INDHOLDSPLAN FEMMØLLER EFTERSKOLE 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN FEMMØLLER EFTERSKOLE 2013/2014"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN FEMMØLLER EFTERSKOLE 2013/2014

2 Indhold 2013/ Det overordnede... 4 Skolens værdigrundlag og formål:... 4 Hovedsigtet:... 5 Skolens pædagogiske linje:... 6 Elevgruppen:... 7 Lærerne:... 8 Undervisningen... 9 Fagenes strukturering og organisering... 9 Fællesfag Morgensamling Fællestime Kor Prøveforberedende fag Dansk Matematik Engelsk Fysik Tysk Fransk Biologi Geografi Medborgerskab Linjefag Musiklinjen Teaterlinjen Øvrige fag Idræt Bevægelse Projektopgaven Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) Dansk som andetsprog Anderledes forløb Introugen Forældreforestillinger oktober og december Terminsprøver Projektopgave/OSO-uge Turnéforløb Afslutningsugen Uddannelses og erhvervsvejledning Praktisk undervisning Køkkenpraktik Kostskolearbejdet Husorden for Femmøller Efterskole Kontaktgrupper Tilsyn Måltider

3 Rengøring

4 Indledning Nærværende indholdsplan beskriver det samlede kursustilbud (undervisning og samvær) i forbindelse med skoleåret 2013/2014 på Femmøller Efterskole. I det indledende afsnit beskrives det grundlæggende for skolearbejdet; skolens værdigrundlag, hovedsigtet med opholdet samt skolens pædagogiske linje. Dernæst beskrives elevgruppen samt de opgaver og forventninger, der stilles til lærergruppen. I det følgende beskrives undervisningen. I dette afsnit beskrives fællesfagene, som er fællesskabsbærende og almendannende fag, der i sig bærer en stor del af forpligtelsen på det liv- og folkeoplysende samt det demokratisk dannende element i kurset. Dernæst beskrives de enkelte prøveforberedende fag, hvorledes vi i forhold til disse står mål med, hvad der almindeligvist kræves i folkeskolen, samt hvad vi særligt i vores tilrettelæggelse af undervisningen lægger vægt på. Dernæst beskrives linjefag og valgfag. Og endeligt beskrives den øvrige undervisning, herunder skolens forpligtelse på idrætsundervisning samt vores tilbud til 2-sprogede elever. De anderledes forløb er også en del af undervisningen på Femmøller efterskole. Anderledes forløb afvikles i andre holdmæssige konstellationer end den daglige undervisning. De anderledes forløb skal bryde hverdagens rutiner og bringe fagligheden fra såvel teater og musik som de boglige fag i spil på andre måder end i hverdagen. Køkkenpraktikken på Femmøller Efterskole er tillige en del af det samlede undervisningstilbud. Eleverne lærer i den forbindelse om bl.a. kost og hygiejne, og de får tillige erfaring med en praktisk arbejdsmæssig hverdag. Dette element sammen med oplevelsen af at løse en konkret opgave i forhold til efterskolehverdagen ses som en del af skolen almendannende formål. Et væsentligt element i det samlede tilbud på Femmøller Efterskole er skolevejledning. Vi ser det som en væsentlig opgave et kvalificere de unge til videre uddannelse. Et meget afgørende element i dette er at arbejde med elevernes afklaring i forhold til uddannelse. I det efterfølgende afsnit beskrives kostskolearbejdet, altså den del af samværet, der har til formål at løse den opgave, der er defineret i loven som almen opdragelse, - og som tillige ved sin konkrete praksis bidrager til den demokratiske dannelse. Her beskrives vores forståelse af dette formål samt vores konkrete strukturering af dette arbejde. Dokumentation for den konkrete ansvars-, opgave- og fagfordeling fremgår af vedlagte tjenestetidsaftale. For den konkrete placering af timer mv. henvises til vedlagte ugeskema, årsplan samt tjenesteplaner. Det overordnede Skolens værdigrundlag og formål: Værdigrundlag: I Femmøller Efterskoles vedtægter er formål og værdigrundlag formuleret således: 4

