'( ) ) )$) % ) $ * + ) %, - % ). )! /.+

Transkript

1 ! "" #$$% & $$

2 ! "#$""%"!" & '! ( )"* * *" *#" *+", ( -**.'" "/"!0123"1, '" $**412 3"& & ( "**+"!$"* (, 5 6"+* &+". "*$*! ( 7 "+ "", (( 7 *+ "" (8 7 "+*+ "" ( * $ 2+

3 , '( ) $% $ * + %, #(8:; -%. <'= > <!* * (1!+"+$""!"*%"!""! " 5+**+"***! <'=*." 5$ **1+!* ** "+*1"0! *1!0!+* <*"*"+$*+ 4 *+ *." 1 " *1+ "+ )*!"*1 **+!** 1"!. "! 1*"*.5""*0 "+* " $?+!"*+1" * *!+*1";!**" * "+*- $*$ /.+

4 '0 1% 2% -%. A!!"*** "!+' B, *"""+* 9""+**"1 $* "* "***". "1++!" * "* 6"*!1* "*! " ""*$"* "*!+"11.*"+"*+" *! " +!+ *!0!::%%%0:7C":9"":'C: =1" " +!+, 5*+*.****1 A*+" 32%% 8*+ *."*+*+!+1" *+" * ++!$ "*"*"""* " 1% '+*!+! $*'! '*+* 5!"*D"0.** " ""*8,1!+"* *+ /.+

5 (

6 8 4 $$ * %.% $ #,(:2+ 1 % $ ; *" *#" *+"* ("" ; *+$0*"" " * *1+* +**1!"***1.* """ 1*0" " "*"**E **+1!$** *" **" -%$ % "+ "* *+ *;"D"0.** " *" *F#"F1 ***"";" "!"+ "*" -* * " " * * " *" * *+" ; *0 ;"D"0.** $ ""***" "+!"+ " *" *": *+" $1"!!** * 5"*+,!*3"+*1 * "* "3"*.* 5.+ % 6 % )*!""***+ "+!"+ "**" $*+*!$ "1""0." ** +. *D"0.** 5* +"!"+ "***$ " $1!*" $E*" ""!"+ "* " +* "!"*** *"0*1 * E*""6!+" ""0* * "* "** * "+ 5*."!"+ "**" +"+!"+ "*** $** * ***"*

7 @ *+"!"*+ "+ $ " "!"**+ A "!"**""+* "* ***+ ""**/* "+!"""!"*$"+5 "!"+ "$ * "+"" "+ * " 3"** "!"**""+ ***1" "+"""!"*$ "+ / $ - $ A!+$ ""1"?*+!*! * G." * *" "" * " ";"** &1 "" " * 0""! * -.% $ 3"+** *"* *" * +.+ "" "& 1"+*1 *" **"" " 6"" "* GF<#"**$+**" F 450$*** "*H4/-I5* *1"4/-J* +$* ** *1**"**+ "* * 5* *+* " $ * B!+""*+ 1!+*!"+!+ / $ - $ 3"+*!* "* ** " * +.* * "" " "

8 G- " *"!.*"" "*"**+ +# *!1+*+ + G4*"** ""*** - $ 3"+*!* "* **" * +.* * "" " G5*"""** * " +*.*1 *"**+" " "++* /%%.+ - $ 5*+ "& "+* *+$" 1 *"0+1!+" *+$*+ "+E0**& $ *" G4*$ 0"+$B " "" *+$ G6$"+* +$"*0.*""# GD+$*+"+ G6+**!++ "!"**** *+$ 5+.* 0 " *+$ * *$ D+$ "+:+*1.$ *" """ *$5+. * +$+*5+$" * GE G "H#"*I G0" G" """ G.! G4* GK".! G3 3""1*"*.1 +$+ ;"D"0.**!0%%%:4 *":

9 J; *"J & -.% $ 5*+ "& "+* *+$" 1*+ *"0+1!+" *+$*+ "+E0 *"+ $ *" G4*$ 0"+$B " "" *+$ G6$"+* +$"*0.*""# GD+$*+"+ G6+**!++ "!"**** *+$ 5+.* 0 " *+$ * *$ """1" 1/*" A "4.#"/"*" *+$*+* 7+ *+$+ 5*" """ 5*"*+* "&" $ ""1"""" 4 *" -"+"+ *+$+5*" * $+"""* "+**1"" "1! "1+"*" "".* 5"+!5*" ""+0.1!**$*!1!" "" +".* A +5*"+* *"**".*""!* * " 7 A "* * *"F6$** *0 " "FH/ *I"FK0* " $** ""* " $* **$.*F" * * ; *!"* ""

