mandat blive Mariannes, måtte vi ikke tabe stemmer. Det gjorde vi desværre, men det skyldes bestemt ikke hendes indsats. Til Jer som ikke har hørt det, så besøgte hun mere end 2000 hustande, delte næsten brochurer, hang i lygtepæle og smilede til os fra et utal af avisannoncer. Jeg nægter at tro på, at nogen kan matche den flid og dedikation. Det skal vi være taknemmelig for i vores partiforening. Marianne har repræsenteret os på bedste vis på en politisk slagmark, hvor odds ikke var gode fra starten af. I dag skal vi tage stilling til hvad vores kommende folketingskandidat skal hedde. Jeg skal ikke lægge skjul på, at Marianne stadig er min kandidat, men jeg håber altså ikke jeg skal i valgkamp igen lige med det samme. Vi skal bruge tiden frem i mod næste valg på at diskutere strategi. Vi er en del af en storkreds, hvor man holder meget på sine egne territorier. Jeg tror ikke det er det rigtige, at gøre. Jeg tror mere på, at vi skal se Nordsjællands kandidater, som socialdemokratiets tilbud til Nordsjælland. Men vi tager fat på den diskussion, og jeg skal da opfodre til at man blander sig, hvis man har en holdning til det bliver et år med mange spændende udfordringer. Først og fremmest håber jeg, at vi endelig kan få lagt diskussionen om Ring 5 i graven. Så længe man ønsker at fastholde den fremlagte linjeføring, så er prisen for bedre fremkommelighed simpelthen for stor. Der vil være alt for megen flot og vigtig natur, som må lade livet fordi svenskerne rent ud sagt skal have en motorvej til Tyskland. Vi skal da være konstruktive og se på om der kan føres gods ned gennem Nordsjælland via jernbanerne, men en egentlig vej er mig meget imod.

6 Hver gang jeg kører til Fredensborg kommer jeg omkring den nye skole. Hvis nogen af ikke har set den, så giv jer selv den oplevelse. Selv midt i byggerodet kan vi se konturerne af en innovativ og smuk skole, som rigtig mange elever vil blive meget glade for. Er vi heldige, så får vi indvielsen med i I 2012 skal vi også så småt til at forberede os til næste kommunalvalg. Vi skal spotte kandidater, lave politiske udspil, rette valgprogram og mere. Det skal ske i dialog med medlemmerne; dels via nettet og dels via en stribe debatarrangementer, som har fået arbejdstitlen rød cafe. Det skal være offentlige debatmøder, hvor socialdemokrater med noget på sinde kommer og udfordrer os lokale socialdemokrater og interesserede borgere. Tid og sted er endnu ukendt, men følg med i mailboxen. Der kommer nyt, når den nye bestyrelse har været samlet. Med disse ord vil jeg slutte min beretning har været et godt år, men ikke bedre end, at vi fortsat i 2012 skal kæmpe for den socialdemokratiske sag. Nu ikke kun for en borgmester men også for en regering, som har fået en urias- opgave at løse. I kan hjælpe med at vende stemningen hos befolkningen snak med jeres venner, familie og naboer og få dem til at tage stilling. Kun derved får vi en engageret samfundsdebat om de virkelige udfordringer. Hermed overlader jeg beretningen til debat og forhåbentlig godkendelse.