5 Skolens værdigrundlag peger således på forskellige væsentlige elementer i skolens virkelighed. Skolen skal forberede til samfundslivet og forberede de unge på at blive interesserede, aktive og samfundsnyttige mennesker. Skolen skal således forestå en dannelse i retning af et aktivt demokratisk medborgerskab, hvor de unge lærer at begå sig i et moderne demokrati præget af mangfoldighed. Skolen skal være arbejdsmarkedsrettet, dvs. kvalificere eleverne i deres videre vej i uddannelses- og arbejdsliv. Dette sker ved en solid boglig undervisning og ved et bevidst arbejde med uddannelses- og erhvervsvejledning. Skolen skal sikre en folkelig oplysning. Dvs. at der skal oplyses i retning de forskellige folkelige fællesskaber og der peges her på, at der både skal tages udgangspunkt i dansk kultur og arbejdes med den mellemfolkelige forståelse. Skolen skal arbejde med elevernes faglige og kreative udvikling gennem undervisningen i teater og musik. Hovedsigtet: Lovens hovedsigte: Livsoplysning: Folkelig oplysning: Demokratisk dannelse: Af formålsparagraffen i Lov om frie kostskolers fremgår det, at hovedsigtet for et efterskolekursus er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysningen rummer universelle og almenmenneskelige såvel som eksistentielle perspektiver. I forlængelse af skolens værdigrundlag søges denne opgave løst gennem både undervisning og samvær således, at morgensamlinger, undervisningen i både musik/teater og den boglige undervisning i øvrigt tilrettelægges således, at der lægges vægt på de elementer i undervisningen, der kan skabe resonans for elevernes personlige søgeprocesser i retning mening og identitet. Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I forlængelse af skolens værdigrundlag søges denne opgave løst gennem både undervisning og samvær således, at der i undervisningen oplyses om såvel det helt nære samvær på skolen, det danske og det internationale, ligesom der i samværet arbejdes med den konkrete erfaring med de forskellige fællesskaber på skolen. Den demokratiske dannelse understreger den opgave det er, at danne eleverne som engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et moderne demokratisk samfund. I forlængelse af skolens værdigrundlag søges denne opgave løst gennem både undervisning og samvær således, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages temaer, som relaterer sig til 5

6 den vidensmæssige basis, der skal til for at virke i et moderne demokrati. Der arbejdes tillige konkret gennem tilrettelæggelsen af morgensamlinger og fællesmøder med at etablere en hverdag, der baserer sig på demokratiske værdier. Skolens pædagogiske linje: Undervisning og samvær I ovenstående er skolens værdigrundlag og hovedsigtet med efterskolekurset beskrevet. Alt dette søges virkeliggjort gennem undervisning og samvær. I loven følges begrebsparret undervisning og samvær af begrebsparret almen opdragelse og uddannelse. Der peges altså i loven på, at der i undervisningen finder uddannelse sted og på, at der i samværet finder opdragelse sted. Begge dele af almen karakter. Tilsammen kan opdragelsen og uddannelsen blive til det dannelsesprojekt, der er det centrale i både skolens værdigrundlag og i lovens formålsparagraf; dannelsen til et aktivt demokratisk medborgerskab. Et sådan aktivt demokratisk medborgerskab kræver på det individuelle niveau selvforvaltning. Samtidig kræver det respekt for andre mennesker, kulturer mv. samt forståelse for de fællesskabsmæssige sammenhænge, som man indgår i. Forståelsen og respekten for det mangfoldige fællesskab bliver på det fællesskabsmæssige niveau dannelsesmålet. Endelig kræver et aktivt demokratisk medborgerskab også viden om og forståelse for en demokratisk livsform, demokratiske samværsformer og værdier. Undervisningen Undervisningen løser i sin helhed den opgave, der omhandler det at kvalificere eleverne i deres videre vej i uddannelses- og arbejdsliv. I lyset af dette ønske skal også skolens valg af at tilbyde folkeskolens prøver ses. Tilgangen til undervisningen sker ud fra et moderne, komplekst syn på læring, hvor læring er en kompleks aktivitet, der kan anskues fra forskellige perspektiver. Undervisning er på den ene side en målrettet faglig aktivitet, der har til formål at skabe konkret læring hos eleverne. Læring har dog altid også psyko-dynamiske perspektiver ved sig, således al elevens foruden den formelle læring har et følelsesmæssigt forhold til det lærte og til situationen, hvori læringen er foregået. Endelig foregår undervisningen i en social-dynamisk sammenhæng, som har afgørende betydning for den læring, der finder sted i klasserummet. Dette komplekse syn på læring fordrer en stor didaktisk dygtighed hos lærerne, der skal kunne håndtere den enkelte elevs læreproces samt forstå og håndtere både de psyko-dynamiske og de socialdynamiske processer i læringsrummet. Der gives en meget høj grad af metodefrihed for lærerne i forhold til at løse denne opgave. Vigtigt er, at der pågår en løbende didaktisk refleksion i lærer-kollegiet. Det nære kostskolemiljø bidrager her tillige til den forståelse for eleverne og holdet, der skal til for at kunne reflektere over det psyko-dynamiske aspekt for den enkelte elev og de social-dynamiske processer på de forskellige hold. 6

7 Almen opdragelse Den almene opdragelse er den aktivitet igennem hvilken, vi som skole forsøger at hjælpe de unge i deres personlige dannelsesproces. Målet med opdragelsen er elevens selvforvaltning. Vores opdragelse kan således aldrig handle om at få eleverne til blot at gøre, hvad vi vil have dem til. Målet er ikke disciplinering. Vores opdragelse har derimod som formål at hjælpe eleverne til, hvad man kunne kalde en indre disciplinering, hvor eleven i respekt for fællesskabet handler i overensstemmelse, med de aftaler, der er indgået. Når eleverne kommer på skolen, siger de ja til de rammer (herunder husordenen), skolen stiler op. Denne aftale holder vi eleverne fast på undervejs i skoleopholdet. Husordenen er formuleret som en række fordringer til eleverne; f.eks. Du skal være en god kammerat. Forståelsen af, hvad dette vil sige sker i en dialog med eleverne, men fordringen står fast. Tilgangen til eleverne bliver derfor en dialogisk, mulighedsorienteret og anerkendende tilgang. Med mellemrum kan det ske, at elever overskrider nogle af de rammer, som vi som skole stiller op. I denne sammenhæng er det vigtigt, at vi opfatter dette som en afprøvning af rammerne, som må mødes med dialog. Straf, herunder bortvisning, er principielt af det onde og bruges kun, når det vurderes, at argumentet ikke længere slår til. Bortvisning finder kun sted, når det vurderes, at der ikke længere kan etableres tillid til, at vi kan komme videre. Det frie rum Det frie rum er der, hvor eleverne har mulighed for at gøre selvstændige søgebevægelser i retning af mening og identitet. Det er afgørende, at eleverne får mulighed for selvstændigt at afprøve de normer og værdier skolen stiller op. Det frie rum skal give eleverne mulighed for selvstændigt at afprøve relationerne til kammerater og lærere for derigennem at nå til en selvstændig personlighedsdannelse. Vi skal støtte eleverne i deres egne søgeprocesser i retning af identitet og mening. Vi skal være troværdige sparringspartnere i forhold til samtaler om moralske eller personlige emner og være vejledere i forhold til elevernes afklaring af egne muligheder fagligt, socialt og personligt. Dannelsen Elevgruppen: Balancen eller måske snarere vekselvirkningen mellem opdragelsen og uddannelsen er afgørende for at et menneske kan blive selvforvaltende. At være selvforvaltende fordrer, at man ved noget om verden, at man har taget stilling og har mod til at handle på baggrund af denne stillingtagen. Det dannede menneske er endvidere det menneske, der i en moderne virkelighed erkender, at denne stillingtagen ofte har karakter af at være foreløbig, og at man som selvforvaltende og dannet menneske må fastholde åbenheden og muligheden for at blive klogere. Skolen har plads til 100 elever mellem 14 og 18 år. Der tilstræbes en så ligelig fordeling mellem kønnene som muligt. Der optages elever i 9. og 10. klasse. Interesserede unge har forud for ansøgning om optagelse mulighed for at komme på skolen til en uforpligtende rundvisning. 7

8 Når skolen har modtaget ansøgningsblanket i udfyldt og underskrevet stand og har registreret betaling af indmeldelsesgebyr, bekræfter skolen modtagelsen og melder tilbage, om der er reserveret en plads til eleven på det ønskede kursus, eller om der henvises til ventelisten. Alle elever, der har fået reserveret en plads til et kursus, inviteres til et obligatorisk informationsmøde i løbet af efteråret året før det skoleår, eleven ønsker at gå på skolen. Ved dette møde vil vi informere om skolen samt tale med hver enkelt elev. Herefter er det den enkelte elev, der må vurdere om dette er den rigtige skole for ham/hende. Efter informationsmødet udfærdiges en skolekontrakt, og når denne er underskrevet af begge parter, er eleven endeligt optaget på det ønskede kursus. et med denne optagelsesprocedure er så vidt som muligt at sikre, at eleven og dennes forældre har gjort sig klart, hvad et ophold på Femmøller Efterskole indebærer. For skolen er det vigtigt at opleve, at eleven selv ønsker et efterskoleophold og har gjort sig overvejelser om, hvorfor det netop skal være Femmøller Efterskole. Hvis ikke disse forhold gør sig gældende, føler skolens sig forpligtet på at rådgive elev og forældre om at genoverveje ansøgningen om optagelse på Femmøller Efterskole. Lærerne: Det er en målsætning for skolen at ansætte lærerpersonale, der kan indgå i alle skolens virkeområder, altså både undervisning og samvær. I undervisningsdelen er det ønskeligt, at de læreransatte kan bidrage både i forhold til de boglige/prøveforberedende fag og teater/musik eller andre kreative fag. Det er en målsætning at ansætte lærerpersonale, som tilsammen favner bredt uddannelsesmæssigt og fagligt. Det er således ønskeligt at ansætte såvel læreruddannede som konservatorieuddannede og universitetsuddannede lærere. Som lærer på Femmøller Efterskole forventes det, at man er bekendt med skolens værdigrundlag og pædagogiske linje, som det er beskrevet i Indholdplanen. Det forventes, at man arbejder loyalt på dette grundlag og endvidere bidrager til skolens fortsatte udvikling på baggrund af dette grundlag. Skolen forpligter sig til løbende sammen med de læreransatte at sikre den nødvendige opkvalificering gennem kursusdeltagelse og lign. Skolens øvrige personale Skolens øvrige personale er en del af den samlede pædagogiske virkelighed på skolen. Det forventes således, at skolens øvrige personale på samme måde udviser loyalitet overfor skolens værdigrundlag og pædagogiske linje. Det er skolens forpligtelse, at også det øvrige personale bliver inddraget i den løbende pædagogiske debat på skolen. 8

9 Undervisningen Fagenes strukturering og organisering Fagopdeling Fællesfag Prøveforb. undervisning Linjefag Specialiceringsfag Øvrige fag Anderledes forløb Teamsamarbejde Fagene på Femmøller Efterskole opdeles i fem grupper: Fællesfag Prøveforberedende fag Linjefag Valgfag Øvrige fag Hertil kommer Anderledes forløb Fællesfagene omfatter: Morgensamling, Fællestime, Go weekend, Kor. Fællesfag er obligatoriske for alle og afvikles i fællesskab for hele holdet. Som oftest afholdes timerne i Aulaen. Vi tilbyder en boglig undervisning, der svarer til den, man kan få i folkeskolen, ligesom vi tilbyder de samme prøver, som man kan få i folkeskolen. Vi har 4 stamhold. To 9. klasse og to 10.klasser. På et stamhold er der mellem 20 og 28 elever. I 10.klasse har man dansk, engelsk, matematik og medborgerskab på sit stamhold. Fysik/kemi samt tysk eller fransk er valgfrit. I 9.klasse har man foruden dansk, engelsk, matematik og medborgerskab på stamholdet tillige fysik/kemi, biologi og geografi. Faget medborgerskab varetager forpligtelserne i forhold til slutmålene i samfundsfag, historie og kristendomskundskab. I 9.klasse kan man vælge at have tysk eller fransk. Dette bør dog kun fravælges efter nøje overvejelse og samtale med forældre og skolevejleder. Linjefaget vælges i forbindelse med indmeldelsen på skolen. Der vælges enten musiklinje, danse linje eller teaterlinje. Linjefaget har man fra sommerferie til vinterferie herefter arbejdes der med turné. Der tilbydes en række mindre specialiceringsfag. Der kan frit vælges mellem alle fagene, hvad enten man er musik- eller teaterelev. For alle elever gælder, at de endvidere deltager i den obligatoriske idrætsundervisning og bevægelsesundervisning. For 9.klasserne er der tilrettelagt et obligatorisk Projektopgaveforløb, med forberedelse af en projektuge, gennemførelse og fremlæggelse. For 10.klasserne er der tilrettelagt et forløb med obligatorisk selvvalgt opgave, med forberedelse, en uges arbejde og fremlæggelse samt Brobygningsforløb. For skolens 2-sprogede elever tilrettelægges der et særligt forløb i dansk som andetsprog. Anderledes forløb omfatter: Introuge, Forældreforestilling september, Terminsprøver for 9.klasse. Projektopgave/OSO, Turnéforløb, Afslutningsuge. Der samarbejde i fire fag-teams: Dansk/Medborgerskab, Matematik/Naturfag, Sprog og Teater/Musik. 9

10 Fællesfag Overordnet: Morgensamling : et med morgensamlingerne dobbelt. Formen skal ved sin gentagelse og kontinuerlighed skabe ro og sammenhæng. Indholdsmæssigt skal morgensamlingerne skabe rammen for at give eleverne en oplevelse af fortællingen (forstået meget bredt) som formidling af livsoplysning og folkelig oplysning. Gennem morgensamlingerne skal eleverne møde fortælling om såvel historiske som aktuelle emner. I morgensamlingerne skal eleverne endvidere møde holdninger og synspunkter, som de i frihed kan tage stilling til og derved danne deres egne holdninger. Derved opnås en større forståelse af sig selv og sin egen tilværelse. Endelig skal morgensamlingerne skabe mulighed for et løbende arbejde med de temaer, som introduceres i forbindelse med fællestimerne, og som omhandler den demokratiske virkelighed på skolen. Der vil ofte blive gjort brug af fællessang ved morgensamlingerne. Organisation: Der holdes morgensamling en eller flere dage om ugen afhængigt af ugeskemaet. Morgensamlingens varighed er 25 min. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenesteplanen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Fællestime : et er at styrke elevernes fællesskabsfølelse og opøve dem i demokratiske processer og evnen til at forholde sig kritisk og konstruktivt til sin hverdag. 10

11 Eleverne får mulighed for at tilrettelægge og styre et diskussionforløb, ligesom de får erfaring med at tilrettelægge, prioritere og gennemføre et forløb med vekslende indhold for et helt elevhold i tre kvarter. Eleverne får på skift muligheden for at være ordstyrer. Undervisningen foregår som en vekslen mellem planlagte indslag fra eleverne og planlagte diskussioner om emner, der vedrører skolens hverdag eller emner, eleverne er optagede af. Organisation: Der holdes fællestime når der skønnes behov. Alle lærere deltager. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. : Organisation: et med Go weekend er bl.a. at runde ugen af i fællesskab. Indholdsmæssigt har timen samme karakter som morgensamling. Der vil ofte være tale om megen fællessang ved Go weekend. Der holdes Go weekend som det sidste om fredagen inden weekend. Forstander og fredagsvagten deltager. Kor : : et er at synge, at fremme holdfølelsen og udvikle elevernes viden om og færdigheder i nuancerne i korsang. Undervisningen består af basal stemmetræning, flerstemmighed, rytmebevidsthed og tonalbevidsthed. Der undervises i kor en gang om ugen i to lektioner. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenesteplanen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Prøveforberedende fag Overordnet: Dansk Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: 11

12 et med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Desuden lægger vi vægt på: at der er et udvidet samarbejde med skolens to linjefag: teater og musik at der arbejdes med fagets discipliner og områder også udenfor dansktimerne eksempelvis i musicalprojekter, videoprojekter, værklæsning, morgen- og fredagssamlinger og i forbindelse med projektopgaven og den obligatoriske selvvalgte opgave Undervisningen sker på tre stamhold: En 9.klasse og to 10.klasseshold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Matematik Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øge indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Udover ovenstående arbejder vi på: at eleverne styrker deres selvtillid, mod og tro på sig selv at eleverne får mulighed for at starte på en frisk uanset udgangspunktet at afleveringsmængden og sværhedsgraden differentieres efter elevernes evner for faget at der udarbejdes særskilt plan for meget svage elever at højne elevernes arbejdsmoral og arbejdsvaner 12

13 at styrke elevernes evne til og glæde ved at aflevere et gennemarbejdet stykke arbejde, som også ordensmæssigt er godt. Undervisningen sker på tre stamhold: En 9.klasse og to 10.klasseshold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Engelsk Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen sker på tre stamhold: En 9.klasse og to 10.klasseshold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Fysik Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overofr naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabligt og teknologisk indhold af betydningfor den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Udover ovenstående arbejder vi på: mindske fremmedgørelsen i forhold til teknologi 13

14 at styrke den skriftlige side af faget med rapportskrivning at arbejde med emner som er relevante for netop Femmøller Efterskole, nemlig madkemi og lyd/musik Undervisningen sker på to hold: En 9.klasse og et 10.klasseshold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Tysk Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Derudover lægger vi vægt på: at arbejde med en stor grad af differentiering i såvel valg af undervisningsmetode som materiale at grammatikken hænger sammen med dansk og engelskundervisningen via grammatikdage. Endvidere arbejdes der med grammatik udfra læste og skrevne tekster at emnevalget indeholder tysk historie, kultur og traditioner. Desuden læses der tekster, som har forbindelse med andre projekter på skolen og elevernes liv udenfor og på skolen at materialevalget er varieret: der arbejdes med sagprosa, billeder, lyrik, eventyr, nyhedsstof, film, lytteøvelser, internetmateriale, reklamer osv. at vende stemningen i forhold til faget, så tysk ikke er et hadefag Undervisningen sker på fire hold: Et 9.klasse- og et 10.klasseshold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Fransk Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen 14

15 skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen sker på et hold: En 9.klasse og en 10.klasse er på fælleshold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Biologi Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Undervisningen sker i 9.klasse. Faget samarbejder med Geografi. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Geografi Vi følger formålet fra folkeskolen, som er flg.: et med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. 15

16 Undervisningen sker i 9.klasse. Faget samarbejder med Biologi. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Medborgerskab Faget er obligatorisk i både 9. og 10.klasse. Kun i 9.klasse er faget prøveforberedende og forbereder til prøverne i fagene Kristendomskundskab, samfundsfag og historie. Faget løfter en væsentlig del af den opgave, som den demokratiske dannelse er i skoleformens hovedsigte og Femmøller Efterskoles værdigrundlag. Vi arbejder tværfagligt og med udgangspunkt i problemstillinger, der rejser sig globalt, nationalt og lokalt når vinklen er et aktivt demokratisk medborgerskab. Faget står mål med formålet og slutmål for folkeskolen, hvor det blandt andet hedder: et med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. et med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historieog samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. et med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår 16

17 gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisningen sker under et udvidet samarbejde mellem de ansvarlige lærere og i samarbejde med faget dansk. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Linjefag Overordnet: Musiklinjen et med musiklinie er at give eleverne et bredt musikalsk fundament samt at udvide og udvikle den enkelte elevs musikalske identitet. Undervisningen indeholder: sang, herunder flerstemmighed og stemmetræning rytmetræning og stomp motorik og kropsbevidsthed teori og hørelære kultur- og musikhistorie genrekendskab sammenspil og rotationssammenspil komposition arrangement tekstarbejde ofte i samarbejde med dansklærerne Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. 17

18 Teaterlinjen et med teaterlinjen er at introducere eleverne til skuespillerens forskellige metoder og teaterets historie samt give dem en fornemmelse for, hvordan arbejdet med teater kan gøre dem klogere på deres egen livshistorie og gøre dem i stand til at udtrykke sig kreativt omkring den. Undervisningen indeholder: arbejdet med alle dele af en teaterproduktion fra manuskriptskrivning til scenografi. arbejdet med erindringsmonologer efter den danske instruktør Jens Arentzens metode arbejdet med masketeater efter den franske mimer og skuespilpædagog Jaque Lecoqs metode. produktion af tre forestillinger som skal vises i forbindelse med vores teaterfestival. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Lære, træne og udforske forskellige typer af dans. Afprøve hvilke muligheder der i dansen - hvad man kan med dans. Udfordre den enkelte elevs syn på hvad dans er og hvad dans kan. Bruge dansen i forskellige sammenhænge. Have det sjovt med dans Indhold: Hovedfokus er indenfor ekspressiv dans, der samtidig med at eleverne kan udforske forskellige stilarter giver dem mulighed for at dyrke deres egen genre samt inddrage både teatermæssige og/eller musikalske elementer. Ekspressiv dans er en tilpas bred genre der både inddrager elever med forskellige niveauer og genreopfattelser. Den kan favne bredt og samtidig gå i dybden med en bestemt stilart eller et bestemt udtryk. Udover hovedfokus er det vigtigt at eleverne lærer at det at danse både er sjovt og fængende, men at det også kræver disciplin og hårdt arbejde hvis man vil videre indenfor danseverdenen. Derfor skal linjen have tid og plads til at eleverne kan forbedre sig gennem specifik dansetræning men også anden træning som kondition, smidighed og koordination. Her kan der være mulighed udover de egentlige linjetimer såsom i idræt, morgenbevægelse og andet hvor der evt. også vil kunne stilles specielle krav til deres deltagelse og indsats. 18

19 I punktform: Grundtræning (baseret i danseteknikker) Forskellige stilarter: o Moderne dans (ekspressiv dans), modern Jazz, showdance, ballet, street, funk, musical, afro, step, latin/standard mv Improvisation Koreografi Forestillingsarbejde på linjen eller på tværs af linjer Evt teori: (fx fysiologi, kost, dansefilm og forestillinger) Timeplan: Linjetimer Morgentræning ved bevægelse Idrætstimer Workshops i weekender/aftener (Kunne måske inddrage andre elever) Øvrige fag Overordnet: Idræt Vi følger formålet fra folkeskolen for faget Idræt, som er flg.: et med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. 19

20 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Desuden lægger vi vægt på: at der inddrages emner, der ligger i forlængelse af skolens profil som teater- og musikefterskole, hvilket vil siges, at rytmik, dans mv. vægtes højt i undervisningen at idræt ses i sammenhæng med skolens andre fag og aktiviteter, således, at fysik/kemi/biologi bidrage med forståelse af kroppen, at køkkenpraktikken bidrager med forståelse af sundhed og kost, at historie/samfundsfag bidrager med forståelse for de folkelige bevægelser herunder idrætten. Undervisningen sker på to lige store hold. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Bevægelse Som supplement til den idrætsundervisning, der foregår ugentligt er der indlagt to ekstra bevægelsestimer af en halv times varighed i ugeskemaet. et er at højne eleverne fysiske form og velvære og herigennem styrke elevernes indlæring. Der lægges vægt på at bevægelsesundervisningen er alsidig og kan rumme elementer som dans, rytmetræning, boldspil, leg, gåture mv. Undervisningen sker om morgenen to dage i de almindelige uger. Ansvarsfordelingen fremgår af tjenestetidsaftalen. Den konkrete placering af timer fremgår af det faste ugeskema og årsplanen. Projektopgaven Sammenhæng På Femmøller Efterskole gennemfører vi arbejdet med den obligatoriske projektopgave efter bestemmelserne, som de fremgår af folkeskolelovens 13, stk. 7., stk. 8. og stk. 9. og Bekendtgørelse nr. 558 af 07/06/2006. Arbejdet med projektopgaven har det formål, at give eleverne mulighed for at opøve deres evner for: at arbejde undersøgende og systematisk gennem fordybelse i arbejdet at danne sig overblik og indse sammenhænge at tilrettelægge et længere arbejdsforløb og vælge passende og varierede udtryksformer at handle selvstændigt at skabe samarbejdsrelationer med andre i og udenfor skolen at opleve ansvar for egen læring og medansvar for fælles løsninger. Projektopgaven er ikke en prøve, men en del af undervisningen. I løbet af fem sammenhængende skoledage modtager eleven således undervisning i at arbejde med et projekt. De lærer, hvordan de 20

INDHOLDSPLAN FEMMØLLER EFTERSKOLE 2015/2016

INDHOLDSPLAN FEMMØLLER EFTERSKOLE 2015/2016 INDHOLDSPLAN FEMMØLLER EFTERSKOLE 2015/2016 Indhold 2015/2016... 1 Det overordnede... 4 Skolens værdigrundlag og formål:... 4 Hovedsigtet:... 4 Skolens pædagogiske linje:... 5 Elevgruppen:... 7 Lærerne:...

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dernæst beskrives de enkelte prøveforberedende fag, hvorledes vi i forhold til disse står mål med,

Dernæst beskrives de enkelte prøveforberedende fag, hvorledes vi i forhold til disse står mål med, Indledning Nærværende indholdsplan beskriver det samlede kursustilbud (undervisning og samvær) i forbindelse med skoleåret 2014/2015 på Tirstrup Idrætsefterskole. I det indledende afsnit beskrives det

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret 2015-2016 Godkendt af bestyrelsen den 15. september 2015

Indholdsplan Skoleåret 2015-2016 Godkendt af bestyrelsen den 15. september 2015 Indholdsplan Skoleåret 2015-2016 Godkendt af bestyrelsen den 15. september 2015 Formand Jens Aaby 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 4 Det overordnede: Skolens værdigrundlag og formål side 5 Forklarelsesblad

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009 10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Langelands Efterskole 2013-2014

Langelands Efterskole 2013-2014 Indholdsplansplan for Langelands Efterskole 2013-2014 Skolens formål: Langelands Efterskole er en fri og uafhængig efterskole, der drives inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Der

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere