C H R I S T I A N S F E L D K O M M U N E

Transkript

1 C H R I S T I A N S F E L D K O M M U N E Vandforsyningsplan December 2004 Sag F J.nr. LF TIC Udarb. TIC Udg. 1 Kontrol JNJ Dato Godk. TIC RAMBØLL PERLEGADE 36 DK-6400 SØNDERBORG TEL FAX

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Plangrundlaget Planforløbet for Vandforsyningsplanen 2 2. Nuværende Vandforsyningsforhold Vandforsyningsstruktur Beskrivelse af almene vandforsyningsanlæg Enkeltindvindere Store enkeltindvindere Markvanding og gartneri 6 3. Vandindvinding Geologiske og hydrogeologiske forhold Tilladelige og aktuelle indvindingsmængder Overvågning af vandkvaliteten Monitering af grundvand Information til forbrugerne Status og prognose over vandforbrug De almene vandværker Enkeltanlæg Vandleverancer til/fra kommunen Import Eksport Forsyningssikkerhed Lovgrundlag for beredskab Forhold til anden planlægning Grundvandsbeskyttelse Råstofindvinding Landbrug og markvanding Affaldshåndtering og -depoter Indsatsplaner Spildevand Kommuneplanlægning Miljøsamarbejde Sønderjylland Nord 24 I (Fjelstrup og Hjermdrup vandværker)

3 8. Målsætning og strategi for vandforsyningen i Christiansfeld Kommune Målsætning Strategi Bæredygtig vandindvinding Grundvandsbeskyttelse i indvindingsområder Drikkevand af god kvalitet Overvågning af grundvandskvalitet med målrettet overvågning i forhold til kilder Enkeltindvindere (Ikke almene vandforsyningsanlæg, max m 3 vand/år) Drift, vedligehold og renovering af vandforsyningsanlæg Udbygning og vedligeholdelse af ledningsnettet Boringernes kvalitet og tekniske tilstand Registrering og sløjfning af boringer Anvendelse af boringer og brønde, der ikke anvendes til drikkevandsformål Forsyningssikkerhed - Nødberedskab Regulativer og takster Fremtidig vandforsyningsstruktur/-forhold De almene vandforsyningsanlæg Aller Vandværk Bjerndrup Vandværk Christiansfeld Vandforsyning Fjelstrup Vandværk Frørup Vandværk Hejls Vandværk Hejlsminde Vandværk Hejlsminde Nord Vandforsyning (kun distribution) Hjerndrup Vandværk Sjølund Vandværk Stepping Vandværk Søndervang Vandværk Taps Vandværk Teglgården Vandværk Torning Vandværk Øvrige Referencer 34 II (Fjelstrup og Hjermdrup vandværker)

4 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Beskrivelse af de almene vandforsyningsanlæg med foto, placering, principskitse og tekniske data Vandforbrugsopgørelse Oversigtskort med eksisterende forhold vedr. hovedforsyningsledninger, forsynede ejendomme og enkeltindvindere Oversigtskort med hovedforsyningsledninger, fremtidige forsyningsområder og enkeltindvindere Potentialekort og områder udpeget med drikkevandsinteresse Indvundne vandmængder Liste for de almene vandværker med vilkår i indvindingstilladelse III (Fjelstrup og Hjermdrup vandværker)

5 1. Indledning Vandforsyningsplanen for Christiansfeld Kommune har til formål at klarlægge de nuværende forsyningsforhold og derved sikre en sammenhæng i vandforsyningen. Planen er en opdatering af Vandforsyningsplan for Christiansfeld Kommune, der blev udarbejdet i 1988 og revideret i Planen beskriver først en status over den eksisterende vandforsyningsstruktur i Christiansfeld Kommune, herunder en teknisk gennemgang af de eksisterende almene og kommunale vandforsyninger. Dernæst beskrives en status og prognose over vandforbruget, forsyningssikkerhed, forhold til anden planlægning samt den fremtidige vandforsyningsstruktur. I planen er ligeledes beskrevet den målsætning som kommunen ønsker skal være kendetegnende for vandforsyningen. Planen skal benyttes i det administrative arbejde med kommunens vandforsyning (planlægning, tilsyn og sagsbehandling). Vandforsyningsplanen skal endvidere udgøre grundlaget for: Kommunens tilsyn med vandværker og enkeltindvindere i det åbne land Kommunens godkendelse af vandværkernes regulativer og takster Udbygning af den almene vandforsyning i dele af det åbne land, hvor vandkvaliteten er utilfredsstillende For håndtering af vandforsyningsforhold i Christiansfeld kommune er der opsat nogle målsætninger og strategier. Dette er udarbejdet så vandforsyningsplanen forholder sig til både vandets kvalitet og kvantitet, samt til vandindvindingens påvirkninger af det omgivende miljø. Hovedpunkterne i målsætningen for den kommende planperiode for vandforsyningen i kommunen er: Christiansfeld Kommune tillægger det stor betydning, at der nu og i fremtiden, kan skaffes tilstrækkeligt og rent drikkevand. Christiansfeld Kommune ønsker at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur i kommunen. Nedenfor er plangrundlaget for udarbejdelsen af en vandforsyningsplan beskrevet samt hvilken procedurer, der vil blive anvendt ved godkendelsen af planen. 1

6 1.1 Plangrundlaget Det formelle grundlag for udarbejdelse af vandforsyningsplaner er: Vandforsyningsloven 14, Lov nr. 130 af 26. februar 1999, ref. /1/, med senere ændringer. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980, ref. /2/, om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning, der beskriver grundlaget for udarbejdelse af denne plan. Miljøstyrelsens cirkulære af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Miljøstyrelsens vejledning nr af 31. december 1979, Vandforsyningsplanlægning del 1-2 og 3. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeriets udkast til vejledning vedr. vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Planforløbet for Vandforsyningsplanen Efter udarbejdelse af den samlede plan i forslag, ser det videre forløb således ud: Forslaget til vandforsyningsplan udsendes til vandværkerne i kommunen til kommentering. Teknisk udvalg vurderer herefter de indkomne kommentarer og planen tilrettes. Planen fremlægges og godkendes af Teknisk udvalg, Christiansfeld Kommune. Planen godkendes i Økonomiudvalget, Christiansfeld Kommune. Vandforsyningsplanen behandles herefter i Byrådet, Christiansfeld Kommune. Efter Byrådets godkendelse af planforslaget skal dette fremlægges til offentlig høring i 3 måneder, hvor alle kan gøre indsigelse mod planen. Samtidig anmodes Sønderjyllands Amt om at kommentere planen. Efter den offentlige høring vurderer Teknisk udvalg, om der er indkommet så væsentlige indsigelser, at planen skal tilrettes. Planen skal efter evt. tilretning godkendes endeligt i Byrådet. Vandforsyningsplanen fremsendes herefter til endelig godkendelse ved Sønderjyllands Amt. 2

7 2. Nuværende Vandforsyningsforhold 2.1 Vandforsyningsstruktur I Christiansfeld Kommune findes der 1 kommunal vandforsyning i Christiansfeld og 13 private vandforsyninger samt 1 distributionsanlæg. Herudover findes mange enkeltindvindere og nogle små fællesanlæg, der forsyner flere husstande. Vandværker i Christiansfeld Kommune: Christiansfeld Vandforsyning Aller Vandværk Bjerndrup Vandværk Fjelstrup Vandværk Frørup Vandværk Hejls Vandværk Hejlsminde Vandværk Hejlsminde Nord Vandforsyning (kun distribution) Hjerndrup Vandværk Sjølund Vandværk Stepping Vandværk Søndervang Vandværk Taps Vandværk Teglgården Vandværk Torning Vandværk Vandværkerne er placeret decentralt i kommunen, se oversigtskortet nedenfor. Vandværker i Christiansfeld Kommune 3

8 Der er i Christiansfeld Kommune 315 enkeltindvindere, som forsynes af vand fra eget indvindingsanlæg (brønd og boring) eller fra mindre fællesanlæg (< 10 ejendomme). Enkeltindvinderne er primært lokaliseret i landdistrikterne og på bilag 3 ses et oversigtskort med placeringen. 2.2 Beskrivelse af almene vandforsyningsanlæg I bilag 1 gennemgås hvert enkelt vandforsyningsanlæg. Beskrivelsen indeholder en gennemgang af vandværkets: beliggenhed med oversigtskort og foto vandmængdeoplysninger indvindings- og råvandsanlæg behandlings- og rentvandsanlæg sikring af kildeplads/nødforsyning Generelt foreligger der ringe eller ingen beskrivelse af ledningsnettet. Ligeledes er den nøjagtige placering heller ikke kendt for alle vandværker. Der er derfor kun medtaget de oplysninger som var kendte. Hovedledningsnettet for kommunens vandværker er illustreret på bilag 4. I afsnit 9 foretages en vurdering af vandværkernes egnethed til at indgå i den fremtidige forsyningsstruktur. 2.3 Enkeltindvindere I Christiansfeld kommune findes der 315 enkeltindvindere. Der er ikke installeret vandmåler og der afregnes efter standardtakster til kommunen, der er baseret på vandafledningsafgiften. I øjeblikket er standardtaksten på 170 m 3 /år. Hos en del erhvervsdrivende er dog installeret vandur, hvor der afregnes efter forbrug. Enkeltindvinderne der er placeret i et alment vandværks forsyningsområde er fordelt således: Christiansfeld Vandforsyning 77 stk. Aller Vandværk 12 stk. Bjerndrup Vandværk 19 stk. Fjelstrup Vandværk 75 stk. Frørup Vandværk 29 stk. Hejls Vandværk 19 stk. Hejlsminde Vandværk 13 stk. Hejlsminde Nord Vandforsyning 2 stk. Hjerndrup Vandværk 19 stk. Sjølund Vandværk 28 stk. Stepping Vandværk 35 stk. Søndervang Vandværk 10 stk. Taps Vandværk 28 stk. Teglgården Vandværk 7 stk. Torning Vandværk 11 stk. Mosvig Vandværk 1 stk. 4

9 2.3.1 Store enkeltindvindere Der er 9 store enkeltindvindere af vand til drikkevandsformål: Tapsøre Vandværk (reg. nr ). Anlægget er beliggende matr. nr. 6h, Tapsøre by. Vandforbruget har i år 2001 været på 1055 m 3. Det forsyner 6 husstande: Tapsøre Vestergade 9, 10, 13, 17, 19 og 21. Bojskov Vandværk (reg. nr ). Anlægget forsyner 4 husstande og et landbrug. Anlægget er beliggende matr. nr. 1, Bojskov. Vandforbruget har i år 2001 været på 3300 m 3. Vejstrupskov Vandværk (reg. nr ) er beliggende matr. nr. 13, Vejstruprød by. Vandforbruget har i år 2001 været på 4234 m 3. Der forsynes 8 husstande på Vejstruprødvej 26, 28, 30, 32, 34, 38, 40 og 45. Højrup Overskov forsyning (reg. nr ) er beliggende på Højrup Overskovvej 65. Vandforbruget har i år 2001 været på 951 m 3. Der forsynes 7 husstande på Højrup Overskovvej 51, 52, 56, 58, 60, 65 og 66. Teglgården Elkærgårdsvej forsyning (reg. nr ) er beliggende matr. nr. 22r, Hejls. Vandforbruget har i år 2001 været på 1060 m 3. Anlægget forsyner 6 husstande/fritidshuse på Elkærgårdvej 28, 30 og 32 samt Bellahøj 5, 28 og 30. Grænseborgen (reg. nr ). Indvindingen til institutionen er beliggende matr. nr. 19, Vargårde, Hejls sogn. Vandforbruget har i år 2001 været på 218 m 3. Institutionen nedlægges. Sandersvig Camping (reg. nr ). Vandforbruget har i år 2001 været på 1420 m 3. Anslet Pølse- og Konservesfabrik (reg. nr ) har tilladelse til at indvinde m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Anlægget er beliggende matr. nr. 136, Anslet. Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. Arla Foods Amba, Tystrup Mejeri (reg. nr ) har tilladelse til at indvinde m 3 vand årligt fra boringen med DGU. nr Tilladelsen er givet og udløber Anlægget er beliggende matr. nr. 219, Tyrstrup. Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. På ovenstående anlæg er der dermed indvundet m 3 i år Derudover findes der 3 større indvindere, som ikke siden 1998 har indberettet et forbrug af vand til amtet. I 1998 havde disse 3 tilsammen en indvinding på 2000 m 3. 5

10 2.3.2 Markvanding og gartneri Der er 20 indvindere af vand til markvanding og de har samlet tilladelse til indvinding af m 3 /år. Den faktisk indvundne vandmængde i år 2001 var på m 3. Desuden er der 2 indvindere til gartneri og de havde et samlet forbrug på 5219 m 3 i år Der er derudover 3 med tilladelse til indvinding af vand til markvanding med en samlet ret til at indvinde m 3 årligt. Der er ikke indberettet et forbrug de seneste 4 år. Markvanding Vestergade 8, Stepping (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Christiansfeldvej 40, Stepping (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Nørrealle 16 (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Kolstrup Landevej 53, Kolstrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 7980 m 3. Skovrupvej 1, Frørup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Anderup Skovvej 18, Anderup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. Stavnsbjergvej 3, Hejls (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Kolstrup Bygade 6, Kolstrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. Langagervej 61, Knud (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Der bruges ikke længere vand til markvanding. Kastvråvej 18, Kastvrå (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Sommerstedvej 29, Bjerndrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. 6

11 Favstrupvej 65, Favstrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. Sdr. Alle 45, Stepping (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt fra boring DGU. nr Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 182 m 3. Matr. nr. 14, Kolstrup, Stepping (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Vestermarksvej 11, Frørup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. Langforte 40, Anderup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 9103 m 3. Stenevadvej 7, Stepping (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 7700 m 3. Sommerstedvej 11, Bjerndrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 0 m 3. Bramdrupgårdvej 3, Højrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på m 3. Kolstrup Landevej 39, Kolstrup (reg. nr ) er der tilladelse til indvinding af m 3 vand årligt. Tilladelsen er givet og udløber Vandforbruget har i år 2001 været på 250 m 3. Gartneri Seggelundvej 31, Seggelund (reg. nr ) indvindes der 5000 m 3 årligt. Langforte 92, Frørup (reg. nr ) indvinder 219 m 3 årligt. 7

12 3. Vandindvinding Grundvandet i Christiansfeld Kommune hentes fra mange forskellige dybder og magasiner. Vandet er generelt af en god kvalitet, men der ses et stigende problem med pesticider i de boringer, der indvinder terrænnært. Flere af værkerne ligger nær Lillebælt, men der har ikke været problemer med saltvandsindtrængning. Indvindingen er baseret på 14 almene vandværker. Desuden er der en del større og mindre enkeltindvindere. Udviklingen har de seneste år gået mod at enkeltindvindere tilkobles det nærliggende ledningsnet fra det lokale vandværk. 3.1 Geologiske og hydrogeologiske forhold Området er et morænelandskab fra sidste istid (Weichsel). De øvre aflejringer består af et mere eller mindre sammenhængende morænedække. Herunder ligger et udbredt grundvandsmagasin af smeltevandssand med underordnede indslag af morænelersflager. Dette magasin underlejres af et igen mere eller mindre sammenhængende lag af moræneler, som atter hviler på et grundvandsmagasin af smeltevandssand. Tykkelsen af de kvartære aflejringer ligger i den centrale del på ca. 50 m, medens lagtykkelsen er væsentligt større i forbindelse med de prækvartære dale. Dalene strækker sig fra Christiansfeld til Hejlsminde samt fra Vejstrupskov til Hejlsminde. Den prækvartære overflade, der udgøres af tertiære aflejringer (Nedre Miocæn), er forholdsvis jævn i størstedelen af området, men falder kraftigt i den østlige del ud mod Lillebælt. I området omkring Hejlsminde bugt er der ligeledes et fald i den prækvartære overflade. De tertiære aflejringer består af vekslende lag af glimmersand, -silt og kvartsgrus vekslende med mørkt glimmerler, men udbredelsen af de enkelte elementer er dårligt kendt. Der er i området ved Frørup og Taps formodentligt direkte forbindelse mellem de kvartære aflejringer og aflejringer i Ribe formationen. Eksisterende vandindvindinger, etableret i de øvre tertiære aflejringer, er ikke særlige ydedygtige og langt de fleste vandindvindinger er baseret på artesiske reservoirer af kvartært sand og grus beskyttet af morælersdækker. I størstedelen af kommunen må vandindvindingsmulighederne, vurderet på baggrund af eksisterende boringers specifikke ydelse, betegnes som vanskelige til usikre. Der findes imidlertid enkelte områder, hvor indvindingsforholdene kan betegnes som gunstige: Et område syd for Stepping, mellem Frørup og Hjerndrup, samt et område omkring motorvejsudfletningen ved Christiansfeld. Lerdækket er dog her meget begrænset, hvorfor at magasinerne må betegnes som sårbare. 8

13 Det overordnede potentialekort for området viser et grundvandsniveau på over 40 m i et nord-syd gående område fra Frørup, over Stepping til Bjerndrup mod Bramming. Øst for dette område falder grundvandspotentialet ud mod kysten. Se desuden potentialekortet på bilag Tilladelige og aktuelle indvindingsmængder I Christiansfeld Kommune indvindes der årligt m 3 drikkevand fra de almene vandforsyningsanlæg og m 3 drikkevand fra store enkeltindvindere. Derudover indvindes der vand hos 315 stk. enkeltindvindere samt en indvinding til markvanding og gartneri på m 3 /år. Udviklingen i indvindingsmængderne for de almene vandforsyningsanlæg for de seneste 15 år er vist på figur 3.1. Der ses et stort fald i vandforbruget over denne periode, hvilket fortrinsvist skyldes indførelsen af vandmålere hos den enkelte forbruger og opsporing af utætheder i ledningsnettet. For udspecificering på de enkelte værker se desuden bilag Indvundne drikkevandmængder for almene vandforsyningsanlæg Christiansfeld Kommune Vandvængder i 1000 m 3 /år Årstal Figur 3.1 Udviklingen i vandindvindingen for Christiansfeld kommune Der er for vandværkerne givet tilladelse til indvinding af vand. Nedenfor er en oversigt over de tilladte og aktuelle indvundne vandmængder for år Desuden er antallet af indvindingsboringer for hvert af værkerne opgivet. 9

14 VANDFORSYNINGSANLÆG TILLADT INDVINDINGS- AKTUELLE ANTAL MÆNGDE INDVINDINGSMÆNGDE BORINGER (m 3 /år) (m 3 /år) Christiansfeld Vandforsyning Aller Vandværk Bjerndrup Vandværk Fjelstrup Vandværk Frørup Vandværk Hejls Vandværk Hejlsminde Vandværk Hejlsminde Vandværk Nord Hjerndrup Vandværk Sjølund Vandværk Stepping Vandværk Søndervang Vandværk Taps Vandværk Teglgården Vandværk Torning Vandværk Total Tabel 3.1 Tilladte og indvundne vandmængder på vandforsyningsanlæg i år På bilag 7 ses desuden en oversigt over vandværkernes registreringsnummer, anlægstype, indvindingstilladelsens mængder og udløbsdato. 3.3 Overvågning af vandkvaliteten For de almene vandforsyningsanlæg findes i Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, ref. /4/, en kontrolhyppighed for vandforsyninger der producerer eller distribuerer vandmængder over 3000 m 3 /år. Overvågningsprogrammet skal opfattes som en minimums kontrol af vandforsyningen. På baggrund af de indberettede vandmængder for de seneste år er minimumskontrollen for vandværkerne skitseret nedenfor. Egenkontrol for vandforsyningen, der er målrettet mod eksisterende forhold kan anbefales. På de almene vandforsyninger er der mulighed for, at få nedsat kontrolhyppighed for begrænset kontrol og kontrol for sporstoffer og organiske mikroforureninger i henhold til bekendtgørelse nr. 871 ref. /4/. For vandforsyningsanlæg der anvendes til husholdningsbrug med en indvinding under 3000 m 3 /år fastlægger kommunalbestyrelsen omfanget af kontrolhyppigheden. I Christiansfeld kommune er det besluttet, at enkeltindvindere skal udtage prøve til kontrol for vandkvaliteten minimum hvert 5. år. 10

15 VANDMÆNGDE 1. ÅR 2. ÅR 3. ÅR 4. ÅR 5. ÅR 6. ÅR MÅLGRUPPE (m 3 /år) * 1F 1F Enkeltindvindere * 1U 1S 1N 1M 1F 1U 1S 1N 1M 1F Større enkeltindvindere: Tapsøre Vandværk Højrup Overskov Teglgården-Elkærgårdsvej Grænseborgen Sandersvig Camping B 1U 1S 1N 1M 1B 1U 1S 1N 1M 1B 1U 1S 1N 1M Bojskov Vandværk Vejstrupskov Vandværk Torning VV B 1U 1S 1B 1N 1M 1B 1U 1S 1B 1N 1M 1B 1U 1S 1B 1N 1M Bjerndrup VV Hejlsminde VV Hjerndrup VV Teglgården VV B 1N 1U 1S 1M 4B 1N 1U 1S 1M 4B 1N 1U 1S 1M 4B 1N 1U 1S 1M 4B 1N 1U 1S 1M 4B 1N 1U 1S 1M Aller VV Christiansfeld VV. Fjelstrup VV Frørup VV Hejls VV Sjølund VV Stepping VV Søndervang VV Taps VV Anslet Pølse- og Konserves Arla Foods, Tyrstrup Tabel 3.2 Analyseprogram for drikkevand i.h.t. bek. om vandkvalitet, ref. /4/ og /5/. * Kommunalbestyrelsen beslutter omfanget af kontrolhyppigheden, dog er der fastlagt særlige regler for institutioner og kommercielle formål, ref. /5/. For indhold af kontrolprogrammet se bekendtgørelsen. Forklaring: Nummeret angiver antallet af prøver hen over året af den type. F Forenklet kontrol offentlig annoncering B Begrænset kontrol i vandforsyningens ledningsnet N Normal kontrol på vandværket U Udvidet kontrol på vandværket S Kontrol med sporstoffer i ledningsnettet (eller evt. på vandværket) M Kontrol med organiske mikroforureninger på vandværket 11

16 Boringskontrol udtages således, at der for alle boringerne er udtaget én boringskontrol minimum hvert 4. eller 5. år: For Aller VV, Christiansfeld VV, Fjelstrup VV, Frørup VV, Hejls VV, Sjølund VV, Stepping VV, Søndervang VV, Taps VV, Anslet Pølse- og Konserves og Arla Foods, Tyrstrup udtages prøve for boringskontrol hvert 4. år i alle indvindingsboringer. For øvrige indvindere, med distribution af mere end 3000 m 3 vand årligt, udtages prøve for boringskontrol hvert 5. år i alle indvindingsboringer. Analyser for pesticider og andre organiske mikroforureninger udtages i henhold til programmet for boringskontrol, se ref. /4/. Kontrol af nødforsyningsanlæg skal som minimum omfatte en normal kontrol årligt, ref. /5/ Monitering af grundvand I den landsdækkende grundvandsovervågning GRUMO indgår der 11 boringer i Christiansfeld kommune. Overvågningen omfatter både målinger af grundvandsstanden og af grundvandskvaliteten. Nedenfor ses placeringen af de 11 moniteringsboringer, der er filtersat i intervallet fra meter. Flere af boringerne er filtersat i flere niveauer. 12

17 De seneste grundvandskvalitetsmålinger fra august 2002 viser generelt en god vandkvalitet, der ses dog i enkelt boring et mindre indhold af ethylbenzen, som er en komponent i olieprodukter. Desuden ses i 3 af boringerne mindre koncentrationer af 4-Nitrophenol, der er et sprøjtemidler til bekæmpelse af bredbladet ukrudt. Stoffet er i dag forbudt. Pejlinger fra boringerne viser generelt siden 1989 et stigende grundvandsspejl og i enkelte boringer er grundvandsstanden op til en meter højere end først i 90 erne. Se desuden tidsserierne nedenfor Vandspejlskote (m) Årstal Figur 3.2 Grundvandsspejl i GRUMO-boringer 1989 til Information til forbrugerne I henhold til den nye drikkevandsbekendtgørelse 31, ref. /4/, der trådte i kraft 15. oktober 2001 skal forbrugere, der får drikkevand fra et almen vandforsyning oplyses om følgende: Vandværkerne skal kunne stille følgende oplysninger til rådighed overfor forbrugerne, der opdateres mindst 1 gang årligt: praktiske oplysninger: adresser, kontaktperson m.m. forsyningsområder/distributionsområder indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra vandbehandling på vandforsyningsanlægget drikkevandets kvalitet (samtlige analyser) generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet 13

