MØDET TIRSDAG DEN 3. JUNI 2003

Transkript

1 2-001 MØDET TIRSDAG DEN 3. JUNI (Mødet åbnet kl. 9.02) FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH Næstformand Izquierdo Rojo (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil sige, at jeg indgav et spørgsmål om krigen i Irak til spørgetiden til Rådet. Spørgsmålet vedrørte krigens ofre. Jeg har imidlertid fået oplyst, at mit spørgsmål ikke er blevet antaget, fordi det blev anset for at være et spørgsmål, der krævede et statistisk svar. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at mit spørgsmål ikke involverer statistik. Det har overhovedet intet med statistik at gøre. Spørgsmålet vedrører ganske enkelt ofrene for Irak-krigen. Det er uden tvivl et spørgsmål af parlamentarisk og politisk interesse. Et bureaukratisk kriterium er blevet anvendt forkert. Jeg kan bevise, at det på ingen måde drejer sig om statistik, og derfor anmoder jeg om, at denne beslutning bliver ændret inden onsdag eftermiddag. Jeg anmoder også om, at det bliver undersøgt, hvorfor dette kriterium blev anvendt. Jeg tror, at det snarere var en undskyldning end en overholdelse af forretningsordenen Formanden. - Vi undersøger det. Deres problematik er noteret. De får et svar på det Kinnock, Glenys (PSE). - (EN) Hr. formand, mit spørgsmål drejer sig om overskriften til beslutningsforslaget i henhold til forretningsordenens artikel 50 om Burma, som er "Myanmar". Jeg vil gerne spørge, hvorfor og hvordan Parlamentets embedsmænd nu har besluttet at kalde Burma for "Myanmar". Det er den betegnelse, som det militære regime i det pågældende land bruger, ikke den, som Aung San Suu Kyi, vores Sakharov-prisvinder, benytter, og den bliver aldrig brugt af formanden for Parlamentet. Det var i hvert fald tilfældet i går. Jeg anmoder om, at det bliver korrigeret, og at vi vender tilbage til at kalde landet Burma, som er dets rette navn Formanden. - Ja, det lyder meget overbevisende. Vi taler om Burma og ikke om et andet navn. Det bliver rettet Nogueira Román (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, i min egenskab af medlem af Parlamentet deltager jeg ofte i spørgetiden til Kommissionen og Rådet. Jeg ser spørgetiden som en mulighed for at give udtryk for sine holdninger og drage disse to EU-institutioner til ansvar. Nogle spørgsmål, jeg på det seneste har stillet om krigen i Irak, er ofte blevet afvist som uantagelige, fordi de indeholdt skøn. Et af disse spørgsmål drejede sig om, hvordan den spanske ministerpræsident, hr. Aznar, truede Mexico og Chile med at lægge hindringer i vejen for deres forbindelser med EU, hvis de undlod at stemme for den berømte anden FN-resolution. Det var på ingen måde et skøn. Det var ganske enkelt en konstatering. Hr. Aznar havde fremsat de trusler. Ikke desto mindre blev spørgsmålet afvist. Et spørgsmål, som jeg stillede til dette møde, blev også afvist. Spørgsmålet vedrørte de 13 mennesker, der blev skudt af medlemmer af USA's væbnede styrker under en demonstration i en by i Irak. Det viser sig, at sådanne spørgsmål i realiteten bliver censureret. Parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed bliver derfor begrænset, når vi blot stræber efter fred og retfærdighed. Jeg ønskede at gøre opmærksom på denne situation, fordi jeg mener, at spørgsmålet ikke bliver behandlet uvildigt, og at parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed er blevet indskrænket. Jeg vil gentage mine synspunkter under spørgetiden til Rådet i morgen Formanden. - Som De ved, er disse forespørgsler altid begrænset til et minut. Det er op til formanden at afgøre, om et spørgsmål kan accepteres. Vi vil give Deres kommentarer og Deres kritik videre til formanden Medlemsstaternes beskæftigelsespolitik Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0187/2003) af Herman Schmid for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (KOM(2003) C5-0180/ /0068(CNS)) Vitorino, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er en fornøjelse at deltage i denne debat på vegne af Kommissionen og frem for alt på vegne af fru Diamantopoulou, der beklager, at hun ikke kan være til stede i dag, fordi hun er til møde i Rådet (socialministrene) i Luxembourg. Vi er nu nået til det endelige stadium i vores fælles bestræbelser for at reformere den europæiske beskæftigelsesstrategi. Alle institutionerne har arbejdet sammen om at nå et godt kompromis, som nu ligger helt på linje med Det Europæiske Råds konklusioner, som medtager de fleste af Parlamentets synspunkter, og som, skønt det er mindre ambitiøst, ligger tæt på Kommissionens oprindelige forslag. Vores ambitioner bør afspejle størrelsen af de udfordringer, vi står over for, hvoraf den første er fuld 1 Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen.

2 beskæftigelse. For at skaffe fuld beskæftigelse må vi skabe op til 22 millioner arbejdspladser, hvis Unionen med 25 medlemsstater skal nå det mål, der blev fastsat i Lissabon for Hvad angår kvaliteten og produktiviteten, betyder det at sikre ikke bare flere arbejdspladser, men også bedre arbejdspladser. Vi må anlægge en positiv holdning til forvaltningen af den økonomiske omstrukturering, og vi må vende nedgangen i væksten i produktivitet. Hvad angår samhørighed og integration i samfundet, må vi tage fat på de voksende sociale uligheder og fortsatte regionale forskelle. Det vil naturligvis blive en endnu større udfordring inden for den udvidede Union. Disse udfordringer kan kun imødegås, hvis vi sikrer, at alle relevante deltagere er involveret i beskæftigelsesstrategien, og at de alle samarbejder. Hvad er de væsentligste elementer i reformen? For det første stabilitet. Gennem denne reform må vi reagere på de kortsigtede udfordringer i form af den langsommere vækst i vores økonomier og møde de mere langsigtede udfordringer, der kræver reformer. Nogle mere stabile retningslinjer for perioden op til 2010 med en midtvejsevaluering i 2006 vil hjælpe os med at reagere både på de kortsigtede og de mere langsigtede udfordringer. I princippet bør disse retningslinjer forblive uændret i mindst tre år. Vi har også haft held med at fremlægge bedre fokuserede, enklere og mere resultatorienterede retningslinjer, der koncentrerer sig om et begrænset antal væsentlige ting og klart formulerer de resultater, vi sigter mod. Fokus på resultaterne snarere end på processen betyder, at der bliver lagt mere vægt på brugen af mål og forskellige indikatorer, der gør det muligt at måle fremskridtet. Vi har fået betydelig støtte fra Parlamentet i denne forbindelse. Vi kunne måske godt være gået videre, men jeg glæder mig over, at der står et rimeligt antal godt fokuserede mål tilbage. Hvis man skal koncentrere sig om resultater, kræver det også, at der bliver lagt mere vægt på henstillingerne til medlemsstaterne. Når vi skal strømline retningslinjerne for beskæftigelse og for den bredere økonomiske politik, er det også vigtigt at erindre fordelene ved denne nye strømlining af koordineringen af beskæftigelsespolitikken og af retningslinjerne for den bredere økonomiske politik. Vi må sikre os, at den parallelle tidsplan for de to slags retningslinjer fører til komplementaritet og skaber en mere sammenhængende politisk koordinering på europæisk niveau. Jeg går nu over til de nye prioriteringer. Jeg vil ikke nævne alle de specielle retningslinjer, men jeg vil gerne nævne de tre vigtigste udfordringer, de tager fat på. For det første må man fremme tilpasningen af mennesker og virksomheder. Hvis man skal kunne tilpasse sig, kræves der en god balance mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Der kræves også investeringer i iværksætterånd og med hensyn til at hjælpe mennesker og virksomheder til bedre at klare virkningerne af den økonomiske omstrukturering. For det andet må vi for at få fuld beskæftigelse se, hvordan vi kan forøge tilgangen af arbejdskraft yderligere. Vi må udnytte de muligheder bedre, der ligger i alle befolkningsgrupper. Vi må forøge kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet. Vi må fuldt ud integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Vi må ændre sort arbejde til regulær beskæftigelse. Parlamentets støtte var yderst vigtig for at sikre en aftale om dette spørgsmål. Nu sender vi et klart signal om, at vi ikke blot ønsker mere beskæftigelse, men også bedre beskæftigelse. For det tredje bliver investeringer i menneskelig kapital i stigende grad hjertet i problemet med at skabe flere og bedre arbejdspladser. Det er afgørende for at få mere beskæftigelse, mere produktivitet og også mere integration. Dette kræver omdirigering af ressourcer for at styrke investeringen i menneskelig kapital. Lad mig nu se på Parlamentets synspunkter. Jeg beklager de vanskeligheder med tidsplanen, som Parlamentet er blevet stillet over for. Jeg forstår Deres bekymringer, og jeg ved, at både Rådet og Kommissionen har gjort deres yderste for at tage hensyn til Deres synspunkter. Trods disse vanskeligheder afspejler de reviderede retningslinjer, jeg forelægger i dag, i høj grad Parlamentets synspunkter. Faktisk har Deres synspunkter i væsentlig grad givet forøget værdi på et antal væsentlige områder. Først og fremmest er der en henvisning til begrænsningen af arbejdsløsheden. Parlamentet har kæmpet hårdt for at få en henvisning til behovet for at reducere arbejdsløsheden. Jeg er enig i, at dette er af vital betydning for at illustrere over for Europas borgere, at disse reformer sigter på direkte at tage fat på de områder, der optager dem mest. Det glæder mig at kunne meddele, at vi nu har en sådan henvisning i den første paragraf i retningslinjerne, selv om Parlamentets anmodning gik videre ved at foreslå et nyt mål, der skulle være fuld beskæftigelse. Det andet område drejer sig om et fjerde, generelt mål for lige muligheder. Som følge af Parlamentets udtalelse har vi nu nogle stærkere retningslinjer i kønsspørgsmål. Den reviderede tekst går ikke så vidt som til at medtage et fjerde, generelt mål, men på to vigtige områder er retningslinjerne blevet styrket. For det første gøres det i den indledende tekst klart, at lige muligheder og lighed mellem kønnene er af vital betydning for fremskridt i retning af alle tre mål. For det andet har vi nu en mere fuldstændig særlig retningslinje, der drejer sig om ligestilling mellem kønnene. Med hensyn til en højere profil for prioriteringen af iværksætterånd glæder Kommissionen sig meget over Parlamentets kommentarer om, at retningslinjerne for

3 iværksætterånd bør udvides, sådan at de dækker støtte til alle SMV'er, snarere end blot nystartede. Dette forslag er blevet medtaget. Hvad angår en mere synlig rolle for lokale og regionale aktører, afspejler de nye forslag bedre vigtigheden af at sikre, at lokale og regionale deltagere involveres stærkt i beskæftigelsesstrategien. På linje med Parlamentets anmodninger har vi nu en særlig retningslinje for regionale uligheder, som erkender den afgørende rolle, de lokale og regionale aktører spiller, når vi skal tage fat på disse uligheder. Diskussionen om styringen var temmelig vanskelig. Det er indlysende, at dette er et meget følsomt område for medlemsstaterne. Men det er vigtigt at understrege, at succes for den nye europæiske beskæftigelsesstrategi i sidste instans afhænger af bedre målopfyldelse og bedre styring. Det er endnu mere afgørende, når vi tænker på, hvad de nye medlemsstater, der åbent har erkendt, hvor vigtigt dette brændende spørgsmål er, behøver. Det er endnu et område, hvor vi glæder os meget over den stærke støtte fra Parlamentet. Retningslinjerne giver nu klart udtryk for det vigtige bidrag fra Parlamentets organer til styrkelse af styring af beskæftigelsesstrategien. Til trods for at dette ikke går så langt som Deres forslag om, at de nationale parlamenter skal tilpasses til de nationale handlingsplaner, så afspejler det vigtige fremskridt i retning af at sikre en bedre styringsstrategi. Jeg mener, at disse revisioner ved at medtage mange af de ting, De forventer, nu afspejler de opfattelser, alle deler. De reviderede retningslinjer frembyder konkrete mål og prioriteringer og styrker gennemførelsen og styringen af strategien under ét. Således udgør de et glimrende grundlag for at støtte national beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik i de kommende år Formanden. - Mange tak, hr. kommissær Vitorino Schmid, Herman (GUE/NGL), ordfører. - (SV) Hr. formand, det var glædeligt at lytte til kommissær Vitorino. Vores arbejde kan føre til praktiske resultater, hvilket er nødvendigt. Vi har økonomisk stagnation og stadig større problemer på arbejdsmarkederne i EU. Der opstår så stadig større modsætninger med hensyn til "den rigtige politik", hvilket vi også har mærket her i Parlamentet. Under hele mit arbejde som ordfører har jeg trods vanskelighederne forsøgt at samle Parlamentet om en fælles linje. Udgangspunktet for denne linje har været Lissabon-strategien, hvori det hedder, at økonomisk og teknologisk udvikling bør kombineres med en satsning på kvalitet på arbejdspladserne, i samarbejdet mellem parterne, i produktionen og ikke mindst en satsning på solidaritet med de svage grupper. Derfor har vi stillet en række forslag. Jeg kan sammenfatte dem ganske kort nu, idet kommissær Vitorino allerede har kommenteret nogle af dem. For det første har vi foreslået, at man sætter øget fokus på arbejdsløsheden. Det er vigtigt. Det er nemlig ikke nok, som i de gode tider, at øge beskæftigelsesniveauet. Det er ikke det samme som at bekæmpe arbejdsløsheden. Der kan godt være tilgang til arbejdsmarkedet, samtidig med at de langtidsarbejdsløse forbliver langtidsarbejdsløse. Der er derfor behov for denne fokusering, og den udgør en vigtig fornyelse. For det andet har vi betonet meget kraftigt, at vi i en konjunktursituation som denne har brug for nye arbejdspladser og nye virksomheder, hvilket sikkert også kræver politiske initiativer. Vi fremlægger nu et meget mere udførligt program for iværksætterinitiativer og nye beskæftigelsesmuligheder end det, der findes i Kommissionens retningslinjer. Samtidig fastholder og understreger vi kravet om kvalitet, bæredygtighed og fremtidsperspektiver. For det tredje styrker vi ligestillingsperspektivet temmelig kraftigt i forhold til Kommissionens forslag. Frem for alt foreslår vi, at ligestilling gøres til et overordnet mål ved siden af de tre mål, som Kommissionen har foreslået. Rådet er tydeligvis ikke parat til at vedtage dette endnu, men vi må vel fortsætte med at udøve pres. Det er ikke sidste gang, vi får den mulighed. For det fjerde har vi fremsat tydelige krav om regionale og lokale beskæftigelsesstrategier. Det glæder mig, at man tydeligvis har været lydhør over for disse krav. Det så nemlig skidt ud en overgang, da dette element var forsvundet ud af de seneste retningslinjer. Nu er det blevet genindført, hvilket er vigtigt, eftersom man er nødt til at kunne mobilisere mennesker og virksomheder nedefra, hvis vi skal kunne skabe de 22 millioner arbejdspladser, som hr. Vitorino talte om. Endelig er vi blevet enige om at anbefale, at medlemsstaternes parlamenter skal tage stilling til de nationale handlingsplaner. Så kan de forankres langt bedre og kombineres med den nationale beskæftigelsespolitik. Problemet har været, at den europæiske beskæftigelsespolitik ikke er blevet sammenkoblet med eller integreret i de nationale politikker. Derfor har der i høj grad manglet effektivitet. Jeg forstår, at Rådet heller ikke er parat til dette. Måske skal vi gå via medlemsstaterne og bede visse medlemsstater tage spørgsmålet op i Rådet på et tidspunkt. Så vil de få Parlamentets støtte. Vi er endda blevet enige om andre spørgsmål, hvilket vi efter min mening kan være stolte over. Vi indgik ikke mindre end 16 kompromiser i udvalget og fik bragt mere end 160 ændringsforslag ned til et antal, der er lettere at håndtere. Jeg blev naturligvis skuffet, da det efter alle disse kompromiser viste sig, at PPE-DE-Gruppen alligevel ikke var helt tilfreds. Vi er således stadig uenige på en række punkter, hvilket jeg kort vil kommentere.

4 For det første vil PPE-DE-Gruppen fjerne Kommissionens formuleringer om indvandring og indvandret arbejdskraft og ønsker ikke, at dette emne skal behandles i retningslinjerne. Ja, det er en "varm kartoffel" i en del medlemsstater, men det nytter ikke noget. Uanset om man er et grænseland eller et særligt udsat land, står alle Europas lande over for en fælles, global virkelighed, som betyder, at vi får øget indvandring over grænserne, som vi er nødt til at tage stilling til i et dokument om beskæftigelsespolitik. Derfor er jeg imod ændringsforslag 62. Der er også uenighed om skattepolitikken. Der er flere ændringsforslag om dette emne. Efter min mening er skattesystemer meget nationale. Hvis vi skal fremsætte synspunkter om dette, er vi nødt til at udtale os meget generelt. Man kan ikke fremsætte konkrete skattepolitiske forslag for 25 lande. Jeg modsætter mig derfor ændringsforslag 66 fra PPE-DE-Gruppen, som er meget radikalt, og hvor man kræver en generel skattesænkning for både enkeltpersoner og virksomheder i alle medlemsstater, men der siges ikke noget om, hvordan man skal løse det finansieringsmæssigt. I mit eget land Sverige er det slet ikke aktuelt at sænke skattetrykket, men jeg ved, at det forholder sig anderledes i Tyskland og i andre lande. Hr. formand, til slut vil jeg blot kort sige, at De Liberales ændringsforslag om skattespørgsmål er af en helt anden karakter. Det er interessant, men meget drastisk. Det går ud på at flytte skattebyrden fra personbeskatning til forbrugs- og miljøbeskatning. Det finder jeg interessant, men det kan vi nok ikke beslutte i et dokument af denne art. Afslutningsvis vil jeg sige, at vi stort set er blevet enige. Det er meget vigtigt, at vi kan blive enige om et dokument, så vi kan give svar til Rådet, som sidder og venter og lytter til, hvad vi siger i dag Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, økonomien er stagnerende i alt for mange EU-lande. På mange områder er reformerne udeblevet. Hertil kommer udvidelsen fra 15 til formentlig 25 medlemsstater som en yderligere udfordring i det kommende år. Når den ambitiøse Lissabon-strategi skal gennemføres, skal den tilpasses til disse kendsgerninger. Derfor har vi også brug for en anden vægtning af principperne for den europæiske beskæftigelsespolitik. Det drejer sig om at øge beskæftigelseskvoten, som kommissær Vitorino allerede har peget på. Det drejer sig også om at højne produkternes kvalitet og produktivitetsniveauet. Det drejer sig om reformer af de forskellige skattesystemer og sociale systemer - det henhører, Herman Schmid, under medlemsstaterne - samtidig med at balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed skal bevares. Det drejer sig om at aktivere de mennesker, som kan og vil arbejde, om at involvere de lokale og regionale aktører mere og endelig om en langt mere beslutsom kamp mod sort arbejde. Herman Schmid har været villig til at overtage mange ændringsforslag fra min gruppe. Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen takker jeg Dem for det gode samarbejde. Vores forslag kan genfindes i bæredygtige kompromiser - 16 blev det til. Hertil hører højnelse af arbejdspladsernes kvalitet gennem uddannelsesmetoderne, højnelse af virksomhedernes investeringsniveau, strategier for livslang læring efter den enkeltes behov og evner, nedtrapning af subsidier i de brancher, som ikke vil kunne overleve, og skabelse af arbejdspladser i regioner med høj arbejdsløshed. Alligevel mangler nogle af vores centrale punkter inden for virksomhedsstart, valutapolitik og også afgifter. For det første er konkret støtte til virksomhedsstart via forenklet administration og via udvidelse af informationsnetværk for iværksættere et vigtigt element i den europæiske beskæftigelsespolitik. For at det kan blive realiseret, og der dermed kan opstå nye arbejdspladser, skal der skabes lettere adgang til favorable lån, vi har brug for mere solide egenkapitalfinansieringer - EU adskiller sig nemlig klart fra USA på dette punkt. Konkurrenceevnen sikres gennem tilstrækkelig likviditet. For det andet kan forsøget på endnu en gang at sætte stabilitetspagten ud af spil ikke accepteres. I eurozonen er den grundlaget for de økonomisk ansvarliges og forbrugernes tillid. Den må heller ikke stå til disposition, når ministre i nogle medlemsstater vover at tilkæmpe sig undtagelsesbestemmelser for deres områder. Den logiske konsekvens af at opbløde den vigtige stabilitetspagt ville være, at borgernes tillid og den - gudskelov - stærke euro blev svækket. For det tredje skal det gøres mere attraktivt at arbejde gennem legale incitamenter for arbejdstagere og arbejdsgivere. I den forbindelse bør afgiftsbelastningen på arbejde reduceres, så det endelig bliver billigere at skabe nye arbejdspladser. På den måde kan den ekspanderende sektor for sort arbejde bekæmpes meget mere effektivt. Alt i alt skal man stræbe efter at reducere skattetrykket i medlemsstaterne - der hører det nemlig hjemme - så borgerne igen får råd til mere, og så virksomhederne langt om længe kan øge deres aktiviteter igen. Jeg håber meget, at disse forslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, som vi diskuterede endnu en gang i går aftes, i dag vil få tilslutning i salen. Først da, Herman Schmid, kan jeg anbefale mine kolleger i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater at stemme ja til denne betænkning. Men først da! (Bifald) Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, først vil jeg gerne takke Herman Schmid for et usædvanligt godt samarbejde ved udarbejdelsen af dette forslag, som jeg finder vigtigt. Beskæftigelsespolitikken er i det hele taget vigtig. Vi har nu en ny ramme at

5 arbejde ud fra. Den indeholder en styrket koordination med de økonomiske retningslinjer, en mere langsigtet planlægning og øget fokus på resultatet af gennemførelsen i medlemsstaterne. Vi er helt enige i denne strategi. Jeg vil understrege, at det er vigtigt, at beskæftigelsesstrategien sidestilles med de økonomiske retningslinjer, så de bliver ligeværdige i denne proces. Lad mig sige noget om de overordnede mål. Vi har forladt søjlestrukturen. Det er særligt vigtigt, at vores mål nu er fuld beskæftigelse. Det er også vigtigt, som Herman Schmid siger, at supplere beskæftigelsesmålet med et arbejdsløshedsmål. Selv om disse to aspekter næsten følges ad, så følges de ikke ad 100 %. Der kan ske det, at beskæftigelsen stiger, mens der fortsat er stor arbejdsløshed. Et andet mål er kvalitet i arbejdslivet. Fremover vil Europa ikke kunne konkurrere på billig arbejdskraft, men på kvaliteten af de produkter og tjenester, som vi fremstiller. Hertil behøver vi en ordentligt uddannet arbejdskraft. Dette har en tydelig sammenhæng med livslang læring, at uddanne arbejdskraften for at gøre Europa konkurrencedygtigt. Et tredje vigtigt spørgsmål drejer sig om integration. Det drejer sig ikke kun om integration mellem regioner, at vi skal have et højt beskæftigelsesniveau og fuld beskæftigelse over hele Europa, men det drejer sig også om grupper, som i stor udstrækning står uden for arbejdsmarkedet i dag, f.eks. mennesker med handicap og mennesker fra andre lande. Det er vigtigt. Ligestillingsaspekterne er allerede blevet berørt, og det er vigtigt, at vi fremhæver dem. De havde deres egen søjle i den gamle strategi. Det er vigtigt, og det er det ligeledes, at de nationale parlamenter inddrages, og at de overordnede, fælles mål kan suppleres med nationale mål. Lad mig kort sige noget om uenigheden. Vi plejer at afklare det i udvalget. Vi ser lidt forskelligt på fleksibilitet og tryghed, men det er lykkedes os at blive enige på dette punkt og sige, at vi har brug for en balance. Med hensyn til skattespørgsmålet deler jeg ikke Thomas Manns opfattelse. Man behøver blot kigge sig omkring i EU: Nogle af de lande, der har lavest arbejdsløshed og højest beskæftigelsesgrad, har faktisk også det højeste skattetryk. Det fortæller mig, at skattespørgsmålene er noget mere komplicerede end det, der fremgår af Thomas Manns ændringsforslag. Beskæftigelsesniveauet bestemmes af en lang række faktorer. Man kan ikke forenkle det så meget, at man siger, at en nedsættelse af skatten generelt også er godt for beskæftigelsen. Sådan er det ikke. Derimod vil jeg sige, at jeg vil stemme sådan, at vi bevarer enigheden her. Det værste ville være, hvis vi i Parlamentet ikke gav udtryk for vores opfattelse, når vi nu har mulighed for det. Det vil være bestemmende for min stemmeafgivelse Attwooll (ELDR). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Schmid for hans store arbejde og for den måde, hvorpå det er lykkedes for ham at smede kompromiser på tværs af de politiske grupper. Hans betænkning har bred støtte fra os. Når det er sagt, er der noget, der bekymrer os. For det første føler vi, at der måske har sneget sig for mange detaljer ind både i hovedbetænkningen og visse ændringsforslag, der er forelagt for plenarforsamlingen. For det andet undrer vi os over nogle af forslagene om børn, og hvordan man skal forene arbejde og familieliv. Er de helt forenelige med sunde offentlige finanser? Ved udtrykkeligt at nævne den offentlige sektor ignorerer de så ikke andre måder at nå samme resultater på, f.eks. via arbejdsmarkedets parter? Med hensyn til de ændringsforslag, der er stillet i plenarforsamlingen, mener vi, at ændringsforslag 65 og 66 kan sende det forkerte signal ved henholdsvis at antyde en sænkning af lønnen og ved at antyde en helt generel og ensartet tilgang. Vi foretrækker vores eget ændringsforslag 58. På den positive side glæder vi os over henvisningen til handicappede og håber, at der snart vil blive stillet et forslag om et horisontalt direktiv. Vi tilslutter os det mål at få lighed mellem kønnene og erkender i særdeleshed nødvendigheden af særlig støtte til kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne tilføje min egen personlige bekymring over den fortsatte lønkløft mellem kønnene og opfordre til koordinerede anstrengelser for at lukke den. Endelig er vi helt enige i behovet for, at alle, der har en legitim interesse, involveres, herunder parlamenterne i medlemsstaterne. Nogle er allerede inddraget, og vi glæder os over de initiativer, som andre, såsom det skotske Parlaments Europa-udvalg, har taget for også at blive det. Men det bør simpelthen være normen. Arbejdet med at skabe flere og bedre arbejdspladser er noget, vi alle bør involvere os direkte i Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand, social- og beskæftigelsespolitikken mærker følgerne af den økonomiske politik. Derfor er det formålsløst med en særskilt debat om de økonomiske retningslinjer, sådan som det er ved at udvikle sig til trods for alle ordførerens hensigter om det modsatte. Kommissionens forårsprognose antager, at BNP i 2003 næppe vil vokse mere end 1 % i eurozonen, hvilket vil få negative følger for beskæftigelsen, der vil falde med 0,1 %, så arbejdsløsheden i gennemsnit vil nå op på 8,8 %. Denne situation burde anspore til en ændring af Fællesskabets monetaristiske politik, navnlig til en revision af stabilitetspagten, med højeste prioritet til offentlige investeringer og andre foranstaltninger til gavn for beskæftigelse og social integration. I stedet fastholder man de sædvanlige løsninger, der gør det

6 vanskeligt at gennemføre troværdige beskæftigelsesstrategier og sikre social integration. Selv om jeg således fortsat tvivler stærkt på, om de mål, der opstilles i denne betænkning, kan opfyldes, når man kender de holdninger, som Rådet, Kommissionen og de fleste af medlemsstaternes regeringer har med hensyn til en ændring af de økonomiske retningslinjer og blot den mindste revision af stabilitetspagten, så der i stedet prioriteres flere arbejdspladser med kvalitet og rettigheder og social integration, lægger jeg vægt på de positive forslag, der trods deres utilstrækkelighed sigter på at forbedre beskæftigelsesstrategien. Jeg lægger ligeledes vægt på, at alle medlemsstater opstiller kvantificerbare nationale mål som en del af den første nationale beskæftigelsesplan, som de skal udarbejde i overensstemmelse med de nye retningslinjer, at de bliver diskuteret i de nationale parlamenter, og at de bidrager til bedre resultater, ikke blot hvad angår skabelse af nye job, men også i form af mindre arbejdsløshed, lige muligheder og social integration. Under de rådende forhold skal der dog meget mere til. Det er nødvendigt at standse den hastige vækst i arbejdsløsheden som følge af liberaliseringer og privatiseringer af fundamentale dele af den offentlige sektor, omstruktureringer og udflytninger af multinationale virksomheder, stigende vanskeligheder for og manglende støtte til mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, prioritering af en restriktiv, monetaristisk politik, der begrænser de offentlige investeringer og hindrer lønmodtagernes og pensionisternes købekraft i at stige, og udskydelse af pensionsalderen, hvilket er til skade for lønmodtagerne og ikke frigør arbejdspladser til de unge. Hverken Parlamentets flertal eller Rådet vil dog ændre på det. Tværtimod! De fastholder altovervejende en politik, der forværrer den aktuelle situation, som man kunne se det på det foregående møde under debatten om retningslinjerne for den økonomiske politik, og som det igen sker i dag, når man som ordføreren, Herman Schmid, har forsøgt at gå lidt længere. Det er naturligvis positivt at ville forbedre arbejdsforholdene, men det batter ikke meget at foreslå en nedbringelse af det samlede antal arbejdsulykker med 15 % og en nedbringelse på 25 % i højrisikosektorerne i hver medlemsstat inden 2010, især ikke for et land som Portugal, der har det største antal arbejdsulykker i EU, med i gennemsnit et dødsfald pr. arbejdsdag. At nå disse mål betyder dog ikke blot politisk engagement, men også substantielle ændringer i den økonomiske politik og i pengepolitikken, hvilket vi desværre endnu ikke har formået at udvirke Lambert (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne på min gruppes vegne komplimentere ordføreren for det store arbejde, han har gjort med denne betænkning på meget kort tid. Men vi beklager manglen på ordentlig koordination inden for Parlamentet med de bredere retningslinjer for den økonomiske politik og håber, at vi kan afhjælpe dette i fremtiden. Vi glæder os over den generelle tendens i betænkningen og i Kommissionens forslag om koordinering med andre strategier fra EU, f.eks. social integration. Men vigtigheden af strategien vedrørende bæredygtighed inden for den samlede pakke undervurderes stadig i høj grad. Vi glæder os imidlertid også over, at der i denne betænkning lægges øget vægt på kvinders rolle, og ligeledes over Kommissionens reaktion herpå, men vi beklager, at dette punkt er blevet fjernet som et generelt mål. Vi glæder os også over den øgede understregning af balancen i arbejdslivet. Men det vil mænd ikke få, før kvinder bliver reelt ligebehandlet på arbejdspladsen, og det indbefatter også lige løn. Vi har nogen sympati for en del af de bemærkninger, der er blevet fremsat om omkostningerne ved arbejdsløshed i form af omkostninger for arbejdsgiverne. Men lønniveauet er også vigtigt, og vi er udmærket klar over, at i visse medlemsstater og i nogle af tiltrædelseslandene er selv den nationale minimalløn i realiteten en sulteløn. Arbejdsgiverne må se på denne dimension og ikke kun på omkostningerne ved beskæftigelse. For at vende tilbage til spørgsmålet om koordinering med andre politikker så er handelspolitikken en anden politik, der kunne medtages. Vi arbejder for et handelssystem, der effektivt tvinger produktionsomkostningerne ned, og som tilskynder virksomheder til at flytte for at få en konkurrencemæssig fordel. Derfor må vi også se på målene for vores handelspolitik og den måde, de arbejder sammen med vores beskæftigelsespolitik på, for vi er ikke overbevist om, at de overhovedet går i samme retning Berthu (NI). - (FR) Hr. formand, det forslag til retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, som Kommissionen fremlægger for Parlamentet til udtalelse, er et dokument, der er fuldt af almindeligheder, såsom at øge erhvervsfrekvensen for ældre kvinder og mænd, forbedre kvaliteten af og produktiviteten i arbejdet, styrke den sociale samhørighed og integrationen. Det er almindeligheder, som vi har hørt 117 gange før. De tilfører os ikke noget, og de tilfører uden tvivl heller ikke medlemsstaternes regeringer noget. Den koordinerede beskæftigelsesstrategi kunne imidlertid have været hensigtsmæssig, men man skulle have været mere detaljeret, nævnt mere præcise problemer og sammenligne forskellige lande. Det skulle f.eks. have været nævnt, at landene i euroområdet har en arbejdsløshed på omkring 9 %, mens nabolandene uden for euroområdet ligger i nærheden af 5 %. Kan man ikke slet ikke drage en konklusion heraf? Inden for euroområdet er der meget store udsving. Bortset fra Luxembourg, som er et specielt tilfælde, er der i den ene ende Østrig med en arbejdsløshed på 4,2 % eller Irland med 4,5 % og i den anden ende Frankrig med 9,3 % og Spanien med 11,9 %. Kan man virkelig, når der er så store forskelle, finde retningslinjer, der gælder for alle,

7 uden at henfalde til abstrakte begreber, ja, endog kunstigheder? Jeg ville for mit vedkommende foretrække, at man holder sig til princippet om åben koordination, som omfatter mangfoldighed og udveksling af god praksis, samt at man taler om konkrete vellykkede erfaringer, som andre kan anvende Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, må jeg begynde med at komplimentere Kommissionen for de indledende ord, som jeg er meget enig i. Det, der siges om en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed og vigtigheden af foretagsomhed, er meget vigtigt i denne debat, og jeg vil henvise til det i mine afsluttende bemærkninger. Jeg vil begynde med at fortælle en meget kort historie om Det Forenede Kongerige, der også har relevans for denne formiddag. Fra mit tidligere liv i fremstillingssektoren husker jeg levende, at en vis større detailhandler var ved at tabe markedsandele og derfor var ved at blive uenig med sit reklamebureau. Reklamebureauet havde et meget simpelt budskab: "De bruger ikke penge nok på annoncering". Budskabet var fint, så de forøgede det beløb, der blev brugt til annoncering. Virksomheden fortsatte med at tabe markedsandele, og så sagde reklamebureauet: "De bruger stadig ikke penge nok". Endelig så virksomheden lyset og fyrede reklamebureauet. Moralen i den historie er, at når man har et problem, så behøver man ikke altid mere og mere af samme løsning, man behøver nogle andre løsninger. Det er et problem, vi står over for inden for EU og inden for Parlamentet i øjeblikket. Vi har nok af retningslinjer for beskæftigelse, Kommissionens beretning hjalp lidt, men medlemsstaterne ved allerede, præcis hvad de bør gøre. Det, de mangler, er den politiske vilje til at gøre det. Jeg tror ikke, det vil hjælpe meget, hvis vi bidrager til at gøre disse retningslinjer mere detaljerede og mere præskriptive. Jeg er enig i nogle af de kommentarer, som ordføreren har fremsat, og jeg vil helt oprigtigt rose ham for det store arbejde, han har lagt i det, det hjernearbejde, der er investeret, og også den korte tid, han har gjort det på. Jeg er især enig i det, han siger om beskatning, det er i høj grad et nationalt spørgsmål, og måtte det længe forblive sådan. Men en af de mere præskriptive konklusioner, han når frem til, og i hvert fald den idé, at arbejdsmarkedets parter, som hverken repræsenterer flertallet af arbejdsgiverne eller af arbejdstagerne, burde involveres i større udstrækning, forekommer slet ikke at være til nogen hjælp, jeg ser snarere dette som et tilbageskridt. Endelig noterer jeg mig med hensyn til spørgsmålet om fleksibilitet, sikkerhed og iværksætterånd, at kommissæren ikke er til stede i dag, fordi hun med rette er taget til det andet, meget vigtige møde i Rådet (beskæftigelse). Jeg håber, at Kommissionen ved det møde, hvor man blandt andre spørgsmål vil tage fat på direktivet om atypiske arbejdstagere, vil benytte lejligheden til at vise, at den gerne vil fremme et andet budskab og ikke de samme gamle budskaber, som er blevet fremmet tidligere, og at den også tror på iværksætterånd og fleksibilitet og ikke ønsker at sidde fast i fortidens mudder. Dagen i dag er en vigtig dag, og jeg ser frem til, at mødet skal udvikle sig, som jeg håber, det vil. Jeg er ked af at sige til ordføreren, at selv om jeg støtter nogle af tankerne bag det, han siger, så kan vi ikke støtte den samlede betænkning i dag Hughes (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne takke ordføreren for det enorme arbejde, han under meget vanskelige omstændigheder har gjort for at forelægge betænkningen for os i dag. Jeg vil også gerne takke kommissæren for, hvad han sagde, og for de bestræbelser, Kommissionen har gjort sig for at acceptere ændringsforslag fra Parlamentet. Jeg ved, at Rådet gør det samme og venter på, at vi skal vedtage vores udtalelse i dag, så det kan gå videre og vedtage pakken med retningslinjer for beskæftigelsen. Men det forudsætter, at vi vedtager betænkningen i dag. I denne forbindelse vil jeg gerne appellere til PPE-DE- Gruppen, fordi den gruppe har en tendens til at søge hævn for afvisningen af Thomas Mann-betænkningen om forårstopmødet for ca. to måneder siden. Den gruppe har bekendtgjort, at visse ændringsforslag betragtes som afgørende forslag, og hvis de afvises i Parlamentet i dag, vil gruppen stemme for at afvise hele pakken med retningslinjer for beskæftigelsen. Det ville være et overordentligt ødelæggende slag. Vi har allerede afsporet den strømlinede koordinerede proces, som involverer retningslinjerne for beskæftigelsen og den økonomiske politik. Vi håber, vi kan få hele projektet tilbage på sporet, og jeg håber, at denne gruppe vil trække sig tilbage fra afgrundens rand. De ændringsforslag, dens medlemmer betragter som afgørende, volder os visse vanskeligheder. F.eks. drejer ændringsforslag 64 sig om stabilitetspagten. De lægger betydelig vægt på det punkt. Det er mærkeligt, for ikke engang hr. García-Margallo y Marfil fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål lægger så megen vægt på dette punkt i sin betænkning om de generelle retningslinjer for den økonomiske politik. I ændringsforslag 66 opfordres der til en reduktion af den samlede skattebyrde for personer og virksomheder. Et antal medlemmer har allerede henvist til dette ændringsforslag. Det er et afgørende ideologisk punkt og volder visse vanskeligheder for et antal af mine medlemmer. Den vægt, medlemmerne af PPE-DE-Gruppen lægger på det, tyder på, at de er besluttede på ikke at søge frem mod konsensus og hellere vil blokere for at skabe problemer for vedtagelsen af denne pakke. Dette ændringsforslag om den samlede reduktion er uforeneligt med det, de har stillet om stabilitetspagten, og det drejer sig også om et ansvarsområde, som henhører under medlemsstaterne selv.

8 Jeg kan ikke tro, at PPE-DE-Gruppen vil afvise hele pakken, hvis dette ændringsforslag bliver afvist, men hr. Mann forsikrer mig om, at det vil være tilfældet. Jeg håber, at gruppen vil trække sig tilbage. Jeg må modvilligt tilskynde mine medlemmer til at undlade at stemme vedrørende ændringsforslag 66 i håb om, at det vil gå igennem - selv om jeg er uenig i det. Hvis det ikke lykkes for mig, og de ikke får det ændringsforslag med, vil jeg igen appellere til PPE-DE-Gruppen om at trække sig tilbage og ikke afvise denne pakke. Det er det simpelthen ikke værd. Det sidste, jeg vil sige, og som er meget vigtigt, drejer sig om ændringsforslag 23 om social økonomi. I sidste måned nævnte jeg under debatten om den kooperative statut, at den sociale økonomi var forsvundet fra pakken med retningslinjer for beskæftigelsen. Jeg håber, vi kan få det med igen som resultat af dette ændringsforslag Jensen (ELDR). - Hr. formand, flere talere har allerede i dag påpeget, at det i mange lande går den gale vej med arbejdsløsheden - den stiger. Det skyldes de generelt dårlige konjunkturer, men også at der ikke gøres en tilstrækkelig indsats for at fremme omstillingsevnen på arbejdsmarkedet, og kravene til omstillingsevne vil ikke blive mindre i de kommende år. Uddannelse spiller en vigtig rolle i denne proces, og jeg vil gerne i dag opfordre til, at beskæftigelsespolitikken også bliver set i sammenhæng med de initiativer, der er i gang mellem undervisningsministrene i EU, med henblik på en åben koordinering af uddannelserne for at fremme kvaliteten af dem. Det vil have stor betydning for vores konkurrenceevne på længere sigt - der kommer jo en synteserapport til efteråret, som skal drøftes på topmødet i foråret Vi er alle enige om, at målet er fuld beskæftigelse, og at dette mål ikke kan nås uden en grundlæggende sund økonomi, sunde offentlige finanser, godt investeringsklima og god konkurrenceevne, som er kerneelementer, når der skal skabes arbejdspladser. Det er ikke modsætninger til det, som dele af Europa- Parlamentet måske synes at mene. Jeg synes, at Rådet har gjort et godt stykke arbejde med forenklingen af beskæftigelsesretningslinjerne. Det var der behov for. Mange af retningslinjerne var udtryk for knopskydning, snarere end et reelt behov for deres indhold, og for mange retningslinjer betyder jo blot, at hele processen bliver mere uforståelig og mere ligegyldig. Derfor kunne jeg godt ønske, at Parlamentet havde været mere sparsom med mængden af ændringsforslag, selv om vores ordfører har gjort en stor indsats for at få tingene kogt ned til noget, der er til at forstå. Jo flere retningslinjer man propper ind i beskæftigelsespolitikken, jo mere risikerer man, at de opfattes som ligegyldige. Det skal være sådan, at vi fokuserer på målet: mere beskæftigelse og flere arbejdspladser i Europa Bouwman (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne fremsætte nogle korte bemærkninger i forbindelse med det, som fru Lambert sagde. At hr. Vitorino er til stede her og ikke fru Diamantopoulou, skyldes, at hun befinder sig i Rådet (socialministrene). Men det er i orden. Vi stemmer i dag, og det er meget rart at høre, at det, vi allerede har besluttet i udvalget, og som forhåbentlig bliver godkendt i dag - jeg støtter således hr. Hughes' opfordring til PPE- DE-Gruppen - drøftes der, således at vi kan nå frem til yderligere beslutninger. Jeg vil gerne opfordre til forskellige ting. For det første tror jeg, at den almindelige mainstreaming, som vi anmoder om, er meget vigtig, og at denne egentlig kunne udvides, for jeg tror, at hele ligestillingsaspektet, som beskæftigelsesstrategien tidligere indeholdt, stadig bør formuleres som en slags målsætning. Jeg opfordrer også til udformning af to handlingsprogrammer. Det første skal modvirke arbejdsløshed. Alle ved, hvad der er galt. Arbejdsløsheden stiger, recessionen forværres hurtigt og vil også vare længe, og det skal der gøres noget ved. Der er ingen balance mellem den langsigtede strategi med f.eks. større arbejdsdeltagelse og den kortsigtede strategi på en række andre områder. Det andet handlingsprogram skal forbedre kvaliteten af arbejdet og øge produktiviteten. Navnlig en modernisering af tilrettelæggelsen af arbejdet er absolut påkrævet. Endelig tror jeg, det er vigtigt, at vi tager lokale og regionale måder at gribe problemet an på og inddragelsen af de nationale parlamenter meget alvorligt Della Vedova (NI). - (IT) Hr. formand, jeg må indrømme, at jeg ikke har så meget tiltro til, at den slags dokumenter nytter noget. Desuden bør den situation, der er ved at opstå med hensyn til Lissabon-målsætningerne, efter min mening give os stof til eftertanke. Det er let at være enig om, at arbejdsløsheden skal reduceres væsentligt inden Jeg tror ikke, at man kan finde en eneste europæisk borger - hverken på højrefløjen, på venstrefløjen eller i midten - som ville stemme imod et sådant forslag. Og det er let at være enig om, at politikkerne skal være med til at halvere - når vi nu var i gang, kunne vi lige så godt have skrevet "udrydde" - fattigdommen inden Efter min opfattelse er det alt for let at blive enig om den slags målsætninger. Problemet opstår - og det er et problem, som man ikke tager op - når det gælder om at træffe valg, tage beslutninger eller bede om, at der tages nogle bestemte beslutninger. Sådan som det allerede er blevet sagt, stiger beskæftigelsen - hvilket fremgår af en række yderst fornuftige retningslinjer om beskæftigelseskvaliteten, ligestilling mellem mænd og kvinder, arbejde osv. - når økonomien vokser. Hvis arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitikkerne skal kunne fremme den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst i Europa, er det nødvendigt med en massiv tilførsel af fleksibilitet og liberalisering på beskæftigelsesområdet og i forbindelse med arbejdsformidlingen.

9 Hvad beskatningen angår, skal vi være opmærksomme på bidragsbyrden til pensionssystemerne. Arbejdsløsheden blandt de unge arbejdstagere - både de tyske, de italienske og de europæiske arbejdstagere i det hele taget - er den pris, som de må betale for finansieringen af nogle alt for gavmilde pensioner til de arbejdstagere, som går for tidligt på pension Bastos (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, medlemsstaternes beskæftigelsespolitik bør koncentrere sig om klare prioriteringer, der tager hensyn til den aktuelle økonomiske sammenhæng, det udvidede EU's behov og en bedre gennemførelse af Lissabon-strategien. Livslang læring, aktiv aldring og bekæmpelse af sort arbejde er prioriteringer, der bør lægges vægt på, som ordføreren så udmærket gør det. Selv om denne betænkning fremhæver betydningen af prioriteringer, som der er almindelig enighed om, behandler den dog visse aspekter mindre hensigtsmæssigt. Det gælder for det første stabilitetspagten. Det er medlemsstaternes opgave at gennemføre beskæftigelsesstrategien, og de bør sikre, at der allokeres de nødvendige finansielle midler under hensyntagen til de offentlige finansers soliditet i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for den økonomiske politik og med stabilitetspagten. Stabilitetspagten er et afgørende instrument til at garantere god forvaltning af de offentlige finanser i medlemsstaterne, bæredygtig vækst og en effektiv ØMU. Man bliver derfor nødt til at overholde pagten og opfylde dens bestemmelser, også hvad angår den europæiske beskæftigelsesstrategi. For det andet må indvandring som generel strategi for jobskabelse nøje ses i en større helhed. Rekruttering af indvandrede arbejdstagere må ske med omtanke. Gældende bestemmelser for indrejse, ophold og arbejde må overholdes for at undgå ukontrolleret indvandring. Ulovlig indvandring til medlemsstaterne er omfattet af ekstremt forskelligartet lovgivning og er steget i de seneste år i kraft af menneskesmugling og menneskehandlernes aktivitet. Den enkelte medlemsstat må fastsætte kvalifikationstyper og det antal arbejdstagere, som den ønsker at rekruttere ud fra sit arbejdsmarkeds behov, sin demografiske udvikling og sin integrationskapacitet. Derudover bør bekæmpelsen af sort arbejde styrkes ved at nedbringe lønudgifterne og gøre jobskabelsen mindre omkostningskrævende. For det tredje må de mål, der opstilles om f.eks. nedbringelse af arbejdsløsheden eller kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, være ambitiøse, men gennemførlige, og der må tages højde for medlemsstaternes forskellige udgangspunkt. Disse mål må ses som fremskridt, der skal skabes, og ikke niveauer, der skal nås. Ellers risikerer vi, at de bliver urimelige eller dårligt gennemført i de nationale beskæftigelsesplaner. Til slut vil jeg gerne takke kommissær António Vitorino, der så udmærket har beskrevet nødvendigheden af balance mellem sikkerhed og fleksibilitet som afgørende faktorer for konkurrenceevne og produktivitet i Europa Ghilardotti (PSE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, også jeg vil gerne takke Kommissionen for de retningslinjer, som den har foreslået, og for de udtalelser, som kommissæren kom med. Jeg vil ligeledes gerne takke ordføreren, da han efter min mening på kort tid har forsøgt at tage højde for alle Parlamentets synspunkter uden at give afkald på målsætningerne om kvalitet. Jeg vil koncentrere mig om nogle få betragtninger. Hvis man tager højde for den økonomiske situation og den erfaring, som den europæiske beskæftigelsesstrategi har givet os i de senere år, tror jeg, at Kommissionen allerede i sine forslag forsøgte at fastlægge nogle specifikke målsætninger, der efter min mening er særligt betydningsfulde, fordi de er i tråd med de henstillinger, som Kommissionen selv kom med ud fra vurderingen af de nationale beskæftigelsesplaner. Efter min opfattelse bliver denne strategi således hele tiden mere specialiseret. Hvis EU-intitutionerne skal kunne fremme denne specialisering, er det naturligvis nødvendigt med en stærkere tilslutning fra mange medlemsstaters side. Jeg vil komme ind på et par spørgsmål i den forbindelse. Kommissionen, ordføreren og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender præciserede nogle af aspekterne i Kommissionens meddelelse, f.eks. nødvendigheden af at investere i kvalitet og tjenesteydelser for reelt at muliggøre kvindernes beskæftigelse, der er det kritiske punkt i alle landene og især i nogle af dem, eftersom det medfører et lavt beskæftigelsesniveau og et højt arbejdsløshedsniveau. Dette er muligt ved at uddanne kvinderne og sørge for de tjenesteydelser, der er nødvendige for at skabe en situation, som er gunstig for kvindernes beskæftigelse. De ændringsforslag, der blev vedtaget i udvalget, går i den retning. Desuden er det nødvendigt med et mere effektivt partnerskab i medlemsstaterne, hvor regeringerne, de nationale parlamenter og de lokale myndigheder deltager og spiller den rolle, som de hver især skal spille. Her er der efter min mening tale om konkrete målsætninger. Det er et punkt, som vi alle er enige om, men som er svært at forene med en generel skattelettelse, eftersom man er nødt til at vælge, om man ønsker ressourcer til investeringerne eller en skattelettelse Grönfeldt Bergman (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, ifølge traktaten skal der foreligge retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. Selv om jeg stiller mig meget tvivlende over for nytten af retningslinjer på EU-plan, giver det ikke mening at diskutere begrundelserne for dem på nuværende tidspunkt. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i Kommissionens forslag til retningslinjer og navnlig kommentere Herman Schmids betænkning, som den ser ud efter afstemningen i udvalget.