10 *"+**.**.!* " *+.*1 $F6$***0 " "F H/ *I " """*"** " *#" *+"1"" * 5!"1**. *"+ *$ """"*"** ;* " $**01 *+0 $*" *" " "1" 5 E+4. & 5* *""" " "+! *++""1! "" ""$!"*5* "!"****$.* *+.*+5 *" " **"* ""+*.* 5 *" "+1 "+* "".*#"1!+*+*!$***1".3"* **$.* *"!$ /**$.*$*!"+1 *"+!"+.* " *5*" * *1 ** "**$.*"+ 1 **$.* %% 4+ *"+ 8 $* %% # 2%9 %* %%..% 5"* * *!L*" : % 4" *"'#"6***1!!"*+ 4" *#"4!+*1'$ *+*"'#" 6*+****3"*.*1 "** * "" ######################

11 '#6*+*14" *#"4!+* '$ *+* * *" )"*"*.*"" 1% '*++0***$.* / * -* *# * -* *#" *! /* +* * ""1"* " /.+

12 ;$ 1 $7 26!#$$% & $$!<% $ $ 1 + -!#$$% & $$0% #&8(:; 1 % $ **.'" "/"!0, '" $**4& ;+#E4 -%. 5+*. *" "*" * * *."+ "" $ 1 $7 26H *."I F5+"+1"!*+*5 ++ """*"1 0"**. "*+**"1!+* " " +*""0E**+. "1*$* " *.."+5+"+1!!0 "$"!"""" " 5!!.*+**" "+. "+*1" "!0$*1+ * ***+$5+**. " *!0**5"*+!" *!. "*+ +"+10 *"*+ "+ ""1**"$ +* *!""5+"+10 "$*+ "!"**.*1*+ "" * **. +"*.1!+$+$* "*.01!"* 0."*"0+. "1!". 0""0+$ *"*" **"0+. "1.* " "***+1!+**!*

13 , "+* +"+1 *"".*" + *!0$*"5"!* * *"""5+*+ *"+" * =% > 5+"+1"!*+* "+"+1!."+* " #*".!+*! " *.*" *"+*+!$+$""". 0"#"**. $*."!.*"+*! "#+$" $$"+*" 0"*+ +"+100 "1" "*"** *"".*"+ " K "*.1*1* *""" %% ;!*"+ 2%9 %* %%..% 4*! 1% -**.#4 -**./"!0! /* /.+

14 2% %. $$+%2 -%. """23"!$"*A "**+ 1*+ "***+.* $+*"1+ "*! "+$"*+" """ 4+" $**1!+" "*1"1*01;1 *"1!" "*0*" $***+ "0"*5" * 1 "!"**1 "1 " "!"**"1!+"+*"*"** " 5 "01* "+ "**!$"*1!! * ""4" *!23"!01%%%0 " "***" +!+ 5+!$"* "+"*!* '#"6*+*"+1"*" 3"*.*"+ 2%. 5 #2%!/. %. %( + +#** 0M0 2%9 %* %%..% 4*! 1% 6"**.'"*

15 (! E *" < 5/. 0. $%% %2% %+%% #&,:; -%. 5 6" +* +*1!+"!*"$"!*.*"+ *+."*$*! 7$"!!*$*!1" 7.*+ "! *$*! "*". 5 6" " * $* *5 "" " *$F7. + F" 5!+*!0+**1!+" F7.*F$+ 1% 6*+ 5 6" 7.*! /* 4+*+*/"*01'. * /.+

16 8 ' 3 % $. $2 #(8:; -%. 5*+"" * /" "+""+ '"."* 7+*! "?!++! *1!5 ". " + 1%! /!"*'"+!***@#&,"!+* $""* /* 5." +N"*!0 /.+

17 @ 3 %$$$. $2 #(8:; -%. 5*+"" *! '0" "' "" *. '0" "1!!++$*L* " "$**" *=*:":*$*! 5+* /"!0"+ /.+

18 ? 3 %. %. $2 #(8:; -%. 5*+"" * /***" " "D"0.** "+'*+ 5!+**.**"! 5**,*N$*" /.+

19 & ; <"D!*4!D* ' 3* E*.D* AD** 4'

20 !" #$ %" &'" (" )" *+, -./ / , 555,++3, 6' / ,.88.9, , +.9 $+3 " +$ 2 + 2$ + :3.99, ; " '3 " ++3 '+" + 3!.99 + $+ "3+, * ! + 3 $ 2 +, 7! 2$ +32 $+ "3+ 3! $ +3 "2 3 " +32 2$, &$.,89, $ , 7 2$ " 6++3 < =555,++3,>, 3 +, &$!" ' :$8 +? & =24++3,> + #$ %" &'" (" )" 2$ 6' 72 =4++3,>, 2$ 9, +.9, *+3 $2 3 9/, $2 3., +, ,, 6 3 2$ " 3 $2 $+3 ++3,

21 2.

22 & $+" 2$+ 3' ( $+3 6' 72 " 4++3, -./- -1, A 2 B # :+ &&+ 6 <++3$ 2

23 !" # $%&$ $$$$ '( $%&$ )))) *+,,*#-...#,,*#- /,* 0- $%&$ $$ +,,*#- 11% 2# %1$%!" 3 # * % * "! " #"$%$& #"$'!(!!

24 $%) * %* $%&! $%+!, $%- (. $&)! /(.% 0! %

25 '$ /, ',!"

26

27 ! " #$! %&# '#( #' # ' & ) # "% % & *& +#' & #,! & & & - % %&% #. && % #' & % & % & # $ &#' && *##% + & *## +# ' & #' # (! # /% #'! 0 &*% #+ #1 %%! %2

28 4# / # *5!# #+ # *,$,6+ # ( # 7! %! #(! % && & *,$,6+#,$, %& & 8 %#9,$,6:; # < % &!% & #< *& +!* +# % # $ % % &! *+ #( & & % & #/%!,$<! % # 9,$,6 6! &!=## ',$,6 *+ % #( % &!#' # #< & #' %! &! & %! #/% % &!& *& ;:#;;84>#;;+# 9 &! ## ## #9! # 3

29 /,$,6#",$,6! &#, %! 2! 8 6!! 8 #!! ##!! * +*+! %! 2,$,6 A B*4C C+ 12 % 8 # &2! * & ;:#;;8 4>#;;+ & & *&!! +!! & *& ;:#;;8 4>#;;+ #! '& ## "! & % &&! & # '! &! #" &! #! & & %% #?

30 !! #'!% #! $ ##& & *&!! +# 7! %! # 4!!!,$<!#' *& ;:#;;8 4>#;;+! 2.!! # 9%! *+!2 $/! > E;>#" & > %& ;:#;;4>#;;#' >%% # # '! >E;>2 #4>#D>F ( %8&3;=# " %! >! &! &&%# '!%2 3>B> *3B3;+C*?B3>+ B#4>#D>F A#34D#3;>, % &>& %! E;>#34D#3;> # ' %! >A33;#>DG 4.&!!!! &!! # '# #! % & # D

31 %%! 66! &!!=#( %! 4G %,$,6 # # 9 2'! % #'! #/%! % % # % %2 33;#>DG $ A ADG 4G ' % % *:; #+%& *,$,6+ *& ;:#;;84>#;;+# % %! &# " (&! #'! %& *& ;:#;;8 4>#;;+ ( % % 2! &! 8 %! & &! # '! %%! #( &! :

32 29!# 3 '! & & # %! &! 2 '!%! & & *& ;:#;;8 4>#;;+ %% #.! H '! & *& ;:#;;8 4>#;;+# %2! # %%2! & # 9 % # '! %&!%&! % &! 6 =& ## &! & #'! %,$,6 & # (! # 3 ( %! # >

33 (& 6! % 6 #? ' ## # /%&!!&*## ##+ #' & %% & %!&# ' D#2"# # 4# # % %,$,6%! 2,$,6A B*4CC+ '!% ##4 # ( % %! 2!, %,$,#!. =*+ #! / % & %# ',$,6 6 #? "! * +#9!! # G

34 Fælles retningslinier for finansiering og takstberegning 2011 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

35 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE OG REGULERING LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER MONITORERING AF TAKSTER OMKOSTNINGER I TAKSTBEREGNINGEN OMKOSTNINGSKATEGORIER I TAKSTEN SPECIFIKATION AF INDHOLD I OMKOSTNINGSKATEGORIERNE VÆRDIANSÆTTELSE OG AFSKRIVNINGER RENTER TJENESTEMANDSPENSIONER OPDELING AF OMKOSTNINGER FORBUNDET MED CENTRAL LEDELSE OG ADMINISTRATION REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION BETALINGSMODELLER YDELSESTYPER OG TAKSTSTRUKTUR BASISTAKSTER PÅ HOVEDYDELSER TAKSTER PÅ TILLÆGSYDELSER LOVHJEMLET OBJEKTIV FINANSIERING TRÆKNINGSRET OG ABONNEMENTSORDNINGER RÅDGIVNINGSYDELSER OG AMBULANTE YDELSER PÅ TIMETAKSTSBASIS VALG AF BETALINGSMODEL BESTEMT AF YDELSESTYPE DEN BUDGETTEREDE BELÆGNINGSPROCENT I TAKSTBEREGNINGEN VEDRØRENDE DET ALMENE BOLIGOMRÅDE SÆRLIGT VEDRØRENDE FORSORGSHJEM OG KRISECENTRE SÆRLIGT VEDRØRENDE BETALINGSPRAKSIS PÅ AFLASTNINGSPLADSER HÅNDTERING AF OVER- OG UNDERSKUD OVERFØRSLER MELLEM ÅR FINANSIERING AF UDVIKLING AF NYE YDELSER ELLER UDVIKLINGSAKTIVITETER EGENBETALING AFREGNING OG BETALINGSGANG BILAG EKSEMPEL PÅ FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ YDELSER PRINCIPPER FOR FORDELING AF OMKOSTNINGER EKSEMPEL PÅ TAKSTBEREGNING EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF OVER OG UNDERSKUD... 30

36 Side 3 1 Indledning Disse fælles retningslinier er tiltrådt som en del af rammeaftalen for de nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Hovedformålet med dette dokument er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale - og specialundervisnings tilbud i den nordjyske region efter strukturreformen. Dokumentet er tænkt som et langsigtet papir, velvidende, at det skal gentiltrædes ved den årlige rammeaftaleindgåelse. Dokumentet skal således medtages som bilagsmateriale i rammeaftalerne og er dermed en del af rammeaftalen. Retningslinerne tager afsæt i de anbefalinger, som fremgår af Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Dertil er retningslinerne senest blevet bearbejdet med afsæt i de undersøgelser og drøftelse om principper for finansiering og takstberegning, som fandt sted i regi af Den Administrative Styregruppe i efteråret Anvendelsesområde og regulering Kommunerne overtog den 1. januar 2007 myndigheds- og finansieringsansvaret på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne fik dermed ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regional forsyningsforpligtigelse, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Som aftalt mellem KL og Amtsrådsforeningen, anvender kommunerne de samme principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller for de tilbud, kommunerne driver for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt for tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, , Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108, Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., ,

37 Side 4 Særlige dag- og klubtilbud 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3, Behandling af stofmisbrugere, 101, Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Tilbud omfattet af 5 stk. 3 (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) Specialrådgivningsydelser, der udgår fra er baseret på den indholdsmæssige opgavevaretagelse i tilbud. B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142 C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Kommunal specialundervisnings efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisnings for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder) 1.2 Lovgrundlag Disse retningslinier bygger på følgende bekendtgørelser og vejledninger: Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. LOV nr. 371 af 01/05/ Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud). Bemærkninger til lov nr. 573 af 24. juni 2005 om Social Service. Velfærdsministeriets budget og regnskabssystemet. Dertil bygger disse retningslinier på: Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet.

38 Side Grundlæggende principper KL og Amtsrådsforeningen har aftalt en række principper for omkostningsberegningerne i den fælles vejledning. Der er enighed mellem kommunerne i den nordjyske region og Region Nordjylland, om at følgende principper lægges til grund for denne aftale: Incitament til effektiv drift. Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren af ydelser skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering til, at efterspørgeren kun betaler for de ydelser, der rent faktisk modtages. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Regionen. Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. Udviklingstiltag. Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale. Samme principper for alle udbydere af ydelser. For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme principper for omkostningsberegninger for alle udbydere (kommunale, regionale samt private tilbud) inden for aftalens område. 1.4 Monitorering af takster Kommunerne har generelt oplevet en stigning i omkostningerne til social- og specialundervisningsområdet. En del af disse omkostninger genereres ved køb af pladser i andre kommuner eller i regionen. På den baggrund er der et øget behovet for, at der indarbejdes tillidsskabende elementer vedrørende takstberegningerne ind i rammeaftaleprocessen. Det er således aftalt, at øge monitoreringen vedrørende taksterne med det formål at skabe øget tillid via øget dialog og åbenhed - parterne imellem. Det er samtidigt nødvendigt, at monitoreringen i sig selv ikke bliver unødig ressourcetung og i sig selv ikke giver anledning til mistillid/konflikt. Moniteringen opbygges således omkring en række af de oplysninger om taksterne, der allerede indberettes/forligger i den eksisterende struktur under rammeaftalerne og som har en objektiv statistisk karakter. Moniteringen forudsætter, at en række af de oplysninger, der allerede indberettes ved den årlige indberetning af takster til Region Nordjylland skal suppleres med enkelte nye oplysninger og bemærkninger. Dette gælder

39 Side 6 eksempelvis bemærkningsfelter, såfremt taksten afviger markant fra den almindelige løn- og prisfremskrivning. Takstgruppen får til opgave nærmere at fastlægge de oplysninger, som skal indberettes i forbindelse med takstindberetningen. Den fælles kommunale/regionale takstgruppe får til opgave at varetage monitoreringen. En gang årligt udarbejdes en afrapportering i forhold til takstudviklingen til den administrative styregruppe. Materialet skal være objektivt og statistisk, således at rapporten ikke er til diskussion. Takstgruppens opgave bliver at give et overblik over og beskrive data. Monitoreringen kan igangsættes hvert år efter takstindmeldingen sidst på året. Monitoreringsrapporten bruges af Den Administrative Styregruppe i et fremadrettet perspektiv og således ikke for allerede gældende takster. Monitoreringsrapporten forelægges Den Administrative Styregruppe i første kvartal, og kan tages in mente i forbindelse med den næste takstberegningsproces/budgetlægning hos driftsherren. 2 Omkostninger i takstberegningen 2.1 Omkostningskategorier i taksten Rammeaftalen skal indeholde oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser (tillægsydelser) i tilknytning hertil. Den enkelte takst pr. ydelser skal fremgå og være fordelt på følgende omkostningskategorier: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører de enkelte ydelser eller leverancer dertil, fordels på: a. Løn og øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse. b. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v. c. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT m.v.). d. Andel af central ledelse og administration. e. Tilsyn. f. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.). 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med tidligere år jf. aftalte regler herfor). For hver ydelse skal den belægningsprocent, der er lagt til grund for takstberegningen, oplyses. NB: Taksterne, som er godkendt i forbindelse med rammeaftalen, er endelige. 2.2 Specifikation af indhold i omkostningskategorierne Af hensyn til sammenligneligheden og gennemskueligheden specificeres indholdet af ydelserne på omkostningskategorier. NB: Vær opmærksom på, at et tilbud godt kan have mere end én ydelse!

