Insulin finrensningsfabrik, bygning HB,

Transkript

1 Forslag til miljøgodkendelse til Insulin finrensningsfabrik, bygning HB, Novo Nordisk A/S Kalundborg Kommune

2 Indhold Miljøgodkendelsen... # Vilkår Indretning og drift Luftforurening... # 3. Støj... # 4. Spildevand og overfladevand... # 5. Ressourceanvendelse... # 6. Affald... # 7. Risiko... # 8. Uheld... # 9. Tilsyn... # 10. Rapportering... # Miljøteknisk beskrivelse... # 1. Præsentation af virksomheden... # 2. Beskrivelse af produktionen... # Processer... # Produktionsudstyr... # 3. Miljøtekniske forhold... # Luftforurening... # Støj... # Spildevand og overfladevand... # Ressourceanvendelse... # Affald... # Bedste tilgængelige teknik... # Risiko... # Driftsforstyrelser og uheld... # Sikkerhedsforanstaltninger... # Beskyttelses af jord og grundvand... # Til- og frakørsel... # Amtets vurdering... # Generelt... # Luftforurening... # Støj... # Spildevand... # Ressourceanvendelse... # Affald... # Bedste tilgængelige teknik... # Sikkerhedsforanstaltninger... # 2

3 Bilag Bilag A, Kort over fabrikker og anlæg på Fabriksområdet. Miljøteknisk beskrivelse af ny fabrik til finoprensning af Insulin, Insulinanaloger og glucagonlignende produkter, Bygning HB i Kalundborg, version 2, august 2001, Novo Nordisk A/S. Kan rekvireres ved henvendelse til amtet, tlf

4 Vestsjællands Amt J.nr Den: Kirsten Grahn Nielsen/PHV/JAK/ERJ/VLA Miljøgodkendelse til Finrensningsfabrik, bygning HB, Novo Nordisk A/S Kalundborg Kommune Amtsrådet meddeler hermed miljøgodkendelse til finrensningsfabrik, bygning HB, Novo Nordisk A/S. Godkendelsen omfatter opførelsen af to moduler. Virksomhedens adresse er Hallas Allé, 4400 Kalundborg, Mtr. nr. 3a m.fl. Rynkevang Gårde, Årby. Virksomhedens CVR-nummer er Miljøgodkendelsen meddeles efter 33 i miljøbeskyttelsesloven (p.t. Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001). Virksomheden er omfattet af punkt D4a og J2 på listen over godkendelsespligtig virksomhed, jf. bilag 1 til Godkendelsesbekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed, og er således omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Bekendtgørelsens punkt D4a omfatter virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (a). Amtet har sideløbende med udfærdigelsen af denne godkendelse udarbejdet forslag til regionplantilæg nr. 2 til forslag til regionplan Tillægget indeholder en VVM redegørelse for Novo gruppens fabriksområde. Tillægget muliggør en udbygning af arealet med fire nye fabrikker. Amtet har i samme periode udarbejdet samlede miljøgodkendelser for Novo Nordisk A/S henholdsvis en for Novozymes A/S. Denne godkendelse er et supplement til den samlede godkendelse af Novo Nordisk A/S. Miljøgodkendelsen meddeles på vilkår, som fremgår af siderne #. Amtets vurdering af de miljømæssige konsekvenser fremgår af siderne #. Miljøteknisk beskrivelse fremgår af siderne #. 4

5 I miljøgodkendelsen bruges en række betegnelser, der skal præcisere ejerforhold og arealafgrænsninger. Der er derfor angivet en nærmere definition af de respektive betegnelser i den miljøteknisk beskrivelse på siderne #. Indtil den # april 2010 kan denne godkendelse ikke ændres ved påbud eller forbud, medmindre forholdene i miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2, er opfyldt. Ifølge miljøbeskyttelseslovens 41b kan tilsynsmyndigheden, når der er forløbet mere end 8 år efter meddelelse af godkendelsen, ændre vilkårene heri ved påbud eller forbud. Virksomheden må efter miljøbeskyttelseslovens 33 ikke udvide produktionen eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som kan føre til forøget forurening i forhold til det tilladte, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering i Kalundborg Nyt tirsdag den # april Denne godkendelse omfatter alene forholdet til miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Der er med denne godkendelse således ikke taget stilling til andre relevante tilladelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven eller anden lovgivning. Godkendelsen til etablering af modul 1 bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udgangen af år Godkendelsen af modul 2 bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden år Klagevejledning Klageberettigede kan klage til Miljøstyrelsen over afgørelsen vedr. miljøgodkendelsen inden klagefristens udløb #dag den # maj 2002 enten med morgenposten eller personligt inden kl. 12. Eventuel klage over afgørelsen vedr. miljøgodkendelsen skal sendes til amtsrådet og stiles til Miljøstyrelsen. Amtet videresender klage og sagsakter til Miljøstyrelsen. Miljøgodkendelsen kan udnyttes straks, men afgørelsen kan ændres ved en eventuel klagesagsbehandling i Miljøstyrelsen. Klageberettigede er ansøgeren, kommunalbestyrelsen, embedslægeinstitutionen, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse landsdækkende organisationer og lokalforeninger, der har beskyttelse af miljøet som hovedformål, jf. nedenstående adresseliste. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske senest 6 måneder efter offentliggørelsen, jf. 101 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis klage indgives, vil ansøger og kommunalbestyrelse blive underrettet herom. Forudsætninger 1. Miljøteknisk beskrivelse af ny fabrik til finoprensning af insulin, insulinanaloger og glucagonlignende produkter, Bygning HB i Kalundborg, 7. august 2001, Novo Nordisk A/S. 2. Opdateret redegørelse vedrørende oplag af risiko-stoffer, jf. risikobekendtgørelsen, ref. ILK\Ka\HB-2\01\ bilag 9, 31. marts 2001, Novo Nordisk A/S. 3. Samlet miljøgodkendelse, Novo Nordisk A/S i Kalundborg, Natur & Miljø, Vestsjællands Amt, # april

6 4. Tillæg nr. 2 til forslag til regionplan , VVM-redegørelse for Novo Gruppens fabriksområde i Kalundborg # Kirsten Grahn Nielsen teknikumingeniør Godkendelsen er sendt til Novo Nordisk A/S, att. Inge-Lise Kjærsig, Miljøafdelingen, Krogshøjvej 49, bygning 9G, 2860 Bagsværd. Kopi af denne godkendelse er sendt til: 1. Kalundborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg 2. Arbejdstilsynet, Kastanievej 10, 4200 Slagelse. 3. Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt, Rolighed 7, 4180 Sorø. 4. Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. 5. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. 6. Novozymes A/S, Environmental Services, bygning 8x, Krogshøjvej 36, 2880 Bagsværd. 6

7 Den J.nr Vilkår Vilkår markeret med * foreslås flyttet til den samlede miljøgodkendelse. Ved normal drift i vilkår 4.1, 5,1 og 9.2a forstås egentlig produktion i bygning HB, der igangsættes, når indkøringsperioden dvs. validering og afprøvning af anlæg er afsluttet. 1.0 Indretning og drift Generelt 1.1 Godkendelsen omfatter hele bygning HB med tilhørende hjælpefaciliteter i form af tankanlæg, køletårne, genvindingsanlæg for ethanol og en bygning til transformerstationer, køleanlæg og kompressorer. 1.2 Bygning HB skal drives og indrettes i overensstemmelse med det i sagen oplyste, jf. forudsætningerne for afgørelsen, medmindre andet fremgår af nedenstående vilkår. 1.3 Et eksemplar af denne godkendelse og den samlede miljøgodkendelse af Novo Nordisk skal findes hos den miljøansvarlige for bygning HB. Vilkårene i den samlede miljøgodkendelse gælder også for bygning HB. Indretning 1.4* Alle kloakafløb på Novo Nordisks fabriksområde skal afmærkes med tydelig farvekode, som angiver, hvor de fører hen, jf. plan for afvanding af belægninger. Mærkningen aftales nærmere med amtet. 1.5 Luftafkast skal føres mindst 1 meter frit over tag og være rettet opad. 1.6 Genvindingsanlægget for ethanol skal placeres på en betonplade med opkant. Der skal være mulighed for at opsamle spild. Drift 1.7 Produktion i bygning HB kan finde sted døgnet rundt, hele året. 2.0 Luftforurening Organiske opløsningsmidler 2.1* Emissionen af ethanol må ikke give anledning til immissionsbidrag, opgjort som maksimale 99%-fraktiler pr. måned af timemiddelværdier, der uden for fabriksområdet er større end 5 mg/m 3. 7

8 2.2* Emissionen af opløsningsmidler skal begrænses ved en effektiv daglig styring og optimering af driften. Novo Nordisk skal for nye fabrikker indføre og vedligeholde procedurer, som sikrer dette, senest 6 måneder efter produktionsstart. Partikler/Støv 2.3 Støv med insulin, insulinanaloger og glucagonlignende produkter Samtlige afkast fra produktionsafsnit, hvor der håndteres insulin, insulinanaloger og glucagonlignendeprodukter eller forstadier til disse i pulverform, skal absolutfiltreres gennem HEPA-filtre med en udskillelsesgrad på mindst 99,97% for partikler af størrelsen 0,3 x 10-6 m bestemt ved DOP-test eller tilsvarende. 2.4* Inert støv Emissionen af inert støv fra råvarepåfyldning i nye anlæg skal begrænses ved hjælp af filtre, som sikrer en emission mindre end 10 mg/nm * Støv fra diffuse kilder og fra almindelig rumventilation skal begrænses bedst muligt bl.a. ved effektiv renholdelse af udendørs arealer og produktionslokaler. Lugt 2.6 Aktiviteterne i bygning HB må ikke give anledning til, at de lugtgrænser, der er fastsat i den samlede miljøgodkendelse for Novo Nordisk, overskrides. 3.0 Støj 3.1 Støj fra produktionsanlæg i og ved bygning HB må ikke give anledning til, at det samlede støjbidrag i omgivelserne for Novo Nordisk overstiger de støjgrænser, der er fastsat i den samlede miljøgodkendelse af Novo Nordisk. Støjgrænserne skal overholdes i de otte referencepunkter, der indgår i den støjkortlægning, der er udført i forbindelse med projekteringen af bygning HB. Referencepunkterne fremgår af den miljøtekniske beskrivelse. 3.2 Støjkilderne i og ved bygning HB skal indarbejdes i det overordnede støjkildekatalog for fabriksområdet. 3.3* Etablering af nye støjkilder, eller ændringer i eksisterende, skal meddeles den støjansvarlige for Novo Nordisk. 4.0 Spildevand og overfladevand Processpildevand 4.1 Driften af anlæggene til genvinding af opløsningsmidler skal optimeres, således at spildevand fra anlæggene har et så lavt indhold af opløsningsmidler som muligt. Novo Nordisk skal indføre og vedligeholde procedurer, som sikrer dette, senest 6 måneder efter påbegyndelse af normal drift. 4.2* Processpildevand skal tilledes Novozymes rensningsanlæg og forrenses, således at den samlede udledning kan overholde kravene for tilledning til Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg. 8

9 4.3 Afledning af processpildevand skal begrænses mest muligt og må ikke overstige de m 3 /år, der ligger til grund for godkendelsen, med mere end 10 %. 4.4* Inden ibrugtagning af nye hjælpestoffer skal disse anmeldes til amtet. Anmeldelsen skal indeholde en økotoksikologisk vurdering. 4.5* Spildstrømme med et væsentlig indhold af affaldssprit og myresyre skal opsamles og transporteres til genbrug eller bortskaffes efter Kalundborg Kommunes anvisning. Remanensen fra genvindingsanlæg for ethanol skal ledes til processpildevandskloak. 4.6 Med spildevandet må kun udledes nye stoffer, som forinden er godkendt af amtet efter en økotoksikologisk vurdering. Sanitært spildevand 4.7* Sanitært spildevand skal ledes direkte til Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg. 5.0 Ressourceanvendelse 5.1* Anvendelse af råvarer, hjælpestoffer, energi og vand skal begrænses til det mindst mulige under hensyntagen til den godkendte produktion. Hvert 3. år skal der redegøres for hver enkelt fabriks energi- og vandforbrug og mulige besparelser. Redegørelsen skal beskrive vandforbruget (af henholdsvis grund- og overfladevand) til rengøring og proces. For nye fabrikker/anlæg skal første redegørelse foreligge senest 1 år efter påbegyndelsen af normal drift. Redegørelsen vedlægges årsrapporten jf. vilkår i den samlede miljøgodkendelse. Redegørelserne kan efter aftale med amtet erstattes af rapporter, der udarbejdes i forbindelse med miljøledelse, energiledelse eller som følge af energieffektiviserings- *aftaler med Energistyrelsen. 5.2 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer, jf. den fortrolige råvareliste i miljøteknisk beskrivelse, bilag 8 ENV af 7. august 2001, kan for et enkelt kalenderår øges 10 %, uden at dette udløser krav om anmeldelse eller godkendelse. Øget forbrug herudover eller ændringer i øvrigt skal forinden anmeldes til amtet, som vil tage stilling til, om der skal meddeles godkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven. 5.3 Der skal gennemføres en kortlægning af alle hjælpestoffer, der anvendes i produktionen, samt til rengøring og vedligehold i bygning HB. Resultatet af kortlægningen skal bruges til at udarbejde en plan, der skal begrænse brugen af miljøskadelige stoffer med særlig vægt lagt på de stoffer, der står på Miljøstyrelsens Effektliste, Orientering nr. 6 fra Miljøstyrelsen, 2000 eller den senest reviderede udgave af Effektlisten. Planen skal fremsendes til amtet senest et år efter, at bygning HB, modul 1 er taget i brug med normal drift. 6.0 Affald 6.1* Mængden af affald til forbrænding og deponering skal minimeres. 9

10 6.2 Der skal én gang om året udarbejdes en oversigt over samtlige affaldsstrømme fra hver fabrik/anlæg. I oversigten skal indgå: Art og mængde pr. år* Oprindelse Opbevaringssted og måde indtil bortskaffelse Bortskaffelse. *omfatter ikke spildevand Oversigten skal indgå i Novo Nordisks affaldshåndteringsplan og årsrapport 6.3* Affaldet skal håndteres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kommunale affaldsregulativer. 7.0 Risiko Farligt affald skal opbevares, transporteres og afleveres efter de til enhver tid gældende bestemmelser herom. Der henvises p.t. til bekendtgørelse nr. 619 af om affald som ændret ved bekendtgørelse nr af Virksomheden skal sende anmeldelse og en eventuel ansøgning om dispensation for aflevering til Kalundborg Kommunes byråd med kopi til amtet. 7.1 De i ansøgningen beskrevne sikkerhedsforanstaltninger mod uheld i anlæg mv., hvor der håndteres ethanol, skal effektivt vedligeholdes, og der skal ske rutinemæssige check af alarmsystemer, således at det sikres, at disse altid fungerer efter hensigten. Se også under egenkontrol. 7.2* Ved spild af råvarer, hjælpestoffer eller lignende - udendørs såvel som inde i bygningen - skal Novo Nordisks almindelige interne regler om aktivering af nødstop ved regnvandsudløb og/eller ved rensningsanlæg samt om opsamling af spild, bringes i anvendelse, så spildet opsamles i nødtank og ikke forårsager skader i miljø eller rensningsanlæg. Tankanlæg 7.3* Alle udendørs tanke skal placeres på befæstede arealer og være sikret mod påkørsel. Nedgravede tanke skal være underlagt egenkontrol og eftersyn. Opbevaring af olie og kemikalier 7.4* Olie og kemikalier skal opbevares med mulighed for opsamling af evt. spild. 8.0 Uheld 8.1 Bygning HB, herunder tilhørende tankanlæg og hjælpefaciliteter, skal indrettes og drives sådan, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forebygges, og sådan at skadens omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 8.2* Novo Nordisk skal straks meddele akut forurening som følge af driftsuheld eller andet over Alarmcentralen på telefon 112. Inden for normal arbejdstid orienteres Vestsjællands Amt, Natur & Miljø, telefon 10

11 9.0 Tilsyn Amtets miljøvagt kan uden for normal arbejdstid tilkaldes via alarmcentralen på telefon 112. Den telefoniske henvendelse skal efterfølges af en skriftlig redegørelse for uheldsforløbet (årsag, virkning, konsekvenser), medmindre andet aftales med amtet. 9.1* Tilsynsmyndigheden er Vestsjællands Amt. Førstegangskontrol 9.2 a Luft Der skal senest 6 måneder efter påbegyndelse af normal drift udføres førstegangskontrol af emissionen og immissionen af ethanol til luft til dokumentation af, at vilkår # i den samlede miljøgodkendelse er overholdt. Målingerne af emissionen skal som minimum foretages over en time, hvis ikke andet er aftalt med amtet. Der skal måles under normale betingelser, og hvor emissionen antages at være maksimal. Egenkontrol 9.3* Al egenkontrol, herunder kontrol af hvorledes godkendelsens vilkår efterleves, skal beskrives i form af procedurer. For nye fabrikker skal beskrivelserne foreligge senest 3 måneder efter, at produktionen er startet. De skal være tilgængelige for amtet. Udførelse af kontrol 9.4* Ved en måling forstås det måleprogram, som er nødvendigt for at fastslå, om et vilkår er overholdt. Målesteder, antallet af målinger, målingernes varighed og tilhørende analyseprogram fastlægges efter aftale med amtet. 9.5* Alle målinger skal udføres efter standardiserede metoder af autoriseret/akkrediteret laboratorium eller andet laboratorium efter aftale med amtet. 9.6* Støj: Der skal foretages audiovisuel kontrol med jævne mellemrum af alle støjkilder. Støjkildekataloget skal opdateres hvert andet år. Nye og ændrede støjkilder skal måles efter ibrugtagningen og senest forud for den første opdatering efter ibrugtagningen af den nye/ændrede støjkilde. 9.7* Luft: Der skal foretages løbende kontrol af filtre, herunder overvågning af tryktabet over filteret, som indikator for lækage eller tilstopning. 9.8* Nedgravede tanke: - inspektionsbrønde skal visuelt og ved undersøgelse af lugtafgivelsen kontrolleres én gang om måneden 11

12 - der skal udtages en prøve til analyse for indhold af ethanol i pumpebrønde én gang om året - tankene skal tømmes, renses og inspiceres for utætheder eller tæring mindst én gang hvert 10. år - niveaumålere og kontaktfølere for højt niveau i tankene skal kontrolleres én gang om året - AGA (Automatisk Gas Alarm) i pumpebrønde skal efterprøves én gang hvert halve år. 9.9* Alarmsystemer for ethanol: Alarmsystemer skal efterprøves og kalibreres én gang hvert halve år. Kontrol efter krav fra amtet 9.10* Når vilkår i øvrigt er overholdt, skal Novo Nordisk efter konkret anmodning fra amtet maksimalt én gang årligt lade udføre og bekoste målinger og analyser af luftafkast, spildevand og affald. Måleprogram skal forud aftales med amtet. Journal 9.11 Novo Nordisk skal for hele fabrikken føre journal over råvareforbrug, forbrug af hjælpestoffer, forbrug af energi og vand, producerede færdigvarer, biprodukter, affaldsmængder samt for håndteringen af disse (herunder affald til hhv. genanvendelse, forbrænding, deponering og Modtagestationen i Sorø) samt oplysninger om spildevandsmængder og emissioner til luft og vand, som virksomheden er i besiddelse af Rapportering 10.1 Resultatet af førstegangsmålinger og målinger/beregninger fremsendes kommenteret til amtet straks de foreligger, og senest 2 måneder efter måledagen. Driftsforholdene og andre relevante forhold i relation til målingerne skal beskrives ved førstegangskontrollen og øvrige målinger og beregninger. Der fremsendes endvidere en redegørelse ved eventuelle vilkårsoverskridelser Rapporteringsprogram for egenkontrol aftales ved førstegangstilsynet. 12

13 10.3* Årsrapport Novo Nordisk A/S skal for hver fabrik hvert år senest den 1. april tilsende amtet en årsrapport, der redegør for forbrug af energi og vand, spildevandsmængder, eventuelle spild og resultater af egenkontrollen i fabrikken. Energi- og vandforbrug skal efter de første to års produktion desuden angives som indekstal i forhold til mængden af færdigt produkt. Der kan ikke skiftes indekstal, uden at det er aftalt med amtet forinden. Årsrapporten skal redegøre for forbruget af råvarer og hjælpestoffer i forhold til den godkendte ramme. Eventuelle mængdemæssige væsentlige afvigelser fra tidligere års forbrug (mere ende +/- 10 %) af vand, energi og råvarer/hjælpestoffer skal begrundes. Årsrapporten skal indeholde en samlet konklusion på fabrikkernes miljømæssige standard og redegøre for det kommende års miljøforbedrende tiltag. For nye fabrikker skal rapporten fremsendes, når fabrikken har været i drift i et helt kalenderår. 13

14 Den J.nr Miljøteknisk beskrivelse 1. Præsentation af virksomheden Novo Gruppen har to selskaber med produktion på fabriksområdet i Kalundborg, Novo Nordisk A/S, der producerer lægemidler og Novozymes, A/S der producerer enzymer. Bygning HB I bygning HB skal finrenses insulin, insulinanaloger og glucagonlignende produkter. Fabrikken ejes og vil blive drevet af Novo Nordisk A/S. Insulin, insulinanaloger og glucagonlignende stoffer er medicin til behandling af sukkersyge. Insulinanaloger har samme grundlæggende egenskaber som human insulin, men med modificeret virkning. Der er ikke forskel på miljøpåvirkningerne ved fremstilling af insulin, insulinanaloger og glucagonlignende stoffer. I det følgende anvendes ordet insulin derfor som fællesbetegnelse for insulin, insulinanaloger og glucagonlignende stoffer, samt for forstadier til disse, hvis der ikke er en særlig grund til at fremhæve, hvilket stof der omtales. Bygning HB vil bestå af to moduler, hvor hvert modul vil indeholde en til to rensningslinier. Dette svarer til en kapacitet som i bygning HC. Miljøgodkendelsen omfatter begge moduler. Opførelse af modul 1 ønskes påbegyndt hurtigst muligt, med planlagt etablering af kloak- og funderingsarbejde senest 1. maj Desuden opføres en eller to bygninger til hjælpeanlæg. Andet modul forventes produktionsklar i år Bygning HB s produktionsudstyr, den dertil hørende produktion og de miljømæssige forhold, som denne forventes at medføre, er beskrevet i bilag B: Miljøteknisk beskrivelse af ny fabrik til finoprensning af insulin, insulinanaloger og glucagonlignende produkter, Bygning HB i Kalundborg, Version 2, Novo Nordisk A/S, august Nedenfor beskrives de forhold vedrørende indretning, drift og forureningsmæssige forhold, som amtet har fundet væsentlige. Bygning HB vil blive placeret nord for bygning HC og således, at det sydøstlige hjørne af bygningen har UTM koordinater PG i zone 32U. Fabriksgrunden er placeret i byzone. Den er omfattet af Kalundborg Kommunes lokalplan nr af 14. september 1993 samt tillæg for Novo Nordisk. I kommuneplan 6.2 E 1 er området udlagt til Erhvervsformål, såsom større industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed og enkelte boliger i tilknytning til den pågældende virksomhed. 14

15 Afstanden fra bygning HB til nærmeste bolig er ca. 600 m. Bygningens grundareal bliver ca m 2. Den højeste del af bygningen bliver 18 m over terræn, inkl. teknik etage på taget. Færdig udbygget vil bygning HB bestå af to ens bygninger. Bygningen af første modul forventes startet senest 1. maj Produktion forventes at starte i sommeren Der arbejdes i døgndrift året rundt. Fuldt udbygget, med begge moduler, vil der være beskæftiget ca. 300 personer i bygningen. Definitioner I denne miljøgodkendelse benyttes følgende betegnelser: Betegnelse Novo Gruppen Novo Gruppens areal Novo Nordisk Novozymes Novo Nordisks fabriksområde Bygning HB (begge moduler) Bygning HC Definition Består bl.a. af selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S Synonym med fabriksområdet. Det fabriksområde i Kalundborg, der ejes af Novo Nordisk og Novozymes. Synonym med med Novo Nordisk A/S. Selvstændig virksomhed, forretningsområde: lægemidler Synonym med Novozymes A/S. Selvstændig virksomhed, forretningsområde: enzymer De grundarealer, der ejes af Novo Nordisk A/S inden for Novo gruppens areal Ny fabrik til finrensning af insulin, insulin analoger og glucagonlignennde stoffer Eksisterende fabrik til finrensning Grundejerforening Grundejerforening Hallas Park af 14. november 2000, der varetager driften og vedligeholdelsen af fællesarealer. Det fremgår af kortbilag A, hvor fabrikker og anlæg ligger. 2. Beskrivelse af produktionen I bygning HB skal der finrenses insulin, insulinanaloger og glucagonlignende produkter. 15

16 Processer Produktionen af produkterne foregår i tre procestrin: Gæring, grovrensning og finrensning. Bygning HB skal kun varetage det tredje procestrin, finrensningen. Produktet fra grovrensningen er et fældet/krystalliseret halvfabrikata, der skal renses yderligere. Halvfabrikata indeholder et forstadium til produktet, men ingen levende GMO er (Gen Modificerede Organismer). Finrensning: Ved finrensningen omdannes forstadiet til aktivt produkt, og de resterende urenheder fjernes. Processerne består af flere trin, hvoraf følgende er de væsentligste: Spaltning, koblinger, kromatografi, hydrolyse, acylering, krystallisation, fældning, centrifugering og tørring. Ved finrensningen anvendes vand og organiske opløsningsmidler, hovedsageligt ethanol. Slutproduktet fra finrensningen er et krystallinsk pulver, det nedfryses og lagres i mindre beholdere. Disse overføres til andre af Novo Nordisks fabrikker, hvor præparaterne formuleres og fyldes på slutemballage. Finrensningsprocesserne foregår hovedsagelig i væskeholdige miljøer under anvendelse af vand eller organiske opløsningsmidler (ethanol og NMP). Ethanolen opsamles i tanklagre og genvindes ved rektifikation. Produktionsudstyr Finrensning: Udstyret består af lukkede beholdere og anlæg til koblinger, hydrolyse, krystallisation og centrifugering, af lukkede kolonner til jonbytning og af et lukket anlæg til tørring. Udstyr til øvrige processer: I en selvstændig bygning installeres to destillationskolonner til oparbejdning af brugt ethanol. Der installeres desuden tanke til opbevaring af brugt og genvunden ethanol. Genvindingsanlæg for ethanol Til genvinding af brugt ethanol etableres en to-trins destillationskolonne til hvert modul. Kapaciteten pr. kolonne er ca. 120 m 3 pr. døgn. Desuden etableres et nedgravet tanklager til opbevaring af den rene og genvundne ethanol. Til første modul nedlægges otte m 3 tanke Til andet modul nedlægges yderligere 6-8 tanke. Tankene er cylindriske, vandret liggende og fremstillet i syrefast stål, med en godstykkelse på 6 mm. Under tankene lægges en lossepladsmembran. Membranen skal sikre at evt. spild bliver ledt til inspektionsbrønde. Over brøndene lægges fliser, for at sikre at nedsivningen af regnvand til inspektionsbrøndene bliver minimal. Væske fra inspektionsbrøndene bliver via en punpebrønd (AGA overvåget) ledt til afløbssystemet for processpildevand, og videre til Novozymes rensesanlæg. I tilfælde af uheld stoppes pumpen. Tankene bliver overvåget af niveautransmitter samt niveauswitches. Lagerfaciliteter: Indendørslagre 16

