Gode udemiljøer ved nordiske skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode udemiljøer ved nordiske skoler"

Transkript

1 By og Byg Resultater 034 Gode udemiljøer ved nordiske skoler 16 eksempler fra Danmark, Finland, Norge og Sverige

2

3 Gode udemiljøer ved nordiske skoler 1

4 2

5 Gode udemiljøer ved nordiske skoler 16 eksempler fra Danmark, Finland, Norge og Sverige Karen Attwell Annichen Hauan Titti Olsson Benny Schytte Reino Tapaninen By og Byg Resultater 034 Statens Byggeforskningsinstitut

6 Titel Gode udemiljøer ved nordiske skoler Undertitel 16 eksempler fra Danmark, Finland, Norge og Sverige Serietitel By og Byg Resultater 034 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2004 Forfattere Karen Attwell, Annichen Hauan, Titti Olsson, Benny Schytte, Reino Tapaninen Sprog Dansk/Norsk/Svensk Redaktion Pia Dyregaard Sidetal 103 Emneord Udearealer, udemiljø, skoler, læring, nærmiljøanlæg ISBN ISSN Pris Tegninger Fotos Layout Tryk Udgiver Kr. 295,00 inkl. 25 pct. moms Planer i afsnittet om Sverige : Mats Lind, Lind i Lund Forside og s. 12 : Karen Attwell, s.34, s.58 og s.82 : Birgit Skovfoged Østergaard, Fotos i afsnittet om Danmark : Forfatterne og Blenstrup Skoles personale Sabine Skovfoged Østergaard Center Print By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen : Gode udemiljøer ved nordiske skoler. 16 eksempler fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. (2004) 4

7 Indhold Forord Eksempelsamlingens baggrund og opbygning Skolens udearealer i de nordiske lande Øget indsats Tilbud til undervisningen Udenfor i frikvarter og fritid Udvælgelse af eksempler Danmark Udearealernes rolle i skole og samfund Skolebyggeriet gennem tiden Udearealernes udvikling Nye muligheder Økonomisk støtte Stigende opmærksomhed Eksemplerne Fra baggård til skolegård Skolen ved Bülowsvej At lære og være ved kanalen Uglegårdsskolen Kundskabens gård Holmegårdsskolen I mytologiens verden Blenstrup Skole Finland Utbildningssystemet i Finland Förvaltning av grundskolan Skolgårdens ställning och betydelse i de fi nländska skolorna Finansiering Statsandelssystemet Lagstiftning om skolgårdar Utbildning om skolgården och frivilligarbete Skolgården som inlärningsmiljö och lokal idrottsplats De valda exemplen En skolgård med plats för lek och historiska monument Jousenkaaren koulu Vågformad skolgård Mainingin koulu Många aktiviteter på ett litet område Lauttasaaren ala-asteen koulu Den idylliska byskolan Ilolan koulu Norge Situasjonsbeskrivelse den nasjonal skolestruktur, samfunnsmessige endringer og uterommets plass Betydningen av skolens uterom i dagens samfunn Byskole med jungel og vannlek Grünerløkka skole En landsens skole med dyrehold Maridalen skole

8 En Tarzanjungel Skudeneshavn skole og fritidspark Nærmiljøskole og kompetanseskole Krossen skole Sverige Skolgården som arena Lunds gröna nätverk Ny syn på lärandet Ansvar och skötsel Gemensamt måldokument Lagar som ger stöd Tvärvetenskapliga projekt Pågående forskningsöversikt Barns lärandeprocesser Nya metoder för skötsel Sveriges exempel Skolan mitt i staden Vårfruskolan Från grusplan till grönskande oas Krusboda skola Skolgården berättar om bygdens historia Råsslaskolan Här går man ut för att lära in! Elias Fries skola

9 Forord I denne eksempelsamling præsenteres 16 velfungerende og inspirerende eksempler på udemiljøer på skoler rundt om i Norden. Eksempelsamlingen er resultatet af et fagligt, nordisk samarbejde om skolens fysiske ramme. Forholdene omkring folkeskolen/grundskolen, som publikationen omhandler, og den kulturelle baggrund i de nordiske lande har så mange fælles træk, at det er meningsfuldt at dele erfaringer og viden på tværs af landegrænserne. Interessen for udearealernes rolle i skolens daglige virke har været lille i mange år. Der fi ndes imidlertid en række skoler, der har vist, at der er rige muligheder for at udnytte skolens udearealer som et aktiv for skolens undervisning og fritid og for lokalsamfundet. Det er sådanne skoler, der præsenteres her. Det er vort håb, at eksemplerne kan være med til at skabe en voksende interesse for det udemiljø, der er rammen om vore børns hverdag i skole og skolefritid. Eksempelsamlingen er blevet til i et samarbejde mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige. En national koordinator har været ansvarlig for de enkelte landes afsnit. By og Byg har koordineret den samlede indsats. Eksempelsamlingens udgivelse er gjort mulig af Nordisk Ministerråd, som har fi nansieret opsætning og trykning. Fru Marie Månssons Legat har suppleret med midler til det nordiske samarbejde, herunder arbejdsseminarer. De enkelte lande har haft ansvar for udarbejdelse og fi nansiering af hver deres bidrag. Myndigheden för skolutveckling har fi - nansieret udarbejdelsen af det svenske afsnit og Norsk Form det norske afsnit. Finlands afsnit er udarbejdet i regi af Utbildningsstyrelsen, og det danske afsnit bygger på materiale fra det udviklingsprojekt om skolens udearealer, der er fi nansieret af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. De beskrevne skoler og de pågældende kommuner samt i nogle tilfælde de tilknyttede rådgivere har velvilligt stillet sig til rådighed med information og materiale. Der rettes hermed en tak til alle, der har ydet et bidrag til at gøre denne fælles, nordiske publikation mulig. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Boliger og Byfornyelse Februar 2004 Hans Kristensen Forskningschef 7

10 Eksempelsamlingens baggrund og opbygning Alle nordiske lande har i de senere år intensiveret renoveringen af deres grundskoler, ligesom mange skoler i disse år ombygges og udbygges. Som følge heraf blev der i 2000 etableret et nordisk skolenetværk om sammenhængen mellem skolens pædagogiske mål og udformningen af det fysiske læringsmiljø. Efter de første erfaringer med udearealernes meget nedprioriterede rolle i den igangværende renoveringsindsats opstod der i netværket et stærkt ønske om at medvirke til at sætte fokus på arealernes muligheder : det arkitektoniske og pædagogiske samspil med skolens bygninger, arena for leg og læring i og efter skoletid, lokalsamfundets brug af arealerne osv. Samtidig med, men uden sammenhæng med renoveringsindsatsen, har der været en stigende opmærksomhed om forbedring af skolebørns trivsel og sundhed. Interessen har hidtil mest samlet sig om kosttilbud og kostvaner, men det er almen viden, at fysisk aktivitet er lige så vigtig. I forlængelse heraf er der et stort behov for at udbrede kendskabet til udeanlæg, der stimulerer til fysisk aktivitet og gode motionsvaner. Eksempelsamlingen skal ses i dette lys. Eksempelsamlingen over gode udemiljøer ved nordiske skoler er blevet til i et samarbejde mellem først Danmark og Norge og senere også Sverige og Finland. Formålet har været at inspirere skoler over hele Norden til at etablere udemiljøer, der inviterer til øget brug i både undervisningen og skolefritiden. Det har desuden været et formål at vise, at sådanne udemiljøer også kan fungere som nærmiljøanlæg uden for skoletid, således at anlægget bliver et tilbud til lokalsamfundet og dermed udnyttes optimalt. Ud fra et fælles koncept har hvert land udvalgt og beskrevet fi re skoler. Da der er en del nationale forskelle på den overordnede ramme og den politiske og pædagogiske interesse for emnet, har hvert land indledningsvis tegnet et rids af deres nationale skolesystem og de generelle forhold omkring udearealerne, således at eksemplerne kan forstås i deres kontekst. Eksempelsamlingen indledes med en kort, tværgående sammenfatning af forholdene omkring skolens udearealer i Norden og en beskrivelse af baggrunden for udvælgelse af eksempler. Herefter følger de enkelte landes afsnit i alfabetisk rækkefølge. For litteratur om emnet henvises til den skandinaviske litteraturguide på under udviklingsprojekter, skolens udearealer. Litteraturguiden er en kommenteret bibliografi med søgefunktion. 8

11 Skolens udearealer i de nordiske lande Den igangværende renovering af grundskolerne i de nordiske lande tager bl. a. afsæt i, at nye tanker om læring, samt nogle steder et stigende elevtal, kræver tilpasning af de fysiske rammer. Samtidig har mange års efterslæb på skolernes vedligeholdelse betydet en reel nedslidning, som politikerne ikke har kunnet sidde overhørig. Nedslidningen gælder i høj grad også skolens udearealer, der i vidt omfang ikke er fornyet siden skolerne blev bygget, hvad enten de blev bygget i slutningen af 1800-tallet eller i midten af 1900-tallet. Det har imidlertid været karakteristisk, at den hidtidige renoveringsindsats i vidt omfang har koncentreret sig om bygningerne uden en modsvarende opgradering af de utidssvarende udearealer. Tidligere skolehaver er i vidt omfang nedlagt, mange nedslidte klatreborge er lukket af eller fjernet på grund af sikkerhedsfare og tidligere opholdskroge og veletablerede beplantninger er fjernet i forbindelse med udbygning af skolerne. Ofte kom der ikke andre tilbud i stedet. Midlerne rakte ikke, som det klart påpeges fra norsk side. En rungende asfaltskolegård og nøgne græsarealer er derfor nogle steder stadig de eneste tilbud til børnenes liv uden for i skolen. Øget indsats Der har i alle de nordiske lande, specielt i Sverige, i de senere år været statslige og kommunale initiativer med det formål at støtte renovering og nybyggeri af skoler, herunder skolens udearealer. Det har haft afsmittende effekt på antallet af gode eksempler på velfungerende anlæg, men også på omfanget af den forskning, der bedrives omkring leg og læring udenfor i skolen, og på antallet af publikationer om emnet. Der er imidlertid forskel på den opmærksomhed, der har været i de fi re nordiske lande om attraktive udearealer. Kort fortalt har skolens udearealer været i fokus i godt 20 år i Sverige og i godt 10 år i Norge, mens emnet først er kommet på dagsordenen inden for de seneste år i Danmark og Finland. Denne generalisering dækker selvfølgelig over, at mange skoler hver for sig har gjort et stort arbejde for at vedligeholde og forbedre deres udearealer, ofte sammen med børn og forældre. Børnenes deltagelse er vigtig, fordi det giver dem en konkret mulighed for at påvirke deres eget udemiljø, et aspekt, som specielt Sverige har fokus på. Nogle gange er arbejdet udført med støtte fra forskellige puljer og fonde, fordi det ikke har været muligt at få midler fra kommunen, som i alle de nordiske lande er grundskolens ansvarlige myndighed. Fondsmidler er imidlertid engangsbevillinger og derfor ikke tilstrækkelige i det lange løb. En kommunalpolitisk interesse ses derfor generelt som afgørende for, om der bliver afsat økonomiske midler til udearealerne til såvel renoverings- og udviklingsformål som til den nødvendige, langsigtede vedligeholdelse. Tilbud til undervisningen Tilbage i tiden har udearealerne været udnyttet i både skoletimernes undervisning og i frikvarterernes aktive leg. I undervisningssammenhæng skal specielt fremhæves skolehaverne. Krav om skolehaver fandtes i Sverige så tidligt som i 1800-tallet og i Finland så sent som i 1950, men de har også eksisteret i Norge og Danmark som den hands-on - læring, der skulle give eleverne en samfundsnødvendig erfaring med at dyrke grøntsager til egen husholdning. I dag som dengang giver skolehaver eleverne et førstehåndskendskab til egen natur og kultur. Efter faldende interesse og følgende nedlæggelser midt i 1900-tallet er der nu tegn på, at skolehaver igen er i fremgang som et aktivitetstilbud i skole og fritidsordninger, ofte i forbindelse med miljøaktiviteter som kompostering og regnvandsopsamling. Miljøundervisningen er siden 1980 erne indgået i grundskolens undervisning i alle de nordiske lande. Det 9

12 10 kunne have betydet en fornyet interesse for skolens egne arealers tilstand, men kun i Sverige synes arealerne at være blevet udnyttet i større omfang som arena for miljøprojekter. Gamle rutiner, stramme arbejdstidsregler, let adgang til naturområder og mange andre forklaringer kan fi ndes, men de kan ikke bortforklare skolernes generelt manglende fokus på udnyttelse af deres egne udearealer i såvel den miljørelaterede undervisning som i andre fag. I forbindelse med den danske folkeskolelov er de enkelte fags udvikling beskrevet af Undervisningsministeriets fagkonsulenter. I næsten alle fag beskrives aktiviteter, der er knyttet til skolens udearealer. Hverken i den danske revision, den norske Reform 97 eller lignende overordnede fagbeskrivelser i Sverige og Finland er de faglige og pædagogiske intentioner imidlertid blevet fulgt op med krav til de fysiske rammer. Det norske Helsedepartment har formuleret nationale retningslinier for størrelse, placering og udformning, men der er endnu kun tale om forslag. Derfor er det i realiteten stadig kun idrætsfaget, der altid er tilgodeset i skolernes fysiske uderum. Udenfor i frikvarter og fritid Frikvartererne og idrætsfaget har således været udgangspunktet for indretning af skolens udearealer. Stort set alle skoler i Norden har haft en skolegård i grus eller asfalt og senere et græsareal, hvor børnene kunne luftes mellem timerne. Boldspil og andre aktive lege, der kræver åben plads, har derfor altid været i højsædet. Specielt i skoler, der er bygget i perioden , har en voksende forståelse for andre former for leg betydet, at der også blev skabt mere rolige rum med hegn, hække og bænke samt legeområder med klatreborge og -stativer, gynger og vipper. Mange steder har tidens tand sammen med manglende vedligeholdelse dog betydet, at disse steder ikke længere er så attraktive, nogle er endog direkte farlige. I mange skoler er det tilladt at opholde sig indendørs i nogle eller alle frikvarterer. Sammen med et udemiljø uden attraktioner betyder det meget forståeligt, at skolebørn opholder sig udendørs i skolen i kortere tid end tidligere. Det samme gælder i tiden efter skole for de børn, der går i skolefritidsordninger. Der skal spændende udemiljøer til at konkurrere med computerspil og sofakroge. I Danmark er det i vidt omfang skolefritidsordningerne, der har sat gang i en positiv udvikling af skolens udearealer, nogle gange i et omfang, så skolens lærere også udnytter området i undervisningen. Især i Norge har der udviklet sig en interesse for udnyttelse af skolens udearealer uden for skoletid som nærmiljøanlæg for lokalbefolkningen. Skolerne kan søge tipsmidler til anlæg med dette formål. Samme udvikling er på vej i de øvrige nordiske lande. I Danmark støtter især Lokale- og Anlægsfonden skoler, der vil udvikle deres udearealer til idrætslegepladser til brug for også nærmiljøet. Her er motions- og dermed helseaspektet i fokus. Det er en stor udfordring for de nordiske skoler at udvikle mulighederne i deres udearealer med henblik på øget anvendelse i leg og læring i skoletid og fritid. Og det er en stor udfordring for den enkelte skole at udnytte sine specielle fysiske og økonomiske muligheder. Samtidig er det en udfordring at inddrage de personer, der som skoleansatte, elever eller forældre kan involvere sig i planlægning, anlægsarbejde og vedligeholdelse. Der er specielt brug for at se på nye muligheder for at håndtere vedligeholdelsen, der i alle fi re lande ses som et problemområde. Det nævnes fra svensk side, at der kan være en konfl ikt mellem pædagogik og vedligeholdelse, dvs. mellem undervisningens indhold og praksis for vedligeholdelsen. Dette kan være en barriere for arealernes udnyttelse i skoletiden. Hertil kommer en generelt mangelfuld vedligeholdelse, der kan skyldes alt fra pedellens og skolelederens manglende interesse og viden, til mangel på økonomiske midler til selv de mest nødvendige arbejder. Forfald og manglende muligheder for praktisk støtte opfordrer ikke ligefrem til, at lærerne bruger udemiljøet i undervisningen. Det synes således påkrævet i alle lande at fokusere på vedligeholdelsen, herunder en konstruktiv dialog med driftspersonalet til sikring af, at de projekter, der gennemføres, kan udvikle sig til holdbare og attraktive udetilbud til brug i og efter skoletid.

13 Udvælgelse af eksempler Udvælgelsen af eksempler i de enkelte lande har bygget på et fælles koncept. Formålet hermed var bl. a. at opnå en så bred repræsentation af skoletyper som muligt. På tværs af landene dækker eksempelsamlingen derfor både forskellige skolestørrelser og skoletyper. Alle eksempler er kommunale folkeskoler/ grundskoler og viser derfor, hvad der er muligt inden for de administrative og økonomiske rammer, som de enkelte landes skolelove defi nerer. Ved udvælgelsen af eksempler var udgangspunktet at vise en fl ersidig udnyttelse af udearealerne, hvor de ud over brug i frikvarterer og skolefritidsordninger anvendes aktivt i undervisningen og gerne også efter skoletid som nærmiljøanlæg for lokalsamfundet. Dernæst har en god udnyttelse af uderummene og de lokale forhold omkring terræn, natur, klima osv. været vigtig. Den helt specielle udnyttelse af de historiske skyttegrave i den fi nske skole, Jousenkaaren koulu, understreger det værdifulde i også at udnytte og formidle eventuelle historiske spor i skolens landskab. Det har været et gennemgående kriterium, at eksemplerne skulle indeholde en variation af udfordringer og tilbud til leg og læring og anden brug, som kunne inspirere skoler i de nordiske lande til at satse på udvikling og fornyelse af deres udemiljø. Et indholdsrigt udemiljø og en modsvarende vedligeholdelse er i den sammenhæng set som udtryk for et engagement hos skolens ledelse, lærere og driftspersonale, som det har været magtpåliggende at demonstrere, men også som en indleven i skolens verden hos de rådgivere, som oprindeligt har tegnet anlægget. Det har været vanskeligt at fi nde eksempler, der kan modsvare alle udvælgelseskriterier. Den danske Uglegårdsskolen er eksempelvis medtaget til trods for bl. a. vedligeholdelsesproblemer, fordi den har andre stærke kvaliteter. Samlet set afspejler de 16 meget forskellige eksempler, at der uanset de enkelte landes særegne vilkår og den enkelte skoles forhold er god grund til at betragte udearealerne som en væsentlig del af både skolens samlede fysiske og pædagogiske ramme og af lokalområdets udbud af grønne anlæg. Mulighederne er rige. 11

14 12

15 Danmark Karen Attwell, Martin Ilsøe og Benny Schytte By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Skørping: Blenstrup Skole Karlebo: Holmegårdsskolen København: Skolen ved Bülowsvej Solrød: Uglegårdsskolen 13

16 14

17 Udearealernes rolle i skole og samfund I Danmark er Undervisningsministeriet den myndighed, som med udgangspunkt i Lov om folkeskolen fastlægger de overordnede principper og retningslinier for danske børns skolegang. Den gældende lov er fra 1993, men er p.t. under revision. Folkeskolen i Danmark er en kommunal opgave, hvilket betyder, at det er kommunalbestyrelsen, som fastlægger rammerne for skolens virksomhed og varetager den daglige drift af bygninger og udearealer. Omfanget af statslige tilskud til kommunernes skolevirksomhed fastlægges ved forhandlinger mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. I Danmark fi ndes omkring 1700 folkeskoler med ca elever og ca lærere. Derudover fi ndes en række private skoler med varierende idégrundlag samt specialskoler for svage børn. Den danske folkeskole er en enhedsskole med 9 års obligatorisk grundskole. Derudover er der mulighed for at gå i 10. klasse og i børnehaveklasse. Børnehaveklassen benyttes af 99% af alle skolebørn. De enkelte klassetrin inddeles ofte i indskolingen (bh.kl. 2.kl.), mellemtrinnet (3.kl. 6.kl.) og udskolingen (7.kl. 10.kl.). På langt de fl este skoler fi ndes i dag skolefritidsordninger(sfo) som tilbud for de børn, der går i indskolingen. Nogle skoler har også skolefritidsordninger for børn på mellemtrinnet. Mange steder er skole og SFO integreret med henbllik på at skabe større sammenhæng i børnenes hverdag. Skolebyggeriet gennem tiden Der var mange skoler i byer og landsbyer allerede omkring år 1800, da biskop Balle på statens vegne rejste rundt i landet for at rapportere om skolernes virke, men de fl este nuværende danske skoler stammer fra slutningen af 1800-tallet og fra midten af 1900-tallet. Byskolerne fra 1800-tallet er typisk opført i fl ere etager med traditionelle klasseværelser, fag- lokaler og en skolegård af begrænset størrelse. Mange af de nyere, store skoler fra midten af 1900-tallet blev opført i 1 2 etager omkring en skolegård, men med grønne områder til bl. a. idræt ud fra tidens tanker om en sund sjæl i et sundt legeme. Indretningen byggede stadig på traditionel klasseundervisning. Nogle af disse skoler har i årenes løb fået foretaget forskellige om- og udbygninger, men generelt er de meget nedslidte, og indretningen gør det svært at leve op til de mere differentierede undervisnings- og læringsformer, som ønskes af folkeskolen i dag. Fra slutningen af 1960 erne blev skolebyggeriet præget af nye skolepædagogiske tanker og idéer med fokus på bl. a. elevernes sociale kompetencer. Konsekvensen var, at skolerne op gennem 1970 erne typisk blev opført i ét plan med fl ere lokaletyper og med udearealer i direkte tilknytning til lokalerne. Disse nye skoler er ofte meget store skoler med plads til op mod 1000 elever. I begyndelsen af 1980 erne faldt skolebyggeriet drastisk som følge af et faldende elevtal, men inden for de senere år er der igen kommet gang i såvel nybyggeriet som i fornyelse og renovering af de eksisterende skoler. Kommunerne afsatte i 2001 et tocifret milliardbeløb til statsstøttede lån til nybyggeri og renovering af folkeskoler over en fl erårig periode. Det har sikkert ansporet indsatsen. Et andet væsentligt initiativ, der har støttet både nybyggeri og renovering, er Undervisningsministeriets initiativ Rum Form Funktion i folkeskolen. I 1998 udskrev ministeriet sammen med tre kommuner en arkitektkonkurrence om henholdsvis ombygning, udbygning og nybygning af tre skoler under overskriften : Sammenhæng mellem pædagogik og bygninger. Idéen med konkurrencen var, at erfaringerne fra disse byggeprocesser skulle støtte kommunernes arbejde med at renovere og ombygge deres skoler. Formidling af resultater og erfaringer fra konkurrencen er sket løbende 15

18 16 siden 1998 med udgivelse af en række publikationer og pjecer, oprettelse af en hjemmeside, mv. Konkurrencens generelt nødtørftige behandling af skolernes udearealer har desuden affødt et udviklingsprojekt med henblik på at øge skolernes opmærksomhed på udearealernes muligheder. I projektets første fase blev der bl. a. udarbejdet en elektronisk, skandinavisk litteraturguide, hvor skolerne kan fi nde information og inspiration om emnet. Generelt kan man sige, at efter mange års manglende fokus på skolens fysiske rammer og lav økonomisk prioritering af skolebyggeriet, er situationen ved at vende. Mange kommuner ønsker at forbedre skolernes fysiske rammer, herunder efterhånden også udearealerne. Med de modsvarende statslige initiativer på både den idémæssige og økonomiske front er der skabt et grundlag for, at skolens fysiske rammer efterhånden kan komme til at leve op til folkeskoleloven fra 1993, hvoraf det fremgår - folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. ( 1, stk. 2). Udearealernes udvikling Udearealerne i både de ældre landsbyskoler og byskoler omfattede typisk en skolegård samt eventuelle græsarealer til idræt mv. Landsbyskolernes grusbelagte skolegård og oprindelige skolehave ses stadig, både prydhaven og nyttehaven, og der fi ndes eksempler på byskoler, hvor man stadig kan se et eksemplar af hver af de danske træer, dvs. plantninger med et pædagogisk formål. De fl este steder er byskolernes oprindelige, asfalterede skolegård dog stadig skolens eneste uderum, og landsbyskolernes haver er oftest nedslidte reminiscenser af en forsvunden skolehavekultur. Også på étplansskolerne fra begyndelsen af 1970 erne, som blev projekteret med udgangspunkt i nye pædagogiske principper med bl. a. tanke på udvikling af sociale kompetencer, har udearealerne generelt haft en meget lav prioritet. Mange af disse skoler blev ellers placeret i åbne, grønne omgivelser med direkte kontakt til klasseterrasser og andre veldefi nerede uderum, men trods mulighederne er det kun på enkelte skoler, at udearealerne har spillet en rolle i den samlede pædagogiske tænkning og anvendes som oprindeligt tænkt. Den manglende økonomiske prioritering af udearealerne blandt de politikere, der bevilger midlerne, og blandt de skoleledelser, der råder over anvendelsen af midlerne, har ikke gjort forholdene bedre. Der ses i dag et generelt efterslæb på vedligeholdelsen, som bliver vanskeligt at indhente. Skolerne er i dag i vidt omfang selvforvaltende. Skoleledelsernes manglende fagviden om udearealernes drift er måske en årsag til den manglende prioritering. Nye muligheder På ovenstående baggrund er det meget positivt, at der i de seneste år er set en begyndende interesse for skolens udearealer. Først blev det med folkeskoleloven fra 1993 lovgivningsmæssigt præciseret, at det grønne islæt skal indtænkes i alle fag, hvis det er muligt. Dette krav skal ses i relation til, at miljøundervisningen i folkeskolen samtidig blev forstærket med det nye fag, natur og teknik, som samler tidligere fag som biologi, fysik og kemi i en helhedsorienteret undervisning. Skolerne fi k således i 1993 en forpligtigelse til i højere grad at inddrage udearealerne i skolens almene, pædagogiske virksomhed. Man kan her 10 år efter konstatere, at denne forpligtelse kun bliver opfyldt i begrænset omfang, og at den kun har sat sig få fysiske spor i udearealerne. Den væsentligste ændring i udnyttelsen af skolens udearealer kom med samtidig placering af skolefritidsordninger (SFO) på skolerne. Dette har i mange tilfælde betydet, at skolerne har fået istandsat og udviklet en del af udearealerne. Samtidig er der positive eksempler på, at personalet i disse SFO er har skabt aktive udemiljøer med bålplads, udeværksted mv., som også skolens lærere har fundet interesse i at kunne udnytte i fag som natur og teknik, hjemkundskab og sløjd samt i forbindelse med længerevarende undervisningsforløb på tværs af fl ere fag. Man kan fi nde SFO-personale, der præsenterer sig som legepladspædagoger, fordi deres virke er knyttet

19 til udemiljøet som de tit også selv har stået for at opbygge sammen med bl. a. forældre. Økonomisk støtte Mange skoler nævner den manglende økonomi som begrundelse for ikke at forny udearealerne. Der er dog fl ere eksempler på, at det er muligt at få tilskud udefra, hvis skolen selv ønsker at bidrage til fi nansieringen. En række af de skoler, som har ønsket at etablere et udemiljø med et stort naturindhold i form af naturlegepladser, udeværksteder o. l., har f.eks. fået økonomisk støtte fra Friluftsrådet. En anden støtteordning, som en del skoler har haft glæde af, er Lokale- og Anlægsfonden. Fonden giver støtte til etablering af f. eks. idrætslegepladser, der også uden for skoletiden kan fungere som attraktive nærmiljøanlæg for lokalsamfundets borgere. Set i lyset af den aktuelle byfortætning i nogle områder er en sådan fl ersidig arealanvendelse perspektivrig. I Københavns Kommune har man valgt at afsætte ca. 6 7 mio. kr. pr. år til fornyelse af skolegårdene. Der kommer så mange ansøgninger, at midlerne ikke rækker, men processen med at defi nere ønsker og udarbejde planer til ansøgningen har tilsyneladende haft en positiv effekt på også de øvrige skolers opmærksomhed på deres udemiljø. Der er ingen tvivl om, at der er brug for økonomisk støtte til istandsættelse og udvikling, hvis udearealerne skal fungere som et godt alternativ til indeundervisning og indeophold i frikvartererne. Det er bare ikke nok. Hvis indsatsen skal opretholdes på længere sigt, skal driftsopgaven indtænkes både organisatorisk og økonomisk. Pedeller skal f. eks. efteruddannes, eller arbejdet skal udliciteres. Inddragelse af eleverne til vedligeholdelsesarbejder er en anden perspektivrig mulighed, der er set gennemført med succes. Elevernes indsats var i ét eksempel grundlaget for at bibeholde skolens ekskursionskonto. Stigende opmærksomhed Der er også i andre sammenhænge set en stigende opmærksomhed om skolens udearealer som et attraktivt lege- og læringsmiljø. De senere år har der været afholdt fl ere konferencer, kurser og seminarer om skolens udearealer for pædagoger, lærere, planlæggere og rådgivere, og en række fagtidsskrifter har haft skolens udearealer som tema. Inden for uddannelsessektoren er der også opstået interesse for at skrive speciale og andre opgaver om skolens udearealer og med børns udemiljø generelt. Det gælder både landskabsarkitekter, pædagog- og lærerstuderende. Og der gennemføres som noget nyt seminarer og studieforløb inden for emnet. Egentlig forskning om skolens udearealer begrænser sig indtil videre til et delarbejde i det udviklingsprojekt, der for tiden udføres af By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, i samarbejde med bl. a. Danmarks Pædagogiske Universitet. Sammenfattende kan man konstatere, at selv om mange skoler i Danmark i dag kun i begrænset omfang har udnyttet deres udearealer til at skabe attraktive lege- og læringsmiljøer, er der dog en positiv udvikling i gang. En del skoler er ved at vise vejen, og eksemplets magt er som bekendt stor. Eksemplerne På de næste sider præsenteres fi re danske skoler, hvis udearealer har forskellige, perspektivrige kvaliteter : Skolen ved Bülowsvej er en gammel byskole i Københavnsområdet. En stor karrégård er inddraget og omdannet til et udemiljø, der er til glæde for såvel skolen som for de lokale beboere. Uglegårdsskolen er en stor forstadsskole beliggende syd for København. Her danner en central kanal med frodig vegetation ramme om leg og læring. Holmegårdsskolen er en stor forstadsskole i Nordsjælland, som har omdannet et kedeligt gårdrum til et inspirerende naturhistorisk værksted. Blenstrup skole er en lille, midtjydsk landsbyskole, som sammen med sit omgivende lokalsamfund har omdannet en fodboldbane til et lege- og læringslandskab med den nordiske mytologi som inspirationskilde. 17

20 Fra baggård til skolegård Skolen ved Bülowsvej Klatrenettet er et indbydende samlingssted. Skolen ved Bülowsvej er en gammel byskole, der i forbindelse med udbygning fi k tilført et stort udeareal som supplement til den gamle asfaltskolegård. Udearealet var en del af karréens tidligere baggård, som blev ledig, da bl. a. skolebyggeriet erstattede de gamle boligejendomme. Den nyanlagte skolegård, der har mange aktivitetstilbud, bl. a. boldbaner der forsegler forurenet jord, er blevet et populært nærmiljøanlæg for lokalområdets børn og unge. Skolen Skolen ligger i et tæt bykvarter i Frederiksberg Kommune i København. Skolen er oprindeligt opført i 1890, men efter en skolesammenlægning i 1989 fi k skolen en ny tilbygning, nyt udeareal samt sit nuværende navn. Den gamle skolebygning med sin traditionelle asfaltskolegård benyttes af de ældste elever, mens skolens yngste klasser er placeret i den nye bygning. Det nye, relativt store udeareal blev anlagt i 1994 i den tidligere karrégård, og der blev lukket en gade mellem den gamle og den nye skolebygning for at skabe en trafi ksikret zone mellem bygningerne. Skolens to fritidsordninger har deres egne bygninger i området. I tilknytning til de nye udearealer er der opført en kommunal idrætshal, som skolen benytter i idrætsundervisningen. En mindre grusparkering mod Bülowsvej med en markant beplantning af platantræer giver et fi nt tilskud til gadebilledet. Skolen har ikke en formuleret målsætning for udnyttelse af udearealerne. Den nye skolegård Skolegården blev tegnet af en af kommunens landskabsarkitekter efter en række drøftelser med skolens personale. Projektet fi k økonomisk supplement fra bl. a. Lokale- og Anlægsfonden, som støtter udvikling af lokale idrætslegepladser til børn. Gården indeholder to store multibaner med henholdsvis asfalt og kunstgræs, et legeområde med et stort klatrenet (space-net) og legedyr, mindre, beplan- 18

21 tede bakker og et større fl iseområde med bænke, træer og store kampesten op mod østmuren af den tilgrænsende idrætshal. Træerne ved idrætshallens mur gror desværre dårligt, men den øvrige beplantning og områderne med græs, der er sået i armeringsnet for at klare det store slid, giver området et grønt image. Den nye skolegård benyttes af både de store og mindre elever i frikvartererne. For at sikre at alle kan få mulighed for at benytte boldbanerne uden større konfl ikter, har eleverne via elevrådet udarbejdet en model, hvor klassetrinnene bruger dem på skift. Boldbanernes belægning med asfalt og kunstgræs har den store fordel, at eleverne kan benytte boldbanerne hele året rundt og det gør de. Det er karakteristisk for elevernes adfærd i frikvartererne og i skolefritiden, at de benytter hele området. Boldspillet er centralt, men der er mulighed for mange andre former for leg, samvær og ophold. F.eks. er de beplantede bakker et yndet lege- og opholdssted for både drenge og piger. Tulipanen Ud over det store, centrale område består skolens udearealer af den gamle Faktaboks : Navn : Skolen ved Bülowsvej Kommune : Frederiksberg Adresse : Fuglevangsvej 5, 1962 Frederiksberg C E-post : frederiksberg.dk Hjemmeside : Antal elever : 730 elever Klassetrin : bh.kl. 9.klasse Antal klasser : 33 Skolefritidsordning : 450 børn Byggeår : 1890, 1994 Renovering af udearealer : 1994 Landskabsarkitekt : Anlægsarbejde : Udeareal : m² Antal m² pr. elev : 41 Plejeudgift pr. m² i 2003 : Susan Friis, Frederiksberg Kommune P. Malmos A/S 3,30 kr. I frikvarteret myldrer det med børn overalt. Eleverne leger i mindre grupper i de mange forskellige rum. 19

22 Skolens boldbaner bruges hele tiden. De er bygget i solide materialer og anvendes både i frikvartererne, i idrætstimerne og efter skoletid. 20 asfaltskolegård, som har et stort, fl ot kastanietræ, to legepladser til skolens fritidsordninger samt et mindre anlæg, Tulipanen, til specielle arrangementer. De to SFO-legepladser og Tulipanen er i modsætning til resten af området ikke offentligt tilgængelige. Tulipanen, som ligger langs den nye bygnings sydfacade, er et tilbud til undervisningen og til særlige arrangementer. Navnet kommer af, at regnvand fra skolens tag via en farvestrålende tulipanskulptur løber til et lille bassin. Anlægget har endvidere et græsområde, en bålplads og bord/bænkesæt. Idéen med Tulipanen var at have et udendørs læringsmiljø til undervisningen i fag som natur og teknik, hjemkundskab mv. I praksis har det dog vist sig, at lærerne kun i begrænset omfang benytter anlægget i undervisningen, men det er populært til forældre- og lærermøder i sommerhalvåret. Nærmiljøfunktion Der er i den pågældende del af byen kun få parker med aktivitetstilbud for børn og unge. De første år blev den nye skolegård i perioder afl åst for offentligheden, men på grund af den store interesse blandt mange uorganiserede grupper af børn og unge for at benytte anlægget i fritiden, har man valgt at holde den åben. Skolens udearealer fungerer derfor nu som områdets nærmiljøanlæg og benyttes af børnehaver og børnefamilier samt af mange børn og unge efter skoletid, om aftenen og i weekender. Boldbanerne er populære. Specielt asfaltbanen anvendes meget til fodbold, rulleskøjtehockey, skateboards m. v. Anlæg og vedligeholdelse Ved etablering af den nye skolegård i 1994 viste det sig, at en stor del af arealet var forurenet med olie fra en tidligere fabrik. Man fastholdt dog projektet med de afl edte ændringer og foranstaltninger. Det meste af området blev forseglet med faste belægninger, og jorden blev udskiftet i beplantningsarealer. Der blev desuden nedgravet en membran under hele anlægget som en ekstra sikkerhed. Skolen afsætter årligt kr. til vedligeholdelsen, som udføres af skolens personale. Derudover fi nansierer kommunen træbeskæring og anden beplantningspleje, som udføres af kommunens gartnere. Arbejdsdelingen fungerer angiveligt fi nt. Selv om området benyttes meget, har det efterfølgende vist sig, at materialer, belægninger osv. generelt har været af en så god kvalitet, at området i dag, 10 år efter opførelsen, i store træk fremstår som slidt, men intakt. Bortset fra lidt graffi ti har området ikke oplevet hærværk. Det store slid på det populære anlæg har nyligt udløst en kommunal ekstrabevilling på kr. til genopretning og videreudvikling. Det er optimalt, at et anlæg således sættes istand, før et positivt slid bliver til et negativt forfald.

23 Udearealerne har en god kombination af grønne elementer og slidstærke boldbaner. 21

24 At lære og være ved kanalen Uglegårdsskolen Flere af klasselokalerne vender ud mod et stort græsareal med en skråning, som indbyder til udendørs leg og fysisk udfoldelse. Uglegårdsskolen er en nyere forstadsskole, hvis mest karakteristiske træk er en central kanal mellem skolens to lange, parallelle bygningsrækker. En pergolaoverdækket sti langs kanalen giver sammen med frodig beplantning en næsten østerlandsk stemning i dette populære uderum. Skolen Uglegårdsskolen ligger i Solrød, ca. 30 km syd for København. Skolen blev bygget som en del af ernes byvækst langs Køge Bugt. Byens idrætsanlæg med boldbaner, svømmehal, sportshal mv. ligger op til skolens arealer. Der er to fritidsordninger. Skolen er i 2003 blevet udvidet med fl ere, nye klasselokaler ved sammenbygning af den vestlige længes to separate afsnit. Skolens oprindelig struktur er således bibeholdt. Skolen ligger på et hævet plateau i det lave, kystnære landskab. Den er typisk for byggeperioden ved at være en etplansskole, men den er unik ved at være bygget op omkring en syv meter bred kanal i hele skolens længde. Den vestlige række bygninger vender ud mod et stort, grønt lege- og idrætsområde. Den østlige række bygninger vender ud mod en offentlig sti, som tidligere var beplantet med en allé, der nu er fjernet og desværre efterlader arealet meget bart. Der er i øvrigt også offentlig sti på de tre andre sider af skolens grund, nogle steder med nyplantede træer i tråd med de oprindelige planer for rumlig afgrænsning af skoleanlægget. Stisystemet sikrer gode adgangsforhold for skolebørnene. En mindre parkeringsplads ligger syd for skolen og stisystemet. Skolen har ingen formuleret målsætning omkring udnyttelse af udearealerne. Kanalgården Gårdrummet omkring kanalen er meget specielt. Skolens lave, mørke træbygninger med de karakteristiske tøndehvælv over fællesrummene danner rammen. Kanalen, pergolaoverdækningen over 22

25 den tilgrænsende sti og den lidt eksotiske beplantning anslår en stemning, der leder tanken hen på Østens havekultur. Let hævede trædæk ud mod kanalen er rolige væresteder langs den lange sti, og broer giver adgang på tværs og kik ned over vandspejlet. Den sydlige side af den lange gård har et stort, klippet busket med snoede, smalle stier og opholdspladser med direkte adgang fra klasselokalerne. Arealet benyttes fl ittigt i både frikvarterer og timer. Stedsegrønne vedbend og gule skud på kornelbuske og hængepil tegner et vinterbillede, der sjældent ses på en skole. Det er et attraktivt område, hvor eleverne kan sidde og hygge sig, lege, fi ske, fange smådyr og i hård frost om vinteren kan løbe på skøjter. Det er også et indholdsrigt læringsmiljø, som benyttes meget i forbindelse med skolens naturfag. Den frodige vegetation og vandet giver mulighed for, at eleverne kan foretage undersøgelser, iagttagelser og eksperimenter inden for en enkelt skoletime. En ekspertgruppe, der for et par år siden beskrev forskellige, markante skoleanlæg, noterede sig, at kanalgården ejede en ro og styrke, der påvirkede skolens elever i mærkbar grad. Det maner til eftertanke. Byggeren og labyrinten Skolens vestlige areal er et større, grønt område med cirkelformede rum afgrænset af beplantede volde og skovplantning samt idrætsarealer. Området bruges i frikvartererne til mange, forskellige boldspil og lege. Hele området er let Kanalen ligger smukt og inspirerende midt i skolen. Naturens rigdom er integreret i skolen. Byggelegepladsen er et kreativt værested med bålplads, værksteder, klatreborg, byggeleg m. v. Området ligger omkranset af træer og benyttes både i frikvartererne og i SFO-tiden. Kanalen er inspirerende til leg og i undervisningen, hvor eleverne kan foretage eksperimenter og undersøgelser. 23

26 De frodige omgivelser langs kanalen rummer mange små hyggelige gårdrum lige ud for klasselokalerne. 24 tilgængeligt, og fra klasselokalerne er der god udsigt over området. Skolens bygninger ligger hævet ca. en meter over terræn, og de græsbelagte skråninger fra skolen og ned mod det grønne område er et velegnet legested, som samtidig udfordrer og stimulerer elevernes motorik. Desværre er de få, resterende træer og buske på skolens plateau så fejlbeskårne, at det skæmmer det samlede indtryk. Det største cirkelformede rum indeholder Byggeren, som er en byggelegeplads. Her er bålplads, forskellige værksteder, skure, bænke og klatreting i træ. Den høje beplantning på volden gør, at Byggeren er næste skjult udefra, men fantasifulde indgangsporte signalerer, at her er der rum for børn. Byggeren blev etableret i 1993 efter ønske fra den ene SFO s personale. De bruger Byggeren som et kreativt værested i deres dagligdag, men eleverne leger også gerne på Byggeren i frikvartererne. Her er der spændende at være. Der er mulighed for at lege, bygge, omforme, lave butik, hygge sig, kravle på tage og træborge eller prøve kræfter med hjemmelavede våben. Stedet er multifunktionelt og bliver løbende udbygget og forbedret. Området fungerer som nærmiljøanlæg, idet det også bliver benyttet af unge fra byen om aftenen og i weekenden. Ved siden af Byggeren er der lavet en spændende labyrint, som består af et højt krat, anlagt på et stort område med grusstier som labyrintgange. Her leger de mindre børn ofte fangelege og gemmelege. Labyrinten er også et godt sted til rollespil, som inspireres af dens mange forskellige forløb og rum i lille skala. De mange små og store uderum af vidt forskellig karakter gør skolens udemiljø rummeligt og giver varierede og ikke mindst kropslige oplevelser. Der forekommer meget få konfl ikter på udearealerne, ligesom hærværk er et næsten ukendt fænomen. Anlæg og vedligeholdelse Skolens kendetegn, kanalen, er et af de første eksempler på lokal udnyttelse af regnvand som alternativ til direkte afl edning til kloak. Vandet kommer fra tage og pergolaoverdækning, men bliver dog i tørre perioder suppleret med vandværksvand. Kanalen er udført i beton med overløb, der sikrer en maksimum vandstand på ca. 20 cm. Den daglige ren- og vedligeholdelse udføres af skolens pedel, mens kommunens gartnerstab varetager beplantningsplejen. Denne opgave udføres ad hoc efter pedellens anmodning og inden for en tildelt timepulje. Eleverne er sommetider med til at plante og vedligeholde vegetationen i og omkring vandkanalen. Skolens eget budget til almindelig vedligeholdelse (samlet for inde- og udearealer) er på ca kr. I særlige tilfælde kan der opnås ekstra tilskud fra kommunen til større arbejder eller nyanskaffelser, og det bliver nødvendigt inden for få år. Pergolaoverdækning og hegn i forbindelse med kanalen er ikke vedligeholdt løbende som led i den almindelige indsats og er nu i meget dårlig stand. Istandsættelsen vil være bekostelig men nødvendig, hvis denne perle af en skolegård skal bibeholdes til glæde for skolen selv og til inspiration for alle andre, der beskæftiger sig med skolens udemiljø.

27 Faktaboks : Navn : Uglegårdsskolen Kommune : Solrød Kommune Adresse : Tingsryds Alle 24, 2680 Solrød E-post : solrod.dk Hjemmeside : Antal elever : 760 Klassetrin : bh.kl. 10.klasse Antal klasser : 37 Skolefritidsordning : 2 skolefritidsordninger med i alt 380 børn Byggeår : 1974 Landskabsarkitekt : Ginman, Harboe og Borup Udeareal : m² inkl. idrætsanlæg Antal m² pr. elev : 67 Plejeudgift pr. m² i 2003 : 3,30 kr. 25

