2. december 2013 J.nr.: NMK , NMK , NMK og NMK Ref.: MACWA

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK , NMK , NMK og NMK Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs Kommunes VVM-redegørelse og miljøvurdering af samt endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 og efterfølgende projektændring og VVM-tilladelse Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1, samt truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens 16, stk. 1 2, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4.. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes afgørelse af 16. december 2010 om vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 348 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 12. Som følge heraf ophæves tillige kommunens afgørelse af 25. april 2012, hvorved Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 blev endeligt vedtaget. Nævnet ophæver endvidere den samlede miljørapport (VVMredegørelse og miljøvurdering) samt den meddelte VVM-tilladelse af 10. september Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen efter planloven skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer 3 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Syddjurs Kommune har den 16. december 2010 vedtaget forslag til Lokalplan 348 Vindmøller ved Skaføgård Gods og forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 til Syddjurs Kommuneplan 2009 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport, herefter benævnt miljørapporten. Syddjurs Kommune har den 25. april 2012 endeligt vedtaget Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12. Afgørelsen blev offentliggjort den 8. maj Syddjurs Kommune har den 10. september 2012 meddelt VVM-tilladelse til etablering af 3 vindmøller ved Skaføgård Gods. Kommunen har samtidig truffet afgørelse om, at en ændring i projektet ikke er VVM-pligtig. Ændringen indebærer, at mølletypen ændres til en mindre mølletype (fra 3,0 MW møller til Vestas 2,0 MW), mens placeringen forbliver den samme. Kommunen genannoncerede samtidig den endelige vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget med den tilhørende miljørapport. Natur- og Miljøklagenævnet har den 29. maj 2012 modtaget en klage (klager 1) vedrørende kommunens afgørelse om et byrådsmedlems inhabilitet. Der klages endvidere over den endelige vedtagelse af Lokalplan 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 og den tilhørende miljørapport. Klagen over den endelige vedtagelse af Lokalplan 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 samt den tilhørende miljørapport er suppleret med skrivelser af 4. juni 2012, 8. oktober 2012, 17. oktober 2012, 18. marts 2013, 14. juli 2013 og 2. oktober Kommunen har yderligere den 23. oktober 2012 videresendt to klager af 8. oktober 2012 over VVMtilladelsen. Den ene af de to klager er nævnt ovenfor og er et tillæg til den tidligere fremsendte klage over den endelige vedtagelse af Lokalplan 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 samt den tilhørende miljørapport. Klagerne vedrører navnlig inhabilitet, magtfordrejning, lavfrekvent støj, aktindsigt, manglende høring af berørte myndigheder efter miljøvurderingsloven, manglende behandling af indsigelser indkommet i forbindelse med offentlighedsfasen, faktuelle fejl i miljørapporten og VVM-tilladelsen (f.eks. vedrørende grundvands- og drikkevandsinteresser - nærmere vedrørende placeringen af en drikkevandsboring), visualiseringer, procedurefejl vedrørende offentliggørelsen af plangrundlaget, at lokalplanen er i strid med kommuneplanen, fejl i støjberegninger og skyggekastberegninger samt habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelseslovens 29a. Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet klagepunktet om aktindsigt særskilt i afgørelse NMK af 21. november Procedurefejl vedrørende offentliggørelsen af plangrundlaget og miljørapporten Klager 1 har anført, at kommunen i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget har undladt at bringe den retmæssige offentliggørelse af VVMtilladelsen samt afgørelsen om ikke VVM-pligt for ændringen af projektet. Klager har videre anført, at kommunen blev gjort opmærksom på ovenstående den 20. juli 2012, men alligevel ventede yderligere 3 måneder med offentliggørelsen. 2

