M E L L E M T R Æ E R N E

Transkript

1 M E L L E M T R Æ E R N E 1

2 2 M E L L E M T R Æ E R N E Maibritt Saerens, skuespiller, kendt fra Krøniken: Jeg bor midt i byen, så jeg bruger skoven til at blive menneske igen. Til at trække vejret i. Jeg synes, at det er en skændsel at løbe rundt om søerne i København, derfor vil jeg hellere tage ud i skoven, så jeg ikke føler, at jeg bliver kvalt i bilos. Der er så mange dejlige steder i Danmark. Himmerland, Silkeborgskovene, Vesterhavet, at stå på Dronning Louises høj og kigge ud over landskabet. Jeg kører tit ture på min motorcykel via Margueritruten, for eksempel til Nordjylland og Skagen det giver mig luft. Klar til optagelse... Action! Mange danske film og tv-serier har brugt statsskovene som filmkulisser. En hjemmeside viser nu vej til de skove og naturområder, hvor en del af dem er optaget. Stendød var koen! Alle der har set Blinkende lygter kan huske scenen hvor Mads Mikkelsen på klods hold skyder en ko! Men i hvilken skov blev den scenen egentlig optaget? Og egetræet i Krøniken hvor Erik overrumpler Ida med at ville forære hende en ring hvor står det træ i virkeligheden? Koen, det var i Hareskoven lige nord for København og egen, det er er Ulvedalsegen i Jægersborg Dyrehave. Egetræet står i øvrigt meget tæt på det sted, hvor Danmarks Radio i sin tid gravede nedgangen til Hullet i Jorden. Det hul hvorfra Poul og Nulle sendte deres berømte og berygtede julekalender. Filminstruktører har lige siden de første stumfilm for 100 år siden skudt film langt væk fra filmstudierne. Og dengang var Danmark virkelig en film-supermagt! På verdensplan var det kun Frankrig der kunne hamle op med os. Danske stumfilm blev vist på biograflærreder overalt i verden og den danske natur var ofte med som statist. På et tidspunkt blev der optaget så mange stumfilm ved Hald Sø ved Viborg, at filmhistorikerne spøgefuldt har kaldt området for Haldiwood Danmarks svar på Hollywood. Blandt skovfolk er der mange anekdoter om filmfolk der har været på besøg i skovene. Da Babettes Gæstebud blev optaget omkring Hanstholm Vildtreservat i Thy skulle den svenske skuespiller Jarl Kulle i en scene komme ridende gennem klitterne ved Vesterhavet. Filmfolkene havde gjort alt klart men pludselig opdagede man, at der stod et meget gammelt skilt, som advarede om minefare i området! Historien fortæller, at skiltet hurtigt blev pillet ned mens kameraerne snurrede den eneste der aldrig fik noget at vide, var Jarl Kulle! Det gik heldigvis godt, så Jarl Kulle var med da filmen senere fik en Oskar i Hollywood! På hjemmesiden natur.dk er der en liste over mange af de steder hvor der er optaget film og tv-serier i statsskovene. Slå op under titlen og se i hvilke naturområder scenerne er optaget. Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt ønsket sig en tidsmaskine? Det har de fleste børn, og derfor virker Oskar & Josefine! Sådan skrev BT om forårets helt store børnefilmssucces. Og med lidt fantasi er det muligt at hoppe med i tidsmaskinen. Filmens mørke middelalderskove er i virkeligheden skovene ved Lejre på Midtsjælland og Dyrehaven ved København. Foto: Cosmo Film, Thomas Marott. Er du dus med himlens fugle... sang Poul Reichhardt i 1958 i folkekomedien Vagabonderne på Bakkegården. Den scene blev optaget langs Holtum Å ved Nørlund Plantage i Midtjylland. Et oplagt sted for selv at skråle videre...og skovens grønne træer? Så har du fundet ind til det, der gør livet allermest værd. Foto: Scanbox Entertainment. FAKTA Er man på jagt efter hvor danske film, tv-serier og julekalendere er optaget så er et godt sted at begynde hjemmesiden Den amerikanske hjemmeside The Internet Movie Database er et mekka, når man vil vide, hvor ens yndlingsfilm er optaget. Gå ind på søg på filmens navn og se under menupunktet Filming locations. Hvis man på den anden side har et rejsemål og gerne lige vil se hvilke film, der er optaget på netop det sted, så gå i stedet direkte til LocationTree? Generelle oplysninger om danske film kan findes mange steder på nettet men to gode hjemmesider er og Det danske Filminstituts hvor man kan hente oplysninger om samtlige danske spillefilm. På findes en liste over, hvor en række danske film og tv-serier er optaget i forskellige statsskove. Bamse og Kylling bor desværre ikke fast i en af statsskovene... men Bamse har opholdt sig et stykke tid på engen ved Farum Sø i Nordsjælland og i Dyrehaven ved København. Foto: Ulla Voigt, DR En scene i tv-serie Andersen historien om en digter optages fra helikopter i Dyrehaven nord for København. FILM SKAL SES I BIOGRAFEN MEN OPLEVES I NATUREN!

3 M E L L E M T R Æ E R N E 3 MELLEM TRÆERNE er udgivet af Miljøministeriet i forlængelse af Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. Et sundhedsprogram, som bl.a. har det mål, at fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen for voksne, børn og unge og her er naturen en oplagt tumleplads. Skoven og anden natur i Danmark ønskes også i stigende omfang brugt til friluftsliv. MELLEM TRÆERNE Redaktion: Skov og Naturstyrelsen Poul Erik Magnussen (redaktør) Mette Marcker Christiansen Ulrik Schack Lay-out, tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Foto: Ole Andersen Congohuset, Jesper Ludvigsen Corbis Jakob Dall FBI/Funny Business Inc. Peter Lassen Page Leroy-Cruce Polfoto, Lars Poulsen Polfoto, Anders Birch Polfoto, Tine Harden Polfoto, Thomas Wilmann Scanpix, Annike Brodén Scanpix, Lars Thulin Scanpix/Biofoto, Steen Agger Scanpix/Biofoto, K.A. Larsson Scanpix/Biofoto, Bjarne Jakobsen Ulrik Schack Palle Peter Skov Skov- og Naturstyrelsen Nana Reimers Bert Wiklund Gå ud! Luften har godt af jer! Af Thomas Wivel, stand-up komiker Det kan være svært at overbevise børn om, at en tur i skoven skulle være en særlig fantastisk oplevelse, fordi skoven ikke umiddelbart som de DVD er, de ellers er underholdt af byder på sjovt ekstramateriale og fraklip. Og ofte, når man er i skoven med børn, begynder de at kede sig efter erkendelsen af, at de første otte træer ikke viser sig at tale til dem som i Pocahontas. Eller at en grisling ikke kommer frem og danser for dem som i Peter Plys. Men som far til fire børn er jeg nødt til at hive dem ud af deres koma foran fjernsynet og få dem i skoven. Af flere forskellige årsager. For det første har man altid hørt, at det er sundt. Gå ud luften har godt af jer, er et udsagn fra mine forældre, jeg er vokset op med. For det andet oplever man at være sammen med børnene i mere end de fire minutter, man normalt bruger på at sende dem i skole eller børnehave. Og sidst, men ikke mindst, får man kørt børnene trætte i et omfang, man ikke troede var muligt. Og det er jo ikke værst, hvis man ønsker dem i seng før kl. 23 bare en enkelt nat. Så hvad gør man for at få dem med? Man fortæller dem, at i skoven behøver man ikke at begrænse sin fysiske udfoldelse til at foregå i en sandkasse på størrelse med et modem, men at man i skoven faktisk kan løbe frit rundt hen over flere kilometer og forestille sig, at man er Van Diesel, Rambo eller bare Søren Ryge Petersen (alt afhængig af ens actionidoler naturligvis). Man lokker evt. med, at dyrene i skoven ikke er bag indhegning, og man behøver ikke at betale entre for at se. Man kan fortælle børnene, at man godt må cykle i skoven uden at skulle standse hvert fjerde sekund for et trafiklys, at der i skoven ikke er noget, der hedder myldretid, og at man ikke konstant behøver at holde tilbage for en lastbil, der skal dreje til højre. Om sommeren kan man faktisk snildt bade i en skovsø. Til forskel fra stranden kommer man ikke hjem med sand nok i skoene til at dække en middelstor islandsk pony, og man kan bade uden at få tang i munden og salt i øjnene, og olieforureningen er minimal (det er sjældent, supertankere går på grund i f.eks. Esrum Sø). Hvis alt det ovenstående ikke virker, må man gribe til drastiske midler. Så kan det være, at man er nødt til at love, at de må se far eller mor klatre i et elmetræ, sætte sig ud på en gren og råbe Jeg er doktor Pjuskebusk, og jeg er stolt af det!. Og lige til sidst: Hvis børn begynder at fryse, så prøv i øvrigt at undgå den dér Der findes ikke dårligt vejr. Man kan se på ens børn, at de bare står og tænker Nej, der findes irriterende bemærkninger om forkert påklædning. Øvrige illustrationer: KRT/Morten Lyhne Jens Overgård Christensen Page Leroy-Cruce Statsskovene i Danmark, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen, er med deres mange faciliteter åbne døgnet rundt året rundt. 25% af al skov i Danmark er vi fælles om at eje. Det er statsskovene. Her kan du komme, når det passer dig, og du kan gå overalt. Bøgen er sprunget ud pinsesolen danser snart og alt kan ske mellem træerne! Så hvad med en tur i skoven? Du er altid velkommen. Se efter de røde pæle.

4 4 M E L L E M T R Æ E R N E Christian Stadil, direktør, Hummel: Jeg elsker at være i skoven, når det hverken er dag eller nat. Den blå time. Der hvor folks ansigter ændrer sig, og magien og mystikken kommer frem. Men det skal selvfølgelig ikke være så mørkt, at jeg skvatter over trærødderne. Jeg har løbet meget i skoven for at holde mig i form til bjergbestigning. Det varierede terræn er godt at løbe i for eksempel skoven ved Moesgård i Århus, hvor der både er stejle skråninger og sandstrand. Jeg kan godt lide kontrasterne, der hvor skov og hav mødes. I dag bruger jeg mest skoven til at gå i ligeså snart jeg har en opgave eller et problem, tager jeg ud i skoven. Det er en form for anderledes meditation. FAKTA Torsdag den 12. maj om aftenen er der igen hugormesafari denne gang på Sjælland, hvor Odsherred Naturskole lover fangstgaranti, hvis vejret er godt. På kan du læse mere om arrangementet. På kan du også året rundt finde en masse naturture med guider. Hjemmesiden dækker hele Danmark. Der er næsten 300 naturvejledere i Danmark. Cirka 50 arbejder for Skovog Naturstyrelsen, resten er ansat i for eksempel amter, kommuner, på museer eller er private naturvejledere. Naturvejledernes opgave er at formidle naturen, dyreliv, historie og kultur direkte til folk. Naturvejlederne laver såvel offentlige arrangementer som undervisning for skoler og lignende. Hugormesafari Naturvejleder Brian Kjølhede Jensen havde heldigvis en reserveslange i bilen, da han tog en gruppe vestjyder med på hugormesafari. Af Lars Madsen, Storyhouse Nu går vi stille og roligt derhen på række, siger naturvejlederen. Og hvis vi er heldige, så ligger der en stor, fed hugorm! Hæhæ, kommer det lidt spredt fra de mennesker, der har ladet sig lokke med på hugormesafari denne søndag i marts. De ved lige så vel som naturvejleder Brian Kjølhede Jensen, at ingen hugorm med respekt for sig selv kommer frem, når granerne er tyngede af sne, og temperaturen pendulerer omkring frysepunktet. Men humøret fejler ikke noget her i Husby Klitplantage i Vestjylland. Vi er jo først og fremmest kommet for at høre lidt om hugorme, forklarer en mand, der har et sommerhus i nærheden. Vi ved generelt for lidt om sådan nogle dyr. Brian Kjølhede bombarderer da også safarideltagerne med oplysninger og anekdoter, mens han fremviser de steder i plantagen, hvor hugormene normalt holder til. Han beretter om giftighed, gen- nemsnitslængde og størst antal hugorme set på én gang her i plantagen 41 og deltagerne sørger selv for at spørge sig frem til resten. Hvis man finder en ved sit sommerhus og kører den langt pokker i vold, kommer den så tilbage, vil en mand vide. Ja, med mindre man kører den mindst tre kilometer væk?, lyder svaret. Så er der nemlig ikke ret stor sandsynlighed for, at hugormen kan finde tilbage igen. Et par af deltagerne sukker. Brian Kjølhede fortæller en grum historie om en mand oppe i Thy, der brugte andre metoder: Han slog omkring hugorme ihjel om året. Jo, han var gal på dem. Aij!, siger folk. Sådan en idiot, hvisler en dame. En anden dame fortæller Brian, at hun selv boede i Thy for mange år siden, og der var der en mand, der samlede hugormene ind og sendte dem til Færøerne. De havde nemlig sådan en forfærdelig museplage, forklarer hun. Jow!, siger naturvejlederen. Ja, han var en habil indsamler, siger damen. Nærgående tyskere Efter en halv times tid sætter safarideltagerne kurs mod en indlandsklit ved navn Marens Maw. Oppe på toppen er der en dramatisk udsigt over klitterne og bag dem Vesterhavet, og Brian Kjølhede fortæller om landskabets og plantagens historie. Så vender han tilbage til hugormene og noget af det, folk er mest interesserede i, nemlig deres hug. Han oplyser, at de nede på Ringkøbing Sygehus hvor man hvert år behandler bid har gjort sig den erfaring, at alle slags mennesker kan blive bidt i foden. Men hvis de er blevet bidt i hånden, så er det næsten altid tyskere, fortsætter han. Alle griner. Grunden til det er, at i Tyskland har man næsten kun snoge. Så hvis en tysk far ser en hugorm, så vil han lige vise den til børnene, og snot!, så sidder den i tommelen på ham. Så lad være med at stå og pille ved dem! Stemningen løftes yderligere, da Brian Kjølhede oplyser, at han nu vil fremdrage en ægte hugorm. Blødslange Hugormen har han været ude at fange nogle dage tidligere, da vejret var bedre. Nu fisker han dyret op af et plastikterrarium med en slags kødkrog og lader det hænge lidt i luften. Den 45 cm lange hanhugorm syner ikke af meget i hænderne på den store mand. Er der nogen, der vil røre? spørger han. Mange vil. Den er fuldstændig tør, siger en dame overrasket. Den virker også skrøbelig. Føles ikke som én stor muskel eller sådan noget, nærmere som en pølse med for lidt kød i. En mand i selskabet fortæller nu, at han faktisk er blevet bidt engang i Frankrig. Det var i foden, og kun med hugormens ene tand, den anden ramte sålen. Derfor havde lægen på skadestuen ikke troet på, det var et hugormebid. Kom igen, hvis det bliver værre, havde han sagt. Men det gjorde altså ondt helt op i låret, fortæller manden. Men heldigvis gik det over af sig selv. En af Brian Kjølhedes mærkesager er da også at fortælle, at hugormen slet ikke er så farlig. Han synes, det er synd, når folk slår den ihjel i panik, fordi de ikke ved bedre. Der har ikke været nogen dødsfald i Danmark siden 1984, siger han. Vi skal altså ikke gøre den værre, end den er.

5 M E L L E M T R Æ E R N E 5 Mad over bål Mad over bål er slowfood men belønningen er i særklasse! Radiokokken Lars Sonne-Hansen tog en forårsdag i skoven sammen med sine elever fra Suhrs Husholdningsskole for at lave mad over bål. Her er nogle af deres tips og opskrifter. Find flere på Af Lars Sonne-Hansen Det er dejligt at spise under åben himmel på terrassen, i parken, på stranden eller i skoven. Med engangsgrillen er det blevet muligt at supplere de kolde retter med grillerier. Men vil man give sig selv, familien og venner en oplevelse i særklasse, kan jeg varmt anbefale Mad over bål! Her er aktiviteter og oplevelser for store og små og for alle sanser. Fordi fremstillingen af maden foregår primitivt og autentisk, behøver man jo ikke gøre smagsoplevelsen primitiv. Snarere tværtimod. Her på siden har vi samlet ideer og en række konkrete bud på, hvad man kan lave af mad i og omkring et bål. Men pas på ikke at tage munden for fuld første gang. Vær hellere lidt mindre ambitiøs og få en god oplevelse med en enkelt eller to af retterne. Sørg for at have god tid og gå ikke i gang på tom mave. Mad over bål er slowfood! Idéliste Snobrød er obligatorisk til børn og barnlige sjæle. Alle lyse brøddeje kan bruges. Prøv en koldhævet dej. Den overhæver ikke på vej ud i skoven på en varm dag. Har man en gammel pande, er pandekager oplagt. De er hurtige at bage, og senere på sommeren er der også friske bær til fyldet. Husk sukkeret! Mellem to stålsigter (bundet på spyd og holdt sammen med ståltråd) kan man poppe popcorn. Nye kartofler, der lige har fået et opkog hjemmefra, kan sættes på spyd og grilles. Prøv evt. at lave spyddene af friske rosmarinkviste, hvor nålene er fjernet. Alle nye grøntsager kan tilberedes på grill blot gnedet med lidt olivenolie. Senere på sommeren, når rodfrugter som rødbeder, selleri, pastinakker og kartofler får lidt størrelse, kan de bages direkte i gløderne eller pakkes i folie eller graves lidt ned i asken. Grill majskolberne med bladene på de beskytter fint mod brankning. Du kan også bruge bladene til at pakke fisk eller grønsager i. Når fisk eller kød lægges på den varme grillrist, vil det først brænde fast på risten. Men efter lidt tid vil der danne sig en grillskorpe. Hav tålmodighed og prøv ikke at vende fisk eller kød før det har sluppet risten! Spis i øvrigt ikke mad, der er helt branket. Det er en god ide at veksle mellem retter, der er pakket ind eller lavet direkte over gløderne. Hvad drikker man til? Der er varmt omkring et bål, så husk at drikke rigeligt med vand. Der findes en mængde gode og spændende øl- og vintyper, som er velegnede til mad med toner af bål (røg og grill). Drikkevarer, der skal nydes under åben himmel, skal generelt være mere aromatiske, end dem man ville byde til de samme retter indendørs. Smagen af grill og røg lægger også op til, at drikkevarerne skal være mere aromatiske. O P S K R I F T E R F R A S U H R S H U S H O L D N I N G S S K O L E Plankekylling 4 personer Kyllingerne steges ved strålevarmen fra bålet. Man skærer ryggen ud af kyllingen, og spænder den fast på en friskkløvet brændeknude med søm, der ikke er galvaniserede. Efterhånden som bålet brænder ned til gløder, kan man rykke kyllingerne tættere på. Her bruger vi de små franske poussiner, men man kan også fint bruge større kyllinger, blot man har lidt tålmodighed. Beregn ½ til 1 poussin per person og ca. 4 personer om en hel kylling. 1 poussin hvor ryggen er skåret ud 1 spsk salt 2 tsk friskkværnet peber Blade fra 3 kviste timian 1 citron skåret i både og dernæst i skiver En friskkløvet brændeklods af løvtræ 1 sten eller hammer 4 stålsøm Fiskepakker 4 personer Bred kyllingen ud. Rens den på indersiden for rester af indvolde. Lav en blanding af salt, peber, timianblade og små citronstykker (med skal). Gnid denne blanding på indersiden af kyllingen og lad den trække et par timer eller natten over. Læg kyllingen på den glatte flade af brændeklodsen med skindsiden udad. Sæt den fast med jernsøm midt på brændestykket. Stil klodsen op ved bålet. Begynd i god afstand ca. 30 cm fra flammerne. Efterhånden som bålet brænder ned og bliver til gløder, rykkes træstykkerne tættere på bålet. Kyllingerne er færdige, når der kun kommer klar saft ud, når man stikker en kniv i kødet. Skær bryst og lår fra hinanden og grill evt. lårene lidt ekstra på en rist. Alt i alt tager det mellem 40 minutter og 1 time at stege poussiner på denne måde. Fiskepakkerne skal forberedes hjemmefra og kan tilberedes pakket i folie eller i en wok der står i gløderne. 400 g filet af fx rødtunge, lyssej eller hellefisk 1 porre i strimler 100 g bøgehatte eller andre svampe i mindre stykker 1 fed finthakket hvidløg 4 skiver citron Lidt dild Olivenolie Bagepapir og evt. folie Grillede peberfrugter 4 personer 2 røde eller gule peberfrugter Lidt olivenolie Lidt balsamicoeddike Sauter porrer og svampe i smør på en pande i et par min. Smag til med hvidløg, salt og peber. Lad grøntsagerne køle lidt af. Fordel fisken på 4 stykker bagepapir og krydr med salt og peber. Fordel grøntsagerne over fisken og læg en citronskive og lidt dild på hver. Luk bagepapiret tæt om fyldet. Fiskepakkerne bages pakket i folie eller direkte i hed wok ca. 3 min. på hver side. Spidsen af en kniv skal føles varm, når man stikker den ind midt i fiskepakken. Vend peberfrugterne på en grill eller en rist over et bål højt over eventuelle flammer. Når skindet er boblet op og nærmest sort, lægges peberfrugterne til afkøling i beholder med låg eller blot en plastpose. Når de er kølet af, pilles skindet af med fingrene, de halveres, og kærner og frøstol fjernes. Skær peberfrugterne i strimler og læg dem på et fad. Stænk med olie og eddike og lidt salt og peber. På finder du bålopskrifter på auberginedip, aspargesmåtter og spyd med jomfruhummerhaler samt kokkens egen huskeliste, gode råd og tips til vin og øl. På hjemmesiden kan du finde oplysninger om de 275 bål- og grillpladser i statsskovene hvor det er tilladt at tænde bål i skoven.

6 6 M E L L E M T R Æ E R N E Hans Pilgaard, tv-vært på TV2: Jeg kan godt lide at kigge ud over havet. Det giver den samme ydmyghed og respekt som bjerge. Jeg synes godt, at naturen må være lidt voldsom. Jeg kan godt nogle gange savne, at det bliver rigtig vinter i Danmark, for jeg er vild med at stå på ski, så fra oktober, gør jeg, hvad jeg kan, for at komme af sted enten nord eller syd på. Den danske vinter er bare grå og våd. Hvis jeg skulle bruge en søndag ude i naturen, ville jeg tage i Dyrehaven med varm kakao. Jeg elsker at gå i skoven, desværre gør jeg det alt for sjældent. DET HELT NYE I SKOVEN Skattejagten er gået ind Ved hjælp af satellitterne ude i verdensrummet kan man pejle sig ind på skatte overalt i verden. I Danmark er der i øjeblikket over 800 gemt i naturen så det er bare med at komme i gang med at lede. Af Didde Elnif, Storyhouse HOT HOT HOT Det er hot lige nu! GEOCACHING et nyt ord vi skal til at lære. Geocaching er en ny sport, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan gå på skattejagt. Sporten er en udpræget familiesport. Langt de fleste skatte ligger i naturen, og man kan finde frem til dem uden at komme til at svede alt for meget. MTB-O eller orienteringsløb på mountain-bikes i skoven. Den helt store dille i store dele af Europa. Mere end børn og unge kaster sig hver måned ud i levende ROLLESPIL det er flere, end der går til f.eks. basketball og tennis. Og de får følgeskab af flere og flere voksne. Ofte foregår rollespillene i skoven. Det er sent, du er på vej i seng, og pludselig bipper beskeden ind på din mobiltelefon: Der ligger en skat på N E du kan blive den første, der finder den, hvis du skynder dig. Du kaster dig af sted. Pandelygte, vandrestøvler, GPS og ekstra batterier. Hvor er bilnøglerne? Tænk, hvis du blev den første. Du ræser derud. Bremser hårdt op ved nærmeste parkeringsplads og løber ind ad den første og bedste skovsti. Lars Lautrup-Larsen er en af de danskere, der dyrker geocaching. En form for skattejagt, hvor man ved hjælp af en GPS, et slags digitalt kompas, kan finde skatte i hele verden. Lige nu står han på en parke- ringsplads i Svalmstrup Fredskov ved Ringsted. Våde blade er noget af det værste. Lars står med GPS en i hånden og kigger skeptisk op mod trækronerne. De våde blade gør det svært at fange signalerne fra satellitterne. Ved hjælp af dem kan GPS en finde frem til præcis, hvor på jorden man står. Eller hvilken retning man skal gå i for at finde et bestemt koordinat. For eksempel en skat. På jagt efter gemmesteder Så er der signal. Lars kigger stolt på GPS en, der er på størrelse med en mobiltelefon og nu viser en pil direkte mod det sted, skatten skal ligge. Der er cirka danskere, der dyrker geocaching aktivt. Det vil sige, at de løbende holder øje med, om der bliver registreret nye skatte, og tager ud og finder dem. En del af det at være geocacher er også selv at oprette skatte. En skat kan have mange forskellige størrelser, lige fra en lille sort filmbeholder til en kasse på flere meter. Og så skal den helst indeholde en logbog, en blyant og et par småting, som finderne af skatten kan tage med sig. Lars kaster endnu et blik på GPS en og begynder at gå ind ad den nærmeste skovsti, i den retning pilen peger. Når jeg er ude at gå alene, får jeg set en masse dyr. Hjorte, spætter og alle mulige forskellige fugle. Det er en rigtig god måde at slappe af på efter en lang arbejdsdag. Grønspættebogen til hjælp Da der er 10 meter til skatten, opgiver GPS en. Den har en unøjagtighed på et par meter, så nu er det bare i gang med at lede. Lars løfter et par sten, skubber lidt til en stub. Han kigger alle de steder, en erfaren cacher ville lede. Men ingen skat. Hhmm, så må vi snyde lidt. Han har printet et par linier med kodet skrift. Det minder om noget Rip, Rap og Rup ville kunne trylle frem af en grønspættebog. Den, der har gemt skatten, sørger altid for at skrive et kodet hint om, hvor den ligger, så det bliver lidt lettere at finde den. Under en sten, ved et træ. Han kigger sig lidt omkring. Og rigtigt nok, efter at have løftet en sten til side, dukker beholderen op. Den indeholder både legetøj og krimskrams, der ville gøre ethvert Kinderæg misundeligt Alle skattenes koordinater er angivet på geocachernes hjemmeside. Der står samtidig lidt om, hvor svære de er at finde. Om man må have hund med i området, og om terrænet er svært at bevæge sig rundt i. Der findes skatte for hardcore vandrere, køre-stolsbrugere og de fleste er tilgængelige for børnefamilier. Det er en god måde at få ungerne med ud i naturen på. Og man bliver jo aldrig for gammel til at tage på skattejagt. Lars lukker beholderen med logbog og skat forsvarligt og dækker findestedet til med stenen igen, så den næste også kan få glæde af skatten. Så må vi se om jeg kan finde tilbage til bilen, siger han og griner. FAKTA Der er mere information om geocaching på En håndholdt GPS kan fås fra 1200 kroner og opefter, alt efter hvor meget den skal kunne. Det er muligt at finde skatte overalt i verden, både lande som Kasakhstan, Afghanistan, Frankrig, England og Tyskland har registrerede skatte. Koordinaterne kan enten downloades via et kabel til selve GPS en eller tastes ind manuelt. Der skal ansøges om lov til skattejagt i de danske skove. For statsskovenes vedkommende søges via Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside SKOVKORT OG CYKELHJELM Orienteringsløb på mountain-bikes bliver den næste store sportsdille i de danske skove. I hvert fald hvis det går, som det er gået i udlandet. I Spanien, Italien og Tyskland er interessen for den nye sportsgren kolossal. Med de brede dæk og mange gear er de rå mountain-bikes perfekte til at prøve kræfter med skovens grusveje. Og ikke alene skal man holde sig på cyklen, man skal også prøve at følge med på kortet, som ryster op og ned foran på styret. Kortet viser, hvor posterne er. Mountain-Bike Orientering er først for nyligt kommet til Danmark. Men sporten appellerer allerede bredt. Ved de stævner, der har været i statsskovene, er der dukket orienteringsløbere op, som nu er hoppet på cyklen, der har været gamle MTB-ryttere, som nu skal til at lære at læse skovkort, og så en masse ganske almindelige motionister, som synes, det her nye er skægt og spændende. På hjemmesiden findes alle oplysningerne regler, gode tips og arrangementer. Og ved alle løb er der altid nogen til at hjælpe de nye i gang på en introduktionsbane. Husk altid en cykel og en godkendt cykelhjelm. Er du til mountainbikes, kan du på natur.dk downloade foldere med oplysninger om ruter i statsskovene.

7 M E L L E M T R Æ E R N E 7 FAKTA 30% af dem, der dyrker levende rollespil, er piger. På kan man finde frem til levende rollespil overalt i Danmark. På siden er der henvisninger til foreninger og arrangementer. Kampen om Ambrona er arrangeret af den odenseanske rollespilsforening Rottehullet. Kampen har indtil videre varet i cirka fire år. Der spilles den sidste søndag i hver måned, undtagen december. Af sikkerhedshensyn skal deltagerne være fyldte 13 år. Der skal ansøges om lov til at spille rollespil i de danske skove. For statsskovenes vedkommende kan der søges via Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Drengene fra Ambrona Hver måned tager mange raske drenge og enkelte raske piger i Langesøskoven på Fyn for at forvandle sig til orker, gobliner og riddere. Af Lars Madsen, Storyhouse Der går en spinkel, rødhåret goblin med stor gumminæse ad en mudret sti i Langesøskoven vest for Odense. Han er malet grøn i ansigtet, bærer filthat og har klippet huller i sin bluse. Han har kondisko på, men det er svært at se, for han har broderet dem godt til med læderlapper. Til daglig hedder han Thomas, er 16 år og går i gymnasiet. Men En elverpige får lagt mascara denne søndag er han Glipp en tyv, hæler og lejlighedsvis lejemorder. Han er en af de stykker, der er mødt op for at medvirke i det månedlige afsnit af liverollespillet Kampen om Ambrona, hvor orker, elver, gobliner og mennesker kæmper med og mod hinanden. Og han er så glad for at være goblin, at han har spillet rollen i to et halvt år. Deres natur tiltaler mig, forklarer han uden at blinke. I et pænt stykke tid trasker han bare ud ad stien langs søen uden at møde andet end almindelige mennesker på søndagsspadseretur. De fleste stirrer. En enkelt herre nikker gemytligt. Så støder han omsider på nogle flere gobliner. De er ophidsede: En af dem er blevet overfaldet og berøvet af en mand med sort maske. Vi må finde ham, siger Glipp. De får følgeskab af en flok orker samt en trold med en kølle på størrelse med en kontrabas, og sætter kurs mod Månebrønd, menneskenes by. Dialog frem for vold Liverollespil som Kampen om Ambrona bliver spillet i mange danske skove. Der er tale om spil, der typisk udvikler sig uforudsigeligt, fordi de enkelte spillere har helt frie hænder til at improvisere sig frem. Spilledelsen for Kampen om Ambrona har således kun begrænsede muligheder for at påvirke spillet. Den kan indsætte nye karakterer med specifikke opdrag såkaldte non playing characters for at trække udviklingen i en bestemt retning. Mest af alt forlader den sig på spillernes fantasi og lyst til at leve sig ind i deres roller, hvilket det ikke skorter på. Som formand for ledelsen, Lasse Ejlersen, mindede om ved fællesbriefingen før kampstart: Lad nu være med at tæve hinanden for hårdt! I bund og grund er Kampen om Ambrona imidlertid ikke et kampspil. Dialog og intriger mellem spillerne bliver prioriteret højest. Det handler om stemning, og derfor er kulissen langt fra ligegyldig. Det, at vi spiller i en skov, er vigtigt for helhedsoplevelsen, forklarer en af spillerne. Det er godt for fantasien og illusionen, siger en anden. Skoven er lækker og smuk, den skaber en god kulisse. Der er en masse steder, folk kan gemme sig. Man kan godt blive lidt nervøs, når man går rundt her. Mange af karaktererne er slet ikke bestemt til at skulle kæmpe. Som for eksempel præsten Marsiglio en 20-årige gymnasieelev ved navn Jakob, der vandrer rundt og prædiker menneskets overlevelse gennem samarbejde. Jakob spillede tidligere kriger, men da han ved et uheld blev dræbt, besluttede han sig for at prøve præstegerningen. Jeg synes, jeg ville prøve noget nyt, siger han. Derfor går han rundt som Marsiglio og prædiker fra en læderindbunden udgave af Folkeskolens Sangbog. Han står netop og læser for nogle yngre spillere, da orkerne, goblinerne og trolden moser forbi. Der er vandring mod Månebrønd, udbryder en af præstens tilhørere spændt. I så fald er der mere grund til at holde sig derfra, siger en anden. Det er nemlig rigtigt, roser Marsiglio. Det ligger i naturen Og han har ret. Ved Månebrønd udvikler tingene sig kaotisk, da den sortmaskede røver viser sig at have søgt tilflugt her. Orkerne anført af Sølvfinger, der har ring i næsen og store, kunstige hugtænder, som spiler hans mund ud og bebyrder ham med en læspende udtale vil straks have fingrene i manden. Men de må ikke komme ind for portvagten. I stedet går de rundt og knurrer udenfor, mens Månebrønd, s ledere forsøger at klare ærterne ved at afhøre den formastelige og idømme ham en passende straf: Lad være med at stjæle igen. Dette er Deres advarsel. Sørg for at få et ordentligt arbejde. Der skal vist samles noget brænde til byen. Det er menneskejustits, men ikke gangbart i orkernes verden. Så snart den sortmaskede viser sig uden for Månebrønds bymur af bemalet sejldug, bliver han hugget sønder og sammen af orkernes plastiksværd. Formand for spilledelsen, Lasse Ejlersen, der var med til at dømme den sortmaskede i Månebrønd, vil blande sig og får samme behandling. Sølvfinger, hvorfor gør I det? råber goblinen Glipp. En aftale er en aftale, snerrer Sølvfinger kryptisk. Han har blot gjort, hvad spillet kræver. Levet sig ind i sin rolle.

8 8 M E L L E M T R Æ E R N E Connie Hedegaard, miljøminister Jeg holder meget af at gå lange ture i skoven, hvor sanserne i særlig grad er åbne for lyde, dufte, synsindtryk. Og finder jeg undervejs bær eller svampe, er det kun et ekstra krydderi. Jeg holder af variationen i den danske natur, og så er det stadig muligt at finde fred og ro. Jeg bruger skoven tæt på, hvor jeg bor, men tager tit på udflugt f.eks. til Tisvilde, hvor havet giver den smukke natur et ekstra plus. Hver årstid har sin charme, men skal jeg vælge en årstid, bliver det en høj klar septemberdag, hvor det endnu er lidt sommer, og hvor efterårets farver lige kan anes. En af mine største naturoplevelser var "Sort Sol" i Tøndermarsken det var fantastisk! Skoven er tilbage For 200 ÅR siden var der næsten ingen skove tilbage i Danmark, og de få skove, der var, lignede mest af alt en afrikansk savanne. Hist og her stod spredte gamle træer, og imellem dem gik husdyr og græssede. Men hvorfor var det gået så galt? Jo, igennem mange hundrede år havde vi ribbet skovene for træer til alt fra brændsel, tømmer, foder til husdyrene og til krigsskibe men glemt at plante nye træer. I 1805 greb Kongen ind! Samme år som H.C. Andersen blev født, underskrev Kongen FREDSKOVSFORORDNINGEN AF Nu skulle det være slut med at rydde skovene for træer, og der skulle plantes en masse nye skove. Og det lykkedes! I dag præcist 200 år efter dækker skovene mere end 12 % af Danmark, og vi nyder at gå i dem mere end 75 millioner gange om året. KRT EUROPE APS/MORTEN LYHNE Der er ikke meget skov tilbage i Danmark, og det skov, der er tilbage, består ofte kun af spredte gamle træer. Kun ca. 2% af Danmark er dækket med skov I 1805 vedtages Fredskovsforordningen af 1805 husdyrene bliver smidt ud af skoven. Markerne og skovene bliver adskilt med stengærder eller jorddiger. I de indhegnede skove går man i gang med at plante træer. Man begynder som noget forholdsvis nyt at plante nåletræer. Skoven bliver tættere og mørkere Englænderne bombarderer København. Danmark tvinges til at aflevere alle sine krigsskibe til England. Regeringen beslutter at frede alle egetræer, og man går i gang med at plante nye egeskove, så Danmark hurtigst muligt igen kan få krigsskibe. Egetræerne er i dag 200 år efter klar til at blive brugt til krigsskibe lidt for sent!

9 M E L L E M T R Æ E R N E 9 Louise P., fotomodel: Jeg rider, så jeg bruger både skovene til at ride og gå i. Jeg synes, noget af det bedste ved den danske natur er bøgeskovene. Vesterhavet er også dejligt. Hvis jeg skulle bruge en søndag i naturen, skulle det være en efterårsdag ved Vesterhavet. Havet er vildere om efteråret, og jeg nyder at træernes farver skifter. Nogle af de største naturoplevelser, jeg har haft, er for eksempel jordskælv i Tokyo, og Nordlyset har også gjort stort indtryk på mig Den første naturlegeplads % af Danmark er nu skov på blot 200 år har vi fået næsten 6 gange så meget skov i Danmark. Danskerne bruger skovene 75 millioner gange om året Mange af de bøgeskove, som vi i dag går tur i, bliver plantet Overalt i skovene er der vådt der er vandhuller, moser og søer i tusindevis. Der graves mange tusinde kilometer grøfter for at få vandet til at løbe væk, så man kan plante flere træer I 1937 bliver det ved lov tilladt at gå i statens skove I Jylland bliver mange heder med lyng plantet til med nåletræer. Langs Vesterhavet bliver store områder plantet til for at stoppe flyvesand, der ødelægger markerne og begraver husene under tonsvis af sand. Der bliver især plantet bjergfyr erne Der plantes flere og flere juletræer i skovene, og man begynder for alvor at klippe pyntegrønt erne Motorsaven erstatter øksen og håndsaven Efter at have været forsvundet fra den danske natur i mere end år, bliver bæveren genudsat Den første naturskole.

10 10 M E L L E M T R Æ E R N E Michael Maze, bordtennisspiller: Jeg bruger primært skoven til at løbe i, det egner den sig perfekt til. Det bedste ved den danske natur er at se årstiderne skifte, at se når bladene kommer på træerne. Men jeg kan nu bedst lide sommer. Jeg er meget glad for varme, og der er klart en bedre stemning om sommeren, folk er mere åbne. En af de største naturoplevelser kan være en solnedgang på stranden en varm sommerdag. K L U M M E Let røven og løb det betaler sig Af Sinnet Ellehauge Haag, freelance journalist I dag tjente jeg en halv million på 43 minutter! På min faste løbetur rundt om en sø i nabolaget fik jeg ideen til, hvordan vores gamle, charmerende og frygtelig upraktiske hus kan bygges om UDEN at nyindrette tagetagen, så det alligevel kan rumme storfamiliens mange behov. En førstesal vil ifølge arkitekten koste kroner og hvad der er sparet, er som bekendt tjent. Det er ikke første gang, jeg har fået en god og indbringende idé, mens løbeskoene rytmisk rammer skovbunden. Hver gang jeg okser op ad bakkerne med en ansigtskulør som fuldmodne fynske drivhustomater og en vejrtrækning, der leder tankerne hen på en astmatisk kæderyger, finder ideerne deres egen kringlede vej til min mentale indbakke. Og det er ganske profitabelt, når man som free-lance journalist lever af at få gode ideer. Hvis du ikke tilhører den voksende skare, der er optændt af Den Hellige Løbeild, så sidder du sikkert og tænker: Selvtilfredse strigle. Sådan en fanatisk, frelst sportsfreak... Sådan ville jeg i hvert fald have tænkt, før jeg for nogle år siden dykkede ned i bunden af klædeskabet og fandt løbeskoene frem. Og det var for øvrigt slet ikke for at få gode og indbringende ideer. Det var, fordi min røv var blevet for stor. Dengang sydede jeg af slet skjult misundelse, når jeg så andre småbørnsmødre vimse omkring med baller af stål. Mine egne mindede mest af alt om en mellemting mellem langtidshævet bolledej og mormors hjemmelavede gelérand. Jeg forsøgte at lyde overbevisende, når jeg harmdirrende proklamerede, at Metalballe-mokkerne var en flok farisærer blandt loge-mødrene i Det Store Moderskab en skare forrædere, som gav os andre komplekser. Med rank ryg og løftet pande erklærede jeg, at en g-streng kun var værd at beskæftige sig med, hvis den sad på en guitar og kunne bruges til at spille Elefantens Vuggevise for Den Lille Frække Frederik, når han ikke ville sove igennem. Men det blev sværere og sværere at holde fanen højt og bolledejsballerne i hævd. For dybt i min bevidsthed var der noget, der dæmrede. Et minde fra tiden før Det Store Moderskab. Det var noget med ham, der lå i den anden halvdel af ægtesengen og så den sorte g-streng med blonder, som var stuvet af vejen i det fjerneste hjørne af undertøjsskuffen, godt gemt bag de meget praktiske og meget lidt sexede konetrusser. Det endte med, at jeg tog en dyb indånding og fandt både g- strengen og løbetøjet frem. Og mens mormors gelérand blev forvandlet til hæderligt bagværk i løbebuksen, begyndte de indbringende ideer at poppe op på min indre fladskærm. Så glem alt om de forkromede og forudsigelige forsikringer om lav hvilepuls, øget velvære og ekstra energi. Glem de personlige sejre og de pragtfulde naturoplevelser, som alt sammen følger med det at løbe. Det er cool business, det her. Det kan betale sig at løbe! Og så giver det en god røv. Løbebåndets afløser? Der findes masser af stier og veje i skovene, hvor du kan lufte løbeskoene. Løb efter næsen eller prøv en autoriseret vandrerute i dobbelt tempo! Du kan finde vandreruterne på ognatur.dk/friluftskortet. Her er det også muligt at vælge en rute ud fra, hvor mange kilometer du orker at løbe. Amatør på skovcamping En debuterende campist slog sit telt op i de danske skove for at se, hvor svært det der skovcamping egentlig kan være. Af Lars Madsen, Storyhouse Det havde regnet natten før, og der var meldinger om mere på vej, og jeg skulle på skovcamping. Spørgsmålet var, om jeg ville være i stand til at lave bål af skovens fugtige grene og kviste, for jeg er typen, der skal bruge grillstarter for at få gang i havegrillen en vindstille sommeraften. Så jeg ringede og spurgte en erfaren friluftsmand, der svarede, at selvfølgelig kunne jeg det. Du kan jo tage noget spejdervand med, foreslog han endvidere og forklarede, at det var friluftsslang for petroleum. For en sikkerheds skyld ringede jeg et par timer før afgang også til den lokale skovfoged Claus Simonsen. Du kan sagtens samle brænde til et bål, sagde han. Det var en af hans skove, jeg skulle sove i, og vi havde tidligere talt sammen, fordi jeg skulle campere på en såkaldt lejrplads, hvilket man lige skal ringe eller maile og spørge om lov til først. På vejen ud til overnatningspladsen i Sønderskoven, som er den sydligste Stenderupskov ved Kolding, kørte jeg et smut ind forbi skovfogeden. Du skal bare økse noget brænde inde i skoven, sagde han nu som opfølgning på vores telefonsamtale. Økse? Jeg havde lommekniv, pløkhammer, toiletpapir, aviser, spejdervand, mad, rødvin, min hustru, en bog om overlevelse i vildmarken og en om skovens dyr og planter med. Men ingen økse. Skovfogeden tilbød straks at låne mig en. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ikke behøvede hjælp, og afslog. Teltfejl Der var en travetur på en kilometers penge fra parkeringspladsen til Favntræpladsen, hvor vi skulle campere, og det var, mens vi gik det stykke, at regnen begyndte. Der er mere end én kilometer, mumlede min hustru, som bar på en rygsæk, en plasticpose med mad og sin dametaske. Se! Hvornår har vi sidst haft sådan en naturoplevelse, svarede jeg der bar på en rygsæk, en plasticpose med mad, et tremandstelt, to soveposer og to liggeunderlag og pegede ud over Lillebælt. Det ved jeg ikke, svarede hun uden at kigge op fra skovvejen. Da vi kort efter nåede frem, kunne hun dog ikke undgå den storslåede udsigt, for Favntræpladsen ligger lige ud til Lillebælt, kun adskilt af en stenet strand, der er overstrøet med blåmuslingeskaller. Selve pladsen er mestendels blød mosbund. Faciliteterne består af et bord med bænke, en udsigtsbænk samt en bålplads. Vi ville straks slå teltet op. Det var et, vi havde lånt, og vi havde ikke prøvet at slå det op før, hvilket jeg, stående bøjet over teltet i regnen, indså var en fejl. Efter minutters baksen med det fik vi det dog til at stå så godt, at vores pakkenelliker kunne komme i tørvejr. Det så måske ikke helt ud som på billedet, men til gengæld stod det i pæn afstand fra bålpladsen, så eventuelle gløder fra det eventuelle bål ikke ville antænde det. Vi havde også husket at tage hensyn til vinden, så røgen ikke ville blæse lige ind i teltet. Nu var det båltid. De første mørketoner var så småt begyndt at dale ned over os, og vi begyndte at lede efter forholdsvis tørt brænde. Jo mere døde grenene er, jo bedre brænder de, sagde min hustru. Jeg ved ikke, hvorfra hun har det, men der er sandsynligvis noget om snakken. Da vi havde samlet en plasticposefuld grene, samlet dem til et bål, stukket sammenkrøllet avispapir ind rundt omkring og hældt omtrent en deciliter spejdervand ud over, fik vi i hvert fald et bål. Det småregnede stadig lidt. Men den ekstra posefuld grene, jeg skyndte mig at samle, inden det for alvor blev mørkt, holdt faktisk liv i bålet hele aftenen. Stemningsfuldt Så sad vi dér og grillede pølser og brød og delte en flaske rødvin af plastickrus, og det hele smagte ubeskriveligt godt. Bålet varmede, og bortset fra lidt fuglekvidren og bølgerne, der rislede ind mod stranden, var der helt stille. En pludselig raslen i buskadset bag os fik mig til at tænke på, at det netop var herude i Stenderupskovene, der flere gange var blevet observeret en los, men vi kunne ikke se noget. Det var vist også et par år siden, nogen havde set den. En natugle begyndte at tude, og takket være lommelygten fandt vi på plads i teltet. Hen på natten kunne man høre en ræv gø. En halv times tid før solopgang begyndte de første fugle at synge. Neden for vores telt flød et par svaner adstadigt rundt. Det blev tid til solopgang, men skyerne spærrede. Jeg gik en tur ind i skoven for at

11 M E L L E M T R Æ E R N E 11 Hvor gammel kan en mariehøne blive? Hvor mange stykker papir kommer der ud af et træ, eller hvor mange vingeslag har en flue i minuttet? Du kan spørge Skov- og Naturstyrelsens Naturbrevkasse om alt, der har med de danske skove eller den danske natur at gøre. Og i brevkassens arkiv kan du også finde svarene på de mange tusinde spørgsmål, som allerede er stillet til brevkassen. Du finder Naturbrevkassen på se fuglene. De var svære at få øje på, men stod man stille et stykke tid, kom belønningen. Jeg kikkede lidt på en lille splejs af en fugl, der hoppede fra gren til gren højt oppe over mig. Det var ikke en gråspurv, men mere kan jeg ikke sige, for bogen om skovens dyr og planter lå et eller andet sted inde i teltet, og jeg havde desuden ikke tænkt på at tage en kikkert med. Tilbage ved teltet havde solen fundet et hul mellem skyerne. Den hang der i disen som en fantastisk, flammende fersken. Seks svaner på rad og række fløj tæt forbi teltet. Jeg tænkte på, at jeg havde fået tilbudt at låne et lille gaskøkken, så jeg kunne lave morgenkaffe. Jeg tænkte længe over det, men kunne simpelthen ikke komme på nogen god grund til, at jeg havde sagt nej. Muligheder for skovteltning Statsskovene tilbyder: 178 primitive overnatningssteder. Nogle er gennemført primitive, andre har faciliteter som bålplads, shelterplads, vand og toilet. De hverken kan eller skal reserveres i forvejen. 131 lejrpladser, nogle mere primitive end andre. Er grundlæggende beregnet til større grupper og skal reserveres på forhånd. 44 skove med fri teltning. Som et forsøg i perioden kan man slå sit telt op, i udvalgte skove. Tilbudet er rettet mod den stille skovvandrer. For alle steder gælder, at der ikke må tændes bål uden for bålpladserne. Detaljerede oplysninger om pladser samt regler for færdsel i naturen findes på / friluftskort. Her kan man også reservere lejrpladser. VIDSTE DU AT meter er Danmarks højeste træ halvanden gang højere end Rundetårn. Det er en Douglas-gran. Den står i en statsskov ved Silkeborg. Verdens højeste træ er 113 meter. Det er en Redwood, der står i Californien. 120 meter ned i jorden er det længste, noget træ har stukket sine lange rødder. Den rekord har et figen-træ i Sydafrika. Verdens langsomst voksende træ, 10 cm på 155 år. Det er hvad et thuja-træ i Canada har præsteret år gammelt er formentlig verdens ældste nulevende træ. Det er en børstekoglefyr, som står i Califonien, USA og der stod det også, da de egyptiske pyramider blev bygget. Der var imidlertid en børstekoglefyr, som var ældre. Næsten år Men det blev først opdaget, da en forsker noget ubetænksomt fældede det i Det må have været en flad fornemmelse at opdage, at man lige har fældet det ældste træ, som nogensinde har levet. Og populær blev han da heller ikke! år er Danmarks ældste træ. Det er Konge-egen ved Jægerspris, Nordsjælland. Hvor alene i verden kan man være? På den lille ø Campbell Island mellem Antarktis og New Zealand står der en rødgran helt alene. Den blev plantet på øen for 100 år siden, og det nærmeste større træ lever 200 km væk på øen Auckland Islands. Læs mere om fantastiske træer på følgende links Skoven i skolen: Northwest Missouri State University: Rocky Mountain Tree-Ring Research: oldlist.htm NOVA - Science Programming on air and online: Guinness Book of Records: /friluftskortet

12 12 M E L L E M T R Æ E R N E 5 hemmelige... Skovfogeder og naturvejledere over hele landet går rundt med kendskab til smukke naturperler, de fleste andre ikke kender til. De ved, hvor de sjældne planter gror, hvor dyrene kan ses, og hvor udsigten er bjergtagende. Vi har lokket 5 af dem til at vise os et stykke natur, der er lige så betagende, som det er ukendt. Her er 3 af dem du finder dem alle på Naturens vestjyske filmkulisse Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup: Koresand ved lavvande er som en kulisse taget ud af scenografien i Ringenes Herre. Turen over den omskiftelige ø er en rejse ud i Intetheden med Vesterhavets rasende bølger som endestation. Af Tore Bønke Jeppesen, Storyhouse Når hjulene på Herluf Andersens traktor ruller ud over diget på Mandøs sydvestlige side og ned på havbunden, møder man et syn uden mage. Følelsen af, at udsigten ingen ende har, er uomtvistelig. Det er et drømmende landskab med en gråhvid horisont et måneagtigt scenarium, blot med store vandhuller og en ruskende blæst. Sandbanken Koresand er faktisk en ø, men den bliver ét med jorden på Mandø ved lavvande. Herluf Andersen har boet på Mandø hele sit liv og kender den 24 kvadratkilometer store vadehavsø ud og ind. Derfor er det heller ikke meget, han bruger de næsten skjulte pejlemærker, der er sat op en pind hist og her. Vi krydser hurtigt sejlrenden fra Mandø, hvor strandskaderne hænger ud for at rage alt spiseligt til sig, når vandet trækker sig tilbage. Det er blåmuslinger og den slags, de er på jagt efter, fortæller Herluf og forklarer, at det er småt med dyrelivet på Koresand om sommeren, hvor fuglene yngler på land der er flest dyr at se om efteråret. På afstand forekommer sandbunden flere steder helt sort på grund af de mange ormeskud, der først bliver til huller i sandet, når man kommer tættere på. Herluf kører efter sine gamle spor, der kan ses i sandbunden helt tilbage fra sidste år. De er som tatoveret ned i sandbunden lige som revlernes mønstre, der hele tiden skifter. Lidt længere ude begynder sandet at fyge. Det smyger sig som tynd, hvid røg langs jorden, som kom det fra en røgmaskine eller tøris. Det er som Saharas ørken, så snart vandet er væk, siger Herluf. Først efter kilometers kørsel får panoramaudsigten en ende, da man i horisonten kan skimte en mørk kant. I takt med at den kommer tættere på, begynder man at kunne se og høre Vesterhavets bølger. Turen fortsætter langs med kysten. Det er også her, at man nogle kilometer senere kan opleve sælerne slange sig i vandet ud for det stykke land, der er spærret af og gjort til reservat for sælerne. De får travlt med at komme i vandet, så snart de fornemmer, at traktoren nærmer sig, men med en kikkert kan man både se deres landgang på vej til vandet og følge dem, når de nysgerrigt svømmer forbi med hovedet stikkende op af vandet og øjnene rettet mod deres publikum. FAKTA Turen på Koresand udgår fra pladsen ved Brugsen på Mandø. Oplysninger om tidspunkter fås hos Herluf Andersen på telefon Turene kan blive aflyst ved dårligt vejr. Pris: 75 kroner pr. person. Sæsonen går fra april til oktober. Der køres i åben vogn, og turen varer to en halv til tre timer. Undervejs er der mulighed for at bade og samle rav. Der afgår busser til Mandø fra Vadehavscentret i Vester Vedsted ved Ribe. Det er også muligt selv at køre til og fra Mandø. Turen er tilrettelagt sådan, at man kan komme frem og tilbage på samme lavvande. Se mere på Trækfuglenes landingsbane Skovfoged H.C. Gravesen: Ulvshale på Møn giver mulighed for mange oplevelser. Man kan for eksempel komme helt tæt på sjældne engfugle, plukke blåbær i skovene eller bade ved de kridhvide sandstrande. Af Didde Elnif, Storyhouse Langsomt glider tranerne gennem luften. Deres halse er strakte. Yndefuldt. En flok på 11 fugle lader deres trompetskrig smælde ved Ulvshale Sydenge på Møn. De suppleres af et par grågæs, der skræpper højlydt, før der igen bliver helt stille. Ulvshale er en fredelig halvø på den nordøstligste spids af Møn. Området er ikke mere end et par kilometer bredt, men naturen varierer, så der er både mulighed for at se på engfugle, skov og for at bade ved de lyse sandstrande. Halvøen deles på midten af en vej, hvor man flere steder kan parkere bilen og efter kun få meter stå i den stille skov eller med udsigt udover engene. Fra den midterste af områdets parkeringspladser fører en gangbro godt hundrede meter ud igennem skov og mose. For enden af broen er der et fugletårn. Her kan man gå ind og godt skjult iagttage fuglelivet. Broen ud til tårnet er lavet, så selv kørestolsbrugere kan komme derud. Et øjeblik stopper skovfogeden op og kigger på en flok troldænder, der har slået sig ned i en solrig plet ved et vandhul. Der sidder de og hygger sig, si- 1. Så snart vandet er væk, dukker Koresand op som en sandørken midt i det blå hav 4. Naturvejleder Jesper Vagn Christensen anbefaler Bobakkerne og Helnæs Made på Sydvestfyn. Læs om området på

13 M E L L E M T R Æ E R N E Jeg synes at det er et vidunderligt sted det her, konstaterer skovfoged H.C. Gravesen, mens han med sin kikkert kigger ud over fuglelivet ved Ulvshale. Den enes død Skovfoged Vagn Kristensen: Indtil for nylig var Sønder Vosborg Hede i Vestjylland lukket land for offentligheden. Man skal takke en trist begivenhed for, at der nu er adgang for alle. Af Lars Madsen, Storyhouse ger han og smiler ad ænderne, der pludrer lystigt med hinan- 1 den. Overalt på Ulvshale baner stierne vej for naturinteresserede. De snor sig mellem engene og ind i den ufremkommelige naturskov. De fleste steder er man velkommen til at gå på engene, midt imellem fugle, køer og får. Kreaturerne græsser overalt i landskabet, for at det ikke gror til. I foråret kræver det gummistøvler og vilje at bevæge sig ud på engene, men til gengæld får man lov at være gæst i engfuglenes og trækfuglenes verden. En verden med højlydt rappen og pludren, hvor der er mulighed for at se et rigt udvalg af rovfugle, og hvor både hejrer og traner spankulerer rundt. Langs engen ligger der naturskov. Skoven får lov til at udvikle sig uden indgriben, det vil sige, at det kun er stierne, der holdes frie for grene Træer, blomster og bær får lov at vokse vildt. Skoven er en blanding af lyst løv og mørk skovfyr. Der er mulighed for at se mange forskellige træarter, de almindeligt kendte eg, bøg og birk og nogle sjældnere, som tarmvridrøn, navr, spidsløn og bævreasp. I skovbunden står blåbærplanterne tæt, og kaprifolie og vedbend snor sig vedholdende op langs stammerne. Skoven har været fredet siden Undergrunden består primært af flint, der er skyllet i land fra Møns Klint. Aflejringerne danner en bakket skovbund, der minder om de bølger, der har ført flinten med sig. I udkanten af skov- og engområdet ligger der en naturskøn campingplads, helt ned til vandet. Man 2 kan næsten ikke komme tættere på. Strandene er hvide og nogle af Danmarks bedste. Så der er gode bademuligheder efter de lange gåture i skov og eng. FAKTA Fuglene på Ulvshale yngler fra 1. marts til 15. juli. For ikke at skræmme dem væk fra rederne, skal man holde sig på stierne. Hunde skal holdes i snor i hele området. Du kan se en vandretursfolder for området på Her i foråret kørte en traktor rundt på Sdr. Vosborg Hede og skar brede stier ind i terrænet med en slagleklipper. Det var en situation, der havde været helt utænkelig for få år siden, hvor heden her var et af de sidste steder i Danmark, urfuglen holdt til. Man havde gjort alt muligt for at opretholde bestanden. Men det var forgæves. Urfuglen forsvandt fra Danmark i 1998, og derfor kom traktoren for nylig på arbejde. Nu kan man gå rundt i et landskab, der førhen var lukket land for almindelige mennesker. Vandrestien er afmærket med rødmalede pæle, og det er ikke nogen dårlig ide at følge dem. Sdr. Vosborg Hede er 170 hektar bakket eventyrlandskab spættet med indlandsklitter, og man kan hurtigt miste stedsansen mellem dem. Man kan også miste pusten, og det er absolut umuligt at medbringe barnevogn, kørestol eller lignende. Landskabets patchwork af farver afslører, at hede er meget andet end lyng. Revling også kaldet sortebær kæmper om pladsen med rønnebærtræer, stargræs, enkelte bjergfyr, grønne tyttebærplanter og enebærbuske på størrelse med minibusser. Vil man lave kryddersnaps, anbefaler skovfoged Vagn Kristensen enebærrene. Det er noget af det bedste at lave snaps af, hvis man kan holde nallerne fra det to-tre år. Drama på heden Man kan være heldig at se harer, ræve, hugorme, råvildt, kronvildt og et utal af fugle på heden, men den største attraktion er nok selve landskabets dramatisk kuperede karakter, som indlandsklitterne sørger for. Her på heden aflives enhver forestilling om, at Vestjylland bare er flad. Den smukkeste udsigt over heden får man fra en slags bakkekam af indlandsklitter, der ligger et stykke inde på heden. Herfra ser man tydeligt, hvordan de fleste klitter er lukkede, det vil sige groet til med marehalm og lyng. Sandfygningen var nemlig et alvorligt problem for de omkringliggende marker, og derfor blev lokale bønder i 1800-tallet kommanderet ud for at beplante klitterne. Dog er der enkelte åbne klitter tilbage, som sandet fyger så stærkt fra i stormvejr, at man må gå baglæns op ad dem for ikke at blive helt mørbanket i ansigtet. I mindre ekstremt vejr lyser sandet op i landskabet, men det vil nok blive overstrålet af lyngen, når den blomstrer i august og september. FAKTA Lyng og bær må gerne tages med hjem, men de mere sjældne planter, man kan være heldig at støde på, må ikke pilles op. Rygning er absolut forbudt. Sidste år brændte en del af heden, formentlig fordi en bilist smed sit skod ud ad vinduet. Der er direkte adgang til vandrestien fra P-pladsen på Filsøvej eller P- pladsen, hvor Springbjergvej møder Paradisvej. Læs mere om Sønder Vosborg Hede på 5. Skovfoged Ib Nord Nielsen Blegsøskrænten i Thy. En storslået udsigt over vidtstrakte sletter, som afgrænses af klitterne ud mod Vesterhavet. Læs om området på 3. På Sønder Vosborg Hede kan man finde krydderurter til snapsen men også hurtigt fare vild.

14 14 M E L L E M T R Æ E R N E Bøgetræer og elefanter har faktisk mere til fælles, end de fleste tror. I hvert fald når det gælder tørsten på en varm sommerdag. Forskere fra Center for Skov & Landskab har nemlig fundet ud af, at et bøgetræ på 90 år hver dag slubrer mellem 150 og 200 liter vand i sig. Det er lige så meget, som en elefant drikker om dagen. FAKTA Spredt over hele landet er der i statsskovene ca. 60 naturlegepladser store som små som frit kan benyttes f.eks. til børnefødselsdage. En naturlegeplads ligger ofte i tilknytning til en skov og har legeredskaber af f.eks. træstammer, jord og vand. En oversigt over naturlegepladserne i statens skove kan ses på. Der kommer hele tiden nye naturlegepladser til. Fødselsdag i det fri For nylig fyldte Jonathan fem år. Det blev fejret under åben himmel med en å, en skrænt, et ubrændt bål, et væltet træ og en vildfaren frø som eneste underholdning. Og kammeraterne fra Børnehaven Solstrålen i Hatting ved Horsens havde det herligt. Af Sinnet Ellehauge Haag, freelance journalist Aftenen før Jonathans fem års fødselsdag kiggede hans forældre lidt bekymrede på hinanden. Var det nu også en god idé med en udendørs børnefødselsdag? De kunne have sparet sig enhver bekymring. De 20 Halebiller fra Børnehaven Solstrålen i Hatting ved Horsens ja, sådan hedder de altså på Jonathans stue var i gang fra de kom, til de gik. Jonathan var ellers ikke udelt begejstret ved udsigten til friluftsfejringen af hans store dag. Skal vi slet ikke indenfor?, spurgte han vantro. Og mor bekræftede hans bange anelser. Ingen skulle ind. Jonathan krængede mundvigene nedad. Men han vidste, at når mor talte med den der venlige og rolige stemme, så var slaget tabt. Den stolte vært Jonathan struttede af stolthed, da han næste dag tog imod sine gæster. Og han sang med af sine lungers fulde kraft, da Halebillerne sang fødselsdagssang. Sangen og udpakningen af den fælles gave var ud over måltiderne dagens eneste organiserede indslag. Ellers var der dømt fri leg. Ved åen. På den mudrede skrænt. På de væltede træstammer og omkring det bål, der aldrig blev tændt, fordi regnen havde silet ned hele natten. Men først skulle der noget i maven. Bevæbnet med hver sit lille træspyd af den slags, man normalt bruger til grillmad, gik børnene om bord i skåle med stenfri druer, melon, banan, æble og kiwi. Og kreativiteten blomstrede. Nogen var til lidt af det hele. Andre kreerede rene vindruespyd. En blå en grøn. En blå en grøn. Det her var helt klart sjovere end perleplader og puslespil. Der var ingen rynken på næsen. Ikke et eneste lille bvadrrrr blev det til. Skønne unger Ved et andet bord sad de voksne og smurte boller og halve stykker knækbrød med økologisk Kærgården og mørk eller lys pålægschokolade. Tørsten blev stillet med saftevand. Ingen efterspurgte sodavand. Ingen efterspurgte slik. Ingen levede op til det billede af krævende og kræsne børn, som dommedagseksperter udi moderne børnekultur ofte ynder at tegne. De ventede, til det blev deres tur. Var glade for det de fik. Og de nød helt tydeligt, at der var højt til loftet i mere end én forstand. Og det er ET PAR GODE RÅD Våde éngangsklude i en plasticpose kan bruges til både mudderfingre, kagemunde og snotnæser. En sammenfoldet avis i en lille affaldspose er en glimrende numsevarmer. En pose elastikker, lidt våd køkkenrulle og en toliters frysepose gør lykke, når der bliver plukket buketter. Vikl den våde køkkenrulle om bunden af stilkene og træk en frysepose udenpå. Hold posen fast og buketten samlet med en elastik. den helt store fordel ved en udendørs fødselsdag. Når børn får rum til at udfolde sig, så glemmer de at skændes og slås. Her kunne de frit gå på opdagelse. Ingen krævede noget af dem. Det eneste, der var forbudt, var at falde i åen. Så det lod de være med. Blomsterbuketter i massevis Man behøver næppe være adfærdspædagog for at vide, at der er forskel på drenges og pigers leg. Det fornægtede sig heller ikke denne formiddag. Drengene fiskede og smed pinde i åen. De besteg den stejle, mudrede skrænt, rutsjede ned på numsen og klatrede på det gamle piletræ, som dejsede omkuld i forbindelse med orkanen i Pigerne plukkede blomster. Den ene buket efter den anden. Og rakte dem til de voksne med et genert smil og et forsigtigt: Den er til dig. Men selvom de foretog sig vidt forskellige ting, så var de tydeligvis en del af det samme fællesskab. Og de nød det. Hver på sin måde. Og de spiste pølsehorn og chokoladekage med glade øjne og glubende appetit, inden de tog hinanden i hånden og vinkede farvel. Og Jonathan Han glemte helt at være sur. Så lang tid tager det for dit affald at forsvinde fra skovbunden: Kilde: Institut for Miljøvurdering Cigaretfilter 1 til 5 år Tyggegummi 5 år Øl- og sodavandsdåse 10 til 500 år Plasticpose 100 til år Glasflasker til 1 mio. år

15 M E L L E M T R Æ E R N E 15 Med hunden ved siden bliver en gåtur, løbetur eller cykeltur i skoven meget hyggeligere. Luften er så frisk og klar, at en halv time i det grønne på mirakuløs vis visker tavlen ren og giver os energi til flere timer. Hunden derimod, den bliver dejlig træt! De mange sanseindtryk i skoven trætter nemlig vores firbenede venner på den fede måde. Særlig skovens dufte. Når hundens fantastiske lugtesans aktiveres, får hunden hjernegymnastik på den allerbedste måde. Cykeltur Hunden skal være udvokset, før den kan tages med på en cykeltur. Hvis hunden ikke er vant til længerevarende motion, skal dens kondition langsomt bygges op. Hunden skal også tilvænnes at løbe ved siden af en cykel. Husk at holde nogle pauser så hunden får tid til at snuse, tisse og besørge undervejs. Og motion giver velvære både for to- og firbenede. Hjernegymnastik Tag lidt hundemad eller godbidder med hjemmefra. Bind hunden til et træ. Vis hunden, at du har noget lækkert og gem så godbidderne i skovbunden, bag buske og træer eller i sprækkerne på en væltet træstamme. Lad så hunden finde godbidderne. På samme måde kan du også lade hunden finde en bold eller andet legetøj, den er glad for. Stik snuden i skovbunden Ganske enkle tips gør skovturen meget sjovere for hunden og for hundeejeren Af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Hvis du bruger en flex-line eller en lang line/tøjsnor, har hunden mere plads at bevæge sig på. Kropskontrol Der er også andre måder at aktivere hunden på. Fældede træstammer er fantastiske balancebomme. Også stablede stammer udgør en meget spændende forhindring. Man skal selvfølgelig sikre sig, at stammerne ikke kan falde sammen, når hunden kravler på dem. Hvis man vil have lidt luft under poterne, så er små åløb eller grøftekanter også spændende udfordringer i skovens agility-bane. Find familien Hunden er fantastisk god til at følge et duftspor, og med lidt øvelse kan hunden lære at finde en forsvunden person. Sæt en lang line på hunden og bliv stående. Lad en person, som hunden er glad for, gå/løbe i forvejen ud ad skovstien. Vælg et sted hvor personen vil være synlig ca. 25 m fremme. Lige før personen forsvinder ud af syne, kaldes på hunden. Vent yderligere 1 minut mens personen forsvinder og gemmer sig. Når tiden er gået, så sig find far! eller hvem det nu er, og gå ud ad stien. Lad hunden arbejde selvstændigt. Først vil hunden benytte sig af synet, den så jo i hvilken retning personen gik, men når hunden kommer til forsvindingsstedet, bliver den nødt til at benytte sig af lugtesansen og følge duftsporet det sidste stykke vej. Hunden vil måske zig-zagge lidt de først gange, men den skal nok nå frem. Lad den forsvundne person rose og belønne hunden. Med lidt øvelse kan afstanden og tiden øges, og snart bliver den en rigtig sporhund. Jagtinstinkt Alle hunde, store som små, har et jagtinstinkt som kan tændes. Selv lydige hunde kan lade hånt om opdragelsen, stikke af og forvolde stor skade. Derfor skal hunden have snor på, når I færdes i skoven. En flexline eller lang snor giver både sikkerhed og frihed til alt det sjove. HUSK... At hunden skal være i snor i skoven. At have en lang line liggende i bilen, så du og din hund altid er klar til en skovtur. At hunden må være løs, men skal være under kontrol, i en hundeskov. At medbringe vand på varme dage. At vise hensyn! Læs mere om hunde og træning på Hundeskovene finder du på K O N K U R R E N C E Vind herlige præmier brug din mobiltelefon 1. præmie Bæversafari for to personer i Klosterheden Plantage En guidet safari med bæverobservationer i skumringen og ved solopgang. Overnatning i skoven i shelter eller telt. Få serveret krondyrbøffer tilberedt på grill og vin, natmad og solid morgenmad efter bæversafari. 2. præmie (2 stk.) Bærbar GPS er (Garmin etrex Legend) Bærbar GPS er perfekt til at prøve kræfter med skattejagt (geocaching). 100% vandtæt, nem at bruge og vejer kun 150g. Konkurrencespørgsmål Skov- og Naturstyrelsen har indført fri teltning for den stille skovvandrer i flere af statens skove. I hvor mange skove i alt er der nu indført fri teltning? A ) Ingen Send sms mx skov a til 1266 B ) 25 skove Send sms mx skov b til 1266 C ) 44 skove Send sms mx skov c til 1266 Der er hjælp at hente i artiklen Amatør på skovcamping. Pris pr. sms 1 kr. plus almindelig sms-takst 3. præmie (5 stk.) Vandreturskasse i træ Skov- og Naturstyrelsen har fremstillet en eksklusiv trækasse med alle vandretursfolderne i. Med kassen følger mulighed for fremover at modtage alle nye foldere og alle ajourførte foldere gratis. Konkurrencevilkår Konkurrencen løber fra 2. maj til 15. maj Det er kun muligt at deltage én gang. Hvert rigtigt svar giver et lod, som indgår i puljen, når vinderne skal findes. Vinderne får direkte besked fra Skov- og Naturstyrelsen, og navnene vil blive offentliggjort på vores hjemmeside. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Ansatte i Skov- og Naturstyrelsen og deres pårørende kan ikke deltage i konkurrencen. Skov- og Naturstyrelsen tager forbehold for eventuelle trykfejl. Alle spørgsmål vedrørende konkurrencen skal rettes til Skov- og Naturstyrelsen. Frontlinien er Miljøministeriets informationscenter I Frontliniens netboghandel kan du bestille bøger og pjecer, der er udgivet af Miljøministeriet. Du kan også finde elektroniske udgaver af mere end publikationer, der kan downloades gratis på Hos Frontlinien kan du også købe den flotte bøgetrækasse med alle de kendte foldere med vandreture i statsskovene. Trækassen koster 300 kr. Velkommen i statsskovene! Hold dig velorienteret om natur og miljø! MiljøDanmark bringer de nyeste nyheder, reportager og interviews om natur og miljø i Danmark, EU og kloden rundt. MiljøDanmark udkommer 6 gange om året, og et årsabonnement koster 68 kroner. Bestil abonnement hos Miljøministeriets Frontlinie frontlinien@frontlinien.dk

16 16 M E L L E M T R Æ E R N E Overalt i Danmark er der bålpladser, vandreruter, ridestier, fiskesøer og meget mere. Men hvor er de? Du finder dem på /friluftskortet. Her har vi samlet alle de oplysninger, som du har brug for. Vi opdaterer hele tiden Friluftskortet men lige nu kan du finde oplysninger om: vandreruter badesteder ved søer rideruter bål- og grillpladser naturlegepladser hundeskove fugletårne skovsøer med frit fiskeri lejrpladser og overnatningssteder geologiske steder M I L J Ø M I N I S T E R I E T