17 I bygning HB indrettes lager til såvel råvarer som hjælpestoffer. Der bliver et rum med reoler til faste råvarer (bl.a. salte i bigbags) og et syre-baserum med tanke. Saltene opløses og pumpes til de indvendige tanklagre. De benyttes til rensning i søjlerne. Udendørslagre Ved fabrikken opstilles et anlæg til kvælstof bestående af en kryotank med fordamper. Opfyldning af tanken sker af leverandøren. Der opstilles et tanke til HNO 3 og NaOH, som skal bruges i bygningens CIP anlæg. Tankene placeres i en sikkerhedskumme for at beskytte dem mod påkørsel. Diverse hjælpeanlæg: Hjælpeanlæggene er fælles for både første og andet modul. Brine anlæg Der etableres en gradérvandskølet kølekompressor til fremstilling af 5 o C brine og isvand. I kølekompressoren anvendes ammoniak. Brinen frostsikres med propylenglycol. Hver kompressor indeholder ca. 100 kg ammoniak. Køletårnsanlæg Der opstilles et køletårnsanlæg ved siden af fabriksbygningen til fremstilling af gradérvand. Gradérvandet vil blive tilsat additiver bl.a. for at undgå algevækst. Vandet vil være Tissøvand. Trykluftcentral I bygningen med hjælpeanlæg indrettes trykluftcentral. Der anvendes vandkølede kompressorer. CIP-anlæg Til forsyning af CIP-anlæggene (Cleaning in Place) installeres udvendige tanke til syrer og baser. Fortynding og blanding til ønsket styrke og ph sker ved de enkelte anlæg. AGA-anlæg Der installeres AGA-anlæg (Automatisk Gas Alarm) i produktionslokaler, hvor der anvendes ethanol, og i pumpebrønde ved genvindingsanlæg for ethanol. Fryseanlæg Der installeres flere mindre frostrum med egne køleanlæg til nedfrysning af mellem- og slutprodukter. WFI-vand Der installeres WFI-anlæg (Water For Injektion). Det består af et ionbytningsanlæg. Rendampanlæg Der installeres en rendampgenerator, der forsynes med WFI-vand. Der anvendes rådamp fra Asnæsværket til fordampning af vandet. Laboratorium Der indrettes laboratorier til mikrobiel og kemisk driftskontrol. Kemikalieaffaldet (NaCl, Na 2 SO 4, HCL, NaOH, eddikesyre, acetonitril, ethanol etc.) sendes til destruktion hos Kommunekemi. 17

18 3. Miljøtekniske forhold Luftforurening Fra bygning HB vil der blive emitteret støv, aktivt stof, uorganiske syrer og baser, organiske stoffer.. Der forventes afkastet i alt ca m 3 procesluft i timen fra bygning HB. Luften afkastes gennem afkast, der er ført 1 m over tag. Støv: Det støv, der bliver emitteret, vil hovedsageligt være inert støv fra håndtering af råvarer og hjælpestoffer. Støvholdig luft filtreres gennem posefiltre eller filtre af anden type med udskilningsgrad på mindst 80%, før den afkastes over tag. Erfaringsmæssigt bliver emissionskoncentrationen mindre end 0,05 mg/m 3. Punktudsugningen fra værkstedet forsynes med en cyklon til støvudskillelse. Aktivt stof Afkastluft fra produktionsafsnitet, hvor der håndteres aktivt stof i pulverform bliver renset i et HEPA-filtre (EU klasse 12). Der forventes ikke udledning af aktivt stof i miljømæssigt væsentlige mængder. Uorganiske syrer og baser: Emissionen af uorganiske syrer og baser bliver meget lille, da syrer og baser næsten udelukkende anvendes i lukkede systemer. Organiske stoffer: Der bliver emitteret organiske stoffer som myresyre, eddikesyre og ethanol. Emissionen af myresyre og eddikesyre er lille, da disse råvarer anvendes i lukkede systemer. Emissionen af ethanol kommer fra oprensningsprocesserne og fra destillationskolonnerne. Erfaringer fra lignende fabrikker (HC) viser, at emissionskoncentrationerne ikke vil overstige 40 mg/m 3. Den samlede emitterede mængde ethanol fra bygning HB og de tilhørende genvindingsanlæg forventes at blive ca. 50 tons/år, svarende til ca. 5,3 kg/h. Novo Nordisk har udført en immissionsberegning (OML-beregning) der viser, at det maksimale immissionsbidrag for ethanol uden for fabriksområdet, vil blive 0,3 mg/m 3. Miljøstyrelsens vejledende immissionsgrænseværdi (B-værdi) er 5 mg/m 3. Støj I den hidtil gældende samlede godkendelse af fabriksområdet er grænseværdierne for fabriksområdet fastsat til 50 db(a) i dagtimerne på hverdage og til 45 db(a) i øvrige perioder. Produktionen finder sted hele året og døgnet rundt alle ugens dage. Ved indkøb af støjende udstyr til bygning HB forventes det, at der kan indkøbes udstyr, der er så støjsvagt, at det ikke vil bidrage væsentligt til den samlede støjbelastning. 18

19 Novo Nordisk Engineering har i forbindelse med projekteringen af Novo Nordisk nye fabrikker udført beregninger, der viser, hvilken indflydelse støj fra støjkilder, der vedrører driften af bygning HB, vil få for Novo Nordisks og fabriksområdets samlede støjbidrag i otte referencepunkter. Beregningerne viser, at den mest kritiske periode i forhold til støjgrænserne bliver den halve time mellem kl. 23 og kl Dette skyldes bl.a., at der, når både 1. og andet 2. modul er opført og sat i drift, forventes at ankomme 25 personbiler til bygning HB i denne halve time. Resultatet af beregningerne er vist i skemaet. Referencepunkt Novo Gruppens bidrag om natten sept db(a) Beregnet bidrag om natten fra bygn. HB db(a) Novo Nordisks bidrag om natten sept db(a) Novo Nordisks bidrag om natten efter udbygningen db(a) A, Slagelsevej ,3 25,5 44,5 44,5 B, Knuds Allé 12 41,0 16,4 39,5 39,5 C, H/F Rynkevang 43,4 20,7 42,2 42,2 D, Nord for bygning JC 36,6 20,5 35,6 35,6 E, Rendsborggård 37,7 20,3 35,9 35,9 F, Rynkevang 43,6 28,8 41,7 41,7 G, H/F Stejlhøj 44,6 24,4 43,2 43,2 K1, Valmuevej 40,5 19,7 38,6 38,6 Bygning HB vil højest give anledning til en forøgelse af fabriksområdets og Novo Nordisks samlede støjbidrag med 0,1 db(a). Denne forøgelse vil ske i positionerne D, E og F og vil ikke give anledning til, at de gældende støjgrænser overskrides. Spildevand og overfladevand Området omkring bygning HB bliver separat kloakeret. Der opstår 3 slags spildevand fra bygning HB: processpildevand, sanitært spildevand og regnvand. Processpildevand: Fra den fuldt udbyggede bygning HB udledes ca m 3 processpildevand om året. Spildevandets gennemsnitlige indhold forventes at være ca mg/l COD, ca. 650 mg/l kvælstof og ca.110 mg/l fosfor. Med spildevandet forventes udledt ca. 400 kg zink om året, da et par af hjælpestofferne indeholder zink. Processpildevandet ledes til Novozymes biologiske renseanlæg, bygning CC. Novozymes vil udbygge renseanlægget i takt med at Novo Nordisk tager nye fabrikker i brug. Udvidelsen af rensningsanlægget vil tidligst blive nødvendig i Fra renseanlægget ledes det forrensede spildevand til Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg, der udleder til Jammerland Bugt. Kvælstoffet stammer fra ammoniumsalte og vil derfor være relativt let at fjerne i renseanlægget. 19

20 Sanitært spildevand Det sanitære spildevand ledes direkte til kommunens renseanlæg uden om Novozymes renseanlæg. Mængden af sanitært spildevand er få m 3 pr døgn. Overfladevand Fra befæstede arealer, hvor der ikke sker omlastning af råvarer, og fra tage ledes regnvand, dels via en pumpebrønd ved det sydøstlige hjørne af bygning HC og dels via gravitationsledning til den eksisterende regnvandsledning i Haraldsvej. Denne ledning fører regnvandet via et eksisterende forsinkelsesbassin til Kærby Å. Fra de områder, hvor der er risiko for spild, ledes regnvand til processpildevandskloakken. Ressourceanvendelse Råvarer og hjælpestoffer: De forventede forbrug til såvel første som andet moduls produktion fremgår af fortroligt bilag 8 til den miljøtekniske beskrivelse. Til produktionen skal anvendes en mindre mængde phenol. Phenol er klassificeret som giftigt stof ( T-mærket). Der skal anvendes et stof, som endnu ikke er vurderet økotoksikologisk. Spildstrømme, der indeholder dette stof, vil blive opsamlet og sendt til Kommunekemi. De andre stoffer anvendes alle i andre fabrikker i Kalundborg. Vand og energi: Det forventede årlige forbrug af vand, el, varme og damp fremgår af nedenstående tabel. Første modul Andet modul Vandforbrug (m 3 ) Elforbrug (MWh) Fjernvarme (MWh) Damp (tons) Tissøvand (m 3 ) Vand Da der er tale om farmaceutisk produktion, vil der kun blive anvendt vand af drikkevandskvalitet eller renere i processerne. Det årlige vandforbrug på m 3 (begge moduler) af vand af drikkevandskvalitet svarer til ca. 5 % af fabriksområdets fremtidige vandforbrug. I køletårnene vil der blive anvendt ca m 3 Tissøvand om året. Det meste fordamper i køletårnene. Kun en meget lille del ender som spildevand. Energi Bygning HB forsynes med energi i form af damp, elektricitet og fjernvarme fra Asnæsværket. Ved projekteringen af anlægget er der lagt vægt på at spare energi. Flere tiltag er beskrevet i bilag B, Miljøteknisk beskrivelse af ny fabrik til finoprensning af insulin, insulin analoger og glucagonlignende produkter. 20

21 Affald Sortering af affald sker dels i henhold til Kalundborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ af 12. januar 1999 med senere tillæg og dels i henhold til Novo Nordisks affaldshåndbog. Hovedprincippet er, at affaldet opdeles i de 4 grupper: - Genanvendeligt affald. - Affald til specialbehandling. - Affald til forbrænding. - Affald til deponering. Affaldshåndteringen for bygning HB tilrettelægges, så den svarer til håndteringen på resten af fabriksområdet. Fra bygning HB forventes ca. 30 tons affald pr. år, baseret på erfaringer fra bygning HC. De 30 tons forventes fordelt på følgende affaldstyper: Affaldstype Ca. tons/år Affald til forbrænding 20 Affald til genbrug 4 Olie og kemikalie affald 2 Værkstedsaffald 2 Søjle materiale 1 Andet 0,1 I alt 29,1 Desuden fremkommer affaldsstrømme med uren ethanol og brugt myresyre. Begge typer vil blive opsamlet. Affaldssprit vil blive sendt til biogasanlæg eller til andre rensningsanlæg, der har behov for en ekstra kulstofkilde. Brugt myresyre er en blanding af vand, ethanol, myresyre og salte. Denne affaldsstrøm ledes til regenereringsanlægget via mellemlagertanke. Efter regenerering af ethanol vil remanensen blive ledt til processpildevandskloak og videre til renseanlægget. Bedste tilgængelige teknik De forbedringer, der er udført i bygning HC, udføres også i bygning HB. Novo Nordisk tilstræber at anvende færrest mulige hjælpestoffer, der kan betegnes som giftige eller meget giftige. Etableringen af et kolonneanlæg til regenerering af ethanol reducerer forbruget med 95 %. Med den valgte oprensningsproces opnås en reduktion pr. produceret enhed i mængden af COD og zink, der udledes med spildevandet. Generelt er oparbejdning af kemikalier til genbrug ikke mulig på grund af renhedskrav og kompleksiteten af de anvendte blandinger. Genbrug af vand: 21

22 Vand til proces En decideret rensning af visse spildevandsstrømme med det formål at genbruge vandet i processerne er urealistisk, da processerne kræver specielt renset vand. Spildevandet bliver derfor ledt til Novozymes biologiske rensningsanlæg. Der vil i projekteringsfasen blive gjort et stort arbejde for at minimere vandforbruget. Bl.a. er processerne optimeret, således at loadstørrelsen pr. chromatografisøjle bliver så stor som mulig, hvilket reducerer vandforbruget pr. produceret enhed. Det undersøges om vandbehandlingsanlægget kan udformes efter samme princip som i bygning JC. Energi: I genvindingsanlægget for ethanol anvendes overskudsdamp fra Asnæsværket. Genvindingsanlæggets regenerative varmeveksling er energibesparende. Der installeres frekvensomformere på elmotorer de steder, hvor det er praktisk muligt og relevant, og desuden tilstræber Novo Nordisk at anvende elsparemotorer ved alle nyanlæg. Der vil blive etableret flere mindre køleanlæg for ikke at nedkøle unødvendigt. Derved reduceres energiforbruget. Alle ventilationsanlæg vil blive udstyret med varmegenvinding. Risiko I bygning HB vil der blive anvendt 3 stoffer, der i risikobekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr.106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer) er defineret som farlige stoffer. De tre stoffer, der anvendes i bygning HB er ethanol, ammoniak og phenol. Novo Nordisk har derfor opdateret den beregning, der skal vise, om Novo Nordisk bliver omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen. Beregningen viser, at Novo Nordisk ikke bliver omfattet af reglerne. Driftsforstyrrelser og uheld Der kan ske driftsforstyrrelser og uheld som følge af: - brand i anlægget - overfyldning af tanke - brud på tanke og rørsystemer. - kemikalie-/ethanoludslip Sikkerhedsforanstaltninger Produktionslokalerne: Driften af anlægget vil være computerstyret, og gå i kontrolleret tilstand ved unormal drift. Gulvene etableres med fald og gulvafløb eller afløbsrender, som leder evt. spild direkte til en pumpebrønd. Fra pumpebrønden ledes processpildevandet til et biologisk rensningsanlæg. I tilfælde af uheld kan pumpen standses, og spildet opsamles. Tanklager: Tankenes indhold overvåges ved hjælp af niveautransmitter og niveauafbryder. Computerstyring af anlægget reducerer sandsynligheden for, at tanke overfyldes. Det udendørs lager for syrer og baser har afløb til processpildevandskloakken. 22

23 Brud på tanke og rørsystemer: De krav, der i henhold til produktion af lægemidler under GMP-betingelser, stilles til vedligeholdelse af anlægget, minimerer risikoen for brud på udstyret. Det udendørs lager for syrer og baser placeres i en sikkerhedskumme med afløb til proceskloak. Genvindingsanlæg: Genvindingsanlægget bliver computerstyret og vil ved unormale driftstilstande automatisk gå i kontrolleret tilstand, således at destillationen standses, og der ikke tages ny ethanol ind i anlægget. Kemikalie-/ethanoludslip: Bygning HB indrettes, så ethanoludslip begrænses, detekteres og medfører alarm. Spild inde i bygningen med indhold af ethanol vil hurtigt blive opdaget af AGAovervågningen. Brand: Følgerne af en eventuel brand reduceres ved, at der installeres ABA-anlæg (automatisk brand alarmering) i store dele af bygningen. Beskyttelse af jord og grundvand Der etableres en lossepladsmembran under de nedgravede tanke til sprit. Over tankene etableres en flisebelægning. Membranen sikrer, at evt. spild fra tankene ledes til inspektionsbrønde og fliserne minimerer mængden af regnvand til de nævnte brønde. Fra inspektionsbrøndene ledes vandet til en pumpebrønd, der er overvåget af en automatisk gasalarm (AGA). I tilfælde af uheld kan pumpen stoppes, og spildet opsamles. Pumpebrønden får afløb til processpildevandssystemet. Rørledningerne fra fabrikken til tanklageret bliver af rustfrit stål. Rørledningerne placeres på en rørbro, således at det altid er muligt at foretage en inspektion, og således at en eventuel utæthed i rørene hurtigt vil blive opdaget. Til- og frakørsel I forbindelse med den fulde udbygning af bygning HB (begge moduler) vil der forekomme lastbiltransporter 20 gange ugentligt. Der vil i forbindelse med opførelsen af fabrikken blive ansat nyt personale. I alt forventes der at blive etableret ca. 300 arbejdspladser i bygning HB. Støjmæssigt vil natperioden være mest kritisk. Den værste halve time vil blive fra kl , hvor der er vagtskifte på såvel denne fabrik som de øvrige døgnbemandede anlæg på fabriksområdet. Det forventes, at 25 medarbejdere på natskiftet kører i egen personbil. 23

24 Den J.nr Amtets vurdering Generelt Bygning HB er en ny fabrik, der skal finrense insulin, insulinanaloger og glucagonlignende stoffer. I den nye fabrik anvendes samme produktionsforløb til finrensning, som i den eksisterende bygning HC. Bygning HB er fra starten dimensioneret til at bestå af to moduler, hver indeholdende 1-2 rensningslinier. Godkendelsen omfatter begge moduler. Opførelsen af første modul forventes startet 1. maj Modulet forventes produktionsklart medio år Andet modul forventes produktionsklart i år Denne godkendelse er et supplement til den samlede miljøgodkendelse af Novo Nordisk. Den samlede godkendelse meddeles samtidig med denne godkendelse. Den samlede godkendelse indeholder vilkår, som skal overholdes af alle Novo Nordisk anlæg, hver for sig og i fællesskab. Vilkårene i denne godkendelse er derfor et supplement til vilkårene i den samlede godkendelse. Amtet forudsætter, at alle fabrikker er i besiddelse af både den samlede godkendelse og den supplerende godkendelse for anlægget. Amtet forudsætter endvidere, at Novo Nordisk internt udarbejder procedurer, der foreskriver, hvilke miljøpåvirkninger der maksimalt må komme fra hvert anlæg, og søger for kontrol med overholdelsen heraf. Luftforurening Emission og immission af flygtige stoffer Novo Nordisk har anslået, at emissionskoncentrationen af ethanol ikke vil overstige 40 mg/m 3 på baggrund af erfaringer fra bygning HC. Emissionskoncentrationen vil derfor blive mindre end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 mg/m 3. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge Novo Nordisk at gennemføre rensning for ethanol. Erfaringerne fra bygning HC viser, at det maksimale immissionsbidrag fra bygning HB for ethanol vil blive ca. 0,2 mg/m 3 ved den forudsatte emission, og at Novo Nordisks samlede bidrag efter fuld udbygning bliver ca. 0,3 mg/m 3. Miljøstyrelsens vejledende bidragsværdi (Bværdi) for ethanol er 5 mg/m 3. Denne vil fortsat kunne overholdes med meget god margin. De øvrige luftformige emissioner vil erfaringsmæssigt være så små, at de ikke vil medføre overskridelse af hverken emissionsgrænser eller B-værdier, anført i Miljøstyrelsens luftvejledning, vejledning nr. 2,

25 Der stilles i den samlede miljøgodkendelse vilkår om overholdelse af den vejledende B-værdi for ethanol. I denne godkendelse stilles vilkår om førstegangskontrol af emissionen af ethanol, når produktionsanlægget er sat i drift, jf. vilkår 9.2a. Amtet finder ikke, at der er behov for førstegangskontrol af de øvrige emissioner til luften. Er der efter ibrugtagning af fabrikken tegn på, at disse emissioner er større end antaget, har amtet mulighed for at forlange emissionerne målt, jf. vilkår # i den samlede miljøgodkendelse. Støv På afkast fra lokaler, hvor der håndteres pulverformigt aktivt stof i form af insulin, glucagonlignende proteiner eller forstadier til disse i pulverform, vil der blive anvendt HEPAfiltre. Øvrige støvende afkast forsynes med posefiltre. Amtet vurderer, at emissionen af støv bliver betydeligt mindre end Miljøstyrelsens vejledende grænser, samt at emissionen af aktive stoffer ved det i vilkår 2.5 fastsatte krav til udskillelsesgrad reduceres effektivt. Lugt Det er amtets vurdering, at lugtemissionen fra den nye fabrik ikke vil være til gene for omgivelserne. Dette er baseret på erfaringer fra lignende fabrikker. Støj Novo Nordisk udfører løbende støjmålinger som en del af egenkontrollen. Måleresultaterne indgår i beregninger af det samlede støjbidrag fra hele fabriksområdet. De af Novo Nordisk Engineering udførte beregninger viser, at de hidtil gældende støjgrænser kan overholdes, også efter udvidelsen. Dette sker bl.a. ved indkøb af støjsvagt udstyr og ved udskiftning af eksisterende støjende udstyr med mindre støjende udstyr. Amtet finder, at Novo Nordisk har sandsynliggjort, at driften af den nye fabrik ikke vil medføre, at de hidtil gældende støjgrænser for fabriksområdet overskrides. Der stilles vilkår om, at de støjgrænser, der fastsættes i den samlede godkendelse, skal overholdes. Spildevand Processpildevand Processpildevand fra bygning HB vil blive ledt til Novozymes biologiske renseanlæg, bygning CC før udledning til Jammerland Bugt via Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg. Spildevandsmængden fra bygning HB vil ved fuld udnyttelse udgøre ca m 3 /år og vil inden rensning indeholde organisk materiale svarende til et iltforbrug på ca. 4,1 tons O 2 /døgn målt som kemisk iltforbrug. Dette svarer til ca tons O 2 /år. Det organiske materiale er overvejende biologisk letnedbrydeligt. 25

26 Brugt ethanol opsamles og regenereres i genvindingsanlægget og genanvendes i produktionen. Spildevandet fra bygning HB indeholder derfor kun små mængder ethanol. Spildevandet vil også indeholde myresyre og andre organiske syrer og salte. Disse stoffer udgør en del af det iltforbrugende organiske materiale. Alle er biologisk letnedbrydelige, og vil derfor blive nedbrudt i rensningsanlægget. Spildevandets indhold af kvælstof, hovedsageligt i form af NH 4 +, vil være ca. 220 kg/døgn, svarende til ca. 80 tons/år. Fosforindholdet vil være ca. 15 tons/år. For tiden er udledningen af spildevand fra fabriksområdet reguleret ved Miljøklagenævnets afgørelse af 5. marts 1995, amtets supplerende vilkår af 10. januar 1995, samt en forsøgsaftale mellem Novo Nordisk og Kalundborg Kommune. Spildevandet skal også fremover udledes via Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg. Kalundborg Kommune har den # meddelt tilslutningstilladelse for tilledningen til Centralrenseanlægget fra Novozymes renseanlæg. Tilladelsen indeholder vilkår for tilladelsen. Sanitært spildevand Udover processpildevand, vil der være sanitært spildevand fra toiletter og baderum fra ca. 300 personer. Sanitært spildevand bliver ledt til Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg via det offentlige kloaknet. Amtet har ingen bemærkninger hertil. Regnvand Amtet finder det hensigtsmæssigt, at det befæstede areal opdeles i områder, hvor regnvandet er rent, og i områder, hvor evt. forurenet regnvand kan ledes til proceskloak. I den samlede miljøgodkendelse stiller amtet krav om, at kloakristene markeres med farvekode, som angiver, hvor vandet ledes hen. Ressourceanvendelse Vand Efter amtets vurdering er der tilstrækkelige vandressourcer i den vestlige del af amtet til at dække Novo Nordisks vandforbrug. For til stadighed at fastholde fokus på vandforbruget skal Novo Nordisk hvert 3. år redegøre for bygning HB s vandforbrug, herunder for mulighederne for at iværksætte vandbesparende foranstaltninger. Redegørelsen indgår som en del af årsrapporten. 1. redegørelse skal foreligge, når 1. modul har været i normal drift i et helt kalenderår. Hvis der udarbejdes en tilsvarende redegørelse for vandbruget i forbindelse med det lovpligtige grønne regnskab eller eventuel indførelse af et miljøstyringssystem, kan denne benyttes efter aftale med amtet. Det er amtets vurdering, at den nye fabrik, for så vidt angår begrænsning af vandforbrug, lever op til miljøbeskyttelseslovens intentioner om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 26

27 Energi Det er amtets vurdering, at den nye fabrik med hensyn til energiforbrug lever op til miljøbeskyttelseslovens intentioner om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Affald Fra processen kommer affald af flere forskellige slags. Affaldet vil blive sorteret med henblik på størst mulig genanvendelse. Amtet vurderer, at håndteringen af affald vil ske på en hensigtsmæssig måde. For håndtering og bortskaffelse af affald vil gælde de vilkår, som fremgår af den samlede godkendelse. Bedste tilgængelige teknik Amtet vurderer, at den nye fabrik vil leve op til miljøbeskyttelseslovens krav om anvendelse af renere teknologi. Novo Nordisk har på tilfredsstillende måde redegjort for bestræbelserne på at spare vand, energi og råvarer. Sikkerhedsforanstaltninger Produktionslokalerne Amtet vurderer, at den beskrevne mulighed for at opsamle spild på gulve i produktionslokalerne er tilstrækkelig til at hindre ukontrolleret udledning af kemikaliespild. Tanklager Amtet vurderer, at de beskrevne sikkerhedsforanstaltninger giver god mulighed for en løbende overvågning af tankene. Skulle der ske brud på tankene, sikrer membran og dræn, at der ikke ledes ethanol til jord og grundvand. Genvindingsanlæg Amtet vurderer, at anlægget, som de øvrige nye genvindingsanlæg bør placeres på en betonplade til afgrænsning af et eventuelt ethanolspild. Der skal være mulighed for opsamling af forurenet regnvand og spild. Kemikalie-/ethanoludslip Amtet vurderer, at de beskrevne sikkerhedsforanstaltninger sikrer mod såvel udledning af flydende kemikalier som forøgede emissioner til luften. Efter amtets vurdering er de foranstaltninger, der gennemføres for at minimere driftsforstyrrelser og risiko for uheld, tilstrækkelige som sikring mod periodevis forøgelse af forureningen. 27