HVERT PROJEKT SIN BETON

Transkript

1 BETON & VAND HVERT PROJEKT SIN BETON beton til marine projekter skræddersys til opgaven BETON SÅ BLØD SOM TANDPASTA vær opmærksom på thaumasit BETONKUNST PÅ SAMSØ 12 kunstnere fra ind- og udland mødtes til workshop BLENDEDE VANDMÆND OG ANDET KRÆS interview med professor Ole Mejlhede Jensen fra DTU NOVEMBER 21. ÅRGANG

2

3 ISSN X Nr årgang November Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag: Dansk Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Dansk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Produktion og administration Henrik Olsen ho@danskbeton.dk Paritas Grafik A/S Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf Fax Abonnementspris Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland kr. 260,- (4 numre) Løssalg kr. 65,00 excl. moms Indhold Havmølleparker på sikker grund Nu springer Gefionspringvandet Havneudvidelse på vej i Århus Hvert projekt sin beton Når beton bliver blød Blendede vandmænd og spejlæg Langelandsbroen Strandfodring har afløst kystsikring med beton Pris til ARos Studerende bygger sportsvogn Betonskibe i krig og fred Kunst af beton på Samsø Nyt forum Sådan skal montagebrikker dimensioneres Pris for livslang nytænkning og engagement Dancert Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion Betonelement-Foreningen Nyt fra Betoncentret Fra CtO s arbejdsmark Dansk Betonforening Beton gør samfundet rigt Danmarks tre vigtigste byggematerialer er beton, beton og beton. Til langt de fleste byggeprojekter er det jo stort set umuligt at konkurrere med betonens frihed til design, høje styrke og lave pris. Citat: Ole Mejlhede Jensen, der er professor i bygningsmaterialer på DTU, i en artikel i denne udgave af Dansk Beton. Desuden er beton, som det fremgår af en række andre artikler i dette blad, også et fremragende materiale i forbindelse med vand. Vandtårne, rørledninger, broer, tunneler, kajanlæg, kanaler, kystsikring, funda menter til havvindmøller og offshoreplatforme, springvand og sågar skibe er alle med til at understrege, at beton i modsætning til mange andre materialer har både styrken og holdbarheden til at fungere i et vådt og ofte aggressivt miljø. Teoretisk set er der næppe noget i vejen for at svejse og nitte en Storebæltsforbindelse af stål eller at mure en havnekaj af tegl. I praksis når fx pris og levetid også tages i betragtning er beton det eneste realistiske valg. Uden beton ville samfundet være langt fattigere. De fleste marine projekter får i dag designet sin egen beton, og i det hele taget er moderne beton et meget komplekst materiale, som kan optimeres til enhver opgave. Det stiller store krav til betonbranchens viden. På DTU understreger Ole Mejlhede Jensen da også, at beton skal have meget stor vægt i både forskning og uddannelse. Det lover godt for fremtidens danske bygningsingeniører og dermed for såvel betonbranchen som samfundet at professoren oven i købet gør en aktiv indsats at gøre forelæsningerne både spændende, utraditionelle og underholdende med det klare mål at snuppe de bedste studerende fra ingeniørretninger som IT og kemi, der ellers har været attraktive. Forsiden VINDMØLLERNE I DEN STORE VINDMØLLE- PARK VED RØDSAND SYD FOR GEDSER STÅR SIKKERT PÅ STORE BETONFUNDAMENTER. FOTO: GUNNAR BRITSE. BETON & VAND jbn

4 Stålfibre til ethvert formål: industrigulve selvkomprimerende beton afretningslag/slidlag betonelementer belægninger sprøjtebeton -betonbranchens fiberleverandør Nyvej 7A 4632 Bjæverskov tlf fax Rising to the challenge Stadig større udfordringer Danske producenter stiller stadig større krav til produktivitet og arbejdsmiljø i fremstilling af beton og betonprodukter. NBK skifter nu navn for at tydeliggøre, at vi er en del af Degussa Construction Chemicals; verdens førende leverandør af tilsætningsstoffer til betonindustrien. Vore banebrydende løsninger inden for tilsætningsstoffer gør det muligt at sætte nye mål. Degussa Construction Chemicals Denmark A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro Telefon , Fax , denmark@degussa.com Adding Value to Concrete 4

5 72 FUNDAMENTER, DER HVER INDEHOLDER OVER TON BETON, BÆRER VINDMØLLERNE SYD FOR GEDSER. FOTO: GUNNAR BRITSE. BETON & VAND Havmølleparker på BETON ER I HÅRD KONKURRENCE MED STÅL, NÅR DET GÆLDER FUNDAMENTER TIL HAVMØLLER. I DANMARK STÅR DET INDTIL VIDERE 2-2. sikker grund Cirka ton beton. Det er grundlaget for, at de 72 kæmpestore 2,3 MW vindmøller i Nysted Havmøllepark ved Rødsand syd for Lollands kyst står solidt og godt på havbunden. Tallet understreger, at havmølleparker har potentialet til at blive endog meget store aftagere af beton. Men konkurrencen med stål er hård, og i nogle tilfælde vælger de FORTSÆTTES SIDE 7 5

6 projekterende ingeniører i stedet de såkaldte monopiles, der kort fortalt er et langt stålrør, der hamres ned i havbunden. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll har stor erfaring med både havmøller og offshorekonstruktioner Vi har altid både betonfundamenter og monopiles med i overvejelserne fra begyndelsen. Det afhænger så af de konkrete forhold, hvilken form for fundering, vi vælger. I sidste ende er det naturligvis prisen for en sikker fundering, der er afgørende, siger ingeniør Henrik Carstens fra Rambøll i Esbjerg. Havbunden spiller ind Valget afhænger af en lang række faktorer: Lasten fra møllen på fundamentet, vanddybden og havbundens beskaffenhed for blot at nævne nogle. Betonfundamenter til vindmøller er gravitationsfundamenter store tunge betonkonstruktioner, der står fast på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Det er vægten af fundamentet og vindmøllen, der giver stabiliteten. Derfor er betonfundamenter ikke så velegnede ved dårlige jordbundsforhold, siger Henrik Carstens. Til gengæld er monopiles ikke velegnede, når der er fjeld i undergrunden. Det samme gælder i isfyldte farvande. Til en svensk havmøllepark har vi designet særlige keglestubformede betonfundamenter. De kan skubbe isen opad, så den knækker uden at gøre skade, siger Henrik Carstens. Infrastrukturen er vigtig Desuden har infrastrukturen betydning for materialevalget. Fundamenterne til Nysted Vindmøllepark blev således støbt i Polen på en fabrik i Swinoujscie, som entreprenøren Per Aarsleff A/S byggede til formålet. Fundamenterne blev støbt direkte på store pramme, som senere blev bugseret over Østersøen af slæbebåde. Ved Rødsand løftede en stor flydekran så fundamenterne på plads. BETONFUNDAMENTER TIL VINDMØLLER ER GRAVITATIONSFUNDAMENTER, DER STÅR FAST PÅ HAVBUNDEN VED HJÆLP AF TYNGDEKRAFTEN. DET ER VÆGTEN AF FUNDAMENTET OG VINDMØLLEN, DER GIVER STABILITETEN. FOTO: GUNNAR BRITSE. Infrastrukturen havde også betydning for fundamenterne til Middelgrunden, som blev støbt i en gammel tørdok på det nedlagte B&W-værft. I Danmark står det indtil videre 2 2 i konkurrencen. Nysted Havmøllepark og Middelgrunden har betonfundamenter, hvorimod vindmøllerne ved Horns rev ud for den jyske vestkyst og ved Samsø står på monopiles. En særlig form for beton, Ducorit fra Densit, spiller i øvrigt en lille, men vigtig rolle i forbindelse med monopiles. Ducorit har en høj udmattelsesstyrke og bruges derfor på næsten alle monopiles til at faststøbe det såkaldte overgangsstykke et rør med en platform, der sættes ned over monopilen. jbn Adresseændring: Brug 6

7 7

8 EN AF KØBENHAVNS TURISTATTRAKTIONER BRUSER ATTER MED KASKADER AF VAND I BASSINER MED BUND AF EN USÆDVANLIG BETON Nu springer Gefionspringvandet igen Efter en omfattende renovering og bestået tæthedsprøve springer det københavnske Gefionspringvand atter. Gefionspringvandet er en betonkonstruktion udsmykket med marksten, granitkvadre og tonstunge bronzefigurer. Det blev lukket i 1999 efter et vandspild på op mod 50 kubik - meter i døgnet på grund af revner, utætte fuger, sænkninger og et utæt rørsystem. Den oprindelige beton havde da holdt i imponerende 91 år. I begyndelsen af 2003 bevilgede Københavns Borgerrepræsentation 20 millioner kroner til en komplet renovering, som nu er afsluttet. Projektets rådgiver, Carl Bro Gruppen, foreskrev en ikke helt sædvanlig beton til springvandets bassinbunde: En beton 40 i miljøklasse ekstra aggressiv med både plast- og stålfibre og med fem kg Xypex per kubikmeter beton som en ekstra sikkerhed for vandtæthed. MT Højgaards har været entreprenør på ny pælefundering, støbning af nye bassinbunde, renovering af pumpehuset under springvandet og den tilhørende ingeniørgang samt komplet udskiftning af alle installationer og rensning af springvandets sten. Springvandet blev skabt af billedhuggeren Anders Bundgaard og var en gave fra Carlsbergfondet til København i anledning af Carlsbergs 50 års jubilæum i Springvandet stod færdigt i jbn BETON & VAND GEFIONSPRINGVANDET ER AF BETON UDSMYKKET MED BRONZEFIGURER, GRANITKVADRE OG MARKSTEN. Se tidligere udgaver af Dansk Beton på 8

9 ÅRHUS FESTUGE FÅR OM NOGLE ÅR MERE PLADS, NÅR DE BYNÆRE HAVNEOMRÅDER BLIVER TIL EN DEL AF MIDT- BYEN. BILLEDET VISER GØGL PÅ STORE TORV I ÅRHUS I SOMMEREN FOTO: MORTEN FAUERBY/APELLA.DK. BETON & VAND Havneudvidelse og havnetunnel på vej i Århus STORE BETONARBEJDER RYKKER TÆTTERE PÅ: ÅRHUS BYRÅD HAR BESLUTTET AT FLYTTE OG UDVIDE CONTAINERHAVNEN OG AT BYGGE FØRSTE DEL AF EN TO KILOMETER LANG TUNNEL, SÅ MIDTBYEN KAN GRO UD PÅ DE BYNÆRE DELE AF DEN NUVÆRENDE HAVN. August 2004 bragte godt nyt til entreprenører med evner for store betonarbejder. Århus byråd indgik den 18. august et historisk forlig om at bygge første etape af en næsten to kilometer lang havnetunnel, der skal lede den tunge trafik under Marselis Boulevard fra Åhavevej og helt ind til havnen. Havnetunnelen er et led i byens FORTSÆTTES SIDE 10 9

10 FORTSAT FRA SIDE 9 Havneudvidelse og havnetunnel på vej i Århus planer om at skabe Danmarks førende containerhavn og samtidig udvikle de bynære dele af den nuværende havn til en del af Århus midtby. Planerne for havnen indebærer en udvidelse af Containerterminal Øst ved opfyldning og nyetablering af kvadratmeter. Herefter kan udflytning fra Nordhavnen gå i gang og dermed være startskuddet til at omdanne denne til et attraktivt by- og boligområde. Både den nye havn og havnetunnellen vil byde på endog meget store betonarbejder. Mulighed for vækst Århus Havn er Danmarks største containerhavn. Forliget betyder, at vi nu kan forfølge det vækstpotentiale, der ligger naturligt lige foran os, siger havnedirektør Bjarne Mathiesen fra Århus Havn. Århus har i syv år forsøgt at få staten til at være med til at betale havnetunnelen. Ved forliget i august indgik 30 ud af 31 medlemmer af byrådet en aftale om, at Århus by i første omgang selv betaler 650 mio. kroner for en tunnel fra havnen til Jyllands Allé. Ved selv at finansiere første etape af en tunnel har Århus Kommune nu vist, hvor meget havnen betyder for hele erhvervsudviklingen. Derfor forventer jeg, at politikerne på Christiansborg vil gå ind i en konstruktiv dialog om den sidste del, siger Bjarne Mathiesen. Pengene til første etape kommer dels fra en opsparing til samme formål på 380 mio. kroner, dels i form at et bidrag på et trecifret millionbeløb fra Århus havn. Endelig vil kommunen finansiere byggeriet ved at sælge dele af de bynære havnearealer, som SÅDAN SKAL ÅRHUS HAVN UDVISES MED OP MOD KVADRATMETER. GRAFIK: ÅRHUS HAVN. i dag er omfattet af kommunale tilbagekøbsklausuler. Dermed kan borgmester Louise Gade (V) garantere, at første etape af havnetunnellen ikke vil føre til skattestigninger i Århus. Senere skal der så findes penge til anden etape af tunnellen fra Jyllands Allé til Åhavevej. Først VVM Samtidig med aftalen blev det besluttet at bruge de første penge på tunnelprojektet til en VVM-undersøgelse af en tunnel og alternative løsninger. VVM står for Vurdering af Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen vil efter planen foreligge ved udgangen af Derefter følger politisk behandling, før et regionsplantillæg kan sendes i offentlig høring. Det konkrete anlægsarbejde forventes at finde sted i perioden 2008 til jbn NOTER NOTER NOTER NOTER Standarder på dansk Dansk Standard har udgivet to standarder om betonrør og brønde på dansk. Det er DS/EN 1916, Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og med stålfibre og DS/EN 1917, Betonnedgangsog inspektionsberønde, uarmerede, armerede og med stålfibre. Biler på rette hylde Sammen med KHR arkitekter har Arup/Birch & Krogboe Alliancen vundet førstepræmie i Ørestadsselskabets konkurrence om nye P-huse i Ørestaden. Forslaget er udformet som to tårne, med op til 17 etager. Bilerne parkeres ved hjælp af en automatisk parkeringssystem. Dvs. man afleverer sin bil ved en lift, som hæver den op og bringer den ind på en hylde i P-huset Ny direktør for SKAKO Bjørn Peters er fra 1. juli 2004 ny administrerende direktør i SKAKO A/S. Bjørn Peters har været hos SKAKO siden 2000 og haft forskellige stillinger som projektleder, teknisk direktør og senest som projekt- og salgsdirektør. Adresseændring: Brug 10

11 11

12 ETHVERT MARINT PROJEKT, FRA STORE BROER TIL FUNDAMENTER UNDER OFFSHOREPLATFORME, FÅR I PRAKSIS SIN EGEN BETON SKRÆDDERSYET. FOTO: SØREN MADSEN/SUND & BÆLT. BETON & VAND Hvert projekt sin beton BETONTEKNOLOGERNE HAR MANGE HÅNDTAG AT DREJE PÅ. DERFOR FÅR ETHVERT MARINT PROJEKT, FRA STORE BROER TIL FUNDAMENTER UNDER OFFSHORE PLATFORME, I PRAKSIS SIN EGEN BETON, SÅ KONSTRUKTIONEN KAN FÅ DEN ØNSKEDE LEVETID I DET AGGRESSIVE MILJØ. Beton er ikke bare beton og da slet ikke beton til marine projekter. Storebælts- og Øresundsforbindelserne havde hver deres beton og sådan vil det fortsætte, mener betonspecialist Ulla Kjær fra Rambøll. Vi vil som rådgiver som regel stille supplerende krav til betonen ud over de krav til beton i ekstra aggressiv miljøklasse, der findes i de gældende normer og standarder. Det sker på baggrund af den konkrete konstruktion og bygherrens ønsker til fx levetid, siger Ulla Kjær. Til offshorekonstruktioner er udgangspunktet ofte beskedne 25 års levetid kun en fjerdedel af de 100 års levetid, som bl.a. Storebæltsbetonen skal have. De yderligere betonkrav fremgår af den såkaldte SAB, Særlige Arbejds- Bestemmelser, som projektets rådgivende ingeniør udarbejder. Mere finkornet cement Kravene skyldes blandt andet, at betonens udvikling gennem de seneste år ikke nødvendigvis har gjort det nemmere at finde en god beton til det aggressive saltvandsmiljø, der kan være endog meget hårdt ved marine konstruktioner. Paradoksalt nok er det ikke mindst effektiviseringen af produktionen af betonelementer, der spiller ind. Tidligere var cement forholdsvis grovkornet. Det medførte store reserver af basisk calciumhydroxid i betonen, og det beskyttede armeringen godt mod korrosion. Ulempen var en langsom styrkeudvikling, der voldte elementproducenterne problemer. Det tog simpelthen for lang tid, før de kunne afforme elementerne, forklarer Ulla Kjær. Derfor er cement i dag langt finere formalet. Det betyder hurtigere udvikling af styrke men mindre reserver af calciumhydroxid. Desuden indeholder beton nu typisk både mikrosilica og/eller flyveaske, der reagerer med calciumhydroxid i cementen og binder dette. Mange håndtag at dreje på Hertil kommer dagens righoldige udvalg af tilsætningsstoffer fra luft til superplastificering. Vi har langt flere håndtag at dreje på i dag end for 30 år siden. Det giver mange muligheder, men kræver også betydelig viden, siger Ulla Kjær. Tillægskrav til betonen er ikke en nødvendighed. Men ved større projekter vil rådgiveren i praksis altid udarbejde omfattende arbejdsbestemmelser med krav, der rækker ud over DS/EN og den tilhørende danske standard DS jbn Se tidligere udgaver af Dansk Beton på 12

13 FORHOLDSVIS NY BETONSYGDOM GØR BETONEN HVID, FEDTET OG BLØD. DE FLESTE ANGREB ER SKET I ENGLAND, MEN THAUMASIT ER OGSÅ KONSTATERET I DANMARK. Når beton bliver blød som tandpasta Vand spiller en afgørende rolle for en forholdsvis ny betonsygdom, der især er kendt fra England, hvor cirka 50 motorvejsbroer har fået konstateret thaumasitangreb på søjler under jordoverfladen. Kort fortalt omdanner thaumasitangreb beton til en hvid, fedtet masse med konsistens som tandpasta. Ud over vand skal der være sulfationer, opløselig kisel og karbonationer til stede. Omdannelsen sker hurtigst ved temperaturer mellem 5 og 15 grader Celsius. Det er i sagens natur uheldigt, hvis angrebet optræder i større omfang, fortalte civilingeniør Kirsten Eriksen fra Cowi på Dansk Betondag i september. De første angreb i England blev opdaget i Men allerede i 1997 konstaterede Cowi et dansk angreb på undersiden af en iltningstrappe på Marbjerg Vandværk. Betonen var omdannet til en hvid, fedtet masse og kunne skrælles af med håndkraft. Også i Danmark skal vi være opmærksomme på thaumasitangreb. Selv om vi ikke har oplevet omfattende skader som i England, kan der være angreb i gang på steder, der ikke umiddelbart er tilgængelige, siger Kirsten Eriksen. Kirsten Eriksen anbefaler også, at rådgivere tager den nye skadesmekanisme med i overvejelserne ved specifikation af beton til udlandet. Det kan ske på baggrund af Special Digest SD1 fra Building Research Establishment i England og den til- svarende opdatering i standarden EN/BS 8500, der fortæller, hvordan thaumasitangreb kan forebygges. jbn Thaumasit Thaumasit består af calciumsilikat, calciumkarbonat og kalciumsulfat med 15 krystalvand tilknyttet. Den kemiske formel er: CaSiO 3.CaCO 3.CaSO 4.15H 2 O. BETON & VAND PÅ UNDERSIDEN AF MARBJERG VANDVÆRKS ILTNINGSTRAPPE KUNNE BETONEN SKRÆLLES AF MED HÅNDEN I EN DYBDE PÅ MM PÅ GRUND AF THAUMASITANGREB. TYNDSLIB AF BETON MED THAUMASITANGREB FORSTØRRET 100 GANGE. Adresseændring: Brug 13

14 NOTER NOTER NOTER Farveløs facadeimprægnering Sika har sendt en ny farveløs imprægnering til beton, cementpuds, murværk og natursten på markedet. Sikagard-703 W er en 1-komponent, transparent imprægnering på basis af silan/siloxan opløst i vand. Produktet giver overfladen stor modstand mod indtrængning af vand og reducerer mos- og algevækst. PILOTPROJEKT SKAL VURDERE SÅVEL EN TRADITIONEL LØSNING SOM BRUG AF LEDENDE MØRTEL. BETON & VAND Katodisk beskyttelse skal bevare Langelandsbroen Et pilotprojekt med katodisk beskyttelse er første led i et omfattende projekt, der skal forlænge levetiden af Langelandsbroen, hvis piller er truet af armeringskorrosion. Pilotprojektet afprøver to former for katodisk beskyttelse på en af broens piller. Det er dels en traditionel løsning med et påstøbt net, dels en løsning med ledende mørtel. Ledende mørtel indeholder elektrisk ledende fibre og er en ny teknik i Dan mark. Målet er at få viden om effektivitet, holdbarhed og økonomi, så Vejdirektoratet senere kan vælge den optimale vedligeholdelsesstrategi for broen. Langelandsbroen stod færdig i Den er 774 meter lang og en klassisk buebro med en enkelt bue over gennemsejlingsfaget. Broen har i adskillige år haft problemer med armeringskorrosion på grund af chlorider. Problemerne går muligvis helt tilbage til broens opførelse, hvor det er sandsynligt, at der blev brugt støbevand fra et nærliggende vandværk, som leverede vand med et forholdsvis højt saltindhold, fortalte Birit Buhr fra Cowi på Dansk Betondag i Svendborg. Hertil kommer udførelsesfejl så som for tyndt dæklag og uensartet komprimering af betonen. Allerede i 1977 blev broen repareret for et beløb svarende til 50 millioner 2004-kroner. Disse reparationer har vist sig kun at have begrænset holdbarhed, fordi der ikke blev fjernet nok af den chloridholdige beton. Derfor har betonen nu et kritisk chloridindhold på 0,1 til 0,15 procent af betonvægten. jbn Abonnnenter har nye muligheder på 14

15 BETON & VAND BETONELEMENTER BESKYTTER MOD HAVETS KRÆFTER VED INDSEJLINGEN TIL TORSMINDE PÅ DEN JYSKE VESTKYST. Strandfodring har afløst kystsikring med beton DET ER NÆPPE KYSTSIKRING, BETONBRANCHEN SKAL TJENE PENGENE PÅ I DE KOMMENDE ÅR, SELV OM KLIMAÆNDRINGER MULIGVIS VIL FØRE TIL HØJERE VANDSTAND. Ganske vist er 22 kilometer af den jyske vestkyst beskyttet af cirka 0,5 millioner ton beton i form af meterstore betonblokke, der anvendes til at forhindre erosion i diger og skråninger. Men i dag har kystfodring i stort omfang overtaget opgaven med at forsvare Danmark mod havets nedbrydende kræfter. Og da der samtidig er styr på de svage steder på kysten, vil der næppe blive anlagt flere af disse beskyttelser, oplyser Kystdirektoratet, som er en virksomhed under Trafikministeriet. En skræntfodsbeskyttelse er en konstruktion, der placeres lige foran skræntfoden eller et stykke op ad skrænten. Formålet er at forhindre erosion i skrænten i situationer med høj vandstand og store bølger. Konstruktionen kan opbygges af betonblokke eller andre formstøbte betonelementer, mark- eller brudsten eller stenfyldte trådkasser Tidligere har uarmerede betonblokke i form af tetrapoder og dolos-blokke også været anvendt som kerne i høfder og bølgebrydere. Men i dag etableres sådanne anlæg primært af norsk granit eller sprængsten, som er billigere. Desuden er det muligt at lægge mere af disse materialer oven på en eksisterende konstruktion, efterhånden som der er brug for det. jbn 15

16 NOTER NOTER NOTER NOTER Nyt dansk LER Danmark får nu et landsdækkende LedningsEjerRegister (LER). Dermed bliver det lovpligtigt for bl.a. vandværker, fjernvarmeværker, teleselskaber, gasselskaber og antenneforeninger at indberette, hvor de har ledninger. Samtidig bliver det lovpligtigt i forbindelse med gravearbejder at henvende sig til registeret for at få oplyst, hvem der har ledninger i arealet. COWI har underskrevet en kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen, som ejer LedningsEjerRegisteret. De næste fire år skal COWI i samarbejde med Ementor udvikle og drive registeret. Spændende kursuskatalog Med i alt 25 kurser er der masser af muligheder for ny viden i det ny kursuskatalog fra Betonindustriens Fællesråd. Kataloget er et stort skridt i retning af en sammenhængende kompetence givende uddannelsesstruktur for betonbranchens ansatte. Kataloget kan ses på SÅDAN SÅ VRAGET AF S.S. ATLANTUS UD I 1950 ERNE PÅ ET POSTKORT. ATLANTUS VAR DET FØRSTE AF 12 BETONSKIBE, DER BLEV BYGGET UNDER 1. VERDENSKRIG. DET INDSATTE BILLEDE VISER ATLANTUS FØR GRUNDSTØDNING I Betonskibe i krig og fred STÅLMANGEL UNDER SÅVEL FØRSTE SOM ANDEN VERDENS- KRIG SATTE GANG I SKIBSBYGGERI AF BETON MEN DET FØRSTE BETONSKIB BLEV BYGGET ALLEREDE I 1854 Betons gode egenskaber i forbindelse med vand kommer til udtryk i konstruktioner som broer, tunneler, kajanlæg, rørledninger og vandtårne. Mindre kendte i dag er de betonskibe, der er blevet bygget både i Danmark og udlandet. Men faktisk blev verdens første skib af armeret beton bygget allerede i 1854 i Frankrig. Under 1. verdenskrig besluttede USA at bygge 12 skibe af beton. Det skyldtes stålmangel. Det lykkedes dog ikke at få skibene færdige, før krigen var slut men de gjorde gavn, da den store amerikanske hær efterhånden skulle sejles tilbage til USA. Det første af de 12 skive var S. S. Atlantus, der i dag kan ses som vrag ud for Sunset Beach, Cape May, New Jersey, hvor det har ligget grundstødt siden Tidens tand har gnavet hårdt, men det store betonskib er fortsat en stor turistattraktion. Under 2. verdenskrig var der kommet mere styr på såvel materialer BETON & VAND som produktion, og det lykkedes at få en række skibe og pramme af beton i søen. En del af disse kan i dag ses som flydende bølgebrydere ud for en papirfabrik i byen Powell River i British Columbia, Canada. I Danmark blev der især bygget betonskibe i årene efter 1. verdenskrig. I Aaderup ved Næstved blev Næstved Jernbeton Skibsbyggeri etableret i Det lykkedes at få fire fartøjer i vandet, inden virksomheden likviderede i Blandt dem var Oregon, en topsejlsskonnert, som først i 1968 blev slettet fra det svenske søfartsregister efter en lang og omtumlet tilværelse. Også i København, Køge, Aalborg og Frederikshavn blev der bygget skibe og pramme af beton i den periode. jbn Se tidligere udgaver af Dansk Beton på 16

17 Arkitekt og entreprenør får pris for ARoS In-situ prisen går i 2004 til arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen for ARoS Århus Kunstmuseum. ARoS fremstår udefra som et stort, boksformet volumen med teglfacader, men overrasker, når man kommer tættere på. Bygningen er gennemskåret i et blødt, organisk formet snit, hvorfra der kommer ramper ud. Foyeren er på én gang storslået og uhøjtidelig. Rummet er udført med pladsstøbt beton, der viser betonens skulpturelle potentiale. Der er råhed i udførelsen, hvor små unøjagtigheder i støbeskel og clamps-huller ikke er blevet efterspartlet. Dette er med til at give overfladerne karakter og detaljer, som øjnene fanger og fascineres af. Museet er opført i 11 niveauer inkl. tagterrasse. Bygningen rummer udstillingssale, publikumsfaciliteter, administration, værksteder, magasiner og teknikrum. Med sine mange kvadratmeter er ARoS Aarhus Kunstmuseum ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Til opførelsen er blandt andet brugt ca kubikmeter pladsstøbt beton, ton armering og ton betonelementer. In-situ prisen uddeles af Forskallingsgruppen og Dansk Fabriksbetonforening. Prisen blev etableret i I 2003 gik prisen til Entasis Arkitekter og entreprenør Einar Kornerup for de res arbejde med Kildeskovshallens nye svømmeanlæg i Gentofte Kommune. jbn FOTO: ADAM MØRK. ARKITEKT: SCHMIDT, HAMMER & LASSEN K/S. Studerende bygger sportsvogn af beton Beton er et materiale med mange anvendelsesmuligheder. Senest har studerende fra Albert-Einstein- Schule i den tyske by Ettlingen sammen med studerende fra Fachhochschule Karlsruhe bygget en kørende skalamodel, der er inspireret af en BMW Z4. Bilen er bygget i skala 1:2. Motor, transmission og styretøj er fra en racergokart. Motoren er placeret, hvor bilens passagersæde skulle have været. Både karosseri og chassis er af beton. Karosseriet har en godstykkelse på 3-8 millimeter og er støbt af fiberbeton. Bilens bund udgøres af en forspændt betonplade på 0,6 gange 2 meter og med en tykkelse på 8 centimeter for at få den nødvendige stivhed. jbn KAROSSERIET HAR EN GODSTYKKELSE PÅ 3-8 MILLIMETER OG ER STØBT AF FIBERBETON. BILENS BUND UDGØRES AF EN FORSPÆNDT BETONPLADE. 17

18 Undgå ubehagelige overraskelser Blendede vandmænd og lokke studerende til at DET SKAL VÆRE SÅ SPÆNDENDE AT LÆRE OM BYGGEMATERIALER, AT BYG DTU KAN GAFLE DE BEDSTE STUDERENDE PÅ DTU. DERFOR TALER PROFESSOREN OM AT PUTTE BLENDEDE VANDMÆND I BETONEN. LECA letfyld er uden tvivl en nem, billig og gennemprøvet metode til at opnå optimal stabilitet for anlægs- og bygningskonstruktioner. LECA letfyld leveres i 3 sorteringer afhængig af krav til densitet og styrke: LECA-ærter 4-10mm LECA-nødder 10-20mm LECA let usorteret Rekvirer vores brochure LECA letfyld Geotekniske løsninger ved at ringe til LECA-Byggeinformation eller besøge vores hjemmeside på i grunden det bedste underlag Tlf.: leca@leca.dk ProService Vi kunne putte en vandmand i en blender og så blande resultatet i beton, men det er jo ikke ligefrem humant, så nu skal du bare se, hvad superabsorberende polymer kan præstere lyder det midt i interviewet. Vupti står der et bægerglas med et pulver i midt på skrivebordet. Ole Mejlhede Jensen hælder vand på og som fra en vulkan i udbrud vælder en hvid, snelignende masse ud af bægerglasset. Ole Mejlhede Jensen er professor i bygningsmaterialer på DTU med en ambition om at stjæle de bedste studerende fra andre områder som IT og kemi. I gamle dage havde det høj status at være bygningsingeniør. Sådan er det ikke mere, og det skal er laves om på, siger professoren, der kom til DTU for et år siden. Forelæsninger med drive Et af midlerne er forelæsninger, der giver de studerende en oplevelse ud over det sædvanlige. Og det er her, de superabsorberende polymerer kommer ind i billedet som en human erstatning for blendede vandmænd... Det hele handler om at undgå svindrevner i beton med et lavt vand/cement-tal. Det kan man gøre ved at tilsætte betonen superabsorberende polymer, der afhængigt at materialet kan binde vand i mængder svarende til flere tusinde gange sin egen vægt. Dette indbyggede vand kan bruges til at kontrollere betonens svind under hærdning, forklarer professoren, der har udtænkt vandmands-analogien for at skabe interesse for emnet. Forelæsninger i betonteknologi må gerne være spændende og utraditionelle. Så er de studerende meget mere motiverede for at sætte sig ind i teorien bagefter, siger Ole Mejlhede, som har et helt ringbind 18

19 spejlæg skal lære om beton VI KUNNE PUTTE EN VANDMAND I EN BLENDER OG SÅ BLANDE RESULTATET I BETON, MEN DET ER JO IKKE LIGEFREM HUMANT, SÅ NU SKAL DU BARE SE, LYDER DET FRA OLE MEJLHEDE. fyldt med eksperimenter, der burde kunne gøre alle legeglade ingeniører euforiske. Her er både udstyr til at spejle æg ved hjælp af varme fra hærdnende beton og til meget bogstaveligt at demonstrere eksplosiv afskalning ved brand. Stor vægt på beton Professoratet omfatter i princippet alle bygningsmaterialer. I praksis har beton meget stor vægt. Danmarks tre vigtigste byggematerialer er beton, beton og beton. Til langt de fleste byggeprojekter er det jo stort set umuligt at konkurrere med betonens frihed til design, høje styrke og lave pris, siger Ole Mejlhede, der har arbejdet med beton lige siden, han blev uddannet fra DIA og DTU i adskillige år i tæt samarbejde med nu afdøde professor Per Freiesleben Hansen på Aalborg Universitet. Mange overser, at beton er et højteknologisk materiale. Der kommer jo ikke en ny model med indbygget kamera og andre nye finesser hver tredje måned, som der gør med mobiltelefoner. Beton bliver ved med at ligne beton, men alligevel sker der meget. Tidligere har vi fået elementer og forspændt beton, og i de seneste år er selvkompakterende beton og curingteknologi kommet til, siger Ole Mejlhede. Industrien skal mere med I sit førte år som professor på DTU har Ole Mejlhede brugt mange kræfter på at give undervisningen i bygningsmaterialer et tiltrængt løft. Nu er tiden kommet til forskningen, hvor der også er brug for fornyelse. Ikke mindst efterlyser Ole Mejlhede større engagement fra industrien. Dansk betonforskning har i mange år været førende i verden, og vi er stadig godt med fremme. Men den position kan vi ikke holde, hvis ikke industrien i højere grad kommer med relevante problemstillinger til os og aftager vores kandidater. Fremover vil jeg lægge meget stor vægt på et tættere samarbejde med industrien, siger Ole Mejlhede. Som eksempel på industriens manglende engagement nævner han lektor Henrik Stangs arbejde med at udvikle en beton, der gør det rentabelt at ekstrudere betonrør i små dimensioner. Her har rørproducenterne faktisk en mulighed for at erobre markedsandele tilbage fra plastrørene. Men ingen danske virksomheder har haft interesse for teknologien, som derfor nu er solgt på licens i udlandet, siger han. Noget lignende gælder et curing meter, som Ole Mejlhede har opfun- CURING-METERET ER PATENTERET OG NU INDE I DEN ENDELIGE PRODUKTMODNING I SAMARBEJDE MED INNOVATIONSMILJØET NOVI I AALBORG. det sammen med Per Freiesleben Hansen. Det er et enkelt instrument, der kan måle hvor meget vand, der fordamper fra en frisk betonoverflade. Curing meteret er patenteret og nu inde i den endelige produktmodning i samarbejde med innovationsmiljøet Novi i Aalborg. Dernæst vil opfindelsen blive solgt i form af licenser til udenlandske virksomheder, fordi ingen danske virksomheder er interesserede i at etablere en produktion. jbn PROFESSOR OLE MEJLHEDE JENSEN FRA DTU LÆGGER STOR VÆGT PÅ SAMARBEJDE MED INDUSTRIEN. 19

20 DE SMÅ FLISER I BAGGRUNDEN ER BEGYNDELSEN TIL ET BIBLIOTEK MED KUNST AF BETON. KUNSTNERNE FIK EFTERHÅNDEN STYR PÅ DET FOR DEM NYE MATERIALE. DE 12 KUNSTNERE ARBEJDEDE I OG OMKRING CEMENTVAREFABRIKKEN SÆLVIG, DER I DAG KUN HAR EN MINDRE SPECIALPRODUKTION. Kunst af beton p 12 KUNSTNERE MØDTES I EFTERÅRET 2004 PÅ SAMSØ FOR AT UDFORSKE BETONS MULIGHEDER I KUNSTEN. BÅDE JAPAN OG USA VAR REPRÆSENTERET. Mangfoldigheden blomstrede på Samsø, da 12 anerkendte kunstnere fra ind- og udland gik i gang med at udforske beton i 14 efterårsdage i slutningen af september Rammerne var en workshop arrangeret af Foreningen Betonlaboratoriet Sælvigbugten Samsø, hvis formand er billedkunstneren Rie Toft, der selv deltog i workshoppen. Det har været en fantastisk ople- FARVET GLAS INDLEJRET I BETON. STØBT I FORMEN TIL EN 50 X 50 CM HAVEFLISE AF BILLEDKUNSTNER FINN HAVE OG TÆNKT TIL INDMURING ELLER SOM TRÆDEFLISE MED BELYSNING UNDER. 20

21 FINN HAVE ULLA ENEVOLDSEN å Samsø velse for os alle at lære et nyt materiale at kende. Vi var i gang fra tidlig morgen til sen aften, siger hun. Kunstnerne arbejdede på Cementvarefabrikken Sælvig, hvor den afsluttende udstilling også fandt sted. Billedkunstner Finn Have lærte meget nyt om beton på workshoppen, hvor han blandt andet brugte fabrikkens forme til 50 x 50 cm havefliser. Jeg maler normalt, så det var meget spændende at arbejde med beton, siger han. Hver kunstner har doneret et værk eller to til Samsø, hvor det er planen enten at bruge dem i en skulpturpark eller at etablere en skulpturrute. Kunstnerne har også hver fremstillet et lille værk, som skal indgå i et bibliotek med betonkunst. Vi gentager workshoppen om to år, siger Rie Toft, som håber, at workshoppen var startskuddet til at etablere et videncenter for beton og kunst på Samsø. Workshoppen fik støtte fra en lang række sponsorer, som blandt mange andre omfattede IBF Betonvarer og Aalborg Portland, der også bistod kunstnerne med et lynkursus i betonarbejde. jbn Kunstnerne Osamu Fujimori, Japan Salah Saouli, Tyskland Bert Meinen, Holland Bertine Bosch, Holland Mary Judge, USA Leena Kuutma, Estland Steen Rasmussen, Danmark Finn Have, Danmark Ulla Enevoldsen, Danmark Rie Toft, Danmark Ole F. Olsen, Danmark Carsten Langkilde, Danmark LEENA KUUTMA BERT MEINEN SALAH SAOULI 21

22 AF ERIK STOKLUND LARSEN, FORMAND FOR DANSK BETONFORENING Nyt forum for tekniske indlæg og publikationaer I BESTYRELSEN FOR DANSK BETONFORENING HAR VI I GENNEM LÆNGERE TID DISKUTERET, OM DER ER ET BEHOV FOR ET FORUM PÅ DANSK HVOR INTERESSEREDE KAN PRÆSENTERE TEKNISKE LANDVINDINGER AF INTERESSE FOR DEN DANSKE BETONVERDEN. Under diskussionerne har der været henvist til tidsskrifterne Beton og Jernbeton, Beton-Teknik samt foreningens egne grå publikationer. Et decideret teknisk indlæg i bladet Dansk Beton har også været på tale. Mange af forslagene er blevet fejet af bordet pga. af for store omkostninger, og bestyrelsen er kommet til den konklusion at forsøge at skabe et forum for præsentation af tekniske indlæg. Der lægges op til, at Dansk Betonforening køber sig til plads i bladet Dansk Beton og stiller denne plads til rådighed for foreningens medlemmer. Her kan så præsenteres sammenfatning og konklusion af tekniske artikler. Selve artiklerne tænkes lagt ud på foreningens hjemmeside ( hvor den således kan læses og printes ud af specielt interesserede. Artiklerne der tænkes bragt på hjemmesiden kan være af såvel teoretisk som praktisk art og indeholde: Kortere artikler der tidligere har været bragt i andre tidsskrifter til almindelig orientering. Originale længere artikler eller foredrag. Gengivelse af sammendrag og konklusion af rapporter eller afhandlinger. For at stoffet kan blive levende og alsidigt behandlet, modtager vi meget gerne diskussionsindlæg, og det er i det hele taget vort håb, at dette tekniske forum kan medvirke til, at mange af de erfarne ingeniører herhjemme vil bidrage med indlæg. Artiklerne må gerne være anvendelsesorienterede, og artikler af mere videnskabelig art kan således bringes i vort nordiske tidsskrift Nordic Concrete Research. For at holde en vis standard af de indkomne tekniske indlæg forbeholder bestyrelsen sig den mulighed at nedsætte et redaktionsudvalg til at godkende foreslåede indlæg. Omfanget af artiklerne, der bringes på hjemmesiden, forventes i størrelsesorden 8-12 sider. Der vil blive udformet et paradigma, som skal følges ved udformningen af artiklerne. Jeg skal hermed invitere interesserede til at indsende artikler samt tilkendegivelser overfor forslaget til foreningens sekretær: Torsten Thorsen på tt@byg.dtu.dk eller adressen BYG, DTU, Nordvej, Bygning 118, 2800 Lyngby. Se tidligere udgaver af Dansk Beton på 22

23 Sådan skal montagebrikker dimensioneres NY UNDERSØGELSE VISER, AT DET ER ENKELT AT DIMENSIONERE MONTAGEBRIKKER KORREKT OG DERVED UNDGÅ SKADER PÅ LETKLINKERBLOKKE I FUNDAMENTER VED MONTAGE AF ELEMENTER. Ved at dimensionere montagebrikkerne korrekt kan entreprenører sikre sig mod problemer med beskadigede letklinkerblokke i fundamenter. Det fremgår af en undersøgelse, som Teknologisk Institut, Murværk har udført for Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion (BIB). Vi hører ind i mellem påstande om, at blokkene er for svage. Men undersøgelsen viser, at det intet har på sig. Blokkene er stærke nok, blot montagebrikkerne er dimensioneret korrekt, siger teknisk konsulent Poul Fisker Andersen fra Maxit A/S. Letklinkerblokke isolerer godt. Derfor er det en fordel at bruge to skifter blokke over jorden for at undgå varmetab. Desuden bliver det på denne måde nemt at over- BLOKKENE HAVDE EN TRYKSTYRKE PÅ 3,0 MPA, HVILKET GIVER EN REGNINGSMÆSSIG TRYKSTYRKE PÅ 1,36 MPA, NÅR DER ER TAGET HENSYN TIL DEN KARAKTERISTISKE TRYKSTYRKE OG PARTIALKOEFFICIENTEN, SOM DET FREMGÅR AF DS 414, 5. UDGAVE. holde Bygningsreglementets krav til linietab gennem fundamentet. I de seneste år er der desuden kommet særlige blokke med indbygget isolering på markedet. Det kræver særlig påpasselighed ved montage af elementer på grund af den mindre betonflade, som elementet kan støtte på. Alligevel placerer man tunge elementer på mere eller mindre tilfældige montagebrikker, som så risikerer at blive trykket ned i blokken. Derfor har vi taget sagen op i BIB, så montagebrikkerne fremover kan have den FORSØGENE BLEV UDFØRT AF TEK NO- LOGISK INSTITUT, MURVÆRK MED TRE FORSKELLIGE TYPER AF BRIKKER OG TRE FORSKELLIGE BLOKTYPER. rigtige størrelse, siger Poul Fisker Andersen, som også er medlem af blokfraktionen, BIB. Resultaterne af undersøgelsen skal indgå i en vejledning, der blandt andet vil blive tilgængelig på BIB s hjemmeside, jbn Så nemt dimensioneres montagebrikker korrekt Montagebrikker skal dimensioneres efter blokmurværkets trykstyrke. Det viser en undersøgelse af letklinkerblokkes styrke i forbindelse med montage af elementer, hvor letklinkerblokkene får en koncentreret belastning gennem de forholdsvis små brikker, der bliver anvendt som opklodsning for understøbningen og justering af højden. Forsøgene blev udført af Teknologisk Institut, Murværk med tre forskellige typer af brikker og tre forskellige bloktyper. Blokkene havde en trykstyrke på 3,0 MPa, hvilket giver en regningsmæssig trykstyrke på 1,36 MPa, når der er taget hensyn til den karakteristiske trykstyrke og partialkoefficienten, som det fremgår af DS 414, 5. udgave. Forsøgene viste, at nedtrykningen cirka er 1,0 mm, hvilket er acceptabelt, når spændingen svarer til den regningsmæssige trykstyrke. Et eksempel kan belyse dimensioneringen: Et element med en nominel last på 21 kn skal placeres på to brikker på letklinkerblokke med en regningsmæssig styrke på 1,36 MPa. Det nødvendige areal af hver brik er mm 2, hvilket fremkommer som ½ x 21 x 10 3 /1,36. Dette gælder såfremt brikkerne placeres symmetrisk. Det vil sige, at to brikker på hver 80 gange 100 mm er tilstrækkeligt. Forsøgsrapporten findes på BIB s hjemmeside, 23

24 NOTER NOTER NOTER Ny udgave af Recept2000 Aalborg Portlands receptprogram, Recept2000, foreligger nu i en opdateret udgave 2.1, som er tilpasset kravene i DS/EN 206 og den danske tillægsstandard DS De væsentligste ændringer vedrører de nye kontrolpunkter fra standarderne som fx luftindhold, chloridindhold og indhold af flyveaske. Desuden kan programmet nu udskrive varedeklarationer med den nødvendige dokumentation til kunden, men uden selve recepten som på de kendte betonblanketter. Pris for livslang og engagement Adresseændring: Brug CIVILINGENIØR ERVIN POULSEN FÅR BETONPRISEN BLANDT ANDET FOR SIT ARBEJDE MED BETONS HOLDBARHED, STYRKE- OG DEFORMATIONSEGENSKABER. Man kan godt slå et smil af Alvorsmanden, som årgang efter årgang af studerende på det daværende Ingeniørakademi ellers har døbt Ervin Poulsen. For eksempel kan man spørge: Hvad laver du, som ikke har med beton at gøre? Så kommer der glimt i øjnene, og det trækker lidt i mundvigene bag det sølvgrå skæg. Det er s gu et meget godt spørgsmål, siger modtageren af Dansk Betonforenings Betonpris i Ervin Poulsen er et kendt navn i den danske betonverden. Han får prisen for sit livslange arbejde med betons holdbarhed, styrke- og deformationsegenskaber samt for en stor indsats inden for undervisning og formidling. I kraft af nytænkning og stort engagement har Ervin Poulsen skabt meget og sat meget i gang, lyder karakteristikken af prisvinderen fra kolleger og samarbejdspartnere. Ervin Poulsen har undervist mange af de 24

25 ERVIN POULSEN I DET, DER EN GANG VAR ET AF DE FINESTE BETONLABORATORIER I VERDEN. I DAG ER DER LUKKET OG SLUKKET. ALLE TALER OM AT STYRKE UDDANNELSE OG FORSKNING, OG SÅ GØR MAN DET MODSATTE, SIGER MODTAGEREN AF BETONPRISEN 2004 SOM FRYGTER AT LABORATORIET MED DET SOLIDE SPÆNDEPLAN BLIVER LAVET OM TIL PARKERINGSHUS PÅ DTU. nytænkning ingeniører, der arbejder med beton i dag. Endnu flere har læst hans lærebøger. Beton til Storebæltsforbindelsen Sidst i 1980 erne satte Ervin Poulsen sit måske tydeligste spor. Han var hovedmanden bag den beton, der skulle sikre Storebæltsforbindelsen 100 års levetid. Det lykkedes til overmål. Undersøgelser af betonen har dokumenteret, at levetiden endda er betydeligt længere end de tilstræbte 100 år. Til gengæld voldte betonen entreprenørerne hovedbrud, fordi den var vanskelig at arbejde med. Det var nyt at arbejde med mikrosilica og flyveaske i beton, så vi holdt os lidt rigeligt på den sikre side. Det bekræfter den lange levetid også. I dag har vi både større viden og bedre midler til superplastificering, så det er muligt at lave en tæt og stærk beton, som samtidig er nem at udstøbe, siger Ervin Poulsen. Senere udviklede Ervin Poulsen modellen for chloridindtrængning i beton. Det skete blandt andet sammen med en dansk-svensk gruppe i HETEK-projektet. Tidlig interesse for beton Ervin Poulsen er født i Han blev civilingeniør i Eksamensprojektet handlede om luftindhold i frisk og hærdnet beton. Allerede den gang var engagementet stort. Det krævede meget overtalelse overhovedet at få lov til at beskæftige sig med beton i et afgangsprojekt fra Polyteknisk Læreanstalt. Ervin Poulsens interesse for beton blev grundlagt allerede i 1930 erne. Familien Poulsen flyttede til Gentofte, og otteårige Ervin så arbejdet med at anlægge Lyngbyvejen. Den ene dag var der ingen vej, den næste dag lå betonen der. Det gjorde virkelig indtryk på mig, siger Ervin Poulsen i dag 70 år senere. I 1957 blev Ervin Poulsen ansat ved det nyoprettede Ingeniørakademi som lærer i matematik. Senere kom der også mekanik og bærende konstruktioner på skemaet. Næsten som en selvfølge med fokus på betonkonstruktioner. Da Ingeniørakademiet flyttede til Lundtofte sammen med DTU var Ervin Poulsen drivkraften bag konstruktionslaboratoriet. Det skulle i de kommende år udvikle sig til et af de mest anerkendte betonlaboratorier i verden. Laboratoriet gav de studerende en bedre konstruktiv forståelse, fordi de kunne arbejde med tingene i praksis. Praktiske forsøg giver en helt anden forståelse for for eksempel brud end forelæsninger, siger Ervin Poulsen, der er kritisk over for den nye struktur på DTU. Blandt andet er konstruktionslaboratoriet blevet nedlagt. Underviser fortsat Trods det er Ervin Poulsen fortsat med til at uddanne danske ingeniører som frivillig, ekstern lektor. Nu ved BYG DTU. Så sent som i juni 2004 afleverede to af hans studerende deres eksamensprojekter. Siden 1995 har en række studerende arbejdet med forstærkning af bygningsdele med for eksempel kulfiberbånd under Ervin Poulsens vinger. I dag foreligger der på grund af det en næsten komplet teori på dette område. I en årrække har Ervin Poulsen deltaget i internationalt arbejde på betonområdet. Især i regi af CEN, hvor opgaven har været at udarbejde standarder for reparation, vedligeholdelse og forstærkning af betonkonstruktioner. Og så tilbage til spørgsmålet i indledningen. For selv om det var et såkaldt godt spørgsmål, hvad Ervin Poulsen foretager sig, når der ikke er beton på dagsordenen, så har han et svar. Jeg kan godt lide at gå i køkkenet. Så ved jeg, at det er ordentligt, hvad der bliver sat på bordet, siger modtageren af Betonprisen 2004 og giver endnu et bevis på, at der er en helt anden side af Alvorsmanden. jbn 25

26 Stigende omkostninger til deponi af slam og restbeton CPT har løsningen! Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og sten BIBKO s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding af sand og sten fra restbeton og spulevand fra blande anlæg, betonkanoner og betonpumper i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem & produktionsmaskiner. Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelse i produktionen af renset vand og slam. Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift. CPT s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning til betonindustrien inkluderer desuden: Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning til farvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring Udrustning til elementproduktion inkl. bl.a. formborde, magneter, betonudlæggere, armering, overfladebehandling Udrustning til betonvareproduktion inkl. bl.a. produktionsmaskiner, overfladebehandlings- & håndteringsanlæg Betonbiler & betonbånd CPT A/S, Danmark Bygmestervej 8 DK-5600 Faaborg Tel: Fax: hk@cpt-as.dk CPT A/S, Sverige Holmby 1503 SE Flyinge Tel: Fax: vic@cpt-as.dk Besøg vores hjemmeside 26

27 DANAK Reg.nr Reg.nr Reg.nr Reg.nr Reg.nr Dancert Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker certificerings ordninger for Beton, Delmaterialer til beton, Mørtel, Bygningskalk, Grus, Træ og Isolering. Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og miljøcertificering efter IS 001. Desuden er Dancert notificeret - EU-Notified Body No i henhold til Byggevaredirektivet således at virksomheder, der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter. MILJØLEDELSE ISO 9001 CERTIFIKATER 73 certifikatindehavere FÆRDIGBLANDET BETON 78 certifikatindehavere BETONELEMENTER 31 certifikatindehavere BLOKKE 3 certifikatindehavere BETONVARER 8 certifikatindehavere LETBETON 6 certifikatindehavere RETNING AF ARMERING 6 certifikatindehavere SVEJSNING AF ARMERING 2 certifikatindehavere CEMENT 2 certifikatindehavere FLYVEASKE 1 certifikatindehaver MIKROSILICA 2 certifikatindehavere TILSÆTNINGSSTOFFER 3 certifikatindehavere FIBRE 2 certifikatindehavere MØRTEL 3 certifikatindehavere BYGNINGSKALK 5 certifikatindehavere BETONTILSLAGSMATERIALER 70 certifikatindehavere SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING 5 certifikatindehavere VARMEISOLERINGSPRODUKTER 3 certifikatindehavere LIMTRÆ 12 certifikatindehavere FINGERSKARRINGER 3 certifikatindehavere PRÆFABRIKEREDE SPÆR 17 certifikatindehavere STYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ 2 certifikatindehavere KRYDSFINER 3 certifikatindehavere SPÅNPLADER 10 certifikatindehavere MDF-PLADER 4 certifikatindehavere De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden for beton- og grusområdet fra juli til november 2004 BETONELEMENTER Certificeret iht. DS 13082:2001 Centrum Pæle A/S - Grønlandsvej 96, 7100 Vejle MØRTEL Certificeret iht. DS 414:1998 Frejlev Cementstøberi A/S - Nibevej 331, Frejlev, 9220 Aalborg Øst TILSLAGSMATERIALER Certificeret iht. DS/EN 12620:2004 NorStone AS - Norsk Stein, Sand, Norge Billum Vognmands forretning ApS - Sdr. Plantage Grusgrav, Varde Jydsk Stenindustri A/S - Tulstrup Grusgrav, Bording Kroghs A/S - Aalborg Havn, Aalborg Øst NCC Råstoffer A/S - Luxol, Kløv Kær, Thisted Certificeret iht. DS/EN 13139:2002 NCC Råstoffer A/S - Århus Sten og Grus, Århus EC certifikater TILSLAG FPC certificeret iht. Anneks ZA i standarden EN 13139:2002 NCC Råstoffer A/S - Århus Sten og Grus, Århus FPC certificeret iht. Anneks ZA i standarden EN 13450:2003 NorStone AS - NorStone, Tau, Norge - Norsk Stein, Sand, Norge FPC certificeret iht. Anneks ZA i standarderne EN 12620:2002 og EN 13043:2003 NCC Råstoffer A/S - Luxol, Kløv Kær, Thisted FPC certificeret iht. Anneks ZA i standarderne EN 12620:2002, EN 13043:2003 og EN 13242:2003 NorStone AS - NorStone, Tau, Norge - Norstone, Askøy, Norge - Norsk Stein, Sand, Norge Certifikatnummer DBC 129 Yxhult A/B, Sverige er blevet frataget certifikatet på grund af konkurs. Klik ind på vores hjemmeside og få flere oplysninger om hvordan, du bliver certificeret. På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksom heder, produktionssteder og produkter. Dancert, Gregersensvej Postboks Taastrup Tlf Fax , dancert@teknologisk.dk