18 Følgende oplysninger skal offentliggøres mindst en gang årligt i et trykt medie, der er til rådighed for alle forbrugere: praktiske oplysninger: adresser, kontaktperson m.m. generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre, mikrobiologi, pesticider m.m. overskridelser af kvalitetskrav på drikkevandet oplysninger om hvor man kan indhente alle de nævnte oplysninger ovenfor I tilfælde hvor ikke-almene og almene vandforsyningsanlæg overskrider de grænseværdier der er sat til drikkevandet, har kommunalbestyrelsen mulighed for og pligt til at gribe ind. I henhold til 63, stk. 6, ref. /5/, skal kommunalbestyrelsen sikre, at vandforsyningssystemets forbrugere informeres i tilfælde af at kvalitetskravene overskrides. Pligten til at foretage informationen er dog ejerens. Der henvises dog til bekendtgørelse og vejledning vedr. vandkvalitet, ref. /4/ og /5/, samt vejledning vedr. beredskab for vandforsyningen, ref. /13/. 14

19 4. Status og prognose over vandforbrug 4.1 De almene vandværker Status for vandforbruget i Christiansfeld kommune er opgjort for hver af de almene vandværker på bilag 2. Desuden ses for hvert vandværk en opgørelse over antallet af forbrugere i 2001 og den indvundne vandmængde. Forbrugsgrupperne for den almene vandforsyning er fordelt på følgende forbrugsgrupper: Parcelhuse, Etageboliger, Landhuse, Fritidshuse, Landbrug med dyrehold, Gartneridrift, Andre erhverv, Institutioner, Hotel/campingpladser. Enhedsforbruget er et skønnet gennemsnitsforbrug for hver enkelt forbrugskategori. Der kan således for det enkelte parcelhus, gartneri eller lignende være betydelige afvigelser. I de tilfælde, hvor der er opgivet et forbrug for de forskellige forbrugsgrupper er disse anvendt. Enhedsforbrug, anvendt ved forbrugsopgørelsen: Parcelhuse 114 m 3 /år Etageboliger 77 m 3 /år Fritidshuse 35 m 3 /år Landbrug med dyrehold varierende m 3 /år Landhuse 114 m 3 /år Gartneridrift 299 m 3 /år Andre erhverv 577 m 3 /år Institutioner 300 m 3 /år Hotel, camping 1649 m 3 /år Der forventes ingen ændringer i vandforbruget hos de almene vandforsyninger indenfor planperioden, idet der ikke forventes en boligtilvækst eller øget forsyningsgrad i denne periode. Når ledningsnettet i kommunen forbedres vil ledningstabet mindskes og vandforbruget vil falde relativt. Nogle af enkeltindvinderne vil skulle opkobles på vandværker, hvilket kan øge vandforbruget på værkerne. Forsyningsgraden hos de almene vandforsyningsanlæg er forholdet mellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområdet inden for de respektive forbrugsgrupper. Nedenfor er antallet af enkeltindvindere i vandværkernes forsyningsopland listet sammen med antallet af forsynede ejendomme og den deraf beregnede forsyningsgrad. 15

20 Vandværk/-forsyning Antal enkeltindvindere i forsyningsopland Antal forsynede ejendomme Forsyningsgrad Christiansfeld Vandforsyning 77 stk. 923 stk. 92% Aller Vandværk 12 stk. 133 stk. 91% Bjerndrup Vandværk 19 stk. 24 stk. 21% Fjelstrup Vandværk 75 stk. 633 stk. 88% Frørup Vandværk 29 stk. 48 stk. 40% Hejls Vandværk 19 stk. 551 stk. 97% Hejlsminde Vandværk 13 stk. 135 stk. 90% Hejlsminde Nord Vandforsyning 2 stk. 306 stk. 99% Hjerndrup Vandværk 19 stk. 126 stk. 85% Sjølund Vandværk 28 stk. 437 stk. 94% Stepping Vandværk 35 stk. 191 stk. 82% Søndervang Vandværk 10 stk. 287 stk. 97% Taps Vandværk 28 stk. 221 stk. 87% Teglgården Vandværk 7 stk. 295 stk. 98% Torning Vandværk 11 stk. 44 stk. 75% De fremtidige forsyningsområder er vist på bilag Enkeltanlæg I Christiansfeld kommune findes i alt 315 ejendomme, der ikke forsynes fra de almene vandforsyninger. Der er 9 store enkeltindvindere af vand til drikkevandsformål, hvor der er indvundet m 3 i år Vandforbruget hos enkeltindvindere, hvor vandet anvendes til drikkevand, anslås på baggrund af antal og et enhedsforbrug på 170 m 3 /år i 2001 totalt at være m 3 /år. Der er i prognosen antaget, at antallet af mindre og større enkeltindvindere, der anvender vand fra egen boring til drikkevand, gennem denne planperiode forbliver uændret. Der forventes derfor ikke en øget tilsluttet til de almene vandforsyninger. I praksis vil et mindre antal dog blive tilsluttet almen vandforsyning. Tilslutning af enkeltindvindere til almen forsyning påbydes ikke, når vandkvaliteten er i orden. Konstateres der vand som ikke opfylder drikkevandskvalitetskriterierne vil kommunen påbyde enkeltindvinderen at fremskaffe rent vand! Ønsker enkeltindvinderen opkobling til almen vandforsyning, vil man blive opkoblet til det vandværk, der har forsyningspligten for området. På baggrund af bilag 4 ses hvilket vandværk man tilknyttes eller om ejendommen er placeret i områder, hvor der ikke tilbydes almen vandforsyning. Ejendomme med egen vandforsyning, der ligger udenfor de almene vandværkers fremtidige forsyningsområder, skal fortsat kunne opnå tilladelse til etablering af ny boring efter de gældende regler. 16

21 5. Vandleverancer til/fra kommunen 5.1 Import Der importeres vand til kommunen i den nordlige del af kommunen, hvor Mosvig Vandværk leverer til ca. 317 forbrugere i Christiansfeld Kommune. Der leveres ca m 3 /år til kommunen. Forsyningsområder fremgår af bilag Eksport Fjelstrup Vandværk leverer vand til 50 forbrugere i Sillerup, Haderslev kommune. Der er i de senere år leveret omkring m 3 /år. Sjølund Vandværk leverer drikkevand til ca. 34 forbrugere i Kolding Kommune. Vandmængden har de senere år udgjort m 3 /år. Stepping Vandværk har siden år 2001 leveret vand til 2 forbrugere i Vojens Kommune. Forsyningsområder fremgår af bilag Forsyningssikkerhed Christiansfeld Kommune har en decentral vandforsyning, der giver gode muligheder for samarbejde mellem vandværkerne i tilfælde af, at et vandværk bryder sammen eller lukkes som følge af forurening, strømudfald eller lignende. De fleste vandværker har mulighed for en større indvinding end tilfældet er i dag, idet der tidligere ved vandværkerne har været en indvinding på op mod det dobbelte. Det er ikke vurderet om grundvandsmagasinerne hydrogeologisk vil kunne tåle en større indvinding. I bilag 1 er der en kort gennemgang af hvilke muligheder der er for nødforsyningsløsninger for de enkelte vandværker i kommunen. 17

22 6.1 Lovgrundlag for beredskab Vandværkernes beredskab skal være baseret på følgende: Beredskabsloven (nr. 912 af ) Vandforsyningsloven (nr. 130 af ) Vejledning fra Miljøstyrelsen, Planlægning af beredskab for vandforsyningen (nr. 8 fra 2002) DVF Vejledning, Beredskabsplaner ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger (nr. 7 fra 1993) I nærværende vandforsyningsplan er det fastlagt, at vandværkerne skal udarbejde en beredskabsplan, således at arbejdsprocedurer og alternative forsyningsmuligheder er fastlagt i tilfælde af nedbrud eller forurening i boring, vandværk eller ledningsnet. I vejledningen fra Miljøstyrelsen hedder det, at beredskabet træder i kraft når: Forbruger klager over vandkvaliteten Ved indberetning af sygdomstilfælde Indberetning om uheld, f.eks. med kemikalier fra virksomhed Hærværk eller indbrud Trafikuheld med udslip af kemikalier Brud på større ledninger Kontrollen med vandkvaliteten påviser en forurening Vandforsyningens beredskabsplan bør klarlægge ansvars- og kompetenceforhold for driften af vandforsyningen, herunder orientering af forbrugere, politikere og presse. indeholde detaljerede oplysninger om opbygning af indvindingsboringer, vandbehandlingen, rentvandsanlæg samt ledningsnet. beskrivelse hvor de særligt følsomme forbrugere er. gennemgå hvordan anlægget er sikret mod uvedkommendes adgang. beskrive nødvandforsyningen, f.eks. udledningsmuligheder til vandløb/recipienter ved en kildepladsforurening, hvilke forbindelsesledninger forefindes, midlertidige ledninger, tankvogne, nøddrikkevand m.v. 18

23 7. Forhold til anden planlægning Vandforsyningsplanen skal være i overensstemmelse med den øvrige planlægning i amtet og kommunen. Den amtslige planlægning foreligger i Regionplanen og Regionplan , ref. /9/ og /11/, der danner grundlag for amtets sektorplaner og de kommunale planer. Den kommunale planlægning er beskrevet i Kommuneplan , der er vedtaget 26. juni Grundvandsbeskyttelse I Regionplanen, ref. /9/ og /11/, med tilhørende Redegørelse om Grundvand, ref. /10/, beskrives retningslinierne for beskyttelse af drikkevandet. Amtsrådets overordnede målsætning for grundvandet er, at der skal sikres en bæredygtig udnyttelse af vandressourcen, så der nu og i fremtiden kan skaffes tilstrækkeligt og rent drikkevand. Dette skal opnås ved følgende: Overvågning af grundvandets anvendelse, mængde og udvikling i kvaliteten. Opretholdelse af decentral vandforsyning Oprydning af eksisterende forureninger, som truer grundvandskvaliteten. Forebyggelse af nye forureninger Amtet har udarbejdet en strategi for grundvandsbeskyttelse, hvor Sønderjylland inddeles i 3 områdetyper: Områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor den nuværende arealanvendelse ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og aktiviteter, der sikrer en god grundvandskvalitet, skal fremmes. Områder med (almindelige) drikkevandsinteresser. Her skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for grundvandsforurening, så vidt muligt undgås. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. I disse områder kan aktiviteter, der udgør en risiko for grundvandsforurening, placeres under hensyntagen til gældende lovgivning. I Christiansfeld Kommune er der kun et område ved Frørup/Taps/Christiansfeld samt langs den sydvestlige del af kommunegrænsen, der er udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser. Alle de øvrige arealer, hvilket er størstedelen af kommunen, er udlagt som områder med (almindelige) drikkevandsinteresser. Områderne er vist på kortet, bilag 5. I Regionplanen er den naturlige grundvandsbeskyttelse i Christiansfeld kommune vurderet som skitseret på figur 7.1. Den naturlige grundvandsbeskyttelse er vurderet på baggrund af lerlagets tykkelse i det givne område: Hvis der er over 30 m moræneler eller 10 m smeltevandsler/marint ler betegnes den naturlige beskyttelse som god beskyttelse. Nogen beskyttelse kræver m moræneler eller 5 10 m smeltevands- eller marint ler. 19

24 Hvis lertykkelsen er mindre betragtes magasinets beskyttelse som ringe/ingen beskyttelse. Kortet på figur 7.1 er baseret på det tilgængelige antal boringer og er derfor ikke bedre end antallet af boringsoplysninger for et område. Den naturlige grundvandsbeskyttelse varierer indenfor kommunen meget. Derudover kan der være lokale forhold som viser et andet billede end det skitserede. I Christiansfeld kommune bør man derfor være opmærksom på at opbygningen af den geologiske lagserie er så kompliceret at der må foretages en individuel vurderinger i hvert enkelt tilfælde. Selvom der er vurderet at være nogen beskyttelse bør man være opmærksom på, at der kan være sprækker i moræneleret, hvilket bevirker at der kan være en hurtig nedsivning til grundvandsmagasinerne. 7.2 Råstofindvinding I Christiansfeld kommune er kun mindre områder, hvor der er arealer udlagt for råstofindvinding for sand, sten og grus i henhold til Regionplanen, ref. /11/. Der er på 3 lokaliteter ved Skovhuse, Grønninghoved og Stepping tilladelse til enkeltindvinding af sand, sten og grus. Desuden er der ved Bjerndrup og Kolstrup graveområder for grus. Se figur 7.2. Følgende retningslinier er givet for sådanne områder i Regionplanen: Råstofgravning må kun ske på en sådan måde, at etablering og drift ikke udgør en risiko for grundvandsforurening. Råstofgrave, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, vil der ikke blive meddelt dispensation til at modtage returjord til deponering eller efterbehandling, hvis det medfører en risiko for grundvandsforurening. Efterbehandling skal så vidt muligt ske til landbrugsformål med ekstensiv landbrugsdrift uden brug af sprøjtemidler, skovplantning eller naturområder. Graveområdet for grus nord for Bjerndrup ligger i indvindingsoplandet for Stepping vandværk, der ligeledes ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Øvrige graveområder ligger udenfor områder med indvinding af vand til almene vandforsyninger. 20

25 7.3 Landbrug og markvanding Der er ved Amtet registreret 23 indvindere af vand til markvanding, se desuden afsnit De har samlet tilladelse til indvinding af m 3 /år. Der er i Christiansfeld Kommune et stort sammenfald mellem landbrugsinteresser og grundvandsinteresser. Det kan ikke udelukkes, at der i sårbare områder sker udvaskning af næringssalte og pesticider, som kan forårsage forurening af grundvandet det til trods for at landmanden opfylder alle generelle krav om anvendelse af gødning og pesticider. En fastlæggelse af disse særligt sårbare områder forudsætter detailkortlægning af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse. 7.4 Affaldshåndtering og -depoter I Sønderjyllands amts database (ROKA) vedr. mulige og registrerede forurenede lokaliteter i Christiansfeld Kommune er en række lokaliteter listet. Nogle er tidligere lossepladser, andre er nyere forureninger fra villaolietanke og andre igen er Oliebranchens Miljøpuljesager gamle tankanlæg. Disse lokaliteter er indtegnet på kortet figur 7.3. Ud af disse er der kun få lokaliteter, hvor man i øjeblikket ved at der kan være en risiko for grundvandsinteresserne eller at lokaliteten ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I Christiansfeld kommune forventes indsatsen vedrørende forurenende lokaliteter at blive taget op i perioden Prioriteringen for kommuner i Sønderjyllands Amt er skitseret på figur 7.4 nedenfor. Yderligere oplysninger om de forurenede lokaliteter kan fås hos Sønderjyllands Amt. 7.5 Indsatsplaner For at amtet kan gennemføre en planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af regionens vandressourcer gennemføres en vandressourceplanlægning, ref. /1/. En del af denne planlægning er udarbejdelsen af indsatsplaner. I Bekendtgørelsen om indsatsplaner, ref. /6/, er grundlaget og indholdet af indsatsplaner jf. 13 i vandforsyningsloven beskrevet. Der skal udarbejdes indsatsplaner af amtet i det omfang at et område er udpeget til indsatsområde i henhold til regionplanen samt evt. at området er detaljeret hydrogeologisk kortlagt. 21

26 En indsatsplan skal mindst indeholde: arealanvendelsen i indsatsområdet kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie-, og punktkilder vurdering af de kortlagte særligt følsomme områder i forhold til forureninger, herunder forurening med nitrat angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres angivelse af tiltag der skal gennemføres i indsatsområdet, herunder retningslinier og tiltag som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen omfanget og hvem der udfører overvågningen tidsplan for gennemførelsen af indsatsen Kommunalbestyrelsen eller et alment vandforsyningsanlæg kan på samme måde som amtet tilvejebringe, ændre og ophæve indsatsplaner. Figur 7.4 Sønderjyllands Amts tidsplan for kortlægning af forurenede lokaliteter samt for hydrogeologisk kortlægning og indsatsplanlægning. Sønderjyllands Amt har indenfor Christiansfeld Kommune valgt at iværksætte den hydrogeologisk kortlægning og indsatsplanlægning som skitseret ovenfor. Dette betyder, at vandværkerne vil være omfattet af kortlægning svarende til nedenstående. Amtet er for perioden ikke påbegyndt kortlægningen. For indsatsområdernes placering i forhold til indvindingsoplande for vandværkerne, se figur

27 Vandværk Drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsopland? Gennemførelse af indsatsplanlægning Beskyttelse af grundvandsmagasin Christiansfeld særlige ja rimelig Søndervang almindelige nej god Torning almindelige nej Ikke behov god Hjerndrup almindelige delvist rimelig Aller almindelige ja rimelig Fjelstrup almindelige delvist Ikke behov god Hejls almindelige nej ringe/usikker Sjølund almindelige nej rimelig Taps særlige ja rimelig Stepping almindelige delvist Ikke behov rimelig Teglgården almindelige nej rimelig Hejlsminde I/S almindelige nej Ikke behov god Bjerndrup særlige ja god Frørup særlige ja god Tabel 7.6 Sønderjyllands Amts registrering vedr. drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsoplande, planlagt indsatsplanlægning og grundvandsmagasinernes beskyttelsesgrad. Prioriteringen af områder til indsatsplanlægning er bl.a. baseret på en undersøgelse/vurdering der er foretaget af Sønderjyllands Amt og NIRAS af de almene vandværkers indvindingsoplande i 1998/1999, ref. /12/. Kriterier for vurdering af sårbarhed er boringernes dybde, samlet indvinding, vandkvalitet, geologi, magasinforhold herunder lerlagstykkelser, punktkilder (forurening). 7.6 Spildevand Spildevandsplanlægningen er fastlagt i Spildevandsplanen , ref. /14/. Der skal ske en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. En af rensemetoderne er nedsivning. Ved nedsivning er der krav om at der minimum skal være 300 m til vandforsyningsanlæg med drikkevandsformål og 150 meter til anlæg uden drikkevandsformål. I Christiansfeld Kommune er der mulighed for at få dispensation fra disse afstandskrav, efter at sagen er drøftet med Sønderjyllands Amt. I kommunen er det besluttet at spildevandsrensningen, herunder nedsivningen, har 1. prioritet i forhold til anvendelse af gamle boringer og brønde. Der gives således ikke tilladelse til fortsat anvendelse af gamle anlæg, såfremt afstandskravet ikke kan overholdes. Der bør løbende følges op på vandkvaliteten på enkeltejendomme med egen vandindvinding og afledning/nedsivning af spildevand. 23

28 Udsivning fra utætte spildevandsledninger eller nedsivning fra enkeltejendomme kan medføre forurening af grundvandet. 7.7 Kommuneplanlægning Den kommunale planlægning er beskrevet i Kommuneplan , der er vedtaget 26. juni Hensynet til drikkevandsinteresserne indarbejdes i kommuneplanerne. Gennem kommuneplanlægning skal der sikres, at potentielt forurenende aktiviteter placeres udenfor drikkevandsområderne. Hvor der er særlige drikkevandsinteresser, må den nuværende anvendelse af arealerne ikke ændres til en mere grundvandstruende anvendelse. Områder med særlige drikkevandsinteresser skal så vidt muligt friholdes for nyudlæg af områder til byformål. Ref. /11/. 7.8 Miljøsamarbejde Sønderjylland Nord Christiansfeld Kommune er en del af det fælleskommunale miljøsamarbejde ( 60), Miljøsamarbejde Sønderjylland Nord, som derudover består af Nørre-Rangstrup, Haderslev, Rødding, Vojens og Gram kommuner. Samarbejdet har bl.a. til opgave at sikre kvantitativ og kvalitativ løsning af miljøopgaver, herunder løsning af opgaver udfra fælles administrationsgrundlag samt kompetencefordeling. Miljøhandlingsplanen for samarbejdet omfatter i år 2002: Virksomheder landbrug Jord og Jordforurening Tilsyn med drikkevandskvalitet hos enkeltindvindere Spildevand i det åbne land Samarbejdet vil blive yderligere udvidet de kommende år. 24

29 8. Målsætning og strategi for vandforsyningen i Christiansfeld Kommune Christiansfeld Kommune har i denne vandforsyningsplan opstillet nogle overordnede målsætninger for vandforsyningen. Efterfølgende er beskrevet den strategi kommunen, vandforsyninger og forbrugerne bør følge for at opnå målsætningen. Målsætningerne er udarbejdet, så vandforsyningsplanen forholder sig til både vandets kvalitet og kvantitet, samt til vandindvindingens påvirkninger af det omgivende miljø. 8.1 Målsætning Christiansfeld Kommune tillægger det stor betydning, at der nu og i fremtiden, kan skaffes tilstrækkeligt og rent drikkevand. Christiansfeld Kommune ønsker at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur i kommunen. 8.2 Strategi For at kunne opfylde målsætningen i den kommende planperiode, vil hovedpunkterne i strategien og de retningslinier der vil blive fulgt være beskrevet nedenfor Bæredygtig vandindvinding Vandforsyning skal baseres på et grundlag, der sikrer en optimal udnyttelse af grundvandsressourcen med mindst muligt spild og færrest muligt negative effekter på omgivelserne. Der skal sikres mindst mulig skadevirkninger på vådområder eller recipienter som følger af vandindvinding. Vandforsyningen skal tilrettelægges, så ressource- og energiforbruget minimeres Grundvandsbeskyttelse i indvindingsområder Kommunen vil sikre grundvandsressourcen ved at forebygge mod nye forureninger i områder med drikkevandsinteresser. Der lægges stor vægt på, at grundvandsressourcen sikres gennem aktiv beskyttelse og forebyggelse. Der skal fortsat udføres en forebyggende indsats, herunder anvendelse af renere teknologi, oprydning af forureninger og en fornuftig omtanke ved aktiviteter på ubefæstede arealer. Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt samt vandværkerne samarbejder om de nødvendige indsatser for sikring af grundvandsdannelse. 25

30 Kildepladser og indvindingsområder bør betragtes som en integreret del af vandværkernes driftsansvar på linie med behandlingsanlæg, ledningsnet m.v. Nye boringer udføres med bedst tilgængelig teknik, så der sikres tætte boringer. Indsatsen vedrørende grundvandsbeskyttelse i indvindingsområder bør så vidt mulige gennemføres ved frivillige formaliserede aftaler. Indsatsen vil om nødvendigt kunne indebære bindende myndighedsbeslutninger for lokale områder, f.eks. skovrejsning, pesticidfri landbrugsdrift oa., mod behørig erstatning. For virksomheder der etablerer sig i områder med særlig drikkevandsinteresser, vil der blive stillet skærpende krav til f.eks. etablering af olie- og benzinudskiller, underjordiske eller udendørs kemikalieoplag, håndtering af kemikalier og affald. Der skal endvidere arbejdes målrettet mod at synliggøre vandforsyningen og øge forbrugernes bevidsthed om, at de bor ovenpå deres drikkevand for herigennem at påvirke deres adfærd til gavn for grundvandet Drikkevand af god kvalitet Drikkevandsforsyningen i Christiansfeld Kommune skal i vides muligt omfang baseres på uforurenet grundvand, og de til enhver tid gældende kvalitetskrav til drikkevand skal overholdes. Herudover er det et mål, at vandet med hensyn til smag, lugt og udseende er bedst muligt. Dette gælder både for vandværker og enkeltindvindere. Kommunen lægger vægt på, at forbrugerne løbende kan få adgang til informationer om drikkevandskvaliteten, f.eks. gennem internet eller orienteringer via pressen Overvågning af grundvandskvalitet med målrettet overvågning i forhold til kilder Christiansfeld Kommune vil med udgangspunkt i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, ref. /4/, samt vejledning i boringskontrol på vandværkerne, aktivt virke for, at vandværkerne i kommunen udfører en aktiv kvalitetskontrol på drikkevandet. Kontrolprogrammet omfatter en række miljøfremmende stoffer. I tilfælde, hvor der er en ikke ubetydelig risiko for, at vandet i et vandforsyningsanlæg kan blive forurenet, skal der etableres en skærpet overvågning af vandkvaliteten. Indhold af miljøfremmede stoffer bør følges op af analyser fra det sted, hvor fundet var samt fra hver af indvindingsboringerne. Med hensyn til pesticider har de seneste erfaringer vist, at der kan træffes nedbrydningsprodukter fra pesticiderne i tilsyneladende langt højere grad end det anvendte middel, der blev sprøjtet ud. 26