Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden
|
|
- Alfred Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen Ellen Kastberg Hinrichsen Sundheds- og udviklingskonsulent, Pæd.dip., coach, fysioterapeut Ellen.kastberghinrichsen@gmail.com, tlf ,
2
3 Fagpersoner og erfarne patienter / brugere Gennemfører kompetenceudviklingsforløb (grundforløb, fælles med andre) Modul 1, 2 dage: (fagpersoner) den individuelle afklarende samtale Modul 2, 2 dage: (fagpersoner) læring og læreprocesser Modul 3, 2 dage: (fagpersoner og erfarne patienter ): samarbejde og brug af hverdagsfortællinger i undervisning Modul 4, 2 dage: (fagpersoner og erfarne patienter ): samarbejde og planlægning af lærings- og mestringsforløb
4 3 fælles udviklingsdage fagpersoner og erfarne patienter Forår 2010 De fagpersoner sygeplejersker og fysioterapeuter - og erfarne patienter, som skal deltage i L&M-hjerterehab Processen med at finde frem til Indhold: hvilke temaer og spørgsmål er det vigtigt at undervisningen drejer sig om..? Struktur og overordnet plan: Hvilken rækkefølge? Undervisere: hvem / hvilke faggrupper skal undervise på hvilke dage / temaer?? Samarbejdet mellem den erfarne patient og fagperson Planlægning Fortælling
5 Fælles udviklingsdage 1. og 2. temadag (maj og juni 2010) Processen med i fællesskab at finde frem til Indhold: hvilke temaer og spørgsmål er det vigtigt at undervisningen drejer sig om..? patienternes erfaringer fra eget forløb samtale mellem fagpersoner og erfarne patienter vidner lytter og finder centrale temaer / spørgsmål / sigende udsagn Hvilke spørgsmål er vigtige at få svar på? Struktur og overordnet plan: overskrifter / hovedtemaer og rækkefølge? I sammenhæng med den gældende struktur og rammer på hospitalerne (3 x træning, 1 x undervisning) Den pædagogiske udfordring i dette Undervisere: hvem / hvilke faggrupper skal undervise på hvilke dage / temaer??
6 Ex på øvelse til at få fat på erfaringer vigtige omdrejningspunkter 1) Den erfarne patient fortæller til en fagperson: Tænk på dine oplevelser og erfaringer med at få kronisk sygdom ind på livet fortæl noget om hvordan var det i starten? hvad skete der? og hvordan oplevede du det? efter lidt tid? efter lidt længere tid? nu? hvad har hjulpet dig undervejs? hvad har været svært? vigtigt undervejs? er der noget, som sygdommen har bragt med sig, der er godt? 2) Vidner : - Hvilke temaer / vigtige omdrejningspunkter hører du? - Betydningsfulde situationer / hændelser? - Hvilke steder gør indtryk?
7 Hvad er der brug for? og hvornår?? Tidslinje < Diagnose efter kort tid efter nogen tid efter en del tid Hvad er der brug for, ex - At vide noget om? - At tale med nogen om? - At høre noget om? - At høre andres oplevelser af? - Støtte fra? - Hvad har jeg gode erfaringer med at få at der skete? - Hvad har været en hjælp undervejs? - Er der noget, jeg har savnet?
8 Ex Tema: Hjertets funktion og symptomer Medicin og livsstilsfaktorer Hvilke spørgsmål kan der stilles til dette tema så det kredser omkring temaet og belyser det fra mange forskellige sider? Set ud fra den erfarne patient s vinkel og erfaringer Set ud fra fagpersonens vinkel og erfaringer?????????????????????????
9 Hjertets funktion og symptomer Medicin og livsstilsfaktorer Det normale hjerte Hjertesygdomme det syge kredsløb Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på? Hvorfor er mit BT højere om morgenen end om aftenen, når det burde være omvendt? Hvad er en blodprop, ballon, stent, bypass, hjertesvigt? Hvad er såret i mit hjerte? Hvad er det her for noget sygdomsfagligt? Hvorfor ændres koncentrationsevnen, stresstærsklen, personligheden? Er det farligt? Hvad sker der, når jeg bliver syg? Hvorfor har jeg ikke mere luft? Undersøgelser
10 Hvordan lærer jeg at tackle kroppens signaler? Hvor lang tid tager sårhelingen (følelsesløshed i huden mm)? Hvorfor fortsat hjertesmerter efter stent og hvor længe? Hvordan sænker man chol-tallet? Hvorfor fryser jeg på hænder og fødder? Hvorfor har jeg ondt i mine muskler? Hvad betyder det, når hjertet banker hårdt, og jeg sveder? Væskeophobning hvorfor? Hvorfor skifter medicinen hele tiden navn? Hvilke bivirkninger kan jeg få af medicinen? Hvilke bivirkninger skal jeg være opmærksom på (skal jeg læse sedlen i medicinæskerne)? Hvad må jeg spise / ikke spise i forhold til min hjertemedicin (eks kosttilskud)? Sex Træthed
11 Pårørende Alene Hjerteforeningen Hjerteforeningen hvad tilbyder de? Svært at tale med mine nærmeste om mine bekymringer om fremtiden? Misforstået omsorg Hvordan undgår jeg overbeskyttelse? Hvem tager hånd om min familie? Hvilke emner er det godt at inddrage pårørende i? Hvordan hjælper jeg min familie? Hvordan skal vi leve? Hvad er risikoen? Hvad kan man holde til? Hvornår og hvor meget skal jeg fortælle min familie? Hvordan er det at være pårørende? Hvordan tager jeg imod og siger fra over for omsorg? Medicin spørgsmål fra pårørende? Mestringsprocessen hvor er I?
12 Den overordnede plan De 8 overordnede undervisningstemaer Tager højde for skal -opgaver / det, vi skal omkring - i forbindelse med forløbsprogrammerne Sammenhæng med de konkrete rammer og vilkår, ex løbende optag og faste temaer / emner, forløbsprogrammer
13 Tema 1: Hvordan fungerer hjertet? Hvilke symptomer kan relateres til hjertet? Formål : At få forståelse for hjertets funktion og hvordan dagligdagen påvirkes (symptomer) At forstå hvordan jeg reagerer i forhold til de symptomer jeg har. Underviser: sygeplejerske Tema 2. Hvordan påvirker livsstil udvikling af sygdom? Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge sygdom? Formål: At tilegne sig viden om og forståelse af, hvilke usunde vaner der påvirker udvikling af sygdom At få redskaber som kan hjælpe til at ændre usunde vaner i dagligdagen Underviser : sygeplejerske. Tema 3 Hvilke følelsesmæssige reaktioner kan der opstå?hvordan klarer jeg reaktionerne? Formål: At få viden om almindelige psykiske reaktioner ved kronisk hjertesygdom At forstå egne reaktionsmåder og kunne håndtere dem i dagligdagen Underviser: sygeplejerske Tema 4: Hvordan virker de forskellige medicinske præparater? Hvad betyder det for mig at tage medicin? Formål : At få viden om og forståelse for medicinens betydning for sygdommen og det daglige liv At kunne administrere sin egen medicin Underviser: sygeplejerske
14 Tema 5: Hvordan påvirker træthed eller andre symptomer/følgevirkninger min dagligdag? Formål: At få forståelse for trætheden (fysisk og psykisk) og andre virkninger fra sygdommen og hvad jeg kan gøre for at mindske den At kunne håndtere min nye situation i min familie og sammen med mit øvrige netværkat kunne håndtere min nye situation i forhold til min seksualitetunderviser: sygeplejerske (eller fysioterapeut) Tema 6: Hvordan er det at være pårørende? Hvilke foreninger kan støtte os? Hvilken betydning har mit netværk? Formål: At få indblik i hvad Hjerteforeningen og andre tilsvarende organisationer kan tilbyde At støtte pårørende i at håndtere livet sammen med et menneske med en kronisk hjertesygdom At få forståelse for netværkets betydning for det videre liv med sygdom. Underviser: sygeplejerske Tema 7: Hvilken betydning har motion for min dagligdag og min sygdom? Hvor meget og hvilken form for motion? Formål: At få forståelse for betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet At få forståelse for, og redskaber til, hvordan det er hensigtsmæssigt at motionere. Underviser: fysioterapeut Tema 8: Hvor er jeg nu, og hvordan kommer jeg videre med mit liv med en kronisk sygdom? Formål:At få indblik i mestringsprocessen og hvor jeg er nu i mit liv At få redskaber til at håndtere livet med en kronisk hjertesygdom, og at kunne (begynde at) se, hvordan fremtiden kan tegne sig Underviser: fysioterapeut (og evt. socialrådgiver)
15 Implementering i hospitalsregi... en udfordring Mødet mellem hospitalernes driftskultur / systemkultur og undervisningens læringskultur Forskellige Kulturer på forskellige afdelinger og faggrupper Arbejdsgange Fagligheder sygeplejersker og fysioterapeuter Kompromis er Kontinuitet minimum 8 uger Undervisning min 1½ time i stedet for 45 min Overlapning og samarbejde forberedelse og evaluering Team af erfaren patient, sygeplejerske og fysioterapeut og holdrul
16 Jeg underviser
17 Men lærer de noget? L
18 Fælles udviklingsdage 3. dag (august 2010) Samarbejde og samarbejdsaftaler Forberedelse, aftaler om roller og forløb i undervisning, aftaler om evaluering af uv. Kvalitetsudviklings-redskab Brugen af hverdagsfortællinger i undervisningen de små fortællinger hvordan kan de erfarne patienters små fortællinger bruges i sammenhæng med undervisningstemaerne?
19 Fortsat udvikling og implementering Vejledning / supervision on the spot Afklarende samtale Undervisning Træning Med ekstern vejleder sundhedskonsulent vedr. L&M (projektleder overværer og får sidemands-oplæring ) Med intern vejleder (projektleder) Temadage / kompetenceudviklingsdage At lede gruppeprocesser - udfordringer Samarbejde med den erfarne patient og brugen af fortællinger Den afklarende samtale oplevede udfordringer Træning efter lærings- og mestringsprincipper
20 Vejledning og refleksion ex. gruppeundervisning den erfarne patient og fagperson Hvordan er din / Jeres umiddelbare oplevelse af undervisningen/træningen som helhed? Hvilke 3 5 punkter i forløbet skete der noget vigtigt? Hvad gjorde indtryk på dig / Jer? hvordan? Hvad er lykkedes godt/virkede godt? hvad kan det hænge sammen med?? Hvad ville du / I gøre igen? Er der noget i forløbet, som lykkedes mindre godt/virkede mindre godt? Hvad kan det hænge sammen med? Hvad kunne være alternativer? hvordan kunne du / I ændre på noget? Hvad er det vigtigste for dig / Jer at arbejde videre med?
21 Fagpersonens ansvar og opgaver at sikre, at den pædagogiske idé følges: fokus på deltagernes ressourcer deltagerinvolvering styrke deltagernes handlekraft og mestring at bidrage med faglig viden, når det er relevant at sikre en god pædagogisk proces og gruppeproces 21
22 Den erfarne patients ansvar og opgaver at bidrage med fortællinger og erfaringer fra hverdagslivet med en kronisk sygdom at medvirke til at skabe åbenhed og tillid hos deltagerne At være lyttende og stille sig til rådighed At være rollemodel i betydningen: det er muligt at leve et godt liv med en kronisk sygdom, selv om det har været svært - ikke i betydningen: en god patient, der gør det rigtige
23 Den erfarne patient Har en kronisk eller svær sygdom Er i stabil sygdomsfase Er afklaret med egen sygdom Mestrer hverdagen Har oplevet, at livet med kronisk sygdom kan være svært Er en god rollemodel både i det svære og det, der lettere lykkes processen at lære at leve et godt liv med en kronisk sygdom Ved, at der er forskelle i forløb og mestringsevne Har gode kommunikative evner Kan sætte sig selv i baggrunden Kan indgå i teamsamarbejde med fagperson Kan overholde tavshedspligt 23
24 Uddannelse til fagpersoner og erfarne patienter Samtale (kompetenceudvikling) Værdier Modul 1 Modul 1 - Samtalen - et tobenet uddannelsesforløb Kompetencer Modul 2 Lærings- og mestringskonceptet Fagperson Lærings- og mestringsuddannelse til mennesker med kronisk sygdom Individuel samtale 8 forløbsgange (gruppe) Afklarende samtale af 1 times varighed 2-4 uger Modul 3 Træning i samtale og nærvær + erfaren Modul 4 Fagperson patient Individuel samtale Opfølgning (Gruppe) 3 mdr. 12 mdr. Opfølgning (Gruppe) 24
25 Den sundhedsprofessionelles kompetencer Personlige aspekter Et menneskesyn, der møder og anerkender mennesket, som det er Et syn på sundhed, der inddrager levevilkår og livsstil det gode liv og fravær af sygdom Være nysgerrig på mennesker nærværende åben fordomsfri Være sig selv foran og sammen med andre autentisk følelsesmæssig klog på sig selv uhøjtidelig Evne og mod til ledelse af gruppeprocesser tænke kreativt og hurtigt turde ikke at lykkes Kvalifikationsaspekter Bred sundhedsfaglig viden og erfaring Færdigheder i brug af mestringsprocessen Færdigheder i samtaleprocesser Færdigheder i ledelse gruppeprocesser Færdigheder i brug af fortællinger Pædagogiske færdigheder Handleaspekter Skabe en tillidsfuld og tryg atmosfære Rumme det, der kommer Mestre samtalen Identificere temaer i det sagte og det usagte Identificere hvor i mestringsprocessen, deltagerne er Koble fortællingen til mestringsprocessen Afstemme metoder og redskaber efter deltagerne Strukturere og styre en gruppeproces Reflektere og evaluere 25
26
Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd
Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Når kronisk sygdom opstår, ændres livet i særlig grad får omsig-gribende betydning Sygdommen
Læs mereLærings- og mestringsuddannelse
Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling
Læs mereKompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund
Læs mereBrug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud
Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,
Læs mereAfrapportering i LM Rehabiliterings projektet (LM REHAB)
Afrapportering i LM Rehabiliterings projektet (LM REHAB) Forfattere: Projektleder Birgitte Jacobsen Forskningssygeplejerske Vibeke Lynggaard Erfarne patienter Fagprofessionelle 1 Indholdsfortegnelse Forord...3
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereHjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1
Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet
Læs mereRådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereCoaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper
Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereProjektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.
Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske 21-6-213 Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab. HS 1 Kvalitetsprojekt i kardiologisk laboratorium, Haderslev sygehus
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs merePraktikperiodens faser
Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Social Psykiatrisk Center Syd er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: ca. to uger. fem syv uger. fem syv
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gruppepsykoedukation hvad er det? For mange sindslidende har medicin stor betydning
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser
Læs mereRådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs merePraktikperiodens faser
Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Ørbæklund er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: to uger. fem syv uger. fem syv uger. De forskellige faser
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereRådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereGennemslagskraft for projektledere
Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran
Læs mereeportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC
eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere
Læs mereGodt samarbejde - MBK A/S
Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereGuide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil
Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereBilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig
Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereVelkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012
Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereGODE RÅD TIL PATIENTEN
GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereEVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE?
DECEMBER 2017 REGION SJÆLLAND EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE? RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereBYDELSMOR DEL. Plan for DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Materialeliste. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen
BYDELSMOR Grunduddannelse DEL DEL 1 Intro til grunduddannelsen 3 Materialeliste DEL Plan for grunduddannelsen DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen PLAN for grunduddannelsen Her præsenterer vi en konkret
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mere