3 Habitatbekendtgørelsen og bilag IV-arter Klager 1 har anført, at lokalplanen er i strid med beskyttelsesreglerne for bilag IV-arter, idet flagermus og stor vandsalamander vil blive negativt påvirket af vindmølleprojektet. Klager har videre anført, at miljørapportens vurdering, hvorefter disse arter ikke vil påvirkes negativt af vindmøllerne, er uden belæg og er foretaget af medarbejdere i kommunen, som ikke har egentlige forudsætninger for at foretage en sådan vurdering. Klager har anført, at miljørapportens behandling af indvirkningen på naturen og faunaen generelt bygger på formodninger om, at vindmøller ikke vil have en negativ indvirkning på disse områder. Klager anfører, at der således ikke ses at være foretaget egentlige undersøgelser. Klager anfører under henvisning til flere eksempler - at miljørapporten generelt hviler på subjektive vurderinger og formodninger. Klager har i den sammenhæng anført, at kommunen ikke dokumenterer påstanden om, at vindmøllerne ikke får nogen betydning for bilag IV-arter, herunder flagermus og stor vandsalamander. Klager bemærker, at kommunen har indrømmet, at der i forhold til flagermus ikke er foretaget undersøgelser, men at kommunens vurdering alene bygger på data fra Dansk Pattedyrsatlas. Klager har yderligere anført, at rovfuglen rød glente, der er registreret på rødliste som en sjælden fugl i Danmark, overhovedet ikke er nævnt i miljørapporten. Klager oplyser, at rød glente er opført på EU s fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I, der forpligter medlemslande til at udpege og sikre levesteder for de pågældende arter. Klager har endvidere bemærket, at rød glente af miljøministeren er valgt som den truede fugl som Syddjurs Kommune skal passe særligt godt på. Klager har oplyst, at der er observeret flere eksemplarer af den truede art i de senere år i nærområdet, hvorfor det må formodes, at den også yngler i nærområdet. Det anføres i den sammenhæng af klager, at der ifølge naturbeskyttelseslovens 29 gælder et generelt forbud mod forstyrrelse af oplistede arter. Klager oplyser, at rød glente er omfattet af EU s fuglebeskyttelsesdirektiv. Klager har desuden oplyst, at der er beskyttede naturtyper (søer og vandhuller) i umiddelbar nærhed af alle tre vindmøller. Klager har på den baggrund anført, at projektet er uforeneligt med lovgivningen og bestræbelserne på at beskytte denne enestående natur og fauna. Sagens oplysninger Syddjurs Kommuneplan 2009 Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune udpeget som et muligt opstillingsområde for vindmøller. Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer og generelle rammer for vindmøller, at området ved Skaføgård er fundet umiddelbart egnet til opstilling af op til 3 vindmøller på maks. 150 m. 3

4 Kommuneplantillæg og lokalplan Syddjurs Kommune har den 25. april 2012 endeligt vedtaget Lokalplan nr. 348 Vindmøller ved Skaføgård Gods og Kommuneplantillæg nr. 12 til Syddjurs Kommuneplan Det fremgår af redegørelsen, at baggrunden for lokalplanen er et ønske fra en bygherre om at etablere 3 vindmøller i området ved Skaføgård. Lokalplanen indeholder mulighed for opstilling af 3 vindmøller. Vindmøllerne skal placeres på en lige linje med en ens indbyrdes afstand imellem sig på mellem 505 m og 515 m, i princippet som vist på lokalplanens kortbilag 2 jf. lokalplanens 6.2. Angående plangrundlagets påvirkning af bilag IV-arter henvises der i lokalplanredegørelsen til den vurdering, der er foretaget i miljørapporten. Kommuneplantillægget udlægger støjkonsekvenszoner omkring vindmøllerne. Inden for zone A må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er nødvendigt for landbrugsdriften, ikke etableres nye boliger i det åbne land. Inden for zone B må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er nødvendigt for landbrugsdriften og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom anvendelse. Kommuneplantillægget bestemmer bl.a., at der kan opstilles 3 vindmøller på maksimalt 125 m inden for det nye rammeområde 9.15.T3 Teknisk anlæg til vindmøller ved Skaføgård. Lokalplanområdet ligger i landzone, og omfatter et område på ca. 5 ha beliggende på Skaføgårds jorder. Vindmøllerne skal placeres nord for godsets bygninger. Mod nord grænser området op mod Pindstrup Mose og Pindstrup by og mod syd Skaføgård og Sandmarksskov området. Mod vest ligger Kastrup Mose og mod øst Ryom Å og Hedeskov. VVM-redegørelsen og miljørapporten Syddjurs Kommune har udarbejdet én samlet rapport, som både er en VVM-redegørelse og en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Denne vil herefter blive benævnt miljørapporten. Miljørapporten indeholder følgende hovedpunkter: 1. Indledning, 2. Beskrivelse af det tekniske anlæg, 3. Påvirkning af landskabet, 4. Påvirkning ved naboer, 5. Naturbeskyttelse, 6. Andre forhold, 7. Sundhed og 8. Overvågning. Det ikke-tekniske resume er udarbejdet i et selvstændigt dokument. I afsnit 5.4 om naturbeskyttelse fremgår bl.a. følgende vedrørende bilag IV-artet, herunder flagermus: Bilag 4 arter: Ifølge Habitatdirektivets artikel 12 skal medlemslandene indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, der er anført på direktivets Bilag 4, uanset om disse arter forekommer inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områderne). For dyrearter omfattet af Bilag 4 indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod, at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Ra- 4

5 steområder defineres som områder eller strukturer, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Der er kun et begrænset kendskab til forekomsten af Bilag 4 arter i projektområdet, men i hvert fald 9 dyrearter, der er opført på Bilag 4, kan potentielt forekomme i eller nær området. Det drejer sig om: vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø (Baagøe & Jensen 2007, Søgaard & Asferg 2007). Flagermus: Flagermus kan potentielt kollidere med møllernes rotorer i et sådant omfang, at det må formodes at påvirke bestandene negativt (f.eks. Sterner et al. 2007). Der er ikke foretaget danske undersøgelser af dette forhold, men problemet har været genstand for ganske grundige studier i Tyskland og USA. Således har Hötker et al. (2004) og Brinkmann & Schauer-Weisshahn (2006) sammenstillet data fra tidligere undersøgelser, hvor det beregnede antal kollisionsdræbte flagermus varierede mellem 0 og 50 pr. vindmølle pr. år. Antallet af kollisioner afhænger stærkt af vindmøllernes placering. Den eksisterende viden peger forholdsvis entydigt på, at vindmøller i skove, skovrydninger og på bjergkamme udgør en særlig risiko for flagermus, mens kollisionsrisikoen er langt mindre i åbne landskabstyper, hvor den højeste, kendte kollisionsrate er 3,2 dræbte flagermus pr. mølle pr. år (Hötker et al. 2004). Hvis landskabet er gennemskåret af levende hegn, kan risikoen være forøget, idet sådanne hegn ofte benyttes som ledelinier ved flyvningerne mellem dagrastepladserne og jagtområdet. Disse flyvninger foregår dog normalt ikke over træhøjde, dvs. væsentligt lavere end de aktuelle møllers rotorhøjde ( m). Der er ikke foretaget eftersøgninger af flagermus i området, hvorfor den følgende vurdering udelukkende bygger på data fra Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Jensen 2007), hvor arternes forekomst er registreret i 10 x 10 km kvadrater og på en generel vurdering af projektområdets egnethed for de forskellige flagermusarter. De forskellige arter af flagermus er ikke lige udsatte, idet højtflyvende arter og andre arter, der jager i det frie luftrum, er særligt sårbare. Af de arter, der eventuelt kan forekomme i projektområdet, jager vandflagermus så godt som udelukkende lavt over vandoverflader og vil derfor ikke være i fare for at kollidere med møllerne. Brunflagermus jager ofte højt til vejrs over helt åbent agerland og søer såvel som over skovenes trækroner. Dermed er den ikke decideret skovtilknyttet. Alligevel ses den ofte jagende over eller langs med skovbryn og over parker med modne træer, fordi der sådanne steder ofte er mange insekter. Arten er relativt almindelig i Danmark og forekommer især på Øerne og i Østjylland. Området ved Skaføgård er næppe optimalt for arten, men den forekommer der sandsynligvis. Det vurderes, at arten er potentielt følsom overfor kollisioner med vindmøller. Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at være af en sådan størrelse, at bestanden af den relativt almindelige art i nævneværdig grad vil kunne påvirkes af projektet. Langøret flagermus foretrækker afvekslende frodige kulturlandskaber med gårde, parker, alléer og små løvskove m.m. Her jager den tæt og lavt under og omkring træer og ofte helt inde i vegetationen eller tæt langs mure og tagflader. Den vil derfor næppe være i farezonen i forhold til at kollidere med vindmøllerne. Sydflagermus kan findes i en lang række habitater, men træffes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, i parker og parcelhushaver med ældre træer og lignende steder. Her jager arten i åbent luftrum, sjældent helt tæt på træerne og lejlighedsvis i stor højde (op til 50 m, men normalt lavere). Arten er derfor potentielt sårbar over for kollisioner med vindmøller. Pga. den relativt sparsomme forekomst 5

6 af større træer er projektområdet ikke optimalt for sydflagermus, men da arten er almindelig, er det dog sandsynligt, at den forekommer i området. Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at være af en sådan størrelse, at bestanden af sydflagermus der er en af Danmarks almindeligste flagermus i nævneværdig grad vil kunne påvirkes af projektet. Dværgflagermus er en af de mange arter, der jager langs ydre og indre skovbryn, åbninger mellem træerne, i parker, haver o. lign. Den opsøger især steder, hvor læ og solopvarmning har medført en opsamling af insekter og vil derfor næppe komme for nær på møllerne, der står frit og vindeksponeret. Med hensyn til yngle- og rastepladser generelt er flagermus særligt følsomme overfor: forringelse af bygninger, fældning af hule træer med revner og sprækker, restaureringsarbejder, der fjerner revner i broer, sten eller andre strukturer, brud på eller nedlæggelse af landskabelige ledelinjer, større ændringer af skovkanter, plantning af nåletræer eller afdrift af gammel løvskov, forurening eller formindskelse af vådområder, der nedsætter insektproduktionen, forringelser af miner, kældre o. lign., der anvendes som vinterkvarter (Søgaard & Asferg 2007). Projektet ved Skaføgård indebærer ingen af disse eller tilsvarende aktiviteter. Der konkluderes således i alle tilfælde, at de forskellige flagermusarter ikke i nævneværdig grad vil kunne påvirkes af projektet. Kommunens bemærkninger Kommunen har bl.a. kommenteret det af klagerne anførte om aktindsigt, inhabilitet samt lavfrekvent støj. Kommunen har i forhold til mange af de øvrige klagepunkter, herunder klagepunktet om bilag IVarter henvist til VVM-redegørelsen, VVM-screeningsnotatet og begrundelserne i VVM-tilladelsen og afgørelsen om ikke VVM-pligt for ændringerne samt høringsnotaterne i sagen. Klagers supplerende bemærkninger Klager 1 har ved af 10. december 2012 kommenteret kommunens bemærkninger. Klager bemærker bl.a., at kommunen fuldstændigt har undladt at forholde sig til flere problemstillinger som klager har påpeget. Herudover uddybes bl.a. klagepunktet om inhabilitet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter planloven og de i medfør af loven fastsatte forskrifter, herunder reglerne i VVM-bekendtgørelsen. I henhold til miljøvurderingslovens 16, stk. 1, kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Det er et retligt spørgsmål, om Syddjurs Kommune har overholdt planlovens bestemmelser samt VVM-bekendtgørelsens og miljøvurderingslovens bestemmelser, herunder om mindstekravene til en VVM-redegørelse/miljørapport er opfyldt. Der endvidere et retligt spørgsmål om lokalplanen er i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Ligeledes er det et retligt om et eller flere byrådsmedlemmer er inhabile samt om der 6

7 er varetaget usaglige hensyn ved afgørelsen heraf. Endelig er det et retligt spørgsmål om kommunens planlægning er i overensstemmelse med habitatreglerne. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til, om afgørelsen om at planlægge for opstilling af vindmøller er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til omboendes interesser, lige som nævnet ikke har mulighed for at påbyde ansøger eller kommunen at udarbejde en planlægning med et andet indhold for opstilling og udformning af vindmølleprojektet. Planloven Nævnet skal indledningsvis bemærke, at det ikke er et krav efter planloven eller VVMbekendtgørelsen, at en VVM-tilladelse skal gives og offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af den endelige vedtagelse af plangrundlaget for projektet. Af VVM-bekendtgørelsens 9 følger blot, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele en VVMtilladelse, jf. 2, stk. 4, nr. 2, til at påbegynde et VVM-pligtigt anlæg jf. 3, stk. 1 eller 3, stk. 2, før kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget. En VVM-tilladelse skal dog offentligt bekendtgøres umiddelbart efter, at tilladelsen meddeles bygherren. Det kan ikke på baggrund af planloven eller VVM-bekendtgørelsen med sikkerhed udledes, hvor lang en gyldighedsperiode en VVM-redegørelse har. VVM-vejledningen 4 giver heller ikke noget entydigt svar herpå. En VVM-tilladelse vil således kunne meddeles på grundlag af en VVM-redegørelse, som er gennemført for flere år siden, i det omfang denne stadig er gyldig og dækkende. VVM-bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven Miljørapporten Det fremgår af planlovens 11g, at enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-redegørelse). De nærmere regler om hvilke anlæg, der er omfattet af VVM-pligten, fremgår af VVM-bekendtgørelsen. VVM-pligt udløses ifølge VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1, ved nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, hvis anlægget er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1 eller ifølge stk. 2 ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg, som er opført på bilag 2, når anlægget må antages af kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 1, punkt 38 "Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller". Efter bekendtgørelsens 7, stk. 1, skal VVM-redegørelsen påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen skal ifølge stk. 2, indeholde oplysninger, som er nævnt i bilag 4. Disse oplysninger er i hovedtræk følgende: En beskrivelse af det påtænkte anlægs fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold. 4 Vejledning om VVM i planloven (Miljøministeriet, 2009) 7

8 En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelsen af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald. beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Et ikke-teknisk resume på grundlag af ovennævnte oplysninger. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Efter miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en miljøvurdering for planer, som er omfattet af bilag 3 eller 4 til loven, og når det antages, at planen vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1. Planlægning for vindmøller ved Skaføgård Gods er omfattet af lovens bilag 4, punkt 3i, "Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker)". Ved udarbejdelse af en miljøvurdering skal myndigheden sørge for, at der udarbejdes en miljørapport, som efter lovens 7, stk. 1, skal fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens mål og geografiske anvendelsesområde. Rapporten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1 til loven, jf. 7, stk. 2, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuel viden og gængse vurderingsmetoder samt til detaljeringsgrad og trin i et eventuelt planhierarki. Efter lovens bilag 1 skal en miljøvurdering bl.a. indeholde følgende oplysninger: "... f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og 8

9 det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.... " Den vurdering, der følger af VVM-reglerne, vil som regel tillige kunne tilgodese kravene til en miljørapport i medfør af miljøvurderingsloven, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planernes gennemførelse fastlægges, beskrives og vurderes. Det skal bemærkes, at VVM-reglerne og reglerne i miljøvurderingsloven ikke i sig selv fastlægger grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men alene stiller krav til grundlaget for beslutningerne og til procedurerne for tilvejebringelse af denne information (VVM-redegørelse/miljørapporten). Begrænsninger i niveauet for tilladelige miljøpåvirkninger følger af anden lovgivning. Habitatbekendtgørelsen Det er af klager 1 bl.a. gjort gældende, at opstillingen af vindmøllerne er i strid med beskyttelsesreglerne for flagermus. Klager anfører nærmere, at miljørapportens vurdering af bilag IV-arter, herunder flagermus er mangelfuld, idet den ikke er baseret på egentlige undersøgelser, men alene på generelle oplysninger fra bl.a. Dansk Pattedyratlas. Ifølge habitatdirektivets art. 12(1) b, er der for dyrearter nævnt i bilag IV, litra a, forbud mod forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer og ifølge art. 12(1) d, forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Alle arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, litra a, som oplister dyrearter, der kræver streng beskyttelse. Habitatbekendtgørelsen 5 fastsætter bindende forskrifter for myndighedernes administration med henblik på at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter i henhold til direktivets art. 12 efterkommes, jf. bekendtgørelsens 2. Af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, fremgår, at der ved administrationen af de i 8 og 9 nævnte bestemmelser ikke kan gives tilladelser m.v., hvis denne kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatbilagets bilag IV, litra a, 2) eller ødelægge de plantearter, som er optaget på samme bilag, litra b. Vurderingen heraf skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. Af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 2, fremgår, at planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkning som i bekendtgørelsens 11, stk. 1. Det følger endvidere af naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1, at de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder forsætlig forstyrrelse af de dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, litra a. 5 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 9

10 Spørgsmålet om i hvilket omfang der skal foretages en nærmere undersøgelse af, om et område er et naturligt udbredelsesområde for en beskyttet art efter habitatdirektivets bilag IV, er ikke reguleret. Ligesom spørgsmålet om i hvilket omfang en myndighed generelt er forpligtet til at foretage konkrete undersøgelser af bilag IV-arters forekomst og omfanget af disse, ikke er reguleret. En eventuel undersøgelsespligt og det potentielle omfang af denne, afhænger således af den lovgivning og de ulovbestemte forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet (undersøgelsesprincippet), som kommunen skal påse overholdt. Kravene til forvaltningens sagsoplysning angår tilvejebringelsen af et fyldestgørende grundlag for afgørelsen. Kravene til oplysning af faktum kan ikke præciseres generelt, og er i vid udstrækning af skønsmæssig karakter. Syddjurs Kommune konstaterer i miljørapporten, at der potentielt kan forekomme 9 bilag IV-arter i eller nær lokalplanområdet, herunder fem flagermusarter. Kommunen vurderer herefter, at lokalplanen ikke er i strid med beskyttelsesreglerne for flagermus - alene på baggrund af data fra Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Jensen 2007), hvor arternes forekomst er registreret i 10 x 10 km kvadrater, og på baggrund af kommunens generelle vurdering af projektområdets egnethed for de forskellige flagermusarter. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at kommunens afgørelse om, at vedtagelsen af lokalplanen er i overensstemmelse med beskyttelsesreglerne for flagermus, er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nævnet har herved lagt vægt på, at kommunens vurdering af tilstedeværelsen af flagermus i lokalplanområdet og vurderingen af vindmøllernes påvirkning af disse alene er baseret på generelle oplysninger fra bl.a. Dansk Pattedyratlas. Kommunen har således ikke foretaget egentlige undersøgelser af forholdene til trods for, at kommunen indledningsvis har vurderet, at der potentielt kan forekomme 5 flagermusarter i eller nær lokalplanområdet. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at det med den fornødne sikkerhed er godtgjort, at gennemførelsen af planerne ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Nævnet finder det ligeledes ikke godtgjort, at planerne ikke kan have den i naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1 nævnte effekt. Da det fremgår af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 3, at vurderingen efter stk. 1, skal fremgå af redegørelsen til planforslaget ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Syddjurs Kommunes afgørelser af 16. december 2010 om vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 348 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 12. Som følge heraf ophæves tillige kommunens afgørelse af 25. april 2012, hvorved Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 blev endeligt vedtaget. Da det følger af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, at der ikke kan gives tilladelser m.v., hvis denne kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatbilagets bilag IV, litra a, ophæves tillige den meddelte VVM-tilladelse af 10. september Da vurderingen efter habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelseslovens 29a tillige er en integreret del af den samlede miljørapport (VVM-redegørelsen og miljøvurderingen) finder nævnet, at miljørapporten lider af en væsentlig mangel, hvorfor den tillige ophæves. 10

11 Andre retlige spørgsmål Klagerne har herudover gjort en række andre retlige klagepunkter gældende, som nævnet herefter ikke finder anledning til at behandle. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Nina Herskind Kst. ankechef / Mark Christian Walters Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: - Anna-Grethe Bøgh Mortensen, Mosevej 7, 8410 Rønde, boegh@post1.tele.dk - Per Dalgaard, Byrådet i Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, perda@syddjurs.dk; bewa@syddjurs.dk; syddjurs@syddjurs.dk - Syddjurs Kommune, Natur og miljø, 10/8191, syddjurs@syddjurs.dk - Statsforvaltningen Midtjylland, Tilsynet, j.nr.: /1234, midtjylland@statsforvaltning.dk - Christian Estrup, Skaføgård, 8544 Mørke, c_estrup@yahoo.com - Elisabeth og Jørgen Kruse Rasmussen, Kastrupvej 9, Ringsø, 8550 Ryomgård, lisbethkruse@pc.dk 11