Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Transkript

1 Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden november 2007 til september Projektets formål. At skabe et netværk de pårørende imellem, rådgive, støtte og yde akut menneskelig hjælp til familier, som er i en svær livssituation, når deres hjemmeboende (helt eller delvis) børn og unge rammes af en psykisk lidelse. Derudover har projektet også mulighed for at være opsøgende i forhold til familier med børn eller unge på venteliste til behandling, der ofte lever i stress og usikkerhed. 2. Oplæg til samarbejde mellem Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI og behandlersystemet. Håbet er et samarbejde mellem Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI og det etablerede behandlersystem (børne- og ungepsykiatrien og kommunerne), og ønsket er, at de professionelle behandlere, som er i direkte kontakt med forældrene, vil videreformidle muligheden for og vigtigheden af netværksdannelse, rådgivning, støtte og hjælp hos Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI. Særligt når vi taler om børn og unge, må man betragte de pårørende som en stor ressource, der håndteret på den rigtige måde vil give de professionelle mere overskud til behandlingsarbejde, og en videreformidling af tilbuddet vil derfor være af stor gavn for alle parter børn/unge, pårørende og behandlere. 3. Baggrund/problem. Det er af stor vigtighed, at sårbare familier i krise hurtigt får den rette hjælp og støtte i deres lokale område, således at de sociale og psykiske problemer, man møder som forældre til et barn eller en ung med en psykisk lidelse, ikke får lov til at vokse sig store. Fra BEDRE PSYKIATRI s medlemsundersøgelse maj 2007 ved vi, at pårørende generelt er udsat for en meget stor belastning. Blandt andet ved vi, at: Hver anden pårørende bekymrer sig for den psykisk syge flere gange om dagen. 1

2 Otte ud af ti tilkendegiver, at det at være pårørende til en psykisk syg fylder rigtig meget eller meget i deres liv. Tre ud fire finder det meget belastende eller belastende at være pårørende til en psykisk syg. Godt halvdelen bruger mere end 4 timer om ugen på at støtte og hjælpe den psykisk syge. For halvdelen betyder det en forsømmelse af deres familie og venner. Godt hver tredje vurderer, at det at være pårørende til en psykisk syg i høj grad eller nogen grad påvirker deres arbejde. 4. Projektets mål. Projektets mål er, at forældre gennem hjælp til selvhjælp med støtte fra ligestillede, udvikler redskaber til at håndtere deres situation som pårørende på den mest adækvate og hensigtsmæssige måde både i forhold til barnet/den unge, sig selv, samt i relation til behandlingssamarbejdet med det etablerede system. Det er essentielt, at forældre hurtigt får viden om, hvilke muligheder der er for, at de kan få den rette hjælp og støtte til deres psykisk syge barn eller unge. Yderligere er det vigtigt, at de får redskaber til, hvordan de kan varetage og fastholde deres ansvar og rolle som forældre og herigennem at kunne bevare et overskud til at være omsorgsgiver for deres barn og at agere den trygge og faste base i deres barns liv. Forældre skal kunne rumme et barn med en anderledes adfærd og være tolerant og tålmodig, men også retningsvisende. De skal kunne tackle de mange opgaver og problemer, der opstår med et psykisk sygt barn, uden det går ud over andre søskende eller familierelationen og familieatmosfæren i øvrigt. De skal kunne håndtere problemer, som kan opstå i det sociale netværk, hvilket blandt andet kan indebære, at familien af flere årsager isoleres, ligesom der kan opstå store problemer i relation til barnet eller den unges skole og kammerater. Yderligere skal forældrene have overskud til at bruge meget tid og mange kræfter på møder med behandlingssystemet, skole, det sociale system mv. Der er ingen tvivl om, at det er belastende og stressende at være forældre til et barn eller en ung med en psykisk lidelse, og derfor er det af stor betydning, at de bliver klar over, hvilke muligheder de har for selv at begrænse belastningen og den indre stress, der er forbundet hermed og herigennem selv undgå at blive syge. Netværket med andre forældre til psykiske syge børn og unge kan ofte være en stor hjælp og støtte til at få dagligdagen til at fungere for ramte familier. 5. Projektets målgruppe Projektet målgruppe er forældre til hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser og forældre til børn og unge, der kommer hjem i weekenden. Målgruppen kan typisk specificeres i tre delgrupper med forskellige vilkår/positioner: 2

3 Forældre til børn og unge, som har fået en stillet en psykiatrisk diagnose (ofte unge/ældre unge). Forældre til børn og unge, som er på venteliste til børne- og ungepsykiatrisk behandlingsafdeling. Forældre til børn og unge, som får støtte, undervisning og behandlingstilbud fra kommunale specialpædagogiske skoler, institutioner og PPR-systemet. Med afsæt i erfaringer fra lokalafdelingen i Århus forventes det, at der bliver oprettet nye netværksgrupper for forældre til børn og unge i byer over hele landet alt efter behov og lokale ressourcer og opbakning. I en gruppe vil der være 8 10 forældre, som mødes hver 14 dag (alternativt hver 3. eller 4. uge efter gruppens behov) i 2 timer over 1 år (ca møder i alt pr. netværksgruppe) med en professionel terapeut med stor erfaring, der kan give forældrene de rigtige redskaber. Det vil være nødvendigt at have en enkelt forsamtale med hver familie dels for at få afklaret eventuelle uafklarede spørgsmål og dels for at høre nærmere om motivationen for at deltage i et gruppeforløb og for at danne et netværk med andre forældre. Efter ca. 1 års forløb forsøges netværksgruppen genetableret ved hjælp af lokale frivillige i den enkelte by/kommune dels frivillige i den lokale BEDRE PSYKIATRI-afdeling, dels medlemmer fra den foregående års netværksgruppe og dels med professionel bistand fra en psykolog finansieret ved lokale 18-midler, som søges hjemsøgt til formålet 6. Forventede resultater. I et netværksgruppeforløb vil der være mulighed for at: At mødes med ligestillede i samme situation. Udvikle redskaber til at bearbejde skyld, skam og tabu. Udvikle redskaber til at håndtere stress på en hensigtsmæssig måde. Udvikle redskaber til at respektere og holde fast på egne grænser.få indsigt i, hvordan krisen ofte kan være en udviklende proces. Få indsigt i, hvorfor og hvordan man oplever den samme situation forskelligt. Udvikle redskaber til positiv kommunikation både internt (egne tanker) og eksternt (ord/tale). Udvikle redskaber til at begrænse konflikter (antal og omfang) i relation til barnet eller den unge. Udvikle redskaber til at begrænse konflikter og til at finde bedre løsninger i relation til behandlingssystemet. Efter henholdsvis hvert 1-årige netværksgruppeforløb og ved udløbet af det 4-årig projekt vil der blive lavet statistik over, hvor mange forældre der har fået hjælp igennem projektet. Desuden udarbejdes en evalueringsrapport med beskrivelser af styrker og eventuelle problemstillinger ved projektet, som bl.a. vil indeholde: Beskrivelse af fremgangsmåder og erfaringer. 3

4 Indsamling af feedback fra ramte familier. Videreformidling af resultater, erfaringer og vidensopsamling. Endvidere vil der ved udgangen af hvert 1-årige gruppenetværksforløb blive iværksat en tilfredshedsundersøgelse, der vil give et tydeligt billede af projektets betydning for forældrene i forhold til ovenstående mål. En effektmåling/tilfredshedsundersøgelse vil også blive søgt tilvejebragt (kvantitativ eller kvalitativ) i forhold til projektets samarbejdspartnere i børne/ungepsykiatrien og kommunerne. Ved projektperiodens udløb vil der kunne foretages en opfølgende tilfredshedsundersøgelse, hvor effekter af projektet vil kunne måles/vurderes efter 1, 2 og 3 års deltagelsesforløb. 7. Tilbuddets organisatoriske indplacering. Projektet indplaceres i et samarbejde mellem Landsforeningen BEDRE PSYKIATRIs sekretariat og lokalafdelingen i Århus. En af foreningskonsulenterne får til opgave at fungere som projektkoordinator (3-10 timer ugentligt), og 1 psykoterapeut vil blive ansat med kontorudgangspunkt i BEDRE PSYKIATRI Århus s lokaler. Projektet bliver således forankret dels i landssekretariatets bredde faglige og organisatoriske miljø og dels i Århus-afdelingens frivillige netværk bestående af 26 frivillige, som alle har mange års erfaringer med pårørende-netværk i almindelighed og specifikt i forhold til netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge. Det er denne mangfoldighed af faglige kompetencer og erfaringer, foreningsorganisatorisk ekspertise og konkrete erfaringer fra tidligere netværksarbejde, som udgør kernegrundlaget for projektet og som søges udfoldet i de større byer/kommuner over hele landet. Projektet implementeres lokalt i samarbejde med BEDRE PSYKRIATRI s lokaleafdelinger alt efter lokale behov og opbakning. I december 2007 afholder Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI et kursus om arbejdet med pårørende til børn og unge med psykiske sygdom for lokalafdelingernes frivillige, som rådgiver eller leder netværk og samtalegrupper. Dette kursus vil være med til at give projektet en lokal spredning og opbakning fra starten af. Som afgørende led i projektet ansættes 1 psykoterapeut/psykolog i 10 timer om ugen pr. 1. nov. 2007, 20 timer om ugen pr. 1. okt og 1-2 psykoterapeut/psykolog 30 timer om ugen pr. 1. okt Disse skal forestå det faglige indhold i projektet, herunder bl.a. store dele af det opsøgende arbejde i forhold til børne- og ungepsykiatriske behandlingssteder, kommunerne mv., introduktion til netværksdannelsen og gennemførelsen af de 1-årige netværksgruppeforløb. 8. Det faglige professionelle personales inddragelse ved etablering og vedligeholdelse af netværkene. Det faglige professionelle personale kan give det rette tilbud til ramte sårbare forældre. Således vil der være mulighed for at forebygge eller reducere mange problemer, der ellers ville være uløste og gradvist ville blive forværret. Herved bevarer de ramte familier deres sociale og samfundsmæssige funktioner i langt højere grad end ellers, hvorved der forebygges, at familier falder fra hinanden og 4

5 går i opløsning. At disse familier således undgår behandling i det etablerede behandlersystem vil være en succes både menneskeligt og økonomisk. Det faglige professionelle personale kan ved opsøgende arbejde i familiens eget hjem pege på de uopfyldte behov, som familien måtte have. Herved kan det professionelle personale henvise forældrene til projektets tilbud, og derved medvirke til skabelsen af netværk mellem de forskellige forældre til psykiske syge børn og unge i deres nærmiljø. Gennem netværksgruppeforløbet vil forældrene med hjælp fra det professionelle personale og gennem støtte fra ligestillede udvikle redskaber til at håndtere deres situation på den mest hensigtsmæssige måde. Det faglige professionelle personale kan inddrages i netværksgruppeforløbende med deres lokale ekspertise og viden om, hvilken hjælp og støtte bl.a. børne/ungepsykiatrien og kommunerne kan yde til de psykisk syge børn og unge og deres familier. 9. Projektets kontaktadresser. Projektleder: Sanne Roesen Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI-Århus Spanien Århus C Tlf.: Mobil: roesen@oncable.dk Projektkoordinator: Arly Eskildsen Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Livjægergade København Ø Tlf.: Mobil: ae@bedrepsykiatri.dk 5