Forside til bacheloropgaven

Transkript

1 Forside til bacheloropgaven Den 1. juni /jrhe Emne (Vær opmærksom på at det er denne tekst der skrives på dit eksamensbevis): Mobning og børn med ADHD X Opgaven må indgå i læreruddannelsens opgavebank Antal anslag: Navn på linjefagsvejleder:_ Pia Gormsen Navn på pædagogisk/psykologisk vejleder: Ulla F. Weihe Navn og studienummer: Anja Bøgesvang LH Aflevering af opgave i 3 eksemplarer med denne forside forrest senest den 4. august 2014 kl på Studiekontoret Side 1 af 56

2 Mobning og børn med ADHD Anja Bøgesvang Studienummer: LH Vejleder i valgfaget specialpædagogik: Pia Gormsen Vejleder i pædagogik, didaktik og psykologi: Ulla F. Weihe Antal anslag: 82,531 Side 2 af 56

3 Indhold Indledning... 4 Emnevalg... 6 Metode... 6 Analyse... 7 DEL Begrebsafklaring... 7 Mobning... 8 Dan Olweus... 9 Helle Rabøl Hansen Mobbeteori før og nu diskussion af mobbeteorierne Skolerne og lærerne i forhold til mobbeteorierne DEL Børn med ADHD Beskrivelse af børn med ADHDs vanskeligheder Empirisk undersøgelse Svensk undersøgelse Min egen undersøgelse Olweus og børn med ADHD Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Side 3 af 56

4 Indledning Nutidens folkeskole pålægges et stort ansvar for dannelsen og dygtiggørelsen af vores børn og unge. Regeringen ønsker innovative unge, der kan navigere i nutidens store krav og opgaver. Det er folkeskolens job at skabe de unge, der kan indordne sig under samfundets ønsker og normer, men til tider kan fagligheden komme under et stort pres fra en helt anden faktor. Nemlig fra børn og unges daglige netværk i form af trivselsproblemer i klassen/skolen eller fra børn med særlige behov, der ikke kan efterkomme de krav og opgaver uden hensynstagen og hjælp. I folkeskolerne oplever op til 16 % af eleverne fra fjerde til tiende klasse at blive mobbet af andre elever og 15 % oplever at blive mobbet af deres lærere (Lauritsen 2011). Dette svarer til, at der i hver klasse er 2-3 elever, der dagligt oplever mobning. Dette er et alvorligt dilemma for mobbeofrene fordi, at de skal være i skolen. For dem bliver skolen lig med et påtvunget negativt trivselsmiljø. For at komme mobningen til liv, underskrev flere organisationer indenfor børneverdenen i 2004 en trivselserklæring. Formålet var, at hver organisation herefter forpligtede sig på, at arbejde målrettet for at fremme trivslen og bekæmpe mobningen i skolerne. God trivsel er et af de vigtigste aspekter ved et godt skoleliv og en mobbefri skolekultur. Social trivsel har afgørende betydning for elevernes selvværd, samhørighedsfølelse og livskvalitet. Ligesom god trivsel hænger uløseligt sammen med positive læringsprocesser og dermed faglighed. (UVM Trivselserklæringen) I folkeskoleloven stadfæstes ligeledes, hvilke opgaver skolen har og hvad der skal lægges vægt på i skolen og for læreren i undervisningssammenhæng. Formålsparagraffen 1, stk. 3 er særlig relevante at forholde sig til, når vi taler om trivsel, da den netop præcisere, hvad skolen formål er. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (UVM Folkeskolens formålsparagraf) Eleverne skal i forhold til 1. stk. 3 forberedes på at kunne tage del i vores samfund på en fornuftig og hensigtsmæssigt måde, hvor værdier som gensidig respekt, demokrati, at kunne indordne sig er af essentielt betydning for trivslen. Men trivslen gælder ALLE elever. Både med og uden særlige behov. Dette er bestemt efter at Danmark i 1994 deltog på UNESCOs verdenskonference i Salamanca i Spanien. Her underskrev Side 4 af 56

5 Danmark Salamancaerklæringen (UVM Salamanca). Erklæringen tilkendegiver, at alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau. Uddannelsessystemer skal tage hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov hos børnene. Børn med særlige behov skal have mulighed for at gå på almindelige skoler og skal tilbydes en pædagogik, der imødekommer og tager hensyn til barnets vanskeligheder(den inkluderende skole). Grunden til at der ønskes inklusion af børn med særlige behov er for at modsætte sig diskrimination og der imod skabe trygge fællesskaber, hvor alle kan deltage, fordi det handler om at kunne blive accepteret som individ, hvad enten man har særlige behov eller ej. Salamancaerklæringen er dermed grunden til, at regeringen og KL i 2012 indgik en aftale om at inkludere flere børn med særlige behov ind i folkeskolens almindelige undervisning. Målet er, at 96 % af eleverne skal modtage almindelig undervisning efter 2015 (Sørensen 2014). Det betyder, at lærerne og skolerne skal tænke inkluderende og være klar til at korrigere deres undervisning i alle aspekter, så børn med særlige behov får den hjælp, som de behøver. Men det stiller samtidig også store krav til lærernes kompetencer og vidensområde indenfor børn med særlige behov. I sommeren 2013 startede den nye læreruddannelse(stanek 2012), hvor alle lærerstuderende skal lære om inklusion og specialpædagogik i et nyt fag om lærernes grundfaglighed. Men man kan dog undre sig om dette tiltag kommer for sent i forhold til hele inklusionsplanen? De første lærerstuderende efter den nye læreruddannelse vil først være på arbejdsmarkedet i 2017, godt 2 år efter regeringen har inkluderet børn med særlige behov ind i de almene skoler. Så er spørgsmålet, hvorvidt efteruddannelserne, som regeringen forsøger at komplementerer med,(kromann 2014) er nok til at skabe kompetencerne om specialpædagogisk viden, som lærerne har behov for. Skolen står derfor overfor blandt andet børn med ADHD, hvis handicap gør, at de har sværere ved at aflæse andre børn i legesituationer og som samarbejdspartner i skolerelaterede opgaver. Problematikken er klar, lærerne skal have forståelse for, hvilke behov fx børn med ADHD har. De skal i skolerne have en præcis forståelse for, hvad mobning er og hvilken tilgang af mobbeteorierne skolen går ind for. Skolerne skal samtidig arbejde hen imod opfyldelsen af Salamancaerklæringen og folkeskolelovens 1 stk. 3, så de hele tiden er bevidst om, hvad eleverne skal have lært i forhold til omgangen med deres medmennesker på en god og hensigtsmæssig måde. Side 5 af 56

6 Dette leder mig frem til min problemformulering: Hvordan kan man forstå mobning ud fra Dan Olweus og Helle Rabøl Hansens mobbeteorier? Hvilken betydning kan Olweus tilgang til mobning få for børn med ADHD? Emnevalg Jeg har valgt at fokusere på Mobningen i folkeskolen, idet jeg selv har bevidnet i mine praktikperioder, hvor meget konflikter og mobning fylder i en klasserne, som jeg har været i, både i praktikken og ude som vikar. I en af mine praktikker mødte jeg Patrick, der netop gjorde et stort indtryk på mig og som er grunden til denne opgaves vinkel og problemstillinger. Faget, jeg ønsker, at arbejde med i denne opgave er specialpædagogik, men ud fra den tankegang, at jeg anvender min specialpædagogiske viden i forhold til en almen klasse, hvor der er en eller flere børn med ADHD. Metode Analysedelen vil bestå af to dele, som er inddelt ud fra, hvilken viden der er påkrævet i forhold til at besvare problemformulerings to problemstillinger. I del et vil jeg starte med at komme ind på udvalgte begreber, som jeg forsøger ud fra Alenkær at afklare, så læreren forstår, hvad der menes med fx ekskludering, når jeg anvender det udtryk i min opgave. Efter begrebsafklaringen vil jeg komme ind på, hvad mobning er, således læreren har en klar forståelse af mobning. Efter gennemgangen af mobning vil jeg beskrive, hvordan de to mobbeteoretiker Olweus og Hansens forståelse af mobning er. Dette vil munde ud i en diskussion mellem de to teoretiker, for at afspejle forskellene mellem de to tilgange. Efter diskussionen mellem de to mobbeteorier, vil jeg inddrage skolen/læreren i forhold til de to mobbeteorier, så der kommer en afspejling af, hvad det kræver af skolen/læreren alt efter, hvilken tilgang man lægger sig op ad. I del to starter jeg med en gennemgang af hvad ADHD er, således læseren har en klar forståelse af ADHD. Herefter følger mit empiriske materiale bestående af en udvalgt svensk undersøgelse og min egen spørgeskemaundersøgelse. Herefter følger der et afsnit, hvor jeg vil forsøge at give mit bud på, hvordan Olweus tilgang kan få af betydning for børn med ADHD. Hansens tilgang nævnes ganske kort, fordi Hansen ikke har en udarbejdet handleplan, i modsætning til Olweus. Grunden ligger endvidere også i, at Olweus Side 6 af 56

7 handleplan anvendes i flere lande, her i blandt også Danmark, hvormed netop hans teori er særligt interessant at se nærmere på. Til allersidst vil jeg opsummere mine resultater fra min analysedel i min konklusion og forholde mig til min opgave i min perspektivering. Analyse Analysen vil bære præg af skiftevis beskrivende, undersøgende og diskuterende dele, der gerne skulle kunne komplimentere hinanden, så der opstår forståelse for de dele, jeg har udvalgt at fokusere på i analysedelen. DEL 1 Begrebsafklaring Jeg vil i dette afsnit kort præcisere, hvad jeg mener med fællesskab, rummelighed, inklusion, eksklusion, den ekskluderende skole og den inkluderende skole. Jeg vil her anvende Alenkær (Alenkær 2010) i min afklaring med begreberne. Rummelighed handler om, at det er den ene, der rummer den anden. Og det er den normale, der rummer den specielle. Alenkær kommer ind på tre forskellige former for rummelighed: 1. Den fysiske, hvor noget kan rummes indeni noget andet, fx et hus, der kan have mange mennesker i sig. 2. Den institutionelle rummelighed, som handler om, at en institution giver en deltager, der afviger fra institutionens egentlige målgruppe, lov til at deltage. Her er en skarp linje mellem de normale og de specielle. De specielle får lov til at opholde sig i blandt de normale, men praksis ændrer sig ikke i forhold til den specielle. 3. Relationel rummelighed handler om at give plads til forskellighed uden at nogen af parterne forandrer deres holdning eller handling i forholdet. Vi er forskellige og jeg er ikke enig i det du siger eller gør, men jeg kan være i det. Eksklusion betyder, at man fratager nogen deres ret til at deltage. Den eller de der ekskluderer en eller flere elever har magten og bestemmer om nogen må være med til noget og andre ikke må. Side 7 af 56

8 Det kan også være, når et barn tages ud af klassen og sendes til AKT. Her ekskluderes barnet, inden for skolens egne rammer og fratages sin ret til at tage del i undervisningen sammen med resten af klassen. Inklusion der imod har en anden betydning. For her drejer det sig om, at man som person føler og oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Med fællesskab i forhold til skoleregi, tænker jeg på en klasse. En klasse er et fællesskab, fordi alle der er i klassen, skal være der og det er de samme, man møder dag efter dag. Et andet vigtigt begreb er den inkluderende skole. Her er det skolen, der tilpasser sig elevernes individuelle læringsbehov. Den inkluderende skole skal fungere som et sted for alle med eller uden særlige behov og hvor undervisningen og skolens rammer tilpasses den enkelte elevs behov og læringspræmisser. Det sidste udtryk jeg vil afklare er den ekskluderende skole. Med dette mener Alenkær, at her tillades eleven med særlige behov at være på skolen, men det er eleven med de særlige behov, der skal være den eftergivende og tilpasse sig skolen(alenkær 2010). Mobning Mob kommer fra et latinsk ord mobile vulgus og betyder mobile en bevægelse frem mod noget og vulgus en gruppes ophidselse, ledes mod noget. Mobile vulgus får dermed en oversættelse, der betyder, en gruppe der bevæger sig mod noget i ophidselse. Hvis man der imod kikker på det engelske ords betydning, er mob et udtryk for en bande, pøbel eller gruppe. Uanset om man tænker ud fra det latinske ord eller det engelske ord, så er betydningen fælles for begge, at det omhandler en gruppe og ikke en enkeltperson. Denne tankegang findes ligeledes i definitionen af mobning i bogen: Psykologiens veje 1 : En gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en person i en social sammenhæng, hvor denne person er tvunget til at være. I slutningen af 1960 erne og i starten af 1970 erne begyndte mange i de Skandinaviske lande at interessere sig for mobning. Selve mobbeinteressen blev dermed skabt i Skandinavien og især den svenske professor Dan Olweus startede forskningen, der blev banebrydende for mange landes forståelse af begrebet mobning. Først i midt 1980 erne og i starten af 1990 erne begyndte lande 1 S. 358 Side 8 af 56

9 udenfor Skandinavien her blandt andet Japan, England, USA og Australien at interessere sig for mobning(olweus 2000) 2. Selvom Dan Olweus forskning har været banebrydende, så er forståelsen for mobning i Danmark under ændring. Dette sker på baggrund af professor Helle Rabøl Hansen, der forsker i mobning og har en anden forståelse af, hvordan mobning bør forstås. For at forstå de to mobbeteoretiker præsenterer jeg dem i hver deres afsnit, således det bliver mere overskueligt at forholde sig til. Dan Olweus Faderen af en af de mest anerkendte og anvendte mobbeteorier er den svenske professor og mobbeforsker Dan Olweus. Hans forskning baseres på hans egne undersøgelser af over elever. Hans fokus indenfor mobning er de individuelle involverede parter, der eksisterer indenfor begrebet mobning. Hans mobbedefinition lyder som følgende: En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.(olweus 2000) 3 Hans mobbedefinition lægger vægt på, at mobning sker, når det er noget mobbeofret har oplevet flere gange og over en bestemt tidshorisont. Selve mobningen kan forårsages af både enkeltindivider eller af flere personer i en gruppering. Jævnfør Olweus undersøgelser optræder der mest mobning i indskolingen og på mellemtrinnet og det er især de yngste og svageste elever, der mobbes. Der ud over er det ligeledes hovedsagelig drengene, der ender som mobbeofrene. Undersøgelserne viste i øvrigt, at det især er drenge der mobber pigerne. I en af Olweus undersøgelser viste det sig, at 60% af de piger, der oplevede at blive mobbet, var mobberen en dreng. Men samme undersøgelse fastslog også, at der er forskel i, hvilken mobbemetode, der anvendes. Olweus inddeler mobbemetoder i henholdsvis en indirekte og en direkte form for mobning. Ved den indirekte handler det om social isolation og udelukkelse fra kammeratskabet og ved den direkte er det åbne angreb (synlige angreb) på ofret. Drenge anvender primært den direkte form for mobning overfor andre drenge. Pigemobbere anvender der imod især 2 Side 11 3 Side 15 Side 9 af 56

10 den indirekte form for mobning og er mere udspekulerende i form af sladder, rygtespredning og manipulation af venskabsrelationer 4 sammen med udfrysning og social isolation af ofrene. Olweus inddeler typerne af mobbeofrene i den passive mobbeoffer og det provokerende mobbeoffer, hvor den passive mobbeoffer er den typiske mobbeoffer. Den passive mobbeoffer er kendetegnet ved at være mere ængstelige og usikre end andre elever. Desuden er de ofte forsigtige, følsomme og stilfærdige. Ved angreb fra andre elever trækker de sig enten tilbage eller reagerer med gråd. De har en negativ selvopfattelse og føler sig ofte dumme, mislykkede, skamfulde og meget lidt attraktiv. De føler sig ensomme og forladt i skolen og har ofte ikke en eneste ven. De er negativt indstillet overfor vold og voldsanvendelse. Hvis ofret er en dreng er den fysiske svaghed også en af grundene til mobningen. Den provokerende mobbeoffer adskiller sig fra den passive mobberoffer ved at være ukoncentrerede og urolige og det er den adfærd, der skaber irritation og en anspændt stemning omkring dem. Den opfarende temperamentsfulde, hyperaktive adfærd bidrager til konflikter med andre elever. Olweus forskning herom redegør for, at det er de provokerende mobberoffers opførsel, der resulterer i negative reaktioner fra enten hele klassen eller en del af klassens elever. Denne beskrivelse har fået tilføjet ADHD i en af Olweus nyere artikler(olweus 2011), således børn med ADHD nu indgår som eventuelle provokerende mobbeoffer. Mobberne har ifølge Olweus også nogle kendetegn, der er værd at bemærke. De er aggressive overfor deres kammerater og voksne og har en positiv indstilling til vold og voldsanvendelse. De er impulstyret og har et behov for at dominere andre. De har ringe medfølelse med ofrene. De har dog selv en god selvopfattelse og er fysisk stærkere end deres kammerater. En fysisk styrke, der skaber høj popularitet blandt kammeraterne. Grunden til denne popularitet mener Olweus kan skyldes at den fysiske styrke kan betyde at mobberen er i stand til at forsvare sig selv bedre under angreb og dermed bliver den fysiske styrke samtidig et effektivt våben mod at blive mobbet. Denne antisociale og regelbrydende adfærd kan senere hen forøge risikoen for at blive indblandet i kriminalitet. Olweus fastslår, at en af hans undersøgelser viser, at 60% af drengemobberne i udskolingen endte med at have begået minimum en kriminel handling, inden de fyldte 24 år. 4 Tage bedste veninde fra en. Side 10 af 56

11 Olweus påpeger endvidere, at der er faktorer, der kan skabe en kommende mobber, fx understreger han, at hvis barnets omsorgsperson har givet for lidt kærlighed, for meget frihed under opvæksten og har anvendt magtorienterende opdragelsesmetoder i form af fysisk afstraffelse og voldsomme følelsesmæssige udbrud, så kan det medføre et forøget aggressionsniveau hos barnet. En anden faktor er barnets egen temperament, der kan udvikle sig til et aggressivt reaktionsmønster, hvis barnet har tildens til at være aktivt og hidsig i sit gemyt. Olweus forskning er mest koncentreret omkring mobberne og mobberofrene. Men han kommer også ind på gruppefænomenet. Og mener her, at undersøgelserne har påvist, at både børn og voksne agerer mere aggresivt, når de har set en anden person være aggressiv. Denne virkning bliver stærkere, når den person der udfører handlingen, er en der ses op til. Dem der især er under indflydelse er de lidt usikre og uselvstændige elever, der søger muligheden for at hævde sig, således de opnår status, som de ikke har. Disse elever kendetegnes også som medløbere af Olweus. Når mobberens aggressive adfærd ikke bremses af negative konsekvenser fra lærerne, forældrene eller kammeraterne, sker der en social smitte, der medfører svækkelse af de neutrale elevers blokering overfor aggressive tendenser og dette kan medføre, at medløberne selv deltager i mobningen. En anden faktor der kan betyde at neutrale letpåvirkelige elever medvirker til mobning uden at have betænkninger hermed er, at de oplever en reduceret følelse af individuel ansvar, fordi en person ofte oplever et betydeligt mindre ansvar for en negativ aktivitet som mobning, når flere er med til den. Dette betyder derfor også, at det påvirker en gradvis forandring i skolekammeraternes syn på mobbeofret. Angrebene og de nedsættende kommentarer til mobbeofret betyder, at vedkommende efterhånden opfattes som en værdiløs person, der er selvforskyldt i mobningen og fortjener at blive chikaneret. Disse forandringer medfører også, at mobberne mister deres eventuelle skyldsfølelse. Hvis mobberen eller mobberne ikke får modspil fra de andre elever, accepteres mobningen og medfølelsen med ofret ændres fra medfølelse med ofret til at beskylde ofret for selv at være grunden til mobningen. Olweus mobbeteori er meget fokuseret omkring de involverede parter i mobningen, mobberen, ofret og tilløberne. Det er især tanken om, den aggressive mobber og det svage mobbeoffer, som optager Olweus. Det er den mobbeteori, der har været banebrydende og er i denne opgave kendetegnet som den oprindelige mobbeforestilling og som mange skoler i ind- og udlandet stadig Side 11 af 56

12 forholder sig til, når det omhandler mobning og tager udgangspunkt i, hvormed hele Olweus teori anvendes ved at implementere Olweus handleplan mod mobning i skolene. Olweus har et interventionsprogram mod mobning, som han kalder Olweus programmet(olweus international). Hensigten med den er, at der sættes ind over tre områder: 1. Skolen: bedre overvågning under pauserne. 2. Klassen: klassemøder, klasseregler mod mobning, elevaktiviteter/arrangement. 3. Det individuelle niveau: de udsatte elever skal beskyttes, støttende samtaler med den mobbede, alvorlige samtaler med mobberen, forældresamarbejde Tiltag/interventionsplan overfor mobberen: nul tolerance, vi accepterer ikke mobning her! Trusler, straf og sanktioner for at minimere mobning, alvorlige samtaler med mobberen, sanktioner mod mobbere(fx sidde ved skolens kontor i frikvartererne), evt. skoleskift.(dcum Olweus). Hele Olweus program er opbygget efter en manual/ en håndbog. Hele programmet er baseret på skolen som helhed, hvor programmet implementeres ind i. Det er omfattende og kræver både specialuddannede instruktører og en fast rådgiver. Skal Olweus metode anvendes er det derfor samtidig en ændring af skolens kultur. I august 2012, har omkring 85 skoler i Norge og Sverige blevet certificeret og har implementeret Olweus program på deres skoler. Hertil kan også nævnes, at Olweus i det danske skolesystem er særdeles anvendt. UVM har en uddybende dokument, hvor udgangspunktet er Olweus teori og hvor spørgeskema til mobbeundersøgelser ligeledes er materiale fra Olweus(UVM mobning). En anden og nyere form mobbeforståelse findes hos danskeren Helle Rabøl Hansen, som jeg nu vil behandle. Helle Rabøl Hansen Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Hansens definition handler om, at mobning sker på baggrund af en gruppe i et bestemt forum, hvor ofret ikke selv har valgt at være, men skal være. Der er ikke angivet nogen tidshorisont, hvormed Hansens forståelse ligger i, at mobning kan sker både i enkeltstående tilfælde og i længerevarende tilfælde. Side 12 af 56

13 Ifølge Helle Rabøl Hansen sker mobning i ufrivillige selskaber, steder, som mobbeofret ikke selv har valgt, men dette er ikke årsagen til, at mobning forekommer, men forudsætningen for, at muligheden for et indsnævret eller udvidet tolerance er tilstede. Indsnævring er, når der sker udstødelse. Men at være i en ufrivillig sammensat gruppe indeholder også muligheden for at skabe nye positive bekendtskaber, som kan inspirere den personlige udvikling, fordi andre mennesker påvirker en med input og nye ideer, der kan indvirke på selvudvikling. Hansen er meget fokuseret på, at mobning handler om gruppedynamikken. Det er heri grunden til mobning foreligger. Det er klassens tolerancetærskel, der er afgørende for, om der udspiller sig mobning eller ej. Det Hansen fastslår er, at der ikke er nogen individuel grund til for hvorfor barnet mobbes, men at det der imod handler om hele klassen som helhed og deres samspil og normer (Hansen 2005). I en af Exbus undersøgelser af mobning i blandt elever fra Københavns Vestegn, som Hansen var del af, fandt de frem til, at klassens kultur er en betydningsfuld faktor for mobningens forekomst i en skoleklasse(hansen 2013). Elevernes oplevelse af klassens kultur afspejles i mobningen. Jo mere negativ oplevelse af klassens kultur, jo mere mobning. 13 % af eleverne i undersøgelsen tilkendegav, at de havde erfaring med mobning. Det svarer til hver niende elev eller ca. to-tre elever pr klasse. Mobning i et klassefællesskab har betydning for, hvordan andre i klassen kan trives og hvordan klassen trives som klasse. Det er klassens måde at opbygge fællesskab, som har indvirkning på, om klassens kultur tipper over i mobning. En negativ klassekultur øger risikoen for mobning. Det er klassen kultur, klassens liv, der ligger til grund for forekomsten af mobning i klassen ifølge Hansens undersøgelser. I samme studium blev der ligeledes undersøgt forehold omkring mobberen, mobbeofret og det at være bange for mobning. De elever, der har mobbet meget, har et mere negativt forhold til det at gå i skole, men har gode relationer til deres skolekammerater og føler sig populære. Mobberne har dog et dårligt forhold til lærere og forældre. De keder sig og har mindre lyst til at lære end de andre elever. De fremstiller sig som dem, der ikke er bange for noget og er generelt i opposition til skolen, lærerne og læring. Mobberofrene oplever sig selv som alene, uden for klassefællesskabet, keder sig, upopulære og nytteløse, men er ud over det glad for at gå i skole. De er dog væsentligt mere bange end de andre elever. De har problematiske relationer til klassekammeraterne, men ikke dårlige relationer til de Side 13 af 56

14 voksne og har lige så stor lyst til at lære, som de andre elever, hvis de har oplevet en moderat form for mobning. De elever, der oplever svær mobning, har mindre lyst til at lære. Tilskuerne er de elever, der hverken mobber direkte eller rammes af mobning. Selvom tilskuerne virker som neutrale i mobbesituationen, spiller de en stor rolle. For det er deres passivitet, der muliggør udstødelsen og mobningen i fællesskabet. De accepterer mobningen og normaliserer udstødelsen, fordi de ikke handler på situationen, men forholder sig passive. Grunden til de ikke blander sig, er efter Hansens overbevisning den attitude, som de voksne udsender bland dig udenom det er en privatsag (Hansen 2005). Mobberne eksisterer, fordi tilskuerne ikke blander sig, dermed kommer mobberens rolle til at bestå via frygten for at blive mobbet. Ridderne er de elever, der træder ud af tilskuerrollen og begynder at forsvare den udstødte. De forsvarer dem, der ikke selv kan forsvare sig selv, dermed udtrykket riddere. I de tilfælde hvor der er en eller flere riddere i et klassefællesskab der interagerer og forsvarer den mobbede påvirker det mobningen i en sådan grad, at mobbemønstret begynder at krakelere. Så riddere er meget vigtige for et klassefællesskab. 37,4 % af alle eleverne angiver at være bange for enten at blive mobbet, føle sig udenfor eller blive til grin ifølge en Exbus undersøgelse Hansen var en del af. Ud af undersøgelsens besvarelse mente Hansen, at elevernes frygt for selv at blive til grin eller mobbet betød, at mobning handlede om relationsorienterede forhold, som omhandler aspekter som accept, anerkendelse og respekt fra de andre elever. Mobbeofrene har dog endnu større angst forbundet med at være bange for at blive mobbet, være udenfor og blive gjort til grin. Kun de elever, der angav at mobbe meget, er mindre bange end de andre elever, når det drejer sig om forhold, der involverer de andre elever i klassen. Det betyder derfor, at der er en sammenhæng mellem at være bange for at blive mobbet og mobbeerfaringer på den måde, at elever der har erfaring med mobning, er mere angste end de elever, der ikke har været mobbeoffer. Omvendt jo mere man har mobbet, jo mindre bange er mobberne for at blive udstødt, mobbet og være alene med de andre elever. Hansens undersøgelse har dermed vist, at mobning omhandler individer og de fællesskaber, som de tilsammen udgør i en klasse. Det hele omhandler klassekulturen. Når klassekulturen har Side 14 af 56

15 udstødelsesmønstre, der bliver for ekstreme, så er der mobning tilstede og elever oplever at blive ekstremt ekskluderet fra klassens fællesskab. Hansen har ligeledes en interventionsstrategi i form af hendes teori om begrebet fællesskabende didaktik, der påpeger, at undervisningen bør være den fællesskabende omdrejningspunkt i skoleklassen, for at undgå at mobningen bliver det. Fællesskabende didaktik sammensætter fællesskab og didaktik til ét begreb. Anerkendelse kan være indgangen til fællesskabet og ved at sætte fællesskab sammen med didaktik samles undervisningens faglige mål og indhold samtidig med, at der arbejdes på klassens fællesskab. Det vil virke, som om at eleverne dermed får adgang til skolens faglige indhold og dermed adgang til det fællesskabende. Tanken er, at eleverne skal gribes af undervisningsdeltagelsen og have engagerede oplevelser af at medvirke i undervisningen(hansen 2011). Undervisningen bliver på den måde det fælles tredje, som eleverne og lærerne er del af. Det er klassen som helhed, der skal via undervisningen samle sig, som et vi. Fællesskabende didaktik handler derfor om at forene fællesskabet og undervisningen i en. Undervisningen bliver et mobbeinterventionsredskab i stedet for, at undervisningen og antimobbeaktiviteter holdes adskilte og håndteres henholdsvis indenfor og udenfor undervisningsdelen. Et af Hansen udtryk er moralnedsmeltning. Moralnedsmeltning er, når klassens individer udøver eller ikke griber ind overfor mobning af en eller flere elever i klassen. Med tiden vil mobningen blive anset for værende ofrets egen skyld og handlingerne mod ofret vil mangle empati fra mobbeudøverne og resten af klassen. Dette er, hvad Hansen kalder for moralnedsmeltning. Men hvis der er elever(ridderne), der går mod mobningens handlinger, vil moralen genetableres overfor ofret. Hansens plan mod mobning handler om at skabe en fællesskabende didaktik. Pointen er nemlig ifølge Hansen, at hvis man ønsker at bremse mobning, så kræver det, at læreren ser klassen og dens fællesskab som et micro-samfund. Her bør tanken være, at alle reelt er i risiko for at ende som mobbeoffer og at alle kan presses til selv at være mobberen. Også i klasser med ellers høj trivsel forekommer mobning, fastslår Hansen. Planen for læreren bør derfor være, at se på, hvorfra fællesskabet får sin energi fra. Er det fra legen, mobningen eller et godt projekt? Hvornår kan der arbejdes med en opgave eller emne i fællesskab, således energien kan flyttes fra eksempelvis Side 15 af 56

16 mobning til en fælles opgave, som klassen arbejder med og dermed skabe det fælles tredje, der optager eleverne og holder deres fokus fast på opgaven frem for hinanden(lauritsen 2011). Hendes omdrejningspunkt for et antimobberedskab er derfor selve undervisningen, som skal via en fællesskabende didaktik skabe et indhold, som eleverne optages af og som skaber fællesfølelsen i klassen. Således at eleverne optages af undervisningen og den fælles undervisning frem for de indbyrdes konflikter i klassen. Mobbeteori før og nu diskussion af mobbeteorierne Hvordan forstår vi mobning ud fra de to teoretikers forståelse og forskning af begrebet? Der er visse lighedspunkter i deres forskning, men samtidig også store forskelle og det vil jeg forsøge at fremhæve i dette afsnit. Olweus forskning viser, at mobning forårsages af det aggressive barn, især drenge og indsatsen er især overfor mobberen,, for at komme mobningen til livs. Hansen er meget uenig i den vinkel, idet hun mener, at mobning handler om negative og dårlige fællesskaber og at det derfor er fællesskabet, man skal arbejde med, når der opstår mobning. Det er to vidt forskellige holdninger til, hvad man bør gøre. Olweus teori og handlingsplan anvendes i hele verden og i både Sverige og Norge har man valgt at indføre en lov, således mobning bliver et folkeanliggende i stedet for noget der foregår i den private sfære(hansen 2005). Mange skoler anvender Olweus program og har implementeret den i deres skoler. Men programmet er fokuseret på enkeltindivider, der er i mobbesituationen. Og klassen arbejdes der med ud fra tilgange, som mange danske skoler også anvender: klassemøder, klasseregler, aktiviteter og forældreinddragelse. Og det er lige præcis her Hansen er interessant, fordi hun mener, at nogle af de redskaber, der netop anvendes som antimobberedskaber ikke har en dokumentation for, at de virker. Især tre antimobbe metoder: elevmægling, klassemøde og den gode stol frarådes at anvende i klasser, hvor der er mobning. De tre nævnte samtalebaserede metoder er problematiske, fordi de kan komme til at fungere som en folkedomstol og på den måde udstille eleven(mainz 2014)(Ritzau 2014). Også en svensk rapport fra 2011 omhandlende 39 repræsentativt udvalgte svenske skoler, fraråder helt brugen af elevmæglere. Forskerne bag undersøgelsen konkluderede blandt andet, at elevmægling kan øge mobning. 5 Hvilken relevans har den information i forhold til diskussionen mellem de to teoretiker Olweus og Hansen? Den er meget relevant fordi, Olweus program netop har fokus på samtalebaseret metoder, både med mobberen og Side 16 af 56

17 ofret. Det vil sige, at der i begge situationer sker en udstilling af den pågældende elev. Et andet vigtigt element er, at disse tre metoder anvendes af 50 % af de danske skoler. Hansen kommer ind på, at hun mener, at der er en grund til, at handleplanerne mod mobning er meget baseret på konsekvenser. For det første kommer Olweus meget ind på at bremse mobberen, den vinkel har stadfæstet sig i manges forståelse for mobning, en anden ting er lærernes arbejde. Hansen mener, at det er en manglende anerkendelse i lærerne arbejde, der gør, at lærerne anvender straf, fordi de ønsker mere ro, orden og disciplin i skolen(lauritsen 2009). Hun mener også, at lærerne har en forkert forståelse for, hvem der kan være mobbeoffer og mobberen, fordi Olweus teori er meget inddelt i de individuelle roller i mobningen. Olweus gør ofret til en fysisk svagere karakter og mobberen til en aggressiv fysisk stærk elev, der ikke har et positivt forhold til hverken forældre, skolen eller lærerne. Men i Hansens optik er dette en forkert forståelse, fordi hun mener, at svage elever godt kan mobbe, ligesom stærke elever kan være ofre for mobning. Derfor er det vigtigt, at tage det alvorligt, hvis et barn kommer med en klage om mobning, for det betyder netop, at barnet stadig ikke er ramt af svær mobning, men hvor situationen netop er håndterbar, fordi ofret endnu ikke har lukket sig inde i sig selv og accepteret rollen som mobbeofret. Hansen mener derfor, at man i stedet for at fokusere på to elever - en mobber og et offer, så bør man se på hele gruppen. For når der finder mobning sted, er der ikke blot tale om problemer for to elever, men om at der eksisterer en mobbekultur i klassen. Eleverne skal begynde at opfatte klassen som et vi, fordi alle elever har en længsel efter at være del af et fællesskab. Det skal ikke være elevernes baggrund, som taler for, hvordan eleverne skal opfattes, mener Hansen. Hvilket er en direkte modstrid mod Olweus opfattelse, hvor han netop mener, at børn der kommer fra socialt belastede familier med vold af den ene eller anden form(psykisk eller fysisk eller begge) er med til at forme barnet og kan være en udløsende faktor i forhold til mobning. Aggressive børn er ofte mobberne, mener Olweus. Hansen siger der imod, at man ikke bør kikke på elevernes familie, men forsøge at fokusere på dialog og gemme sine egne fordomme og definitioner væk om børn, der kommer fra socialt belastede familier. Man er nødt til at invitere hinanden til dialog og til at lytte til børnene uden på forhånd at have sat stempler på dem (Lauritsen 2009). De to forskers tilgange til mobning er forskelligt på området omkring forståelsen af deres definitioner, hvor Olweus mener, mobning både kan ske i en, en til en relation, og i en gruppe. Det er Hansen uenige i, for hende handler det om en gruppe. Der er mange områder hvor de to forskere er uenige, blandt andet i forhold til, hvordan man ser på antimobbemetoderne, hvor Side 17 af 56

18 Olweus især er samtaleorienteret og Hansen lægger mere vægt på gruppedynamikken og ser klassen, som et mikrosamfund, hvor alle reelt kan være ofret og mobberen. Skolerne og lærerne i forhold til mobbeteorierne I skolerne står man overfor to mobbetilgange. Den ene er verdensomspændt, veldokumenteret og har et materiale, der præcist beskriver, hvad mobning er og hvilke delelementer mobning består af i forhold de involverede. Olweus har der ud over en antimobbehandleplan, hvori der indgår spørgeskemaer for lærerne, en tydelig og veldisponeret beskrivelse og gennemgang af, hvad læreren og skolen skal gøre og en dokumentation herfor. Mobbeplanen fra Olweus er veldokumenteret. De skoler, der anvender Olweus program oplever, at mobning formindskes med mellem %. Programmet hjælper læreren og skolen til at handle og via planen konkretiseres det, hvordan de skal handle: i klassen og over for den individuelle elev blandt andet ved rollespil og samtaler med mobbeoffer og mobber. (Mølby 2007). Materialet forelægger og er lige til at gå til, hvis skolens egen forståelse af mobning altså er komparativ med Olweus teori. Og rigtig mange skoler i Danmark anvender denne teori. Skole efter skole dukker op når man googler Olweus og antimobbeplan og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis deres tilgang til mobbeintervention er ud fra Olweus hvorfor ser vi så ikke nedgående mobbetal? Som jeg beskrev i indledningen, hvor ca. 16 % af eleverne fra fjerde til tiende klasse at blive mobbet af andre elever og 15 % oplever at blive mobbet af deres lærere og tallene flytter sig ikke (Lauritsen 2011). Dette giver ikke mening. I August 2009 indførte regeringen et krav om, at alle skoler skal have en antimobbestrategi som en del af et værdiregelsæt, jf. bemærkningerne til Forslag til Lov om ændringer af Lov om folkeskoleloven (L 186). Det er skolebestyrelsen, der sammen med skolens ledelse er ansvarlig for, at skolen får udarbejdet en antimobbestrategi(dcum love og regler). Men når skolernes antimobbestrategi ikke er fyldestgørende nok, som en stikprøve blandt 50 skoler understreger(henriksen 2012), kan man gisne om, hvorfor og om det netop kunne være et udtryk for, at det er teorien skolerne adopterer og ikke handleplanen? Uanset hvad virker det som et udtryk for, at de danske skoler måske ikke ved, hvordan de skal forholde sig til mobning i forhold til ansvarsfordelingen? Det er skolernes ansvar at udarbejde en antimobbestrategi. Men hvis mobbestrategier er ord og ikke handling, kan det måske være grunden til det stagnerende mobbetal i Danmark? Olweus teori og handleplan er nem og overskuelig at gå til, Side 18 af 56

19 men det kræver, at hele skolen adopterer og påtager sig et ansvar. Og det er så spørgsmålet, om de gør det? Ser vi på Hansen teori ud fra et skolemæssigt synspunkt, er den næsten som en modpol til Olweus teori. Hansen mener mobning handler om gruppedynamikker. Det er klassen, som skaber mobningen, fordi elevernes opmærksomhed optages af hinanden i stedet for et fælles tredje. Det skaber magtkampe og i den både inklusion og eksklusion alt efter, hvordan relationerne mellem eleverne forandre sig. Hansen gør det klart, at enhver kan ende som mobbeoffer og enhver kan være mobberen, det hele handler om dynamikkerne i fællesskabet. Scenariet er klart. For at komme mobning til livs, mener Hansen, at undervisningen skal tage opmærksomheden og dermed blive elevernes omdrejningspunkt. Det er undervisningen, der skal stoppe mobningen. Det jeg tolker Hansen dermed siger er, at ansvaret hviler på læreren og ikke skolen. Det er en fællesskabende didaktisk tænkning, der er brug for. Læreren skal gøre undervisningen til noget spændende og fængslende således elevernes interesse fastholdes på undervisningen og ikke hinanden. Umiddelbart tænker jeg, det lyder godt, men hvordan? Nok et spørgsmål de fleste lærer vil stå med. Hvordan skaber vi den undervisning? Eleverne er jo netop forskellige, nogle har særlige behov, som fx et barn med ADHD. Det barn kan ikke fastholde opmærksomheden længe ad gangen, det skal der tages hensyn til. Det vil derfor kræve en meget struktureret differentieret undervisning. Men udfordringen, tænker jeg, ligger i, hvorledes det skabes, så alle føler deres energi og interesse ligger i det fælles tredje. Med den nye inklusionsplan kommer der flere børn med særlige behov ind i klasserne. Det ved vi. Og dermed kan læreren reelt set stå overfor flere børn, der har ens eller forskellige særlige behov, der skal tages hensyn til. Problemet med Hansen teori bliver derfor, at det der mangler er et redskab, en overordnet handleplan, hvori der står, hvordan man kan skabe det undervisningsmiljø, der får et fællesskabende mål ved siden af det faglige mål? Hansen har ikke i forhold til Olweus en konkret handleplan. OG det er et stort problem. Et andet stort problem, er den manglende information og behandling af, HVAD læreren skal gøre i forhold til en klasse, hvori der allerede er mobning og et negativ dynamisk fællesskab? Hansen har alarmeret overfor antimobbemetoderne den gode stol, klassemødet Side 19 af 56

20 og elevmægling 6, som hun og andre forskere mener, skaber mere mobning (Ritzau 2014). Hun mener også, at de samtalebaserede metoder er meget problematiske. Fordi, de kan komme til at fungere som en folkedomstol. Hvis Hansen har ret i hendes udmeldelser, så har Danmark et stort problem, for man antager, at netop disse tre metoder anvendes i over 50 % af de danske folkeskoler!(ritzau 2014). Hansens udmeldinger er i direkte modsætning til Olweus, for det er netop de samtalebaseret metoder, som Olweus anvender i hans handleplan. Hvis en skole skal anvende Hansen teori, skal de dermed ikke anvende samtalebaseret metoder i forhold til mobbebekæmpelse og lærerne skal skabe en fællesskabende didaktik, der sørger for at fastholde elevernes opmærksomhed på det faglige frem for på hinanden. Hertil spørger jeg: Hvad SKAL vi konkret og beskrivende og handlingsmæssigt gøre, når klassens dynamikker er negative og mobning forekommer?. Det svar kommer Hansen ikke ind på, hvilket jeg netop synes er meget problematisk. For med en teori der tydeligvis fastslår, at de gængse samtalebaseret metoder fremmer mobning frem for at begrænse dem og at det er undervisningen, der skal være den del, der skaber trivsel og mindsker mobning, må jeg desværre konkluderet, at det er problematisk at efterkomme for lærerne. Hansen mangler en handleplan, således lærerne kan anvende hendes teori, der ellers er inspirende og tankevækkende, netop fordi der sættes fokus på gruppens betydning for de enkelte elevers velbefindende. En af mine problemstillinger i min problemformulering lød som følgende: Hvordan kan man forstå mobning ud fra Dan Olweus og Helle Rabøl Hansens mobbeteorier? Jeg mener, jeg i de overstående afsnit har givet læseren en bred forståelse af de to mobbeteoretikere Olweus og Hansens forståelse af mobning ved først at gennemgå de to teorier hver for sig og efterfølgende stille dem overfor hinanden for til sidst at forholde mig til brugen af deres teorier i forhold til skolen og læreren. Jeg har ikke forhold mig til barnet med ADHD, da jeg ønsker først at redegøre for min egen undersøgelse og en svensk undersøgelse, der vil komme nærmere ind på denne vinkel og gerne 6 (Ritzau 2012): Den gode stol : en elev sættes midt i en rundkreds, og de øvrige elever skal sige noget positivt om vedkommende i midten. Klassemødet : klassen sidder i rundkreds og taler om problemer og konflikter, mens læreren holder sig i baggrunden. Elevmægling : skolens ældre elever klarer konflikter for de yngre. Side 20 af 56

21 skulle kunne give de informationer, der er nødvendige for at besvare den anden problemstilling i min problemformulering: Hvilken indflydelse har Olweus tilgang til mobning for børn med ADHD? Jeg anser dette for opgavens anden del. Hvilket starter med en gennemgang af børn med ADHD. DEL 2 Børn med ADHD I lærerstudiet har en stor viden om børn med særlige behov indtil 2013, været forbehold de elever, der valgte specialpædagogik som deres linjefag. Efter ændringen af læreruddannelsen i 2013, forsvandt specialpædagogik som et muligt linjefag til fordel for, at alle lærerstuderende skal have et fag, der fylder en fjerdedel af uddannelsen(som svarer til et år af studiet), men også skal omfatte pædagogik, didaktik, livsanskuelse og dansk som andetsprog(stanek 2012). Dertil kan man undre sig. Bliver det specialpædagogiske område prioriteret nok, når vi samtidig har en nærkommende deadline for inklusionen af eleverne fra specialskolerne? Vil lærerne opnå en dybdegående viden om fx ADHD? Vil lærerne opnå en viden om mobning? Hvis de ikke får denne viden, hvordan skal de så kunne vide, hvordan de skal forholde sig i situationer, hvor mobning forekommer? Det er tankevækkende og bekymrende, mener jeg. I forhold til børn med ADHD, så har tallene indtil nu vist, at 2-5 %(Bilenberg 2007) af alle børn har en eller anden form for opmærksomhedsforstyrrelse. Det svarer med andre ord til ét barn pr klasse. Endnu en grund til, at viden om ADHD er vigtig for lærerne, for ud fra dette betyder det, at alle lærere vil stå med minimum et barn med ADHD. Men nu vil jeg først præsentere ADHD, således læseren forstår, hvor vigtigt viden om ADHD er for læreren. ADHD foreningens håndbog for støttepersoner opstiller de tre hovedområder for barnets vanskeligheder som følgende: Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet Impulsivitet Svært ved at fastholde En konstant følelse af rastløshed Taler og handler uden omtanke koncentrationen Let afledelige fra udefrakommende og uvedkommende ting Manglende evne til at slappe af Afbryder andre under en samtale Side 21 af 56

22 Reagerer ikke på direkte tale og Problemer med at sidde stille Har svært ved at vente på tur forstår ikke instruktioner Formår ikke at færdiggøre opgaver Taler meget Er generelt utålmodige Kan overse detaljer eller ikke prioritere dem Mister ting(fx pung, papirer eller nøgler ) Glemmer aftaler, hvad de er i gang med eller hvad de ville Til videre beskrivelse af ADHD, anvendes Bilenberg ADHD er en betegnelse for en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Vanskelighederne ses indenfor tre områder: uopmærksomhed, overaktivitet og impulsivitet 7. Grunden til, at nogen børn får ADHD kan skyldes en af de fire årsager: arv, uheldige påvirkninger under graviditet(alkohol, tobak eller infektioner), for tidlig fødsel og/eller for lav fødselsvægt og den sidste årsag er hjerneskade, som barnet har erhvervet, indenfor det første til tredje leveår. Det er i hjernen, forklaringen på ADHD findes. Selvom der ikke er viden i detaljer, så har man alligevel fundet frem til, at der er tale om forstyrrelse af funktioner indenfor tre områder i hjernen. 1. I hjernestammen og de mest primitive områder af hjernen: det er her vågenheden, som normalt reguleres af signalstofferne dopamin og noradrenalin. I en ADHD hjerne er der for lidt af disse signalstoffer, hvilket forårsager en nedsat vågenhed og som er årsagen til opmærksomheds- og impulsivitetsproblemerne. 2. I hjernes pandelapper(frontallapperne) er der ligeledes nedsat aktivitetsniveau. Det er i dette område, som hjernen styres fra, som nedregulerer impulser og som står for planlægning og overblik. De såkaldte eksekutive funktioner. Disse vil jeg komme nærmere ind på længere nede i gennemgangen af børn med ADHD. Problemet i denne del af hjernen er, at den nedsatte blodgennemstrømning og aktivitetsniveau i frontallapperne forårsager en nedsat evne til at hæmme impulser og skabe et overblik. 3. Bagerst i hjernen er der et område, der styrer og regulerer signal-støj forhold. Det er her hjernen modtager alle stimuli og skal sortere mellem støj og signaler. Hjernens opgave er i 7 Side 10 Bilenberg Side 22 af 56

23 dette område at kunne orientere sig og udvælge den stimuli, der er relevant og dermed sortere de indtryk væk, som virker forstyrrende for en eller som man ikke har brug for. Denne evne er nedsat hos børn med ADHD, hvilket betyder, at børn med ADHD modtager alle stimuli i samme styrkeforhold, fordi de ikke kan sortere iblandt stimuliene. Som Bilenberg redegør for, så er et af de områder i hjernen med nedsat aktivitet området ved frontallapperne, som repræsenterer de eksekutive funktioner. Afsnittet om de eksekutive funktioner er ud fra en beskrivelse af Fleischer De eksekutive funktioner er meget vigtige for mennesket i forhold til at være i stand til at kunne udføre en opgave. Fra start til slut. Disse funktioner består af fire trin(fleischer 2007): 1. At være i stand til at få en idé - danne nogle indre forestillingsbilleder om noget, man ønsker og gerne vil opnå et mål. 2. At være i stand til at kunne planlægge ideen. Det kræver, at man kan tænke i dele, hvad der kommer først, dernæst og sidst i en proces, mens man stadig fastholder sit fokus på målet. 3. At starte processen, hvor man udfører delelementerne i rigtig rækkefølge, uden at lade sig aflede. Opmærksomheden skal her have fokus på tilfredsstillelsen af behovet og hensynstagen til omgivelsernes forventninger og krav. 4. At vurdere og eventuelt justere handlingerne, for at sikre sig at de leder frem mod målet. De eksekutive funktioner er derfor vigtige uanset om det er en ide, der blot er enkel og kortsigtet eller kompleks og langsigtet. Disse funktioner stiller derfor store krav til opmærksomheden i form af fokusering på opgaven, fastholdelse af opmærksomheden uden at blive afledt af nye ideer eller impulser. De eksekutive funktioner er derfor væsentlige at have, fordi kravene til selvforvaltning er øget i forhold til samfundets ønske om, at den enkelte kan regulere sin adfærd og være i stand til at planlægge og tage ansvar for egne handling. Ligeledes er det vigtigt, at eleven kan være omstillingsparat, således man hurtigt kan takle nye arbejdsopgaver eller problematikker. Børn med eksekutive vanskeligheder har brug for hjælp til at skabe struktur og forudsigelighed, så de har mulighed for at navigere i en hverdag med omstillingsparathed og planlægning. Det kræver derfor, i skoleregi, at læreren har forståelse for, hvilke eksekutive vanskeligheder den enkelte elev med ADHD har, så der er mulighed for at skabe rammerne for en dagligdag, hvor eleven kan være Side 23 af 56

24 deltagende og samtidig tilegne sig de færdigheder, der er påkrævet, for netop at kunne på sigt være selvregulerende og opfylde de krav som samfundet stiller til den enkelte samfundsborger. Beskrivelse af børn med ADHDs vanskeligheder Beskrivelsen af barnet med ADHD vanskeligheder vil tage udgangspunkt i Lauth Jeg vil ikke komme nærmere ind på de lægelige forklaringer om ADHD, men nu mere fokusere på, hvilke vanskeligheder barnet med ADHD har i forhold til relationer og i skolemæssige sammenhæng, så vi ser barnet og hvad et barn med ADHD har vanskeligheder med til dagligt og i skolen. Jeg har valgt Lauth, fordi han beskriver barnet på dens meget fine kulørte farve og det giver netop et fint indblik i, hvad vi som kommende lærere kan forberede os på at møde i skolens dagligdag, hvis vi har et barn med ADHD i vores klasse. Lauth beskriver barnet med ADHD, som et barn der hele tiden er i gang. Barnet virker urolig og rastløs og synes at have svært ved at forholde sig i ro. Det undersøger og ledes af alt, hvad der sker omkring det. Skifter fra aktivitet til aktivitet, alt efter hvad der optager barnet her og nu. Barnet afledes hele tiden af nye mere interessante ting og mister derved sin opmærksomhed overfor den aktivitet eller opgave, den var i færd med at løse. Det betyder ligeledes, at mange opgaver ikke bliver gjort færdige på grund af denne afledning. Situationer hvor barnet er impulsiv, handler om, at barnet ikke når, eller meget flygtigt tænker, før det handler. Det betyder derfor også, at de ofte ikke ser de farlige situationer, de eventuelt ender i. I legen med andre børn kan barnets til tider vilde bevægelser, skabe problemer for barnet selv og de involverede børn. Barnet får ikke på grund af sin iver og utålmodighed overvejet dens handlinger. Barnet har svært ved at indgå i relationer til grupper, fordi det har svært ved at følge regler og gøre, hvad der bliver sagt. Dette skaber kontroverser i forhold til barnet og de andre børn. Barnet støder andre med sin måde at være på og får ofte kritik eller skæld ud, for at være den, som barnet er. Manglende anerkendelse og positiv opmærksomhed vil have et negativt udfald for barnet. Barnet gør på grund af adfærden et dårligt indtryk på andre. De mister besindelsen og reagerer uhensigtsmæssigt overfor andre børn, fordi de i legerelationer kan reagere ubehersket og har svært ved at holde sig til de indgåede regler. Barnet kan være for vild i sin leg, hvor det kan, via sin opførsel, generer andre børn og det kan få dem til at trække sig, fordi det bliver for voldsomt for Side 24 af 56