28 Kundskabens gård I et af skolens tidligere triste gårdrum er opbygget et naturhistorisk værksted med bålplads, pizzaovn, urtehave, hønsehus m. v. Holmegårdsskolen Holmegårdsskolen er en stor, nyere byskole i to etager med veludviklede træer så tæt op mod bygningerne, at skolen udefra ser ud til at ligge i en skovplantning. Skolens største gårdrum er udviklet til et indholdsrigt, naturhistorisk værksted, der benyttes meget i undervisningen. Det naturhistoriske værksted ses som så vellykket, at det bør tjene som eksempel til efterfølgelse både fysisk, pædagogisk og organisatorisk. Skolen Holmegårdsskolen ligger i Kokkedal i Karlebo kommune ca. 30 km nord for København. Skolen er bygget i Den har lidt over 600 elever samt specialklasser med i alt ca. 40 børn, men ingen skolefritidsordning. Skolefritidsordningen er fælles med og beliggende på naboskolen Egedalsskolen. Skolen tegner sig med store, røde tegltage på de toetagers, sammenbyggede længer, der danner gårdrum mod syd, øst og vest. Mod nord ligger sportshal og idrætsbaner. Det er karakteristisk, at store træer har fået lov til at udvikle sig, selv om de står tæt på bygningerne. Det giver skolen et helt specielt udtryk af frodighed, som savnes på mange skoler, og som afbøder en ellers lidt påtrængende nedslidning af udearealerne. Med kun en offentlig hovedsti som adskillelse ligger skolen direkte op til Egedalsskolen, som er af stort set samme størrelse og type. Skolen ligger ligeledes op til stier mod syd og vest, mens en sti på skolens nordside ligger mellem sportshal og idrætsbaner. Stisystemet sikrer gode adgangsforhold for skolebørnene. Parkering, som er fælles for de to naboskoler, ligger øst for skole og stisystem. Skolen har ikke pædagogiske mål for udearealernes brug, kun en etableret praksis. Mange uderum Skolens bygninger samler sig om gårdrum med terrasser, hjørner, kroge og trapper lige uden for klasselokalerne. Især mod vest er en fi n opdeling i zoner : 26

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning RØDOVRE KOMMUNE Rødovre Skole Revideret helhedsplan August 2014 Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning Bygninger A B C D E F G H I J T Østfløjen (Portbygningen)

Læs mere

Udendørs opholdsarealer

Udendørs opholdsarealer Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

SBi 2006:15 Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler

SBi 2006:15 Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler SBi 2006:15 Folkeskolens udeanlæg Otte eksempler Folkeskolens udeanlæg Otte eksempler Folkeskolens udeanlæg Otte eksempler Karen Attwell Benny Schytte SBi 2006:15 Statens Byggeforskningsinstitut 2006

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 6. DALBY SKOLE Dalbyvej 97, 6 Kolding Dalby Skole er en 2-sporet skole for årgangene. 6. klasse. Skole består i dag af en række

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING

ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING 2006 ORDRUP SKOLES SKUB-PROJEKT Ordrup Skole blev indviet i november 2006 efter en gennemgribende ombygning og udbygning som led i Gentofte Kommunes SKUBprojekt.

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

GAMMELGÅRDSKOLEN 2007. Reetablering af legepladsen

GAMMELGÅRDSKOLEN 2007. Reetablering af legepladsen GAMMELGÅRDSKOLEN 2007 Reetablering af legepladsen Projektbeskrivelse Sammenfatning Den store skolegård syd for Gammelgårdskolen, Århus Kommune største skole, trænger i dag voldsomt til vedligeholdelse

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 VORUP SKOLE 24. VORUP SKOLE Vorup Boulevard 33, 8900 Randers Vorup Skole er beliggende i den sydvestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

BUDGET Legepladser (9 mio. kr.)

BUDGET Legepladser (9 mio. kr.) Børne- og Ungdomsforvaltningen Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT BUDGET 2015 - Legepladser (9 mio. kr.) Baggrund Der er et behov for udbedring af eventuelle sikkerhedsmangler, øget

Læs mere

Leg, spil og sport i skole og fritid.

Leg, spil og sport i skole og fritid. UVM s Journalnr./sagsnr.: 2005-2334-29 Evalueringsrapport over En skole i bevægelse En mere sund livsstil Projekt: Leg, spil og sport i skole og fritid. ved Sct. Severin Skole Haderslev Indhold: Evalueringsrapport.

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Børneudvalget Anlægsforslag Budget

Børneudvalget Anlægsforslag Budget Børneudvalget Anlægsforslag Budget 2018-2021 I 1000 kr. BF 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Børneudvalgets beslutning Børneudvalget 10.629 9.700 9.700 6.900 Igangværende (Skal) 1.000 500 0 0 Skolereform 2015-2020

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014 Lokalområde der søger Rødkærsbro Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening Fmd. Kurt Madsen Bjerrevej 77 8840 Rødkærsbro Tlf. 20 33

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010 Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

TEMA: Hvad blev virkelighed?

TEMA: Hvad blev virkelighed? S.26 TEMA: Hvad blev virkelighed? Af Allan Hjortshøj, skoleleder god til glæde for masser af elever. Aktivitet fra morgen til aften alle ugens Som man hver dag kan se, når man syv dage for eleverne og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR MODEL 2C - MODEL 2C - DRAGØR SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR 2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2C Dragør Nord Indskoling 0.-5. klasse 0.-5. klasse

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt papir Trykfarverne er baseret på vegetabilske olier Koncept: JS Media Tools www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevængetkarréen

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevængetkarréen BILAG 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevængetkarréen Gl. Jernbanevej 1-11, Valby Langgade 21A-B, Kirkevænget 2-6. Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet byfornyelsesbeslutning om indretning af

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Rødovrevej Rødovrevej 239

Rødovrevej Rødovrevej 239 Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN. Brændkjærgade 92, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN. Brændkjærgade 92, 6000 Kolding Bind III 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN Brændkjærgade, 000 Kolding Brændkjærskolen blev bygget i 1955 og er senere udbygget over flere etaper. Senest er der gennemført udbygning og opdatering af de fysiske rammer

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark Projektbeskrivelse Øster Snede Aktivitetspark Sole IF Aktivitetspark Missionshus Skole, SFO og børnehave 1. Projekttitel Øster Snede Aktivitetspark Placering: Ribevej 65, Øster Snede, 8723 Løsning i Hedensted

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 1 virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 2 Virum Skoles vision udarbejdet 2006 Virum Skole er skolen, som tør, vil og kan udvikle egen praksis, så eleverne er i stand til at leve i en verden i

Læs mere

På kanten mellem by og land. Belægning på stierne

På kanten mellem by og land. Belægning på stierne På kanten mellem by og land Belægning på stierne Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Ryslinge Skulpturpark 4 Stiforløb Siddepladser Budget Hovedstier 5 Bistier 6 Trædestier

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

INDSKOLING OG SFO. på Randers Realskole. børnehaveklasse den røde tråd

INDSKOLING OG SFO. på Randers Realskole. børnehaveklasse den røde tråd INDSKOLING OG SFO på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse den røde tråd 1 DEN RØDE TRÅD På Randers Realskole har vi et tæt og elevfokuseret samarbejde mellem vores skole-fritids-ordning

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG Idéoplæg for udearealer Beskrivelse af udearealer: Naturen og nærmiljøet omkring skolen rummer et stort potentiale: Det er her man får det første indtryk af skolen, det

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere