SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI"

Transkript

1 SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI En antologi over erfaringerne fra Projekt Socialsygepleje - det gode patientforløb KATHRINE BRO LUDVIGSEN og Nina Brünés (red) KABS VIDEN

2 SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI Kathrine Bro Ludvigsen og Nina Brünés (red) KABS VIDEN KABS Bakken Glostrup Tlf KABS udfører takstfinansieret behandling for stofmisbrug til borgere i hovedstadsområdet. KABS udfører endvidere særlige indtægtsdækkede aktiviteter som f.eks. rådgivning, konsulentvirksomhed og konferencer. Disse aktiviteter er samlet under KABS VIDEN. Overskuddet i KABS VIDEN anvendes til publikationer, udviklingsprojekter og forskning. Udgivet august 2013 med tilskud fra Sundhedsstyrelsen 1. udgave 1. oplag stk. Elektronisk version: ISBN Trykt version: ISBN Redaktion Thomas Fuglsang Fotos Martin Lehmann Fra bogen Svalen - en beretning om ti år i Henrik Svale Andersens liv. Ajour Grafisk design og illustration Aro Mekker Figurer Kathrine Bro Ludvigsen Trykkeri og bogbinding Tryk Team Svendborg A/S Omslag og indhold Munken Artic Pure 400g og 120g Papiret er svanemærket Citater fra teksten er tilladt med angivelse af kilde

3 SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI En antologi over erfaringerne fra Projekt Socialsygepleje - det gode patientforløb

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem Introduktion Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb Projektets organisering Datamateriale Målgruppen: Patienter med stofmisbrug Definition af de hårdest belastede stofmisbrugere Definition af socialt udsat Definition af brug, stofmisbrug og afhængighed Projektets aktualitet i forhold til sundhed og sygdom Det effektive behandlingssystem Ulighed i sundhed Projektets aktualitet i en politisk kontekst og debat Hjemløsestrategien Metoder der virker på narkoområdet KL s udspil: En styrket misbrugsbehandling Danske Regioner: To diagnoser et menneske Projektets bidrag og resultater Resumé af antologiens kapitler og læsevejledning Socialsygepleje i somatikken en blivende indsats Introduktion 2.1. Rummelighed og forståelse af anderledes adfærd 2.2 Substitutionsbehandling Spørgsmålet om særbehandling Manglende forståelse og viden Håndtering af høje doser substitutionsmedicin 2.3 Abstinensbehandling Viden, observation og håndtering af abstinenssymptomer Personalets holdninger og udfordringer ved abstinenssymptomer Standardiserede procedurer og rutiner 2.4 Smerter

6 6

7 Substitutionsbehandling som smertebehandling Frygten for overdosis med smertebehandling Mistænksomhed overfor patientens smerteudsagn Risikoen for tilbagefald ved opstart af smertebehandling Patienters tilbageholdenhed med smertebehandling 2.5. Socialsygeplejerskens pårørendefunktion Adspredelse og pårørendefunktion Funny money Nytteværdi Brobygning og bufferfunktion 2.6 Udskrivelse og ambulante forløb Patientens hjemlige og sociale forhold Plan for opfølgning og samarbejdspartnere i forbindelse med udskrivelsen Lavpraktiske opgaver ved udskrivelsen Udenbys borgere Ambulante patientforløb 2.7 Konklusioner: Socialsygeplejerskens specialviden ÆNDRER SOCIALSYGEPLEJE INDLAGTE STOFMISBRUGERES FORBRUG AF SYGEHUSYDELSER? Formål 3.1 Overvejelser om undersøgelsesdesignet 3.2 Undersøgelsens design og datamateriale Afgrænsning af undersøgelsespopulation 3.3 Hvilke stofmisbrugere kommer socialsygeplejerskerne i kontakt med på Bispebjerg/Hvidovre i ? Sammenfatning 3.4. Hvordan er de tre analysegruppers forbrug af sygehusydelser? Sammenfatning 3.5 Hvordan påvirker kontakt med socialsygeplejerske stofmisbrugernes forbrug af sygehusydelser? 3.6 Hvordan påvirkes de regionale omkostninger? 3.7 Sammenfatning og perspektivering Selektion til kontakt med socialsygeplejerske Øget forbrug af indlæggelser, sengedage og skadestuebesøg 7

8 8

9 Socialsygepleje i psykiatrien udfordringer og muligheder Introduktion 4.1 Projektets formål og kerneydelser 4.2 De multibelastede patienter Hyppige konsekvenser ved psykisk lidelse Hyppige konsekvenser af stofmisbrug Dobbelt-op: Samtidig forekomst af psykiske problemer og stofbrug 4.3 Projektets erfaringer med behandlingen af psykisk syge patienter med stof(mis)brug Case: Afrusning og genindlæggelser Patientgruppen Personalet Socialsygepleje i psykiatrien 4.4 Psykiatriens organisering og forståelsesramme En tilbagevendende diskussion: Hvad kom først? Tre måder at organisere behandling på Aktionsdiagnoser og accelererede patientforløb Opdelingen af psykiatriske lidelser, opgavefordeling og samarbejde 4.5 Konklusioner på socialsygepleje i psykiatrien Projektets forankring og videre anbefalinger Introduktion 5.1 Forankring af socialsygeplejerskeindsatsen 5.2 Anbefalinger Ansættelse af socialsygeplejersker i somatikken Nøglepersoner Undervisning af sundhedspersonale Smertebehandling Abstinensbehandling Fælles værdier Lighedsteknologivurdering Akutte aflastningspladser Almen praksis Socialsygepleje REFERENCER BILAG 9

10 OM BILLEDERNE Billederne i denne bog er taget af fotojournalist Martin Lehmann, der mødte Henrik Svale Andersen i 1999, mens Svale boede i en togvogn for hjemløse. Et venskab opstod, og tilblivelsen af en bog om Svales meget omskiftelige liv begyndte. I 2009 udkom fotobogen Svale med tekst af både Martin og Svale. Fotografering og venskabet vedblev til Svales død i foråret Fotojournalist Martin Lehmann har arbejdet på Politiken siden En stor tak til Martin, fordi vi har fået lov til at bruge nogle af hans smukke billeder. 10

11 FORORD Det er sjældent at et projekt bliver fejret og permanentliggjort inden det er afsluttet. Det skete ikke desto mindre for Projekt socialsygepleje det gode patientforløb, som modtog Lighedsprisen 2011 (indstiftet af magasinet Dagens Medicin), blev fremhævet af Region Hovedstaden på en stor konference om social ulighed i sundhed og opmuntret med en politisk kvittering med ansættelse af faste socialsygeplejersker på seks hospitaler i regionen. Somatiske hospitaler, vel at mærke. Helt så lykkeligt gik det ikke i psykiatrien, som var projektets andet fokusområde. Socialsygeplejerskernes tilgang til de misbrugende (dobbeltdiagnose)patienter resulterede i et kultursammenstød, som oplagt gav anledning til læring, men også havde den præmis at mange blandt de ansatte ikke mente, at behandling af misbrug hører til kerneopgaverne. Udfordringerne er ellers nogenlunde de samme som i somatikken: En udtalt mangel på viden om socialt udsattes komplekse problemer, manglende kendskab til misbrugsstoffer, abstinenssymptomer og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for substitutionsbehandling for slet ikke at tale om batteriet af rehabiliterende indsatser i kommunalt regi (misbrugscentre, hjemløsetilbud). Det er forhold, som resulterer i forkert eller manglende behandling, frit løb for fordomme og iblandt nedværdigende håndtering af patienterne. Bagved det hele er en række strukturelle årsager, specielt den løbende effektivisering og specialisering af sundsvæsenet med forcerede patientforløb og behandlingspakker, som ikke er skabt til patienter med multiproblemer. På dobbeltdiagnoseområdet dominerer sektorgrænseproblemet mellem kommuner og regioner, og det har indtil nu blot givet mudderkastning mellem KL og Danske Regioner om modpartens manglende opgavevaretagelse. Det bliver spændende at se, hvad de øvrige regioner siger til fænomenet socialsygepleje. COWI Consult har kigget nærmere på forbruget af sundhedsydelser hos patienter, som har været i kontakt med en socialsygeplejerske, og der synes at være en tendens til at det stiger. Indsatsen mod social ulighed i sundhed er indlysende nok ikke gratis. Thomas Fuglsang, centerchef 11

12 12

13 KAPITEL 1 Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem 13

14 Der skal i forbindelse med denne antologi rettes en stor tak til: Personale, patienter og samarbejdspartnere, der på forskellige niveauer har været involverede i Projekt Socialsygepleje. Derudover skal socialsygeplejerskerne i projektet takkes for deres engagement og store arbejde både i praksis og i forbindelse med formidling af projektet. Det drejer sig om: Socialsygeplejerskerne i somatikken Berit Loose Andreasen & Ingelise Rasmussen. Socialsygeplejerskerne i psykiatrien Jette Berg & Katja Kondas, samt vikar Astrid Bay fra KABS. Derudover skal en tak rettes til psykiatrisk sygeplejerske i KASA Yngve Pettersen og antropolog Sille Børsting-Andersen for sparring i forhold til konkrete spørgsmål om dobbeltdiagnosebehandling. En tak skal endvidere rettes til psykiater John Schmidt og sociolog Rasmus Axelsson (KABS), samt antropolog Katrine Scheperlern Johansen (KORA) for at læse og kommentere tidligere udkast af udvalgte kapitler. Sidst men ikke mindst; tak for praktisk hjælp til sekretariatet i KABS, Bakken 3. 14

15 1 Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem Af: Kathrine Bro Ludvigsen Stofmisbrugere adskiller sig fra andre patientgrupper ved typisk at have samtidige, komplekse og alvorlige problemstillinger af såvel fysisk-, psykiskog social karakter. Selvom flere af deres problemer er behandlingskrævende, har de ofte et for kort og problematisk indlæggelsesforløb på hospitalerne, ligesom stofmisbrugere med psykiske lidelser tit bliver kastebolde mellem det psykiatriske behandlingssystem og misbrugsbehandlingsstederne. Blandt personalet i henholdsvis somatik og psykiatri opleves stofmisbrugere mange gange som besværlige patienter, der er svære at samarbejde med og svære at rumme (Ludvigsen 2011; Lauridsen et al 2010; Kappel 2009; Brünés 2007). Dette forværres, når personalet mangler fornødne redskaber, ressourcer og viden til at håndtere de komplekse problemstillinger og den situation/tilstand stofmisbrugere befinder sig i. Behandlingen bliver således ikke optimal, hvilket er et stort problem, da der er tale om en gruppe mennesker med behov for en behandling, som både er rummelig, specialiseret, og tager højde for de mangeartede problemstillinger i en sammenhængende, koordineret indsats og hjælp. I 2010 igangsatte KABS VIDEN et treårigt udviklingsprojekt Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb, finansieret af satspuljemidler. Projektets oprindelige idé udsprang af et tidligere pilotprojekt på Bispebjerg Hospital i , forankret i projekt UDENFOR og udført af socialsygeplejerske Nina Brünés (Brünés 2007). Pilotprojektet havde vist gode resultater på en mindre patientgruppe, hvilket man i KABS VIDEN ønskede at afprøve i en større kontekst, samt om metoderne kunne overføres til psykiatrien. 1.1 Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb Formålet med Projekt Socialsygepleje var at støtte og forbedre stofmisbrugeres indlæggelse, udskrivelse og kontakt med hospitalet og psykiatrien, samt overordnet at udvikle og afprøve socialsygeplejemetoder til at forbedre stofmisbrugeres behandling. Den primære målgruppe for projektets indsats var socialt udsatte patienter med stofmisbrug. Derudover 15

16 var sundhedspersonalet på de udvalgte hospitaler/psykiatriske centre, samt involverede kommunale medarbejdere sekundære målgrupper. KAPITEL 1 Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem Projektet bestod af tre dele: Første fase foregik fra 1. februar 2010 til 30. november 2011 på henholdsvis Bispebjerg og Hvidovre Hospitaler, hvor to socialsygeplejersker fik deres daglige gang på hver deres hospital. Anden fase startede 1. august 2010 til 31. maj 2012 på henholdsvis Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød, ligeledes med én socialsygeplejerske på hvert center. Tredje fase omhandlede den efterfølgende databearbejdning og afrapportering af projektets erfaringer og resultater. Denne antologi er resultatet af projektets sidste del Projektets organisering Projektet var overordnet forankret i KABS VIDEN, som er en del af KABS, Glostrup Kommunes misbrugscenter. Derudover blev fire socialsygeplejersker ansat til varetagelsen af det daglige arbejde med målgruppens patienter under ledelse og supervision af projektleder Nina Brünés. På hvert hospital/center blev en lokal arbejdsgruppe nedsat til at følge projektet. Derudover deltog de involverede kommuner, hospitaler og misbrugscentre i en overordnet følgegruppe bestående af repræsentanter fra de pågældende ledelseslag. Undertegnede antropolog fulgte projektet tæt for, sammen med COWI, at indsamle og analysere henholdsvis kvalitative og kvantitative data i forbindelse med projektet Datamateriale Denne antologi baserer sig på tre forskellige typer data: For det første indgår projektets patientjournaler 1 som en væsentlig kilde til data. Projektjournalerne blev løbende udfyldt af socialsygeplejerskerne på hvert patientforløb og registreret med et forløbsnummer for at anonymisere patienterne i projektet. Projektjournalerne fungerede som en løbende registrering af projektets indsats: Hvem og hvor mange kom projektet i berøring med? Hvilke af socialsygeplejerskernes indsatsområder blev anvendt? Derudover blev forskellige forhold som patientens køn, alder, nationalitet, boligsituation, forsørgelsesgrundlag, type af kontakt til den sociale sektor, type af substitutionsbehandling, indlæggelses- og 16 1) Se projektjournalen for indlagte patienter (bilag 1). En tilsvarende projektjournal var lavet for ambulante patienter. Se også den samlede projektstatistik bilag 2a (for somatikken) og bilag 2b (for psykiatrien).

17 udskrivningsdiagnoser mv. systematisk registreret. Sidst men ikke mindst, indeholder projektjournalerne også socialsygeplejerskernes løbende refleksioner i forhold til patientforløbet og indlæggelsen, herunder samarbejdet med patienten (socialsygeplejerskens og personalets), eventuelle konfliktsituationer, udfordringer og løsninger, socialsygeplejerskernes indsats/rådgivning i forhold til fx smerte-/abstinensbehandling etc. Projektjournalerne har således både tjent som en løbende registrering af indsatsen, og fungeret som redskab i den interne faglige sparring undervejs i projektet med henblik på metodeudvikling og forbedring af den konkrete socialsygeplejeindsats. I alt foreligger der projektjournaler. Samtlige journaler er læst grundigt igennem og systematisk tematiseret i forhold til den videre databearbejdning og analyse. Her har projektlederen assisteret med at tematisere alle journalerne. For det andet trækker antologien på data indsamlet af undertegnede i forbindelse med udarbejdelsen af to statusrapporter for henholdsvis somatik- og psykiatridelen af projektet, som KABS VIDEN lod gennemføre midtvejs i projektet (Ludvigsen 2012 og 2011). I den forbindelse fulgte undertegnede socialsygeplejerskerne i deres arbejde på de fire hospitaler/centre, samt foretog 16 kvalitative interviews 2 med personale og patienter om deres erfaringer med socialsygeplejeindsatsen. Der blev her spurgt ind til, hvilke opgaver socialsygeplejerskerne var behjælpelige med, hvilke problemer, udfordringer og typer af situationer parterne oplevede med behandlingen og indlæggelsen før og efter socialsygeplejerskerne begyndte, samt hvilken betydning denne indsats har for behandlingen af patienter med stofmisbrug. 2) Samt et baggrundsinterview på KASA, et misbrugspsykiatrisk dagtilbud i KABS (se kapitel 4). For det tredje trækker antologien på de data, COWI har genereret i forbindelse med deres registerundersøgelse af projektets indsats. Data i den forbindelse bygger på en samkøring af oplysninger fra to registre: Fra Sundhedsstyrelsen er indhentet udtræk fra Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB), der omfatter alle, der har været i stofmisbrugsbehandling fra januar Fra Landspatientregisteret (LPR) er udtræk om antal kontakter med det danske sygehusvæsen for at identificere stofmisbrugere, der har været i behandling inden for de sidste 10 år, og som har været indlagt på de to projekthospitaler; Bispebjerg og Hvidovre Hospitaler i perioden 15. februar 2010 til 31. december 2011, eller har været indlagt på et eller flere af Region Hovedstadens øvrige hospitaler i samme periode. På baggrund af socialsygeplejerskernes registreringer om projektpatienterne og samkøringen af de to registre genereres data til antologien (for uddybning se kapitel 3). 17

18 1.2 Målgruppen: Patienter med stofmisbrug KAPITEL 1 Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem I den oprindelige projektansøgningen blev projektets primære målgruppe defineret meget bredt: Den primære målgruppe er socialt udsatte patienter som indlægges på de somatiske hospitaler og psykiatriske centre. Projektet inkluderer således stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse, dobbeltdiagnosticerede og prostituerede. (Projektansøgning, KABS 2009). Da projektet fik et væsentlig mindre beløb end ansøgt, justerede man projektets ambitioner, herunder at ændre den primære målgruppe til blot at omfatte patienter med et stofmisbrug (Projektbeskrivelse, Brünés 2009: 3). Som det vil fremgå af denne antologi, blev praksis, at projektets patienter, især i somatikken, var de hårdest belastede, socialt udsatte patienter med et stofmisbrug (især kapitel 3 har dette som en hovedkonklusion). Hvilket også var baggrunden for projektets oprindelse. I dette kapitel vil der derfor kort redegøres for, hvad hårdest belastet og socialt udsat i denne sammenhæng betyder, samt redegøres for begreberne brug, misbrug og afhængighed Definition af de hårdest belastede stofmisbrugere I en ekspertredegørelse over de hårdest belastede stofmisbrugere fra 2002, påpeges det, at en afgrænsning af de hårdest belastede stofmisbrugere ikke er ukompliceret, idet beskrivelser af mennesker med så mangeartede problemer, som tilfældet er, indebærer, at ingen enkelt beskrivelse vil være hverken dækkende eller brugbar i alle situationer (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002: 11). Ekspertgruppens bud på en operationel definition af målgruppen bliver derfor, at mindst fire ud af følgende kriterier skal være opfyldt for, at man på et givent tidspunkt kan anse en person som en hårdt belastet stofmisbruger. Kriterierne omhandler en person med; 1. stofafhængighed forstået som et massivt regelmæssigt injektionsmisbrug, ofte af flere forskellige stoffer, kombineret med blandingsmisbrug med andre rusmidler, 18

19 2. tegn på personlighedsforstyrrelse, svær karakterafvigelse eller egentlig psykiatrisk lidelse med en adfærd præget af destruktion og selvdestruktion måske endda suicidalovervejelser eller suicidalforsøg, 3. et skrøbeligt eller ikke-eksisterende socialt netværk (bortset fra i eget miljø), massive sociale problemer, som enten er primære eller følger af misbruget samt stort behov for omsorg og støtte som forudsætning for fastholdelse i behandling, 4. fysiske helbredsdefekter som følge af misbruget i form af ødelagte kredsløb i arme og ben eller andre direkte skader efter injektion, manglende lemmer, svære kroniske livstruende infektiøse tilstande som HIV, kronisk leverbetændelse, hjerteklapbetændelse eller generelt nedbrudt helbred og 5. flere afbrudte behandlingsforsøg bag sig og en i hvert fald aktuel åbenlys manglende evne til at reagere positivt på de tilgængelige behandlingstilbud (2002 s ). Som det vil fremgå af denne antologis kapitler, kan de fleste af projektets somatiske patienter betegnes som hørende til blandt de hårdest belastede stofmisbrugere ud fra ovenstående definition (jf. kapitel 2 og 3). Anderledes var det med projektets psykiatiske patienter. Her kunne især de unge (endnu) ikke opfylde fire kriterier: Deres stof(mis)brug var sjældent et injektionsmisbrug, men ofte et blandingsmisbrug af forskellige stoffer, medicin og alkohol. De havde (endnu) ikke fysiske kroniske helbredsproblemer, ej heller (altid) flere afbrudte behandlingsforsøg bag sig. Til gengæld havde de forskellige psykiske problemer og ofte afbrudte uddannelsesforløb bag sig. I forhold til kriterierne 2 og 3 kunne de (snart) opfylde disse ved som sagt at have psykiske og sociale problemer. Samt have skrøbelige netværk, især i forhold til jævnaldrende, men også, hos nogen af de unge, i forhold til familie. En pointe i kapitlet om de psykiatriske patienter er, at flere af patienterne (også de unge) ikke blev udredt med henblik på en psykiatrisk diagnose, da stof(mis)bruget forstyrrede billedet (uddybes i kapitel 4) Definition af socialt udsat At være socialt udsat er et diffust, men meget anvendt begreb, der dog sjældent er tydeligt defineret. Det bruges ofte til at betegne mennesker som fx stofmisbrugere, alkoholikere, prostituerede, hjemløse, psykisk syge etc. Men en person med alkohol- og stofmisbrug er ikke nødvendig- 19

20 vis socialt udsat, ligesom denne brug af begrebet kun fokuserer på én del af problematikken. Ved at anvende begrebet social eksklusion er det muligt at indkredse det at være socialt udsat lidt nærmere (Larsen 2009). Social eksklusion omhandler også forskellige risikogrupper (som ovenstående) og risikofaktorer (som arbejdsløshed, hjemløshed mv.), men her er der netop tale om risici og ikke nødvendigvis faktisk social udsathed (ibid). I en antologi om social udsathed definerer sociolog og professor Jørgen Elm Larsen således kernen i social eksklusion som: KAPITEL 1 Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem [ ] en ufrivillig ikke-deltagelse gennem forskellige typer af udelukkelsesmekanismer og processer, som det ligger uden for individets og gruppens muligheder at få kontrol over. Social eksklusion drejer sig overordnet set om mennesker, som på én og samme tid er meget dårligt stillede eller ekskluderede på en række centrale levekårsområder. Der er tale om en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse inden for en række centrale områder i samfundet (Larsen 2009:20-21). Begrebet social eksklusion er anvendeligt, fordi det både peger på risikogrupper og risikofaktorer, som kan føre til udsathed, samt peger på samfundsmæssige mekanismer, der regulerer adgang eller udelukkelse i forhold til ressourcer og tilbud. Der er endvidere tale om en proces, hvor der over tid kommer flere og flere problemer til. Den modsatte proces mod inklusion vil derfor indebære, at man bevæger sig helt eller delvist ud af de dårlige levekår (ibid). Ved kun at se på særlige grupper af mennesker, som socialt udsatte, fjernes fokus fra de strukturelle og samfundsmæssige udelukkelsesmekanismer, som er en medspillende faktor. Denne antologi omhandler i høj grad socialt udsathed, dels fordi projektet har beskæftiget sig med mennesker, der lever risikofyldte liv med sygdom til følge og omhandler mennesker, som har dårlige levekår. Dels fordi analyserne af projektmaterialet synliggør nogle af de mekanismer, der udelukker disse mennesker fra at deltage på lige fod med andre i sundhedssystemet. Det vil sige, at disse menneskers adgang til ressourcer og tilbud er reduceret. Sidst i dette afsnit skal Rådet for Socialt Udsattes definition af socialt udsathed medtages, da en yderligere dimension om omgivelsernes forståelse eller mangel på samme er inkluderet her. Rådet for Socialt Udsatte betegner socialt udsathed, som det; At være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige, at man lever et liv, som gennemsnittet ikke 20

21 forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv (Rådet for Socialt Udsatte 2009:8). Når denne sidste uddybning er vigtig at få med, er det fordi analyserne i denne antologi viser, at en væsentlig del af socialsygeplejerskernes arbejde består i at øge personalets indsigt og forståelse for netop disse patienters situation, liv og levekår og dermed reducere uforståenhed, manglende empati og afvisning som personalet ellers hyppigt kommer til at møde denne patientgruppe med (jf. kapitel 2 og 4) Definition af brug, misbrug og afhængighed Udover ovenstående betegnelser er det vigtigt også kort at præcisere begreberne brug, misbrug og afhængighed i denne antologi. Definitioner af disse begreber er hverken entydige eller universelle. De er, som de forrige begreber, konstruktioner, der udpeger bestemte problemer og løsningsmodeller (Jöhncke et al 2004). Konstruktioner som er påvirket kulturelt, socialt og politisk i en given kontekst og tidsperiode (se fx Storgaard 2000). Eksempelvis forskellige landes regler for, hvilke rusmidler, der er forbudt og hvilke der ikke er. Eller forskellige opfattelser af rusmidler i storbyer versus landsbyer. Eller forskellige behandlingstilgange i arbejdet med misbrugere etc. Måden man definerer brug, misbrug og afhængighed af rusmidler på, har således betydning i det møde professionelle har til patienten med en eller anden grad af rusmiddelbrug. Hvilket igen har betydning for den indsats der tilbydes (Se også: Lauridsen et al 2010: 21; Pedersen 2005: kapitel 3). I denne antologi ønsker vi at understrege forskellen mellem brug, misbrug og afhængighed af rusmidler, fordi det som nævnt har/burde have betydning for den indsats en patient tilbydes. I Danmark anvendes ICD-10 fra WHO s diagnosesystem til at vurdere og diagnosticere sygdomme. Definitionen på afhængighed her er: Afhængighed er et syndrom bestående af en række adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener, som udvikler sig (hos nogle individer) ved gentagen brug af et eller flere afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler. Afhængighed karakteriseres af et vedvarende eller periodisk behov for stof manifesterende sig ved en 21

22 tvangsmæssig adfærd, hvor fremskaffelse og brug af stoffet er dominerende i personens tilværelse. Diagnosen kræver, at mindst tre af følgende symptomer er til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for 1 år: KAPITEL 1 Behovet for socialsygepleje i det specialiserede og effektive sundhedssystem Trang ( Craving ) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer eller stofindtagelse for at ophæve eller undgå disse Toleransudvikling Dominerende rolle med hensyn til prioritering Vedblivende brug trods erkendt skadesvirkning. (Sundhedsstyrelsen 2008:26). Videre defineres misbrug som skadeligt brug. For at denne diagnose kan stilles, kræves følgende kriterier opfyldt: Fysisk og/eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) Skaden er klart påviselig Varighed mindst en måned eller gentagne gange inden for et år. (op.cit: 27). Der er således flere kriterier, som skal være opfyldt førend en person kan gives ovenstående diagnoser. ICD-10 systemet er imidlertid blevet kritiseret for ikke at have fokus på den sociale side af et rusmiddelbrug, ligesom megen forskning benytter DSM-IV systemets definitioner (Se fx: Pedersen 2005). I bogen Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler (2005) opstiller Mads Uffe Pedersen fem typer eller grader af forbrug af rusmidler: Brug af rusmidler er et forbrug, som ikke er et misbrug eller afhængighed af rusmidler det vil sige, at brugen ikke afstedkommer sociale, psykiske og/eller fysiske problemer. Risiko-brug/storforbrug er et forbrug, der måske kan knyttes til sociale problemer, og/eller opfylder ét eller to af kriterierne for afhængighed. Misbrug af rusmidler er et forbrug, som medfører klart påviselige sociale problemer, men som ikke opfylder mindst tre kriterier for afhængighed. 22

23 Afhængigt brug opfylder mindst tre kriterier for afhængigt brug, mens der ikke med sikkerhed kan knyttes sociale problemer til bruget (måske reducerer brugen af rusmidler eventuelle sociale problemer). Afhængigt misbrug er et forbrug, som medfører klart påviselige rusmiddelrelaterede sociale problemer, samtidig med at mindst tre af kriterierne for afhængighed er til stede (Pedersen 2005: 37). Udover, at den sociale dimension her er medtaget, illustrerer de fem typer også, at der er glidende overgange mellem brug, misbrug og afhængighed: Misbrug skal således forstås, som et brug, der tydeligt har fået forskellige sociale følger. Indimellem brug og misbrug er risikobruget (op.cit: 36). Forskning i unges rusmiddelbrug peger endvidere på, at eksperimenterende brug af rusmidler hører til i en bestemt ungdomsfase og kultur (Krøll 2012; Vind 2008). For nogle unge udvikler det eksperimenterende brug sig til misbrug og her er ofte mange andre faktorer på spil end blot rusmidlerne (Fx: Vind & Pedersen 2010). Det er således af betydning, at man skelner mellem de forskellige grader af rusmiddelforbrug, ikke mindst, hvis en misbrugs/afhængighedsdiagnose er ekskluderende i forhold til den indsats, man kan tilbyde. I nogle af denne antologis kapitler anvendes betegnelsen stof(mis)bruger, for at illustrere, at ikke alle patienter tilknyttet projektet var misbrugere/ afhængige af stoffer jf. ovenstående definitioner. 1.3 Projektets aktualitet Denne antologi omhandler altså (socialt udsatte) mennesker med stof(mis)brug, der bliver patienter på hospitalet eller i psykiatrien. Når det har været nødvendigt at udføre et udviklingsprojekt om dette, er det fordi erfaringerne (både patienternes, behandleres og andre der beskæftiger sig med denne gruppe) ofte viser, at det kan være svært for patienterne og personalet at skabe et godt samarbejde og behandlingsforløb, hvor patienten bliver optimalt færdigbehandlet. Med andre ord, har patienter med stofmisbrug ikke altid samme adgang til eller samme muligheder for at benytte sundhedstilbud, som den øvrige befolkning. Netop ulighed i adgang til samfundets ressourcer som fx lægehjælp, ydelser i sundhedssystemet mv. har i de seneste år vakt stigende inter- 23

SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI

SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 119 Offentligt SOCIALSYGEPLEJE I SOMATIK OG PSYKIATRI En antologi over erfaringerne fra Projekt Socialsygepleje - det gode patientforløb KATHRINE

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri Formål med oplægget For 10 år siden var

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper.

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper. Psykiatrisk Center Frederiksberg Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Direkte +45 3864 3700 Web www.psykiatri-frederiksberg.dk Dato: 18. oktober 2013 Projekt bedre udredning: Et samarbejde på tværs mellem

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Centerlederforeningen: Misbrugsområdet hører hjemme i kommunerne

Centerlederforeningen: Misbrugsområdet hører hjemme i kommunerne STOF nr. 21, 2013 Centerlederforeningen: Misbrugsområdet hører hjemme i kommunerne - STOF bringer den uforkortede udgave af Centerlederforeningens høringssvar i anledning af den igangværende evaluering

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner 1 1. Indledning I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 påpeges behovet for et styrket samarbejde om indsatsen for personer med psykisk lidelse

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere