MRSA en barriere i et fag, hvor vi er så tæt på?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MRSA en barriere i et fag, hvor vi er så tæt på?"

Transkript

1 MRSA en barriere i et fag, hvor vi er så tæt på? Et kvalitativt studie af isolationsforanstaltningers betydning for den jordemoderfaglige omsorg. University College Nordjylland Jordemoderuddannelsen Bachelorprojekt Katrine Hyldgaard Hansen Marlene Hartmann Hansen Mie Løyche Jakobsen Trille Lykke Wehner Hold: J12S Modul: 14 Gruppe: Bachelorgruppe 5 Vejleder: Helle Tvorup Andersen Anslag: Afleveringsdato: 22/ Denne opgave - eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af

2 Resumé Titel: MRSA en barriere i et fag, hvor vi er så tæt på? Problemfelt: MRSA-positive fødende skal isoleres i forbindelse med fødslen. Vi oplever, at dette skaber en frustration blandt jordemødrene, idet isolationsforanstaltningerne fordrer en anden omsorg. Problemformulering: Hvilken betydning har isolationsforanstaltningerne, omkring den MRSA-positive fødende, for den jordemoderfaglige omsorg, og hvilke muligheder har jordemoderen for at optimere omsorgen for parret under disse forhold? Teori og metode: Projektet tager udgangspunkt i kvalitativ analyse af en fokusgruppe med fem jordemødre. Fokusgruppen analyseres ud fra fire temaer: jordemoderfaglig omsorg, stigmatisering og sygdomsopfattelse, kommunikation og partneren. Denne suppleres med patientperspektivet fra artiklen Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients. Analyse: Isolationsforanstaltningerne ved en MRSA-fødsel har en negativ betydning for den jordemoderfaglige omsorg. Der ses en divergens mellem den fødende og jordemoderens sygdomsopfattelser af MRSA-bærertilstanden, hvilket kan føre til stigmatisering. I praksis kommunikeres der ikke tilstrækkeligt omkring MRSA og isolationsforanstaltningerne, hvilket betyder, at jordemoderen ikke ved, hvordan kvinden oplever det. Partneren kan ifølge jordemødrene i fokusgruppen ikke inddrages mere under en MRSA-fødsel end ellers. Diskussion: Der er en generel usikkerhed og manglende viden blandt jordemødrene og MRSA-positive fødende omkring MRSA. Den jordemoderfaglige omsorg for MRSA-positive fødende risikerer at blive forringet på grund af isolationsforanstaltningerne. Der er en tendens til stigmatisering af MRSA-positive fødende, grundet en kløft mellem jordemoderen og den fødendes sygdomsopfattelse. Kommunikative redskaber kan anvendes til at bryde stigmatiseringen. Jordemoderens inddragelse af partneren kan højne den jordemoderfaglige omsorg. Kendt Jordemoderordning (KJO) kan ligeledes medvirke til at optimere omsorgen, da den bidrager med erfaring og ekspertviden om MRSA-fødsler. Konklusion: Isolationsforanstaltningerne ved en MRSA-fødsel har en negativ betydning for den jordemoderfaglige omsorg. Vi finder tre muligheder for optimering af omsorgen: kommunikative redskaber, inddragelse af partneren og KJO. Side 1 af 48

3 Abstract Title: MRSA a barrier in a profession where are close by? Area of study: MRSA-positive women in labour must be placed in isolation. We experience that this causes frustration among the midwives, because the isolation precautions require another kind of care. The problem to be assessed: What importance do the precautions, caused by the need for isolation in regard to the MRSA-positive woman in labour, have on midwifery care, and what options does the midwife have for improving the care under these circumstances? Theory and method: This assignment begins with a qualitative analysis of a focus group that consists of five midwives. The focus group is then analyzed according to four themes: midwifery care, stigmatism and the perception of illness/disease, communication and the partner. This is supplemented with the perspective of the patient from the article Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients. Analysis: The isolation precautions at an MRSA-birth have negative impact on the midwifery care. There are different perceptions of the MRSA-carrier state between the woman in labour and the midwife, which can lead to stigmatization. In practice, there is a lack of communication about MRSA and the precautions taken to isolate the patient, which can lead to the midwife not knowing what the MRSA-carrier state means to the woman. According to the midwives in the focus group, the partner cannot be included further during an MRSA-birth than during a normal birth. Discussion: There is a general lack of knowledge and uncertainty amongst the midwives as well as amongst the MRSA-positive birth givers. The midwifery care for the MRSA-positive woman in labour risks being deteriorated, due to the isolation precautions. There is tendency to stigmatism of the MRSA-positive women in labour due to the difference in the perception of the illness/disease between the midwife and the woman in labour. Communication tools can be used to break this stigmatization. The inclusion of the partner by the midwife is useable to increase the quality of the midwifery care. Community midwife system can be used as a tool to increase the quality of care because it will contribute with experience and expert knowledge about MRSA-births. Conclusion: The isolation precautions at an MRSA-birth have negative consequences for the midwifery care. We assess that there are three options for optimizing the care: use of communication tools, inclusion of the partner and community midwife system. Side 2 af 48

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING Begrebsafklaring Afgrænsning MÅL OG FORMÅL Mål Formål TEORI OG METODE Struktur Videnskabsteoretiske overvejelser Litteratursøgning og udvælgelse Udvalgt materiale Fokusgruppe Artikel Øvrige kilder ANALYSE Analyse af fokusgruppe Jordemoderfaglig omsorg Sygdomsopfattelse og stigmatisering Kommunikation Partner Analyse af Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients DISKUSSION Isolationsforanstaltningernes betydning for den jordemoderfaglige omsorg Delkonklusion Jordemoderens muligheder for optimering af omsorgen for parret Delkonklusion Kritik af egen metode Håndværksmæssig validering Kommunikativ validering Pragmatisk validering Overordnet validering Side 3 af 48

5 7. KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAGSLISTE Side 4 af 48

6 1. INDLEDNING [...] De lå, nye i verden, i en vugge på hospitalet, og da de bare var et døgn gamle, kom en læge ind på vores stue iført grøn steril dragt med hætte og maske over munden. De havde fundet multiresistente bakterier hos et barn, som timer forinden havde ligget på vores stue. Vi skulle isoleres, og der blev sat gule bånd og adgang forbudt skilte op på vores dør. Sygeplejersker og læger kom nu ind til os med mad og medicin iført grønne rumdragter (MRSA 2015). Ovenstående er et citat fra dokumentarist Georg Larsen, som for 4 år siden oplevede, at hans tvillinger blev isoleret på mistanke om, at de kunne være smittet med Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA). Få dage efter isolationen blev mistanken om MRSA afkræftet, og i dag danner denne oplevelse udgangspunkt for en dokumentar, produceret af Georg Larsen i samarbejde med DR om netop MRSA. Igennem vores kliniske praksis har vi som jordemoderstuderende ligeledes oplevet, at MRSA-problematikken skaber stor frustration hos både jordemødre og de MRSA-positive fødende. Jordemødrene oplever isolation af MRSA-positive under fødslen som en omsiggribende intervention. En erfaren jordemoder gav i en uformel samtale, om netop disse gravide kvinder, udtryk for, at hvis hun skulle igennem endnu en fødsel med en MRSA-positiv kvinde, ville hun overveje helt at stoppe sin karriere, da hun ikke følte, hun kunne udøve en tilstrækkelig jordemoderfaglig omsorg for kvinden og hendes partner. Vi er nysgerrige på, hvad der gør, at jordemoderen føler sig utilstrækkelig, når hun arbejder under isolationsforanstaltninger og blot følger retningslinjer og procedurer om hygiejniske principper? Dertil undrer vi os over, hvad rumdragten gør for patientens oplevelse af omsorg, og stemmer dette overens med jordemoderens følelse af utilstrækkelighed? Med den oplevede frustration og følelse af utilstrækkelighed er det interessant at undersøge, hvordan jordemoderens syn på MRSA-positive fødende kan stemme overens med sundhedslovens 2 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014). Heri beskrives et mål om at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for blandt andet let og lige adgang til sundhedsvæsenet samt behandling af høj kvalitet. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt behandling af høj kvalitet kan sikres, når jordemødrene føler sig frustrerede og utilstrækkelige i deres omsorg? Ovenstående undren bliver yderligere aktuel, da forekomsten af MRSA er et stigende problem. I Danmark ligger forekomsten dog lavt i forhold til resten af Europa (Statens Serum Institut 2014) til trods for, at antallet af personer, der er blevet testet positive for MRSA, har været stigende siden 2003 (Nielsen & Østergaard 2012). Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er Side 5 af 48

7 anmeldte MRSA tilfælde steget fra 660 personer i 2007 til 2980 personer i 2014 altså mere end en firedobling på 7 år (2015). Denne stigning udgør en stadig større udfordring for sundhedsvæsenet, både på det økonomiske plan, hvor forebyggelse og behandling af MRSA årligt koster sundhedsvæsenet 43 millioner kroner (Jakobsen et al. 2015), samt på det organisatoriske plan, hvor isolationsforanstaltningerne medfører øget tidsforbrug i et allerede travlt arbejdsmiljø (Nielsen & Østergaard 2012). I takt med, at MRSA er et stigende problem generelt i befolkningen, møder flere kvinder end tidligere svangreomsorgen med en positiv MRSA-test - særligt i Nordjylland ses en markant stigning. I 2013 var antallet af MRSA-positive gravide i Nordjylland næsten fordoblet fra 10 til 19 smittede i forhold til året forinden, og på blot de første 6 måneder af 2015 var allerede 15 gravide konstateret positive for MRSA (Bergmann & Baden 2015). MRSA-bakterien er sjældent problematisk, hvis man som bærer har et velfungerende immunforsvar. Problemet opstår, når bakterien spredes til immunsvækkede personer, hvor bakterien kan udvikle sig til en infektion, som på grund af resistensen er svær at behandle og i værste fald dødelig (Nielsen & Østergaard 2012). Inden for det obstetriske område er det særligt kvinder med sectiocikatrice og præmature børn, der kategoriseres som immunsvækkede (ibid.). I 2006 iværksatte Sundhedsstyrelsen (SST) en national handlingsplan til forebyggelse af spredning af MRSA (SST 2012). Heri er en af de vigtigste hygiejniske foranstaltninger isolation, da dette er den mest effektive vej til at bryde smittevejen og begrænse spredningen til andre. Aktuelt er der i Finansloven for 2016 afsat 20 millioner kroner til bekæmpelse af infektioner og resistente bakterier i sundhedsvæsenet (Finansministeriet 2015), hvilket vidner om, at problematikken omkring resistente bakterier, herunder MRSA, er et presserende område, der kræver politisk handling. For de fleste gravide kvinder er en positiv MRSA-test en symptomløs og dermed ukendt og overraskende diagnose, som udelukkende er baseret på en podning og altså ikke på kvindens egen opfattelse af at være smittet (Nielsen & Østergaard 2012). Muligvis er kvinden ikke bekendt med diagnosen, før hun er blevet gravid og kommet i kontakt med sundhedsvæsenet. Det paradoksale i dette er, at hun udenfor sygehuset kan gå frit omkring uden særlig hensyntagen til, at hun er MRSA-positiv, mens hun på sygehuset isoleres og bliver mødt af mennesker, der bærer værnemidler. Ved at anskue MRSA-problematikken fra en sundhedsantropologisk vinkel, kan det undersøges, om det er en divergens i sygdoms- og sundhedsopfattelse, Side 6 af 48

8 fødende og jordemoder imellem, der skaber jordemoderens følelse af utilstrækkelighed og familiernes oplevelse af sygeliggørelse. Hvis MRSA-problematikken anskues fra en sociologisk vinkel, kunne det være interessant at undersøge om isolationsforanstaltningerne kan skabe grobund for en stigmatisering af MRSA-positive. På besvarer en kvinde en chat-tråd, omhandlende MRSA i graviditeten, med følgende: Jeg kan så godt følge dig i følelsen af at være giftig. [...] så kom lægerne ellers ind i mundering som man ellers kun ser det i amerikanske katastrofefilm - tak, nu føler jeg mig meget velkommen (Bilag 5). Følelser som disse kan beskrives som en konsekvens af stigmatisering, da stigmatisering reducerer kvinden fra at være et helt og almindeligt menneske til en devalueret og nedvurderet person (Goffman 2009). Fra en fysiologisk vinkel kan det undersøges, om fødemiljøet påvirkes af isolationsforanstaltningerne. Der tilstræbes, at fødslen foregår i et for kvinden trygt fødemiljø, da dette faciliterer oxytocinudskillelsen, der er et centralt hormon for dannelsen af veer og dermed fødslens progression (Brunstad & Tegnander 2010). Derfor kan det være interessant at undersøge, om der er risiko for, at isolationsforanstaltningerne under fødslen er forbundet med dystoci og en øget indgrebsfrekvens. Som beskrevet er det vores oplevelse, at MRSA har en betydning ift. kvindens og jordemoderens oplevelse af fødslen. Til trods for dette har Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) ikke udgivet en guideline, der forholder sig til, hvilken betydning MRSA har for graviditet og fødsel. Som jordemoderstuderende undrer vi os over, hvorfor der ikke foreligger vejledning til sundhedspersonale omkring denne voksende problematik inden for det jordemoderfaglige område? I Etiske Retningslinjer for jordemødre pkt. 1 (Bondo et al. 2010) står der beskrevet, at jordemoderen skal medvirke til at fastholde og styrke den gode fødsel. Fastholdelsen og styrkelsen bygger på et samspil mellem jordemoderen og den fødende, men er dette muligt hvis isolationsforanstaltningerne påvirker relationen mellem kvinden og jordemoderen, når isolationsforanstaltningerne tilføjes til en i udgangspunkt ukompliceret fødsel? Dette leder os frem til følgende problemformulering: Side 7 af 48

9 2. PROBLEMFORMULERING Hvilken betydning har isolationsforanstaltningerne, omkring den MRSA-positive fødende, for den jordemoderfaglige omsorg, og hvilke muligheder har jordemoderen for at optimere omsorgen for parret under disse forhold Begrebsafklaring Fødende I projektet vil der blive anvendt termen fødende. Vi er bevidste om, at vi uddannes til at tage hånd om hele familien og familiedannelsen. Partneren vil derfor blive inddraget i eget analyseafsnit og diskussionen. Dele af projektets kilder omhandler ikke partneren, hvorfor de øvrige analyser har hovedfokus på den fødende. I nogle tilfælde benævnes partneren eksplicit, hvor vi vurderer, han er særlig relevant i denne kontekst. MRSA MRSA er forkortelsen for Methicillin resistente Staphylococcus aureus. MRSA er dermed en mutation af den meget almindelige Staphylococcus aureus, som findes i normalfloraen hos % af befolkningen. Mutationen bevirker, at den grampositive bakterie er resistent overfor de antibiotika, der normalt anvendes til behandling af Staphylococcus aureus. MRSAinfektioner skal derfor behandles med special-antibiotika (SSI 2014). MRSA smitter gennem direkte kontakt og støvpartikler. Raske bærere kan behandles og bliver dermed MRSA-fri. Dette anbefales dels for at undgå spredning af MRSA, og dels for at undgå, at en bærer selv udvikler infektion senere. Det anbefales, at alle medlemmer af husstanden behandles samtidig, og at alle i husstanden ligeledes kontrolleres for smitte efter endt behandling. Behandlingen varer 5 dage og omfatter antibiotikasalve i begge næsebor samt daglig helkropsvask, inklusiv hårvask, med klorhexidinsæbe. Herudover anbefales dagligt skift af undertøj, brug af eget håndklæde, rengøring og vask af sengetøj (ibid.). MRSA er den overordnede betegnelse for flere undergrupper af MRSA, blandt andet. svine- MRSA med betegnelsen MRSA CC398. I dette projekt skelnes ikke mellem de forskellige typer MRSA, da det ikke har betydning for anvendelsen af isolationsforanstaltninger, idet der ikke er nogen forskel på håndteringen af disse i fødslen. Side 8 af 48

10 Isolationsforanstaltninger I dette projekt anvendes betegnelsen isolationsforanstaltninger, som er defineret ud fra Region Nordjyllands procedure: Isolation af patienter med MRSA (PRI 2015a). Den MRSA-positive patient isoleres på enestue eller på stue med andre MRSA-positive patienter. Patienterne bør have eget bad og toilet eller bækkenstol. Der skal på døren ind til stuen være påsat et skilt, der beskriver, hvilke forholdsregler der bør tages i forhold til denne isolation. Ved direkte patientkontakt skal sundhedspersonalet bære værnemidler i form af medicinske engangshandsker og en langærmet arbejdsdragt. Ved patienter, der er koloniseret med MRSA i luftvejene, skal der anvendes en kirurgisk maske (ibid.). MRSA-fødsel I dette bachelorprojekt indføres begrebet MRSA-fødsel. Denne betegnelse dækker over en fødsel, som foregår under de ovenfor beskrevne isolationsforanstaltninger. I projektet anskues en MRSA-fødsel som en ukompliceret fødsel, da isolationsforanstaltningerne således er den eneste faktor, der adskiller en ukompliceret fødsel fra en MRSA-fødsel (PRI 2015b). Jordemoderfaglig omsorg Når vi i projektet omtaler jordemoderfaglig omsorg, henviser vi til beskrivelsen i artiklen Midwives' lived experience of caring during childbirth a phenomenological study (2014). Dette vil blive uddybet i afsnit Jordemoderfaglig omsorg Afgrænsning Vi ønsker, at afgrænse os fra den MRSA-positive i graviditeten og barselsperioden, da projektet kun beskæftiger sig med fødslen og de tilhørende isolationsforanstaltninger. I forlængelse heraf afgrænses fra MRSAs betydning for det nyfødte barn. Slutteligt afgrænser vi os fra komplicerede fødsler af obstetrisk, psykisk eller social karakter, da der ellers er faktorer, der udover isolationsforanstaltningerne, kan påvirke den jordemoderfaglige omsorg. 3. MÅL OG FORMÅL 3.1. Mål Nedenstående mål tydeliggør, hvad projektet forventes at kunne udlede: Side 9 af 48

11 En kritisk vurdering af, hvilke konsekvenser isolationsforanstaltningerne har for den jordemoderfaglige omsorg ved en MRSA-fødsel. En vurdering af, hvilke muligheder der er for optimering af den jordemoderfaglige omsorg for parret ved en MRSA-fødsel Formål Følgende formål tydeliggør de mulige faglige konsekvenser, der forventes ved besvarelse af problemformuleringen: Bidrage til en øget kritisk refleksivitet over den jordemoderfaglige omsorg for MRSApositive fødende. Medvirke til at mindske stigmatisering af MRSA-positive fødende ved at sætte fokus på MRSA blandt fagpersonale. Fastholde og styrke den enkelte kvindens mulighed for en god fødsel jf. Etiske Retningslinjer for Jordemødre (Bondo et al. 2010). 4. TEORI OG METODE I dette afsnit beskrives de metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser, vi har gjort os, i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt. Følgende afsnit vil indeholde projektets strukturelle opbygning, redegørelse for projektets videnskabsteoretiske overvejelser, litteratursøgning og -udvælgelse samt begrundelse for det udvalgte materiale, herunder indsamling af egen empiri Struktur Projektets struktur er illustreret i figur 1 og beskrives i det følgende. For at besvare vores problemformulering har vi udledt fire temaer fra eget indsamlet empiri: jordemoderfaglig omsorg, sygdomsopfattelse og stigmatisering, kommunikation og partneren. Disse temaer danner baggrund for analysens første del, som omhandler jordemødrenes oplevelse af MRSA-fødsler. Denne analyse er den primære, hvorfor denne vil fylde mest i projektet. I analysens anden del analyseres artiklen Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients (Newton et al. 2001) for at supplere besvarelsen af problemformuleringen fra et patientperspektiv. Side 10 af 48

12 Herefter følger diskussionen, som er tredelt. I første del diskuteres projektets første to temaer; Jordemoderfaglig omsorg og Sygdomsopfattelse og stigmatisering som sammenholdes med resultater fra artiklen (ibid.). Dette vil danne baggrund for den første delkonklusion. På baggrund af første delkonklusion, diskuteres analysen af temaerne kommunikation og partneren med inddragelse af artiklens resultater (ibid.). Dette danner baggrund for projektets anden delkonklusion. I tredje del af diskussionen vil vi forholde os kritisk til valg af egen metode. Slutteligt vil konklusionen, og dermed besvarelsen af problemformuleringen, udformes på baggrund af de to delkonklusioner. Side 11 af 48

13 Problemformulering Hvilken betydning har isolationsforanstaltningerne, omkring den MRSA-positive fødende, for den jordemoderfaglige omsorg, og hvilke muligheder har jordemoderen for at optimere omsorgen for parret under disse forhold? Analyse Fokusgruppe Artikel Jordemoderfaglig omsorg - Thelin et al. Sygdomsopfattelse og stigmatisering - Kleinman Goffman Kommunikation - Silverman et al. Partneren - Madsen et al. De MRSA-positives perspektiv - Newton et al. Diskussion Hvilken betydning har isolationsforanstaltningerne for den jordemoderfaglige omsorg? Hvilke muligheder har jordemoderen for optimering af den jordemoderfaglige omsorg? Konklusion Perspektivering Figur 1: Strukturdiagram Side 12 af 48

14 4.2. Videnskabsteoretiske overvejelser I følgende afsnit redegøres for projektets videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til problemformuleringen. Til dette anvendes Birklers Videnskabsteori (2011), Forskning om og med mennesker af Launsø et al. (2011) samt Humanistisk Sundhedsforskning af Elsass & Lauritsen (2006), der alle supplerer hinanden i forhold til at danne baggrund for projektets videnskabsteoretiske overvejelser. I projektet har vi arbejdet inden for det fortolkningsvidenskabelige paradigme, da projektet bygger på teori, metode og data, der alle bidrager til at skabe forståelse for menneskelige handlinger, hvilket ifølge Launsø et al. (2011) er karakteriserende for dette paradigme. Nøgleordet indenfor det fortolkningsvidenskabelige paradigme kan dermed siges at være forståelse (ibid.). Dertil formulerede den tyske sociolog Max Weber, der var forsker inden for dette paradigme, at: forståelse [...] krævede en fortolkning af det subjektive meningsindhold bag fænomenet (ibid.). Dette er netop således projektet er opbygget, da vi gennem fortolkning af teori og data forsøger at forstå, hvordan parret og jordemoderen oplever isolationsforanstaltningerne ved en MRSA-fødsel, samt hvordan jordemoderen kan inddrage denne forståelse konstruktivt i praksis. I projektet omhandler forståelsen, hvordan den udvalgte gruppe af mennesker tænker, føler, handler og kommunikerer i forhold til MRSA og de medfølgende isolationsforanstaltninger. Hermed anlægges et humanvidenskabeligt perspektiv, da denne videnskabelige tilgang, af Elsass og Lauritsen (2006), defineres ved, at den beskæftiger sig med mennesket som subjekt og med produktet af subjektets tanker og handlinger. Herfra bevæger vi os i den hermeneutiske retning, der specialiserer sig i at undersøge menneskets intention, mening og følelse på en sådan måde, at vi som forskere formår at få en forståelse af det undersøgte, på en måde så det kan overføres til vores egen forståelsesverden (Birkler 2011). Denne tilgang forudsætter, at forskeren sætter egen forforståelse, altså de fordomme og den forståelse der ligger forud for selve forståelsen, af det undersøgte i spil, da man kun kan fortolke og dermed forstå noget ud fra sin egen forforståelse (ibid.). Projektets indledning er formuleret, så den afspejler vores forforståelse, og dermed ligger til grund for den indgangsvinkel vi forsøger at imødegå en ny forståelse af problemet ud fra. Derudover har bevidstgørelse af egen forforståelse den hensigt, at belyse eventuelle mangler og områder, hvor vi som forskere skal være opmærksomme på, hvorledes vores forforståelse præger projektet. Birkler benævner dette: at sætte sine for- Side 13 af 48

15 domme i parentes (2011) for på den måde, at kunne give sig selv lov til at forstå det undersøgte med åbent sind og være åben overfor kvinden og jordemoderens perspektiv. Denne videnskabsteoretiske metode, fra hvilken vi har valgt at tilgå vores problemformulering, kaldes den hermeneutiske cirkel (Birkler 2011), og bygger på den overbevisning, at man på baggrund af sin forforståelse kan skabe en ny forståelse, som igen kan danne udgangspunkt for den måde, man anskuer verden ud fra (ibid.) Litteratursøgning og udvælgelse Vi vil i det følgende redegøre for og begrunde vores litteratursøgning og -udvælgelse af relevant litteratur. Vi har valgt at foretage en systematisk litteratursøgning, for at afdække om der findes relevant litteratur, der kan besvare vores problemformulering. Vi har søgt i de sundhedsfaglige databaser Cinahl, PubMed og Embase på temaerne MRSA, jordemoder, omsorg, patientperspektiv og isolation. Se uddybning heraf i DOSIS-guide (Bilag 1). Alle søgningerne er gennemgået ved at læse artiklernes titel og derefter gennemlæse abstracts fra de artikler, vi fandt relevante. Søgningen resulterede i begrænset litteratur på området, hvoraf ingen artikler omhandlede omsorg for MRSA-positive fødende. Vi valgte derfor, at undersøge jordemoderens perspektiv på MRSA-problemstillingen ved at udføre en fokusgruppe, som uddybes i afsnit Fokusgruppe. I forsøget på at finde litteratur omkring patientperspektivet, fremkom artiklen Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients (2001), som netop belyser patientperspektivet i forhold til MRSA-problematikken. For at finde relevant teori, der kunne udgøre analyserammen for fokusgruppens temaer, søgte vi i pensumlitteratur og på Bibliotek.dk Udvalgt materiale Vi vil i det følgende afsnit redegøre for og begrunde vores valg af materiale. Vi vil først udlægge vores overvejelser om egen empiri i form af fokusgruppen. Dernæst vil vi belyse artiklen af Newton et al. (2001) og slutteligt vores øvrige teoretiske litteratur, der belyser vores fire temaer: jordemoderfaglig omsorg, sygdomsopfattelse og stigmatisering, kommunikation og partneren. Side 14 af 48

16 Fokusgruppe I forhold til udformning af fokusgruppen har vi taget udgangspunkt i Bente Halkiers bog Fokusgrupper (2008). Halkier er cand. scient. pol., ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Supplerende dertil har vi anvendt ph.d. Stinne Glasdams bog Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (2011). Til den analytiske del af fokusgruppen har vi anvendt Steinar Kvale og Svend Brinkmanns bog Interview (2015), da vi vurdere, at denne har en fyldestgørende tilgang til analyse af en fokusgruppe. Forfatterne er henholdsvis professor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet og professor i psykologi ved Aalborg Universitet Efter systematiske litteratursøgninger i relevante databaser, fandt vi det nødvendigt, at indsamle ny empiri på området til at belyse jordemødres oplevelse af at yde jordemoderfaglig omsorg for en MRSA-positiv fødende. Fokusgruppens kvalitative studiedesign, kan anvendes til komplekse problemstillinger og fænomener der forekommer relativt sjældent, da diskussioner i gruppen kan få deltagerne til at erindre forskellige aspekter og oplevelser, de har haft om emnet, som ikke nødvendigvis ville være kommet frem under et interview (Halkier 2008). Vi vurderer, at en fokusgruppe er særlig anvendelig som metode til at indsamle empiri omkring en MRSA-fødsel, da en MRSA-fødsel er en forholdsvis sjælden begivenhed, som hver enkelt jordemoder muligvis kun har oplevet ganske få gange i sin karriere Rekruttering af deltagere Jordemødrene fra fokusgruppen er alle ansat på Aalborg Universitetshospital (AUH). Vi har valgt, at deltagerne alle skal rekrutteres fra samme afdeling, da vi ikke ønsker at undersøge forskelligheder i retningslinjer omkring MRSA mellem forskellige afdelinger, men derimod jordemødrenes oplevelse af, hvilken betydning isolationsforanstaltningerne har for den jordemoderfaglige omsorg. Stinne Glasdam (2011) beskriver, at man ved at vælge deltagere, der kender hinanden på forhånd, skaber en mere produktiv fokusgruppe, da deltagerne har et fælles sprog og normsæt, som faciliterer interaktionen mellem dem. Efter at have indhentet tilladelse til udførelse af fokusgruppen hos afdelingens fungerende øverste leder, kontaktede vi alle jordemødrene via deres arbejdsmail. Mailen indeholdt en invitation til deltagelse i fokusgruppen, herunder en kort beskrivelse af projektets fokus. I invitationen har vi ikke ekspliciteret, at erfaring med MRSA-positive kvinder var nødvendigt for deltagelse (Bilag 2). Dette valg er foretaget på baggrund af overvejelser om, at et tilstrækkeligt deltagerantal var af større relevans for projektet end deltagernes erfaring på området. Dertil antages, at jordemødrene Side 15 af 48

17 kan forholde sig til MRSA-fødsler, idet de er bekendte med værnemidler fra andre facetter af jordemoderfaget, samt sparring med kollegaer om deres oplevelser. Den skriftlige henvendelse på arbejdsmail gav to deltagere. For at øge deltagerantallet blev der herefter rettet personlig henvendelse, som øgede det samlede antal til fem jordemødre. Glasdam (2011) anbefaler, at der til en fokusgruppe i et bachelorprojekt er mellem tre og seks deltagere for at bevare overskueligheden for moderatoren og dynamikken i fokusgruppen. De deltagende jordemødre har varierende erfaringsniveau, spændende fra 10 mdr. til 13 år. De repræsenterer dermed et forholdsvis bredt udsnit af alle jordemødre på AUH Udførelse af fokusgruppen Forud for udførelse af fokusgruppen gjorde vi os overvejelser om rollen som moderator. Det faktum at flere af medlemmerne i bachelorgruppen havde kendskab til de deltagende jordemødre, var vi bevidste om kunne have indflydelse på interaktionen i fokusgruppen samt graden af indforståede termer og dermed påvirke interviewets validitet. Vi valgte derfor, at det ene gruppemedlem, som ikke kendte jordemødrene på forhånd, skulle fungere som moderator. Forud for fokusgruppen udformede vi en spørgeguide, som dannede en semi-struktureret ramme for fokusgruppen. Denne blev før udførelsen afprøvet på en fokusgruppe af medstuderende. I spørgeguiden var der ud over åbne, diskuterende spørgsmål, tre aktiviteter, som skulle bruges som redskab til at facilitere diskussionen. Den første aktivitet omhandlede jordemødrenes egen definition af jordemoderfaglig omsorg, faciliteret ud fra en række billedkort. Formålet med aktiviteten var, at opnå en fælles forståelse i fokusgruppen for hvad jordemoderfaglig omsorg er. I den anden aktivitet, anvendte vi ligeledes billedkort. Denne gang med fokus på at opnå en fælles forståelse af, hvilke personlige værnemidler man anvender i kontakten med en MRSA-positiv fødende. Med en fælles forståelse for, hvilke værnemidler der anvendes, forventede vi, det ville blive mere håndgribeligt for fokusgruppens deltagere at sætte ord på, hvad de forskellige værnemidler gør ved den jordemoderfaglige omsorg. Til sidst blev fokusgruppen præsenteret for et videoklip fra en trailer til en kommende dokumentar omhandlende MRSA (MRSA 2015) samt to citater fra (Bilag 5) for at inddrage patientperspektivet i MRSA-problematikken og åbne op for denne vinkel i fokusgruppen. Fokusgruppens deltagere var placeret omkring et mindre bord, således at de sad tæt på hinanden og dermed fik optimale muligheder for at deltage aktivt i de aktiviteter, der foregik på bordet. Moderatoren sad forskudt fra bordet, således at hun, af deltagerne, ikke blev opfattet som en aktiv deltager, men som en moderator, der blot faciliterer fokusgruppens diskussi- Side 16 af 48

18 on. De tre andre gruppemedlemmer havde opgaver i form af supplerende moderator, aktiv observatør og teknisk ansvarlig. Fokusgruppen blev optaget med videokamera, for at lette processen med transskribering og dermed gøre det muligt at transskribere med høj nøjagtighed og med inddragelse af deltagernes kropssprog (Glasdam 2011, s. 18) Efterbehandling af indsamlet empiri Efterbehandlingen af det empiriske materiale bestod af transskribering af den videooptagede fokusgruppe. Herefter påbegyndte vi meningskondensering, som er valgt til analysemetode (Kvale & Brinkmann 2015). Først blev transskriptionen gennemlæst individuelt af hvert gruppemedlem og tekstens naturlige meningsenheder blev bestemt. Disse naturlige meningsenheder blev tematiseret, hvilket udmøntede sig i fire konstruerede temaer; jordemoderfaglig omsorg, sygdomsopfattelse og stigmatisering, kommunikation og partneren. Herefter blev temaerne analyseret ud fra hver sin teoretiske ramme. I efterbehandlingen af fokusgruppen opstod en række spørgsmål om konkrete handlinger, som jordemødrene i fokusgruppen problematiserede. Da der ikke findes udførlige beskrivelser af de konkrete handlinger i hospitalets retningslinjer, kontaktede vi en hygiejnesygeplejerske på AUH fra MRSA-teamet. Hun ønskede ikke at blive interviewet, hvorfor vi havde en mere uformel telefonsamtale med hende. I telefonsamtalen med hende, fik vi svar på de tvivlsspørgsmål fokusgruppen gav os i forhold til konkrete hygiejniske foranstaltninger (Bilag 7). Denne nye viden anvender vi som forudsætning for, at kunne analysere og fortolke på udsagnene fra den indsamlede empiri Etiske overvejelser De etiske overvejelser for afholdelse af fokusgruppen tager udgangspunkt i Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (University College Nordjylland 2015). De mest fremtrædende overvejelser er beskrevet i det følgende. Forud for afholdelse af fokusgruppen havde vi indhentet tilladelse fra afdelingens øverste ledelse. Derudover blev der til jordemødrene udsendt detaljeret information om deltagelse, herunder information om samtykke og deres ret til at trække det tilbage (Bilag 3). Jordemødrene har alle underskrevet skriftligt samtykke på, at vi må anvende det indsamlede materiale i vores bachelorprojekt (bilag 4). Alle deltagere og de i fokusgruppen omtalte patientcases fremstår i transskriberingen anonymiseret under betegnelsen J1-J5. Både deltagere og pro- Side 17 af 48

19 jektgruppens medlemmer har tavshedspligt. Vi vurderer derfor, at relevante etiske overvejelser i dette projekt er respekteret Artikel Til at belyse problemformuleringen fra et patientperspektiv, har vi valgt at inddrage artiklen Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients (Newton et. al 2001), som er en britisk artikel omhandlende 19 hospitalsindlagte MRSA-positive patienter. Artiklen er publiceret i Journal of Hospital Infection. Tidsskriftets formål er, at udgive forskning og information af høj kvalitet, til internationale læsere, omhandlende forebyggelse og bekæmpelse af infektion. Journal of Hospital Infection har en Impact Factor på 2,544 (Gray 2015). Artiklen er skrevet af psykologerne Timothy Newton, D. Constable og Victoria Senior. Hovedforfatteren, T. Newton, er ph.d. og professor i sundhedspsykologi og underviser på Guy s King s & St. Thomas Dental Institute i London (Newton et al. 2001). På baggrund af Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): a 32-item checklist for interviews and focus groups (COREQ tjeklisten) (Tong et al. 2007), er artiklens validitet blevet vurderet, hvoraf vigtige elementer er medtaget i dette projekt. Studiets design er en af artiklens styrker. Studiet består af enkeltinterviews, som er yderst anvendelige til at undersøge patienters subjektive oplevelser, hvilket netop er det artiklen ønsker at belyse. En subjektiv oplevelse, er et fænomen man undersøger inden for den kvalitative forskningsmetode, hvorfor interview, ifølge COREQ tjeklisten (ibid.), er en anvendelig metode til at undersøge artiklens forskningsspørgsmål. Dette vurderes derfor at højne artiklens validitet. Hovedårsagen til at vi vurderer, artiklen er anvendelig i dette projekt, er at den, som en af få, undersøger patienternes oplevelse af at være MRSA-positiv. Vi finder artiklen anvendelig, til trods for at der er enkelte forbehold, der gør, at artiklen adskiller sig fra dette projekts fokus og som kan komplicere sammenligneligheden. Disse forbehold vil blive uddybet i analyseafsnit 5.2. Analyse af Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients Øvrige kilder I det følgende redegøres og begrundes for valg af teoretisk litteratur til hver af de fire konstruerede temaer fra fokusgruppen. Side 18 af 48

20 Jordemoderfaglig omsorg Artiklen Midwives' lived experience of caring during childbirth a phenomenological study (Thelin et al. 2014) er udvalgt, da den definerer jordemoderfaglig omsorg i nutidig kontekst Artiklen er skrevet af jordemoder Ida Lyckestam Thelin, jordemoder og professor Ingela Lundgren og obstetriker Evelyn Hermansson. De er alle ansat ved Göteborg Universitet i Sverige. Artiklen er publiceret i det nordiske faglige tidsskrift Sexual and Reproductive Healthcare. Tidsskriftet er peer-reviewed og publicerer artikler med innovative aspekter på seksuel og reproduktiv sundhed for både mænd og kvinder. Tidsskriftets impact factor er 1,306 (Larsson 2015). Artiklen bygger på et kvalitativt fænomenologisk studie udført i Sverige på to fødegange med henholdsvis 4700 og 1800 fødsler årligt. Der blev udvalgt fem jordemødre fra hver afdeling med varierende erfaringsgrundlag, fra 7 til 38 år. Jordemødrene blev interviewet om deres oplevelse af jordemoderfaglig omsorg. Artiklen anvender en række begreber, som forskerne vurderer essentielle for den jordemoderfaglige omsorg. I dette projekt vil artiklen blive anvendt til at redegøre for jordemoderfaglig omsorg samt som teoretisk ramme i analysen af fokusgruppen Sygdomsopfattelse og stigmatisering Til at analysere temaet sygdomsopfattelse og stigmatisering anvendes kapitel 4 Veje til forståelse af Vibeke Steffen og Mette B. Meldgaard i Sundhedens veje (2007), kapitel 8 Kultur, sundhed og sygdom af Berit Thorbjørnsrud fra Sociologi og socialantropologi (2009), samt kapitlet Stigma de ødelagte identiteters sociologi af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen i Stigma Om afvigerens sociale identitet (2009) Sundhedens veje Ph.d. og lektor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, Vibeke Steffen, er, udover at være medforfatter på det udvalgte kapitel, også redaktør på bogen. Medforfatter Mette B. Meldgaard er magister i antropologi og chefkonsulent ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Bogen, Sundhedens Veje, indeholder centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien, med henblik på at belyse sociale og kulturelle aspekter af sundhed og sygdom (Steffen 2007). Bogen henvender sig blandt andet til studerende inden for sundhedsfagene. En stor del Side 19 af 48

21 af bogen bygger på forskning fra ikke vestlige lande. Dette har dog kun indflydelse på bogens kulturelle aspekt, hvorimod der til dette projekt, anvendes det sociale aspekt, som fremkommer universelt. Det udvalgte kapitel Veje til forståelse (Steffen & Meldgaard 2007) er valgt, da det blandt andet omhandler de meningsskabende sammenhænge sygdom indgår i. Dette forklares ud fra Arthur Kleinmans teori om illness og disease, som er den teori, der danner analyserammen for temaet, og derfor gjorde kilden velegnet til at belyse empirien. I kapitlet anvender forfatterne, som tidligere nævnt, den amerikanske psykiater og antropolog Arthur Kleinmans teori. Kleinman er ansat ved Department of Anthropology ved Harvard University (Harvard University 2015). Han har udarbejdet sin teori fra forskning i hovedsagelig Nordamerika og Asien (ibid.), men hans arbejde inddrages i kapitlet af forfatterne, der som nævnt ovenfor har udført forskning i Danmark. Vi vurderer derfor, at deres anvendelse er overførbar til danske forhold Sociologi og socialantropologi Som supplement til ovenstående kilde, anvendes kapitlet Kultur, sundhed og sygdom af Berit Thorbjørnsrud i bogen Sociologi og socialantropologi redigeret af Elisabeth Brodtkorb og Marianne Rugkåsa (2009). Norske Thorbjørnsrud er mag. art. i socialantropologi. Kapitlet inddrages, da det belyser teorien illness og disease af Kleinman yderligere og supplerer kilden Sundhedens veje. Bogen har en samfundsvidenskabelig indgangsvinkel med et sociologisk og socialantropologisk perspektiv på social- og sundhedssektoren. Dette med henblik på at kunne gøre koblingen til praksis mere direkte, og er derfor velegnet til studerende inden for sundhedssektoren (Brodtkorb & Rugkåsa 2009). Da kilden har en samfundsvidenskabelig indgangsvinkel, anvendes den kun som supplerende kilde, da projektet som beskrevet i afsnit 4.2 anlægger en humanvidenskabelig udfoldelse af problemformuleringen Stigma Om afvigerens sociale identitet Bogen Stigma Om afvigerens sociale identitet (Goffman 2009) er en genudgivelse af den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffmans teori om stigmatisering. Bogen belyser det samspil, der finder sted mellem stigmatiserede personer og de ikke-stigmatiserede, hvilket netop er det, vi i projektet er nysgerrige på under temaet Sygdomsopfattelse og stigmatisering. Side 20 af 48

22 Goffman var en af 1900-tallets mest fremtrædende teoretikere inden for sociologien og selv nutidigt betegnes teorien tidløs, da den berører noget grundlæggende og uforanderligt i menneske og samfund (Jacobsen & Kristiansen 2009). Til anvendelse i projektet er valgt kapitlet De ødelagte identiteters sociologi af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Michael Hviid Jacobsen er udnævnt professor i sociologi og ansat ved Aalborg Universitet (AAU) ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde (AAU 2015). I samarbejde med Søren Kristiansen, der er lektor i sociologi ved samme institut, har de indledt bogen med et kapitel, der leverer Goffmans teori i en komprimeret og mere nutidig version. Dette har vi valgt for at verificere teorien ved hjælp af forskere med speciale inden for samme videnskab Kommunikation Til at belyse temaet kommunikation anvender vi bogen Skills for Communicating with Patients (Silverman et al. 2013), som er skrevet af tre forfattere: Tidligere praktiserende læge Jonathan Silverman og nuværende dekan og leder af kommunikative studier på Cambridge University, ph.d. Susanne Kurtz, som er professor i klinisk kommunikation på Washington State University, og pensioneret praktiserende læge Juliet Draper (ibid.). Bogen er opbygget på evidensbaseret viden om medicinske interviews. Bogen er henvendt til studerende, udøvende og undervisere inden for det medicinske område (ibid.). På jordemoderuddannelsen anvendes denne bog som en grundbog for undervisningen i kommunikation. Vi har valgt at anvende denne bog, da vi finder den praksisnær og relevant som teoretisk baggrund for temaet kommunikation Partneren Til at belyse temaet partneren har vi valgt Fædre og fødsler, som er skrevet af Svend Aage Madsen, Hanne Munck og Marianne Tolstrup i Madsen, er chefpsykolog på Rigshospitalet. Munck er lektor, klinisk psykolog og leder af Center for spædbørn ved Institut for Klinisk Psykologi, Københavns Universitet. Både Madsen og Munck er forfattere til talrige videnskabelige artikler og publikationer. Tolstrup er ledende jordemoder på Rigshospitalet. Fædre og fødsler (Madsen et al. 1999) belyser fædrenes deltagelse i fødsler, og kan således bidrage til at belyse isolationsforanstaltningernes betydning fra et sådant perspektiv. Vi vurderer, at kildens resultater er overførbare til MRSA-fødsler, da en MRSA-fødsel i udgangspunktet er en ukompliceret fødsel, hvor faderen antages at have en lignende rolle. Kilden bygger på materialet fra et delprojekt af forskningsprogrammet Fædres relationer til deres spæd- og Side 21 af 48

23 småbørn, som var et forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Universitet. Madsen et al. (1999) er hovedsageligt baseret på fædrenes perspektiv. Vi er dog bevidst om, at dette kan fremstå heteronormativt, men grundet projektets begrænsninger fravælges yderligere perspektiver omhandlende partnerens køn. 5. ANALYSE Nedenstående analyseafsnit er todelt. I første del analyseres fokusgruppens fire hovedtemaer; jordemoderfaglig omsorg, sygdomsopfattelse og stigmatisering, kommunikation og partneren ud fra hver sin teoretiske ramme. Hertil vil citater og meninger fra fokusgruppen blive fremhævet. Disse vil alle være at finde i den transskriberede udgave af fokusgruppen (Bilag 6). I anden del analyseres artiklen Patients perception of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients (Newton et al. 2001) med henblik på at belyse den fødendes oplevelse af at være MRSA-positiv Analyse af fokusgruppe Jordemoderfaglig omsorg I det følgende afsnit vil begrebet jordemoderfaglig omsorg blive analyseret på baggrund af Ida Thelin, Ingela Lundgren og Evelyn Hermanssons kvalitative artikel (2014) omhandlende jordemoderfaglig omsorg fra jordemødrenes perspektiv. Thelin et al. (ibid.) beskriver omsorg som en menneskelig egenskab, der benyttes til at agere og relatere til andre mennesker (ibid., s. 113). I jordemoderfaget er omsorg ofte beskrevet som at være hos kvinden. Den amerikanske professor i jordemodervidenskab Lauren P. Hunter, som Thelin et al. (ibid.) er inspirerede af, beskriver netop det at være hos kvinden som en emotionel, fysisk, spirituel og psykisk støtte fra jordemoder til fødende kvinde. Begrebet at være hos kvinden relateres endvidere til tilstedeværelse, støtte, ligeværdig relation, fordeling af magt og ansvar samt respekt for den enkelte kvinde. Den jordemoderfaglige omsorg kan derfor anses som en meget alsidig ydelse af omsorg, og en kort og præcis definition må vurderes som vanskelig at konstruere (ibid.). På baggrund af det svært definerbare begreb, ønskede vi i forbindelse med vores fokusgruppe, at finde et fælles udgangspunkt for, hvad jordemoderfaglig omsorg var for jordemødrene. Jordemødrene kommenterede blandt andet på et billedkort med strikketøj, som værende et symbol på ro og nærvær. Ligeledes argumenterede en af jordemødrene for, at billedkortet med et lytterør var centralt for den jordemoderfaglige omsorg, som en del af de kliniske færdigheder. Jordemødrene endte dog på en definition Side 22 af 48

24 symboliseret i tre kort; hjerte, hjerne og hånd. Hjertet beskrives af jordemødrene som mellemmenneskeligheden, det rummelige og empatien. Hjernen som viden, journalføring og det at holde sig ajour og sidst hånden som det håndværksmæssige og de kliniske færdigheder (Bilag 6). Denne definition synes inspireret af jordemoder Helen Cliffs beskrivelser af jordemoderfaget (Cliff 1993). Da Cliffs omsorgsbegreb er defineret ud fra et historisk perspektiv, fravælges denne til analysen, da vi ønsker at belyse omsorgsbegrebet fra et nutidigt perspektiv. Til at redegøre og fortolke begrebet jordemoderfaglig omsorg benyttes artiklen Midwives lived experience of caring during childbirth a phenomenological study af Thelin et al. (2014), da denne artikel ligeledes beskriver jordemødres definition af jordemoderfaglig omsorg, men redegør for omsorgsbegrebet i en nutidig kontekst. I artiklen uddrages fem temaer, som menes, at være essentielle for den jordemoderfaglige omsorg. Disse temaer er: Sharing the responsibility, Being intentionally and authentically present, Creating an atmosphere of calm serenity in a mutual relationship, Possesing the embodied knowledge og Balancing on the boarders of transition to parenthood (ibid.). Af disse vil fire temaer i varierende grad danne grundlag for analysen af fokusgruppens perspektiv på jordemoderfaglig omsorg og holdes op mod projektets problemformulering. Sharing the responsibility at være fælles om ansvaret Ved at være fælles om ansvaret beskrives jordemoderens villighed til at dele vigtig faglig viden med parret, og hendes tro på kvindens evne til at føde. Her spiller tillid en vigtig rolle, da fællesskabet om fødslen er betinget af, at jordemoderen formår at opbygge et tillidsforhold med kvinden og hendes partner (ibid s. 114). Tillid er også en vigtig faktor for jordemødrene i fokusgruppen. En jordemoder beskriver: Uanset om man er tillidsvækkende eller ej, sådan ansigtsudtryksmæssigt. Men bare det, at man så kun kan se halvdelen [tager hånden op foran mund og næse]. Det giver hende ikke mulighed for at finde ud af, om det egentlig er en, der vækker tillid, der er inde bag den maske (Bilag 6, s. 10). Jordemødrene ser altså isolationsforanstaltningerne ved MRSA, som en risiko for ikke at kunne vække tilstrækkelig tillid hos den fødende. Being intentionally and authentically present At være bevidst og autentisk til stede. Herefter betegnet som den ægte tilstedeværelse. Side 23 af 48

25 Den ægte tilstedeværelse rummer jf. Thelin et. al (2014) begreber som; at være nysgerrig og interesseret i familien, at være bevidst om de mange følelser en fødsel kan rumme og kunne lytte og respondere på både verbale og nonverbale tegn fra kvinden. Det beskrives, at jordemødrene skal være autentiske og have modet til at møde, dele og være i øjeblikket hos kvinden samt være empatiske, lyttende og tålmodige. Fokusgruppen beskriver flere gange en utilstrækkelighed i at være ægte tilstede ved en kvinde med MRSA. En jordemoder siger blandt andet: [...] [Det er] en meget meget tænkesituation, hvor jeg skal bruge kræfterne på hele tiden at tænke, hvad er okay, og hvad er det jeg skal huske? Og hvad er det jeg skal bruge? Så jeg tror mit hoved kører for meget på højtryk i forhold til, at jeg kan få hjertet helt med i det, og derfor tror jeg, at jeg kommer til at føle mig utilstrækkelig, fordi jeg er for meget jordemoder med hovedet og ikke med hjertet, som jeg gerne vil. (Bilag 6, s. 10) Jordemødrene oplever sig selv som utilstrækkelige, og føler ikke de er i stand til at kunne give den omsorg, som de oplever, kvinderne behøver. Den fysiske tilstedeværelse blev også diskuteret. En jordemoder udtrykker: Jeg kunne altså også godt være ærlig og sige, at jeg tror også, det ville være en stue, hvor jeg ville befinde mig mindre på ( ) Altså har hun en epidural [...] Jeg tænker alt det der omstændighed, og jeg ville føle mig sådan malplaceret derinde (Bilag 6, s. 8). Der er dermed en risiko for, at isolationsforanstaltningerne medfører, at jordemødrene ikke opholder sig lige så meget på stuen, som hos en ikke-mrsa-positiv fødende. En konsekvens af dette kan være, at den fødende kvinde ikke nødvendigvis får den kontinuerlige tilstedeværelse, som hun har behov for, og som det anbefales jf. Anbefalinger for svangreomsorgen (2013). Uanset om isolationsforanstaltningerne bevirker, at jordemoderen er mindre fysisk til stede på stuen eller ej, så beskrives isolationsforanstaltningerne flere gange af jordemødrene, som en barriere, hvor foranstaltningerne er medvirkende til, at der bliver skabt en afstand og distance mellem jordemoder og den fødende. Thelin et al. (2014) beskriver ydermere, at det er vigtigt, at jordemoderen har positive følelser i og omkring hendes arbejde, og forsøger at skabe en positiv atmosfære, så parret kan føle sig sikre og trygge gennem hele fødslen. At facilitere disse positive følelser ser jordemødrene i fokusgruppen som en udfordring i MRSA-fødsler. En af jordemødrene beskriver, at hun med de mange værnemidler følte, at hun sendte et signal til kvinden om, at Du er farlig! Du er mega farlig (Bilag 6, s. 4). En anden jordemoder beskriver at: Vi [jordemødrene] lægger en afstand til et menneske i et fag, hvor vi er vant til at være så tæt på (Bilag 6, s. 4). Det ses tydeligt, at jordemødrene i fokusgruppen er opmærksomme på, hvilke signaler de sender til den fødende kvinde. Side 24 af 48

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse 11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over litteratursøgningsproces (side 52-55) Bilag 2: Oversigt over inkluderet litteratur (side 56-57) Bilag 3 Information samtykkeerklæring (side 58 ) Bilag 4 Interviewguide

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION

FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION 1 FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION Metropols forskningsdag 2014 Kirsten Hasman Cand. Scient. San, Jordemoder BAGGRUND Vestimulation

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Modulplan - modul 14 Jordemoderuddannelsen Forår 2015

Modulplan - modul 14 Jordemoderuddannelsen Forår 2015 Modulplan - modul 14 Jordemoderuddannelsen Forår 2015 Modul 14, Jordemoderuddannelsen J12V Profession, kundskab og metode Bachelor-projekt Teoretiske ECTS i alt 20 Modul 14, Profession, kundskab og metode...

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab

Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Idet både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har ansøgt

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Jordemødres italesættelse af den normale fødsel - Et projekt omhandlende diskursen og betydningen heraf på en obstetrisk fødeafdeling

Jordemødres italesættelse af den normale fødsel - Et projekt omhandlende diskursen og betydningen heraf på en obstetrisk fødeafdeling Jordemødres italesættelse af den normale fødsel - Et projekt omhandlende diskursen og betydningen heraf på en obstetrisk fødeafdeling Jordemoderuddannelsen Hold: J11V Modul: 14 Vejleder: Malene Kirstein

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere