Kierkegaard, antifilosofi og global migration i Gør Danmark dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kierkegaard, antifilosofi og global migration i Gør Danmark dansk"

Transkript

1 Julie Nørgaard & Camilla M. Reestorff Kierkegaard, antifilosofi og global migration i Gør Danmark dansk Siden årtusindeskiftet har der i dansk politik været fokus på at genforhandle nationalstaten i lyset af især global migration. Den såkaldte kultur- og værdikamp har været et dominerende politisk emne, indtil finanskrisens indtog medførte et delvist skifte i det politiske fokus (Reestorff 2011). Dette skifte har dog ikke medført, at debatten om national identitet og global migration er forstummet. Derimod kan man iagttage et sceneskifte, hvor spørgsmål om identitet og global migration er blevet et fremtrædende fokusområde i en række danske TV-programmer. Eksempler på dette er DR2s Det slører stadig (2013), et satireprogram, hvor unge indvandrerkvinder tager alt fra burkaer til flæskesteg under kærlig behandling (DR2 2013), TV2s I flygtningenes fodspor send dem hjem (2013), hvor danskere med markante holdninger til flygtninge bliver sendt på flugtruten fra Afghanistan til Danmark og Kanal 5s reality gameshow Alt for Danmark (2012), hvor efterkommere af danske emigranter konkurrerer om at være mest dansk. Kulturkampens fokus på danskhed og global migration er altså migreret til både public service og betalingskanaler, hvor det tematiske fokus både fungerer i public service øjemed som samfundsorienteret og kulturel formidling og som underholdning. Dette gælder også denne artikels analyseobjekt, DR1s program Gør Danmark dansk (2012), der med egne ord sætter fokus på danskhed og integration. Gør Danmark dansk er produceret af Koncern TV- og Filmproduktion, 1 der identificerer sig selv som idealister: Med en baggrund i et venstreorienteret miljø er det en naturlig del af vores produktion at skabe noget godt for andre og give noget videre (Koncern 2013). Det er altså en erklæret del af Koncern TV- og Filmproduktions forretningsgrundlag at behandle emner som udkants Danmark, prostitution, bandekrig, misbrug af alkohol og stoffer, asylsøgere, indvandrere og resocialisering (Koncern 2013b). I Gør Danmark dansk tematiseres danskhed og integration i to programmer. I det første program skal tre etniske og tre muslimske danskere bo sammen, lave mad sammen og spise sammen, og i det andet program skal de to og to bytte hjem og familie. Gennem de to programmer er det deres opgave at nå frem til, hvad danskhed er. 119

2 passage 70 vinter 2013 Deltagerne er håndværkeren Lars (32 år) fra Brøndby Strand, tidligere pædagog og værtshusejer Lisbeth (48 år) fra Valby, den pensionerede frisør Hanne fra Brønshøj (68 år), Zerife (23 år), der er født i Danmark, hjemmeboende i Valby og pædagog-studerende, Sheikh (48 år), der er født i Pakistan, bor i Brønshøj og er børne- og ungearbejder på Amager, hvor han også er frivillig crickettræner, og Ibraham (27 år), der er født i Libanon, bor på Frederiksberg og ejer en sandwichbar. Hverken produktionsselskabet eller DR1 lægger skjul på, at deltagerne er castet ud fra deres stærke fordomme: Tre danske muslimer og tre danskere med stærke fordomme om hinanden skal dele hverdag. Men kan man bo sammen, når traditioner clasher? (Pedersen 2012). Programmet er således tilrettelagt, så det er uenighederne mellem deltagerne, der foranlediger diskussionen om, hvad danskhed er. Det er dog også programmets erklærede hensigt, at deltagerne skal nå til enighed. Det bliver dermed deltagernes opgave i fællesskab at gøre Danmark dansk. Denne artikel leverer en analyse af Gør Danmark dansks forhandlinger af global migration og national identitet og viser, hvordan en læsning af Søren Aabye Kierkegaards litterært-filosofiske tænkning kan bidrage med en væsentlig indsigt i programmets virke. Artiklen bruger Kierkegaards beskrivelser af det nivellerede og lidenskabsløse samfund (Kierkegaard 1846) til at undersøge, hvordan tabet af substantielle bestemmelser fremstilles i programmets nationale forfalds- og genopbygningsnarrationer. I den forstand er Kierkegaards beskrivelse af modernitetsprocessen som en opløsning af substantielle bestemmelser interessant, fordi disse beskrivelser er analoge til den af globaliseringen afstedkomne deterritorialisering (Tomlinson 1999; Papastergiadis 2000). Gennem en læsning af Kierkegaard som antifilosof (Lacan 1980; Badiou 2011; Groys 2012) påpeger artiklen endvidere, at Kierkegaard kan tilbyde endnu et lag til forståelsen af forholdet mellem national identitet og global migration. Dette antifilosofiske fokus sættes i forbindelse med Gør Danmark dansk gennem en sammenstilling af Kierkegaards (1843), Judith Butlers (2000) og Bonnie Honigs (2010) læsninger af Antigone. 2 Artiklen viser således, hvordan Antigone som figur både mimer måden, hvorpå Gør Danmark dansk forstår global migration som en trussel mod nationalstatens kulturelle ramme, og hvordan de muslimske deltagere iscenesættes som befordrende for en denationaliseringsmyte såvel som en national fortælling. Når programmet læses antifilosofisk er de substantielle bestemmelser genstand for en særlig agreement of truth-giving subjectivity (Groys 2012, xx), og dermed pendulerer deltagerne mellem at bekræfte og bryde med programmets fordring om nationale bestemmelser. Det nivellerede og lidenskabsløse samfund Kierkegaard karakteriserer i En Literair Anmeldelse fra marts 1846, en anmeldelse af Thomasine Gyllembourgs novelle To Tidsaldre, henholdsvis revolutionstiden og nutiden. Kierkegaards analyse af nutiden er en karakteristik af et moderne, værdinivelleret samfund: 120

3 En lidenskabelig tumultuarisk Tid vil kaste Alt overende, omstøde Alt; en revolutionair men lidenskabsløs og reflekterende forvandler Kraftytringen til et dialektisk Konststykke: at lade Alt bestaae, men underfundigt fraliste det Betydning; i stedet for i et Oprør culminerer den i at afmatte Spænding, der dog lader Alt bestaae og har forvandlet hele Tilværelsen til en Tvetydighed, der i sin Facticitet er, medens dialektisk Sviig privatissime underskyder en hemmelig Læsemaade at den ikke er. (Kierkegaard 1846a, 73) Moderniteten er altså kendetegnet af en nivellering, som hænger sammen med en øget refleksion og deraf følgende lidenskabsløshed. Da det moderne menneske ikke kæmper for én sag, som idealiseres med lidenskab og handling, tilføjes der ingen kraftytring hertil, hvorfor menneskets muligheder får karakter af lige gyldighed. Den dialektiske tvetydighed opstår, fordi intet valg foretages, og alle muligheder består, hvilket gør den moderne fortvivlelse så potent. Derfor opfordrer person B, Assessoren i Enten-Eller, person A til at vælge at ville ; at træffe valget, der med lidenskab løfter ham over den fortvivlelse, der følger ved valgets udeblivelse (Kierkegaard 1843). Enten-Ellers indledning af Victor Eremitas rammesætter værket og illustrerer, hvordan en gennemgribende kontingens prøver den individuelle tilværelse (ibid.), hvorfor fornuften må se sin rækkevidde begrænset inden for denne indre og øjebliksdefinerede verden. Assessorens valg synes i dette lys paradoksalt og nyttesløst. Dette understreges endvidere af andre pseudonymer og stemmer i forfatterskabet, der i deres flertydighed påpeger Kierkegaards antipati for et færdigmedieret system, der formulerer generelle løsninger på eksistentielle tematikker, der kun bør håndteres gennem individuel udsondring og religiøsitetens uforfærdethed (Kierkegaard 1846a, 81). Dette vil vi behandlede yderligere i refleksionen over Kierkegaards antifilosofi. Kierkegaard peger med person B på lidenskaben som en vej til valget, der vil føre mennesket ud af refleksionen. Den øgede moderne refleksion er kendetegnet ved en tilbøjelighed til aldrig handlende at ville lade Sagen gaae til Doms og til Afgjørelse (65). Herudaf opstår den nivellering, som Kierkegaard påpeger, er i den moderne Tid Reflexionens Tilsvarende til Skjebnen i Oldtiden (79). Hvor Oldtiden var kendetegnet ved en dialektik i Retning af Fremragenhed, er nutiden kendetegnet ved en dialektik i Retning af Ligelighed, der frigør mennesket fra bestemmelserne. Dermed opstår den omtalte nivellering: ved at vide og være alt Muligt, at være i Modsigelse med sig selv ɔ: slet Intet at være (90). Lidenskabsløs bliver mennesket i den forstand, at alle kender de Veie der skal gaaes og de mange Veie der kan gaas, men Ingen vil gaae (97). Den moderne frisættelse af individet har dermed en altrelativiserende effekt, da muligheden for at være alt muligt gennem refleksionens uafklarethed fører til det slet intet at være, hvorfor individet fanges passivt i tvetydighedens felt. Gør Danmark dansk kan tolkes som en refleksion over dialektikken i retning af ligelighed. Dette understreges i programmets framing af national kultur som en størrelse, der er truet som resultat af det multietniske Danmark. Således indledes programmet: Multietniske Danmark har en udfordring, og aldrig før har spørgsmålet om danskhed været vigtigere, men hvad er egentlig dansk? (DR 2012, 01:00, 1). 3 Heri ligger en forestilling om, at global migration frisætter det enkelte individ fra Nørgaard & Reestorff Kierkegaard, antifilosofi

4 nationalstatens kulturelle ramme. Programmets introduktion peger dog også på dets andet ærinde, nemlig at nå frem til en ny definition af, hvad det at være dansker indebærer. Programmet sigter mod at genetablere nationale bestemmelser og etablere en ramme, hvor individet ikke er alt muligt, men netop dansker. Det understreges blandt andet gennem en omfattende symbolbrug, hvor det nationale iscenesættes i klip, der viser danske kolonihaver og flag (DR 2012, 22:20, 1 og 02:50, 2). I forsøget på at etablere en ramme for danskhed pendler programmet mellem forfalds- og genopbygningsnarrationer, hvor immigration fremstilles både som en trussel mod og som en mulighed for at genoplive nationalstaten. passage 70 vinter 2013 Deterritorialisering af substantielle bestemmelser Da Kierkegaard karakteriserede det moderne menneske som lidenskabsløst og refleksionspræget, var det en generel modernitetserfaring. Dette uddyber Kierkegaard i Det antikke Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske, hvor modernitetserfaringen kendetegnes ved tabet af substantielle bestemmelser. Tabet af de substantielle bestemmelser beskrives i et manuskript til en fiktiv forelæsning for tilhørerne i klubben Symparanekromenoi. Sidste del af denne fiktive forelæsning udgør en gendigtning af den græske tragedie om Antigone, og det lyder: Er ikke i politisk Henseende det Baand, der usynligt og aandeligt holdt Staterne sammen, løst, er ikke Religionen den Magt, der fastholdt det Usynlige, svækket og tilintetgjort, [ ]? En Eiendommelighed har vistnok vor Tid fremfor hiin Tid i Grækenland, den nemlig, at vor Tid er mere tungsindig og derfor dybere fortvivlet. (Kierkegaard 1843, 131) Udviklingen mod et moderne samfund, hvor institutioner opløses, gives her den negative konsekvens, at tiden bliver mere tungsindig. I gendigtningen af Antigone udstyres hun med moderne karaktertræk; en status af at være den eneste, der kender til faderen Ødipus hemmelighed, hvormed familiens og Antigones eget eftermæle er sikret. Samtidig er Antigone dog bevidst om, at hendes eget kærlighedsforhold aldrig vil kunne realiseres, hvis ikke denne hemmelighed deles med hendes udkårne. Grundet Antigones moderne refleksionsbaserede karakter vælger hun aldrig, om det er hendes eget liv eller kærligheden, der skal ofres De colliderende Magter holde i den Grad hinanden Stangen, at Handling bliver umulig for det tragiske Individ (151), og opretholdelse af status quo fylder Antigones liv med sorg: Kun i Døden kan hun finde Fred; saaledes er hendes Liv helliget til Sorgen. Kun i Antigones dødsøjeblik opstår muligheden for at tilstå inderligheden af kærligheden: Kun i hendes Døds-Øjeblik kan hun tilstaa Inderligheden af sin Kjærlighed, hun kan kun tilstaa at hun tilhører ham, i det Øjeblik hun ikke tilhører ham (ibid.). Deri ligger det tungsindige element og det fortvivlede tab af substantielle bestemmelser, som Kierkegaard karakteriserer som modernitetens grundvilkår: 122

5 Dette ligger nu naturligviis deri, at den gamle Verden ikke havde Subjectiviteten reflekteret i sig. Om end Individet rørte sig frit, saa hvilede det dog i substantielle Bestemmelser, i Stat, Familie, i Skjebnen. Denne substantielle Bestemmelse er det egentlig Skjebnesvangre i den græske Tragedie og dens egentlige Eiendommelighed (133). Denne generelle modernitetserfaring spejler den føromtalte uundgåelige og i det moderne potente fortvivlelse. Dermed kan Antigone, i kraft af sin viden om den tabte substantialitet, ikke undslippe sin smerte. Kierkegaard skildrer, hvordan et lidenskabsløst samfund, hvor man som Antigone isoleres på en indre scene, kun består af tomhed: Enhver isoleret Personlighed bliver altid comisk derved, at han vil gjøre sin Tilfældighed gjeldende ligeoverfor Udenviklingens Nødvendighed ; at individet ikke kan være hele Verdens Befrier, fordi Christus [ ] bar al Verdens Synd. (132) Skildringen er dialektisk, for ud af tomheden opstår muligheden for at høre Gud. Dermed påpeger Kierkegaard en absolut kategori: troen. En paradoksal teologi, med fortabelsen som grundtema, hvor frelse og fortabelse står som afhængige kategorier af mulighed og nødvendighed. I den evindelige fortvivlelse ligger frelsens mulighed; at vide at fortvivlelsen ikke lader sig omstøde og alligevel tro på, at der er håb for frelse. Antigone står i Kierkegaards gendigtning i kraft af sin antikke forankring uden mulighed for frelsen i den kristne tro. I Gør Danmark dansk genfindes Kierkegaards modernitetserfaring i ideen om, at nationalstaten ikke længere er en substantiel bestemmelse, der er meningsfuld for det enkelte individ. Denne erfaring rammesættes dog ikke som en generel modernitetserfaring, men som et specifikt resultat af global migration og af den multikulturelle deterritorialiseringseffekt. Denne deterritorialiseringseffekt er beskrevet af John Tomlinson, der fremhæver transformationerne af forholdet mellem sted, identitet og kultur: So I want to use the term deterritorialization in this very broad, inclusive, way to grasp what Garcia Canclini calls, the loss of the natural relation of culture to geographical and social territories. (Tomlinson 1999, 107) I Gør Danmark dansk udtrykker både programmet og især de etnisk danske deltagerne således bekymring over, at den globale immigration har deterritorialiseret faste og universelle rammer for forholdet mellem kultur, identitet og sted. Dette rammesættes dog ikke som forbundet med modernitetens grundvilkår, men som et resultat af, at de muslimske danskere ifølge programmets etniske danskere ikke leverer en tilværelsestolkning, der stemmer overens med de nationale substantielle bestemmelser. De etnisk danske deltagere oplever altså kun, at de nationale substantielle bestemmelser er truet på grund af udefrakommende impulser. Dette viser sig blandt andet i deltagerne Lars og Hannes skepsis over for de muslimske deltagere: Nørgaard & Reestorff Kierkegaard, antifilosofi... Lars: Jeg accepterer dig som du er, og jeg accepterer også, at du føler dig dansk. Det synes jeg er fedt, men jeg synes bare ikke det passer ind. [ ] Jeg synes ikke, at de forskel- 123

6 lige religioner passer ind heroppe. (DR 2012, 22:30, 2) Hanne: Vi har jo den holdning mange gange, at I er nogle ballademagere, og I er kommet til landene for at have magten. Vi skal alle samme være muslimer. (DR 2012, 25:00, 2) passage 70 vinter De to deltageres bekymring handler ikke om et generelt tab af substantielle bestemmelser. Tværtimod har de en klar forestilling om danskhed som national bestemmelse. De frygter derimod, at tilstedeværelsen af muslimer i Danmark vil opløse de nationale bestemmelser. Deres modernitetserfaring er således afhængig af deres møde med de muslimske indvandrere og medfører to bekymringer: For det første at dialektikken i retning af ligelighed giver deres muslimske medborgere uønskede muligheder for frisættelse, og for det andet, som udtrykt af Hanne, at nationale substantielle bestemmelser vil blive erstattet af muslimske bestemmelser. Programmets etniske danskere indser altså ikke, at tabet af substantielle bestemmelser er modernitetens grundvilkår, men tilskriver deres modernitetserfaring de muslimske danskeres tilstedeværelse. Ved at fastholde Kierkegaards analyse af den moderne tabte substantialitet kan programmets rammesætning af det multikulturelle samfund som Danmarks udfordring og de etnisk danske deltageres fremstilling af den truede danskhed problematiseres. Programmet etablerer global migration som forudsætning for en denationaliseringsmyte. I denne myte tilskrives de muslimske danskere ansvaret for truslen om tabet af substantielle bestemmelser, heriblandt nationale bestemmelser. Men disse bestemmelser er netop, ifølge Kierkegaard, allerede tabt som led i en generel modernitetserfaring. Reterritorialisering af danskhed som substantiel bestemmelse Programmets etniske danskere oplever som sagt, at et substantielt forhold mellem kultur, identitet og territorium er deterritorialiseret på grund af udefrakommende impulser. Deltagerne overser dermed, at deres substantielle bestemmelser allerede er ophævet qua moderniteten og den deraf følgende mulighed for at være alt muligt. Det interessante er her, at de etniske danskere ikke italesætter modernitetens generelle vilkår. Man kan med Tomlinson pege på, at programmets etniske danskere allerede har reterritorialiseret deres substantielle bestemmelser af forholdet mellem kultur, identitet og territorium. Her er det afgørende, at programmet ikke, som Kierkegaard, installerer troen som substantiel bestemmelse. Tværtimod bliver de muslimske deltageres reference til deres tro italesat som en del af de etnisk danske deltageres modernitetserfaring. Programmet rammesætter derimod nationalstaten som den substantielle bestemmelse, der må reterritorialiseres: ikke gennem individuel religiøs udsondring, men gennem udviklingen af nye fællesskaber og nye nationale bestemmelser. Programmets voice-over formulerer det: Vi er for dårlige til at blande os på tværs af kulturer og religion. Derfor er det begrænset, hvad vi ved om hinanden (DR 2012). Programmets intention er at etablere aktuelle substantielle bestemmelser. Således spørger programmet, om seks mennesker med forskellige baggrunde kan finde ud af, hvad det vil sige at være dansk anno 2012 (DR 2012, 02:13, 1) og Kan forskellige kulturer og forskellige religioner virkelig leve sammen side om side? (DR 2012, 02:26, 1).

7 Programmets framing påpeger, at det er nødvendigt, om end svært, at reterritorialisere et fælles nationalt korpus. Dette er bedst illustreret afslutningsvist, hvor deltagerne samles og i fællesskab maler Gør Danmark dansk på en væg, mens de kommenterer den rummelige danskhed. Lisbeth: Det vi har gjort i det her projekt er for mig danskhed. Vi har mødtes på kryds og tværs. Vi har udvekslet meninger. Vi har rykket os. Zerife: Danskhed er ikke noget man er, men en følelse man har, og forskellighed er kun en god ting. (DR 2012, 57:00, 2) Ideen om den rummelige danskhed, som programmet rammesætter, og deltagerne her bekræfter, fungerer som en art denationaliserende nationaliseringsmyte. I denne tosidede myte både truer og genopliver immigranten nationalstaten: The foreigner who shores up and reinvigorates the regime also unsettles it at the same time. Since the presumed test of both a good and a bad foreigner is the measure of her contribution to the restoration of the nation rather than, say, to the nation s transformation or attenuation, nationalist xenophilia tends to feed and (re)produce nationalist xenophobia as its partner. (Honig 2001, 76) Myten om den rummelige nationalstat er paradoksal, da den på den ene side etablerer en inkluderende national identitet, mens immigration på den anden side fremstilles som en trussel mod den nationale kulturelle enhed (Honig 2001, 77). Derfor etableres myten ud fra behovet for at reterritorialisere den nationale bestemmelse. 4 Ydermere får immigranten en særlig rolle i denne myte, da det netop er immigranten, der bliver garant for fællesskabets inkluderende karakter. I Gør Danmark dansk er dette tydeligt, når det vises, at de kulturelle forskelle ikke udgør en hindring for, at deltagerne to og to kan hygge sig (DR 2012). Immigranten bliver således garant for, at Hanne, der tidligere mente, at muslimer er nogle ballademagere, kan fremstå tolerant: Vi er danskere på forskellige måder med mad og med tro. Sådan er det, og det kan ikke være anderledes. (DR 2012, 56:35, 2) Ligeledes er det immigranten, der bekræfter værdien af det nationale fællesskab. Deltageren Zerife erkender således, at det ikke islamisk set er acceptabelt at gå ind på Lisbeths værtshus, men at det nationale fællesskab er vigtigst, og at et kompromis derfor er nødvendigt (DR 2012, 49:45, 2). En antifilosofisk læsning af Gør Danmark dansk Indtil videre har vi behandlet, hvorledes Gør Danmark dansk kan læses gennem Kierkegaards forståelse af det moderne lidenskabsløse samfund. På paradoksal vis reterritorialiserer programmet substantielle bestemmelser i en denationaliseret nationaliseringsmyte uden dog at forholde sig til modernitetens grundvilkår. En læsning af Kierkegaard som antifilosof vil dog vise, at programmets forsøg på at etablere inkluderende nationale bestemmelser er involveret i de politiske adskillelser, som programmet ellers søger at overskride. Nørgaard & Reestorff Kierkegaard, antifilosofi

8 Med sin modernitetskarakteristik har Kierkegaard ikke til formål at anvise substantielle bestemmelser som vej ud af en værdinivelleret og lidenskabsløs modernitet. Således vil en reterritorialisering af nationale bestemmelser være i uoverensstemmelse med Kierkegaards bestræbelse for at undgå færdigmedierede løsninger på eksistentielle problemstiller. Ifølge Kierkegaard kan nivelleringen, som allerede nævnt, kun håndteres gennem individuel udsondring og religiøsitetens uforfærdethed : Nivellingeringens Skepsis kan ingen Tid standse, Tiden, Nutiden altså heller ikke, thi det Øieblik, den vil standse den, vil den atter udvikle Loven. Den kan kun standses ved, at Individet i individuel Udsondring vinder Religieusitetens Uforfærdethed. (Kierkegaard 1846a, 81) passage 70 vinter 2013 For Kierkegaard bliver den kristne tro løsningen på fortvivlelsens eksistentielle grundpille. Men denne kristne tro er på trods af sin absolutte karakter alene tilgængelig gennem individuel udsondring. Således kan Kierkegaard læses som en antifilosof, for hvem kristendommen kun er en løsning gennem individuel tilskrivning af værdi til en ordinær praksis (Groys 2012, xi). Ifølge Alain Badiou er Platon den oprindelige filosof, fordi han forstyrrede poesiens paradigme med mathemens krav på rigid viden (Badiou 2005). Poesiens paradigme bliver dog geninstalleret i antifilosofien blandt andet af Jacques Lacan, for hvem psykoanalysen er antifilosofisk, fordi den forsøger at geninstallere poesiens paradigme: to tear the mask from logos and testify to the deranging suffering of the animal subjected to language (Clemens 2013, 13). Denne ide om, at antifilosofien nedbryder logos masker, genfindes også hos Kierkegaard. Således er Kierkegaard, for Boris Groys, en readymade-filosof, der kontekstualiserer objekter snarere end at producere dem. Kierkegaard bruger dermed Kristus som en proto-readymade : In other words, he asserts that the figure of Christ cannot be visually recognized as a divine figure or, rather, as a figure of the divine because the figure of Christ is a thoroughly ordinary figure (Groys 2012, xii). Kierkegaards installation af den kristne tro bliver en tilskrivning af betydning til det absolut almindelige. Det er netop denne gestus, der forankrer Kierkegaard i et antifilosofisk paradigme. Kierkegaard s ethicist does not choose his own existence either from better understanding or conviction, from inner necessity or newly won self-evidence. The act of choice does not abolish the inner despair. He rather choses himself as a new mask among many others. (Groys 2012, 13) 126 Etikerens valg bliver altså blot en maske, der dækker over de substantielle bestemmelsers opløsning. I den sammenhæng fremstår Gør Danmark dansks forsøg på at reterritorialisere substantielle bestemmelser naivt. Når deltagerne vælger en ny substantiel bestemmelse for danskheden, træffer de etikerens valg. De mimer Kierkegaards person B, etikeren, der mener at have truffet sit valg i sin funktion som ægtemand. Dette valg er dog, som det også kan læses af Johannes Climacus kom-

9 mentar i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (Kierkegaard 1846b), en utilstrækkelig udgave af at vælge sig selv i sin evige gyldighed : Jeg har læst, hvad Assessoren i Enten Eller og i Stadierne paa Livets Vei har skrevet om Ægteskabet, jeg har læst det nøiagtigt. Det har ikke forundret mig at erfare, at Mangen, der er i god Gang med Verdenshistorien og Menneskehedens Fremtid, har opholdt sig over en Besvarelse, der først gjør Sagen saa vanskelig, som den er, inden den forsøger en Forklaring. Dette kan jeg ikke fortænke Assessoren i, ei heller i hans begeistrede Iver for Ægteskabet, men dog tænker jeg, at Assessoren, forudsat, at jeg kan faae fat i ham, naar jeg vil hvidske ham en lille Hemmelighed i Øret, vil indrømme, at der er Vanskeligheder tilbage. (Kierkegaard 1846b, 151) Med Johannes Climacus afvisning af person B, Assessoren, påpeger Kierkegaard, at selvom valget er en form for vej ud af fortvivlelsen, så er fortvivlelsen en Sygdom til Døden et grundvilkår, som etikeren B ikke så let undslipper (Kierkegaard 1849). Det er netop gennem Johannes Climacus afvisning af etikerens valg, at rammesætningen af Gør Danmark dansk kan problematiseres. Programmet sigter som nævnt mod at reterritorialisere nationale bestemmelser: Men spørgsmålet er om seks mennesker med forskellige baggrunde kan finde ud af, hvad det vil sige at være dansk anno 2012 (DR 2012). Dermed agerer programmet som person B og opfordrer deltagerne til at træffe et etisk valg, hvor de skal forankres i en fælles forståelse af danskhed. Deltagerne imødekommer da også til dels hinanden i en reterritorialiseret substantiel bestemmelse af danskhed. Når deltageren Lisbeth konkluderer, at projektet reflekterer danskheden, mimer hun etikerens valg: Det vi har gjort i det her projekt er for mig danskhed. Vi har mødtes på kryds og tværs. Vi har udvekslet meninger. Vi har rykket os (DR 2012). Men med Johannes Climacus antifilosofiske hvisken in mente er der vanskeligheder tilbage selv efter Lisbeths etiske valg. Disse vanskeligheder påpeges også af deltageren Ibrahim. Ifølge Ibrahim definerer Hanne, ifølge hvem vi er danskere på forskellige måder med mad og tro (DR 2012, 56:35, 2) fortsat danskheden ud fra sine oprindelige overbevisninger (DR: 48:00, 2). Ibrahims tvivl om Hannes etiske valg kan forstås ved at se nærmere på endnu et element af Kierkegaards antifilosofi. Hos Kierkegaard er det guddommelige en paradoksal størrelse: på den ene side er troen en partikulær og individuel udsondring, men på den anden side er det guddommelige en absolut kategori af både nødvendighed og mulighed. Ideen om det guddommelige som en absolut, om end partikulær kategori, er antifilosofisk, fordi den implicerer et opgør med logos. Hermed installeres, hvad Laura Llevadot med reference til Kierkegaard og Derrida kalder en postmetafysisk etik (Llevadot 2013). Denne postmetafysiske etik skal ikke forstås som havende overstået det metafysiske, men som en mulighed for at tænke ud over det metafysiske. I den forstand er Kierkegaard antifilosofisk i sin insisteren på det guddommelige som en absolut, partikulær kategori, og hermed opstår den postmetafysiske etik. Llevadot skriver: Nørgaard & Reestorff Kierkegaard, antifilosofi... Faith, the duty to believe, is what allows action beyond knowledge, beyond the norm and rationality of duty, beyond categorical imperatives, by virtues of the imperative of 127

10 knowing to believe, without which, as Derrida says, there would be no promise, no link to the other, no forgiveness. (37) Ved at fastholde denne antifilosofiske, postmetafysiske etik kan Ibrahims ovennævnte tvivl altså ses som en længsel efter fællesskaber, der overskrider de simple normer for danskhed, der opstilles af programmet. Det vil sige, at Ibrahim ikke stiller sig tilfreds med Hannes etiske valg, fordi det blot reproducerer programmets overordnede normer. Det er dog værd at pointere, at den postmetafysiske etik, der kan findes hos Ibrahim, ikke som hos Kierkegaard findes i det guddommelige, men derimod i fordringen om forbindelser eller links to the other. Dermed udfordres programmets etablerede konsensus danskhed. Gennem referencen til en antifilosofisk og postmetafysisk etik tydeliggøres det, at programmet blot producerer en række normer, gennem hvilke deltagerne kan træffe etikerens valg uden dog at engagere sig i den postmetafysiske etik. passage 70 vinter 2013 Den antifilosofiske Antigone Med problematiseringen af etikerens valg kan Gør Danmark dansk altså læses i en antifilosofisk kontekst. Dermed er programmets funktion og rationale ikke den reterritorialisering af substantielle bestemmelser, som italesættes af DR og til dels deltagerne, men derimod en kontinuerlig og umulig kamp for at genetablere og forhandle disse bestemmelser. En antifilosofisk læsning af programmet udfordrer den selverklærede sandhed om danskheden som substantiel bestemmelse, som programmet rammesætter. I den forstand, at det kun er den singulære handling, der skaber bro mellem det tænkelige og utænkelige (Badiou 2011, 110), overser programmets sandhedsparadigme nothing less than the real (94). 5 Det, der overses i programmets rammesætning og til dels deltagernes etiske valg, er de reelle handlinger og praksisformer, som etableres af deltagerne selv. Gennem et fokus på forholdet mellem reterritorialiseringen af nationale substantielle bestemmelser og programmets singulære handlinger kan en ny læsning opstå. En læsning, hvor deltagernes og deres singulære handlinger fungerer som proto-readymades. Gennem dette fokus bliver deltagernes etiske valg blot en ny fortolkning af sociale normer: For Kierkegaard, this gives rise to the possibility of duplicating the ethical-aesthetic play and adopting the same cultural forms, historically always already believed and valued, ever anew in the inner spaces of subjectivity. The perspective is thus opened of a potentially unending recycling process, which however escapes the disconnectedness of the aesthetic attitude. (Groys 2012, 21) 128 Gennem dette fokus på kontinuerlige masketab og the inner space of subjectivity kan Antigone genoptages. Som nævnt er Antigone for Kierkegaard en moderne refleksionsbaseret karakter, men den uforløste hemmelighed kan også tolkes som et mulighedsrum og som a potentially unending recycling process. Antigone er hos Kierkegaard ikke kun en moderne, refleksiv karakter, hun er

11 også adskilt fra sine omgivelser på grund af sin særegne viden. For Judith Butler repræsenterer Antigone ligeledes en forskydning af traditionelle forestillinger om slægtsskab. I den forstand er Butler på linje med Kierkegaards forestilling om, at Antigone repræsenterer et brud med substantielle bestemmelser af slægtsskab, stat osv.: Antigone represents not kinship in its ideal form but its deformation and displacement, one that puts the reigning regimes of representation into crisis and raises the question of what the conditions of intelligibility could have been that would have made her life possible, indeed, what sustaining web of relations makes our lives possible, those of us who confound kinship in the rearticulation of its term? This question reopens the relation between kinship and reigning epistemes of cultural intelligibility, and both of these to the possibility of social transformation. (Butler 2000, 24) Hvor Antigone hos Kierkegaard er en moderne figur, der på tragisk vis er fremmedgjort fra tidligere bestemmelser, valoriserer Butler Antigones modernitetserfaring positivt. Antigone sætter den traditionelle bestemmelse eller repræsentation i krise, hvormed hun bliver befordrende for sociale transformationer og that political possibility that emerges when the limits to representation and representability are exposed (2). Hos både Kierkegaard og Butler gives Antigone altså rollen som den fremmede, men Butler påpeger, at Antigone netop repræsenterer de nye muligheder, individet står overfor med frisættelsen. I den forstand bliver Antigone en transformationsfigur, der beskriver den status, de muslimske deltagere tildeles i Gør Danmark dansk. Som nævnt fremstilles de netop som denationaliserende elementer, der både sætter danskheden i krise og genopbygger den gennem en social transformation. Det er gennem de muslimsk danske deltagere, at programmet forsøger at genforhandle danskheden, og netop derfor opnår de muslimsk danske deltagere, som Antigone, karakter af transformationsfigurer. Men måske er potentialet i Antigone ikke reetableringen af bestemmelser gennem en transformation. Hvis man fastholder den kierkegaardske antifilosofiske læsning, vil den transformation, som Butler foreslår, også tilhøre etikeren. Hvis man derimod fastholder det antifilosofiske blik på de singulære handlinger, indebærer Antigones manglende valg snarere end en transformation, at hun er working the intervals (Honig 2010). Bonnie Honig beskriver, hvordan Antigones afsluttende klagesang ofte er blevet fortolket som en genindskrivning i den sociale orden og som en genetablering af substantielle bestemmelser. Honig mener dog, at denne læsning er en fejlslutning. For hende placerer Antigone sig i intervallet: Nørgaard & Reestorff Kierkegaard, antifilosofi... Her dirge neither conforms to the expected form nor simply violates it. [ ] If Antigone stages dissensus by working with materials provided by the city of consensus, then we can now see her as working the interval between lamentation and logos, singularity and equality, between the aiai of tragedy and the aei of the city, in an effort to make a new kind of sense. (23) 129

12 Når Antigone læses som working the intervals, etablerer hun dissensus. 6 I kraft af sine tvetydige udmeldinger hun trodser Kreon, men gentager traditionelle begravelsespraksisser arbejder hun mellem intervallerne for brud og konsensus og bliver en politisk figur for dissensus. På samme måde kan de muslimske deltagere i Gør Danmark dansk siges at arbejde i intervallerne. På den ene side imødekommer de programmets rammesætning og reterritorialiserer nationale substantielle bestemmelser. Her træffer de etikerens valg, idet de etablerer en fælles renationaliserende myte. Dette kan læses som en transformation af etablerede praksisformer og et etisk valg i retning af konsensus (Rancière 1999, 102). Denne etiske konsensus er dog ikke hele historien. Som Kierkegaards Antigone synes deltagerne også periodisk ude af stand til at vælge og dermed bekræfte nationale bestemmelser. Deltageren Sheikh påpeger i tråd hermed: Vi har forsøgt at finde ud af det, men danskhed er en underlig størrelse. Vi må blive ved med at snakke om den, kigge på den, finde ud af, hvad det er. Vi må have den frem i lyset. (DR 2012, 58:00, 2) passage 70 vinter 2013 Heri ligger en bevidsthed om, at en endelig reterritorialisering af danskhed som substantiel bestemmelse ikke er mulig. Hvor programmet forsøger at rammesætte en etisk konsensus, når Sheikh og Lars eksempelvis finder sammen om deres fælles passion for cricket, fastholder Sheikh, at danskhed er en underlig størrelse. Dermed problematiseres programmets forsøg på at etablere sandheden om fællesskabet gennem deltagernes antifilosofiske praksisformer. Sheikh fastholder eksempelvis modernitetens refleksivitet. Dermed arbejder han i intervallerne og omfavner ikke blot modernitetens refleksivitet, men også globaliseringens kontinuerlige pendulering mellem de- og reterritorialisering af nationale fællesskaber. Sheikh eksemplificerer således, hvordan deltagernes antifilosofiske praksisformer kontinuerligt omvender den konsensus danskhed, programmet imiterer. Det er altså, når Ibrahim implicit efterspørger en postmetafysisk etik, og når Sheikh kontinuerligt citerer og afviser danskheden som substantiel bestemmelse, at programmets rammesætning udfordres. Her bliver danskhed ikke, som programmet tilsigter, en substantiel bestemmelse, men en antifilosofisk recycling process, der omfavner modernitetens grundvilkår, men ikke formår at konfrontere en postmetafysisk etik. 130 Afsluttende bemærkninger I vores læsning af Gør Danmark dansk har vi anvendt Søren Aabye Kierkegaard både til at beskrive den modernitetserfaring, som programmet iscenesætter og til antifilosofisk at udfordre denne iscenesættelse. Programmet mimer Kierkegaards beskrivelser af det nivellerede samfund. Således er programmets fremstilling af global migration et eksempel på, hvordan tabet af substantielle bestemmelser erfares. Ikke desto mindre forstår programmet og især dets etnisk danske deltagere ikke tabet af nationale bestemmelser som et moderne grundvilkår, men som et konkret resultat af global migration. Programmets muslimske deltagere får således den paradoksale

13 rolle at repræsentere, hvad programmet rammesætter som truslen mod substantielle nationale bestemmelser, og ansvaret for at reterritorialisere disse bestemmelser. De bliver dermed garant både for programmets forfalds- og genopbygningsnarrationer, hvor det nationale reterritorialiseres som en substantiel denationaliseriseret nationaliseringsmyte. Programmet iscenesætter de muslimsk danske deltagere som Kierkegaards moderne Antigone; det er dem, der som Antigone besidder den moderne viden. Det er dog også gennem denne rolle, at programmets framing af nye inkluderende nationale bestemmelser udfordres. Gennem en antifilosofisk forståelse af Kierkegaard viser det sig nemlig, at programmet opfordrer deltagerne til at træffe etikerens valg. Men etikerens valg er blot en maske, der skjuler den moderne erkendelse. Når deltagerne læses som den antifilosofiske Antigone, er de altså ikke blot transformationsfigurer, der bringer nye tilsyneladende substantielle bestemmelser. Derimod ser vi, hvordan deltagerne både bekræfter og udfordrer den af programmet etablerede konsensus danskhed. Især Sheik og Ibrahim arbejder i intervallerne mellem at imitere og acceptere de etiske valg og fordre en mere omfattende antifilosofisk og postmetafysisk etik. Det er i dette intervalarbejde at programmets danskhed utilsigtet bliver antifilosofisk: det vil sige ikke nogen substantiel bestemmelse, men en kontinuerlig modernitetserfaring og genbrugsproces, der yderlige udfordres gennem postmetafysiske etiske fordringer. Det er netop gennem dette antifilsofiske fokus på sammenstillingen af kontinuerlige modernitetserfaringer og postmetafysisk etik, at Kierkegaards litterært-filosofiske tænkning nuancerer forståelsen af de aktuelle forhandlinger af national identitet og global migration, som de manifesterer sig i Gør Danmark dansk. Noter 1 Koncern TV- og Filmproduktion har produceret flere programmer, der tematiserer global migration og national identitet. De står således også bag TV2s I flygtningenes fodspor send dem hjem (2013), DR2s Immigranten (2001), DR1s Sandheden om danskerne (2008) DR1s Tal Dansk! (2013) og TV2s Bandekrigerne (2013). 2 Antigone er kendt fra den græske mytologi, hvor hun er datter af Kong Ødipus og Iokaste. Brødrene Eteokles og Polyneikes slår hinanden ihjel i kampen om Theben, hvor Polyneikes er angriber. Da Antigone nægter at adlyde kong Kreons forbud mod at begrave Polyneikes, bliver Antigone fængslet, og hun begår senere selvmord (Klassikerforeningen 1983). 3 Citeringsforklaring: (minutter:sekunder, del 1). 4 Bonnie Honig påpeger således: Fundamentally, the various versions of the myth of an immigrant America all seek to renationalize the state and to position it at the center of any future democratic politics (Honig 2001, 99). 5 I Wittgenstein s Antiphilosophy diskuterer Alain Badiou, hvordan antifilosoffen positionerer sig uden for argumentet og fremhæver handlingens overlegenhed. Badiou argumenterer for de skadelige effekter af at tro på den filosofiske sandhed eller med Wittgenstein: most propositions... written about philosophical matters are not false but senseless (Badiou 2011, 39). Det er dog værd at bemærke, at hvor Badiou anser Wittgenstein for antifilosof, er han selv svær at kategorisere. Badiou ser nemlig matematikken som et område, der med succes har installeret et sandhedsparadigme, der overskrider den singulære viden. Nørgaard & Reestorff Kierkegaard, antifilosofi

14 6 Dissensus defineres af Jacques Rancière: Dissensus is a conflict between a sensory presentation and a way of making sense of it, or between several sensory regimes and/or bodies (Rancière 2010, 139). passage 70 vinter 2013 Litteraturliste Badiou, Alain (2011): Wittgenstein s Antiphilosophy, London og New York: Verso Behrendt, Poul (2007): En literair Anmeldelse i Den udødelige Kierkegaard læst værk for værk, København: C.A. Reitzels Forlag. Butler, Judith (2000): Antigone s Claim, Kinship Between Life and Death, New York: Columbia University Press, Wellek Library Lectures. Clemens, Justin (2013): Psychoanalysis is an Antiphilosophy, Edinbourgh: Edinbourgh University Press. Groys, Boris (2012): Introduction to Antiphilosophy, New York Verso Books. Honig, Bonnie (2001): Democracy and the foreigner, Princeton: Princeton University Press. Honig, Bonnie (2010): Antigone s Two Laws: Greek Tragedy and the Politics of Humanism i New Literary History, Volume 41, Number 1, s Kierkegaard, Søren (1843): Enten-Eller (2009), København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Kierkegaard, Søren (1846a): En literair anmeldelse, København: Universitetsboghandleren C.A. Reitzel. Kierkegaard, Søren (1846b): Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift i Søren Kierkegaards samlede værker. Bind 9 (1991), København: Gads Forlag. Kierkegaard, Søren (1849): Sygdommen til Døden i Søren Kierkegaards skrifter. Bind 11 (2006), København: Gads Forlag. Klassikerforeningen (1983): Sofokles: Antigone oversættelse ved Eva Sprogøe, København: Gyldendal. Koncern (2013): De professionelle idealister, (hentet den 4. oktober 2013). Koncern (2013b): Aktuelt. (hentet den 4. oktober 2013). Pedersen, Katrine Krogh (2012): Gør Danmark dansk, (hentet den 4. oktober 2013). Llevadot, Laura (2013): Kierkegaard through Derrida. Towards a Postmetaphysical Ethics, Auora: Davis Group, Contemporary European Cultural Studies. Rancière, Jacques (1999): Disagreement, Minneapolis og London: University of Minnesota Press. Rancière, Jacques (2010): Dissensus. On Politics and Aesthetics, London og New York: Continuum. Reestorff, Camilla Møhring (2011): Culture War: Cultural Political Canon and Political Art Practice in the Globalized Nation-state, Ph.d.-afhandling, Aarhus University, Department of Aesthetics and Communication. Tomlinson, John (1999): Globalization and Culture, Cambridge: Polity Press. 132

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Jamil Perkersen Nielsen Rasmussen. Etniske identifikationer i storbyen. Thomas Rørbeck Nørreby INSS.

Jamil Perkersen Nielsen Rasmussen. Etniske identifikationer i storbyen. Thomas Rørbeck Nørreby INSS. Jamil Perkersen Nielsen Rasmussen Etniske identifikationer i storbyen Thomas Rørbeck Nørreby thomasn@hum.ku.dk INSS Dias 1 Populære skolediskurs -kategorier i medierne Tosprogede halter efter etniske danskere

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72)

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet, Odense Onsdag den 18. januar 2006 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.),

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING DISPOSITION 1. DEFINITION AF EVIDENS? 2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? 3. HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS? 2 EVIDENS HANDLER OM EFFEKT: Effektmåling

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere