Grødeskæring og vandstand i danske vandløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grødeskæring og vandstand i danske vandløb"

Transkript

1 8 FORSKNING Grødeskæring og vandstand i danske vandløb Forfatterne At skære planterne i vore vandløb anses for at være en effektiv metode til at sikre, at vandløbene kan lede vandet væk fra markerne. En undersøgelse af effekterne af grødeskæring i 126 danske vandløb viser dog, at metoden har sine begrænsninger. Foto: Peter Munk Just Krogh Simonsen, kandidat i biologi fra Aarhus Universitet. Annette Baattrup-Pedersen, vandløbsøkolog, seniorforsker og sektionsleder i Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi (fortsættes...) Vandløb og grødeskæring har været et varmt emne den seneste tid. En af grundene til dette er, at grødeskæring anses for at være et centralt virke middel til at forbedre afvandingen af landbrugsjord. Hvordan hænger det så sammen? Svaret er simpelt: Vandløbenes planter yder modstand mod vandets strømning, og dermed spiller grødeskæring en rolle for vandstanden i vandløbene. Problemerne med oversvømmelser af landbrugsjord er i dag stigende, og landbrugsorganisationerne presser på for at øge grødeskæringen i vandløbene. Men hvor effektivt er dette virkemiddel egentlig i forhold til at sikre vandløbenes vandføringsevne og dermed afvandingen? Det er der forholdsvis lidt faktuel viden om. I et specialeprojekt har vi ved institut for Bioscience ved Aarhus Universitet undersøgt effekten af grødeskæring på vandstanden i 126 danske vandløb i perioden Formålet med undersøgelsen var at få sat tal på, hvor meget vandstanden falder, når der grødeskæres og samtidig belyse, om faldet i vandstand varierer gennem planternes vækstsæson. Samtidig var formålet at undersøge, om der var en sammenhæng mellem, hvor ofte der skæres, og hvor hurtigt planterne vokser frem igen efter en grødeskæring. Vandstand, vandføring og grøde Vandstanden i vores vandløb afhænger især af vandføringen, altså hvor meget vand der strømmer i vandløbet. Derudover afhænger vandstanden af

2 FORSKNING 9 Ryom å, ved Mesballe, som netop er blevet grødeskåret. En målestation til vandstand ses til højre. Foto: Annette Baattrup-Pedersen Foto: Maskine med en såkaldt majekurv til beskæring af grøde på arbejde ved Romdrup Å 126 målestationer Kortet viser placeringen af de 126 målestationer, som har leveret data til denne undersøgelse. De udgør en delmængde af omkring 3 hydrometriske målestationer, som er i drift under det nationale overvågningsprogram. De vandløb, som indgår i undersøgelsen, blev udvalgt ud fra følgende kriterier: 1) vandløbene skulle være mellemstore eller store, da det typisk er disse, der har en veludviklet undervandsvegetation (af de 126 vandløb er 74 såkaldt type 2 vandløb (dvs. de er 2-1 m brede), mens 52 er type 3-vandløb, som er over 1 m brede). 2) vandløbene skulle have flere års hydrometriske data, således at det var muligt at beregne sommermiddelvandføringen. 3) vandløbene skulle dække den variation, der findes i, hvor hyppigt grøden skæres i danske vandløb, dvs. fra ingen skæringer til 6-8 skæringer årligt. vandføringsevnen, som er bestemt af vandløbets bredde, dybde og vandløbets fald samt af strømningsmodstanden. I forhold til strømningsmodstanden spiller netop planterne, også kaldet grøden, en væsentlig rolle. Der er dog betydelige variationer fra år til år i grødens betydning for vandføringsevnen, hvilket igen har betydning for, hvor meget vandstanden falder, når der grødeskæres. Det skyldes især, at planternes væksthastighed er meget afhængig af de klimatiske betingelser. En varm sommer med meget sol giver hurtig plantevækst, og dermed påvirker planterne vandføringsevnen mere en varm sommer, end de gør en kold sommer med langsom plantevækst. Samtidig yder forskellige plantearter forskellig grad af modstand mod vandets strømning. Planter med fleksible stængler, som karakteriserer de egentlige vandplanter, yder eksempelvis langt mindre modstand mod strømningen end planter med mere stive stængler, som karakteriserer mange sumpplanter. Planternes rumlige fordeling i vandløbet spiller også en rolle for strømningsmodstanden. Fx kan grødeøer af vandranunkel yde mindre strømningsmodstand end en mere åben bestand af båndblade af pindsvineknop ved den samme biomasse. I vores undersøgelse blev der registreret i alt 3.86 grødeskæringer i den undersøgte periode ( ). Mere end 85 % af disse blev foretaget i perioden juni-september. I de fleste vandløb grødeskæ- Søren E. Larsen, statistiker, seniorforsker i Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Niels B. Ovesen, hydrolog i Sektion for Oplandsanalyse, Alle ved Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet.

3 1 Sk ær ings gseff ekt (c m va nd st and) Ap r Ma j Jun Jul Aug Sep Ok t Nov Grødeskæringseffekten beregnet som forskellen mellem vandstanden før og efter en grødeskæring i 126 danske vandløb. Højden på søjlen angiver gennemsnittet, mens barerne angiver standardafvigelsen på data. Foto: Peter Munk En erfaren åmand kan slå grøden skånsomt og tage hensyn til vandløbsmiljøet. res der på faste tidspunkter i løbet af planternes vækstsæson, hvilket er beskrevet i vandløbsregulativerne. Det betyder også, at skæringerne skal gennemføres på disse tidspunkter, uanset hvor meget biomasse der er i vandløbene. Grødeskæring og vandstand Vores analyse viser, at faldet i vandstand efter en grødeskæring varierer med tidspunktet for grødeskæringen. Effekten er størst i sommermånederne, hvor vandstanden falder med gennemsnitligt 16 cm, med et middeltal på 13 cm. Den mindst registrerede effekt af en grødeskæring er få cm, mens den maksimale registrerede effekt er 73 cm (august). Hvis vi ser på effekten i de måneder, hvor skæringseffekten er størst (i juli, august og september), er effekten dog sjældent så stor, idet den øvre kvartil ligger på 2 cm, hvilket betyder at 75 % Vandstandsændringer I undersøgelsen indgik måledata fra 126 målestationer i danske vandløb. En grødeskæring afsløres ved et fald i vandstanden i løbet af få timer på vandstandskurven. På den baggrund registrerede vi i alt 3.86 grødeskæringer i den undersøgte periode ( ). Mere end 85 % af de registrerede grødeskæringer blev foretaget i perioden juni-september. For at undgå at ændringer i vandføringen og eventuelle ekstreme hændelser skulle påvirke de aflæste vandstandsændringer, anvendte vi den såkaldte styrevandstand, der er en beregnet vandstandskurve under antagelse af en teoretisk konstant vandføringsværdi. Effekten af en grødeskæring er i undersøgelsen beregnet som forskellen mellem styrevandstanden før og efter skæringen. Fald i vandstande på mindre end 6 cm blev kategoriseret sammen og fik alle tildelt værdien 6 cm, da der kan være usikkerhed i aflæsning af så små ændringer i vandstanden. Figuren viser et eksempel på, hvordan vandstanden i et vandløb ændres som følge af en grødeskæring. Vandstanden stiger i løbet af juni med godt 1 cm og skæres den 2. juni. Vandstand (m) 1,35 1,325 1,3 1,275 1,25 1,225 1,2 1,175 1,15 1,125 1,1 1,75 1,5 1,25 Simested Å, Ålestrup Station 17.7, pbt genereret (vintertid) , 6:6:49 Der ses en tydelig top tidligt på dagen den 2. juni formentlig som følge af stuvning af vandet i forbindelse med skæringsarbejdet, efterfulgt af et brat fald efterfulgt af en ny vandstand på et lavere niveau. Den røde linje angiver vandstanden før og efter skæring. Skæringseffekten er højden i cm på faldet i vandstand (blå).

4 FORSKNING 11 af de gennemførte grødeskæringer giver en vandstandssænkning på mindre end 2 cm. Planternes genvækst varierer med tidspunktet for grødeskæringen og med antallet af årlige grødeskæringer. Genvæksten er størst i juni måned, hvor planternes vækst giver en gennemsnitlig vandstandsstigning på,41 cm/dag, mens der ingen genvækst er i efteråret. I oktober måned kan registreres en negativ genvækst, hvilket betyder at planternes biomasse henfalder. Det mønster, vi fi nder i planternes genvækst, afspejler lys- og temperaturforhold i vandløbene. Planterne påbegynder væksten i det tidlige forår, når lys- og temperaturforhold er gunstige. Hvis vandløbene ikke grødeskæres, stopper væksten dog gradvist, efterhånden som plantebiomassen bliver større, og lyset bliver begrænsende for væksten. Modsat fortsætter væksten i vandløb, der grødeskæres, fordi der kommer mere lys ned til bunden, når plantebiomassen skæres væk. Det betyder, at planterne bliver ved med at vokse. Faktisk vil det være sådan, at gentagne grødeskæringer i forårsog sommermånederne kan bevirke, at planterne vedvarende vokser eksponentielt, fordi betingelserne for vækst er optimale, hvad angår lys, men også hvad angår tilgængeligheden af næringsstoffer, som aldrig begrænser plantevæksten i danske vandløb. Plantegenvækst Genvæksten er størst i de vandløb, der skæres hyppigst. Genvæksten stiger fra gennemsnitligt,4 cm/dag ved 1 årlig skæring til gennemsnitligt,6 cm/dag ved mere end 6 årlige skæringer (der er ikke signifi kant forskel på genvæksten ved 6, 7 og 8 årlige skæringer). Disse tal dækker dog over, at der også er en årstidsafhængighed i planternes genvækst som beskrevet tidligere. Kigger vi på juni måned alene, hvor væksten er højest, fi nder vi således, at genvæksten stiger fra gennemsnitlig,2 cm/dag ved 1 årlig skæring til gennemsnitlig,9 cm/dag ved 8 årlige skæringer. Hvis vi omsætter genvæksten til, hvor længe grødeskæringen har en effekt på vandstanden, fi nder vi, at når genvæksten er,6 cm/dag (som fundet ved 6-8 årlige skæringer), vil en vandstandssænkning på 16 cm være udlignet efter 4 uger. Når genvæksten er,9 cm dag, som vi fi nder i juni måned, vil vandstandssænkningen være udlignet efter ca. 2,5 uger. Hvorfor er plantegenvæksten størst i vandløb der skæres hyppigt? Egentligt er det ikke særligt overraskende, at plantegenvæksten stiger med skæringshyppigheden. Plantesamfundene tilpasser sig nemlig de forhold, der er i vandløbet, og grødeskæres der ofte, vil det være de arter, der tåler de hyppige skæringer, der kommer til at dominere. Arter, der tåler skæring, vokser generelt hurtigt, og de vokser fra de basale dele af planten. Det betyder, at deres vækstpunkt er intakt efter en skæring. Når lysforholdene forbedres, genoptager de derfor hurtigt væksten som regel hurtigere end før skæringen, fordi lysforholdene er blevet bedre. Mange skæringstolerante arter har også rodknolde (såkaldte rhizomer) i vandløbsbunden, og de kan derfor påbegynde Genvækst Genvækst (cm vandstand pr. dag),6,5,4,3,2,1 -,1 -,2 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Figuren til venstre viser planternes genvækst efter en grødeskæring i forår, sommer og efterårsmåneder i de 126 danske vandløb. Figuren til højre viser planternes genvækst efter en grødeskæring som funktion af grødeskæringshyppigheden. Genvæksten blev beregnet som cm vandstandsstigning/dag imellem to på hinanden følgende grødeskæringer. I vandløb uden grødeskæring blev genvæksten beregnet som cm vand- Genvækst (cm vandstand pr. dag) 1,,8,6,4, Antal skæringer om året standsstigning/dag fra 1. maj og tre uger frem, hvor væksten er maksimal i vandløbene, mens den i vandløb med en årlig skæring blev beregnet som cm vandstandsstigning/dag fra skæringsdagen og tre uger frem. I begge tilfælde blev tre uger valgt for at sikre, at genvæksten ikke blev underestimeret som følge af selvskygning i grødeøerne. Højden på søjlen angiver gennemsnittet, mens barrerne angiver standardafvigelsen på data.

5 12 Annonce Videre læsning Baattrup-Pedersen, A., Göthe, E., Riis, T., O'Hare, M.T. (216) Functional trait composition of aquatic plants can serve to disentangle multiple interacting stressors in lowland streams. Science of the Total Environment, 543, Sand-Jensen K Macrophytes as biological engineers in the ecology of Danish streams. In: K Sand-Jensen & O Pedersen (eds), Freshwater Biology Priorities and Development in Danish Research. G.E.C. Gad, Copenhagen, Denmark, Undersøgelsen beskrevet i denne artikel blev udført som Just Krogh Simonsens specialeprojekt under vejledning af Annette Baattrup-Pedersen og Niels B. Ovesen. væksten tidligt om foråret, hvilket også giver dem en konkurrencefordel. Modsat er arter, som vokser fra de øvre dele, mere følsomme overfor grødeskæring, fordi deres vækstpunkt bortskæres, når der grødeskæres. Arter, der har forskellige bladformer under og over vand (kaldet heterofylle blade), er også mere følsomme over grødeskæring. Disse arter er tilknyttet områder i vandløbene, hvor der naturligt bygges sediment op gennem vækstsæsonen. Når der grødeskæres, stiger vandhastigheden i vandløbene, og disse områder forsvinder, fordi sedimentet løsrives og transporteres nedad i vandløbet. Hvis grødeskæringshyppigheden øges, vil der i mange vandløb være en risiko for, at grødeskæringsbehovet samtidig stiger. Det skyldes, at hyppig skæring fremmer netop de arter, der har hurtig genvækst, og så skal der skæres endnu hyppigere. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men der er ingen tvivl om, at konsekvensen af at intensivere grødeskæringen i vandløb, der ikke allerede skæres hyppigt, er, at man fremprovokerer en situation, hvor der skal skæres endnu hyppigere for at bevare den samme afvanding. Fare for en negativ spiral Vores undersøgelse viser, at grødeskæring, som den praktiseres i dag i de mellemstore og store vandløb, har en række begrænsninger i forhold til at bidrage til at sikre afvandingen af landbrugsarealer. Det skyldes primært to forhold. For det første opnår man kun en ganske begrænset vandstandssænkning gennemsnitligt 16 cm i sommerperioden og mindre i forår og efterårsmånederne, når der grødeskæres. Samtidig kan grødeskæring ikke bidrage til at sikre afvandingen i vinterperioden og det tidlige forår, hvor nedbørsmængderne og dermed afstrømningen er størst. Det skyldes, at der enten ikke er grøde, hvilket gælder for de fleste vandløb, eller at der kun er en begrænset mængde. For det andet kan en intensivering af grødeskæringen betyde, at behovet for at grødeskære øges, uden at afvandingen på sigt bliver bedre. Man kan ende i en situation, hvor der skal grødeskæres hver uge for at sikre en given afvanding. På denne måde kan man ende i en negativ spiral, hvor man stimulerer væksten af de arter, der tolererer grødeskæringen, hvilket også er de arter, der har den største genvækst efter en skæring.

Grødeskæring og vandstand i danske vandløb

Grødeskæring og vandstand i danske vandløb 8 FORSKNING Grødeskæring og vandstand i danske vandløb Forfatterne At skære planterne i vore vandløb anses for at være en effektiv metode til at sikre, at vandløbene kan lede vandet væk fra markerne. En

Læs mere

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Oplag: 1. oplag ISBN nr.: 978-87-7175-604-3

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS

Læs mere

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Oplag: 1. oplag ISBN nr.: 978-87-7175-604-3

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret april 2004 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Kontrolopmåling af strækninger

Kontrolopmåling af strækninger Silkeborg Kommune Notat nr. 2016-5 Kontrolopmåling af strækninger i Gudenåen med formodet forekomst af sandaflejringer. Betydning for vandføringsevnen Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen

Læs mere

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Reguleringsprojekt Ændring af grødeskæringsmetode, justering af Manningtal, etablering af sandfang samt sænkning af regulativmæssig bundkote

Læs mere

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 188 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FAGLIG

Læs mere

Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.

Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter

Læs mere

Danske Vandløbs høringssvar på Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Videnskabelig rapport fra DCE, AU 2016

Danske Vandløbs høringssvar på Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Videnskabelig rapport fra DCE, AU 2016 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø nst@nst.dk J. nr. 4201-00864 Axeltorv 3 DK 1609 København V T +45 33 39 49 90 E dv@danskevandloeb.dk W www.danskevandloeb.dk CVR DK 34 56 90 37 16. maj 2016

Læs mere

Køge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient.

Køge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient. Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bech-Bruun Advokat Håkun Djurhuus djur@bechbruun.com Dato Udvalget for teknik- og miljø Klik her for at angive tekst. Køge Kommunes vedligeholdelse

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. XXX 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FAGLIG

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 30. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

Sag: 31.1014.20. Silkeborg Kommune. Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg

Sag: 31.1014.20. Silkeborg Kommune. Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg Sag: 31.1014.20 Silkeborg Kommune Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg August 2014 Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511

Læs mere

NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.

NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen. NOTAT Projekt Grødeskæring efter Aalborgmetoden Projektnummer 1321600200 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Aalborg Kommune Ekspertvurdering af Aalborgmetoden

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016 Side 1/6 NOTAT Flemming Kofoed Teknik og Miljø Til: Sagsnr.: Sagen 06.02.40 G01 2-16 Vedr.: Storå gennem Holstebro; vandføringsevnen i 2016. Dato: 31-05-2016 Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver

Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Viborg Kommune Miljøforvaltningen Søvej 3 8800 Viborg Rolf Christiansen Telefon 87 87 55 55 E-mail roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 Telefon 87 38 61 66 E-mail lbc@orbicon.dk

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening

Læs mere

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde

Læs mere

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 34/2000 Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid Annette Baattrup-Pedersen Danmarks

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2013

Status på udvalgte nøgletal marts 2013 Status på udvalgte nøgletal marts 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Et forår der lader vente på sig er meget beskrivende både for vejrsituationen og den nuværende økonomiske

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFSTRØMNINGSMÅLINGER 2011

AFSTRØMNINGSMÅLINGER 2011 AFSTRØMNINGSMÅLINGER 211 Dette notat præsenterer hydrometriske data fra 3 vandføringsstationer i Norddjurs Kommune og 2 i Syddjurs Kommune. Desuden præsenteres data fra 2 Miljøcenter-stationer placeret

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere