Grødeskæring og vandstand i danske vandløb
|
|
- Birgitte Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 FORSKNING Grødeskæring og vandstand i danske vandløb Forfatterne At skære planterne i vore vandløb anses for at være en effektiv metode til at sikre, at vandløbene kan lede vandet væk fra markerne. En undersøgelse af effekterne af grødeskæring i 126 danske vandløb viser dog, at metoden har sine begrænsninger. Foto: Peter Munk Just Krogh Simonsen, kandidat i biologi fra Aarhus Universitet. Annette Baattrup-Pedersen, vandløbsøkolog, seniorforsker og sektionsleder i Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi abp@bios.au.dk (fortsættes...) Vandløb og grødeskæring har været et varmt emne den seneste tid. En af grundene til dette er, at grødeskæring anses for at være et centralt virke middel til at forbedre afvandingen af landbrugsjord. Hvordan hænger det så sammen? Svaret er simpelt: Vandløbenes planter yder modstand mod vandets strømning, og dermed spiller grødeskæring en rolle for vandstanden i vandløbene. Problemerne med oversvømmelser af landbrugsjord er i dag stigende, og landbrugsorganisationerne presser på for at øge grødeskæringen i vandløbene. Men hvor effektivt er dette virkemiddel egentlig i forhold til at sikre vandløbenes vandføringsevne og dermed afvandingen? Det er der forholdsvis lidt faktuel viden om. I et specialeprojekt har vi ved institut for Bioscience ved Aarhus Universitet undersøgt effekten af grødeskæring på vandstanden i 126 danske vandløb i perioden Formålet med undersøgelsen var at få sat tal på, hvor meget vandstanden falder, når der grødeskæres og samtidig belyse, om faldet i vandstand varierer gennem planternes vækstsæson. Samtidig var formålet at undersøge, om der var en sammenhæng mellem, hvor ofte der skæres, og hvor hurtigt planterne vokser frem igen efter en grødeskæring. Vandstand, vandføring og grøde Vandstanden i vores vandløb afhænger især af vandføringen, altså hvor meget vand der strømmer i vandløbet. Derudover afhænger vandstanden af
2 FORSKNING 9 Ryom å, ved Mesballe, som netop er blevet grødeskåret. En målestation til vandstand ses til højre. Foto: Annette Baattrup-Pedersen Foto: Maskine med en såkaldt majekurv til beskæring af grøde på arbejde ved Romdrup Å 126 målestationer Kortet viser placeringen af de 126 målestationer, som har leveret data til denne undersøgelse. De udgør en delmængde af omkring 3 hydrometriske målestationer, som er i drift under det nationale overvågningsprogram. De vandløb, som indgår i undersøgelsen, blev udvalgt ud fra følgende kriterier: 1) vandløbene skulle være mellemstore eller store, da det typisk er disse, der har en veludviklet undervandsvegetation (af de 126 vandløb er 74 såkaldt type 2 vandløb (dvs. de er 2-1 m brede), mens 52 er type 3-vandløb, som er over 1 m brede). 2) vandløbene skulle have flere års hydrometriske data, således at det var muligt at beregne sommermiddelvandføringen. 3) vandløbene skulle dække den variation, der findes i, hvor hyppigt grøden skæres i danske vandløb, dvs. fra ingen skæringer til 6-8 skæringer årligt. vandføringsevnen, som er bestemt af vandløbets bredde, dybde og vandløbets fald samt af strømningsmodstanden. I forhold til strømningsmodstanden spiller netop planterne, også kaldet grøden, en væsentlig rolle. Der er dog betydelige variationer fra år til år i grødens betydning for vandføringsevnen, hvilket igen har betydning for, hvor meget vandstanden falder, når der grødeskæres. Det skyldes især, at planternes væksthastighed er meget afhængig af de klimatiske betingelser. En varm sommer med meget sol giver hurtig plantevækst, og dermed påvirker planterne vandføringsevnen mere en varm sommer, end de gør en kold sommer med langsom plantevækst. Samtidig yder forskellige plantearter forskellig grad af modstand mod vandets strømning. Planter med fleksible stængler, som karakteriserer de egentlige vandplanter, yder eksempelvis langt mindre modstand mod strømningen end planter med mere stive stængler, som karakteriserer mange sumpplanter. Planternes rumlige fordeling i vandløbet spiller også en rolle for strømningsmodstanden. Fx kan grødeøer af vandranunkel yde mindre strømningsmodstand end en mere åben bestand af båndblade af pindsvineknop ved den samme biomasse. I vores undersøgelse blev der registreret i alt 3.86 grødeskæringer i den undersøgte periode ( ). Mere end 85 % af disse blev foretaget i perioden juni-september. I de fleste vandløb grødeskæ- Søren E. Larsen, statistiker, seniorforsker i Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi sel@bios.au.dk Niels B. Ovesen, hydrolog i Sektion for Oplandsanalyse, nbo@bios.au.dk Alle ved Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet.
3 1 Sk ær ings gseff ekt (c m va nd st and) Ap r Ma j Jun Jul Aug Sep Ok t Nov Grødeskæringseffekten beregnet som forskellen mellem vandstanden før og efter en grødeskæring i 126 danske vandløb. Højden på søjlen angiver gennemsnittet, mens barerne angiver standardafvigelsen på data. Foto: Peter Munk En erfaren åmand kan slå grøden skånsomt og tage hensyn til vandløbsmiljøet. res der på faste tidspunkter i løbet af planternes vækstsæson, hvilket er beskrevet i vandløbsregulativerne. Det betyder også, at skæringerne skal gennemføres på disse tidspunkter, uanset hvor meget biomasse der er i vandløbene. Grødeskæring og vandstand Vores analyse viser, at faldet i vandstand efter en grødeskæring varierer med tidspunktet for grødeskæringen. Effekten er størst i sommermånederne, hvor vandstanden falder med gennemsnitligt 16 cm, med et middeltal på 13 cm. Den mindst registrerede effekt af en grødeskæring er få cm, mens den maksimale registrerede effekt er 73 cm (august). Hvis vi ser på effekten i de måneder, hvor skæringseffekten er størst (i juli, august og september), er effekten dog sjældent så stor, idet den øvre kvartil ligger på 2 cm, hvilket betyder at 75 % Vandstandsændringer I undersøgelsen indgik måledata fra 126 målestationer i danske vandløb. En grødeskæring afsløres ved et fald i vandstanden i løbet af få timer på vandstandskurven. På den baggrund registrerede vi i alt 3.86 grødeskæringer i den undersøgte periode ( ). Mere end 85 % af de registrerede grødeskæringer blev foretaget i perioden juni-september. For at undgå at ændringer i vandføringen og eventuelle ekstreme hændelser skulle påvirke de aflæste vandstandsændringer, anvendte vi den såkaldte styrevandstand, der er en beregnet vandstandskurve under antagelse af en teoretisk konstant vandføringsværdi. Effekten af en grødeskæring er i undersøgelsen beregnet som forskellen mellem styrevandstanden før og efter skæringen. Fald i vandstande på mindre end 6 cm blev kategoriseret sammen og fik alle tildelt værdien 6 cm, da der kan være usikkerhed i aflæsning af så små ændringer i vandstanden. Figuren viser et eksempel på, hvordan vandstanden i et vandløb ændres som følge af en grødeskæring. Vandstanden stiger i løbet af juni med godt 1 cm og skæres den 2. juni. Vandstand (m) 1,35 1,325 1,3 1,275 1,25 1,225 1,2 1,175 1,15 1,125 1,1 1,75 1,5 1,25 Simested Å, Ålestrup Station 17.7, pbt genereret (vintertid) , 6:6:49 Der ses en tydelig top tidligt på dagen den 2. juni formentlig som følge af stuvning af vandet i forbindelse med skæringsarbejdet, efterfulgt af et brat fald efterfulgt af en ny vandstand på et lavere niveau. Den røde linje angiver vandstanden før og efter skæring. Skæringseffekten er højden i cm på faldet i vandstand (blå).
4 FORSKNING 11 af de gennemførte grødeskæringer giver en vandstandssænkning på mindre end 2 cm. Planternes genvækst varierer med tidspunktet for grødeskæringen og med antallet af årlige grødeskæringer. Genvæksten er størst i juni måned, hvor planternes vækst giver en gennemsnitlig vandstandsstigning på,41 cm/dag, mens der ingen genvækst er i efteråret. I oktober måned kan registreres en negativ genvækst, hvilket betyder at planternes biomasse henfalder. Det mønster, vi fi nder i planternes genvækst, afspejler lys- og temperaturforhold i vandløbene. Planterne påbegynder væksten i det tidlige forår, når lys- og temperaturforhold er gunstige. Hvis vandløbene ikke grødeskæres, stopper væksten dog gradvist, efterhånden som plantebiomassen bliver større, og lyset bliver begrænsende for væksten. Modsat fortsætter væksten i vandløb, der grødeskæres, fordi der kommer mere lys ned til bunden, når plantebiomassen skæres væk. Det betyder, at planterne bliver ved med at vokse. Faktisk vil det være sådan, at gentagne grødeskæringer i forårsog sommermånederne kan bevirke, at planterne vedvarende vokser eksponentielt, fordi betingelserne for vækst er optimale, hvad angår lys, men også hvad angår tilgængeligheden af næringsstoffer, som aldrig begrænser plantevæksten i danske vandløb. Plantegenvækst Genvæksten er størst i de vandløb, der skæres hyppigst. Genvæksten stiger fra gennemsnitligt,4 cm/dag ved 1 årlig skæring til gennemsnitligt,6 cm/dag ved mere end 6 årlige skæringer (der er ikke signifi kant forskel på genvæksten ved 6, 7 og 8 årlige skæringer). Disse tal dækker dog over, at der også er en årstidsafhængighed i planternes genvækst som beskrevet tidligere. Kigger vi på juni måned alene, hvor væksten er højest, fi nder vi således, at genvæksten stiger fra gennemsnitlig,2 cm/dag ved 1 årlig skæring til gennemsnitlig,9 cm/dag ved 8 årlige skæringer. Hvis vi omsætter genvæksten til, hvor længe grødeskæringen har en effekt på vandstanden, fi nder vi, at når genvæksten er,6 cm/dag (som fundet ved 6-8 årlige skæringer), vil en vandstandssænkning på 16 cm være udlignet efter 4 uger. Når genvæksten er,9 cm dag, som vi fi nder i juni måned, vil vandstandssænkningen være udlignet efter ca. 2,5 uger. Hvorfor er plantegenvæksten størst i vandløb der skæres hyppigt? Egentligt er det ikke særligt overraskende, at plantegenvæksten stiger med skæringshyppigheden. Plantesamfundene tilpasser sig nemlig de forhold, der er i vandløbet, og grødeskæres der ofte, vil det være de arter, der tåler de hyppige skæringer, der kommer til at dominere. Arter, der tåler skæring, vokser generelt hurtigt, og de vokser fra de basale dele af planten. Det betyder, at deres vækstpunkt er intakt efter en skæring. Når lysforholdene forbedres, genoptager de derfor hurtigt væksten som regel hurtigere end før skæringen, fordi lysforholdene er blevet bedre. Mange skæringstolerante arter har også rodknolde (såkaldte rhizomer) i vandløbsbunden, og de kan derfor påbegynde Genvækst Genvækst (cm vandstand pr. dag),6,5,4,3,2,1 -,1 -,2 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Figuren til venstre viser planternes genvækst efter en grødeskæring i forår, sommer og efterårsmåneder i de 126 danske vandløb. Figuren til højre viser planternes genvækst efter en grødeskæring som funktion af grødeskæringshyppigheden. Genvæksten blev beregnet som cm vandstandsstigning/dag imellem to på hinanden følgende grødeskæringer. I vandløb uden grødeskæring blev genvæksten beregnet som cm vand- Genvækst (cm vandstand pr. dag) 1,,8,6,4, Antal skæringer om året standsstigning/dag fra 1. maj og tre uger frem, hvor væksten er maksimal i vandløbene, mens den i vandløb med en årlig skæring blev beregnet som cm vandstandsstigning/dag fra skæringsdagen og tre uger frem. I begge tilfælde blev tre uger valgt for at sikre, at genvæksten ikke blev underestimeret som følge af selvskygning i grødeøerne. Højden på søjlen angiver gennemsnittet, mens barrerne angiver standardafvigelsen på data.
5 12 Annonce Videre læsning Baattrup-Pedersen, A., Göthe, E., Riis, T., O'Hare, M.T. (216) Functional trait composition of aquatic plants can serve to disentangle multiple interacting stressors in lowland streams. Science of the Total Environment, 543, Sand-Jensen K Macrophytes as biological engineers in the ecology of Danish streams. In: K Sand-Jensen & O Pedersen (eds), Freshwater Biology Priorities and Development in Danish Research. G.E.C. Gad, Copenhagen, Denmark, Undersøgelsen beskrevet i denne artikel blev udført som Just Krogh Simonsens specialeprojekt under vejledning af Annette Baattrup-Pedersen og Niels B. Ovesen. væksten tidligt om foråret, hvilket også giver dem en konkurrencefordel. Modsat er arter, som vokser fra de øvre dele, mere følsomme overfor grødeskæring, fordi deres vækstpunkt bortskæres, når der grødeskæres. Arter, der har forskellige bladformer under og over vand (kaldet heterofylle blade), er også mere følsomme over grødeskæring. Disse arter er tilknyttet områder i vandløbene, hvor der naturligt bygges sediment op gennem vækstsæsonen. Når der grødeskæres, stiger vandhastigheden i vandløbene, og disse områder forsvinder, fordi sedimentet løsrives og transporteres nedad i vandløbet. Hvis grødeskæringshyppigheden øges, vil der i mange vandløb være en risiko for, at grødeskæringsbehovet samtidig stiger. Det skyldes, at hyppig skæring fremmer netop de arter, der har hurtig genvækst, og så skal der skæres endnu hyppigere. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men der er ingen tvivl om, at konsekvensen af at intensivere grødeskæringen i vandløb, der ikke allerede skæres hyppigt, er, at man fremprovokerer en situation, hvor der skal skæres endnu hyppigere for at bevare den samme afvanding. Fare for en negativ spiral Vores undersøgelse viser, at grødeskæring, som den praktiseres i dag i de mellemstore og store vandløb, har en række begrænsninger i forhold til at bidrage til at sikre afvandingen af landbrugsarealer. Det skyldes primært to forhold. For det første opnår man kun en ganske begrænset vandstandssænkning gennemsnitligt 16 cm i sommerperioden og mindre i forår og efterårsmånederne, når der grødeskæres. Samtidig kan grødeskæring ikke bidrage til at sikre afvandingen i vinterperioden og det tidlige forår, hvor nedbørsmængderne og dermed afstrømningen er størst. Det skyldes, at der enten ikke er grøde, hvilket gælder for de fleste vandløb, eller at der kun er en begrænset mængde. For det andet kan en intensivering af grødeskæringen betyde, at behovet for at grødeskære øges, uden at afvandingen på sigt bliver bedre. Man kan ende i en situation, hvor der skal grødeskæres hver uge for at sikre en given afvanding. På denne måde kan man ende i en negativ spiral, hvor man stimulerer væksten af de arter, der tolererer grødeskæringen, hvilket også er de arter, der har den største genvækst efter en skæring.
Grødeskæring og vandstand i danske vandløb
8 FORSKNING Grødeskæring og vandstand i danske vandløb Forfatterne At skære planterne i vore vandløb anses for at være en effektiv metode til at sikre, at vandløbene kan lede vandet væk fra markerne. En
Læs mereNATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET
NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mereKLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL
KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereVandløbsregulativer mv.
Vandløbsregulativer Kontrol af regulativer Vandløbsregulativer mv. LMO/Viborg Kommune 16. januar 2017 Grødeskæring Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. KV MiljøFormidling (Ingeniørhøjskolen, Aarhus
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereSilkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune
Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune Notat nr. 2016-3 Sammenstilling af analyser af udvalgte grødeskæringsscenarier som oplæg til beslutning om fremtidig grødeskæringspraksis i Gudenåen fra Silkeborg
Læs merePåvirkningsområder omkring Gudenåen
Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Viborg Kommune & Randers Kommune ANALYSE AF DE VANDSTANDS- OG AREALMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØGEDE GRØDEMÆNGDE SIDEN 2006-2007 OG NUVÆRENDE HEN- HOLDSVIS ÆNDRET GRØDESKÆRINGSPRAKSIS
Læs mereHvordan grødeskæring påvirker det fysiske habitat
Betydningen af forskellige grødeskæringsmetoder, herunder, for de fysiske forhold i vandløb Grødeskæring er et af de mest brugte virkemidler til at sænke vandstanden i danske vandløb og dermed forbedre
Læs mereMere om vedligeholdelse
Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10
Læs mereTillægsregulativ for Ry Å. Jammerbugt Kommune
Tillægsregulativ for Ry Å Jammerbugt Kommune December 2017 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for regulativet... 3 Betegnelse af vandløbet... 4 Vedligeholdelse... 5 4.1. Grødeskæring... 5
Læs mereAalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb
Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb Når grødeskæring udføres regelmæssigt i vandløbene, påvirkes vandløbenes planter og smådyr. Grødeskæring kan udføres dels ved anvendelse af
Læs mereTillægsregulativ for Ry Å Juli 2017
Forslag til Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Grundlaget for regulativet...3 3. Betegnelse af vandløbet...4 4. Vedligeholdelse...5 4.1. Grødeskæring...5 4.2.
Læs mereVa ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet
Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen, Annette Baattrup-Pedersen, Peter Wiberg-La rsen & Nikola i Friberg Indhold Vandrammedirektivet og kvalitetselementer Ændret vandløbsvedligeholdelse
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs mereGrødeskæringsvejledning
Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb Vejledning nr. 25 December 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-604-3 2 Miljøstyrelsen / Grødeskæringsvejledning
Læs mereScenarieberegninger for Ry Å Offentligt møde den 18. april 2017
Scenarieberegninger for Ry Å Offentligt møde den 18. april 2017 Scenarieberegninger for Ry Å Resultater af vores beregninger Vandstand Oversvømmelse Afvanding Økonomi Miljø Billede: Toftegårds Bro den
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereUdredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
Læs mereEffektvurdering af grødeøer i Gudenåen
Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet
Læs mereGrødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb
Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Oplag: 1. oplag ISBN nr.: 978-87-7175-604-3
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereBilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for
Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter
Læs mereTillægsregulativ for Ry Å. Oktober 2017
Tillægsregulativ for Ry Å Oktober 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Grundlaget for regulativet...3 3. Betegnelse af vandløbet...4 4. Vedligeholdelse...5 4.1. Grødeskæring...5 4.2. Beskæring
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereGrødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb
Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Oplag: 1. oplag ISBN nr.: 978-87-7175-604-3
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereAssens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb Projektets formål Projektets overordnede formål er at afhjælpe en mangeårig mangel på databaseret viden om, hvordan
Læs mereGIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur
GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereGudenå og Gjern Bakker
Vandløbslauget GST 6.april 2011 Høringssvar Natura 2000 plan Gudenå og Gjern Bakker Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang Indledning
Læs mereFoto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring
Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune Ændring af grødeskæring Juli 2012 Udarbejdet den 12.07.2012 af: Jens Peter Neergaard
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereVedligeholdelse af offentlige vandløb
Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af
Læs mereFaglig udredning om grødeskæring i vandløb
Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereBILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE
BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde
Læs mereIagttagelser og tanker. i Nordsjællandske vandløb!
Iagttagelser og tanker fra Åmanden En ikke-videnskabelig rapport, baseret på praktisk forskning i Nordsjællandske vandløb! Iagttagelser og tanker fra Åmanden Åmandens kommende udfordringer er: Klimaforandringer
Læs mereKAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?
KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN OG TENNA RIIS WILHJELMKONFERENCE, 18. NOVEMBER 2016 DER ER EN NATURLIG
Læs mereUdkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt
Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse
Læs mereTillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt
Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret april 2004 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse
Læs mereVegetativ vandløbsrestaurering
Vegetativ vandløbsrestaurering Forord. Dette er ikke videnskabeligt materiale. Dette er felt-iagttagelser fra en Åmand. Alle teorier er efterprøvet i praksis. Teorier er dannet på basis af implementering
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mere30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven af projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk (HØRINGSUDGAVE supplerende høring)
Ribe Sportsfiskerforening Niels. L. Michaelsen Email: nlm@lodberg.org Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Dato 9. juni 2015 Sags id 13/12576 Login tojen Sagsbehandler Tomas Jensen Godkendelse efter vandløbsloven
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereDagsorden. Velkomst v. Knud Erich Thonke Generalforsamling dagsorden ifølge vedtægter:
Dagsorden Velkomst v. Knud Erich Thonke Generalforsamling dagsorden ifølge vedtægter: Valg af dirigent og referent. Valg af stemmetællere. Bestyrelsens beretning. Indkomne forslag samt vedtægtsændringer.
Læs mereAFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.
AFM, rådgivende ingeniører A/S Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING Rekvirent AFM, rådgivende ingeniører A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600134 Projektleder Kvalitetssikring
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereVandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer
Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme
Læs mereKontrolopmåling af strækninger
Silkeborg Kommune Notat nr. 2016-5 Kontrolopmåling af strækninger i Gudenåen med formodet forekomst af sandaflejringer. Betydning for vandføringsevnen Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen
Læs mereHalsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT
Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Reguleringsprojekt Ændring af grødeskæringsmetode, justering af Manningtal, etablering af sandfang samt sænkning af regulativmæssig bundkote
Læs mereVandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune
Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereNotat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk
NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereAFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBiodiversitet i vandløb er tilbagegangen for vandaks standset?
Biodiversitet i vandløb er tilbagegangen for vandaks standset? Danmark har sammen med 9 andre lande og EU underskrevet FN s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmø det i Rio i 99 med
Læs mereLejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST
Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST. 1456-2327 Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereNæringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI
Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Blåmuslinger er naturens eget middel til at bekæmpe eutrofiering For 1 år siden var muslingebestanden lav i fjordene men med øget udledning af næringsstoffer
Læs mereHøring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune
Til de høringsberettigede 17. april 2019 Sags id: 19/7991 Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune Assens Kommune ønsker med indeværende projekt at
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereTILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB
Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-3-16 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 188 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FAGLIG
Læs mereForvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed
Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereSådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom
Sådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom Ved Erik Blegmand Hvordan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom? Det korte svar er: Kend regulativet for dit vandløb
Læs mereTillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune
Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereWhisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om
Whisky- det er noget man drikker Vand- det er noget man slås om Bent Lauge Madsen Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Vandløbs-restaurering er folkesag Det gør vores arbejde langt nemmere,
Læs mere28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst og
Læs mereKøge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient.
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bech-Bruun Advokat Håkun Djurhuus djur@bechbruun.com Dato Udvalget for teknik- og miljø Klik her for at angive tekst. Køge Kommunes vedligeholdelse
Læs mereBeskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Læs mere1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereOVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY
APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-
Læs mereFaldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereRespekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.
Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis
Læs mereHøringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken.
Til Syddjurs Kommune, miljø og klima Att: Steen Sørensen Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken. Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøteam
Læs mere