40 Side 7 Betegnelsen et tilbud dækker i denne sammenhæng bredt over; Døgninstitutioner, botilbud, dagtilbud, specialskoler mv. Et tilbud er således identisk med den fysiske og/eller organisatoriske enhed, der leverer ydelserne. Et tilbud er sædvanligvis kendetegnet ved at have en samlet leder/forstander. Ad a) Løn, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Her placeres alle lønrelaterede omkostninger (f.eks. løn, pension, tjenestemandspensioner, AER, arbejdsgiverforsikringer, mv.) til fagligt - og teknisk personale mv. Dvs. personale, der ikke primært varetager administrative eller ledelsesmæssige opgaver. Løn til personale, der varetager blandede funktioner (fx administration/ledelse eller faglige/tekniske) fordeles efter arbejdsindhold. Dvs. at lønomkostninger fordeles efter en konkret vurdering. Ad a - fortsat) Øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Denne post er ment som en opsamlingspost. Her placeres f.eks. materialeomkostninger til aktiviteter, inventar (der ikke er aktiveret), transport, rengøringsartikler, rejser m.v.. Ved institutioner for børn og unge placeres ligeledes omkostninger til kost, tøj, lommepenge i denne kategori. NB: Særligt vedrørende botilbud for voksne: Ved botilbud for voksne kan det komme på tale, at botilbuddet leverer/sælger individuelle valgfri ydelser til beboerne. For disse ydelser betaler beboeren direkte til botilbuddet. Der kan her være tale om botilbuddets levering af vask, rengøring, transport samt visse former for ledsagelse. I alle tilfælde er der tale om ydelser, der ligger udover indholdet i botilbuddets hovedydelser eller udover det indhold, der er aftalt i forbindelse med de konkrete beboeres handleplaner og visitation til botilbuddet. Ved budgetteringen forudsættes, at indtægter og udgifter til individuelle valgfrie ydelser balancerer. Da disse elementer ikke indgår i hovedydelsen, indgår de heller ikke i taksten. Det forudsættes ligeledes, at råvareomkostninger til beboernes kost betales direkte af beboerne eller via en kostkasse og er derfor uden for botilbuddets budget. Ad b) Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet mv.: Her placeres omkostninger til kurser, supervision, konsulentydelser og efteruddannelse for personale ansat i tilbuddet: altså omkostninger der kan henføres til tilbuddet. Dvs. at der indregnes omkostninger til løbende at fastholde tidssvarende kompetencer og kvalifikationer i eksisterende kommunale eller regionale ydelser. Hver driftsherre skal finde sit niveau. Ad c) Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.): Her placeres lønomkostninger til ledelsen i tilbuddet samt løn til kontorpersonale ansat i tilbuddet. Dvs. at summen af løn placeret under denne post sammen med løn placeret under a) samlet udgør alle lønomkostninger på den pågældende ydelse. (se a mht. placering af lønomkostninger for personale med blandede opgaver). Ved flere ydelser i samme tilbud fordeles omkostningerne på de enkelte hovedydelser (jf. kap 3). Omkostninger til administrativt personale og IT mv. i tilbuddet placeres ligeledes her.

41 Side 8 Ad d) Andel af central ledelse og administration: Her placeres omkostninger til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikerbetjening, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe, jf. bilag 7.1. Ifølge Velfærdsministeriets budget og regnskabssystem skal disse omkostninger budgetteres konkret ud fra nøgletalsfordelinger af budgettet for disse poster. I dette dokuments afsnit 2.6 findes en nærmere beskrivelse for fordelingen af disse omkostninger, ligesom der i bilag 7.1 kan ses et taleksempel. Ad e) Tilsyn: Her placeres lønomkostninger og en andel af øvrige omkostninger til de konsulenter (faglige og økonomiske), der fører generelt tilsyn med egne tilbud (jf. Retssikkerhedslovens bestemmelser). Dvs., at disse medarbejderes lønninger m.v. ikke skal placeres under kategorien central ledelse og administration. NB: Vær opmærksom på, at der til takstberegningen kun skal medtages omkostninger forbundet med det generelle tilsyn med egne tilbud, og ikke omkostninger forbundet med det individuelle tilsyn med borgere. Der skal ikke medtages omkostninger forbundet med tilsyn af private tilbud! Ad f) Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse / afskrivninger mv.): På denne post placeres følgende omkostninger: I.Ejendomsomkostninger: Her placeres omkostninger til husleje ved lejeforhold, normalt vedligehold, omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand, renovation m.v.. II.Afskrivninger: Her placeres omkostninger til afskrivning af aktiverede bygninger, inventar, busser mv. Se senere. III.Andre kapitalomkostninger: Forrentning af aktiver Forrentning af over-/underskud 1 Forrentning af likviditetstræk 2 Se kap. 2.4 NB: Ved leasing opføres alene finansielt leasede aktiver i anlægskartoteket. Omkostninger ved finansielt leasede aktiver: Der kan enten indregnes leasingydelser eller afskrivninger og forrentning ikke begge dele samtidig. 1 Her anvendes foregående års ultimo saldo 2 2 mdr. udlæg for omkostninger på institutioner. Der går ca. 2 måneder fra en bestiller modtager en ydelse til forfaldsdatoen på den tilhørende faktura. Udlægget for omkostningerne i denne periode skal forrentes til samme rentesats som den øvrige kortsigtede forrentning, jf. afsnit 2.4.

42 Side 9 Omkostninger ved operationel leasing medtages som en almindelig driftsomkostning på linie med leje. Ad 2) Reguleringer i forhold til tidligere år: Over- eller underskud fra tidligere år indregnes i taksten se afsnit 3.12 for en nærmere uddybning. 2.3 Værdiansættelse og afskrivninger De sociale tilbud blev overdraget til regionen eller kommunerne pr. 1. januar 2007, således at værdien af aktiver og passiver var lige store. Aktiverne udgør typisk værdien af grunde, bygninger og visse driftsmidler. Passiver udgør typisk opsparet pensionsforpligtigelser til tjenestemænd, der er ansat i et tilbud, der leverer en ydelse samt eventuelt lån/leasinggæld optaget af tilbuddet. Er aktiverne større end passiver udlignes dette gennem et lån. Er passiverne større end aktiverne udlignes dette gennem et kontantbeløb (udbetales typisk som en 10-årig annuitet). Skal den nye driftsherre kunne indfri passiver, er det forudsætningen, at afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes fuldt ud i omkostningerne. Dette gøres således: De budgetterede afskrivninger i takstberegningen for 2011 er baseret på de aktiver, der blev optaget i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Afskrivning og forrentningen af de fysiske aktiver sker efter gældende praksis, jf. budget- og regnskabssystemet. Forskellige valg af regnskabspraksis vil påvirke takstberegningen i det enkelte år, men set over en årrække vil omkostningsberegningerne være neutrale. Det anbefales dog, at man anvender en regnskabspraksis, der stabiliserer taksterne mest muligt. Afskrivninger medtages direkte i takstberegningen for det tilbud afskrivningerne vedrører. Her kan opgørelser fra anlægskartoteket anvendes direkte. 2.4 Renter Forrentning af anlægskapital Forretning af aktiver indregnes i budgettet/taksten som en omkostning. Dette sker ved anvendelse af en markedsrente, svarende til den i budget- og regnskabssystemets kap. 9, beskrevne rente. Ifht. forrentning af aktiverne tages der ved takstberegningen for 2011 afsæt i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for de ydelser, forrentningen vedrører. Renteomkostninger på lånefinansiering af aktiver (jf. kap 2.2 ad f) indregnes ikke i taksten, men finansieres af ovenstående forrentning af aktivet. Takstberegningen er således uafhængig af finansieringsformen af aktiver. Forrentning af driftskapital samt over-/underskud

43 Side 10 I omkostningskalkulen indregnes omkostninger til forrentning af driftskapital, såfremt der er tale om en aktivitet, hvortil der knytter sig væsentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med opgavens udførelse. Forrentning af driftskapital skal svare til de omkostninger, der evt. er ved likviditetsmæssig udlægning i forbindelse med produktionen. Der vil f.eks. ofte være tale om, at en bestiller af en ydelse først skal betale for en leveret ydelse ca. 2 måneder efter, at den er blevet leveret. Dette medfører et likviditetsmæssig udlæg fra leverandørens side der skal forrentes, jf. afsnit 2.2 punkt ad f. Ligeledes skal evt. over-/underskud forrentes. Der anvendes samme rente til forrentning af både over- og underskud. Markedsrenten vil være den relevante rentefod ved disse beregninger. Da der er tale om forrentning af driftskapital benyttes som udgangspunkt en aktuel/kort rentesats, jf. budget- og regnskabssystemets kap Tjenestemandspensioner I forbindelse med amternes overdragelse af de sociale tilbud til Region Nordjylland og kommunerne er der for de såkaldte kan-institutioner, gennemført en fuld udligning af aktiver og passiver. Allerede optjente pensioner pr. 1. januar 2007 var indeholdt i ovennævnte udligning af aktiver og passiver, og disse pensionsforpligtigelser skal derfor finansieres via forretning og afskrivning af aktivmassen. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner optjent efter 1. januar 2007 skal indregnes i taksterne på de enkelte ydelser. Beregningen af omkostningen kan ske på flere forskellige måder. Beregningen er således afhængig af, om driftsherren helt eller delvist har overdraget forpligtelsen til et forsikringsselskab eller er fuldt ud selvforsikret på området. Hvis driftsherren har tegnet en pensionsforsikring, dvs. overdraget tjenestemandspensionsforpligtelsen til et forsikringsselskab, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være forsikringspræmien. Er driftsherren selvforsikret, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være den beregnede stigning i pensionsforpligtelsen i takstperioden. Særlig aftale Det er af administrative hensyn aftalt, at man ved takstberegningen, i stedet for at beregne den konkrete omkostning jf. ovenstående, kan vælge at beregne og indregne omkostningen til tjenestemandspensioner som 25 % af tjenestemandens lønomkostninger i de enkelte ydelser. Aftalen vedrørende de 25 % er i overensstemmelse med det forhåndsværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums udmelding om, at omkostningen til tjenestemandspensioner på social- og specialundervisningsområdet er aftalestof. Det skal præciseres, at det forventes, at driftsherren arbejder hen imod at budgettere med de faktisk forventede omkostninger på sigt. Det skal bemærkes, at det alene er omkostningerne til afdækning af de årlige stigninger i de fremtidige tjenestemandspensionsforpligtigelser, der skal indregnes i taksterne. De faktiske

44 Side 11 pensionsudbetalinger til tjenestemænd skal således ikke indregnes dette uanset om tjenestemanden går på pension før eller efter 1. januar Opdeling af omkostninger forbundet med central ledelse og administration Der er som udgangspunkt to modeller for fastsættelse af overhead i forbindelse med takstberegningerne fast fælles procentsats eller en konkret omkostningsægte beregning. I regionen Nordjylland anvendes en konkret omkostningsægte beregning, og der er enighed om, at den model er både anvendelig, den mest retmæssige og indeholder de rette incitamenter. I nedenstående er anvist principper for omkostningsægte beregninger af overhead. En af de store opgaver i forbindelse med fordeling af omkostninger, er klargøring af omkostninger i centraladministrationen, der skal fordeles ud på taksterne. For at kunne fordele et administrationsoverhead ud på taksterne skal omkostningerne i de centrale administrationer deles op i omkostninger forbundet med myndighedsopgaver og omkostninger forbundet med driftsopgaver. Myndighedsopgaverne er finansieret på anden vis og omkostninger forbundet hermed skal således ikke indgå taksterne. NB: Omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal ikke indgå i taksten. For at sikre, at alle relevante omkostninger fra centraladministrationen fordeles over på taksten, skal omkostninger, der kan relateres til driftsopgaver (herunder også henførte omkostninger til medarbejdere, der har med driftsopgaver at gøre, f.eks. ledelse, kantinebetjening, rengøring, andel af el-regning mm) indgå. Der skal således samles omkostninger fra alle de relevante afdelinger i centraladministrationen; fagforvaltninger, serviceafdelinger (f.eks. økonomi-, løn og personale-, bygningsfunktioner), sekretariater mm., som kan henføres til driftsområdet. Herefter skal omkostningerne fordeles over på taksten. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle omkostninger til ekstern driftsopgaverelateret administration og andet overhead, der enten kan henføres direkte eller indirekte til driftsområdet: Dvs. både omkostningerne til en økonom i den centrale økonomiforvaltning, der beskæftiger sig med social- og specialskoleområdet samt omkostningen til medarbejdere i centraladministrationens kantine. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle eksterne administrationsomkostninger, der kan henføres til driftsområdet. Dette medfører, at; de driftsopgaverelaterede omkostninger skal identificeres og udskilles fra de øvrige administrationsomkostninger (myndighedsrelaterede opgaver). omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal holdes ude af taksten. de relevante driftsområdehenførbare omkostninger udskilles fra de samlede driftsområdehenførbare omkostninger og fordeles ud på de relevante takstområder. Erfaringerne har vist, at det ikke har været muligt for indeværende aftales parter, at finde en ens metode til opdelingen af omkostningerne forbundet med central ledelse og administration. Derfor er det besluttet, at den enkelte myndighed må vælge en metode, der skal kunne revideres.