Indholdsfortegnelse. Indledning - Fælles... 3 Problemformulering - Fælles... 4

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning - Fælles... 3 Problemformulering - Fælles... 4 Videnskabsteoretisk afsæt - Fælles... 4 Metode - Fælles... 6 Handicapsyn - Fælles... 8 Begrebs definition... 9 Handicappede - Sofie... 9 Seksualitet - Signe... 9 Lovgivning og handicappedes seksualitet - Sofie FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede - Sofie Serviceloven - Sofie Tavshedspligt - Sofie Hvad kan samtykke bruges til - Signe Handleplaner - Signe Anerkendelse og kommunikation - Signe Seksuel adfærd - Signe Seksuelle behovs udvikling - Signe Den psykologiske seksuelle udvikling - Signe Den fysiske seksuelle udvikling - Signe De psykologiske og fysiske behov - Signe Seksuel fejludvikling og udtryksformer - Signe Pædagogiske observationer - Signe Etik - Sofie Etiske dilemmaer - Sofie Socialpædagogernes etiske værdiggrundlag - Sofie Lovgivningen et arbejdsredskab? - Sofie Det grundlæggende i arbejdet med handicappedes seksualitet - Signe Tillid - Sofie Anerkendelse i praksis - Signe Respekt - Sofie

2 Kommunikation - Signe Viden - Sofie Personalemødet - Signe Seksualpolitik - Signe PLISSIT-modellen - Sofie Tilladelse - Sofie Begrænset information - Sofie Specifikke forslag og intensiv terapi - Sofie Et godt match - Sofie Seksualvejledningens yderpunkter - Sofie At lade stå til - Signe Case - Sofie Samtalen med Iben - Sofie At bruge sig selv - Sofie Opfølgning - Sofie Kæreste kursus - Sofie Konklusion - Fælles Litteratur - Fælles Bøger og vejledninger Internet

3 Indledning Ifølge Servicelovens 1 har pædagoger pligt til at varetage de handicappedes interesser, samt støtte, vejlede, forebygge og forbedre den enkeltes livsvilkår (retsinformation.dk). Mennesker med et handicap har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker, dermed må man erkende og acceptere at de også har et seksuelt behov. I henhold til FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede regl nr. 9 (dch.dk), fremgår det desuden, at de handicappede har ret til deres egen seksualitet og seksuelle forhold til andre (Henningsen: 2001 s. 5). Vi, som pædagoger, fungerer som de handicappedes livshælper, derfor har vi i henhold til Serviceloven og FN s standardregler om lige mulighed for handicappede, pligt til også at vejlede og rådgive de handicappede, så de får mulighed for at udleve deres seksualitet. Der udover sikres de handicappedes rettigheder gennem FN s Handicapkonventionen. Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed (FN s Handicapkonvention) I vores praktikker har vi erfaret at de handicappedes seksualitet ofte er tabubelagt og ikke bliver anerkendt som et basalt behov. Derfor har vi fundet det nødvendigt at udarbejde dette bachelor projekt omkring handicappedes seksualitet for at kaste lys over problematikken. Ifølge WHO er seksualitet en vigtig medspiller i dannelsen af menneskets identitet og personlighed (Socialstyrelsen.dk). Seksualitet er et basalt behov, på lige fod med andre basale behov såsom sult, fravær af sygdomme mm. Seksualitet skal derfor accepteres og tilgodeses, da det har indflydelse på menneskets mentale og fysiske sundhed (Socialstyrelsen.dk). For at vi som pædagoger skal kunne yde støtte og vejledning til beboere omkring deres seksualitet, er det af stor betydning at vi for det første har en forståelse af hvad seksualitet er, for det andet at vi kender til den normale seksuelle udvikling, men også kender til særlige forhold der kan gøre sig gældende for handicappedes seksuelle udvikling. Samt den seksuelle adfærd der knytter sig til de forskellige perioder i livet. Seksualitet er for mange mennesker et ømtåligt emne som kan være grænseoverskridende at tale om, derfor kan man antage, at det også er et vanskeligt område at arbejde indenfor. 3

4 Med baggrund i overstående problemfelt vil vi derfor undersøge hvad seksualitet er for borgere med handicap, hvordan det påvirker deres hverdag og hvordan vi som pædagoger kan formidle støtte og vejledning til den handicappede om seksualitet. Hvilke indikatorer kan der være ved et langvarigt uforløst seksuelt behov og hvordan forholder man sig til ens egen og beboerens retslige sikkerhed? Dette leder os til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke lovgrundlag og hvilke konventionelle rettigheder er forbundet med beboernes og pædagogens retssikkerhed i forbindelse med pædagogisk praksis og handicappedes seksualitet, og hvordan kan vi som pædagoger på et bosted for voksne handicappede forstå beboernes seksualitet, anerkende, vejlede og skabe pædagogiske aktiviteter der støtter de handicappede i deres seksualitet? Videnskabsteoretisk afsæt Vores bachelor ligger indenfor et humanvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt perspektiv, som grundlæggende handler om at forstå og ikke blot beskrive hvordan; forstå menneskelige aktiviteter og fortolke sammenhæng. Vores opgave er fænomenologisk hermeneutisk da det er den menneskelige forståelse og handlesammenhæng, der er i centrum. I denne bachelor vil vi ydermere have en kvalitativ tilgang i vores interview. I interviewet anlægger vi en fænomenologisk tilgang. Fænomenologi betyder på græsk, læren om fænomenerne. Dvs. at hvis man antager en fænomenologisk tilgang, skal fænomenerne beskrives, som de udspiller sig, uden at der analyseres på det (Thisted: 2010 s. 54). Desuden bygger denne tilgang på parentesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdsreglen. Hvilket vil sige, at vi skal sætte parentes om vores egen forforståelse og viden om seksualitet da dette bevirker at man bliver åben og ikke dømmende. Den interviewede skal beskrive og ikke forklare sine erfaringer, således at vi senere har et mere åbent materiale at fortolke på. Ligevægtsreglen betyder, at vi behandler alt information vi får i interviewet, på samme måde. Dette vil vi gøre ved at transskribere hele interviewet samt kategorisere forskellige udsagn. Væsentlige pointer fra vores semistrukturerede ekspertinterview med seksualvejleder Ane Lise Eskildsen, samt erfaringer fra vores praktikker, vil vi inddrage i vores hermeneutiske analyse. Dette er med til at give et nuanceret billede af, hvordan vi som pædagoger på et bosted kan forstå 4

5 beboernes seksualitet, og hvordan vi kan anerkende, vejlede og skabe pædagogisk aktiviteter, der støtter de handicappede i deres seksualitet. Hermeneutik betyder på græsk at fortolke eller tolke. Den humanvidenskabelige tradition kendetegnes da også ved en fortolkende tilgang (Thisted: 2010 s ). Den hermeneutiske spiral er hermeneutikkens grundlæggende fortolkningsprincip, og bygger på forståelsen af det enkelte, ud fra den helhed, det indgår i. Der er et gensidigt forhold mellem helhed og del, da en forståelse af helheden kan være opbygget af forståelsen for de enkelte dele (Thisted: 2010 s. 51). Man kan sige at der på skift sker en fortolkning og en forståelse/forforståelse. Dvs. at vi nu kan analysere på væsentlige udsagn fra interviewet ud fra den hermeneutiske erkendelsesproces som består af faserne forforståelse, forståelse og efterforståelse. Forforståelsen er den viden vi har om seksualitet, inden interviewet. Forståelsen er selve kernen i denne proces, samtidig er det også målet i selve processen. Forståelsen er altså den viden man tilegner sig gennem en fortolkning af det indsamlede materiale. I efterforståelsen bliver det fortolkede materiale set i en større sammenhæng, dvs. det bliver generaliseret. I denne proces kan der opstå nye situationer, som herefter kan udgøre forforståelsen ved en ny problematik (Thisted: 2010 s ). Nedenfor ses den hermeneutiske spiral. 5

6 Fra en videnskabsteoretisk synsvinkel vil materiale der er indsamlet ved hjælp af kvalitative metoder, altid bygge på den kontekstuelle forståelse af virkeligheden. Vi vil dernæst redegør for det metodiske afsæt. Metode I besvarelsen af vores problemformulering vil vi indledningsvis gøre rede for vores handicapsyn, da det har betydning for forståelsen af det at være handicappet og derved også betydning for pædagogiske tiltag. Det har betydning ift. hvordan man opfatter mennesker med handicap, samt måden hvorpå man kan tilgodese dette handicap, om det er borgerens eget problem eller om det er samfundets ansvar. Til dette anvender vi bogen Handicappsykologi af Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer. Næstefter vil vi begrebsafklare for derved at præcisere hvad handicappede og seksualitet er og hvad det indebærer. Dette for at der er en forståelse for hvad vi mener, når vi skriver handicappede og seksualitet i projektet. Vi vil hente en stor del af vores teori fra bogen Sexologi af Jørgen Buttenschøn. Vi vil anvende den til at beskrive seksualitet i de forskellige udviklinger i seksualiteten, hvordan det påvirker den handicappede, samt hvilke behov den handicappede har. Vi mener den har relevans for vores bachelor, da bogen er skrevet til brug for handicappedes livshjælpere og omsorgspersoner. Vi har yderligere været i felten og lavet et semistruktureret ekspertinterview med seksualvejleder Ane Lise Eskildsen. Hun har været seksualvejleder i over 10 år, derudover arbejder hun som pædagog med handicappede hvilket hun har gjort i 30 år. Interviewet er følgende transskriberet, for at vi har kunnet arbejde med det. Vi har med henblik på analyse og meningskondensering givet de forskellige emner farver, så samfund og lovgivning er gul, pædagogik er blå, pædagogers manglende viden er lyserød og etik og grænser er grøn. Dette har vi gjort for at kunne analysere på det efter principperne i den hermeneutiske cirkel. Vi vil inddrage relevante udsnit af interviewet i vores analysedel. 6

7 Eksempel på behandling af data fra interview. Vi benytter hæftet Seksualitet på dagsordenen, som er en håndbog for professionelle i hvordan man støtter og vejleder handicappede i deres seksualitet. Hæftet er udgivet af Socialstyrelsen. Formålet er at skabe overblik over handicappedes seksualitet, samt give et overblik over den retslige sikkerhed for både de handicappede og pædagogerne. Desuden lægger hæftet op til drøftelse i personalegruppen, for at skabe en åbenhed omkring seksualitet. Dette hæfte er relevant at bruge til at redegøre for pædagogiske aktiviteter, samt til at skabe et overordnet overblik over hvordan man skal forholde sig til lovgivningen på dette område. Vi anvender PLISSIT-modellen til at anskueliggøre de forskellige vejledningsniveauer, samt pædagogens opgaver under de forskellige niveauer. Ydermere har vi valgt at anvende Bente Lynges teori om anerkendelse. Her vil vi bruge hendes bog Anerkendende pædagogik til at beskrive hvad anerkendelse er. Anerkendelse er et vigtigt begreb at bruge i praksis og især er vigtig, når vi taler om andres seksualitet. 7

8 Når man taler om anerkendelse er det ikke kun ens verbale fremtræden der spiller ind, men i høj grad også ens nonverbale kommunikation. Derfor har vi valgt at inddrage bogen Kommunikation i praksis af Tom Eide og Hilde Eide til at redegøre for kommunikationen. Til at indhente opdaterede oplysninger inddrager vi løbende forskellige internetsider. For at redegøre for lovgivningen på området bruger vi retsinformation.dk da vi her kan finde de gældende lovgivninger indenfor Serviceloven og Straffeloven. Vi benytter dch.dk til at skabe klarhed over FN s Standard regler om lige mulighed for handicappede. Derudover bruger vi socialstyrelsen.dk til blandt andet at belyse forskellige etiske overvejelser og dilemmaer, der er forbundet til arbejdet med andres seksualitet. Følgende repræsenteres indledningsvis relevant handicapsyn. Handicapsyn Den måde vi agerer på og forstår ord på har stor betydning for hvordan man forholder sig til eget og andres liv, om vi ser muligheder eller begrænsninger samt hvordan vi løser evt. problematikker. Ord, begreber og teorier hjælper os til at reflektere og forstå hændelser i hverdagen samt at se dem i et større perspektiv (Bøttcher og Dammeyer: 2010 s. 22). Vi tager udgangspunkt i den funktionalistiske handicapforståelse. Dvs. at det ikke er den biologiske defekt i sig selv der udgør handicappet, men betydningen af den manglende funktion i samfundet og samfundets mulighed for at kompensere for den/de manglende funktioner. Det betyder at handicappet er kontekstuelt bestemt. Ydermere er dette handicapsyn at finde i FN s handicapdefinition. FN har et ønske om at den funktionalistiske handicapforståelse, gøres til en gældende international handicapforståelse (Bøttcher og Dammeyer: 2010 s ). Den funktionalistiske handicapforståelses styrke er, at den flytter ansvar og fokus fra individet til samfundet. Dvs. at det er samfundets opgave og ansvar, at den handicappede får mulighed for at blive inkluderet i fællesskabet på lige fod med ikke handicappede. Dog bliver denne handicapforståelse kritiseret for, at reducere mennesker til samfundsmæssige funktioner, på trods af at det ikke er alle menneskelige funktioner der kan afgrænses, måles og kompenseres for. Derudover tager den funktionalistiske handicapforståelse udgangspunkt i et normativt liv. Handicappede har ret til et liv så tæt på det normale som muligt, men her bliver det 8

9 normale, måden hvorpå flest lever deres liv. Dvs. at den handicappede ikke har ret til et liv der afviger for meget fra flertallets (Bøttcher og Dammeyer: 2010 s ). I dette bachelor projekt ligger fokusset på voksne handicappede over 18 år, som bor på et bosted. Vi vil igennem vores bachelor benytte betegnelsen handicappede, uanset hvilke andre betegnelse der er brugt i det litteratur vi anvender. Nedenfor vil vi repræsentere en definition af handicappede og seksualitet Begrebs definition Her vil vi præcisere begreberne handicappede og seksualitet, dette for at konkretisere betydningen af begreberne. Handicappede Handicappede karakteriseres ved en langsommere og manglende udvikling, eller ved fysiske mangler f.eks. manglende ben, døve, blinde mm. Dette ses ofte allerede i barndommen, hvor de motoriske, sproglige, kognitive og sociale evner og færdigheder ikke er alderssvarende (socialstyrelsen.dk). Graden af manglende udvikling varierer meget fra person til person, og kan være påvirket af blandt andet ledsagerhandicap, kommunikationsvanskeligheder, manglende viden om konsekvenser af egne valg, manglende forståelse for samfundets normer og spilleregler, samt følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer (socialstyrelsen.dk). Handicappede kan altså have mange forskellige typer udviklingsmæssige problemer, der også varierer med hensyn til hvor omfattende de udviklingsmæssige problemer er. Dette kan give udfordringer i forhold til den enkeltes seksuelle behov. Seksualitet Ifølge WHO defineres seksualitet som; en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at været et menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Det er, hvad der driver os til kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget det at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse være en basal menneskeret. (Holmskov og Skov: 2012 s. 3) 9

10 Seksualitet er altså andet og mere end at have samleje. Seksualitet er en del af det at være menneske, at indgå i dybe og nære relationer med andre. Seksualitet handler om at have seksuelle behov. Et behov skal her ses som en mangeltilstand i kroppen. Hver gang der opstår et behov, vil kroppen forsøge at tilfredsstille dette. Det kan være alt fra behov for et kram, at føle sig set, til kønslig omgang. Man skelner mellem fysiske behov og psykologiske følelsesmæssige behov (Buttenschøn: 2001 s. 33). Vi vil i det efterfølgende redegøre for den lovmæssige ramme, pædagoger har at agere indenfor, i arbejdet med handicappedes seksualitet. Lovgivning og handicappedes seksualitet Med Serviceloven fra 1998 konstateres at alle mennesker har ret til at kende og udleve sin seksualitet - indenfor lovens rammer. Men som mennesker er forskellige er hver enkeltes seksuelle adfærd og behov også vidt forskellige. For at have et godt udgangspunkt, er det vigtigt i arbejdet med andre menneskers seksualitet, at man er klar over hvilke lovgivningsmæssige rammer man har at agere indenfor. FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede I 2009 tilsluttede Danmark sig FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede (Holmskov og Skov: 2012 s. 4). Ved at underskrive FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede, forpligtede landene sig til politisk og moralsk at overholde dette regelsæt (dch.dk). Regel nr. 9 omhandler familieliv og personlig integritet: De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed. (dch.dk) Det vil for det første sige, at mennesker med handicap skal have mulighed for at bo sammen med deres familie, der bør tilbydes familierådgivning så familien kan få hjælp til at håndtere handicappet. Derudover bør der være mulighed for en aflastnings- og ledsagerordning. For det andet skal mennesker med handicap have mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Da dette kan være en vanskelig og uoverskuelig situation for en del handicappede skal der tilbydes rådgivning, samt vejledning omkring seksualitet. 10

11 Handicappede skal ligeledes have den samme adgang til svangerskabsforebyggende midler, som andre mennesker har. Landene forpligter sig her, til at fremme et positivt syn på handicappedes ret til seksualitet, ægteskab og forældreskabet. Derudover skal handicappede og deres familie informeres om hvordan den handicappede beskyttes mod misbrug. Mennesker med handicap er mere udsatte for forskellige former for misbrug, f.eks. seksuel eller økonomisk misbrug. Derfor skal mennesker med handicap og deres familie vejledes i hvordan man undgår misbrug, hvordan man erkender at der har været et misbrug af den handicappede, samt hvordan man anmelder et misbrug (dch.dk). Serviceloven Vi vil i det efterfølgende belyse relevante paragraffer fra Serviceloven, som har en væsentlig rolle i pædagogers arbejde med handicappedes seksualitet. Tavshedspligt Som pædagog i en offentlig institution, er man underlagt tavshedspligt efter straffelovens 152 og 152 c f, samt forvaltningslovens 27. Vi vil i det efterfølgende udelukkende fokusere på vilkårene for ansættelse ved en offentlig institution, andre gør sig gældende for privat ansatte og personlige hjælpere, der er ansat af en borger (Holmskov og Skov: 2012 s. 51) Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. (Retsinformation.dk) Dvs. at man ikke må videregive fortrolige oplysninger, man kommer i besiddelse af, i forbindelse med sit arbejde. Det kan f.eks. være oplysninger om beboernes private forhold, såsom seksualitet. Dog er man fritaget fra 152 hvis man er forpligtet til at videregive oplysninger eller videregivelsen sker på baggrund af personens almeninteresse eller hvis man handler på eget eller andres tarv, desuden må der videregives oplysninger, hvis beboeren har givet samtykke til det. Inden for den offentlige forvaltning er der tavshedspligt når det gælder forhold af særlig karakter (retsinformation.dk). 11

12 Hvad kan samtykke bruges til Ifølge Serviceloven skal der være øget fokus på selvbestemmelse og medbestemmelse, det betyder at der er kommet mere fokus på samtykke. Samtykke er vigtigt når en person skal hjælpes på det seksuelle område, da dette har betydning for den strafferetlige sammenhæng. I Forvaltningslovens 28 fremgår det, at handicappede der ønsker hjælp til sin seksualitet skal sættes ind i hvad der står i samtykke-erklæringen, så det er pædagogens opgave at forklare, hvad der står i den (retsinformation.dk). Det er vigtigt, at pædagogen har sat den handicappede ind i, hvad det vil sige at underskrive en samtykkeerklæring, samt oplyse om hvad der helt konkret står i denne og hvilke pædagogiske aktiviteter der skal sættes i gang. Derudover skal beboeren også informeres om at de til enhver tid kan annullere en samtykkeerklæring. Her er det vigtigt, hvordan pædagogen formidler dette, så det er tilpasset den enkeltes kommunikationsniveau og kognitive kompetencer (Holmskov og Skov: 2012 s 29). Vi vil i det efterfølgende redegøre for hhv. mundtlig og skriftelig samtykke. Det mundtlige samtykke Denne form for samtykke er hvad der bliver sagt i hverdagssituationer mellem pædagogen og beboeren. I situationer, hvor pædagogen f.eks. er behjælpelig med at en beboer og sin partner kan gennemføre et samleje. Dette kan f.eks. være at lifte vedkommende over i en seng, for at give parret mulighed for seksuel udfoldelse. Er pædagogens eneste rolle i den konkrete situation at lifte en person, er mundtlig samtykke tilstrækkeligt. Skal pædagogen lægge beboeren i en bestemt stilling eller på anden vis yde bistand, skal der udarbejdes et skrifteligt samtykke. Det skriftlige samtykke Ved følsomme emner som seksualitet og oplæring i dette er det vigtigt for beboeren og for pædagogens retssikkerhed at der anvendes samtykke. Her står der f.eks. hvad pædagogens rolle som hjælper er, det kan være at pædagogen skal hjælpe med at lære, hvordan man onanere. Der står også hvem der skal gøre hvad, f.eks. hvem der skal støtte i oplæringen, og over hvor lang tid denne oplæring strækker sig (Holmskov og Skov: 2012 s. 30). Seksualvejledning eller seksualoplæring kræver, foruden samtykke fra den handicappede, også en beskrivelse i beboerens handleplan. Handleplaner I henhold til 141 i Serviceloven er kommunerne forpligtiget til, at tilbyde at lave handleplaner for handicappede (socialstyrelsen.dk). Formålet med handleplaner er at få nedskrevet hvad formålet med indsatsen er. F.eks. hvad er formålet med at hjælpe beboeren med sine seksuelle behov, hvad 12

13 skal det ende ud i, samt præcisere hvordan hjælpen skal gives. Der skal sættes en tidsfrist, så man kan mødes igen og få en briefing på, hvordan det går og om det ønskede mål er nået. Desuden skal der skrives særlige forhold ned, f.eks. bo forhold, personlig hjælp, behandlinger og hjælpemidler. (Socialstyrelsen.dk). I stk. 4. sættes der fokus på at beboeren er deltagende i møderne og samarbejder om at få de ønskede forhold med, dette styrker beboerens selvbestemmelse. Handleplanen er med til at det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagogerne og andre instanser bliver højnet, så hjælpen til beboeren kan blive styrket. Anerkendelse og kommunikation Anerkendelse er relationelt, det foregår mellem mennesker, når de mødes. Alle har behov for anerkendelse livet igennem. Ikke kun i hjemmet men også i botilbud, institutioner og videre i livet (Lynge: 2007 s. 33). Det er vigtigt, at pædagogen ved, hvad anerkendelse er, og hvordan den skal bruges i praksis. Alle lærer, udvikles og trives bedst hvis arenaen, hvor personen befinder sig er anerkendende (Lynge: 2007 s. 37). Anerkendelse kan give dem lysten til nye udfordringer. Anerkendende pædagogik behøver ikke at være, at man som professionel skal lukke ned for sine følelser, men derimod at se ting på nye måder. Anerkendelse kendes på den indlevelse pædagogen viser beboeren, f.eks. når den handicappede har været ude på en cykeltur, og pædagogen spørger var der mange bakker? -Var det hårdt at cykle, når det blæser så meget?. Her sætter pædagogen sig ind i, hvad der er sket i processen. Herved kan vi kalde det empati, i det man tilsidesætter sig selv. Mennesker der bliver mødt anerkendende vil have en følelse af, at være blevet set og hørt, og derved blive styrket i at mærke sig selv (Lynge: 2007 s. 39). Det vi kommunikere, både verbalt og nonverbalt har stor indflydelse på om man er anerkendende eller ej, har vi valgt at inddrage lidt om kommunikation. På arbejdet kommunikerer vi som fagpersoner og professionelle hjælpere. Dem vi kommunikere med på arbejdet er beboerne, det øvrige personale, samt andre faggrupper vi samarbejder med, for at give og yde den bedst mulige støtte og vejledning (Eide og Eide: 2009 s. 25). Det er ofte pædagogens nonverbale signaler beboerne først aflæser, det kan være et suk, et smil eller en bekymret panderynke, ofte er det helt ubevidst disse træk kommer. Men uanset hvilken intention man havde, vil modtageren her kunne tolke og/eller fejltolke budskabet, da nonverbal 13

14 kommunikation ofte er tydeligere og mere kraftfuld end ord. Det er bl.a. igennem nonverbal kommunikation, at pædagogen kan se, hvordan en beboer har det, hvis denne ikke kan kommunikere verbalt. I samtalen med beboeren kan pædagogen enten virke bekræftende eller afvisende. Dette ses på hvordan vi ytrer vores kropssprog. F.eks. når pædagogen sidder med korslagte arme og kigger alle andre steder hen end på beboren, virker pædagogen afvisende eller ikke til stede. Kigger pædagogen derimod på beboeren, nikker eller svarer med ja nej i samtalen, har vi bekræftende kommunikation (Eide og Eide: 2010 s. 155). Ved at have bekræftende kommunikation, skabes der tillid og tryghed, hvilket medvirker til at beboeren åbner sig op og deler sine behov, følelser og tanker. At kommunikere nonverbalt bekræftende er den vigtigste interaktion med den handicappede, da det giver større gennemslag end det verbale (Eide og Eide: s. 156). Kommunikation skal tilpasses den enkelte beboers kognitive niveau, så man sikre sig at beboeren forstår budskabet. Gode kommunikationsfærdigheder er hjælpemidler der bidrager til at få en forståelse af beboeren, så hjælpen, støtten og omsorgen bliver tilpasset den enkelte og den handicappede vil få de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Når vi interagere kommunikativt med handicappede, har det betydning, at vi formår at anvende aktiv lytning, altså være anerkendende, nysgerrig og spørge ind til emnet. Dette for at nå ind til selve kernen i det samtalen drejer sig om (Eide og Eide: 2010 s.) Hvis den handicappede har svært ved, at tale om sin seksualitet, kan vi observere deres adfærd, som kan fortæller om deres behov. Hvilket leder os til følgende afsnit. Seksuel adfærd Alle mennesker, uanset handicap eller ikke handicap, har et seksuelt behov. Det ses i almindelige udtryksformer, i alle kulturer og i alle sociale arenaer og beskrives således; Det enkelte mennesker oplever og fornemmer seksuelle impulser og behov, som det så på den ene eller anden måde forsøger at tilfredsstille. (Buttenschøn: 2001 s. 23) Seksuelle behov kan indfries på to måder. Det første er et partnerskab, her har personen et behov for fysisk samvær med et andet menneske. Dette ikke kun i form af seksuel samvær, men også lysten til at være sammen, bruge tid sammen, på forskellige aktiviteter. Det er trygheden, samværet og nærværet i relationen. Den anden måde er onani eller uforpligtende sex som er et personligt behov, hvor man kan tilfredsstille sig selv. Eller indlede et forhold til en anden person der udelukkende bygger på seksuelt samvær, og hvor det at få sin lyst stillet, er det centrale. 14

15 Mennesker der er primitive og ikke besidder meget erfaring, finder hurtigt egne metoder til at tilfredsstille sine behov, hvad angår seksualitet. Dette er en naturlig handlemåde, selvom det kan skabe problemer i den civiliserede verden (Buttenschøn: 2001 s. 23). Når man sidder i fællesarealerne på et bosted, og den handicappede begynder at onanere eller gå på jagt efter en partner for at tilfredsstille sine behov, så kan det ikke undgås at der bliver kigget skævt til den handicappede, både af øvrige beboere, forældre og personale. Derfor har den handicappede måske helt fået forbud mod at onanere, fremfor at blive henvist til egen bolig, hvor det vil være acceptabelt at tilfredsstille sig selv. Det kan også være den handicappede er blevet ignoreret, da det at konfrontere den handicappede med, at det ikke er acceptabelt at onanere i fællesrummet, overskrider pædagogens egne grænser. Dette kan resultere i at øvrige beboere kan blive påvirket og krænket af situationen. Det er derfor vigtigt at lære den handicappede, hvad må man, hvor må man og hvordan (Buttenschøn: 2001 s ). Dette leder os over til den seksuelle udvikling. Seksuelle behovs udvikling De seksuelle behov er både de rent kropslige synlige behov, og dels de mere følelsesmæssige eller psykologiske behov. Mange har en forestilling om at man skal have dækket alle sine behov på én gang, Men det er nødvendigvis ikke sådan det hænger sammen. De kropslige behov kan tilfredsstilles uden de følelsesmæssige behov. Følelsesmæssige behov kan tilfredsstilles uden der behøves at være et kropsligt behov. Dvs. at der kan opstå et følelsesmæssigt behov for anerkendelse og at blive bekræftet i at man er god nok, som man er. De to behovstyper starter deres udvikling i barndommen og er således: Den psykologiske seksuelle udvikling Den psykologiske seksuelle udvikling starter med, at man har tanker om seksualitet, derefter begynder man at udvikle seksuelle forestillinger og fantasier. Der opstår et ønske om at høre sammen med en anden, at elske og være elsket. En statuskæreste kan opstå ved, at den handicappede har et naturligt ønske om at have en kæreste. Kan det ikke lykkes, udvælger den handicappede sig en person til være sin kæreste, uanset om personen ved det eller ej, det er ofte familiemedlemmer, omsorgspersoner eller en anden tilfældig som den handicappede har mødt. Skole/arbejdskæresten er der hvor man begynder at holde i hånd men stadig er i et åbent forhold. Når man kommer i fasen kysse og kramme kæresten, vil man gerne være alene, uden nogen form for indblanding fra andre, for at kunne røre ved og udforske hinanden. De fleste mennesker har et ønske og en lyst til at være tæt på en anden person, samt at gennemføre et samleje for at 15

16 tilfredsstille de seksuelle behov (Buttenschøn: 2001 s. 33). Er et seksuelt behov eller drøm først startet og erkendt, så bliver den der livet igennem, som en inkluderende del af ens seksuelle behov. Den fysiske seksuelle udvikling Den normale fysiske seksuelle udvikling starter med at man erfarer, at tæt kropskontakt, fysisk nærhed og berøring i form at kys, kram og kærtegn skaber tryghed. Med tiden vil man udvikle en seksuel kropsfornemmelse. Som teenager begynder produktionen af kønshormoner, pigerne begynder at få menstruation og drengene oplever at få erektion. Der sker noget med de erogene zoner og der opstår en nysgerrighed og lyst til at tilfredsstille sig selv ved hjælp af onani, efterfølgende kommer lysten til at have samleje (Buttenschøn: 2001 s. 34). Som ved de psykologiske behov, forbliver fysiske behov der også livet igennem. De psykologiske og fysiske behov For de fleste følges den psykologiske og den fysiske behovsudvikling ad. Ved handicappede ses det dog at udviklingen på det psykiske og det fysiske plan ikke følges ad. Det kan observeres, at deres psykologiske udvikling stopper på et tidligt trin og ikke kommer videre. Meget svært handicappede kan stoppe på trinet holde i hånd fasen og andre udvikler sig til fasen med at ville have samleje. Der er altså stor variation i, hvor udviklede psykiske og fysiske behov handicappede har. De handicappede der udvikler sig frem til at ønske, at have samleje, kan få det meget svært i puberteten, hvor de kan føle stærke seksuelle behov, de ikke ved hvad de skal stille op med. Det kan være, at den handicappede kan opleve seksuel stimulering, når de rører ved deres kønsorganer, men hvor de ikke formår, til at udvikle teknikken til at tilfredsstille sig selv. Uanset om de psykiske behov udvikler sig meget eller lidt, så vil de fysiske behov blive ved med at udvikles. Dette betyder at pædagogen kan stå i situationer, hvor de to udviklingsbehov ikke følges ad hos den handicappede. Følges begge trin ad, så giver det ikke de store udfordringer og det er derved nemmere, at kunne hjælpe den handicappede i dens seksuelle udfordringer. Følges de derimod ikke ad, kan det give store udfordringer for pædagogen at gå ind og hjælpe, da den handicappede f.eks. ikke er følelsesmæssigt klar på samleje, men behovet for udløsning er der (Buttenschøn: 2001 s ). Vi vil i det følgende afsnit se nærmere på seksuel fejludvikling, samt seksuelle udtryksformer. Seksuel fejludvikling og udtryksformer Ifølge Buttenschøn vanskeliggør den handicappedes ofte nedsatte intelligens forståelsen af den seksuelle modning, i enkelte tilfælde kan der også være tale om en mangelfuld fysisk udvikling, der 16

17 vanskeliggøre seksualiteten til fulde. Derudover mener Buttenschøn også, at både samfundet og omsorgspersonerne, såvel forældre og personale, bærer en del af skylden, da disse ikke altid har den største forståelse, accept eller lyst til at hjælpe de handicappede med deres seksuelle udfordringer (Buttenschøn: 2001 s. 47). Endvidere skriver Buttenschøn at langt de fleste seksuelle fejludviklinger sker på baggrund af livsvilkår, manglende forståelse og seksuel opdragelse (Buttenschøn: 2001 s. 53). Med livsvilkår mener han at mange handicappede er vokset op, enten med en skyldfølelse over ikke at være som alle andre, de er måske blevet skældt ud og hånet hvis de har leget med deres kønsorganer, eller er blevet opdraget til at kroppen og sex er negativt og skamfuldt. På den anden side er der nogle handicappede der vokser op i en overbeskyttet tilværelse, en beskyttelse der er givet i god tro, men som har stor betydning for den handicappedes opvækst. Har den handicappede aldrig lært at håndtere forskellige former for almindelige livsbetinget problemer og udfordringer, kan den handicappede heller ikke dette som voksen (Buttenschøn: 2001 s ). Det er ofte igennem opdragelsen, man lærer, hvad der forventes og ikke forventes af en. Når der vises en bestemt adfærd får man ros eller får at vide det ikke i orden. På den måde indretter den enkelte handicappede sit eget adfærdsmønster for, hvad acceptabel adfærd er, herunder seksuel adfærd. Det bliver en sammenblanding af, hvad man har behov og lyst til og hvad man har lært af opdrageren. Det kan give problemer hvis opdrageren har givet normer for, hvad der er i orden, hvis det ikke hænger sammen med de behov og lyster man har (Buttenschøn: 2001 s. 84). Får man modet og lysten til at lave om på sig selv og anerkende man har andre behov, så er det ikke så svært og man vil opdage et bedre liv. Det giver udfordringer for den handicappede, som har svært ved at omlægge og/eller ændre normer og værdier, og derfor har brug for støtte og vejledningen (Buttenschøn: 2001 s. 84). Ved seksuel adfærd er der mange udtryksformer; de kommer til udtryk af, hvordan den individuelles opdragelse har været, samt den enkeles funktionsniveau og livsvilkår. Seksualitet er individuelt og afspejles af ens personlighed. Derfor er der forskellige måder, hvor på den handicappede kan blive påvirket af følelser, længsler eller indre tanker (Buttenschøn: 2001 s. 83). Pædagogiske observationer I pædagogisk arbejde kan vi ikke undgå at lave observationer ubevidst. Det kan være handicappede der ikke trives, de kan være selvskadende, aggressive over for personalet eller andre på bostedet, ændre personlighed eller trække sig ind i sig selv. Indimellem kan det være så alvorligt, at vi må stoppe situationen ved at gå imellem, så de ikke skader sig selv. Her kan der være tale om, at den 17

18 handicappede har et behov, der ikke bliver tilfredsstillet. Men derimod et råb om hjælp, om de frustrationer den handicappede har (Buttenschøn: 2001 s. 89). Selvom vi snakker indbyrdes i personalegruppen og reflekterer over disse situationer og bruger tid på at det ikke skal ske igen, kan de ske igen. Når pædagoger laver observationer, kan de nemt komme til at fejltolke og lave en konklusion og holde fast i den og kun kigge efter de signaler, der viser noget om det pædagogen har forudantaget. For at undgå, at overse nogle vigtige signaler fra den handicappede kan man videofilme. Filmen kan afspilles langsomt, derved kan man se nogle andre træk det kan f.eks. være små bevægelser, ansigtstræk, nik, flere blink med øjnene osv. (Buttenschøn 2001 s. 90). Et andet vigtigt aspekt i arbejdet med andres seksualitet, er pædagogens etik. Dette vil vi belyse i følgende afsnit. Etik I arbejdet med andres seksualitet kan der opstå konflikter mellem den professionelle og den personlige etik. Vejledningen Seksualitet på dagsordenen, formoder at den største barriere for at anerkende og hjælpe handicappede med deres seksuelle behov, er pædagogens egne holdninger og følelser. Det er derfor en forudsætning at man er bevidst om sine egne værdier, normer og grænser når man skal arbejde professionelt med andres seksualitet. Etik er altså ikke styret af ens personlige holdninger her og nu, men bygger på generelle gyldige principper for, hvordan man skal handle i en given situation (Holmskov og Skov: 2012 s ). Det har således stor betydning for pædagoger der arbejder med handicappede, at de reflektere over hvordan de selv oplevede deres seksuelle modning. Da en etisk bevidsthed opstår når man begynder at tænke over hvorfor man gør som man gør, og ens etik kommer til udtryk, i måden man møder mennesker på. Etiske dilemmaer Som pædagog på et botilbud kan man opleve at stå i et dilemma der udspiller sig i, at det en beboer ønsker hjælp eller oplæring i, overskider ens personlige grænser. I et sådant dilemma udtaler Socialpædagogernes etiske råd, at man igennem sin ansættelse ikke har pligt til at udføre handlinger der strider i mod ens velfærd, ære og liv (sl.dk). Det kan være hensigtsmæssigt at man tager emnet seksualitet op på et personalemøde, både for at skabe mere åbenhed om emnet, men også for at diskutere hvordan man skal forholde sig til spørgsmål omkring seksualitet. Det kan være at man ikke oplever at personale gruppen har de nødvendige kompetencer til at vejlede stedets beboer 18

19 omkring seksualitet. Eller man føler sig utryg i situationerne. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til en seksualvejleder. Denne kan både holde oplæg og vejlede pædagogerne i hvordan de vejleder handicappede om seksualitet. Derudover kan en seksualvejleder også arbejde direkte med én eller flere beboere, så pædagogerne ikke står med ansvaret for den enkelte beboers seksuelle vejledning. Derudover kan der også være lovmæssige dilemmaer der ikke umiddelbart findes nogen endegyldig løsning på. Det kan f.eks. dreje sig om prostitution. Prostitution er lovligt i Danmark og da handicappede har de samme seksuelle rettigheder som andre borgere i Danmark, har de ligeledes ret til, at henvende sig til en prostitueret. Men der er kommuner rundt om i landet, som forbyder deres ansatte at kontakte prostitueret på vegne af de handicappede (sl.dk). Dette kan have store konsekvenser for den handicappede, hvis vedkommende ikke selv formår at skabe kontakten. Her kan man eventuelt i samråd med den handicappede kontakte et familiemedlem eller en værge for at afklare om det kunne være en mulighed, om familie eller værge kan skabe kontakten. Da seksualitet som regel er et meget privat anliggende, kan det at kontakte familie eller værge være utrolig grænseoverskridende for den handicappede, og kan derfor også betyde at den handicappede ikke ønsker at indblande familie eller værge. Samtidig kan man heller ikke forvente at familie eller værge vil påtage sig jobbet som formidler til en prostitueret. Det kan derfor i de kommuner hvor pædagogen ikke må skabe kontakt til en prostitueret betyde, at handicappede kan blive frustrerede over ikke at kunne få indfriet deres seksuelle behov. Socialpædagogernes etiske værdiggrundlag Socialpædagogernes etiske udvalg har udarbejdet et værdiggrundlag for den socialpædagogiske praksis, da etikken er en grundlæggende forudsætning for at sikre kvaliteten af det socialpædagogiske arbejde. Socialpædagogernes etiske udvalg arbejder med fem hovedområder: det enkeltes menneskes værdighed, social retfærdighed, frihed, medmenneskelighed og professionel integritet. Hver af de fem hovedområder dækker over forskellige praktikker, som vi kort vil beskrive herunder (sl.dk). Disse fem hovedområder er i høj grad også gældende når vi taler om seksualitet. Det enkeltes menneskes værdighed Værdighed skal forstås som individets krav på respekt fra andre. Det vil sige at brugere af socialpædagogiske tilbud har krav på at blive mødt med et helhedssyn, respekt for privatlivets fred, samt beskyttelse mod fysisk og psykisk overgreb. 19

20 Social retfærdighed Dette forstås som fordeling af de sociale ydelser og tilbud, efter behov og med hensyn til de svageste i samfundet. Det betyder at pædagogen skal anerkende forskellighed, forebygge uligheder i samfundet så der bliver plads til alle, fordele ressourcer så alle har lige mulighed for at deltage i samfundsfællesskabet, samt udfordre love og vejledninger der strider imod de grundlæggende etiske socialpædagogiske værdier. Frihed Frihed skal forstås som menneskets ret til at bestemme over sig selv, så længe det ikke hindrer andres ret til deres selvbestemmelse. Det betyder at pædagogen skal have respekt for den enkeltes autonomi, støtte op om beboerens initiativer, samt støtte og vejlede beboeren i deres ret til selvbestemmelse og medbestemmelse herunder også hjælpe med at synliggøre konsekvenser af de valg der tages. Medmenneskelighed Medmenneskelighed skal forstås som ansvar for det enkelte menneske, forståelse og engagement. Det vil sige at pædagogen skal forebygge at mennesker kommer i nød, hjælpe mennesker der er i nød, have medfølelse og empati, samt kunne se det fra den andens perspektiv. Professionel integritet Dette skal forstås som at professionens etiske standarder og principper bliver overholdt i alt socialpædagogiske arbejde. Dvs. at man forpligter sig til at være omsorgsfuld, kunne begrunde og forsvare sine handlinger etisk, være ærlig og åben, samt overholde aftaler, løfter og overholde det etiske værdigrundlag. Vi bevæger os nu over i analyse delen, hvor vi indledningsvist vil analysere på lovgrundlaget og de konventionelle rettigheder der er forbundet med beboernes og pædagogens retssikkerhed i forbindelse med pædagogisk praksis og handicappedes seksualitet. Lovgivningen et arbejdsredskab? Det er altid godt at sætte sig ind i hvilke love og regler man arbejder under; og seksualitet er ingen undtagelse. Hvis man som pædagog ikke kender til lovgivningen når det drejer sig om at arbejde med andres seksualitet, kan det forringe beboernes livsglæde, da der derved er mulige aspekter af tilværelsen som ikke bliver taget hånd om. Seksualvejleder Ane Lise Eskildsens erfaring er dog, at på langt de fleste bosteder kender personalet ikke engang til Socialstyrelses vejledning, Seksualitet 20

21 på dagsordenen, til trods for det er en vejledning der er lavet for netop de handicappedes livshjælpere. Hvis man kender lovgivningen på området er det lettere at arbejde med andres seksualitet. Da man derved ved, hvilke grundlæggende faktorer der skal være på plads inden arbejdet kan påbegyndes, samt klarhed over hvad man har pligt til, samt hvad man må og ikke må. Som det første, når man påbegynder et seksualvejlednings forløb med en handicappet er det vigtigt at fortælle at man har tavshedspligt og forklare hvad det betyder. Når det går op for beboeren at man har tavshedspligt, kan det bidrage til at skabe en tillid, hvis man vel at mærke overholder sin tavshedspligt! Denne tavshedspligt har man også overfor sine kollegaer, medmindre beboeren har givet samtykke til at emnet må diskuteres i personalegruppen. Er der tale om ekstreme situationer hvor beboerens eller personalets velbefindende eller sikkerhed står på spil, har man derimod pligt til at videregive oplysninger til sine kollegaer. Er der f.eks. tale om en beboer der er begyndt at onanere 30 gange om dagen, ville det skulle drøftes med det øvrige personale, også uden beboerens samtykke, da det at onanere 30 gange om dagen er en sygelig, om end ikke skadelig adfærd. Og der vil derfor være tale om omsorgssvigt hvis man som fagperson undlader at handle på en sådan situation. Her er det vigtigt at man i personalegruppen får lavet en handleplan på hvordan problematikken løses bedst muligt og om det er noget personalegruppen selv er rustet til at igangsætte, eller om der skal hjælp til udefra. Det samme gør sig gældende hvis en beboer byder sig til hos alle af det modsatte køn, i håbet om at få en kæreste. I sådan en situation kan man også tale om omsorgssvigt, fordi beboeren ikke opnår det som vedkommende ønsker, igennem sine handlinger, tværtimod vil vedkommende blive mødt af afvisninger. Her er det pædagogens ansvar at gå i dialog med beboeren og i fællesskab finde frem til bedre alternativer til hvordan man finder en kæreste. Som det fremgår af Seksualitet på dagsordenen er det vigtigt at man helt fra starten får lavet en handleplan sammen med den berørte beboer. På den måde sikrer man at det er klart og tydeligt hvad formålet med indsatsen er. Man beskriver hvor beboeren står nu og her og hvor vedkommende gerne skulle ende, samt hvordan man når dertil. Udover at fungere som retningslinje for pædagogens arbejde med beboerens seksualitet, kan den også bruges som styrepind i samtalen med beboeren til at klarlægge om vedkommende er med, eller om det er nødvendigt at gå lidt tilbage i processen. Derudover er det også et vigtigt arbejdsredskab, hvis der er flere personer indover, så alle er klar over hvad og hvordan indsatsen er tilrettelagt. Inden man evt. inddrager flere personer 21

22 for at afhjælpe beboerens seksuelle udfordringer, er det vigtigt at man har fået samtykke af beboeren til at gøre dette uanset om det drejer sig om en udefrakommende eller om det er en blandt personalegruppen. Ane Lise Eskildsen er af den overbevisning at ved mere dybdegående tiltag i forhold til seksualvejledning eller oplæring af en beboer, er det vigtigt at man altid udarbejder en handleplan i samarbejde med beboeren samt bostedets leder, da man på den måde sikrer sig selv i sit arbejde. Det kan f.eks. være en beboer der har behov for oplæring i at lære at onanere. Hvis der fra starten bliver lavet en handleplan for; hvad skal der konkret hjælp til, hvor mange gange skal hjælpen gives, skal der hjælpemidler til osv. har man som fagperson sit på det rene, hvis nogen ser skævt til det man laver. Serviceloven er meget vag når det kommer til hvad man skal og ikke skal, hvad man må og ikke må. Men i henhold til Straffelovens kapitel 24 der omhandler seksualforbrydelser fremgår det, at det er strafbart at: give seksualoplæring når en person modsætter sig dette, samt at fungere som seksualpartner ved enten samleje eller anden seksuel omgang. Det er derimod lovligt at f.eks. føre en hånd i forbindelse med oplæring i at onanere, der skal dog foreligge en handleplan på forløbet, samt en tydelig afgrænsning af omfanget, da det ikke må blive en tilbagevendende begivenhed (retsinformation.dk). I Serviceloven står der ikke konkret hvad man skal og ikke skal indenfor oplæring i seksualitet, dog er der opstillede nogle punkter i Seksualitet på dagsordenen som alle bør beherske. Her er bl.a. tale om at være samtalepartner, lytte aktivt samt komme med generel information og give råd og vejledning. Derudover er der også en forventning om at alle kan hjælpe med at forberede den handicappede. Dette kan være i form af at købe hjælpemidler, blive forflyttet til sengen, bad, hygiejne og hjælp til at vedkommende føler sig attraktiv. Foruden at kende de lovgivningsmæssige rammer, er der andre centrale begreber som er relevante at belyse nærmere, i forhold til hvordan vi som pædagoger på et bosted forstår beboernes seksualitet, anerkender, vejleder og skaber pædagogiske aktiviteter, der støtter de handicappede i deres seksualitet. Det grundlæggende i arbejdet med handicappedes seksualitet I henhold til vores interview fremkommer det at de væsentligste begreber i alt socialpædagogisk arbejde er tillid, respekt, anerkendelse, kommunikation og viden. Begreberne er nøgleelementer når vi snakker seksualitet. Disse begreber vil vi i det efterfølgende arbejde mere med, i forhold til at 22

23 skabe en positiv stemning omkring seksualitet, samtaler vedrørende seksualitet samt hvordan pædagogen skal agere i det svære arbejde med andres seksualitet. Tillid For at man kan have et meningsfyldt samarbejde med en handicappet omkring seksualitet, er det af stor betydning at der er gensidig tillid. Når seksualvejleder Ane Lise Eskildsen skal se på generelle problematikker indenfor hendes arbejde med seksuel vejledning af handicappede, er et væsentligt område at der skal skabes tillid før end man kan hjælpe den handicappede med sine seksuelle udfordringer. Du får ikke noget ud af det, hvis de ikke har tilliden, så kan du sidde der i dagevis, de siger intet, i hvert fald ikke det der gør ondt. Så siger de det du vil høre. (Interview s. 2) Det vil sige at det er afgørende at tilliden bliver skabt, for at man som pædagog kan få en indsigt og en viden om hvad den handicappedes behov og lyst er. I sit arbejde oplever Ane Lise Eskildsen ofte at komme på banen når personen har lidt et nederlag eller et tillidsbrud. Dette bevirker at der ligger et stort arbejde i at få genskabt en tillid, så den handicappede tør at lukke op ind til hvor det gør ondt og er tryg ved og stoler på, at pædagogen vil gå hele vejen for at hjælpe. Anerkendelse i praksis Anerkendelse skal være der inden du overhovedet kan gøre noget, synes jeg. For anerkender man ikke den man sidder overfor, jamen så glem det, bare øjenkontakten, smilet og det hele, og de ser jamen jeg er her. Sådan at de kan se at dine øjne stråler og at du vil dem, det er bare alfa og omega når vi snakker seksualitet. (Interview s. 3) Anerkendelsen kan give de handicappede mod på at udvide deres forståelseshorisont også indenfor seksualiteten, da de igennem anerkendelsen får opbygget deres selvværd, og får en tro på at det er ok at have seksuelle behov og lyster. De oplever samtidig at de ikke er alene om disse følelser, at det er helt legalt at føle et seksuelt behov. Mennesker der bliver mødt med anerkendelse vil altså opleve en følelse af at blive hørt og set, og herigennem vil de opleve at blive styrket i troen på sig selv. 23